www.wikidata.da-dk.nina.az

Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300 tallet 1 Pandemien angreb Messina i 1347 og spredtes her

Den sorte død

Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet. Pandemien angreb Messina i 1347, og Den sorte død spredtes herefter med stor hast op gennem Europa.

Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v.

Ud fra de sparsomme kilder og det begrænsede talmateriale antages det, at pandemien havde forårsaget, folketallet i Europa omkring 1450 var blevet reduceret til mellem en tredjedel og halvdelen af befolkningsniveauet fra før 1347. Det er den dødeligste pandemi nogensinde. Efter Den sorte død hærgede pest Europa de næste århundreder, men mindre hårdt. Efter alt at dømme var bakterien Yersinia pestis højst sandsynligt årsagen til pandemien.

Navn Rediger

"Den sorte død" er en betegnelse for pesten generelt og særligt den store pestepidemi i midten af 1300-tallet som blev påhæftet senere. Historikeren Francis Gasquet tillagde udtrykket Johannes Isaacus Pontanus der skrev den latinske frase "atram mortem" i Rerum Danicarum Historia fra 1631. Andre har dog sporet det længere tilbage. Simon de Couvin benyttede udtrykket "mors nigra" i et digt fra omkring 1350. Datiden betegnede epidemien "den store dødelighed", "mandedøden" eller lignende.

Det er uklart hvordan udtrykket "den sorte død" er opstået. En skribent i 1800-tallet mente det stammede fra symptomerne, de sorte bylder. En anden skribent, F. A. Gasquet, mente det i stedet henviste til den udbredte sorg og pessimisme.

Historisk gennemgang Rediger

Kort over pestens spredning ved det første udbrud i Europa.

I 1331 brød der pest ud i Hubei-provinsen centralt i Kina. Kilden var sandsynligvis en latent smitte blandt smågnavere i Yunnan og Burma, 800 km længere mod syd. De næste tyve år spredte smitten sig til resten af Kina. At dømme efter folketællinger omkom mindst 20 millioner. Kamelkaravanerne langs Silkevejen bragte smitten mod vest. I 1346 var pesten nået frem til den mongolske hær, der belejrede den genovesiske havneby Kaffa på Krim (nu Feodosija). Belejringen blev afbrudt af pestens voldsomhed, og mongolerne fortrak. Men nu brød sygdommen ud inde i byen, og i panik satte de overlevende kurs mod hjemlandet. Da de sejlede ind i Messinas havn i oktober 1347, tog de smitten med til Europa.

Sygdommen kom ifølge et sagn til Danmark i 1349 med et norsk skib, der kom fra England, og som strandede i det nordlige Jylland, da hele besætningen var død. I det følgende år rasede den i al sin heftighed, og det antages, at omtrent halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten. I Roskilde Stift var der 20 år efter stadig 98 gårde og møller og 71 huse, der stod tomme. Da Valdemar Atterdag i 1357 byggede et slot i Randers, var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede sogne.

Det sidste angreb af Den sorte død skete øjensynligt i Moskva i 1353.

Først ca. 1550, to hundrede år senere, var Europas folketal igen oppe på 75 millioner.

Årsag Rediger

Pesten på trapperne, tegning af Theodor Kittelsen 1894-95.

Siden 1900 menes det, at epidemien og den følgende pandemi var udbrud af moderne pest forårsaget af bacillen Yersinia pestis, og i 2011 viste et studie genetisk materiale fra Yersinia pestis hos personer begravet under Den sorte død. Et forskerhold mente i 2022, at den smitsomme sygdom kunne være startet i Kirgisistan i Centralasien, i 1330'erne.

Enkelte forskere har stillet spørgsmålstegn ved den traditionelle forklaring på Den sorte død. Første gang bakteriologen J. F. D. Shrewsbury i 1970; senere biologen Graham Twigg i 1985 og historikeren David Herlihy i 1997. Susan Scott og Christopher Duncan argumenterede i deres bog fra 2004, Return of the Black Death at en virus var årsagen. Blandt de argumenter, der er anført for en alternativ årsag til Den sorte død, er, at dødeligheden i middelalderen var langt større end den i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor dødeligheden kun nåede 2%, og da kun i særlige tilfælde.

