www.wikidata.da-dk.nina.az

Ortoceratitkalk Ort h oceratitkalk svensk og norsk ortocerkalk er en grå eller rød sjældnere grøn kalksten fra Tidlig Or

Ortoceratitkalk

Ort(h)oceratitkalk (svensk og norsk: ortocerkalk) er en grå eller rød, sjældnere grøn kalksten fra Tidlig Ordovicium, som især træffes i Skåne og på Bornholm, men også enkelte steder i Mellemsverige samt i Oslofeltet. Det er en meget tæt kalksten med stort indhold af fossiler, især de med nautiler beslægtede nu uddøde ortoceratitter, men også trilobitter. På Bornholm er kalkstenen, her kaldet cementsten, mørkfarvet pga et lerindhold på 10-15% og indeholder færre fossiler. På Øland brydes kalkstenen i brud, især røde varianter, der er hyppigt brugt som udsmykning og facadesten, til især gulve og trapper i offentlige bygninger.

Flisegulv af rød, grå og grøn ortoceratitkalk i Viborg domkirke. Bemærk de lyse, aflange, gennemskårne ortoceratitter i midten.
Digital rekonstruktion af den nu uddøde blæksprutte Ortoceras.
Det tidligere ØK hovedkontor i Holbergsgade i København er beklædt med ortoceratitkalk. Over de nederste 3 skifter af granitkvadre ses 20 skifter af råt tilhugget rødlig ortoceratitkalk, og herover tilskårne plader af samme kalk.

Beskrivelse og forekomst Rediger

Kalkstenen består hovedsageligt af mikroskopiske calcit-korn blandet med mindre andele af lermineraler og jernholdige mineraler. Fossilindholdet er stort, mest i form af små stumper fra trilobiter og pighuder, iblandet de meget karakteristiske aflange kegleformede fossiler af de nu uddøde blæksprutter Orthoceras og Endoceras. Kalkstenen er formentlig dannet på ret dybt vand i et forholdsvis næringsfattigt hav, med meget lave sedimentationsrater på nogle få mm pr årtusinde, og med hyppige sedimentationsafbrydelser, som dog formentlig ikke skyldes tørlægning, da kalken indeholder mange fine strukturer, som ville være blevet ødelagt, hvis havbunden var blevet tørlagt.

I Sverige forekommer ortoceratitkalk i områder i Skåne og på Öland, samt i Västergötland, Dalarne, Närke, Östergötland og Jämtland. En kalksten med samme alder og sammensætning findes i et område omkring Yichang i det centrale Kina.

I Sverige er ortoceratitkalken typisk omkring 50 m tyk og med mindre indhold af ler og organisk materiale end på Bornholm. Traditionelt opdeles kalkstenen i fire forskellige niveauer efter farven, nemlig nedefra:

  • nedre rødsten: knap 20 m tyk rødbrun kalksten med tynde, lerede bænke adskilt af skiferlag,
  • klæbersten (svensk: täljsten): godt 1 m tyk grå kalksten, som er hårdere og mere lerfri end de øvrige niveauer,
  • øvre rødsten: omkring 11 m tyk kalksten med tynde bænke og kraftigere rød farve end nedre rødsten,
  • leversten: omkring 20 m tyk kalksten med grå farve med indslag af grøn eller brunliggul

I stenbruddene på Öland forekommer der stærkt spraglede horisonter af kalken, hvis farver skyldes gravegange eller en særlig kemisk sammensætning.

I Mellemsverige henføres den nedre del af ortoceratitkalken til Lanna-formationen, mens den øvre del hører til Holen-formationen. I Skåne og på Bornholm, hvor kalkstenen er mere leret, henføres kalken til Komstad-formationen.

På Bornholm fremtræder ortoceratitkalken i et antal afgrænsede områder på øens sydlige del som et 5 m tykt lag af finkornet bænket kalksten, hvis farve veksler fra lys grå til næsten sort, idet den mørke kalk indeholder mere ler og organisk materiale end den lyse. De enkelte bænke adskilles af vandrette flader, med et karakteristisk smågrubet udseende og med sorte belægninger af fosforit og organisk materiale, foruden gravegange, dvs spor efter gravende og borende organismer.

Brydning og anvendelse Rediger

I Sverige er ortoceratitkalk især blevet brudt på det nordlige Öland, hvor farven mest er rødlig eller grålig, med olivengrønne, gullige eller hvide horisonter, og i Närke omkring Örebro, hvor farven er duegrå eller blegrosa. Kalken fra Närke kan ses i mange stockholmske bygninger fra omkring år 1900.

