www.wikidata.da-dk.nina.az

Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien udgør sammen med cirka 2

Skåne

Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien. Skåne udgør (sammen med cirka 2.324(2014) indbyggere i Halland) ét svensk län med 1.303.194(2014) indbyggere og indgår i Øresundsregionen. Skåne er Sveriges vigtigste landbrugsområde og en af landets tættest befolkede regioner. De største byer er Malmø, Lund og Helsingborg.

Skåne

Data
Landsdel: Skåne
Län: Skåne län
Areal: 11.368 km²
Indbyggere: 1 389 336
(pr. 31. december 2020)
Befolkningstæthed: 119 indbyggere pr. km²
Højeste punkt: Søderåsen
Største sø: Ivösjön
Skånes regionale flag er rødt med gult kors.

Skåne var indtil 1997 delt i Malmöhus län og Kristianstads län, men styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Skåne var dansk (tillige med Halland og Blekinge) indtil 1658. Halland blev dog kontrolleret af Sverige allerede fra 1645. Bornholm udgør sammen med Skåne, Halland og Blekinge det historiske Østdanmark, også kendt som Skånelandene. Siden 1660, da Bornholm atter blev dansk, er Skånelandene/Østdanmark dermed delt op i en dansk og en svenskstyret skånsk landsdel.

Det skånske flag.

Landskab

Kulturgeografisk inddeling. Nåleskov med mørkegrøn, løvskov med lysegrøn, agerland med bleggult, byområder med rødt.
Sognene i Skåne med herreds- og lensgrænser 1865.
Landskapsvy från Skåne. Maleri fra 1889 af Peter Adolf Persson.
Store dele af Skåne består af agerland. Billedet viser rapsmarker ved Svedala.
Skånsk slette med pilehegn en diset dag i april. Ingelstorps enge, i baggrunden Hammars backar nær Kåseberga i det sydøstlige Skåne.
Kopparhatten, en del af Söderåsen.
Skåne har mange lange sandstrande, her ses Sandhammaren.

Skåne udgør det sydligste landskab på den skandinaviske halvø og udgøres i hovedsagen af en halvø beliggende mellem 55° 20′ nordlige breddegrad og 56° 32′ nordlige breddegrad samt mellem 12° 26′ og 14° 35′ ø. l. f. Greenwich. Det grænser mod vest til Kattegat og Øresund, mod syd til Østersøen, mod øst til Østersøen og Blekinge og mod nord til Småland og Halland. Arealet er 11.303 km2, hvoraf 326 km2 er vand.

Længst mod nordvest på grænsen til Halland Bjäre-halvøen at Kattegat, der ligger i forlængelse af Hallandsåsen og finder sin afslutning i den lille ø Hallands Väderø. Mellem denne halvø og Kullens halvø ligger den 24 kilometer lange Skelderviken, som i mundingen er 16 kilometer bred. Syd for Kullen mangler alle dybere indskæringer, og der findes kun et par flade bugter som Lundåkra-bugten syd for i Landskrona, Lomma-bugten nord for Malmø samt Höllvigen, der ligger nord for Falsterbo-halvøen. Denne 10 kilometer lange, fremspringende landtunge fortsættes sydpå i det otte kilometer lange Falsterbo Rev. Til Skåne hører den i Øresund beliggende 7,5 km2 store ø Hven (Ven). Ved Falsterbo bøjer kysten mod øst og danner Kämpinge- og Ystad-bugterne. Den nordlige del af Skånes østkyst udgøres af Hanö-bugten mellem Skåne og Blekinge. Kysten har ved halvøen Lister-landet en dybere indskæring, Saxa-viken. Øst for Åhus findes langs kysten af talrige småholme. Kysten er en flad lavlandskyst. Dog med undtagelse af sydsiderne af Laholms-bugten og Skelderviken, strækningen Helsingborg-Landskrona og Linderödsåsens bratte klint ved Stenshuvud samt kysten rundt Hven. Landskrona er den eneste naturlige havn. Flyvesandsområder og klitter findes ved Falsterbo og Sandhammeren, Skånes sydøstlige odde, samt ved Hanöbugten.

Det skånske terræn er delt i to med en skillelinje fra nordvest mod sydøst. Mod sydvest udgør det et bølget sletteland, der har ligheder med de danske øer. Den nordøstlige del derimod hører snarere til det smålandske højland. Det skånske sletteland afbrydes af en række højdedrag, som er orienterede nordvest-sydøst, og som alle er begrænsede af brudlinjer. De er horste, partier af grundfjeldet, som er skudt op mellem brudlinjerne. I nordvest ligger Hallandsåsen som grænse mellem Halland og Skåne. Åsen deles af to tværdale i tre dele, af hvilke den østlige har Skånes højeste punkt, 206 meter. Mellem Skelderviken og Øresund ligger den 16 kilometer lange og 1-1,5 kilometer brede Kullen eller Kullaberg, som rejser sig 188 meter i vejret. Samme højde har Söderåsen lidt længere mod sydøst. I det østlige Skåne på grænsen mellem Kristianstads og Malmöhus Län hæver sig den 15-30 kilometer brede Linderödsås, som ender i Østersøen ved Stenshufvud nord for Simrishamn. Dens højde er omkring 150-180 meter, men et enkelt punkt når i Svensköps Sogn 196 meter. Mellem Ringsjön og Vombsjön danner den en 100-120 kilometer bred højslette. I det sydlige Skåne hæver sig endelig den 17 kilometer lange og 3-4 kilometer brede Romeleås (Romeleklint), som i nord er 175 meter høj. Det skånske sletteland skæres således i flere stykker. Nordøst for Linderödsåsen ligger Kristianstads-bækkenet med Ivösjön og Hammarsjön. Mellem Linderödsåsen og Romeleåsen breder sig Österslätt, som i syd går over i den bakkede og meget frugtbare Söderslätt omkring Ystad, Sveriges frugtbareste egn. Endelig strækker den vestskånske slette sig vest om Romeleåsen op til Skelderviken.

Skånes vandløb er gennemgående små. Længst mod nordøst danner Skräbeån afløb for den 58 km2 store Ivösjön, der indeholder Ivö (12 km2) og nordfra modtager Holjeån. Størst er Helgeå (193 kilometer), der kommer fra Småland og i syd optager Finjasjöns afløb Almaån. Ved Åhus udmunder den i Østersøen gennem to arme. Yderligere nævnes Lödde å eller Kjeflingeån, der gennemstrømmer Vombsjön og udmunder i Lomma-bugten, Vegeholmsån, der falder i Skelderviken, samt Rönne å, der gennemstrømmer den 43 km2 store Ringsjö og ligeledes udmunder i Skelderviken.

Geologi

Skånes geologi kan opvise en rigere formationsrække end noget andet sted i Skandinavien. I modsætning til den øvrige skandinaviske halvø har Skåne i det lange tidsrum fra kambrium til kvartærtiden gentagne gange været dækket af havet. De talrige forskydninger og den hyppige forekomst af eruptive dannelser som diabas og basalt vidner om en urolig tilvævelse. Jævnsides og i samme niveau forekommer der lag af uens alder. Brudlinjerne går som regel fra nordvest til sydøst, men det nøjere studium af de geologiske forhold hæmmes ikke lidt ved det mægtige dække af moræneler, der under istiden er udbredt over næsten hele Skåne.

Underlaget er mod nordøst alle vegne grundfjeld og særlig gnejs. Grænsen for grundfjeldet danner en linje fra Skelderviken til egnen nord for Simrishamn indesluttende Söderåsen og Linderödsåsen, men desuden kommer det frem i Romeleåsen samt i Kullen. Kambrisk-siluriske dannelser som kvartsitsandsten (hardebergasandsten), alunskifer, ortoceratitkalk og graptolitskifer forekommer i et par store bælter, der fra egnen mellem Simrishamn og Sandhammeren og fra egnen ved Ystad strækker sig mod nordvest gennem det sydøstlige og mellemste Skåne samt i et mindre parti på sydsiden af Kullen. Triasdannelser (Keuper) som forskelligfarvede lerarter, sandsten og skifer danner undergrunden i egnen mellem Söderåsen og Landskrona, i et bælte syd for Kullen fra Höganäs til Skelderviken samt omkring Löddeåen ved Hoby nord for Lund. Ved boringer er tillige påvist, at triaslagene ligger under de kulførende juralag i det nordvestlige Skåne, det såkaldte rhæt-lias-system. Dette forekommer på fire steder med et areal på cirka 800 km2. Størst udbredelse har det i Helsingborgområdet fra Helsingborg til Skelderviken og Hallandsåsen, og dernæst findes det i Stabbarpområdet ved byen Eslöv samt i Kurremöllaområdet et langt, smalt bælte langs silursystemets grænse fra Våmbsjön til egnen nord for Ystad og endelig i Höörområdet ved landsbyen Höör nord for Ringsjön, hvor den såkaldte höörsandsten findes.