Et andet argument mod at forbinde moderne Yersinia-pest til Det sorte død og de lignede senere "pest"-epidemier er at sygdommens sæsonvariation er anderledes: I de moderne Yersinia-pest-epidemier omkring 1900-århundredskiftet i Poona, Bombay og Manchuriet ses sygdomstilfældene at toppe om vinteren, mens det for de ældre epidemier ses at antallet af tilfælde topper om sommeren eller tidligt efterår. Dette ses i data fra epidemier i for eksempel Givry og St. Nizer i 1348, i London i 1625 og 1665 og Moskva 1771. Endvidere spredte pesten i middelalderen sig hurtigt - med ca. 10-15 km om dagen (hvilket ganske svarer til en dagsrejse for mennesker i den tid) - hvorimod den moderne pest spreder sig meget langsomt geografisk. Det kan forklares ved at den moderne pest kræver gnaverlopper (typisk fra rotter) som mellemvært. Middelalderens pest kunne muligvis smitte fra menneske til mennesker - evt. med menneskelopper som mellemvært - hvilket vil gøre mennesker til vektor for sygdommen. Så usanset at sygdomsbilledet, -symptomer og -udvikling er næsten identiske mellem den "gamle" og "nye" pest, så er der tilsyneladende forskelle hvad angår smittemøntstre og smitteveje.

Datidens forklaringer Rediger

Den sorte død var et komplet mysterium for datiden, og forklaringerne var derfor lige så mangfoldige, som de var ukorrekte. De kan inddeles i teologiske forklaringer, naturvidenskabelige forklaringer og sammensværgelsesteorier.

Flagellanter ved Doornik i 1349.

Den teologiske forklaring gik på, at pesten var Guds straf mod mennesket for dets syndighed. Biskoppen af Würzburg mente således, at epidemien skyldtes folks blasfemiske banden og sværgen. Der herskede generelt en dommedagsstemning, der resulterede i en ekstrem religiøsitet hos nogle og en ekstrem løssluppenhed hos andre – som det også skildres i Dekameron af Giovanni Boccaccio. Den ekstreme religiøsitet førte mange steder til flagellanternes optog, som et udtryk for utilfredshed med gejstligheden og religiøs fanatisme.

For de naturvidenskabelige forklaringer gik lægevidenskabelige fakultet i Paris i spidsen. En forklaring var baseret på astrologi. Særligt blev en dårlig astrologisk konstellation i 1345 anset som årsagen.

Konspirationsteorien gik ud på, at onde mennesker forgiftede drikkevandet. Det var særlig skæbnesvanger for jøderne, og der forekom en voldsom forfølgelse af jødiske indbyggere i Europas lande. Men også andre befolkningsgrupper blev ramt. I Katalonien fik tiggere skylden. Rygtet om giftsammensvægelsen kan have opstået i Provence i foråret 1348. I et brev den 27. april 1348 skrev den flamske kannik Louis Heyligen fra det pavelige hof i Avignon, at folk, fundet med mistænkeligt pulver, var blevet brændt på bålet. I påsken samme år skete en massakre på det jødiske samfund i Toulon, måske som følge af beskyldninger om giftsammensvægelse. Fra slutningen af april og de følgende måneder skete spontane massakrer i Provence og Dauphiné. I Savoyen herskede den 14-årige grev Amédée VI, der troede, at jøderne var skyldige i giftsammensvægelsen. Dér blev tortur anvendt til at fremtvinge tilståelser i efteråret 1348. Den 1. december 1348 brød en folkemængde ind i fængslet i hovedstaden Chambéry og slog de fleste af de jødiske fanger ihjel. Fra disse områder bredte jødeforfølgelsen sig. I Strasbourg blev 2.000 jøder myrdet af en folkemængde 14. februar 1349, og da var smitten ikke engang nået frem til byen.

Symptomer Rediger

Toggenburg-Biblen fra 1411, — 60 år efter Den sorte død. Billedet viser sygdomsramte med bylder.

I Boccaccios Dekameron beskrives symptomerne i forbindelse med den sorte død i Firenze således:

Den pavelige livlæge Guy de Chauliac skrev, at sygdommen i Avignon i 1348 antog to former, en med "stadig feber og blodigt opspyt, og de [patienterne] døde inden for tre dage", en anden med "stadig feber og bylder og karbunkler udvendig, navnlig i armhulerne og lysken, og de døde inden for fem dage."

