www.wikidata.da-dk.nina.az

Dige r er volde mure eller dæmninger der har til opgave at holde vandet på den ene side I modsætning til en dæmning der

Dige

Diger er volde, mure eller dæmninger, der har til opgave at holde vandet på den ene side. I modsætning til en dæmning, der er kendetegnet ved af være opført på et vanddækket areal, er diger opført på tørt land (ved normal vandstand). Diger opføres typisk ud mod kysten samt langs floder og vandløb med vekslende vandstand (herunder tidevandssvingninger) for at undgå uhensigtsmæssige oversvømmelser. Mange havdiger, er opført i forbindelse med inddragelse af tidligere havbund fra flade kyster, bugter og fjorde til landbrugsjord, eksempelvis Vadehavet og Lammefjorden.

Diget ved Tønning

I mange tilfælde vil inddæmmede arealer yderst være beskyttet af en egentlig dæmning, som i mere udsatte områder suppleres af mindre diger. I andre tilfælde vil der være en overlapning af anvendelsen af begreberne dige og dæmning.

Der gives langs floder og havets kyster en stor mængde lavtliggende arealer, som ikke er egnede til bebyggelse, og hvis jordbunds frugtbarhed ikke kan udnyttes, enten fordi de som vige, søer og bugter stadig er dækkede af vand, eller fordi de oversvømmes ved højvande, således at de i heldigste tilfælde kun kan benyttes som enge, ikke til dyrkning, hvad der i reglen betaler sig bedre. Sådanne arealer kan bebygges og bringes under kultur, når det skadelige vand fjernes, og den første betingelse herfor er at forhindre vandets indtrængen over arealet ved at omgive dette med et dige.

Et inddiget areal kaldes en inddæmning, i Nederlandene "polder", i marsken kog, i Tyskland Koog.

Vinterdiger og sommerdiger Rediger

Illustrationen viser vinter- og sommerdiger.
Zomerbed = Flodens løb om sommeren, Winterbed = dens løb om vinteren.

Hvis inddæmningens terrænhøjde ligger under almindelig vandstand i det tilgrænsende vand, vil inddæmningen kun kunne holdes tør ved kunstindgreb, men ligger den højere end almindelig vandstand, kan den rimeligvis holdes tør uden kunstige midler. Diger er enten så høje, at de holder alle højvande ude, og kaldes da "vinterdiger", eller de holder kun de i sommertiden indtrædende mindre højvande ude, mens de lader forårets og vinterens stærke højvande oversvømme inddæmningen, og kaldes da "sommerdiger". Ved ovennævnte oversvømmelser medføres ofte af vandet stoffer, der aflejres i inddæmningen og dels gøder, dels forhøjer denne lidt efter lidt således, at det med tiden kan betale sig at omgive den med de dyrere vinterdiger.

Hoveddiger og indre diger (sovediger) Rediger

Benævnelsen "hoveddige" anvendes om et dige, der holder højvandet ude fra inddæmningen, i modsætning til "indre diger" (=sekundære diger), der ligger bag hoveddiget og kun træder i virksomhed, når hoveddiget brydes. Disse indre diger, de såkaldte "sovende diger" eller "sovediger", er enten ældre, forladte diger eller "reservediger", det vil sige tværdiger, der deler inddæmningen i visse mindre afdelinger, kaldet "kasser". Meningen med "kasserne" er den, at oversvømmelsen ved indtrædende digebrud begrænses til en enkelt sådan "kasse", mens den øvrige del af inddæmningen muligvis vil reddes. I almindelighed slutter diget sig ved begge ender enten til højt land eller til ældre diger, dog gives der også tilfælde, hvor man i en lavning kun ønsker at beskytte et værdifuldt, mindre areal, der da omgives med et ringformet dige, et såkaldt "ringdige".

Floddiger og havdiger Rediger

Alt efter, om diger skærmer inddæmningen mod en flod eller mod havet, benævnes de "floddiger", "kyst-" eller "havdiger".