I hele den sydvestlige del af Skåne samt i egnen om Kristianstad hviler moræneleret på kridtdannelser. Skrivekridt er overvejende, men Saltholmskalk og Faksekalk forekommer også[bør uddybes][kilde mangler]; af andre dannelser fra samme periode nævnes sandstenen (Köpinge-sandstenen) fra Ystad og skalgruskalken (Ignabergakalken) og Hannaskogskalken fra Kristianstads-egnen.

Tertiærsystemet er ubetydeligt i Skåne. Ved kysterne findes blokke af tertiær samt rav og forkislede træstykker fra ravpindelagene, men det ligger alt sammen på sekundært leje i morænedannelserne. Derimod findes i et stort tertiært sænkningsfelt omkring Ringsjön vulkanske dannelser, bestående af cirka 70 lave høje og rygge (40-50 meter). De består af prismatiske basaltsøjler. Desuden findes vulkanske bomber, lapilli og aske (tuf på Lilleö i Ringsjön). Tæt ved Klagshamn har man fundet en ringe forekomst af paleocænt grønsandsmergel, det eneste eksempel på faststående tertiære sedimenter på den skandinaviske halvø.

Klima

I modsætning til nordligere egne, men i lighed med Danmark, har Skåne et øklima med forholdsvis varme vintre og ret kølige somre. Middeltemperaturen for juli ligger i Skåne omkring 16-17 °C. I januar ligger temperaturen omkring 0 °C ved kysten og -1 °C i indlandet. (Dog lidt koldere endnu i den aller nordøstlige hjørne). For hele året varierer middeltemperaturen fra straks under 7 til lidt over 8 °C. Øresundskysten er varmest, og det er koldest i nordøst. Den årlige regnmængde, der er størst mod nordvest på grænsen til Halland og mindst ved Falsterbo, ligger mellem 40 og 63 centimeter.

Middeltemperaturer for hver måned og årligt, på otte steder i Skåne (SMHI-stationer)

Stationsnummer Stationsnavn Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Årlig
5223 Falsterbo 0.3 0.0 1.7 5.1 10.1 14.7 16.4 16.4 13.7 10.0 5.7 2.3 8.0
5337 Malmö 2 0.1 0.0 2.2 6.4 11.6 15.8 17.1 16.8 13.6 9.8 5.3 1.9 8.4
5251 Örja 0.0 0.0 2.2 6.1 11.5 15.3 16.5 16.7 13.5 9.4 5.2 2.2 8.2
6203 Helsingborg 0.6 -0.1 2.0 6.0 11.2 15.3 16.7 16.6 13.6 9.9 5.2 1.8 8.3
5343 Lund -0.6 -0.5 2.0 6.0 11.5 15.4 16.8 16.5 13.1 9.1 4.5 1.1 7.9
5353 Hörby -1.6 -1.5 1.0 5.4 10.4 14.4 15.5 15.3 11.9 8.0 3.6 0.1 6.9
5455 Kristianstad -1.0 -1.0 1.4 5.2 10.3 14.7 16.1 15.7 12.3 8.5 4.0 0.6 7.2
6322 Osby -2.2 -2.1 0.6 5.0 10.5 14.4 15.5 14.9 11.3 7.4 2.8 -0.7, 6.5

Falsterbo ligger lige i sydvest, Örja lidt øst for Landskrona, Osby i det "kolde hjørn i nordøst" og Hörby lige midt i Skåne. Malmö2 er den mest centrale af tre stationer omkring byen.

Plantevækst

Skånes plantevækst ligner Danmarks. Det går således fint at anvende Dansk flora (Frederiksen m.fl. 2006) til bestemmelse af karplanter. Enkelte karplanter, der findes i Skåne, kendes dog ikke fra Danmark. Skåne har som resten af Sverige efter danske forhold store og relativt urørte områder med en varieret flora. Løvskov er fremherskende i de sydlige dele. I de nordlige dele forekommer nåletræer som rødgran (Picea. abies) og skovfyr (Pinus sylvestris) mere almindeligt. Skåne ligger i den nordlige del af egens og bøgens udbredelsesområde. Stilk-eg (Quercus robur) forekommer således hyppigt som enligt træ og i lunde, men egentlige egeskove er sjældne. Derimod er bøgen hyppigt skovdannende, og mellem bøgeskovene breder sig frodige agre, der ved diger og pilehegn er delte i lodder. Som et typisk eksempel på den tidligere natur i det vestlige og sydlige Skåne kan nævnes den urørte skov Dalbyhage eller Dalby Söderskog, en lille fredskov på 38 hektar 10 kilometer sydøst for Lund.

Befolkning

Det er blevet beregnet, at Skåne omkring 1570 havde henved 110.000 indbyggere, men forud for den Sorte død i midten af 1300-tallet kan befolkningstallet i områderne øst for Øresund (Skåne, Bornholm, Blekinge og Halland) have været over 250.000.

Befolkningsudviklingen fra 1620 til 2020 er beregnet/opgjort således:

År Indbyggere År Indbyggere År Indbyggere
1620 126.000 1820 312.000 1930 757.000
1699 142.000 1830 350.000 1940 778.000
1718 152.000 1840 388.000 1950 843.000
1735 180.000 1850 443.000 1960 882.000
1750 197.000 1860 494.000 1970 983.000
1760 202.000 1870 538.000 1980 1.023.000
1772 216.000 1880 580.000 1990 1.068.000
1780 231.000 1890 591.000 2000 1.129.000
1795 250.000 1900 628.000 2010 1.228.000
1800 259.000 1910 685.000 2020 1 389 336
1810 275.000 1920 728.000

Bebyggelse

Bebyggelsen er for en stor del samlet i landsbyer med velbyggede huse og gårde, men Skåne er også herregårdenes land, og, hvor frugtbar jord veksler med skov og sø, ligger slot ved slot.

Malmö er Sveriges tredjestørste by og hovedby i Skåne og er med sine 300.000 indbyggere hovedby i kommunen. Udsigt over det centrale Malmö fra højhuset Kronprinsen (cirka 80 meters højde).
Øresundsbroen blev indviet år 2000 og forbinder Skåne med Amager. Det er en kombineret bil- og togbro.
Motorvejen gennem det tætbebyggede vestre Skåne har ikke andet navn end "E6". Den er Skånes arterie og trænger til flere filer, hvilket svenske Trafikverket og Stockholm ikke vil bekoste. Her ved Glumslöv bruges vejsiden i stedet. På billedet ser man også jernbanen Västkustbanan og den lokale station i Glumslöv. Efter Helsingborg mangler dobbeltspor.
I 2010 byggedes Citytunneln, som forbinder og kompletterer Øresundsforbindelsen, ikke kun med en tunnel under Malmö, men tillige en ny stor glashal med underjordiske perroner, hvis byggeri ses på billedet.

Købstæder

Ved overgangen til Sverige 1658 fandtes i landskabet følgende købstæder: Falsterbo, Helsingborg, Landskrona, Kristianstad, Lund, Malmö, Simrishamn, Skanör, Ystad og Ängelholm. Yderligere nogle havde eksisteret, men havde på ny mistet deres privilegier.

Falsterbo og Skanör forenedes i 1754 under en fælles borgmester til Skanör med Falsterbo stad. Da kommunalforordningen af 1862 trådte i kraft, indrettedes de da 10 stæder som stadskommuner. I 1868 blev municipalköpingen Trelleborg atter ophøjet til stad (privilegierne var blevet tabt i 1619). I 1900-tallet blev tre fremvoksende samfund ophøjede til stæder, nemlig Eslöv (1911), Hässleholm (1914) og Höganäs (1936), dog uden at få egen jurisdiktion. De egne rådhusrettigheder afvikledes i Simrishamn 1944, Skanør med Falsterbo og Ängelholm 1948, Ystad 1961, Trelleborg 1964 og Landskrona 1967, mens de blev bevarede i de større stæder frem til tingsrättsrefomen 1971. I forbindelse med kommunalreformen i 1971 indførtes en fælles kommunetype, og stæderne mistede deres kommunale særstilling. I dag er de gamle stæder i form af tätorter centralorter i kommunerne med samme navn. En undtagelse er Skanör med Falsterbo, som er en tätort i Vellinge kommun.

