www.wikidata.da-dk.nina.az

Halland er et svensk landskab der er stort set sammenfaldende med s län Mod syd danner såsen grænse mod Skåne i øst græn

Halland

Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län. Mod syd danner Hallandsåsen grænse mod Skåne, i øst grænser Halland op til Småland, i nord til Västergötland og mod vest ligger Kattegat.

Halland

Data
Landsdel: Götaland
Län: Hallands län
Areal: 4.954 km²
Indbyggere: 292.232
(2005)
Befolkningstæthed: 59 indbyggere pr. km²
Højeste punkt: Högalteknall
Største sø: Lygnern

Geografi

Det øst for Halland beliggende højland udbreder sig med forgreninger af bjerge og åser tillige over størstedelen af dette landskab og overgår efter uregelmæssige højdedrag og lavninger til et sletteland, som, omend stedvist afbrudt og trængt af højder, strækker sig langs kysten med sin største bredde langs foden af grænsehøjdedraget i syd, Hallandsåsen, og ophørende mod bjerghøjderne i landskabets nordligste del. Den bohuslenske kysts natur af vige og skærgård fortsætter, omend i svagere former, i Hallands nordlige del, hvor Kattegat danner flere vige, så som den brede og dybe Kungsbackafjord, Vendelsö-, Båte-, Kloster-, Kärra- og Torpafjordene.

Syd for sidstnævnte fjord ligger Getterøen, den største ø ved kysten, dog blot 3 km2, og dermed ophører de gode opankringspladser og kysten ligger åben. Ved grænsen mod øst har landet en højde af 130-180 m.o.h., men det når også på et par steder til 200 m. Den største højde findes i syd, hvor Hallandsåsen har sit højeste punkt, 226 m.

Nogen nævneværdige vandsamlinger findes ikke i landskabet, men på grænsen mod Västergötland og Småland ligger mange søer, som således delvist strækker sig ind i det, den største Lygnern (15 m.o.h.) med omkring 16 km2, hvilken via Rolfsån afstrømmer til Kungsbackafjorden, Fegen (132 m.o.h.), i hvilken dette landskab møder de to landskaber i øst, og Frillen (152 m.o.h.). Blandt de mange vandløb må især nævnes de fire fra højlandet vest og syd for Vätterns sydlige ende kommende åer Viskan, som falder i Klosterfjorden, Ätran, som i sit nederste løb tillige har navn efter den by, som den flyder forbi, og kaldes Falkenbergsån, Nissan der udmunder ved Halmstad i Laholmsbugten samt Lagan, som udmunder i samme brede vig. Remsen "Laga Ni, så äta vi" skal hjælpe til at huske rækkefølgen (fra syd til nord).

Landskabet er til sin natur væsentlig uens i den vestre og østre del. Kystlandet til en bredde af omkring 15 km. er et, i det store og hele set, frodigt land, vel dyrket og tæt befolket, mens der imod det magre højland mod øst har store skovløse vidder, lyngheder og moser, med små dyrkningsmuligheder for den af samme grund spredte befolkning. I mange af slettelandets sogne opgjordes den dyrkede jord omkring 1. verdenskrig til 60-90 % af arealet, men var mange steder i højlandet mindre end 8 %, endda blot 4 à 5 %, og mens befolkningstætheden var 40-60 personer og der over pr. km2 land i de vestlige egne, udgjorde den tilsvarende tæthed i højlandets sogne blot 9-15 personer.

Købstæder

Falkenberg, Halmstad, Kungsbacka, Laholm og Varberg.

Geologi

Vedrørende Hallands geologiske beskaffenhed ved man, at bjerggrunden udgøres overvejende af urformationens røde, delvis rødgrå gnejser og gnejsgraniter med indlejringer af diorit og dioritskifer. På en række steder stikker bjerge ud af de yngre jordaflejringer, bortset fra i visse lavere dele af selve kystlandet, hvor bjerggrunden stundom er helt dækkede af disse sidstnævnte aflejringer. Ved Varberg udgøres et område af en grønagtig, pyroxenførende urbjergart, mest kendt under benævnelsen Varbergsgranit, hvilken i industrielt henseende er ganske værdifuld og som i stor skala er blevet brudt ved Varbergs fæstning og ved Äppelvik, syd for byen.

