www.wikidata.da-dk.nina.az

Svend Estridsen eller Svend Estridsøn Svend 2 i samtiden også kaldet Svend den Yngre 2 født ca 1019 død 28 april 1076 3

Svend Estridsen

Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.

Svend Estridsen
Buste repræsenterende en rekonstruktion af Svends Estridsens udseende ud fra hans kranie
Konge af Danmark
Regerede 1047 – 28. april 1076
Forgænger Magnus den Gode
Regent Svend 2. Estridsen
Efterfølger Harald Hen
Ægtefælle Gyda Anundsdatter
Gunhild Sveinsdatter (?)
Ellisiv (Elisabeth) af Kijev .
Børn

med Gunhild Sveinsdatter:

med Ellisiv (Elisabeth) af Kijev:

  • Thrugils Svendsen

med Thora Thorbergsdatter ?:

  • Knud Magnus

med diverse friller:

Hus Jellingdynastiet
Far Ulf jarl
Mor Estrid Svendsdatter
Født ca. 1019
Død 28. april 1076
i Søderup, Hjordkær Sogn
Hvilested Roskilde Domkirke
Fantasiportræt fra 17. århundrede.

Ungdom Rediger

Han var søn af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter. Svend tilbragte sin barndom i England, senere drog han til Sverige, hvor hans moder ejede meget gods. Med sin brug af metronym understregede han sit tilhørsforhold til den danske kongeslægt gennem moderen Estrid, der var datter af Svend Tveskæg og søster til Knud den Store. Hardeknud gjorde ham til jarl i Danmark, og efter dennes død i 1042 gjorde Svend Estridsen sine tronkrav gældende, men i England fik Godwin Jarl valgt Edvard af den gamle angelsaksiske kongeæt, og i Danmark vandt Olaf den Helliges søn Magnus hurtig og let kongedømmet — efter sigende i henhold til en aftale med Hardeknud. Svend Estridsen trådte da i Magnus’ tjeneste som jarl over Jylland og svor ham troskabsed.

Kampen om den danske trone Rediger

Svend brød efter kort tid sin ed til Magnus og antog kongenavn. Han måtte snart efter flygte fra Magnus og drog til Sverige.

Nogen tid efter åbnede der sig dog udsigter for Svend, da Magnus’ farbroder Harald vendte hjem fra Rusland og krævede del i riget. Da Magnus nølede med at gå ind herpå, sluttede Harald og Svend Estridsen et forbund og angreb 1046 Danmark, men snart brød Harald med Svend, drog til Norge og udsonede sig med Magnus, og næste år drog de to norske konger i fællesskab mod Svend Estridsen, der atter måtte vige. Samme år, 1047, døde Magnus. Budskabet nåede kong Svend i Skåne, netop da han på ny ville flygte til Sverige, og han besluttede straks at blive og kæmpe for sin trone. Det fortælles, at Magnus’ sidste bestemmelse gik ud på, at Svend skulle have Danmark efter ham, og mange af de norske stormænd undte ikke Harald den store magt, han ville få, hvis han også fik kongemagten i Danmark. Svend Estridsen opnåede derfor let kongenavn og hyldning i alle rigets dele, og Harald formåede aldrig at rokke ved hans trone, men i en årrække måtte Svend Estridsen udholde nordmændenes hærtog langs de danske kyster uden at gøre synderlig gengæld. Særlig kendte episoder er Hedebys plyndring og Haralds list under flugten nord på gennem Kattegat for at slippe bort fra den overlegne danske flåde: at kaste fangerne over bord bundne til planker og tønder. Svend Estridsen lod dem da opsamle, og nordmændene undslap. Hovedslaget, slaget ved Niså, stod ved Niså i Halland i 1062: Harald sejrede, men turde dog ikke vove et angreb på Danmarks centrale dele. I det hele kom Harald ingen vegne over for Svend Estridsen, hvorimod adskillige norske høvdinger viste tydelig misfornøjelse med Harald og endog enkeltvis sluttede sig til Svend. Freden sluttedes da 1064 på landegrænsen ved Göta älv, og hver konge beholdt sit rige.

