www.wikidata.da-dk.nina.az

Hegn Et hegn er et hjælpemiddel til at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem kan tjene enten til at sp

Hegn

Et hegn er et hjælpemiddel til at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem. Hegn kan tjene enten til at spærre for færdsel udefra eller til at indelukke et område. Hegn anvendes især til at holde tamdyr (fx kvæg, får, svin, heste, høns og gæs) indespærrede på det afgrænsede område og til at holde vilde dyr borte fra haver eller marker. Hegn kan fungere som markskel.

Træhegn.
Ståltrådshegn ved Sorge i Harzen ved den indre tyske grænse ("Jerntæppet")
Levende hegn (Læhegn)

Mens hegn går i højden, går grøfter og voldgrave i dybden (ned i jorden) men har et tilsvarende formål.

Typer af hegn Rediger

Hegn kan være døde eller levende. Ved levende hegn forstås hegn, hvor bevoksning (træer og/eller buske) indgår som led i konstruktionen, mens døde hegn ikke har beplantning som led i konstruktionen. Materialet kan være jord, sten, træ eller metal. Der kan i hovedsagen skelnes mellem nedennævnte former.

Døde hegn Rediger

  1. Et jorddige bygges af græstørv eller lyngtørv med oversiden nedad; de lægges som mursten og kan danne en næsten lodret væg; hvis der graves en grøft langs med hegnet, må der mellem den og diget være en bænk af urørt jord, eller man kan begynde at bygge diget fra grøftens bund, hvilket er bedre. I reglen er kun udsiden stejl og bygget af tørv. Indersiden jævnt skrånende og dannet af løs jord. Et dobbelt jorddige har begge sider stejle og mellemrummet udfyldt med opgravet jord. Forholdet mellem højde og fodbredde må være omtrent 2/3. Skal der plantes oven på diget, må kronebredden være mindst 1 m.
  2. Et stendige er en jordvold, hvis yderside er bygget af rå sten.
  3. Et stengærde er bygget helt af rå sten; de største lægges nederst, de mest regelmæssige yderst, midten udfyldes med småsten. Siderne kan gøres næsten lodrette. Kronebredden maa være mindst 1,3 m. Kun fast, urørt jord kan bære vægten; skal der være grøft langs hegnet, kan man også begynde stensætningen fra dens i bund, men fører den vand, må den nederste del af stensætningen udmures.
  4. En fritstående almindelig mur må støttes af ligeledes murede stræbepiller.
  5. Risgærder dannes ved at nedramme staver med ca. 1 m’s indbyrdes afstand; skiftevis ud og ind mellem dem lægges tynde ris, som må have mindst 3 fags længde samt være slanke og bøjelige; øverst lægges oftest en tykkere og særlig lang, slank kæp for afstivnings skyld. Når de nederste ris begynder at rådne, bankes gærdet sammen med en kølle og der fyldes ny ris i for oven så længe, staverne holder.
  6. Et vindekæppehegn dannes af stolper med mindst 2 m’s afstand, forbundne ved 3 eller 4 vandrette lægter; skiftevis ud og ind mellem disse vindes, lodret, afkvistede grangrene eller enebærstammer, der alle har den tykke ende nedad.
  7. Plankeværk bygges af stolper, 2 vandrette lægter og lodret stillede brædder. De kommer i flere versioner, hvor brædderne enten kan sømmes på lægterne tæt op til hinanden eller føres ned gennem lægterne og 'klikkes' sammen.
  8. Lægtehegn dannes alene af stolper og vandrette lægter; de sidste sidder da tæt forneden, med større afstand opad; ofte bruges halvrunde, afbarkede stammer (rafter); de må være rette og helst spænde over 2 fag.
  9. Trådhegn svarer aldeles til lægtehegn, men i stedet for lægterne er der tykke tråde af jern eller Stål. Hvis også stolperne ombyttes i med jernsøjler, må 1 for hver 125 m bære ruller, med hvilke tråden kan trækkes stram; disse strammesøjler såvel som hjørnesøjlerne må støttes ved skråstivere, hvis nederste ende støtter vinkelret mod en nedgravet jernplade; Mellemsøjlerne dannes bedst af vinkeljern, og nogle af dem kan være »dokker« ɔ: hænge på tråden uden at være nedrammede. Et pigtrådshegn er lavet af pigtråd. Et elektrisk hegn er strømførende.
  10. Nethegn bygges af jern- eller ståltrådsvæv med firkantede masker, hvis størrelse tiltager med trådenes tykkelse og med størrelsen af de dyr, der skal udelukkes. Nettet fæstes i reglen på træstolper og støttes ofte ved at fæstes (»sys«) til een eller flere vandrette, tykke jerntråde; trækkes en sådan oven over nettet, kan dettes overkant strammes op imod den.
  11. Et stakit bygges altid af tildannet træ; oftest er der stolper og 2 vandrette lægter, uden på hvilke stakitterne sømmes fast; men et flytteligt hegn kan også dannes uden stolper, idet hvert fag for sig sættes på jorden og støttes af skråstivere, hvis nederste ende er sømmet til en lille pæl i jorden skiftevis inden for og uden for hegnet; Stræklægterne når et stykke forbi hinanden således, at fagene kan sømmes sammen.
  12. Jernstakit er oftest mere eller mindre kunstfærdigt, smedet eller støbt.
  13. Mobilhegn er flytbare hegn til midlertidige, hurtige indhegninger på festivaler, koncerter, sportsbegivenheder og byggepladser. De kræver et minimum af værktøj og arbejde at stille op. Alt afhængig af, om der er tale om publikumshegn, festivalhegn eller byggepladshegn findes de i forskellige højder, former og farver. Som regel er de lavet af galvaniseret eller farvet stål.