Dødelighed er usikkert sat til 40-50%, og af en enkelt historiker så højt som 60%.

Forebyggelse og behandling Rediger

Datiden havde manglende forståelse for sygdommens årsag, og forebyggelse og behandling foregik da mere eller mindre i blinde.

I 1349 opfordrede kong Magnus Eriksson af Sverige indbyggerne til at skrifte, faste hver fredag og betale skat til paven.

Idéen om isolation af syge er gammel og findes i det Gamle Testamente. Isolation blev også brugt i forbindelse med Den sorte død. Således påbød visconte Bernabo af Reggio i Italien i 1374 at pest-ramte skulle forvises fra byen. Idéen om karantæne opstod i Dubrovnik, det daværende Ragusa, da byens store råd i 1377 bestemte at personer der kom fra pest-ramte områder skulle være i isolation i en måned før de kunne komme ind i byen. Fra Dubrovnik spredte karantæne-reglen sig til Marseilles, Venedig, Pisa og Genova i løbet af de næste 80 år, og isolationsperioden blev udvidet til 40 dage.

Sociale og økonomiske eftervirkninger Rediger

I tiden op til epidemien havde Europa oplevet en hidtil uset befolkningstilvækst, dertil det var nået mætningspunktet, arbejdsløsheden var som konsekvens heraf stor, og godsejerne sad i en gunstig position, da de kunne fastlægge bøndernes løn og arbejdsbetingelser, som det passede dem. Men da den sorte død med ét rev en kæmpe del af befolkningen væk, ændredes datidens økonomiske forhold fuldstændigt. Der var udpræget mangel på arbejdskraft og kornpriserne faldt sammen med efterspørgslen.[kilde mangler]

Godsejerne havde to muligheder for at bevare kontrollen med jorden;[kilde mangler]

  • de kunne tvinge bønderne til at blive på juridisk vis og ved magtanvendelse
  • eller lokke bønderne til at blive med bedre forhold til fæstebønderne og bedre lønninger til de frie bønder

Udviklingen i forholdet mellem godsejerne og bønderne forløb derfra forskelligt fra land til land, men generelt blev forholdene især forværret for bønderne i områder med få eller ingen byer, da de ikke kunne flygte til byerne og finde arbejde – dvs. hovedsagligt Østeuropa.[kilde mangler]

Flere af Danmarks egne i tiden efter Den sorte død havde mange ødegårde, for eksempel, da Dronning Margrethe I overtog Brøndum hovedgård i Slet herred i 1401 lå 34 ud af 48 gårde øde. I Danmark sås også et fald i jordrenten, for eksempel fik Århus domkapitels gods i 1427 fra 17% til 44% af ydelserne i byerne Hinnerup, Kasted og Kysing i forhold til årene omkring 1315. Jordrentefaldet og ødelægningen er forklaret med et fald i befolkningstallet. Skønt nogle historikere har ment at der var nedgang i befolkningstallet før Den sorte død har historikeren Erik Ulsig argumenteret for at Den sorte død har haft en helt afgørende betydning.

Litteratur Rediger

  • Norman Cantor (2002). In the Wake of the Plague: The Black Death and the World It Made. Harper Perennial. ISBN 0060014342.
  • Samuel K. Cohn (2003). The Black Death Transformed. Disease and Culture in Early Renaissance Europe. Oxford University Press. ISBN 0-340-70647-3.
    • M. R. Rogers, "The Black Death Transformed: Disease and Culture in Early Renaissance Europe (review)," Bulletin of the History of Medicine, 78(1):212-214, 2004. Anmeldelse af bogen.
  • David Herlihy (1997). The Black Death and the Transformation of the West. Harvard University Press. ISBN 0674076133.
  • John Kelly (2006). The Great Mortality: An Intimate History of the Black Death, the Most Devastating Plague of All Time. Harper Perennial. ISBN 0060006935.
  • Elisabeth A. Lehfeldt (redaktør) (2005). Black Death.
  • Susan Scott og Christopher J. Duncan (2000). Biology of Plagues. Cambridge University Press. ISBN 0-521-80150-8.
  • Philip Ziegler (1969). The Black Death.
  • Was the Black Death caused by Yersinia pestis?, Prentice og andre (2004).