Danske eksempler Rediger

Danske bygninger, hvor ortoceratitkalk – oftest fra Øland, og kendt som ølandskalk – er brugt til især gulve:

København Rediger

Provinsen Rediger

Referencer Rediger

  1. S.A. Andersen (1944), s. 148
  2. Merete Bjerreskov: "orthoceratitkalk" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019.
  3. Lindström, Lundqvist & Lundqvist 1991, s. 172-175.
  4. ^ Lindström, Lundqvist & Lundqvist 1991, s. 176.
  5. Lindström, Lundqvist & Lundqvist 1991, s. 175.
  6. Magnusson, Lundqvist & Granlund 1957, s. 195.
  7. ^ Lindström, Lundqvist & Lundqvist 1991, s. 178.
  8. Larsen 2006, s. 112.
  9. Jens Bruun-Petersen, Peter Gravesen, Helge Gry, Tommy Jørgart, Valdemar Poulsen, Flemming Rolle og Steen Sjørring (1977): Geologi på Bornholm, Varv Ekskursionsfører nr. 1, Tidsskriftet Varv
  10. Lindström, Lundqvist & Lundqvist 1991, s. 172.

Litteratur Rediger

  • E.M. Nørregaard (1907): Nogle Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi. Medd. Dansk Geologisk Forening.
  • S.A. Andersen (1944): "Ortoceratitkalken og ældre Graptolitskifre", s. 144-157 i: Det danske Landskabs Historie, I. Bind. Undergrunden. Populær-videnskabeligt Forlag, 480 sider samt tavler.
  • Nils H. Magnusson, G. Lundqvist og Erik Granlund (1957): Sveriges Geologi. Svenska Bokförlaget, 557 sider.
  • M. Lindström, J. Lundqvist og Th. Lundqvist (1991): Sveriges geologi från urtid til nutid. Studentlitteratur, 398 sider, ISBN 91-44-30381-5.
  • Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, 549 sider (s. 112-114 om Komstad Kalk), ISBN 87-02-03027-6 (2. udgave 2012, 552 sider, ISBN 978-87-02-13301-1).