En rødgrå gnejs er blevet brudt flere steder langs kysten ved og nord for Halmstad. Vest for denne by, i Söndrums socken, blev på den samme grundlagt et stenhuggeri. Bjerggrunden inden for den sydligste del af Halland, neden for den nordlige skrænt af Hallandsåsen, udgøres af kridtformationens bjergarter.

I henseende til de løse jordaflejringer byder provinsen på ganske rig variation. Krosstensgrus og rullestensgrus samt flere slags ler og sand forekommer. De førstnævnte er mest almindelige i de højere liggende områder, de sidstnævnte i slettelandet. I omegnen af Halmstad samt mellem Falkenberg og Varberg er flere steder tydelige endemoræner dannede med retning nordvest-sydøst. Ved foden af Hallandsåsen udgøres krosstensgrusets nedre del af kridtgrus. Såvel dette som den, i det mindste i kystlandet, meget almindeligt forekommende lermergel (kalkholdig glacialler) er som jordforbedringsmiddel af stor betydning. Lermergelens mægtighed er ganske stor: på sletten nord for "åsen" overstiger den 30 m. Oftest dækkes mergelen af kalkfrit ler og sand.

Tørvemoser, delvis opdyrkede, delvis anvendbare til brændsel, forekommer ret alment.

Langs kysterne, fx ved Laholmsbugten, findes flyvesandsaflejringer, stedvis samlede i klitter af op til 10 m.s højde.

Klima

Halland har på grund af sin forholdsvis store kyststrækning et for Sverige mildt klima, især med hensyn til vinteren. Beliggenheden ved det Sydsvenske højland gør, at nedbøren er ret stor. Klimaet udviser kun små forskelle i nord-sydlig retning, men der imod relativt store forskelle i øst-vestlig retning, beroende på variationen i højden over havet, hvilken vokser med afstanden til kysten.

Nedbøren er ret jævnt fordelt over året, noget lavere om foråret og højere om efteråret. Nedbøren vokser fra omkring 700 millimeter per år ved kysten til som højst 1.100 millimeter i indlandet. Også luftfugtigheden er højere i indlandet.

Forskellen i middeltemperaturen mellem kysten og indlandet er omkring en grad celsius, forskellen er størst om efteråret og mindst om foråret.

Kysten har omkring 2.100 soltimer per år, mens indlandet har omkring 1.600 soltimer.

Plantevækst og dyreliv

I Hallands indland findes skov, her et billede fra egnen ved Nösslinge.

Halland kan i henseende til plantevækst og dyreliv inddeles i tre regioner, med varierende afstand til kysten: kystsletten, overgangsbygden og skovbygden. Området op til Värö-området og nærmest kysten tilhører kystsletten. Det er for en stor dels vedkommende opdyrket og har en høj befolkningstæthed. Dens øvrige overflade har en stor artsrigdom. Jorden består først og fremmest af sandholdige og lerede sedimentjorder.

Overgangsbygden består i omtrent lige store dele af dyrket land og skov. Her findes tillige de fleste af landskabets løvskove. Bygden omfatter Hallandsåsens nordskrænt, en stribe mellem kystsletten og skovbygden op til Värö-området samt største delen af området nord på.

Skovbygden omfatter de østligste dele af landskabet. Den domineres af nåleskov. I de sydliggere og mellemste dele findes mange moser. Jordbunden er relativt næringsfattig.

Omkring 60 procent af Hallands overflade er bevokset med skov, hvor gran dominerer. Tidligere fandtes betydelige lyngheder, samtidigt som andelen af skov var mindre. Frem til 1800-tallet var sandflugt et relativt stort problem.

Fredninger

Den største af Hallands øer er Balgö, der udgør et naturreservat med blandt andet Hallands største bestanddel af strandtudser.

Historie

Uddybende artikel: Slotte og herregårde i Halland

Halland har hørt til Danmark siden vikingetiden, idet Ottar fra Hålogaland i 880-årene sejlede fra Skiringsal i Vestfold til Hedeby og omtaler det land, som han sejlede forbi som dansk.

Middelalderen

Fra middelalderen og frem efter har Halland været regnet som et af Skånelandene (Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm), og i Halland anvendtes skånske lov som landslov og landsting blev afholdt i Getinge. I kong Valdemars Jordebog opregnes syv hallandske kongelev: Laholm, Halmstad, Faurås, Sjönevad, Vare, Grimeton og Tölö.