Referencer Rediger

  1. ^ Den sorte død i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917)
  2. Mysteriet om den sorte døds oprindelse er løst, hævder nyt studie. Videnskab.dk 2022
  3. ^ Artiklen om den sorte død 12. marts 2017 hos Wayback Machine på Den Store Danske, taget 24. marts 2017 kl. 16:00 (afrundet til nærmeste hele time)
  4. ^ Michael H. Gelting (20. august 2008), "Pest, jøder og samfundsorden - forgiftningsrygter og jødeforfølgelser i forbindelse med den Sorte Død", Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 5 (8), doi:10.7146/TFSS.V5I8.578, Wikidata Q98804193
  5. ^ S. D'Irsay (1926). "Notes to the Origin of the Expression: 'Atra Mors'". Isis. 8: 328-332.
  6. Joseph P. Byrne, The Black Death, Greenwood Press (ifølge citering af Karl Birkelbach i Plague Debate: Methodology and Meaning in the Retrospective Diagnosis of the Black Death)
  7. Og andre citeret af Michael H. Gelting 28. marts 2010 hos Wayback Machine
  8. Cyril Aydon: Menneskets historie (s. 157), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-02-30383-9
  9. ^ Cyril Aydon: Menneskets historie (s. 141)
  10. Verena J Schuenemann; Kirsten I Bos; Sharon N. DeWitte; Sarah Schmedes; Joslyn Jamieson; Alissa Mittnik; Stephen Forrest; Brian K Coombes; James W. Wood; David J D Earn; William White; Johannes Krause; Hendrik Poinar (20. september 2011), "Targeted enrichment of ancient pathogens yielding the pPCP1 plasmid of Yersinia pestis from victims of the Black Death", Proceedings of the National Academy of Sciences, 108 (38): E746-52, Bibcode:2011PNAS..108E.746S, doi:10.1073/PNAS.1105107108, PMC 3179067, PMID 21876176, Wikidata Q22248082
  11. MARIA CHRISTINE MADSEN (16. juni 2022). "Har været en gåde i 600 år – nu kan mysteriet være løst". B.T. Hentet 22. juni 2022.
  12. Richard W. Titball. "An elusive serial killer". Nature.
  13. Mark R. Welford og Brian H. Bossak (2009). "Validation of Inverse Seasonal Peak Mortality in Medieval Plagues, Including the Black Death, in Comparison to Modern Yersinia pestis-Variant Diseases". PLoS ONE. doi:10.1371/journal.pone.0008401. fra originalen 29. juni 2018. Hentet 19. januar 2021.
  14. "Cover image". Clinical Infectious Diseases. 53 (3). august 2011. fra originalen 5. februar 2015. Hentet 4. juli 2016.
  15. Michael H. Gelting, Pest, jøder og samfundsorden, citering af McVaugh 1997 side 117-118.
  16. Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen. "Pesten. Den sorte Død". Gyldendal.
  17. Philip A. Mackowiak; Paul S. Sehdev (november 2002), "The Origin of Quarantine", Clinical Infectious Diseases, 35 (9): 1071-1072, doi:10.1086/344062, PMID 12398064, Wikidata Q22242956
  18. C.A. Christensen (1961), "Krisen på Slesvig Domkapitels jordegods 1352-1437", Historisk Tidsskrift, 11 (6), Wikidata Q104079988
  19. Erik Ulsig (1991). "Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14. århundrede". Historisk Tidsskrift. 15 (6). fra originalen 30. oktober 2020. Hentet 21. marts 2012.