Angrebene på England Rediger

Mens Svend Estridsen således trods alle uheld med kraft forsvarede sit rige mod alle norske angreb, fik han kun lidt udbytte af sit forsøg på at genoptage Danmarks gamle erobringspolitik over for England. Vinteren 1069—1070 lå en stor dansk flåde på Humber, York blev erobret, men om nogen landvinding fra den ny normanniske konge Vilhelm var der ellers ikke tale, og til slut modtog anføreren, Svend Estridsens broder Asbjørn, en betydelig sum penge af Vilhelm for at sejle bort. Det andet togt i 1075 gav et endnu ringere udbytte.

Opbygningen af den nationale kirke Rediger

Mønt slået for Svend Estridsen

Det var da ikke som krigshelt, at Svend Estridsen skulle høste store laurbær trods personlig raskhed og tapperhed. Men des større var betydningen af hans fredelige kongegerning. Det blev Svend Estridsens store fortjeneste at give den danske kirke en fast og varig organisation, navnlig ved at skabe bestemte rammer for bispernes styrelse. Nørrejylland, der fra Knud den Stores tid kun havde udgjort et eneste bispedømme, blev delt i de fire stifter, hvoraf det siden bestod: Ribe, Viborg, Aarhus og Vestervig (senere Børglum). Sjællands Stift, der en tid havde været forenet med Skåne, blev nu atter udskilt, og selve Skåne deltes i to bispedømmer, Lund og Dalby, hvoraf det sidste dog kun fik kort varighed. Det var Svend Estridsen, der indsatte bisperne i alle disse stifter, og det er indlysende, i hvor høj grad den opblomstrende kirke måtte støtte hans kongemagt. Det var således ikke udelukkende kirkelig interesse, der dikterede Svend Estridsen hans kirkelige reformplaner.

Svend Estridsen betegnes i samtiden som en dannet og belæst mand, men på mange måder mærkede man, at hans kirkelige sindelag kun nåede til et vist punkt. Selv om han af klogskab lod sig skille fra sin hustru Gunhild, der var hans søskendebarn og således på dette punkt gav efter for den myndige ærkebisp Adalbert af Hamburg-Bremen, lod han sig aldrig bevæge til at afstå fra sit yppige frillelevned, og det lå ham ganske fjernt at åbne en sådan kamp for de kirkelige krav om tiende med mere, som den, der få år senere skulle føre hans søn Knud i døden. Magister Adam af Bremen, der skrev de hamburgske ærkebispers historie, og som af kong Svends egen mund havde fået talrige oplysninger om de nordiske folks historie og naturforhold, klagede da også over, at præsterne i disse lande stadig lønnedes med særskilt betaling for hver enkelt kirkelig handling, hvorimod tiende var ukendt. Svend Estridsens forhold til ærkebisp Adalbert var vel i det hele venskabeligt, men nogen synderlig indflydelse på den danske kirkes styrelse indrømmede Svend Estridsen ham ikke, og Svends planer gik afgjort ud på at få oprettet et særskilt nordisk ærkesæde — planer, som det dog først lykkedes hans søn Erik at få virkeliggjort. Til de danske bisper stod Svend Estridsen uden tvivl i det hele i et venskabeligt forhold, men de kendte sagn om venskabet mellem Svend Estridsen og bisp Vilhelm af Roskilde, om kongens ydmyge bod og om de to venners næsten samtidige død er dog af tvivlsom historisk pålidelighed.

Karakter Rediger

Svend Estridsens karakter synes at have været præget af snildhed og stor evne til at vinde sine omgivelser for sig samt til at lempe sig efter tidens og omstændighedernes krav.