Større bebyggelser

Følgende bebyggelser har mere end 10.000 indbyggere ifølge tätortsavgränsningen 2010:

  1. Malmö/Malmø, 280.415
  2. Helsingborg, 97.457
  3. Lund, 82.800
  4. Kristianstad/Christianstad, 35.711
  5. Landskrona/Landskrone, 30.499
  6. Trelleborg, 28.290
  7. Ängelholm/Engelholm, 23.240
  8. Hässleholm/Hasselholm, 18.500
  9. Ystad/Ysted, 18.350
  10. Eslöv/Eslev, 17.748
  11. Staffanstorp/Steffenstrup, 14.808
  12. Höganäs/Højenæs, 14.107
  13. Kävlinge/Kævlinge med Furulund/Furelund, 13.200 (heraf 9.049 i Kävlinge)*
  14. Oxie, 11.493 (Malmö stad)
  15. Lomma/Lomme, 10.837
  16. Svedala/Svedale, 10.627
  17. Höllviken/Hulvigen, 10.607 (Vellinge kommun)
  18. Bunkeflostrand, 10.386 (Malmö stad)

*Det svenske statistiske institut, SCB, opfatter disse to byer som adskilte fra hinanden, selv om den eneste grænse er Kävlingeån. Se fx Google maps.

Andre kommunala centralorter med undtagelse af Burlöv (hvis hoveddel indgår i Malmös tätort) med indbyggertal 2010:

  1. Åstorp/Aastrup, 9.488
  2. Kävlinge/Kævlinge, 9.049
  3. Klippan/Klippen, 8.116
  4. Höör/Hør, 7.865
  5. Bromölla/Bromølle, 7.595
  6. Skurup, 7.565
  7. Osby, 7.157
  8. Hörby/Hørby, 7.085
  9. Bjuv/Buv, 6.832
  10. Sjöbo/Søbo, 6.724
  11. Simrishamn/Simmershavn, 6.527
  12. Tomelilla/Tommelille, 6.444
  13. Vellinge, 6.304 (ikke den største ort i Vellinge kommun)
  14. Perstorp/Perstrup, 5.665
  15. Båstad/Baasted, 4.961
  16. Örkelljunga/Ørkelunge, 4.818
  17. Svalöv/Svalev, 3.633
  18. Broby, 2.920 (centralort i Östra Göinge kommun)
  19. Skanør og Falsterbo

Landsdele

Historie

Nutidens Danmark og de tidligere danske områder Skåne, Halland, Blekinge og Sydslesvig.
Uddybende artikel: Skånes historie

Navnet Skåne kan sandsynligvis føres tilbage til urgermansk *skaðin-awjo ("skade-ø", "farlig kyst", vel om de farlige farvande ved Falsterbo eller Kullen), som blev overtaget af romerne som Scadinauia, senere Scandinauia.[kilde mangler] Skandinavien blev senere en betegnelse for hele området nord for Germanien. Skåne, samt Hallands og Blekinges kystlandskaber udgjorde oprindeligt i geografisk henseende en naturlig enhed sammen med de danske øer og Jylland, idet have og sunde var lige så meget forbindende alfarveje. Fra Sverige var Skåne derimod adskilt ved store, ufarbare skove i Småland og Mellemsverige, der først sent koloniseredes.[kilde mangler] Skåne er rig på fortidsminder, og arkæogiske udgravninger viser, at regionens frodige jord har understøttet en stor befolkning i området i mange tusind år, heriblandt Kivik-graven fra bronzealderen, Ales sten fra førromersk jernalder, en lang række stensætninger og bopladser, ikke mindst Uppåkra, syd for Lund, som som er en af Skandinaviens største og længstvarende jernalderbopladser sammen med Sorte Muld på Bornholm og Gudme på Fyn.

Middelalder

Historisk set er Skåne det største landskab i Skånelandene og et tidligere dansk kerneland. Omkring 980 kæmpede Harald Blåtand sig til magten i øresundsområdet og Skånes sydkyst blandt andet via bygning af trelleborge. Svend Tveskæg stadfæstede denne magt blandt andet i slaget ved Svold omkring år 1000, hvor han reelt tilkæmpede sig magten i hele Norden..[kilde mangler]

Adam af Bremen beskrev i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og som et stort handelsmidtpunkt. Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Fra 1104 til 1536 var Lund Danmarks ærkebispesæde, og en tid endog hele Nordens, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog..[kilde mangler]

Ærkebispesædet i Lund rådede over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst til Nordkalotten, og havde en central rolle for hele Norden. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby bygget under Svend Estridsen i 1060 var en af Danmarks første stenkirker. Samtidig var Skåne hjemsted for mange af de rigeste og mægtigste danske adelsslægter som fx Thott og Trolle.

Efter den danske borgerkrigs kulmination i slaget ved Fodevig 1134 etablerede sejrherren Erik Emune sig i Lund og gjorde det til landets vigtigste by. I 1300- og 1400-tallet stod Skåne i livlig handelsforbindelse med Hansestæderne, der udnyttede det rige sildefiskeri ved kysterne på Skånemarkedet: Fra 1370 til 1385 besad Hanseforbundet som pant Skanør, Falsterbo, Malmö og Helsingborg med underliggende herreder. I 1429 lykkedes det Erik af Pommern at indføre Øresundstolden i kraft af, at han var herre over kysterne på begge sider af Øresund.[kilde mangler]

I den sidste danske tid var Skåne inddelt i fire len: Helsingborg Len, Malmøhus Len, Christiansstad Len og Ysted Len.

Dansk-svenske krige

Ved freden i Roskilde i 1658 måtte Danmark afstå Skåne til Sverige, hvilket stormagterne godkendte i Haag-artiklerne fra 1659. I Skånske krig (1675-79) og ved en invasion i 1709-1710 under Store Nordiske Krig forsøgte Danmark at genvinde provinsen, men det mislykkedes, dels fordi den danske hær tabte de to afgørende slag ved Lund 1676 og Helsingborg 1710, og dels fordi de europæiske stormagter Frankrig, England og Nederlandene ikke ønskede, at samme stat besad begge sider af Øresund.

Forsvenskning

Fra 1658 til 1720 var Skåne ikke inkorporeret i det egentlige Sverige, men var en slags koloni, såkaldt "inrikes, utländskt land". Området blev styret af en generalguvernør under den svenske konge.[kilde mangler]

Flere skånske oprør mod den svenske centralmagt blev slået ned med stor brutalitet. Guerillakrigere, de af svenskerne nedladende såkaldte "snaphaner", blev tortureret til døde, og i områder, hvor der var mange snaphaner, blev civilbefolkningen udsat for overgreb. Selv kaldte disse guerillakrigere sig "Friskydter". I et tilfælde blev våbenføre mænd forsøgt henrettet.[kilde mangler]

De første 50 år efter freden i Roskilde blev de vigtige administrative forandringer foretaget i den proces, der kaldes Skånes försvenskning. Også i Sverige indførtes enevælde og også en hårdere styring af Skåne. Universitetet i Lund blev oprettet i 1666 bl.a. for at forsyne landsdelen med embedsmænd. Under Johan Gyllenstierna og senere Rutger von Aschenberg blev danske adelsmænd i nøglepositioner erstattet af svenske. De fleste danske adelsmænd blev optaget i den svenske adel, hvilket krævede, at de svor troskab mod den svenske konge

I de første år forblev de danske præster i deres sogne, og kirkegangen foregik med dansk sprog og skik. I 1686 indførtes svensk kirkeordning og herefter også svensk katekismus og salmebog. De svenske salmer havde oftest samme melodi som de danske; i andre tilfælde blev de danske salmer oversat til svensk, hvilket var et vigtigt element i udbredelsen af svensk i almuen. Også den danske præstedragt blev byttet ud med den svenske.

Blodbadet i Klågerup 1811

Det sidst beskrevne blodbad skete i Klågerup den 15. juni 1811. Omkring 1.500 bønder protesterede mod den ny svenske kronprins, den forhenværende franske marskal Jean Baptiste Bernadotte, og dennes tvangsrekruttering af soldater i Skåne. Generalmajor Hampus Mörner kommanderede den svenske hær til at angribe de protesterende bønder. Hvor mange bønder, som dræbtes, er uvist: De dødes kammerater havde hentet ligene, allerede før svenskerne begyndte at tælle antallet af døde. Officielt registreredes 36 døde, men det korrekte tal er sandsynligvis over 100. Mange af de overlevende blev straffet hårdt ved en rettergang på Stortorget i Malmø den 4. november samme år. Her dømtes 20 til døden ved halshugning; 43 idømtes piskning og 6 år i fængsel, mens 31 personer 'kun' idømtes piskning. Resten af de 135 tiltalte blev frikendt eller fik kun en kortere fængselsstraf.

Dette foregik ikke kun i Skåne, men gik også ud over de tabte norske landsdele (Bohuslän, Jämtland og Härjedalen) og de andre tabte danske landsdele med dansk identitet (Halland og Blekinge). Forsvenskningen gik hårdest ud over Skåne.[kilde mangler]

Bro til Danmark

I 2000 blev Skåne genforenet med Danmark i form af den faste forbindelse Øresundsbroen mellem København og Malmø. I forbindelse hermed blev der oprettet en jernbaneforbindelse, og samme tog betjener nu den sjællandske øresundskyst mellem Helsingør og København og det skånske banenet. Det er således blevet muligt uden omstigning at rejse mellem stationerne på Kystbanen og stationer i Skåne, Halland og Blekinge. En vis daglig pendling over grænsen sker hver dag, og ligeledes rejser mange mellem Sjælland og Skåne for at handle eller som turister.