Fra 1200-tallet og frem efter blev Halland skueplads for et stort antal krige mellem, især, Sverige og Danmark. De mange krige bidrog til at gøre landskabet fattigt, dels ved de derved forårsagede omfattende ødelæggelser, dels fordi de medførte at indbyggerne ikke anså det som værd at gennemføre større investeringer, efter som de alligevel riskerede at blive ødelagte under krige.

Landskabet blev udplyndret tre gange i 1200-tallet, først 1256 af den norske konge Håkon Håkonsson, senere 1277 af den svenske konge Magnus Ladulås og endelig 1294 af den danske konge Erik Menved. Under det følgende århundrede blev Halland delt i to dele (med Ätran som grænse) og byttede hersker et stort antal gange inden, at det atter blev dansk under Valdemar Atterdag. Det var også i denne periode at Varberg Fæstning anlagdes.

Forviklingerne mellem de tre nordiske lande førte til, at Nørrehalland og Sønderhalland hver for sig blev brudt løse fra Danmark fra 1280'erne til 1360'erne. I 1216 gjorde Valdemar Sejr sin søn Niels til greve af Halland. Dennes søn Niels Nielsen måtte nøjes med nørre Halland i 1241, og dennes søn, Jakob Nielsen, fik først nørre Halland i arv i 1283, mens et andet medlem af kongehuset, Erik Knudsen, blev hertug af søndre Halland i 1284. Grænsen mellem de to områder gik ved Ätran. Det er muligt at Jakob Nielsen var modstander af kong Erik Klipping og medvirkede ved mordet i 1286. Kampen mod Erik Klippings søn Erik Menved medførte, at Jakob lod opføre borgen Varberg.

Takket være Kalmarunionen kom Halland pludseligt til at indtage en central placering. Kongen skulle ifølge unionsaftalen vælges i Halmstad.

Under Engelbrektsoprøret i 1434 blev landskabet besat og blandt andet afbrændtes borgen i Falkenberg. Efter, at fred var indgået i 1435, blev der atter stridigheder under første halvdel af 1436, som medførte, at Lagaholm erobredes af svenskerne. Nye stridigheder mellem svenskere og danskere brød ud i begyndelsen af 1500-tallet og fik indflydelse på forholdene i Halland. Det skete blandt andet 1519 da grænseegnene hærgedes af svenske soldater som hævn for, at Västergötland var blevet hærget af danske soldater. Også under Grevens Fejde var der kampe i Halland.

Fra 1500-tallet og frem til 1800-tallet havde landskabet store problemer med flyvesand, hvilket fortrinsvist skyldtes omfattende afskovning.

Under Nordiske Syvårskrig og Kalmarkrigen blev Halland atter skueplads for svensk-danske kampe, blandt andet slaget ved Axtorna 1565.

1600-tallet og senere

Hallandsk bonde, 1715.

Halland blev overdraget Sverige for en periode på 30 år ved freden i Brömsebro i 1645 og blev permanent svensk ved freden i Roskilde i 1658. Den sidste kamp på hallandsk jord skete med slaget ved Fyllebro den 17. august 1676 under Skånske krig.

I begyndelsen lod svenskerne den nye provins styre af en guvernør. I 1658 udnævntes den første landshövding samtidigt med den første länsstyrelse i henhold til svensk lov. Mellem 1658 og 1719, men med nogle års undtagelse, fandtes et eller et par generalguvernementer med overhøjhed over de nye provinser.

I 1683 indførtes svensk lov. I 1719 afskaffedes forvaltningsformen guvernement og generalguvernement i den indenrigs forvaltning i Sverige, og Halland blev da len i fuld betydning.

De fredeligere forhold medførte, at udviklingen i landskabet kunne tage fart igen. Jordbruget effektiviseredes og var i midten af 1800-tallet et af landets mest effektive. Samtidig forblev landskabet i mangt og meget provinsielt og fattigt, især de indre skovbygder. Erosion og sandheder med mere gjorde, at også store dele af kystområderne var uattraktive, og bortvandringen var mærkbar langt ind i 1900-tallet.