Floddiger vil, idet de indsnævrer flodens bredde ved højvande, fremkalde en forøget strøm, hvilket undertiden vil være til nytte, navnlig på steder, hvor floden har tilbøjelighed til at afsætte stoffer; men en for vidtdreven anvendelse af floddiger kan, selv om jordbunden er tilstrækkelig frugtbar til, at en inddæmning kan betale sig, ofte have vidtrækkende og farlige følger, da den ved diger fremkaldte indsnævring af flodens profil ved højvande foruden at fremkalde en stærkere strøm, der jo i og for sig også kan være farlig, tillige fremkalder en opstemning af vandspejlet ved højvande til skade for ældre inddæmninger højere oppe ad floden. Det er derfor hyppigt, at floddiger bygges som sommerdiger, da disse, der oversvømmes ved de stærke højvande, ikke indsnævrer profilet ved højvande i væsentlig grad og derfor heller ikke forårsager nogen opstemning af vandet, mens selve oversvømmelsen af inddæmningen, der i reglen indtræder på en tid, da jorden ingen afgrøde bærer, ofte både gøder og forhøjer denne ved de af flodvandet medførte stoffer.

Ved kystdiger er der selvfølgelig i reglen ingen fare for at rykke diget så langt ud, som forholdene tilsteder, og man ser derfor langt sjældnere sommerdiger anvendte som kystdiger end som floddiger, så meget mere som en oversvømmelse af inddæmningen med salt vand ofte ville være til skade for afgrøden, idet vegetationen i almindelighed ikke ret vel tåler afvekslende salt og fersk vand. Helt udelukkede er sommerdiger dog ikke i marsken, hvor de undertiden benyttes til at beskytte en med saltvandsgræsser bevokset inddæmning mod de i sommertiden indtrædende højvande (floder) således, at den kan benyttes til græsning, mens efterårets og vinterens stærke højvande (stormfloder) oversvømmer inddæmningen og afsætter klæg, hvorved denne efterhånden forhøjes så meget, at det kan betale sig at omgive den med et vinterdige og bringe den under kultur; det ældre hoveddige bliver da et sovende dige.

Udseende Rediger

Floddiger skal hovedsagelig modstå højvande og isgang, mens kystdigerne væsentlig skal modstå højvande og bølgeslag, og som følge heraf får kystdigerne i reglen langt fladere skråninger på den mod vandet vendende side end floddigerne. Digets højde gøres ved floddiger 0,3-0,6 m større end højeste vandstand, ved kystdiger 0,3-0,6 m større end højeste bølgetop ved største bekendte stormflod; den øverste del, »digekronen«, gøres vandret eller svagt hældende og benyttes ofte som vej.

Diget ligger som oftest ikke umiddelbart ved kyst- eller flodbredden, men et stykke derfra; det mellem diget og bredden liggende areal kaldes digets forland, og herfra tages som oftest jorden til digets opførelse og vedligeholdelse, dels fordi dette land kun har ringe værdi, dels fordi de gravede huller atter let fyldes ved aflejringer. Til diget regnes en strimmel land såvel på udvendig som på indvendig side af diget, den såkaldte »digebærme«, der har en bredde mellem 5-25 m, størst på udvendig side, og på hvilken der hverken må graves eller pløjes, hvilket, for så vidt digebærmen tilhører private lodsejere, må sikres ved servitut.

Digets skråninger er beklædte, hyppigst med græs; dog kan på særlig udsatte steder ses anvendt stenbeklædning, faskinbeklædning eller bolværk; på steder, hvor græs ikke kan vokse, eller et græsdække ikke kan fremkaldes inden den tid, til hvilken højvande kan ventes, anvendes ofte en beklædning med græstørv eller strå af hvede- eller rughalm, der fastholdes til skråningen ved halmbånd stukne ned i jorden (bestikning).

Digelag Rediger

"Digelag" (eller "digebånd") kaldes en organiseret gruppe af de lodsejere, der er interesserede i digets anlæg og vedligeholdelse.