Skånsk identitet

Forsvenskningspolitikken betød, at indflydelsen fra det danske sprog og den danske identitet blev undertrykt. Der var dog stadig tale om en særlig skånsk identitet, der i nogen grad vender sig mere mod den nærliggende storby København end mod det fjernere Stockholm. Især med tilflytningen af mange danskere til Skåne, og med de mange skåninge, der i kraft af Øresundsbroen kan pendle til job i København, er der en stigende tendens i denne udvikling.

Symboler

En uofficiel, men almindelig anerkendt Skånehymne er Nils Hanssons Sang til Skåne fra omkring år 1900. Men der er flere, som fx Zacharias Topelius' Lund-sletten fra 1868; K.G. Ossiannilssons Skånesang fra 1905; Nils Hildestrands "Här är den bygden som fäderna röjde" og Oskar Patrik Sturzenbeckers Det är ett "yndigt" land fra omkring 1850. Sidstnævnte har samme versemål og begyndelsesord som Oehlenschlägers Der er et yndigt land, fordi forfatteren ønskede, at man skulle bruge samme melodi på begge sider af Sundet.[kilde mangler]

Meningsmålinger om tilhørsforhold

Nylige meningsmålinger foretaget af aviser har vist en overraskende stærk orientering mod Danmark og flertal for en skånsk genforening med Danmark. En af aviserne var den skånske avis Helsingborg Dagblad, hvis hjemmeside den 24. december 2007 anførte svarene på spørgsmålet: ”Vilket land skulle du helst vilja tillhöra?”. Et flertal på 52,2 % svarede Danmark, 35,4 % svarede Sverige, mens de sidste sagde ”Inget av dem”: 10,7 % og ”Vet inte”: 1,7 %.

I den landsdækkende svenske avis Aftonbladet (fra Stockholm) blev de svenske internetlæsere den 26. december 2007 spurgt: ”Tycker du att vi ska ge bort Skåne till Danmark?”, et flertal på 50,8 % svarede ja. Det stemmer overens med læserne af Kvällsposten (fra Malmø), hvor 54,5 % også svarede til fordel for en genforening.

Politiken spurgte den 26. december 2007 danskerne, om de ville have Skåne tilbage. Til det svarede 63 % ja, 32 % nej, mens 6 % satte kryds ved "Ved ikke".

Meningsmålingerne har skabt fornyet debat i svenske og danske medier på trods af avisafstemningers repræsentative mangler. I Aftonbladets meningsmåling deltog over 183.000 personer. Ved repræsentative meningsmålinger udspørges normalt kun 1.000-1.200 personer. Til gengæld er de udvalgt, så de afspejler befolkningen.

Målingerne blev foretaget uden forudgående politisk debat i medierne.[kilde mangler]

Seværdigheder i Skåne

Se også

Noter

  1. ^ Statistiska centralbyrån: Folkmängd i landskapen den 31 december 2014, hentet 15. marts (svensk)
  2. Folkmängd 31 december; ålder - Regionfakta
  3. Salmonsens Konversationsleksikon, s. 480-481
  4. Kilde: Den svenske modsvarighed til DMI er SMHI. Af deres side http://www.smhi.se/polopoly_fs/1.2860!ttm6190%5B1%5D.pdf , kan man få navn og "rikets koordinater" for alle meteorologiske stationer i Sverige. Og fra http://data.smhi.se/met/climate/time_series/month_year/normal_1961_1990/SMHI_month_year_normal_61_90_temperature_celsius.txt kan man derefter se middeltemperatur for enhvær station den seneste (ikke løbende) 30-årsperiode, 1961 til 1990, med hjelp af stationsnummer fra den første tabelle. (På DMI's hjemside vises klimat for "København og Nordsjælland" og det grundes på temperaturen i Kastrup lufthavn, 30 meter op i tårnet. Så langt de fledste stede i Hovedstadsområdet er middeltemperaturen højere end DMI skriver. Og især i foråret og efteråret er det åbenbart lidt varmare på Sjælland, da fx bøg, birk og andre træd er grønne langere tid)
  5. Dansk flora (2006), Frederiksen, F, Rasmussen N. F & Seberg O. Gyldendal, 701 pp.
  6. ^ Olsson, K.-A. m.fl. (red.), 2003. Floran i Skåne. Vegetation och utflyktsmål. Lund
  7. "De svenska länens befolkning". Tacitus.nu. 2008-09-07. Hentet 2010-03-05.
  8. Folkmängden i Sveriges socknar och kommuner 1571-1991
  9. B.R Mitchell: International Historical Statistics 1750–1993
  10. https://www.regionfakta.com/skane-lan/befolkning-och-hushall/befolkning/folkmangd-31-december-alder/
  11. ^ SCB; Statistiska meddelanden, Tätorter 2010 (pdf-fil) Folkmängd 31 december 2010. Läst 8 augusti 2011.
  12. Kjær, s. 15
  13. 333-Årsboken, ISBN 91-7586-384-7 sid 45-65 af Stig Larsén og Ingvar Rydzén (på svensk)
  14. Forsvenskningen af kirken (Webside ikke længere tilgængelig)
  15. "333-Årsboken", sid 66-77, af Uno Röndahl (svensk)ISBN 91-7586-384-7
  16. . Arkiveret fra originalen 7. oktober 2007. Hentet 7. maj 2007.
  17. . Arkiveret fra originalen 25. januar 2008. Hentet 11. januar 2008.
  18. ”Ge Skåne till Danmark” | Nyheter | Aftonbladet
  19. Svenskerne vil give os Skåne – dr.dk/Regioner/København/Nyheder/Hovedstadsområdet (Webside ikke længere tilgængelig)
  20. . Arkiveret fra originalen 4. februar 2008. Hentet 10. januar 2008.

Litteratur

  • H(arald) A(ndersen): "Bålet ved vejen" (Skalk 1966 nr 5, s. 28-30)
  • Karl Erik Bergsten: "Skåmes klimat. Temperatur- och fuktighetsförhållanden" (Meddelanden från Lunds Universitets Geografiska Institution, N:o 226 (Särtryck ur "Skånes Jordbruk" och Svensk Geografisk Årsbok 1945)) (svensk)
  • Ewy Brorsson: "Nötkreatursskötseln iMalmöhus Län. En geografisk överblick" (Meddelanden från Lunds Universitets Geografiska Institution, N:o 230 (Särtryck ur "Skånes Jordbruk" och Svensk Geografisk Årsbok 1945)) (svensk)
  • Mabel Hellichius: "Den skånska hãstavelns geografiska betingelser" (Meddelanden från Lunds Universitets Geografiska Institution, N:o 229 (Särtryck ur "Skånes Jordbruk" och Svensk Geografisk Årsbok 1945)) (svensk)
  • Gitte Kjær: Svend Poulsen Gønge – i virkeligheden; Skippershoved, Herning 1992; ISBN 87-89224-32-9
  • Nils Linnermark: "Den skånska jorden och kluturlandskapet. Studier inom det ekonomiska kartbladet Trollenäs" (Meddelanden från Lunds Universitets Geografiska Institution, N:o 227 (Särtryck ur "Skånes Jordbruk" och Svensk Geografisk Årsbok 1945)) (svensk)
  • Folke Lägnert: "Sen skånska veteodlingens geografi. Några synpunkter" (Meddelanden från Lunds Universitets Geografiska Institution, N:o 228 (Särtryck ur "Skånes Jordbruk" och Svensk Geografisk Årsbok 1945)) (svensk)
  • Helge Nelson: "Skånes Jordbruk. En orientering" (Meddelanden från Lunds Universitets Geografiska Institution, N:o 225 (Särtryck ur "Skånes Jordbruk" och Svensk Geografisk Årsbok 1945)) (svensk)