Levende hegn Rediger

  1. En hæk er en tæt beplantning, der tjener hegnsformål.
  2. Et espalier er ligeledes en beplantning.
  3. Et læhegn er et hegn, der har til formål at begrænse solstrålingens og vindens virkning på jorden.

Andre hegn Rediger

  1. Et støjhegn har til formål at forhindre støj at brede sig fx fra en vej til et boligområde.
  2. En vold eller et virke har et forsvarsmæssigt formål.

Nyttevirkning Rediger

Et hegns nyttevirkning er væsentlig afhængig af dets styrke, højde og tæthed samt af den ubehagelighed, der er forbunden med at passere det. Jord- og stenhegn udelukker kun husdyr og må da være så højt, at de ikke kan få forbenene op på kronen. Risgærde er et svagere hegn på grund af sin ringe styrke, der imod kan vindekæppe give et både godt og varigt hegn mod husdyr og hjortevildt. Det samme kan gælde lægtehegn og trådbegn, men kun når de er meget omhyggelig byggede. Stakit kan gøres så tæt, at det ligesom nethegn også udelukker harer, men da ræve og grævlinger kan grave sig under hegnet og derved åbne adgang for harer, må man lade nettet gå indtil 0,5 m hen ad jorden udvendig. Tråd- og nethegn forsynes ofte øverst med en pigtråd, mest for at udelukke mennesker. I hegnslinien må jordoverfladen planeres. Hvor grøfter, vandløb og veje skærer hegn, må der træffes særlige forholdsregler. Mod hjortevildt må hegnet være 1,5—2 m højt. Plantevækst op ad et hegn forringer dets nyttevirkning og formindsker dets Varighed.