Digebrud Rediger

Diger opfylder ikke altid deres bestemmelse: dels ved forsømmelse ved digets vedligeholdelse, dels ved indtræden af stærkere højvande, end man ved digets opførelse har kunnet gøre regning på, kan der indtræde "digebrud", det vil sige: vandet går over diget ind i inddæmningen og oversvømmer denne, hvorved en del af diget ødelægges, og store værdier og måske menneskeliv går tabt. Digebrud indtræffer såvel ved kyst- som ved floddiger, men dog hyppigst ved de sidste. Grunden hertil er dels, at flodernes højvande ved indtrædende isstopning eller ved opførelsen af broer, nye diger, flodhavne med mere kan vokse, dels at flodernes vandføring ved skoves rydning i egnene om flodens kilder, ved landets bedre afvanding og så videre stadig forøges.

Farer for de voksende højvande kan fjernes dels ved flodernes regulering, hvorved den største fare, isstopningen, modarbejdes, dels ved at skaffe afløb for højvandet til sidedale, hvor da kostbare arealer må beskyttes ved ringdiger, men det almindeligste værn mod højvandets vækst er en stadig forhøjelse af diget. En oprettelse af hydrometriske stationer langs floden i forbindelse med et teknisk tilsyn langs hele floden vil i mange tilfælde være det bedste værn, da herved i rette tid mulige farer vil kunne afværges ved passende forholdsregler.

Diger i Danmark Rediger

I Danmark findes ikke ret mange diger. De mest kendte er:

Ribe-diget, der fuldførtes 1914, har en højde af 6 m eller lidt over 1 m højere end den højest forekommende stormflodshøjde (1825 og 1839). Digets kronebredde er 2,5 m og skråningsanlæggene 3-8 og 1,5, henholdsvis på udvendig og indvendig side. Limfjordsdigernes højde er ligeledes 6 m, kronebredden 1,5 m og ud- og indvendigt skråningsanlæg henholdsvis 7 og 3. Her er fylden til diget taget på dettes udvendige side. Digerne på Lolland og Falster har alt efter deres beliggenhed, fyldens beskaffenhed, forlandets bredde og så videre en højde mellem 3-4½ m over dagligt vande, en kronebredde af 1⅓-3 m, et indre skråningsanlæg af 1½ og et ydre skråningsanlæg varierende fra 3-10. Beklædningen er på udvendig side til ⅔ m over daglig vande, dels af sten, i øvrigt græs.

Digebyggeri omfatter ofte store arealer: på Lolland er der 68 km diger, der beskytter et areal af 18.750 ha og ved 5 reservediger delt i 6 mindre afdelinger; på Falster er der 17½ km diger, der beskytter 4.500 ha.

På Lolland er beskyttet 274 ha pr. km dige, på Falster er beskyttet 258 ha pr. km dige, mens Ribe-diget beskytter 368 ha pr. km.

Diger i udlandet Rediger

Blandt store digebyggerier i udlandet kan nævnes:

Historie Rediger

Man har anvendt diger meget længe. Allerede de gamle egyptere og sumerer byggede kanaler og diger for 5000 år siden til kunstvanding.

Se også Rediger

  • Stendige, som er betegnelse for et hegn el. gærde omkring marker eller skove opført af sten (betegnes også stengærde)
  • Støpe, en vejåbning gennem diget, som kan lukkes ved stormflod
  • Sil, en digesluse, som kan lukkes ved stormflod

Kilder/refencer Rediger

  1. educ.psu.edu: The sumerian city-state 4. juni 2009 hos Wayback Machine Citat: "...The people who established the world's first civilization around 3500 B.C. in southern Mesopotamia were known as the Sumerians. The Sumerians learned to control the Tigris and Euphrates Rivers by constructing levees and irrigation canals. As a result, a stable food supply existed, and the Sumerian villages evolved into self-governing city-states..."