Eksterne henvisninger

Koordinater: 55°48′N 13°37′Ø / 55.8°N 13.62°Ø / 55.8; 13.62

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Skane er det sydligste landskab i Sverige og ligger pa den sydligste spids af Fennoskandinavien Skane udgor sammen med cirka 2 324 2014 1 indbyggere i Halland et svensk lan med 1 303 194 2014 1 2 indbyggere og indgar i Oresundsregionen Skane er Sveriges vigtigste landbrugsomrade og en af landets taettest befolkede regioner De storste byer er Malmo Lund og Helsingborg SkaneDataLandsdel SkaneLan Skane lanAreal 11 368 km Indbyggere 1 389 336 pr 31 december 2020 Befolkningstaethed 119 indbyggere pr km Hojeste punkt SoderasenStorste so IvosjonSkanes regionale flag er rodt med gult kors Skane var indtil 1997 delt i Malmohus lan og Kristianstads lan men styres siden 1997 af Region Skane mens Skane lan varetager statens regionale opgaver Skane var dansk tillige med Halland og Blekinge indtil 1658 Halland blev dog kontrolleret af Sverige allerede fra 1645 Bornholm udgor sammen med Skane Halland og Blekinge det historiske Ostdanmark ogsa kendt som Skanelandene Siden 1660 da Bornholm atter blev dansk er Skanelandene Ostdanmark dermed delt op i en dansk og en svenskstyret skansk landsdel Det skanske flag Indholdsfortegnelse 1 Landskab 2 Geologi 3 Klima 4 Plantevaekst 5 Befolkning 6 Bebyggelse 6 1 Kobstaeder 6 2 Storre bebyggelser 7 Landsdele 8 Historie 8 1 Middelalder 8 2 Dansk svenske krige 8 3 Forsvenskning 8 4 Blodbadet i Klagerup 1811 8 5 Bro til Danmark 9 Skansk identitet 9 1 Symboler 9 2 Meningsmalinger om tilhorsforhold 10 Sevaerdigheder i Skane 11 Se ogsa 12 Noter 13 Litteratur 14 Eksterne henvisningerLandskab Rediger Kulturgeografisk inddeling Naleskov med morkegron lovskov med lysegron agerland med bleggult byomrader med rodt Sognene i Skane med herreds og lensgraenser 1865 Landskapsvy fran Skane Maleri fra 1889 af Peter Adolf Persson Store dele af Skane bestar af agerland Billedet viser rapsmarker ved Svedala Skansk slette med pilehegn en diset dag i april Ingelstorps enge i baggrunden Hammars backar naer Kaseberga i det sydostlige Skane Kopparhatten en del af Soderasen Skane har mange lange sandstrande her ses Sandhammaren Skane udgor det sydligste landskab pa den skandinaviske halvo og udgores i hovedsagen af en halvo beliggende mellem 55 20 nordlige breddegrad og 56 32 nordlige breddegrad samt mellem 12 26 og 14 35 o l f Greenwich Det graenser mod vest til Kattegat og Oresund mod syd til Ostersoen mod ost til Ostersoen og Blekinge og mod nord til Smaland og Halland Arealet er 11 303 km2 hvoraf 326 km2 er vand Laengst mod nordvest pa graensen til Halland Bjare halvoen at Kattegat der ligger i forlaengelse af Hallandsasen og finder sin afslutning i den lille o Hallands Vadero Mellem denne halvo og Kullens halvo ligger den 24 kilometer lange Skelderviken som i mundingen er 16 kilometer bred Syd for Kullen mangler alle dybere indskaeringer og der findes kun et par flade bugter som Lundakra bugten syd for i Landskrona Lomma bugten nord for Malmo samt Hollvigen der ligger nord for Falsterbo halvoen Denne 10 kilometer lange fremspringende landtunge fortsaettes sydpa i det otte kilometer lange Falsterbo Rev Til Skane horer den i Oresund beliggende 7 5 km2 store o Hven Ven Ved Falsterbo bojer kysten mod ost og danner Kampinge og Ystad bugterne Den nordlige del af Skanes ostkyst udgores af Hano bugten mellem Skane og Blekinge Kysten har ved halvoen Lister landet en dybere indskaering Saxa viken Ost for Ahus findes langs kysten af talrige smaholme Kysten er en flad lavlandskyst Dog med undtagelse af sydsiderne af Laholms bugten og Skelderviken straekningen Helsingborg Landskrona og Linderodsasens bratte klint ved Stenshuvud samt kysten rundt Hven Landskrona er den eneste naturlige havn Flyvesandsomrader og klitter findes ved Falsterbo og Sandhammeren Skanes sydostlige odde samt ved Hanobugten Det skanske terraen er delt i to med en skillelinje fra nordvest mod sydost Mod sydvest udgor det et bolget sletteland der har ligheder med de danske oer Den nordostlige del derimod horer snarere til det smalandske hojland Det skanske sletteland afbrydes af en raekke hojdedrag som er orienterede nordvest sydost og som alle er begraensede af brudlinjer De er horste partier af grundfjeldet som er skudt op mellem brudlinjerne I nordvest ligger Hallandsasen som graense mellem Halland og Skane Asen deles af to tvaerdale i tre dele af hvilke den ostlige har Skanes hojeste punkt 206 meter Mellem Skelderviken og Oresund ligger den 16 kilometer lange og 1 1 5 kilometer brede Kullen eller Kullaberg som rejser sig 188 meter i vejret Samme hojde har Soderasen lidt laengere mod sydost I det ostlige Skane pa graensen mellem Kristianstads og Malmohus Lan haever sig den 15 30 kilometer brede Linderodsas som ender i Ostersoen ved Stenshufvud nord for Simrishamn Dens hojde er omkring 150 180 meter men et enkelt punkt nar i Svenskops Sogn 196 meter Mellem Ringsjon og Vombsjon danner den en 100 120 kilometer bred hojslette I det sydlige Skane haever sig endelig den 17 kilometer lange og 3 4 kilometer brede Romeleas Romeleklint som i nord er 175 meter hoj Det skanske sletteland skaeres saledes i flere stykker Nordost for Linderodsasen ligger Kristianstads baekkenet med Ivosjon og Hammarsjon Mellem Linderodsasen og Romeleasen breder sig Osterslatt som i syd gar over i den bakkede og meget frugtbare Soderslatt omkring Ystad Sveriges frugtbareste egn Endelig straekker den vestskanske slette sig vest om Romeleasen op til Skelderviken Skanes vandlob er gennemgaende sma Laengst mod nordost danner Skrabean aflob for den 58 km2 store Ivosjon der indeholder Ivo 12 km2 og nordfra modtager Holjean Storst er Helgea 193 kilometer der kommer fra Smaland og i syd optager Finjasjons aflob Almaan Ved Ahus udmunder den i Ostersoen gennem to arme Yderligere naevnes Lodde a eller Kjeflingean der gennemstrommer Vombsjon og udmunder i Lomma bugten Vegeholmsan der falder i Skelderviken samt Ronne a der gennemstrommer den 43 km2 store Ringsjo og ligeledes udmunder i Skelderviken 3 Geologi RedigerSkanes geologi kan opvise en rigere formationsraekke end noget andet sted i Skandinavien I modsaetning til den ovrige skandinaviske halvo har Skane i det lange tidsrum fra kambrium til kvartaertiden gentagne gange vaeret daekket af havet De talrige forskydninger og den hyppige forekomst af eruptive dannelser som diabas og basalt vidner om en urolig tilvaevelse Jaevnsides og i samme niveau forekommer der lag af uens alder Brudlinjerne gar som regel fra nordvest til sydost men det nojere studium af de geologiske forhold haemmes ikke lidt ved det maegtige daekke af moraeneler der under istiden er udbredt over naesten hele Skane Underlaget er mod nordost alle vegne grundfjeld og saerlig gnejs Graensen for grundfjeldet danner en linje fra Skelderviken til egnen nord for Simrishamn indesluttende Soderasen og Linderodsasen men desuden kommer det frem i Romeleasen samt i Kullen Kambrisk siluriske dannelser som kvartsitsandsten hardebergasandsten alunskifer ortoceratitkalk og graptolitskifer forekommer i et par store baelter der fra egnen mellem Simrishamn og Sandhammeren og fra egnen ved Ystad straekker sig mod nordvest gennem det sydostlige og mellemste Skane samt i et mindre parti pa sydsiden af Kullen Triasdannelser Keuper som forskelligfarvede lerarter sandsten og skifer danner undergrunden i egnen mellem Soderasen og Landskrona i et baelte syd for Kullen fra Hoganas til Skelderviken samt omkring Loddeaen ved Hoby nord for Lund Ved boringer er tillige pavist at triaslagene ligger under de kulforende juralag i det nordvestlige Skane det sakaldte rhaet lias system Dette forekommer pa fire steder med et areal pa cirka 800 km2 Storst udbredelse har det i Helsingborgomradet fra Helsingborg til Skelderviken