Efter 2. verdenskrig gennemgik landskabet en bemærkelsesværdig forandring. Fra 150.000 indbyggere i 1945 voksede befolkningen til over 300.000 indbyggere år 2005, og fra at have været en agrar provins udviklede det sig til et industrialiseret område. Frem for alt var det det nordlige Halland, som havde den største udvikling, da steder som Kungsbacka og Onsala udviklede sig som pendlingsområder til Göteborg. Hallands kyster lokker nu til sig mængder af turister om sommeren, i særdeleshed Mellbystrand, Tylösand, Skrea strand samt Apelviken.

Kendte

Den legendariske "Gøngehøvding" Svend Poulsen kom fra den sydhallandske by Laholm.

Prinsesse Lilian var hertuginde af Halland. I 1976 blev hun gift med prins Bertil, hertug af Halland. Prins Bertil døde i 1997.

Landskabssymboler

Hallands våben viser en løve, landskabsdyr er laksen, Salmo salar, og landskabsblomst er håret visse, Genista pilosa.

Andre symboler er:

  • Landskabsfugl: Vandrefalk, Falco peregrinus
  • Landskabssvamp: Punktstokket Indigo-rørhat, Boletus luridiformis
  • Landskabssten: Charnockit
  • Landskabsfisk: Laks, Salmo salar
  • Landskabsmos: Skinnende dronningemos, Hookeria lucens
  • Landskabsinsekt: Oldenborre, Melolontha melolontha
  • Landskabsæblesort: Brunnsäpple
  • Landskabsgrundstof: Natrium (Na)

Noter

  1. Folkmängd i landskapen 2005 samt areal
  2. Clara Nevéus & Vladimir A. Sagerlund: Våra landskapssymboler, Historiska Media, Lund 2007, ISBN 978-91-85507-15-3