Ægteskaber og børn Rediger

Han var flere gange gift, men synes ikke at have efterladt sig ægtefødte sønner. Derimod havde han et stort antal frillebørn, hvoraf fem blev konger i rækkefølge efter faderens død: Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels. Endnu en søn, Svend Korsfarer, vandt stort ry for sin modige kamp mod tyrkerne på det 1. korstog. Frilledatteren Sigrid Svendsdatter blev gift med venderfyrsten Godskalk og mor til hertug Henrik Godskalksøn, hvis områder i Nordtyskland blev overtaget af fætteren Knud Lavard efter Henriks død.

Uenighed om dødstidspunkt Rediger

Kong Svend som gengivet i Roskilde Domkirke ved hans grav.

Svend Estridsens dødsår har tidvis været angivet som 1074 i stedet for 1076. Dette skyldes i første række nok, at Saxo kædede kongens død sammen med biskop Vilhelms død, altså at denne skulle være død få dage efter kongen af sorg over kongens bortgang. En række tidlige kildeskrifter har gentaget denne, eller variationer af denne fortælling, der dog er ganske uhistorisk. Biskoppen døde ganske rigtig i 1074, men kongen døde først i 1076, hvilket da også ses af, at Svend Estridsen både modtog og besvarede breve i 1075, hvilket normalt er forbeholdt levende personer.

Svend Estridsen døde formentlig den 28. april 1076 i Søderup i Sønderjylland, hvor der formentlig lå en kongsgård (i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er kongsgården i Søderup ("Sudthorp") nævnt som en af de seks kongsgårde i Sønderjylland). Han blev begravet i Roskilde Domkirke.

I 2015 blev det foreslået, at Svend Estridsen muligvis døde af Brugadas syndrom.

Anetavle Rediger

Svend Estridsens anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
8. Bjørn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
4. Thorgils Sprakeleg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Ulf jarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
10. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
5. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
11. (Gytha) ?
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Svend Estridsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Gorm den Gamle
 
 
 
 
 
 
 
12. Harald Blåtand
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Thyra Danebod
 
 
 
 
 
 
 
6. Svend Tveskæg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Mistuvoi - (muligvis søn af Nakon (de), fyrste af obotritterne)
 
 
 
 
 
 
 
13. Gunhild (Tufu)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Estrid
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
14. Skoglar Toste fra Götaland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
7. Sigrid Storråde
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fodnoter Rediger

  1. Hos J.G.F. Ræder forklares Svends dødsår således: "At Vilhelm er død før Kongen, meddeles af de ikke meget senere Skribenter Anonymus Roskild. (Lgb.I. S. 378) og Ætnothus (Lgb.III. S. 338). At fremdeles Svend Estridsen døde 1076 og ikke allerede 1074, er ligeledes hævet over enhver Tvivl; naar nu ikke destomindre en hel Række Kildeskrifter lader ham dø allerede 1074, saa synes dette at hænge sammen med det allerede tidlig opstaaede og hos Saxo opbevarede Sagn om, at Vilhelm døde faa Dage efter Kongen og af Sorg over hans Død. Det kan da tænkes, at man har draget Kongens Død tilbage til Bispens Dødsaar 1074, ligesom Nyere (t. Ex. Molbech, hist. Aarb. III S. 19) drage Bispens Dødsaar frem til 1076 for at faa Begges Dødsaar til at falde sammen." ... & ... "men derimod giver en ny Skrivelse, som Paven afsendte til Svend d. 17. April s. A. [1075], En det bestemte Indtryk, at der i Mellemtiden er foregaaet Noget, hvorved Svend har gjort sig Paven forbunden"
  2. Hersker af Skåne indtil 964 ifølge Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum.
  3. Den viste identitet af Gunhilds (Tufus) far og farfar er afhængig af, at Gunhild og Tove (Tufu) fortolkes og opfattes som én person, og ikke som to forskellige personer. Hvis Tove (Tufu) ikke var mor til Svend Tveskæg, bortfalder også de her angivne forfædre bagud.
  4. Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefæller, og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 ægtefæller, og hvad navnet eller navnene i givet fald var; men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.