og Hallandsasen og dernaest findes det i Stabbarpomradet ved byen Eslov samt i Kurremollaomradet et langt smalt baelte langs silursystemets graense fra Vambsjon til egnen nord for Ystad og endelig i Hooromradet ved landsbyen Hoor nord for Ringsjon hvor den sakaldte hoorsandsten findes I hele den sydvestlige del af Skane samt i egnen om Kristianstad hviler moraeneleret pa kridtdannelser Skrivekridt er overvejende men Saltholmskalk og Faksekalk forekommer ogsa bor uddybes kilde mangler af andre dannelser fra samme periode naevnes sandstenen Kopinge sandstenen fra Ystad og skalgruskalken Ignabergakalken og Hannaskogskalken fra Kristianstads egnen Tertiaersystemet er ubetydeligt i Skane Ved kysterne findes blokke af tertiaer samt rav og forkislede traestykker fra ravpindelagene men det ligger alt sammen pa sekundaert leje i moraenedannelserne Derimod findes i et stort tertiaert saenkningsfelt omkring Ringsjon vulkanske dannelser bestaende af cirka 70 lave hoje og rygge 40 50 meter De bestar af prismatiske basaltsojler Desuden findes vulkanske bomber lapilli og aske tuf pa Lilleo i Ringsjon Taet ved Klagshamn har man fundet en ringe forekomst af paleocaent gronsandsmergel det eneste eksempel pa faststaende tertiaere sedimenter pa den skandinaviske halvo Klima RedigerI modsaetning til nordligere egne men i lighed med Danmark har Skane et oklima med forholdsvis varme vintre og ret kolige somre Middeltemperaturen for juli ligger i Skane omkring 16 17 C I januar ligger temperaturen omkring 0 C ved kysten og 1 C i indlandet Dog lidt koldere endnu i den aller nordostlige hjorne For hele aret varierer middeltemperaturen fra straks under 7 til lidt over 8 C Oresundskysten er varmest og det er koldest i nordost Den arlige regnmaengde der er storst mod nordvest pa graensen til Halland og mindst ved Falsterbo ligger mellem 40 og 63 centimeter Middeltemperaturer for hver maned og arligt pa otte steder i Skane SMHI stationer Stationsnummer Stationsnavn Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Arlig5223 Falsterbo 0 3 0 0 1 7 5 1 10 1 14 7 16 4 16 4 13 7 10 0 5 7 2 3 8 05337 Malmo 2 0 1 0 0 2 2 6 4 11 6 15 8 17 1 16 8 13 6 9 8 5 3 1 9 8 45251 Orja 0 0 0 0 2 2 6 1 11 5 15 3 16 5 16 7 13 5 9 4 5 2 2 2 8 26203 Helsingborg 0 6 0 1 2 0 6 0 11 2 15 3 16 7 16 6 13 6 9 9 5 2 1 8 8 35343 Lund 0 6 0 5 2 0 6 0 11 5 15 4 16 8 16 5 13 1 9 1 4 5 1 1 7 95353 Horby 1 6 1 5 1 0 5 4 10 4 14 4 15 5 15 3 11 9 8 0 3 6 0 1 6 95455 Kristianstad 1 0 1 0 1 4 5 2 10 3 14 7 16 1 15 7 12 3 8 5 4 0 0 6 7 26322 Osby 2 2 2 1 0 6 5 0 10 5 14 4 15 5 14 9 11 3 7 4 2 8 0 7 6 5Falsterbo ligger lige i sydvest Orja lidt ost for Landskrona Osby i det kolde hjorn i nordost og Horby lige midt i Skane Malmo2 er den mest centrale af tre stationer omkring byen 4 Plantevaekst RedigerSkanes plantevaekst ligner Danmarks Det gar saledes fint at anvende Dansk flora Frederiksen m fl 2006 5 til bestemmelse af karplanter Enkelte karplanter der findes i Skane kendes dog ikke fra Danmark 6 Skane har som resten af Sverige efter danske forhold store og relativt urorte omrader med en varieret flora 6 Lovskov er fremherskende i de sydlige dele I de nordlige dele forekommer naletraeer som rodgran Picea abies og skovfyr Pinus sylvestris mere almindeligt Skane ligger i den nordlige del af egens og bogens udbredelsesomrade Stilk eg Quercus robur forekommer saledes hyppigt som enligt trae og i lunde men egentlige egeskove er sjaeldne Derimod er bogen hyppigt skovdannende og mellem bogeskovene breder sig frodige agre der ved diger og pilehegn er delte i lodder Som et typisk eksempel pa den tidligere natur i det vestlige og sydlige Skane kan naevnes den urorte skov Dalbyhage eller Dalby Soderskog en lille fredskov pa 38 hektar 10 kilometer sydost for Lund Befolkning RedigerDet er blevet beregnet at Skane omkring 1570 havde henved 110 000 indbyggere 7 men forud for den Sorte dod i midten af 1300 tallet kan befolkningstallet i omraderne ost for Oresund Skane Bornholm Blekinge og Halland have vaeret over 250 000 Befolkningsudviklingen fra 1620 til 2020 er beregnet opgjort saledes 8 9 10 Ar Indbyggere Ar Indbyggere Ar Indbyggere1620 126 000 1820 312 000 1930 757 0001699 142 000 1830 350 000 1940 778 0001718 152 000 1840 388 000 1950 843 0001735 180 000 1850 443 000 1960 882 0001750 197 000 1860 494 000 1970 983 0001760 202 000 1870 538 000 1980 1 023 0001772 216 000 1880 580 000 1990 1 068 0001780 231 000 1890 591 000 2000 1 129 0001795 250 000 1900 628 000 2010 1 228 0001800 259 000 1910 685 000 2020 1 389 3361810 275 000 1920 728 000Bebyggelse RedigerBebyggelsen er for en stor del samlet i landsbyer med velbyggede huse og garde men Skane er ogsa herregardenes land og hvor frugtbar jord veksler med skov og so ligger slot ved slot Malmo er Sveriges tredjestorste by og hovedby i Skane og er med sine 300 000 indbyggere hovedby i kommunen Udsigt over det centrale Malmo fra hojhuset Kronprinsen cirka 80 meters hojde Oresundsbroen blev indviet ar 2000 og forbinder Skane med Amager Det er en kombineret bil og togbro Motorvejen gennem det taetbebyggede vestre Skane har ikke andet navn end E6 Den er Skanes arterie og traenger til flere filer hvilket svenske Trafikverket og Stockholm ikke vil bekoste Her ved Glumslov bruges vejsiden i stedet Pa billedet ser man ogsa jernbanen Vastkustbanan og den lokale station i Glumslov Efter Helsingborg mangler dobbeltspor I 2010 byggedes Citytunneln som forbinder og kompletterer Oresundsforbindelsen ikke kun med en tunnel under Malmo men tillige en ny stor glashal med underjordiske perroner hvis byggeri ses pa billedet Kobstaeder Rediger Ved overgangen til Sverige 1658 fandtes i landskabet folgende kobstaeder Falsterbo Helsingborg Landskrona Kristianstad Lund Malmo Simrishamn Skanor Ystad og Angelholm Yderligere nogle havde eksisteret men havde pa ny mistet deres privilegier Falsterbo og Skanor forenedes i 1754 under en faelles borgmester til Skanor med Falsterbo stad Da kommunalforordningen af 1862 tradte i kraft indrettedes de da 10 staeder som stadskommuner I 1868 blev municipalkopingen Trelleborg atter ophojet til stad privilegierne var blevet tabt i 1619 I 1900 tallet blev tre fremvoksende samfund ophojede til staeder nemlig Eslov 1911 Hassleholm 1914 og Hoganas 1936 dog uden at fa egen jurisdiktion De egne radhusrettigheder afvikledes i Simrishamn 1944 Skanor med Falsterbo og Angelholm 1948 Ystad 1961 Trelleborg 1964 og Landskrona 1967 mens de blev bevarede i de storre staeder frem til tingsrattsrefomen 1971 I forbindelse med kommunalreformen i 1971 indfortes en faelles kommunetype og staederne mistede deres kommunale saerstilling I dag er de gamle staeder i form af tatorter centralorter i kommunerne med samme navn En undtagelse er Skanor med Falsterbo som er en tatort i Vellinge kommun Storre bebyggelser Rediger Folgende bebyggelser har mere end 10 000 indbyggere ifolge tatortsavgransningen 2010 11 Malmo Malmo 280 415 Helsingborg 97 457 Lund 82 800 Kristianstad Christianstad 35 711 Landskrona Landskrone 30 499 Trelleborg 28 290 Angelholm Engelholm 23 240 Hassleholm Hasselholm 18 500 Ystad Ysted 18 350 Eslov Eslev 17 748 Staffanstorp Steffenstrup 14 808 Hoganas Hojenaes 14 107 Kavlinge Kaevlinge med Furulund Furelund 13 200 heraf 9 049 i Kavlinge Oxie 11 493 Malmo stad Lomma Lomme 10 837 Svedala Svedale 10 627 Hollviken Hulvigen 10 607 Vellinge kommun Bunkeflostrand 10 386 Malmo stad Det svenske statistiske institut SCB opfatter disse to byer som adskilte fra hinanden selv om den eneste graense er Kavlingean Se fx Google maps Andre kommunala centralorter med undtagelse af Burlov hvis hoveddel indgar i Malmos tatort med indbyggertal 2010 11 Astorp Aastrup 9 488 Kavlinge Kaevlinge 9 049 Klippan Klippen 8 116 Hoor Hor 7 865 Bromolla Bromolle 7 595 Skurup 7 565 Osby 7 157 Horby Horby 7 085 Bjuv