www.wikidata.da-dk.nina.az

Småland er en historisk provins landskap i den østlige del af Götaland i det sydlige Sverige som i nord har grænse til ö

Småland

Småland er en historisk provins (landskap) i den østlige del af Götaland i det sydlige Sverige, som i nord har grænse til Östergötland, i syd til Skåne og Blekinge, i vest til Halland og Västergötland, og i øst kyst mod Østersøen. Det højeste punkt er Tomtabacken på 377 meter over havet. I Småland indgår hele Kronobergs län, større dele af Jönköpings län samt fastlandsdelen af Kalmar län. Smålands areal er 29.330 km², og indbyggertallet 708.986. Smålands tre største byer er Jönköping, Växjö og Kalmar.

Småland

Data
Landsdel: Götaland
Län: Jönköpings län, Kalmar län,
Kronobergs län, Hallands län
og Östergötlands län
Areal: 32.076 km²
Indbyggere: 710.409
(2005)
Befolkningstæthed: 22 indbyggere pr. km²
Højeste punkt: Tomtabacken
Største sø: Bolmen

Til Småland medregnes også dele af Östergötlands län (Tryserums, Östra Eds, Gärdserums og Hannäs sogne) samt dele af Hallands län (Femsjö, Färgaryds, Jälluntofta, Långaryds og Södra Unnaryds sogne og dele af Västra Torups sogn).

Størstedelen af Småland tilhører Växjö stift. Sognene i Västerviks kommune, den nordlige del af Oskarshamns kommune (Kristdala og Misterhult), samt hele Vimmerby, Hultsfreds, Eksjö, Aneby og Tranås kommuner tillhører Linköpings Stift. Mindre dele af Jönköpings kommune (Norra Mo) og Gislaveds kommune (Norra Hestra, Stengårdshult, Norra Unnaryd, Öreryd og Valdshult) hører til Skara Stift.

Småland er et af Sveriges sørigeste områder. I dalene og omkring søerne har man gennem århundreders slid ryddet jorden for sten. Stensatte gårde og stenvarder er monumenter over hårdt arbejde. Ældre tiders landskaber var mere åbne; man holdt nåleskovene på afstand ved at afbrænde dem samt ved græsning. Jordbruget var langt ind i 1800-tallet det vigtigste erhverv, i særdeleshed på den næringsrige jord på Södra Möreslätten ved Kalmar. Den stenede morænejord i de indre dele af Småland forhindrede bønderne i at finde større opdyrkningsland. I 1800-tallet tørlagde man mange moser for at indvinde jord.

Småland har fået sit navn fordi de mange "små lande" beliggende syd for Öster- og Västergötland, som ikke sluttede sig sammen i et landskapsförbund. Ydre, Kinda, Tveta, Vista, Vedbo, Tjust, Sevede, Aspeland, Handbörd, Möre, Värend, Finnveden og Njudung. Muligvis medregnede man oprindeligt også Öland blandt de "små lande". Ydre og Kinda hører i dag til Östergötland. Hvert af de "små lande" havde eget ting og egen lov.

Begrebet "smålændinge" er der eksempler på så tidligt som i Upplandsloven. Ifølget sagnet udmærker smålændinge sig ved sejhed, opfindsomhed og foretagsomhed. Småindustrier, som dem i Anderstorp, Ekenässjön og Gnosjö, vidner om dette. 1700-tallets interesse for jerntråd fulgtes af nye produkter som hårnåle, kedler, strikkepinde, sikkerhedsnåle og rottefælder. Stormagtstidens krig gav våbenfabrikken Husqvarna gode konjunkturer. Brødrene Lundström åbnede i begyndelsen af 1840'erne Jönköpings Tändsticksfabrik, som blev en verdensindustri.

Historie

I vikingetiden produceredes jern i det mose- og sørige Småland. Fra begyndelsen af 1400-tallet var der tale om bjergværksdrift, da man begyndte at bryde malm i Tabergområdet. I løbet af 1500- og 1600-tallet fik anvendelsen af jern et opsving, da udenlandske smede begyndte at lære nye metoder fra sig. Fra midten af 1800-tallet overtog skovbrug og glasværkerne jernværksdriftens rolle. Under industrialiseringen begyndte mange at arbejde på fabrik, men mange beholdt også torpet for levebrødets skyld. Den store befolkningstilgang medførte sult og fattigdom, hvorfor mange torpefamilier udvandrede til Nordamerika.

I middelalderen var Kalmar Sveriges største by, hvor tyske købmænd sikrede jerneksporten.