Eksterne henvisninger Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Den sorte død
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den sorte dod var en pandemi af historisk pest i midten af 1300 tallet 1 Pandemien angreb Messina i 1347 og Den sorte dod spredtes herefter med stor hast op gennem Europa 2 Folk begraver ofre for den sorte dod Gilles le Muisits kronike 1272 1352 Bibliotheque royale de Belgique MS 13076 77 f 24v Ud fra de sparsomme kilder og det begraensede talmateriale antages det at pandemien havde forarsaget folketallet i Europa omkring 1450 var blevet reduceret til mellem en tredjedel og halvdelen af befolkningsniveauet fra for 1347 3 Det er den dodeligste pandemi nogensinde Efter Den sorte dod haergede pest Europa de naeste arhundreder men mindre hardt 3 Efter alt at domme var bakterien Yersinia pestis hojst sandsynligt arsagen til pandemien Indholdsfortegnelse 1 Navn 2 Historisk gennemgang 3 Arsag 3 1 Datidens forklaringer 4 Symptomer 5 Forebyggelse og behandling 6 Sociale og okonomiske eftervirkninger 7 Litteratur 8 Referencer 9 Eksterne henvisningerNavn Rediger Den sorte dod er en betegnelse for pesten generelt og saerligt den store pestepidemi i midten af 1300 tallet som blev pahaeftet senere 4 Historikeren Francis Gasquet tillagde udtrykket Johannes Isaacus Pontanus der skrev den latinske frase atram mortem i Rerum Danicarum Historia fra 1631 5 Andre har dog sporet det laengere tilbage Simon de Couvin benyttede udtrykket mors nigra i et digt fra omkring 1350 6 Datiden betegnede epidemien den store dodelighed mandedoden eller lignende 7 Det er uklart hvordan udtrykket den sorte dod er opstaet 5 En skribent i 1800 tallet mente det stammede fra symptomerne de sorte bylder En anden skribent F A Gasquet mente det i stedet henviste til den udbredte sorg og pessimisme 5 Historisk gennemgang Rediger nbsp Kort over pestens spredning ved det forste udbrud i Europa I 1331 brod der pest ud i Hubei provinsen centralt i Kina Kilden var sandsynligvis en latent smitte blandt smagnavere i Yunnan og Burma 800 km laengere mod syd De naeste tyve ar spredte smitten sig til resten af Kina At domme efter folketaellinger omkom mindst 20 millioner Kamelkaravanerne langs Silkevejen bragte smitten mod vest I 1346 var pesten naet frem til den mongolske haer der belejrede den genovesiske havneby Kaffa pa Krim nu Feodosija 8 Belejringen blev afbrudt af pestens voldsomhed og mongolerne fortrak Men nu brod sygdommen ud inde i byen og i panik satte de overlevende kurs mod hjemlandet Da de sejlede ind i Messinas havn i oktober 1347 tog de smitten med til Europa Sygdommen kom ifolge et sagn til Danmark i 1349 med et norsk skib der kom fra England og som strandede i det nordlige Jylland da hele besaetningen var dod I det folgende ar rasede den i al sin heftighed og det antages at omtrent halvdelen af befolkningen dode Store distrikter la fuldstaendig ode efter pesten I Roskilde Stift var der 20 ar efter stadig 98 garde og moller og 71 huse der stod tomme Da Valdemar Atterdag i 1357 byggede et slot i Randers var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede sogne 1 Det sidste angreb af Den sorte dod skete ojensynligt i Moskva i 1353 4 Forst ca 1550 to hundrede ar senere var Europas folketal igen oppe pa 75 millioner 9 Arsag Rediger nbsp Pesten pa trapperne tegning af Theodor Kittelsen 1894 95 Siden 1900 menes det at epidemien og den folgende pandemi var udbrud af moderne pest forarsaget af bacillen Yersinia pestis og i 2011 viste et studie genetisk materiale fra Yersinia pestis hos personer begravet under Den sorte dod 10 Et forskerhold mente i 2022 at den smitsomme sygdom kunne vaere startet i Kirgisistan i Centralasien i 1330 erne 11 Enkelte forskere har stillet sporgsmalstegn ved den traditionelle forklaring pa Den sorte dod Forste gang bakteriologen J F D Shrewsbury i 1970 senere biologen Graham Twigg i 1985 og historikeren David Herlihy i 1997 4 Susan Scott og Christopher Duncan argumenterede i deres bog fra 2004 Return of the Black Death at en virus var arsagen 12 Blandt de argumenter der er anfort for