Buv 6 832 Sjobo Sobo 6 724 Simrishamn Simmershavn 6 527 Tomelilla Tommelille 6 444 Vellinge 6 304 ikke den storste ort i Vellinge kommun Perstorp Perstrup 5 665 Bastad Baasted 4 961 Orkelljunga Orkelunge 4 818 Svalov Svalev 3 633 Broby 2 920 centralort i Ostra Goinge kommun Skanor og FalsterboLandsdele RedigerBjaere eller Bjarehalvon Kullen eller Kullabygden Gonge Goinge Osterlen Osterlen Sondersletten Soderslatt Historie Rediger Nutidens Danmark og de tidligere danske omrader Skane Halland Blekinge og Sydslesvig Uddybende artikel Skanes historie Navnet Skane kan sandsynligvis fores tilbage til urgermansk skadin awjo skade o farlig kyst vel om de farlige farvande ved Falsterbo eller Kullen som blev overtaget af romerne som Scadinauia senere Scandinauia kilde mangler Skandinavien blev senere en betegnelse for hele omradet nord for Germanien Skane samt Hallands og Blekinges kystlandskaber udgjorde oprindeligt i geografisk henseende en naturlig enhed sammen med de danske oer og Jylland idet have og sunde var lige sa meget forbindende alfarveje Fra Sverige var Skane derimod adskilt ved store ufarbare skove i Smaland og Mellemsverige der forst sent koloniseredes kilde mangler Skane er rig pa fortidsminder og arkaeogiske udgravninger viser at regionens frodige jord har understottet en stor befolkning i omradet i mange tusind ar heriblandt Kivik graven fra bronzealderen Ales sten fra forromersk jernalder en lang raekke stensaetninger og bopladser ikke mindst Uppakra syd for Lund som som er en af Skandinaviens storste og laengstvarende jernalderbopladser sammen med Sorte Muld pa Bornholm og Gudme pa Fyn Middelalder Rediger Historisk set er Skane det storste landskab i Skanelandene og et tidligere dansk kerneland Omkring 980 kaempede Harald Blatand sig til magten i oresundsomradet og Skanes sydkyst blandt andet via bygning af trelleborge Svend Tveskaeg stadfaestede denne magt blandt andet i slaget ved Svold omkring ar 1000 hvor han reelt tilkaempede sig magten i hele Norden kilde mangler Adam af Bremen beskrev i 1068 Skane som Danmarks rigeste skonneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og som et stort handelsmidtpunkt Malmo var i flere hundrede ar Danmarks naeststorste by Fra 1104 til 1536 var Lund Danmarks aerkebispesaede og en tid endog hele Nordens og her opbevaredes det danske rigsbanner Dannebrog kilde mangler AErkebispesaedet i Lund radede over et omrade som strakte sig fra den nordtyske kyst til Nordkalotten og havde en central rolle for hele Norden Allerede i 1000 tallet havde Skane ifolge Adam af Bremen 300 kirker flere end hele det ovrige Danmark Kirken i Dalby bygget under Svend Estridsen i 1060 var en af Danmarks forste stenkirker Samtidig var Skane hjemsted for mange af de rigeste og maegtigste danske adelsslaegter som fx Thott og Trolle Efter den danske borgerkrigs kulmination i slaget ved Fodevig 1134 etablerede sejrherren Erik Emune sig i Lund og gjorde det til landets vigtigste by I 1300 og 1400 tallet stod Skane i livlig handelsforbindelse med Hansestaederne der udnyttede det rige sildefiskeri ved kysterne pa Skanemarkedet Fra 1370 til 1385 besad Hanseforbundet som pant Skanor Falsterbo Malmo og Helsingborg med underliggende herreder I 1429 lykkedes det Erik af Pommern at indfore Oresundstolden i kraft af at han var herre over kysterne pa begge sider af Oresund kilde mangler I den sidste danske tid var Skane inddelt i fire len Helsingborg Len Malmohus Len Christiansstad Len og Ysted Len Dansk svenske krige Rediger Ved freden i Roskilde i 1658 matte Danmark afsta Skane til Sverige hvilket stormagterne godkendte i Haag artiklerne fra 1659 I Skanske krig 1675 79 og ved en invasion i 1709 1710 under Store Nordiske Krig forsogte Danmark at genvinde provinsen men det mislykkedes dels fordi den danske haer tabte de to afgorende slag ved Lund 1676 og Helsingborg 1710 og dels fordi de europaeiske stormagter Frankrig England og Nederlandene ikke onskede at samme stat besad begge sider af Oresund Forsvenskning Rediger Fra 1658 til 1720 var Skane ikke inkorporeret i det egentlige Sverige men var en slags koloni sakaldt inrikes utlandskt land Omradet blev styret af en generalguvernor under den svenske konge kilde mangler Flere skanske opror mod den svenske centralmagt blev slaet ned med stor brutalitet Guerillakrigere de af svenskerne nedladende sakaldte snaphaner 12 blev tortureret til dode og i omrader hvor der var mange snaphaner blev civilbefolkningen udsat for overgreb Selv kaldte disse guerillakrigere sig Friskydter 13 I et tilfaelde blev vabenfore maend forsogt henrettet kilde mangler De forste 50 ar efter freden i Roskilde blev de vigtige administrative forandringer foretaget i den proces der kaldes Skanes forsvenskning Ogsa i Sverige indfortes enevaelde og ogsa en hardere styring af Skane Universitetet i Lund blev oprettet i 1666 bl a for at forsyne landsdelen med embedsmaend Under Johan Gyllenstierna og senere Rutger von Aschenberg blev danske adelsmaend i noglepositioner erstattet af svenske De fleste danske adelsmaend blev optaget i den svenske adel hvilket kraevede at de svor troskab mod den svenske kongeI de forste ar forblev de danske praester i deres sogne og kirkegangen foregik med dansk sprog og skik I 1686 indfortes svensk kirkeordning og herefter ogsa svensk katekismus og salmebog De svenske salmer havde oftest samme melodi som de danske i andre tilfaelde blev de danske salmer oversat til svensk hvilket var et vigtigt element i udbredelsen af svensk i almuen Ogsa den danske praestedragt blev byttet ud med den svenske 14 Blodbadet i Klagerup 1811 Rediger Det sidst beskrevne blodbad skete i Klagerup den 15 juni 1811 Omkring 1 500 bonder protesterede mod den ny svenske kronprins den forhenvaerende franske marskal Jean Baptiste Bernadotte og dennes tvangsrekruttering af soldater i Skane Generalmajor Hampus Morner kommanderede den svenske haer til at angribe de protesterende bonder Hvor mange bonder som draebtes er uvist De dodes kammerater havde hentet ligene allerede for svenskerne begyndte at taelle antallet af dode Officielt registreredes 36 dode men det korrekte tal er sandsynligvis over 100 Mange af de overlevende blev straffet hardt ved en rettergang pa Stortorget i Malmo den 4 november samme ar Her domtes 20 til doden ved halshugning 43 idomtes piskning og 6 ar i faengsel mens 31 personer kun idomtes piskning Resten af de 135 tiltalte blev frikendt eller fik kun en kortere faengselsstraf 15 Dette foregik ikke kun i Skane men gik ogsa ud over de tabte norske landsdele Bohuslan Jamtland og Harjedalen og de andre tabte danske landsdele med dansk identitet Halland og Blekinge Forsvenskningen gik hardest ud over Skane kilde mangler Bro til Danmark Rediger I 2000 blev Skane genforenet med Danmark i form af den faste forbindelse Oresundsbroen mellem Kobenhavn og Malmo I forbindelse hermed blev der oprettet en jernbaneforbindelse og samme tog betjener nu den sjaellandske oresundskyst mellem Helsingor og Kobenhavn og det skanske banenet Det er saledes blevet muligt uden omstigning at rejse mellem stationerne pa Kystbanen og stationer i Skane Halland og Blekinge En vis daglig pendling over graensen sker hver dag og ligeledes rejser mange mellem Sjaelland og Skane for at handle eller som turister Skansk identitet RedigerForsvenskningspolitikken betod at indflydelsen fra det danske sprog og den danske identitet blev undertrykt Der var dog stadig tale om en saerlig skansk identitet der i nogen grad vender sig mere mod den naerliggende storby Kobenhavn end mod det fjernere Stockholm Isaer med tilflytningen af mange danskere til Skane og med de mange skaninge der i kraft af Oresundsbroen kan pendle til job i Kobenhavn er der en stigende tendens i denne udvikling 16 Symboler Rediger En uofficiel men almindelig anerkendt Skanehymne er