Eksterne henvisninger


 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Halland

Koordinater: 56°45′N 13°00′Ø / 56.75°N 13°Ø / 56.75; 13

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Halland er et svensk landskab der er stort set sammenfaldende med Hallands lan Mod syd danner Hallandsasen graense mod Skane i ost graenser Halland op til Smaland i nord til Vastergotland og mod vest ligger Kattegat HallandDataLandsdel GotalandLan Hallands lanAreal 4 954 km Indbyggere 292 232 1 2005 Befolkningstaethed 59 indbyggere pr km Hojeste punkt HogalteknallStorste so Lygnern Indholdsfortegnelse 1 Geografi 2 Kobstaeder 3 Geologi 4 Klima 5 Plantevaekst og dyreliv 6 Fredninger 7 Historie 7 1 Middelalderen 7 2 1600 tallet og senere 8 Kendte 9 Landskabssymboler 10 Noter 11 Eksterne henvisningerGeografi RedigerDet ost for Halland beliggende hojland udbreder sig med forgreninger af bjerge og aser tillige over storstedelen af dette landskab og overgar efter uregelmaessige hojdedrag og lavninger til et sletteland som omend stedvist afbrudt og traengt af hojder straekker sig langs kysten med sin storste bredde langs foden af graensehojdedraget i syd Hallandsasen og ophorende mod bjerghojderne i landskabets nordligste del Den bohuslenske kysts natur af vige og skaergard fortsaetter omend i svagere former i Hallands nordlige del hvor Kattegat danner flere vige sa som den brede og dybe Kungsbackafjord Vendelso Bate Kloster Karra og Torpafjordene Syd for sidstnaevnte fjord ligger Getteroen den storste o ved kysten dog blot 3 km2 og dermed ophorer de gode opankringspladser og kysten ligger aben Ved graensen mod ost har landet en hojde af 130 180 m o h men det nar ogsa pa et par steder til 200 m Den storste hojde findes i syd hvor Hallandsasen har sit hojeste punkt 226 m Nogen naevnevaerdige vandsamlinger findes ikke i landskabet men pa graensen mod Vastergotland og Smaland ligger mange soer som saledes delvist straekker sig ind i det den storste Lygnern 15 m o h med omkring 16 km2 hvilken via Rolfsan afstrommer til Kungsbackafjorden Fegen 132 m o h i hvilken dette landskab moder de to landskaber i ost og Frillen 152 m o h Blandt de mange vandlob ma isaer naevnes de fire fra hojlandet vest og syd for Vatterns sydlige ende kommende aer Viskan som falder i Klosterfjorden Atran som i sit nederste lob tillige har navn efter den by som den flyder forbi og kaldes Falkenbergsan Nissan der udmunder ved Halmstad i Laholmsbugten samt Lagan som udmunder i samme brede vig Remsen Laga Ni sa ata vi skal hjaelpe til at huske raekkefolgen fra syd til nord Landskabet er til sin natur vaesentlig uens i den vestre og ostre del Kystlandet til en bredde af omkring 15 km er et i det store og hele set frodigt land vel dyrket og taet befolket mens der imod det magre hojland mod ost har store skovlose vidder lyngheder og moser med sma dyrkningsmuligheder for den af samme grund spredte befolkning I mange af slettelandets sogne opgjordes den dyrkede jord omkring 1 verdenskrig til 60 90 af arealet men var mange steder i hojlandet mindre end 8 endda blot 4 a 5 og mens befolkningstaetheden var 40 60 personer og der over pr km2 land i de vestlige egne udgjorde den tilsvarende taethed i hojlandets sogne blot 9 15 personer Kobstaeder RedigerFalkenberg Halmstad Kungsbacka Laholm og Varberg Geologi RedigerVedrorende Hallands geologiske beskaffenhed ved man at bjerggrunden udgores overvejende af urformationens rode delvis rodgra gnejser og gnejsgraniter med indlejringer af diorit og dioritskifer Pa en raekke steder stikker bjerge ud af de yngre jordaflejringer bortset fra i visse lavere dele af selve kystlandet hvor bjerggrunden stundom er helt daekkede af disse sidstnaevnte aflejringer Ved Varberg udgores et omrade af en gronagtig pyroxenforende urbjergart mest kendt under benaevnelsen Varbergsgranit hvilken i industrielt henseende er ganske vaerdifuld og som i stor skala er blevet brudt ved Varbergs faestning og ved Appelvik syd for byen En rodgra gnejs er blevet brudt flere steder langs kysten ved og nord for Halmstad Vest for denne by i Sondrums socken blev pa den samme grundlagt et stenhuggeri Bjerggrunden inden for den sydligste del af Halland neden for den nordlige skraent af Hallandsasen udgores af kridtformationens bjergarter I henseende til de lose jordaflejringer byder provinsen pa ganske rig variation Krosstensgrus og rullestensgrus samt flere slags ler og sand forekommer De forstnaevnte er mest almindelige i de hojere liggende omrader de sidstnaevnte i slettelandet I omegnen af Halmstad samt mellem Falkenberg og Varberg er flere steder tydelige endemoraener dannede med retning nordvest sydost Ved foden af Hallandsasen udgores