en alternativ arsag til Den sorte dod er at dodeligheden i middelalderen var langt storre end den i begyndelsen af det 20 arhundrede hvor dodeligheden kun naede 2 og da kun i saerlige tilfaelde 4 Et andet argument mod at forbinde moderne Yersinia pest til Det sorte dod og de lignede senere pest epidemier er at sygdommens saesonvariation er anderledes I de moderne Yersinia pest epidemier omkring 1900 arhundredskiftet i Poona Bombay og Manchuriet ses sygdomstilfaeldene at toppe om vinteren mens det for de aeldre epidemier ses at antallet af tilfaelde topper om sommeren eller tidligt efterar Dette ses i data fra epidemier i for eksempel Givry og St Nizer i 1348 i London i 1625 og 1665 og Moskva 1771 13 Endvidere spredte pesten i middelalderen sig hurtigt med ca 10 15 km om dagen hvilket ganske svarer til en dagsrejse for mennesker i den tid hvorimod den moderne pest spreder sig meget langsomt geografisk Det kan forklares ved at den moderne pest kraever gnaverlopper typisk fra rotter som mellemvaert Middelalderens pest kunne muligvis smitte fra menneske til mennesker evt med menneskelopper som mellemvaert hvilket vil gore mennesker til vektor for sygdommen Sa usanset at sygdomsbilledet symptomer og udvikling er naesten identiske mellem den gamle og nye pest sa er der tilsyneladende forskelle hvad angar smittemontstre og smitteveje Datidens forklaringer Rediger Den sorte dod var et komplet mysterium for datiden og forklaringerne var derfor lige sa mangfoldige som de var ukorrekte De kan inddeles i teologiske forklaringer naturvidenskabelige forklaringer og sammensvaergelsesteorier 4 nbsp Flagellanter ved Doornik i 1349 Den teologiske forklaring gik pa at pesten var Guds straf mod mennesket for dets syndighed Biskoppen af Wurzburg mente saledes at epidemien skyldtes folks blasfemiske banden og svaergen 4 Der herskede generelt en dommedagsstemning der resulterede i en ekstrem religiositet hos nogle og en ekstrem lossluppenhed hos andre som det ogsa skildres i Dekameron af Giovanni Boccaccio Den ekstreme religiositet forte mange steder til flagellanternes optog som et udtryk for utilfredshed med gejstligheden og religios fanatisme For de naturvidenskabelige forklaringer gik laegevidenskabelige fakultet i Paris i spidsen En forklaring var baseret pa astrologi Saerligt blev en darlig astrologisk konstellation i 1345 anset som arsagen 4 Konspirationsteorien gik ud pa at onde mennesker forgiftede drikkevandet Det var saerlig skaebnesvanger for joderne og der forekom en voldsom forfolgelse af jodiske indbyggere i Europas lande Men ogsa andre befolkningsgrupper blev ramt I Katalonien fik tiggere skylden Rygtet om giftsammensvaegelsen kan have opstaet i Provence i foraret 1348 I et brev den 27 april 1348 skrev den flamske kannik Louis Heyligen fra det pavelige hof i Avignon at folk fundet med mistaenkeligt pulver var blevet braendt pa balet I pasken samme ar skete en massakre pa det jodiske samfund i Toulon maske som folge af beskyldninger om giftsammensvaegelse Fra slutningen af april og de folgende maneder skete spontane massakrer i Provence og Dauphine I Savoyen herskede den 14 arige grev Amedee VI der troede at joderne var skyldige i giftsammensvaegelsen Der blev tortur anvendt til at fremtvinge tilstaelser i efteraret 1348 Den 1 december 1348 brod en folkemaengde ind i faengslet i hovedstaden Chambery og slog de fleste af de jodiske fanger ihjel 4 Fra disse omrader bredte jodeforfolgelsen sig I Strasbourg blev 2 000 joder myrdet af en folkemaengde 14 februar 1349 og da var smitten ikke engang naet frem til byen 9 Symptomer Rediger nbsp Toggenburg Biblen fra 1411 60 ar efter Den sorte dod Billedet viser sygdomsramte med bylder 14 I Boccaccios Dekameron beskrives symptomerne i forbindelse med den sorte dod i Firenze saledes Dog bebudedes den uundgaelige dod ikke som i Orienten ved naeseblodning men der opstod ved sygdommens begyndelse svulster i lysken eller armhulen hos bade maend og kvinder hvoraf nogle naede en storrelse som et almindeligt aeble eller et aeg og af almuen fik navnet pestbylder I lobet af kort tid begyndte