Smålandske byer er flere gange blevet helt eller delvist ødelagt af ildebrand og krig. Växjö blev ødelagt af brand i 1838 og 1843, og kun lidt byggeri fra den gang er bevaret. Västervik blev flammernes bytte under danskernes plyndringstogter i 1600-tallet, også Jönköping blev ramt gentagne gange. Eksjö har bevaret det meste af sit middelalderlige udseende, på trods af en ødelæggende brand i midten af 1800-tallet. Halvdelen af byen blev ødelagt og man besluttede sig for at bevare den tilbageværende halvdel. Alle disse bybrande medførte efterhånden at byerne fik vejnetsplanlægning og i slutningen af 1800-tallet huse af sten. Heller ikke i nyere tid har byerne undgået brande. I 1953 udbrød der brand i det centrale Ljungby, hvor store dele af det daværende centrum blev ødelagt, mens en del af Värnamo blev ødelagt af en brand i 1955. I 2002 ødelagdes en stor del af Jönköpings bevarede træhuskvarter i den østlige del af centrum.

Geografi

Større søer

Større øer

Kendte smålændinge

Kommuner i Småland

Jönköpings län

Kalmar län

Kronobergs län

Hallands län

Se også

Referencer

  1. Folkmängd i landskapen 2005 samt areal

Eksterne henvisninger

Koordinater: 57°06′04″N 14°53′53″Ø / 57.101°N 14.898°Ø / 57.101; 14.898

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Smaland er en historisk provins landskap i den ostlige del af Gotaland i det sydlige Sverige som i nord har graense til Ostergotland i syd til Skane og Blekinge i vest til Halland og Vastergotland og i ost kyst mod Ostersoen Det hojeste punkt er Tomtabacken pa 377 meter over havet I Smaland indgar hele Kronobergs lan storre dele af Jonkopings lan samt fastlandsdelen af Kalmar lan Smalands areal er 29 330 km og indbyggertallet 708 986 Smalands tre storste byer er Jonkoping Vaxjo og Kalmar SmalandDataLandsdel GotalandLan Jonkopings lan Kalmar lan Kronobergs lan Hallands lan og Ostergotlands lanAreal 32 076 km Indbyggere 710 409 1 2005 Befolkningstaethed 22 indbyggere pr km Hojeste punkt TomtabackenStorste so BolmenTil Smaland medregnes ogsa dele af Ostergotlands lan Tryserums Ostra Eds Gardserums og Hannas sogne samt dele af Hallands lan Femsjo Fargaryds Jalluntofta Langaryds og Sodra Unnaryds sogne og dele af Vastra Torups sogn Storstedelen af Smaland tilhorer Vaxjo stift Sognene i Vasterviks kommune den nordlige del af Oskarshamns kommune Kristdala og Misterhult samt hele Vimmerby Hultsfreds Eksjo Aneby og Tranas kommuner tillhorer Linkopings Stift Mindre dele af Jonkopings kommune Norra Mo og Gislaveds kommune Norra Hestra Stengardshult Norra Unnaryd Oreryd og Valdshult horer til Skara Stift Smaland er et af Sveriges sorigeste omrader I dalene og omkring soerne har man gennem arhundreders slid ryddet jorden for sten Stensatte garde og stenvarder er monumenter over hardt arbejde AEldre tiders landskaber var mere abne man holdt naleskovene pa afstand ved at afbraende dem samt ved graesning Jordbruget var langt ind i 1800 tallet det vigtigste erhverv i saerdeleshed pa den naeringsrige jord pa Sodra Moreslatten ved Kalmar Den stenede moraenejord i de indre dele af Smaland forhindrede bonderne i at finde storre opdyrkningsland I 1800 tallet torlagde man mange moser for at indvinde jord Smaland har faet sit navn fordi de mange sma lande beliggende syd for Oster og Vastergotland som ikke sluttede sig sammen i et landskapsforbund Ydre Kinda Tveta Vista Vedbo Tjust Sevede Aspeland Handbord More Varend Finnveden og Njudung Muligvis medregnede man oprindeligt ogsa Oland blandt de sma lande Ydre og Kinda horer i dag til Ostergotland Hvert af de sma lande havde eget ting og egen lov Begrebet smalaendinge er der eksempler pa sa tidligt som i Upplandsloven Ifolget sagnet udmaerker smalaendinge sig ved sejhed opfindsomhed og foretagsomhed Smaindustrier som dem i Anderstorp Ekenassjon og Gnosjo vidner om dette 1700 tallets interesse for jerntrad fulgtes af nye produkter som harnale kedler strikkepinde sikkerhedsnale og rottefaelder Stormagtstidens krig gav vabenfabrikken Husqvarna gode konjunkturer Brodrene Lundstrom abnede i begyndelsen af 1840 erne Jonkopings Tandsticksfabrik som blev en verdensindustri Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Geografi 2 1 Storre soer 2 2 Storre oer 3 Kendte smalaendinge 4 Kommuner i Smaland 4 1 Jonkopings lan 4 2 Kalmar lan 4 3 Kronobergs lan 4 4 Hallands lan 5 Se ogsa 6 Referencer 7 Eksterne henvisningerHistorie RedigerUddybende artikel Smalands historieI