krosstensgrusets nedre del af kridtgrus Savel dette som den i det mindste i kystlandet meget almindeligt forekommende lermergel kalkholdig glacialler er som jordforbedringsmiddel af stor betydning Lermergelens maegtighed er ganske stor pa sletten nord for asen overstiger den 30 m Oftest daekkes mergelen af kalkfrit ler og sand Torvemoser delvis opdyrkede delvis anvendbare til braendsel forekommer ret alment Langs kysterne fx ved Laholmsbugten findes flyvesandsaflejringer stedvis samlede i klitter af op til 10 m s hojde Klima RedigerHalland har pa grund af sin forholdsvis store kyststraekning et for Sverige mildt klima isaer med hensyn til vinteren Beliggenheden ved det Sydsvenske hojland gor at nedboren er ret stor Klimaet udviser kun sma forskelle i nord sydlig retning men der imod relativt store forskelle i ost vestlig retning beroende pa variationen i hojden over havet hvilken vokser med afstanden til kysten Nedboren er ret jaevnt fordelt over aret noget lavere om foraret og hojere om efteraret Nedboren vokser fra omkring 700 millimeter per ar ved kysten til som hojst 1 100 millimeter i indlandet Ogsa luftfugtigheden er hojere i indlandet Forskellen i middeltemperaturen mellem kysten og indlandet er omkring en grad celsius forskellen er storst om efteraret og mindst om foraret Kysten har omkring 2 100 soltimer per ar mens indlandet har omkring 1 600 soltimer Plantevaekst og dyreliv Rediger I Hallands indland findes skov her et billede fra egnen ved Nosslinge Halland kan i henseende til plantevaekst og dyreliv inddeles i tre regioner med varierende afstand til kysten kystsletten overgangsbygden og skovbygden Omradet op til Varo omradet og naermest kysten tilhorer kystsletten Det er for en stor dels vedkommende opdyrket og har en hoj befolkningstaethed Dens ovrige overflade har en stor artsrigdom Jorden bestar forst og fremmest af sandholdige og lerede sedimentjorder Overgangsbygden bestar i omtrent lige store dele af dyrket land og skov Her findes tillige de fleste af landskabets lovskove Bygden omfatter Hallandsasens nordskraent en stribe mellem kystsletten og skovbygden op til Varo omradet samt storste delen af omradet nord pa Skovbygden omfatter de ostligste dele af landskabet Den domineres af naleskov I de sydliggere og mellemste dele findes mange moser Jordbunden er relativt naeringsfattig Omkring 60 procent af Hallands overflade er bevokset med skov hvor gran dominerer Tidligere fandtes betydelige lyngheder samtidigt som andelen af skov var mindre Frem til 1800 tallet var sandflugt et relativt stort problem Fredninger RedigerDen storste af Hallands oer er Balgo der udgor et naturreservat med blandt andet Hallands storste bestanddel af strandtudser Historie Rediger Uddybende artikel Slotte og herregarde i Halland Halland har hort til Danmark siden vikingetiden idet Ottar fra Halogaland i 880 arene sejlede fra Skiringsal i Vestfold til Hedeby og omtaler det land som han sejlede forbi som dansk Middelalderen Rediger Fra middelalderen og frem efter har Halland vaeret regnet som et af Skanelandene Skane Halland Blekinge og Bornholm og i Halland anvendtes skanske lov som landslov og landsting blev afholdt i Getinge I kong Valdemars Jordebog opregnes syv hallandske kongelev Laholm Halmstad Fauras Sjonevad Vare Grimeton og Tolo Fra 1200 tallet og frem efter blev Halland skueplads for et stort antal krige mellem isaer Sverige og Danmark De mange krige bidrog til at gore landskabet fattigt dels ved de derved forarsagede omfattende odelaeggelser dels fordi de medforte at indbyggerne ikke ansa det som vaerd at gennemfore storre investeringer efter som de alligevel riskerede at blive odelagte under krige Landskabet blev udplyndret tre gange i 1200 tallet forst 1256 af den norske konge Hakon Hakonsson senere 1277 af den svenske konge Magnus Ladulas og endelig 1294 af den danske konge Erik Menved Under det folgende arhundrede blev Halland delt i to dele med Atran som graense og byttede hersker et stort antal gange inden at det atter blev dansk under Valdemar Atterdag Det var ogsa i denne periode at Varberg Faestning anlagdes Forviklingerne mellem de tre nordiske lande forte til at Norrehalland og Sonderhalland hver for sig blev brudt lose fra Danmark fra 1280 erne til 1360 erne I 1216 gjorde Valdemar Sejr sin son Niels til greve af Halland Dennes son Niels Nielsen matte nojes med norre Halland i 1241 og dennes son Jakob Nielsen fik forst norre Halland i arv i 1283 mens et andet medlem af kongehuset Erik Knudsen blev hertug af sondre Halland i 1284 Graensen mellem de to omrader gik ved Atran Det er muligt at Jakob Nielsen var modstander af kong Erik Klipping og medvirkede ved mordet i 1286 Kampen mod Erik