de dodbringende bylder ogsa at vise sig pa alle andre dele af legemet og samtidig aendrede sygdommen karakter og viste sig ogsa hos mange som sorte eller gustne pletter pa arme eller lar eller en hvilken som helst anden del af legemet kun fa kom sig og naesten alle dode omtrent tre dage efter tegnenes indtraeden som oftest uden feber eller andre komplikationer J V Linds oversaettelse Den pavelige livlaege Guy de Chauliac skrev at sygdommen i Avignon i 1348 antog to former en med stadig feber og blodigt opspyt og de patienterne dode inden for tre dage en anden med stadig feber og bylder og karbunkler udvendig navnlig i armhulerne og lysken og de dode inden for fem dage 15 Dodelighed er usikkert sat til 40 50 og af en enkelt historiker sa hojt som 60 4 Forebyggelse og behandling RedigerDatiden havde manglende forstaelse for sygdommens arsag og forebyggelse og behandling foregik da mere eller mindre i blinde I 1349 opfordrede kong Magnus Eriksson af Sverige indbyggerne til at skrifte faste hver fredag og betale skat til paven 16 Ideen om isolation af syge er gammel og findes i det Gamle Testamente Isolation blev ogsa brugt i forbindelse med Den sorte dod Saledes pabod visconte Bernabo af Reggio i Italien i 1374 at pest ramte skulle forvises fra byen Ideen om karantaene opstod i Dubrovnik det davaerende Ragusa da byens store rad i 1377 bestemte at personer der kom fra pest ramte omrader skulle vaere i isolation i en maned for de kunne komme ind i byen Fra Dubrovnik spredte karantaene reglen sig til Marseilles Venedig Pisa og Genova i lobet af de naeste 80 ar og isolationsperioden blev udvidet til 40 dage 17 Sociale og okonomiske eftervirkninger RedigerI tiden op til epidemien havde Europa oplevet en hidtil uset befolkningstilvaekst dertil det var naet maetningspunktet arbejdslosheden var som konsekvens heraf stor og godsejerne sad i en gunstig position da de kunne fastlaegge bondernes lon og arbejdsbetingelser som det passede dem Men da den sorte dod med et rev en kaempe del af befolkningen vaek aendredes datidens okonomiske forhold fuldstaendigt Der var udpraeget mangel pa arbejdskraft og kornpriserne faldt sammen med eftersporgslen kilde mangler Godsejerne havde to muligheder for at bevare kontrollen med jorden kilde mangler de kunne tvinge bonderne til at blive pa juridisk vis og ved magtanvendelse eller lokke bonderne til at blive med bedre forhold til faestebonderne og bedre lonninger til de frie bonderUdviklingen i forholdet mellem godsejerne og bonderne forlob derfra forskelligt fra land til land men generelt blev forholdene isaer forvaerret for bonderne i omrader med fa eller ingen byer da de ikke kunne flygte til byerne og finde arbejde dvs hovedsagligt Osteuropa kilde mangler Flere af Danmarks egne i tiden efter Den sorte dod havde mange odegarde for eksempel da Dronning Margrethe I overtog Brondum hovedgard i Slet herred i 1401 la 34 ud af 48 garde ode 18 I Danmark sas ogsa et fald i jordrenten for eksempel fik Arhus domkapitels gods i 1427 fra 17 til 44 af ydelserne i byerne Hinnerup Kasted og Kysing i forhold til arene omkring 1315 Jordrentefaldet og odelaegningen er forklaret med et fald i befolkningstallet Skont nogle historikere har ment at der var nedgang i befolkningstallet for Den sorte dod har historikeren Erik Ulsig argumenteret for at Den sorte dod har haft en helt afgorende betydning 19 Litteratur RedigerNorman Cantor 2002 In the Wake of the Plague The Black Death and the World It Made Harper Perennial ISBN 0060014342 Samuel K Cohn 2003 The Black Death Transformed Disease and Culture in Early Renaissance Europe Oxford University Press ISBN 0 340 70647 3 M R Rogers The Black Death Transformed Disease and Culture in Early Renaissance Europe review Bulletin of the History of Medicine 78 1 212 214 2004 Anmeldelse af bogen David Herlihy 1997 The Black Death and the Transformation of the West Harvard University Press ISBN 0674076133 John Kelly 2006 The Great Mortality An Intimate History of the Black Death the Most Devastating Plague of All Time Harper Perennial ISBN 0060006935 Elisabeth A Lehfeldt