Kildehenvisninger Rediger

  1. http://runeberg.org/dbl/4/0504.html
  2. Kilde Adam af Bremen
  3. Svend 2. Estridsen | Gyldendal – Den Store Danske
  4. ^ Ræder, J.G.F.: "Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner", Kjøbenhavn, 1871 (s. 202)
  5. Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): "Svend Estridsen", Viborg, 2016 (s. 38)
  6. Retsmediciner: Svend Tveskæg gav dødelig sygdom videre til en række danske konger | Videnskab.dk

Litteratur Rediger

  • J.G.F. Ræder: Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner, Kjøbenhavn, 1871
  • Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): Svend Estridsen; Syddansk Universitetsforlag, Viborg, 2016; ISBN 978-87-7674-960-6
  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København, 1977; ISBN 87-500-1732-2
  • Ole Fenger: "Kirker rejses alle vegne" (Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 4; København, 1989; ISBN 87-89068-06-8

Skønlitteratur Rediger

Eksterne henvisninger Rediger


Foregående: Kongerækken Efterfølgende:
Magnus den Gode
(1042 – 1047) 		Harald 3. Hen
(1076 – 1080)
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Svend Estridsen eller Svend Estridson Svend 2 i samtiden ogsa kaldet Svend den Yngre 2 fodt ca 1019 dod 28 april 1076 3 fn 1 i Soderup Hjordkaer Sogn Sonderjylland var konge af Danmark fra 1047 til sin dod Svend EstridsenBuste repraesenterende en rekonstruktion af Svends Estridsens udseende ud fra hans kranieKonge af DanmarkRegerede1047 28 april 1076ForgaengerMagnus den GodeRegentSvend 2 EstridsenEfterfolgerHarald HenAEgtefaelleGyda AnundsdatterGunhild Sveinsdatter Ellisiv Elisabeth af Kijev 1 Bornmed Gunhild Sveinsdatter Svend Korsfarermed Ellisiv Elisabeth af Kijev Thrugils Svendsenmed Thora Thorbergsdatter Knud Magnusmed diverse friller Harald 3 Hen Sigrid Svendsdatter Knud den Hellige Oluf Hunger Ingerid Svendsdatter Erik Ejegod Benedikt Svendsen no Bjorn Svendsen en Svend Tronkraever Guttorm Svendsen Eymund Omund Svendsen Ubbe Svendsen no eller Ulv Svendsen Niels Thorgils Svendsen Ragnhild Svendsdatter Helene Gunhild SvendsdatterHusJellingdynastietFarUlf jarlMorEstrid SvendsdatterFodtca 1019Dod28 april 1076i Soderup Hjordkaer SognHvilestedRoskilde DomkirkevdrFantasiportraet fra 17 arhundrede Indholdsfortegnelse 1 Ungdom 2 Kampen om den danske trone 3 Angrebene pa England 4 Opbygningen af den nationale kirke 5 Karakter 6 AEgteskaber og born 7 Uenighed om dodstidspunkt 8 Anetavle 9 Fodnoter 10 Kildehenvisninger 11 Litteratur 11 1 Skonlitteratur 12 Eksterne henvisningerUngdom RedigerHan var son af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter Svend tilbragte sin barndom i England senere drog han til Sverige hvor hans moder ejede meget gods Med sin brug af metronym understregede han sit tilhorsforhold til den danske kongeslaegt gennem moderen Estrid der var datter af Svend Tveskaeg og soster til Knud den Store Hardeknud gjorde ham til jarl i Danmark og efter dennes dod i 1042 gjorde Svend Estridsen sine tronkrav gaeldende men i England fik Godwin Jarl valgt Edvard af den gamle angelsaksiske kongeaet og i Danmark vandt Olaf den Helliges son Magnus hurtig og let kongedommet efter sigende i henhold til en aftale med Hardeknud Svend Estridsen tradte da i Magnus tjeneste som jarl over Jylland og svor ham troskabsed Kampen om den danske trone RedigerSvend brod efter kort tid sin ed til Magnus og antog kongenavn Han matte snart efter flygte fra Magnus og drog til Sverige Nogen tid efter abnede der sig dog udsigter for Svend da Magnus farbroder Harald