vikingetiden produceredes jern i det mose og sorige Smaland Fra begyndelsen af 1400 tallet var der tale om bjergvaerksdrift da man begyndte at bryde malm i Tabergomradet I lobet af 1500 og 1600 tallet fik anvendelsen af jern et opsving da udenlandske smede begyndte at laere nye metoder fra sig Fra midten af 1800 tallet overtog skovbrug og glasvaerkerne jernvaerksdriftens rolle Under industrialiseringen begyndte mange at arbejde pa fabrik men mange beholdt ogsa torpet for levebrodets skyld Den store befolkningstilgang medforte sult og fattigdom hvorfor mange torpefamilier udvandrede til Nordamerika I middelalderen var Kalmar Sveriges storste by hvor tyske kobmaend sikrede jerneksporten Smalandske byer er flere gange blevet helt eller delvist odelagt af ildebrand og krig Vaxjo blev odelagt af brand i 1838 og 1843 og kun lidt byggeri fra den gang er bevaret Vastervik blev flammernes bytte under danskernes plyndringstogter i 1600 tallet ogsa Jonkoping blev ramt gentagne gange Eksjo har bevaret det meste af sit middelalderlige udseende pa trods af en odelaeggende brand i midten af 1800 tallet Halvdelen af byen blev odelagt og man besluttede sig for at bevare den tilbagevaerende halvdel Alle disse bybrande medforte efterhanden at byerne fik vejnetsplanlaegning og i slutningen af 1800 tallet huse af sten Heller ikke i nyere tid har byerne undgaet brande I 1953 udbrod der brand i det centrale Ljungby hvor store dele af det davaerende centrum blev odelagt mens en del af Varnamo blev odelagt af en brand i 1955 I 2002 odelagdes en stor del af Jonkopings bevarede traehuskvarter i den ostlige del af centrum Geografi RedigerStorre soer Rediger Bolmen Helgasjon Mockeln Rusken Sommen Vidostern Virestadssjoarna Vattern AsnenStorre oer Rediger Bolmso VisingsoKendte smalaendinge RedigerBjorn Afzelius sanger komponist tekstforfatter og guitarist Alice Babs sanger svensk melodi grand prix vinder i 1958 John Bauer kunstner Stig Cederholm forfatter Sten Ake Cederhok revyartist Nils Dacke bonde og oprorsleder Stefan Edberg tennisspiller Albert Engstrom kunstner forfatter Elias Fries naturforsker Agnetha Faltskog sanger medlem af popgruppen ABBA Hilding Gavle skuespiller Ludde Gentzel skuespiller Dag Hammarskjold statsrad generalsekretaer for FN Hjalmar Hammarskjold statsminister landshovding Alf Henriksson forfatter Gunnar Olof Hylten Cavallius kulturforsker Ingvar Kamprad entreprenor grundlaegger af IKEA Ellen Key kvindesagsforkaemper og forfatter til blandt andet Barnets arhundrede Par Lagerkvist forfatter digter nobelprismodtager Astrid Lindgren forfatter Per Henrik Ling skjald den svenske gymnastiks fader Carl von Linne naturforsker Sven Ljungberg kunstner Vilhelm Moberg forfatter Ingemar Mundebo statsrad generaldirektor medlem af Folkpartiet liberalerna Christina Nilsson operasanger Charlotte Perelli sanger svensk melodi grand prix vinder i 1999 Nina Persson sanger medlem af popgruppen The Cardigans Axel Peterson Doderhultarn traeskulptor Lena Philipsson sanger svensk melodi grand prix vinder i 2004 Johan Helmich Roman komponist den svenske musiks fader Viktor Rydberg forfatter Dag Sandahl praest Lina Sandell teolog digter salmedigter og forfatter Peter Lorens Sellergren praest vaekkelsesleder Margareta Stromstedt forfatter Goran Sollscher klassisk guitarist professor Carl Peter Thunberg orientalist botaniker opdagelsesrejsende Karl Vennberg forfatter Mats Wilander tennisspiller Elin Wagner forfatter akademiledamot medlem af Svenska Akademien Kommuner i Smaland RedigerJonkopings lan Rediger Aneby kommune Eksjo kommune Gislaveds kommune Gnosjo kommune Jonkopings kommune Nassjo kommune Savsjo kommune Tranas kommune Vaggeryds kommune Vetlanda kommune Varnamo kommuneKalmar lan Rediger Emmaboda kommune Hultsfreds kommune Hogsby kommune Kalmar kommune Monsteras kommune Nybro kommune Oskarshamns kommune Torsas kommune Vimmerby kommune Vasterviks kommuneKronobergs lan Rediger Alvesta kommune Lessebo kommune Ljungby kommune Markaryds kommune Tingsryds kommune Uppvidinge kommune Vaxjo kommune Almhults kommuneHallands lan Rediger Hylte kommuneSe ogsa RedigerGlasriget Smalands Turism Arkiveret 27 maj 2013 hos Wayback MachineReferencer Rediger Folkmangd i landskapen 2005 samt arealEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til SmalandKoordinater 57 06 04 N 14 53 53 O 57 101 N 14 898 O 57 101 14 898 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Smaland amp oldid 11005631