redaktor 2005 Black Death Susan Scott og Christopher J Duncan 2000 Biology of Plagues Cambridge University Press ISBN 0 521 80150 8 Philip Ziegler 1969 The Black Death Was the Black Death caused by Yersinia pestis Prentice og andre 2004 Referencer Rediger a b Den sorte dod i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1917 Mysteriet om den sorte dods oprindelse er lost haevder nyt studie Videnskab dk 2022 a b Artiklen om den sorte dod Arkiveret 12 marts 2017 hos Wayback Machine pa Den Store Danske taget 24 marts 2017 kl 16 00 afrundet til naermeste hele time a b c d e f g h i Michael H Gelting 20 august 2008 Pest joder og samfundsorden forgiftningsrygter og jodeforfolgelser i forbindelse med den Sorte Dod Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 5 8 doi 10 7146 TFSS V5I8 578 Wikidata Q98804193 a b c S D Irsay 1926 Notes to the Origin of the Expression Atra Mors Isis 8 328 332 Joseph P Byrne The Black Death Greenwood Press ifolge citering af Karl Birkelbach i Plague Debate Methodology and Meaning in the Retrospective Diagnosis of the Black Death Og andre citeret af Michael H Gelting Arkiveret 28 marts 2010 hos Wayback Machine Cyril Aydon Menneskets historie s 157 forlaget Gyldendal Oslo 2009 ISBN 978 82 02 30383 9 a b Cyril Aydon Menneskets historie s 141 Verena J Schuenemann Kirsten I Bos Sharon N DeWitte Sarah Schmedes Joslyn Jamieson Alissa Mittnik Stephen Forrest Brian K Coombes James W Wood David J D Earn William White Johannes Krause Hendrik Poinar 20 september 2011 Targeted enrichment of ancient pathogens yielding the pPCP1 plasmid of Yersinia pestis from victims of the Black Death Proceedings of the National Academy of Sciences 108 38 E746 52 Bibcode 2011PNAS 108E 746S doi 10 1073 PNAS 1105107108 PMC 3179067 PMID 21876176 Wikidata Q22248082 Universitaet Tubingen 29 august 2011 Black Death bacterium identified Genetic analysis of medieval plague skeletons shows presence of Yersinia pestis bacteria ScienceDaily Arkiveret 19 februar 2012 hos Wayback Machine Citat That indicates that at least this part of the genetic information has barely changed in the past 600 years says Krause Without a doubt the plague pathogen known today as Y pestis was also the cause of the plague in the Middle Ages says Krause MARIA CHRISTINE MADSEN 16 juni 2022 Har vaeret en gade i 600 ar nu kan mysteriet vaere lost B T Hentet 22 juni 2022 Richard W Titball An elusive serial killer Nature Mark R Welford og Brian H Bossak 2009 Validation of Inverse Seasonal Peak Mortality in Medieval Plagues Including the Black Death in Comparison to Modern Yersinia pestis Variant Diseases PLoS ONE doi 10 1371 journal pone 0008401 Arkiveret fra originalen 29 juni 2018 Hentet 19 januar 2021 Cover image Clinical Infectious Diseases 53 3 august 2011 Arkiveret fra originalen 5 februar 2015 Hentet 4 juli 2016 Michael H Gelting Pest joder og samfundsorden citering af McVaugh 1997 side 117 118 Kai Horby og Rikke Agnete Olsen Pesten Den sorte Dod Gyldendal Philip A Mackowiak Paul S Sehdev november 2002 The Origin of Quarantine Clinical Infectious Diseases 35 9 1071 1072 doi 10 1086 344062 PMID 12398064 Wikidata Q22242956 C A Christensen 1961 Krisen pa Slesvig Domkapitels jordegods 1352 1437 Historisk Tidsskrift 11 6 Wikidata Q104079988 Erik Ulsig 1991 Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14 arhundrede Historisk Tidsskrift 15 6 Arkiveret fra originalen 30 oktober 2020 Hentet 21 marts 2012 Eksterne henvisninger RedigerBodil Rordam Thomsen Mellemitaliensk byhistorie i hojmiddelalderen CA 1000 CA 1350 Historisk Tidsskrift Bd 12 rk 5 1971 Arkiveret 25 oktober 2012 hos Wayback Machine Erik Ulsig Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14 arhundrede Historisk Tidsskrift Bd 15 rk 6 1991 Arkiveret 27 juli 2011 hos Wayback Machine Erik Ulsig Engelsk samfundskrise i senmiddelalderen Historie Jyske Samlinger Bind Ny raekke 19 1991 Arkiveret 25 oktober 2012 hos Wayback Machine nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Den sorte dod Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den sorte dod amp oldid 11544300