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ort h oceratitkalk svensk og norsk ortocerkalk er en gra eller rod sjaeldnere gron kalksten fra Tidlig Ordovicium som isaer traeffes i Skane og pa Bornholm men ogsa enkelte steder i Mellemsverige samt i Oslofeltet Det er en meget taet kalksten med stort indhold af fossiler isaer de med nautiler beslaegtede nu uddode ortoceratitter men ogsa trilobitter Pa Bornholm er kalkstenen her kaldet cementsten morkfarvet pga et lerindhold pa 10 15 og indeholder faerre fossiler 1 Pa Oland brydes kalkstenen i brud isaer rode varianter der er hyppigt brugt som udsmykning og facadesten til isaer gulve og trapper i offentlige bygninger 2 Flisegulv af rod gra og gron ortoceratitkalk i Viborg domkirke Bemaerk de lyse aflange gennemskarne ortoceratitter i midten Digital rekonstruktion af den nu uddode blaeksprutte Ortoceras Det tidligere OK hovedkontor i Holbergsgade i Kobenhavn er beklaedt med ortoceratitkalk Over de nederste 3 skifter af granitkvadre ses 20 skifter af rat tilhugget rodlig ortoceratitkalk og herover tilskarne plader af samme kalk Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse og forekomst 2 Brydning og anvendelse 2 1 Danske eksempler 2 1 1 Kobenhavn 2 1 2 Provinsen 3 Referencer 4 Litteratur 5 Eksterne henvisningerBeskrivelse og forekomst RedigerKalkstenen bestar hovedsageligt af mikroskopiske calcit korn blandet med mindre andele af lermineraler og jernholdige mineraler Fossilindholdet er stort mest i form af sma stumper fra trilobiter og pighuder iblandet de meget karakteristiske aflange kegleformede fossiler af de nu uddode blaeksprutter Orthoceras og Endoceras Kalkstenen er formentlig dannet pa ret dybt vand i et forholdsvis naeringsfattigt hav med meget lave sedimentationsrater pa nogle fa mm pr artusinde og med hyppige sedimentationsafbrydelser som dog formentlig ikke skyldes torlaegning da kalken indeholder mange fine strukturer som ville vaere blevet odelagt hvis havbunden var blevet torlagt 3 I Sverige forekommer ortoceratitkalk i omrader i Skane og pa Oland samt i Vastergotland Dalarne Narke Ostergotland og Jamtland 4 En kalksten med samme alder og sammensaetning findes i et omrade omkring Yichang i det centrale Kina 5 I Sverige er ortoceratitkalken typisk omkring 50 m tyk og med mindre indhold af ler og organisk materiale end pa Bornholm Traditionelt opdeles kalkstenen i fire forskellige niveauer efter farven nemlig nedefra 6 nedre rodsten knap 20 m tyk rodbrun kalksten med tynde lerede baenke adskilt af skiferlag klaebersten svensk taljsten godt 1 m tyk gra kalksten som er hardere og mere lerfri end de ovrige niveauer ovre rodsten omkring 11 m tyk kalksten med tynde baenke og kraftigere rod farve end nedre rodsten leversten omkring 20 m tyk kalksten med gra farve med indslag af gron eller brunliggulI stenbruddene pa Oland forekommer der staerkt spraglede horisonter af kalken hvis farver skyldes gravegange eller en saerlig kemisk sammensaetning 7 I Mellemsverige henfores den nedre del af ortoceratitkalken til Lanna formationen mens den ovre del horer til Holen formationen I Skane og pa Bornholm hvor kalkstenen er mere leret henfores kalken til Komstad formationen 4 Pa Bornholm fremtraeder ortoceratitkalken i et antal afgraensede omrader pa oens sydlige del som et 5 m tykt lag af finkornet baenket kalksten hvis farve veksler fra lys gra til naesten sort idet den morke kalk indeholder mere ler og organisk materiale end den lyse De enkelte baenke adskilles af vandrette flader med et karakteristisk smagrubet udseende og med sorte belaegninger af fosforit og organisk materiale foruden gravegange dvs spor efter gravende og borende organismer 8 9 Brydning og anvendelse RedigerI Sverige er ortoceratitkalk isaer blevet brudt pa det nordlige Oland hvor farven mest er rodlig eller gralig med olivengronne gullige eller hvide horisonter 10 og i Narke omkring Orebro hvor farven er duegra eller blegrosa Kalken fra Narke kan ses i mange stockholmske bygninger fra omkring ar 1900 7 Danske eksempler Rediger Danske bygninger hvor ortoceratitkalk oftest fra Oland og kendt som olandskalk er brugt til isaer gulve Kobenhavn Rediger Nationalmuseet Ny Vestergade gulvet i Runesalen Geocenter Danmark gulvet i rotunden Klostergangen passage mellem Amagertorv 29 og Laederstraede 32 Glostrup Station del af facade mod banegardsplads Willemoesgade 64 Osterbro trappestenProvinsen Rediger Aarhus Hovedbanegard Holstebro Station Kolding Station Koldinghus Slotskirke Viborg domkirke Ry Hojskole gulvet i spisesalen Idraetshojskolen Sonderborg gulve i spisesal og gange Sonderborg Slotskapel visse af gulvfliserne Stege kirke Liselund Slot trapperReferencer Rediger S A Andersen 1944 s 148 Merete Bjerreskov orthoceratitkalk i Den Store Danske Gyldendal Hentet 21 juli 2019 Lindstrom Lundqvist amp Lundqvist 1991 s 172 175 a b Lindstrom Lundqvist amp Lundqvist 1991 s 176 Lindstrom Lundqvist amp Lundqvist 1991 s 175 Magnusson Lundqvist amp Granlund 1957 s 195 a b Lindstrom Lundqvist amp Lundqvist 1991 s 178 Larsen 2006 s 112 Jens Bruun Petersen Peter Gravesen Helge Gry Tommy Jorgart Valdemar Poulsen Flemming Rolle og Steen Sjorring 1977 Geologi pa Bornholm Varv Ekskursionsforer nr 1 Tidsskriftet Varv Lindstrom Lundqvist amp Lundqvist 1991 s 172 Litteratur RedigerE M Norregaard 1907 Nogle Bemaerkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi Medd Dansk Geologisk Forening S A Andersen 1944 Ortoceratitkalken og aeldre Graptolitskifre s 144 157 i Det danske Landskabs Historie I Bind Undergrunden Populaer videnskabeligt Forlag 480 sider samt tavler Nils H Magnusson G Lundqvist og Erik Granlund 1957 Sveriges Geologi Svenska Bokforlaget 557 sider M Lindstrom J Lundqvist og Th Lundqvist 1991 Sveriges geologi fran urtid til nutid Studentlitteratur 398 sider ISBN 91 44 30381 5 Gunnar Larsen red 2006 Naturen i Danmark Geologien Gyldendal 549 sider s 112 114 om Komstad Kalk ISBN 87 02 03027 6 2 udgave 2012 552 sider ISBN 978 87 02 13301 1 Eksterne henvisninger RedigerNaturstenskompaniet AB oversigt over materialer eksempler pa olandskalk lidt nede pa siden Olandssten fra stenbruddene Gillberga og Horns Udde Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ortoceratitkalk amp oldid 11557892