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Diger er volde mure eller daemninger der har til opgave at holde vandet pa den ene side I modsaetning til en daemning der er kendetegnet ved af vaere opfort pa et vanddaekket areal er diger opfort pa tort land ved normal vandstand Diger opfores typisk ud mod kysten samt langs floder og vandlob med vekslende vandstand herunder tidevandssvingninger for at undga uhensigtsmaessige oversvommelser Mange havdiger er opfort i forbindelse med inddragelse af tidligere havbund fra flade kyster bugter og fjorde til landbrugsjord eksempelvis Vadehavet og Lammefjorden Diget ved TonningI mange tilfaelde vil inddaemmede arealer yderst vaere beskyttet af en egentlig daemning som i mere udsatte omrader suppleres af mindre diger I andre tilfaelde vil der vaere en overlapning af anvendelsen af begreberne dige og daemning Der gives langs floder og havets kyster en stor maengde lavtliggende arealer som ikke er egnede til bebyggelse og hvis jordbunds frugtbarhed ikke kan udnyttes enten fordi de som vige soer og bugter stadig er daekkede af vand eller fordi de oversvommes ved hojvande saledes at de i heldigste tilfaelde kun kan benyttes som enge ikke til dyrkning hvad der i reglen betaler sig bedre Sadanne arealer kan bebygges og bringes under kultur nar det skadelige vand fjernes og den forste betingelse herfor er at forhindre vandets indtraengen over arealet ved at omgive dette med et dige Et inddiget areal kaldes en inddaemning i Nederlandene polder i marsken kog i Tyskland Koog Indholdsfortegnelse 1 Vinterdiger og sommerdiger 2 Hoveddiger og indre diger sovediger 3 Floddiger og havdiger 4 Udseende 5 Digelag 6 Digebrud 7 Diger i Danmark 8 Diger i udlandet 9 Historie 10 Se ogsa 11 Kilder refencer 12 Eksterne henvisningerVinterdiger og sommerdiger Rediger nbsp Illustrationen viser vinter og sommerdiger Zomerbed Flodens lob om sommeren Winterbed dens lob om vinteren Hvis inddaemningens terraenhojde ligger under almindelig vandstand i det tilgraensende vand vil inddaemningen kun kunne holdes tor ved kunstindgreb men ligger den hojere end almindelig vandstand kan den rimeligvis holdes tor uden kunstige midler Diger er enten sa hoje at de holder alle hojvande ude og kaldes da vinterdiger eller de holder kun de i sommertiden indtraedende mindre hojvande ude mens de lader forarets og vinterens staerke hojvande oversvomme inddaemningen og kaldes da sommerdiger Ved ovennaevnte oversvommelser medfores ofte af vandet stoffer der aflejres i inddaemningen og dels goder dels forhojer denne lidt efter lidt saledes at det med tiden kan betale sig at omgive den med de dyrere vinterdiger Hoveddiger og indre diger sovediger RedigerBenaevnelsen hoveddige anvendes om et dige der holder hojvandet ude fra inddaemningen i modsaetning til indre diger sekundaere diger der ligger bag hoveddiget og kun traeder i virksomhed nar hoveddiget brydes Disse indre diger de sakaldte sovende diger eller sovediger er enten aeldre forladte diger eller reservediger det vil sige tvaerdiger der deler inddaemningen i visse mindre afdelinger kaldet kasser Meningen med kasserne er den at oversvommelsen ved indtraedende digebrud begraenses til en enkelt sadan kasse mens den ovrige del af inddaemningen muligvis vil reddes I almindelighed slutter diget sig ved begge ender enten til hojt land eller til aeldre diger dog gives der ogsa tilfaelde hvor man i en lavning kun onsker at beskytte et vaerdifuldt mindre areal der da omgives med et ringformet dige et sakaldt ringdige Floddiger og havdiger RedigerAlt efter om diger skaermer inddaemningen mod en flod eller mod havet benaevnes de floddiger kyst eller havdiger Floddiger vil idet de indsnaevrer flodens bredde ved hojvande fremkalde en foroget strom hvilket undertiden vil vaere til nytte navnlig pa steder hvor floden har tilbojelighed til at afsaette stoffer men en for vidtdreven anvendelse af floddiger kan selv om jordbunden er tilstraekkelig frugtbar til at en inddaemning