Klippings son Erik Menved medforte at Jakob lod opfore borgen Varberg Takket vaere Kalmarunionen kom Halland pludseligt til at indtage en central placering Kongen skulle ifolge unionsaftalen vaelges i Halmstad Under Engelbrektsoproret i 1434 blev landskabet besat og blandt andet afbraendtes borgen i Falkenberg Efter at fred var indgaet i 1435 blev der atter stridigheder under forste halvdel af 1436 som medforte at Lagaholm erobredes af svenskerne Nye stridigheder mellem svenskere og danskere brod ud i begyndelsen af 1500 tallet og fik indflydelse pa forholdene i Halland Det skete blandt andet 1519 da graenseegnene haergedes af svenske soldater som haevn for at Vastergotland var blevet haerget af danske soldater Ogsa under Grevens Fejde var der kampe i Halland Fra 1500 tallet og frem til 1800 tallet havde landskabet store problemer med flyvesand hvilket fortrinsvist skyldtes omfattende afskovning Under Nordiske Syvarskrig og Kalmarkrigen blev Halland atter skueplads for svensk danske kampe blandt andet slaget ved Axtorna 1565 1600 tallet og senere Rediger Hallandsk bonde 1715 Halland blev overdraget Sverige for en periode pa 30 ar ved freden i Bromsebro i 1645 og blev permanent svensk ved freden i Roskilde i 1658 Den sidste kamp pa hallandsk jord skete med slaget ved Fyllebro den 17 august 1676 under Skanske krig I begyndelsen lod svenskerne den nye provins styre af en guvernor I 1658 udnaevntes den forste landshovding samtidigt med den forste lansstyrelse i henhold til svensk lov Mellem 1658 og 1719 men med nogle ars undtagelse fandtes et eller et par generalguvernementer med overhojhed over de nye provinser I 1683 indfortes svensk lov I 1719 afskaffedes forvaltningsformen guvernement og generalguvernement i den indenrigs forvaltning i Sverige og Halland blev da len i fuld betydning De fredeligere forhold medforte at udviklingen i landskabet kunne tage fart igen Jordbruget effektiviseredes og var i midten af 1800 tallet et af landets mest effektive Samtidig forblev landskabet i mangt og meget provinsielt og fattigt isaer de indre skovbygder Erosion og sandheder med mere gjorde at ogsa store dele af kystomraderne var uattraktive og bortvandringen var maerkbar langt ind i 1900 tallet Efter 2 verdenskrig gennemgik landskabet en bemaerkelsesvaerdig forandring Fra 150 000 indbyggere i 1945 voksede befolkningen til over 300 000 indbyggere ar 2005 og fra at have vaeret en agrar provins udviklede det sig til et industrialiseret omrade Frem for alt var det det nordlige Halland som havde den storste udvikling da steder som Kungsbacka og Onsala udviklede sig som pendlingsomrader til Goteborg Hallands kyster lokker nu til sig maengder af turister om sommeren i saerdeleshed Mellbystrand Tylosand Skrea strand samt Apelviken Kendte RedigerDen legendariske Gongehovding Svend Poulsen kom fra den sydhallandske by Laholm Prinsesse Lilian var hertuginde af Halland I 1976 blev hun gift med prins Bertil hertug af Halland Prins Bertil dode i 1997 Landskabssymboler RedigerHallands vaben viser en love landskabsdyr er laksen Salmo salar og landskabsblomst er haret visse Genista pilosa 2 Andre symboler er Landskabsfugl Vandrefalk Falco peregrinus Landskabssvamp Punktstokket Indigo rorhat Boletus luridiformis Landskabssten Charnockit Landskabsfisk Laks Salmo salar Landskabsmos Skinnende dronningemos Hookeria lucens Landskabsinsekt Oldenborre Melolontha melolontha Landskabsaeblesort Brunnsapple Landskabsgrundstof Natrium Na Noter Rediger Folkmangd i landskapen 2005 samt areal Clara Neveus amp Vladimir A Sagerlund Vara landskapssymboler Historiska Media Lund 2007 ISBN 978 91 85507 15 3Eksterne henvisninger RedigerNordisk Familjebok 1800 talsutgavan bind 6 1883 sp 557 563 opslag Halland Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 10 1909 sp 1107 1110 opslag Halland Sven Petter Bexell Hallands historia och beskrivning Halmstad 1931 Kr Erslev Valdemars Jordebog Hallandslisten og Hovedstykket Historisk Tidsskrift 8 raekke Bind 6 1915 Chr B Graversen Hallandslistens naturalievaerdier Historisk Tidsskrift 11 raekke Bind 5 1956 Lars Linge Danskt eller svenskt system Hallands tullsituation efter Bromsebrofreden Scandia bind 38 1972 nr 1 s 59 81 J Svennung Hvitae sten i 1000 talets grans mot Danmark Fornvannen 1969 s 99 109 Arkiveret 28 september 2015 hos Wayback Machine MarcusWickstrom Halland och hallanningen en studie av hur beskrivningen av Halland och hallonningen har sett ut fran tidigt 1800 tal till mitten pa 1900 talet Hogskolan i Halmstad 2006 Wikimedia Commons har medier relateret til HallandKoordinater 56 45 N 13 00 O 56 75 N 13 O 56 75 13 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Halland amp oldid 11316741