vendte hjem fra Rusland og kraevede del i riget Da Magnus nolede med at ga ind herpa sluttede Harald og Svend Estridsen et forbund og angreb 1046 Danmark men snart brod Harald med Svend drog til Norge og udsonede sig med Magnus og naeste ar drog de to norske konger i faellesskab mod Svend Estridsen der atter matte vige Samme ar 1047 dode Magnus Budskabet naede kong Svend i Skane netop da han pa ny ville flygte til Sverige og han besluttede straks at blive og kaempe for sin trone Det fortaelles at Magnus sidste bestemmelse gik ud pa at Svend skulle have Danmark efter ham og mange af de norske stormaend undte ikke Harald den store magt han ville fa hvis han ogsa fik kongemagten i Danmark Svend Estridsen opnaede derfor let kongenavn og hyldning i alle rigets dele og Harald formaede aldrig at rokke ved hans trone men i en arraekke matte Svend Estridsen udholde nordmaendenes haertog langs de danske kyster uden at gore synderlig gengaeld Saerlig kendte episoder er Hedebys plyndring og Haralds list under flugten nord pa gennem Kattegat for at slippe bort fra den overlegne danske flade at kaste fangerne over bord bundne til planker og tonder Svend Estridsen lod dem da opsamle og nordmaendene undslap Hovedslaget slaget ved Nisa stod ved Nisa i Halland i 1062 Harald sejrede men turde dog ikke vove et angreb pa Danmarks centrale dele I det hele kom Harald ingen vegne over for Svend Estridsen hvorimod adskillige norske hovdinger viste tydelig misfornojelse med Harald og endog enkeltvis sluttede sig til Svend Freden sluttedes da 1064 pa landegraensen ved Gota alv og hver konge beholdt sit rige Angrebene pa England RedigerMens Svend Estridsen saledes trods alle uheld med kraft forsvarede sit rige mod alle norske angreb fik han kun lidt udbytte af sit forsog pa at genoptage Danmarks gamle erobringspolitik over for England Vinteren 1069 1070 la en stor dansk flade pa Humber York blev erobret men om nogen landvinding fra den ny normanniske konge Vilhelm var der ellers ikke tale og til slut modtog anforeren Svend Estridsens broder Asbjorn en betydelig sum penge af Vilhelm for at sejle bort Det andet togt i 1075 gav et endnu ringere udbytte Opbygningen af den nationale kirke Rediger nbsp Mont slaet for Svend EstridsenDet var da ikke som krigshelt at Svend Estridsen skulle hoste store laurbaer trods personlig raskhed og tapperhed Men des storre var betydningen af hans fredelige kongegerning Det blev Svend Estridsens store fortjeneste at give den danske kirke en fast og varig organisation navnlig ved at skabe bestemte rammer for bispernes styrelse Norrejylland der fra Knud den Stores tid kun havde udgjort et eneste bispedomme blev delt i de fire stifter hvoraf det siden bestod Ribe Viborg Aarhus og Vestervig senere Borglum Sjaellands Stift der en tid havde vaeret forenet med Skane blev nu atter udskilt og selve Skane deltes i to bispedommer Lund og Dalby hvoraf det sidste dog kun fik kort varighed Det var Svend Estridsen der indsatte bisperne i alle disse stifter og det er indlysende i hvor hoj grad den opblomstrende kirke matte stotte hans kongemagt Det var saledes ikke udelukkende kirkelig interesse der dikterede Svend Estridsen hans kirkelige reformplaner Svend Estridsen betegnes i samtiden som en dannet og belaest mand men pa mange mader maerkede man at hans kirkelige sindelag kun naede til et vist punkt Selv om han af klogskab lod sig skille fra sin hustru Gunhild der var hans soskendebarn og saledes pa dette punkt gav efter for den myndige aerkebisp Adalbert af Hamburg Bremen lod han sig