kan betale sig ofte have vidtraekkende og farlige folger da den ved diger fremkaldte indsnaevring af flodens profil ved hojvande foruden at fremkalde en staerkere strom der jo i og for sig ogsa kan vaere farlig tillige fremkalder en opstemning af vandspejlet ved hojvande til skade for aeldre inddaemninger hojere oppe ad floden Det er derfor hyppigt at floddiger bygges som sommerdiger da disse der oversvommes ved de staerke hojvande ikke indsnaevrer profilet ved hojvande i vaesentlig grad og derfor heller ikke forarsager nogen opstemning af vandet mens selve oversvommelsen af inddaemningen der i reglen indtraeder pa en tid da jorden ingen afgrode baerer ofte bade goder og forhojer denne ved de af flodvandet medforte stoffer Ved kystdiger er der selvfolgelig i reglen ingen fare for at rykke diget sa langt ud som forholdene tilsteder og man ser derfor langt sjaeldnere sommerdiger anvendte som kystdiger end som floddiger sa meget mere som en oversvommelse af inddaemningen med salt vand ofte ville vaere til skade for afgroden idet vegetationen i almindelighed ikke ret vel taler afvekslende salt og fersk vand Helt udelukkede er sommerdiger dog ikke i marsken hvor de undertiden benyttes til at beskytte en med saltvandsgraesser bevokset inddaemning mod de i sommertiden indtraedende hojvande floder saledes at den kan benyttes til graesning mens efterarets og vinterens staerke hojvande stormfloder oversvommer inddaemningen og afsaetter klaeg hvorved denne efterhanden forhojes sa meget at det kan betale sig at omgive den med et vinterdige og bringe den under kultur det aeldre hoveddige bliver da et sovende dige Udseende RedigerFloddiger skal hovedsagelig modsta hojvande og isgang mens kystdigerne vaesentlig skal modsta hojvande og bolgeslag og som folge heraf far kystdigerne i reglen langt fladere skraninger pa den mod vandet vendende side end floddigerne Digets hojde gores ved floddiger 0 3 0 6 m storre end hojeste vandstand ved kystdiger 0 3 0 6 m storre end hojeste bolgetop ved storste bekendte stormflod den overste del digekronen gores vandret eller svagt haeldende og benyttes ofte som vej Diget ligger som oftest ikke umiddelbart ved kyst eller flodbredden men et stykke derfra det mellem diget og bredden liggende areal kaldes digets forland og herfra tages som oftest jorden til digets opforelse og vedligeholdelse dels fordi dette land kun har ringe vaerdi dels fordi de gravede huller atter let fyldes ved aflejringer Til diget regnes en strimmel land savel pa udvendig som pa indvendig side af diget den sakaldte digebaerme der har en bredde mellem 5 25 m storst pa udvendig side og pa hvilken der hverken ma graves eller plojes hvilket for sa vidt digebaermen tilhorer private lodsejere ma sikres ved servitut Digets skraninger er beklaedte hyppigst med graes dog kan pa saerlig udsatte steder ses anvendt stenbeklaedning faskinbeklaedning eller bolvaerk pa steder hvor graes ikke kan vokse eller et graesdaekke ikke kan fremkaldes inden den tid til hvilken hojvande kan ventes anvendes ofte en beklaedning med graestorv eller stra af hvede eller rughalm der fastholdes til skraningen ved halmband stukne ned i jorden bestikning Digelag Rediger Digelag eller digeband kaldes en organiseret gruppe af de lodsejere der er interesserede i digets anlaeg og vedligeholdelse Digebrud RedigerDiger opfylder ikke altid deres bestemmelse dels ved forsommelse ved digets vedligeholdelse dels ved indtraeden af staerkere hojvande end man ved digets opforelse har kunnet gore regning pa kan der indtraede digebrud det vil sige vandet gar over diget ind i inddaemningen og oversvommer denne hvorved en del af diget odelaegges og store vaerdier og maske menneskeliv gar tabt Digebrud indtraeffer savel ved kyst som ved floddiger men dog hyppigst ved de sidste Grunden hertil er dels at flodernes hojvande ved indtraedende isstopning eller ved opforelsen af broer nye diger flodhavne med mere kan vokse dels at flodernes vandforing ved skoves rydning