Nils Hanssons Sang til Skane fra omkring ar 1900 Men der er flere som fx Zacharias Topelius Lund sletten fra 1868 K G Ossiannilssons Skanesang fra 1905 Nils Hildestrands Har ar den bygden som faderna rojde og Oskar Patrik Sturzenbeckers Det ar ett yndigt land fra omkring 1850 Sidstnaevnte har samme versemal og begyndelsesord som Oehlenschlagers Der er et yndigt land fordi forfatteren onskede at man skulle bruge samme melodi pa begge sider af Sundet kilde mangler Meningsmalinger om tilhorsforhold Rediger Nylige meningsmalinger foretaget af aviser har vist en overraskende staerk orientering mod Danmark og flertal for en skansk genforening med Danmark En af aviserne var den skanske avis Helsingborg Dagblad hvis hjemmeside den 24 december 2007 anforte svarene pa sporgsmalet Vilket land skulle du helst vilja tillhora Et flertal pa 52 2 svarede Danmark 35 4 svarede Sverige mens de sidste sagde Inget av dem 10 7 og Vet inte 1 7 17 I den landsdaekkende svenske avis Aftonbladet fra Stockholm blev de svenske internetlaesere den 26 december 2007 spurgt Tycker du att vi ska ge bort Skane till Danmark et flertal pa 50 8 svarede ja Det stemmer overens med laeserne af Kvallsposten fra Malmo hvor 54 5 ogsa svarede til fordel for en genforening 18 19 Politiken spurgte den 26 december 2007 danskerne om de ville have Skane tilbage Til det svarede 63 ja 32 nej mens 6 satte kryds ved Ved ikke 20 Meningsmalingerne har skabt fornyet debat i svenske og danske medier pa trods af avisafstemningers repraesentative mangler I Aftonbladets meningsmaling deltog over 183 000 personer Ved repraesentative meningsmalinger udsporges normalt kun 1 000 1 200 personer Til gengaeld er de udvalgt sa de afspejler befolkningen Malingerne blev foretaget uden forudgaende politisk debat i medierne kilde mangler Sevaerdigheder i Skane RedigerAndrerums alunvaerk Glimmingehus Lund Domkirke Dalby kirke Karnan Malmohus slot Landskrona citadel Kivik graven Ales stenar Kullen Hovs haller Turning Torso Ven Alegilde Soderasen nationalparkSe ogsa RedigerSkaneland Skanske herreder Stenkast i Skane Beromte skaningerNoter Rediger a b Statistiska centralbyran Folkmangd i landskapen den 31 december 2014 hentet 15 marts svensk Folkmangd 31 december alder Regionfakta Salmonsens Konversationsleksikon s 480 481 Kilde Den svenske modsvarighed til DMI er SMHI Af deres side http www smhi se polopoly fs 1 2860 ttm6190 5B1 5D pdf kan man fa navn og rikets koordinater for alle meteorologiske stationer i Sverige Og fra http data smhi se met climate time series month year normal 1961 1990 SMHI month year normal 61 90 temperature celsius txt kan man derefter se middeltemperatur for enhvaer station den seneste ikke lobende 30 arsperiode 1961 til 1990 med hjelp af stationsnummer fra den forste tabelle Pa DMI s hjemside vises klimat for Kobenhavn og Nordsjaelland og det grundes pa temperaturen i Kastrup lufthavn 30 meter op i tarnet Sa langt de fledste stede i Hovedstadsomradet er middeltemperaturen hojere end DMI skriver Og isaer i foraret og efteraret er det abenbart lidt varmare pa Sjaelland da fx bog birk og andre traed er gronne langere tid Dansk flora 2006 Frederiksen F Rasmussen N F amp Seberg O Gyldendal 701 pp a b Olsson K A m fl red 2003 Floran i Skane Vegetation och utflyktsmal Lund De svenska lanens befolkning Tacitus nu 2008 09 07 Hentet 2010 03 05 Folkmangden i Sveriges socknar och kommuner 1571 1991 B R Mitchell International Historical Statistics 1750 1993 https www regionfakta com skane lan befolkning och hushall befolkning folkmangd 31 december alder a b SCB Statistiska meddelanden Tatorter 2010 pdf fil Folkmangd 31 december 2010 Last 8 augusti 2011 Kjaer s 15 333 Arsboken ISBN 91 7586 384 7 sid 45 65 af Stig Larsen og Ingvar Rydzen pa svensk Forsvenskningen af kirken Webside ikke laengere tilgaengelig 333 Arsboken sid 66 77 af Uno Rondahl svensk ISBN 91 7586 384 7 Dansk skansk identitet pa fremmarsch Arkiveret fra originalen 7 oktober 2007 Hentet 7 maj 2007 hd se Skane blir danskt Arkiveret fra originalen 25 januar 2008 Hentet 11 januar 2008 Ge Skane till Danmark Nyheter Aftonbladet Svenskerne vil give os Skane dr dk Regioner Kobenhavn Nyheder Hovedstadsomradet Webside ikke laengere tilgaengelig Svenskerne Skane horer til Danmark Politiken dk Arkiveret fra originalen 4 februar 2008 Hentet 10 januar 2008 Litteratur RedigerH arald A ndersen Balet ved vejen Skalk 1966 nr 5 s 28 30 Karl Erik Bergsten Skames klimat Temperatur och fuktighetsforhallanden Meddelanden fran Lunds Universitets Geografiska Institution N o 226 Sartryck ur Skanes Jordbruk och Svensk Geografisk Arsbok 1945 svensk Ewy Brorsson Notkreatursskotseln iMalmohus Lan En geografisk overblick Meddelanden fran Lunds Universitets Geografiska Institution N o 230 Sartryck ur Skanes Jordbruk och Svensk Geografisk Arsbok 1945 svensk Mabel Hellichius Den skanska hastavelns geografiska betingelser Meddelanden fran Lunds Universitets Geografiska Institution N o 229 Sartryck ur Skanes Jordbruk och Svensk Geografisk Arsbok 1945 svensk Gitte Kjaer Svend Poulsen Gonge i virkeligheden Skippershoved Herning 1992 ISBN 87 89224 32 9 Nils Linnermark Den skanska jorden och kluturlandskapet Studier inom det ekonomiska kartbladet Trollenas Meddelanden fran Lunds Universitets Geografiska Institution N o 227 Sartryck ur Skanes Jordbruk och Svensk Geografisk Arsbok 1945 svensk Folke Lagnert Sen skanska veteodlingens geografi Nagra synpunkter Meddelanden fran Lunds Universitets Geografiska Institution N o 228 Sartryck ur Skanes Jordbruk och Svensk Geografisk Arsbok 1945 svensk Helge Nelson Skanes Jordbruk En orientering Meddelanden fran Lunds Universitets Geografiska Institution N o 225 Sartryck ur Skanes Jordbruk och Svensk Geografisk Arsbok 1945 svensk Eksterne henvisninger RedigerNordisk Familjebok 1800 talsutgavan bind 14 1890 sp 1373 1379 opslag Skane svensk Nordisk Familjebok Uggle upplagan bind 25 1917 sp 1297 1322 opslag Skane svensk Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XXI s 480 482 opslag Skane C G Feilberg Studier i Kobenhavns Toldregnskab for Aret 1615 Geografisk Tidsskrift Bind 60 1961 s 1 15 Karl Erik Frandsen amp Jens Chr V Johansen red Da Ostdanmark blev Sydsverige Otte studier i dansk svenske relationer i 1600 tallet Skippershoved Skriftserie utgiven av Vetenskaps Societeten i Lund nr 19 Arkiveret 10 oktober 2014 hos Wayback Machine ISBN 87 89224 74 4 dansk svensk Helga Leide Odelaggelse och uppodling efter skanska kriget Scandia bind 37 1971 nr 2 s 398 461 svensk Nils Lewan Landscape and landed estates east and west of the Sound Geografisk Tidsskrift Bind si01 1999 s 119 123 Arkiveret 10 oktober 2014 hos Wayback Machine engelsk Helge Nelson Skane overgangsomradet Granszoner och regioner Geografisk Tidsskrift Bind 52 1952 s 201 221 Arkiveret 10 oktober 2014 hos Wayback Machine svensk Sven Rosborn 1811 Bondeupproret i Skane Malmo Museer och Studio F 1991 ISBN 91 971181 9 2 svensk Jerker Rosen Sjattepenningen och den svenska godspolitiken i Skane pa 1600 talet Scandia bind 15 1943 nr 1 s 41 85 svensk Per Edvin Skold Om den lokala folkomflyttningen i sydvestra Skane under 1800 talets forra del Scandia bind 26 1960 nr 1 s 155 166 svensk Margaretha Swensson Bondehamnar i nordvastra Skane och Blekinge under 1600 talet Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 4 1969 s 45 95 svensk Michael Venge Bondefred og graensefred Historisk Tidsskrift Bind 14 raekke 1 1980 s 40 63 Arkiveret 10 oktober 2014 hos Wayback Machine Skanelandsframtid Arkiveret 24 februar 2007 hos Wayback Machine Skanelands historia hentet fra Internet archive Lanstyrelsen Region Skane Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skanske kirkerKoordinater 55 48 N 13 37 O 55 8 N 13 62 O 55 8 13 62 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Skane amp oldid 11445313