aldrig bevaege til at afsta fra sit yppige frillelevned og det la ham ganske fjernt at abne en sadan kamp for de kirkelige krav om tiende med mere som den der fa ar senere skulle fore hans son Knud i doden Magister Adam af Bremen der skrev de hamburgske aerkebispers historie og som af kong Svends egen mund havde faet talrige oplysninger om de nordiske folks historie og naturforhold klagede da ogsa over at praesterne i disse lande stadig lonnedes med saerskilt betaling for hver enkelt kirkelig handling hvorimod tiende var ukendt Svend Estridsens forhold til aerkebisp Adalbert var vel i det hele venskabeligt men nogen synderlig indflydelse pa den danske kirkes styrelse indrommede Svend Estridsen ham ikke og Svends planer gik afgjort ud pa at fa oprettet et saerskilt nordisk aerkesaede planer som det dog forst lykkedes hans son Erik at fa virkeliggjort Til de danske bisper stod Svend Estridsen uden tvivl i det hele i et venskabeligt forhold men de kendte sagn om venskabet mellem Svend Estridsen og bisp Vilhelm af Roskilde om kongens ydmyge bod og om de to venners naesten samtidige dod er dog af tvivlsom historisk palidelighed Karakter RedigerSvend Estridsens karakter synes at have vaeret praeget af snildhed og stor evne til at vinde sine omgivelser for sig samt til at lempe sig efter tidens og omstaendighedernes krav AEgteskaber og born RedigerHan var flere gange gift men synes ikke at have efterladt sig aegtefodte sonner Derimod havde han et stort antal frilleborn hvoraf fem blev konger i raekkefolge efter faderens dod Harald Hen Knud den Hellige Oluf Hunger Erik Ejegod og Niels Endnu en son Svend Korsfarer vandt stort ry for sin modige kamp mod tyrkerne pa det 1 korstog Frilledatteren Sigrid Svendsdatter blev gift med venderfyrsten Godskalk og mor til hertug Henrik Godskalkson hvis omrader i Nordtyskland blev overtaget af faetteren Knud Lavard efter Henriks dod Uenighed om dodstidspunkt Rediger nbsp Kong Svend som gengivet i Roskilde Domkirke ved hans grav Svend Estridsens dodsar har tidvis vaeret angivet som 1074 i stedet for 1076 Dette skyldes i forste raekke nok at Saxo kaedede kongens dod sammen med biskop Vilhelms dod altsa at denne skulle vaere dod fa dage efter kongen af sorg over kongens bortgang En raekke tidlige kildeskrifter har gentaget denne eller variationer af denne fortaelling der dog er ganske uhistorisk Biskoppen dode ganske rigtig i 1074 men kongen dode forst i 1076 hvilket da ogsa ses af at Svend Estridsen bade modtog og besvarede breve i 1075 hvilket normalt er forbeholdt levende personer 4 Svend Estridsen dode formentlig den 28 april 1076 5 i Soderup i Sonderjylland hvor der formentlig la en kongsgard i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er kongsgarden i Soderup Sudthorp naevnt som en af de seks kongsgarde i Sonderjylland Han blev begravet i Roskilde Domkirke I 2015 blev det foreslaet at Svend Estridsen muligvis dode af Brugadas syndrom 6 Anetavle RedigerSvend Estridsens anetavle 8 Bjorn fn 2 4 Thorgils Sprakeleg 2 Ulf jarl 10 N N 5 N N 11 Gytha 1 Svend Estridsen 24 Gorm den Gamle 12 Harald Blatand 25 Thyra Danebod 6 Svend Tveskaeg 26 Mistuvoi muligvis son af Nakon de fyrste af obotritterne 13 Gunhild Tufu fn 3 3 Estrid 14 Skoglar Toste fra Gotaland 7 Sigrid Storrade fn 4 Fodnoter Rediger Hos J G F Raeder forklares Svends dodsar saledes At Vilhelm er dod for Kongen meddeles af de ikke meget senere Skribenter Anonymus Roskild Lgb I S 378 og AEtnothus Lgb III S 338 At fremdeles Svend Estridsen dode 1076 og ikke allerede 1074 er ligeledes haevet over