i egnene om flodens kilder ved landets bedre afvanding og sa videre stadig foroges Farer for de voksende hojvande kan fjernes dels ved flodernes regulering hvorved den storste fare isstopningen modarbejdes dels ved at skaffe aflob for hojvandet til sidedale hvor da kostbare arealer ma beskyttes ved ringdiger men det almindeligste vaern mod hojvandets vaekst er en stadig forhojelse af diget En oprettelse af hydrometriske stationer langs floden i forbindelse med et teknisk tilsyn langs hele floden vil i mange tilfaelde vaere det bedste vaern da herved i rette tid mulige farer vil kunne afvaerges ved passende forholdsregler Diger i Danmark RedigerI Danmark findes ikke ret mange diger De mest kendte er Det lollandske dige pa det sydlige Lolland og det falsterske dige pa det sydlige Falster blev opforte efter stormfloden den 12 november 1872 diget der beskytter Ribe marsken digerne pa begge Limfjordstangerne digerne i Vadehavet isaer Tondermarsken digerne ved Lammefjorden digerne pa VestamagerRibe diget der fuldfortes 1914 har en hojde af 6 m eller lidt over 1 m hojere end den hojest forekommende stormflodshojde 1825 og 1839 Digets kronebredde er 2 5 m og skraningsanlaeggene 3 8 og 1 5 henholdsvis pa udvendig og indvendig side Limfjordsdigernes hojde er ligeledes 6 m kronebredden 1 5 m og ud og indvendigt skraningsanlaeg henholdsvis 7 og 3 Her er fylden til diget taget pa dettes udvendige side Digerne pa Lolland og Falster har alt efter deres beliggenhed fyldens beskaffenhed forlandets bredde og sa videre en hojde mellem 3 4 m over dagligt vande en kronebredde af 1 3 m et indre skraningsanlaeg af 1 og et ydre skraningsanlaeg varierende fra 3 10 Beklaedningen er pa udvendig side til m over daglig vande dels af sten i ovrigt graes Digebyggeri omfatter ofte store arealer pa Lolland er der 68 km diger der beskytter et areal af 18 750 ha og ved 5 reservediger delt i 6 mindre afdelinger pa Falster er der 17 km diger der beskytter 4 500 ha Pa Lolland er beskyttet 274 ha pr km dige pa Falster er beskyttet 258 ha pr km dige mens Ribe diget beskytter 368 ha pr km Diger i udlandet RedigerBlandt store digebyggerier i udlandet kan naevnes Store dele af Holland Store dele af Nordfrisland og Ditmarsken Den nedre del af Huang He er inddaemmet gennem flere hundrede ar og flyder i dag hojt haevet over det omgivende landskab New Orleans er delvis inddaemmet Historie RedigerMan har anvendt diger meget laenge Allerede de gamle egyptere og sumerer byggede kanaler og diger for 5000 ar siden til kunstvanding 1 Se ogsa RedigerStendige som er betegnelse for et hegn el gaerde omkring marker eller skove opfort af sten betegnes ogsa stengaerde Stope en vejabning gennem diget som kan lukkes ved stormflod Sil en digesluse som kan lukkes ved stormflodKilder refencer Rediger educ psu edu The sumerian city state Arkiveret 4 juni 2009 hos Wayback Machine Citat The people who established the world s first civilization around 3500 B C in southern Mesopotamia were known as the Sumerians The Sumerians learned to control the Tigris and Euphrates Rivers by constructing levees and irrigation canals As a result a stable food supply existed and the Sumerian villages evolved into self governing city states Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dige Kystdirektoratet om Diger Johannes Ey Fruher Deichbau und Entwasserung im Nordwestdeutschen Kustengebiet Ruralia V s 146 151 Webside ikke laengere tilgaengelig tysk Johannes Ey Initiation of dike construction in the German clay district Wadden Sea Ecosystem No 26 2010 s 179 183 Arkiveret 15 april 2012 hos Wayback Machine engelsk Jurgen Newig und Marcus Petersen Eine klazzifizierung von Deichen an der Nordseekuste erleutert an Beispielen von Schleswig Holstein Arkiveret 3 juni 2014 hos Wayback Machine tysk Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind VI 1917 s 163 165 opslag Dige Arkiveret 17 april 2012 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dige amp oldid 11409242