enhver Tvivl naar nu ikke destomindre en hel Raekke Kildeskrifter lader ham do allerede 1074 saa synes dette at haenge sammen med det allerede tidlig opstaaede og hos Saxo opbevarede Sagn om at Vilhelm dode faa Dage efter Kongen og af Sorg over hans Dod Det kan da taenkes at man har draget Kongens Dod tilbage til Bispens Dodsaar 1074 ligesom Nyere t Ex Molbech hist Aarb III S 19 drage Bispens Dodsaar frem til 1076 for at faa Begges Dodsaar til at falde sammen amp men derimod giver en ny Skrivelse som Paven afsendte til Svend d 17 April s A 1075 En det bestemte Indtryk at der i Mellemtiden er foregaaet Noget hvorved Svend har gjort sig Paven forbunden 4 Hersker af Skane indtil 964 ifolge Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum Den viste identitet af Gunhilds Tufus far og farfar er afhaengig af at Gunhild og Tove Tufu fortolkes og opfattes som en person og ikke som to forskellige personer Hvis Tove Tufu ikke var mor til Svend Tveskaeg bortfalder ogsa de her angivne forfaedre bagud Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskaegs aegtefaeller og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 aegtefaeller og hvad navnet eller navnene i givet fald var men her angives Sigrid Storrade som Estrids mor da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen Kildehenvisninger Rediger http runeberg org dbl 4 0504 html Kilde Adam af Bremen Svend 2 Estridsen Gyldendal Den Store Danske a b Raeder J G F Danmark under Svend Estridsen og hans Sonner Kjobenhavn 1871 s 202 Lasse C A Sonne amp Sarah Croix red Svend Estridsen Viborg 2016 s 38 Retsmediciner Svend Tveskaeg gav dodelig sygdom videre til en raekke danske konger Videnskab dkLitteratur RedigerJ G F Raeder Danmark under Svend Estridsen og hans Sonner Kjobenhavn 1871 Lasse C A Sonne amp Sarah Croix red Svend Estridsen Syddansk Universitetsforlag Viborg 2016 ISBN 978 87 7674 960 6 Aksel E Christensen Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund 2 udgave Akademisk Forlag Universitetsforlaget i Kobenhavn 1977 ISBN 87 500 1732 2 Ole Fenger Kirker rejses alle vegne Olaf Olsen red Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 4 Kobenhavn 1989 ISBN 87 89068 06 8Skonlitteratur Rediger Thorkild Gravlund Kongen det forste folkestyre Gyldendal Kobenhavn 1939Eksterne henvisninger RedigerSvend Estridsen pa gravsted dk Aksel E Christensen Mellem vikingetid og Valdemarstid Et forsog paa en syntese Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 2 1966 Kr Erslev Sven Estridson og Biskop Vilhelm Historisk Tidsskrift 6 raekke Bind 3 1891 Anne Katrine Gade Kristensen Knud Magnussens kronike Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 3 1968 Helge Paludan Pa Saxos vilkar Historie Jyske Samlinger Bind 1999 1999 Johannes Steenstrup I hvilket Aar dode Svend Estridsson Historisk Tidsskrift 6 raekke Bind 4 1892 Johannes Steenstrup Svend Estridssons Dodsaar Historisk Tidsskrift 7 raekke Bind 2 1899 Johannes Steenstrup Biskop Vilhelm og Kong Svend Historisk Tidsskrift 8 raekke Bind 1 1907 Johannes Steenstrup Nogle Undersogelser til Belysning af Teksten i Adam af Bremens Vaerk Historisk Tidsskrift 9 raekke Bind 6 1929 Bent Ostergaard Sven Estridsens danmarkshistorie Danmarks politiske historie ca 890 965 Historie Jyske Samlinger Bind 1994 1994 Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XXII s 670 671 opslag Svend Estridsen Foregaende Kongeraekken Efterfolgende Magnus den Gode 1042 1047 Harald 3 Hen 1076 1080 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Svend Estridsen amp oldid 11560302