Eksterne henvisninger Rediger

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI, s. 129; opslag: Hegn

Søsterprojekter med yderligere information:
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Et hegn er et hjaelpemiddel til at adskille to omrader og forhindre fri faerdsel mellem dem Hegn kan tjene enten til at spaerre for faerdsel udefra eller til at indelukke et omrade Hegn anvendes isaer til at holde tamdyr fx kvaeg far svin heste hons og gaes indespaerrede pa det afgraensede omrade og til at holde vilde dyr borte fra haver eller marker Hegn kan fungere som markskel Traehegn Staltradshegn ved Sorge i Harzen ved den indre tyske graense Jerntaeppet Levende hegn Laehegn Mens hegn gar i hojden gar grofter og voldgrave i dybden ned i jorden men har et tilsvarende formal Indholdsfortegnelse 1 Typer af hegn 1 1 Dode hegn 1 2 Levende hegn 1 3 Andre hegn 2 Nyttevirkning 3 Eksterne henvisningerTyper af hegn RedigerHegn kan vaere dode eller levende Ved levende hegn forstas hegn hvor bevoksning traeer og eller buske indgar som led i konstruktionen mens dode hegn ikke har beplantning som led i konstruktionen Materialet kan vaere jord sten trae eller metal Der kan i hovedsagen skelnes mellem nedennaevnte former Dode hegn Rediger Et jorddige bygges af graestorv eller lyngtorv med oversiden nedad de laegges som mursten og kan danne en naesten lodret vaeg hvis der graves en groft langs med hegnet ma der mellem den og diget vaere en baenk af urort jord eller man kan begynde at bygge diget fra groftens bund hvilket er bedre I reglen er kun udsiden stejl og bygget af torv Indersiden jaevnt skranende og dannet af los jord Et dobbelt jorddige har begge sider stejle og mellemrummet udfyldt med opgravet jord Forholdet mellem hojde og fodbredde ma vaere omtrent 2 3 Skal der plantes oven pa diget ma kronebredden vaere mindst 1 m Et stendige er en jordvold hvis yderside er bygget af ra sten Et stengaerde er bygget helt af ra sten de storste laegges nederst de mest regelmaessige yderst midten udfyldes med smasten Siderne kan gores naesten lodrette Kronebredden maa vaere mindst 1 3 m Kun fast urort jord kan baere vaegten skal der vaere groft langs hegnet kan man ogsa begynde stensaetningen fra dens i bund men forer den vand ma den nederste del af stensaetningen udmures En fritstaende almindelig mur ma stottes af ligeledes murede straebepiller Risgaerder dannes ved at nedramme staver med ca 1 m s indbyrdes afstand skiftevis ud og ind mellem dem laegges tynde ris som ma have mindst 3 fags laengde samt vaere slanke og bojelige overst laegges oftest en tykkere og saerlig lang slank kaep for afstivnings skyld Nar de nederste ris begynder at radne bankes gaerdet sammen med en kolle og der fyldes ny ris i for oven sa laenge staverne holder Et vindekaeppehegn dannes af stolper med mindst 2 m s afstand forbundne ved 3 eller 4 vandrette laegter skiftevis ud og ind mellem disse vindes lodret afkvistede grangrene eller enebaerstammer der alle har den tykke ende nedad Plankevaerk bygges af stolper 2 vandrette laegter og lodret stillede braedder De kommer i flere versioner hvor braedderne enten kan sommes pa laegterne taet op til hinanden eller fores ned gennem laegterne og klikkes sammen Laegtehegn dannes alene af stolper og vandrette laegter de sidste sidder da taet forneden med storre afstand opad ofte bruges halvrunde afbarkede stammer rafter de ma vaere rette og helst spaende over 2 fag Tradhegn svarer aldeles til laegtehegn men i stedet for laegterne er der tykke trade af jern eller Stal Hvis ogsa stolperne ombyttes i med jernsojler ma 1 for hver 125 m baere ruller med hvilke traden kan traekkes stram disse strammesojler savel som hjornesojlerne ma stottes ved skrastivere hvis nederste ende stotter vinkelret mod en nedgravet jernplade Mellemsojlerne dannes bedst af vinkeljern og nogle af dem kan vaere dokker ɔ haenge pa traden uden at vaere nedrammede Et pigtradshegn er lavet af pigtrad Et elektrisk hegn er stromforende Nethegn bygges af jern eller staltradsvaev med firkantede masker hvis storrelse tiltager med tradenes tykkelse og med storrelsen af de dyr der skal udelukkes Nettet faestes i reglen pa traestolper og stottes ofte ved at faestes sys til een eller flere vandrette tykke jerntrade traekkes en sadan oven over nettet kan dettes overkant strammes op imod den Et stakit bygges altid af tildannet trae oftest er der stolper og 2 vandrette laegter uden pa hvilke stakitterne sommes fast men et flytteligt hegn kan ogsa dannes uden stolper idet hvert fag for sig saettes pa jorden og stottes af skrastivere hvis nederste ende er sommet til en lille pael i jorden skiftevis inden for og uden for hegnet Straeklaegterne nar et stykke forbi hinanden saledes at fagene kan sommes sammen Jernstakit er oftest mere eller mindre kunstfaerdigt smedet eller stobt Mobilhegn er flytbare hegn til midlertidige hurtige indhegninger pa festivaler koncerter sportsbegivenheder og byggepladser De kraever et minimum af vaerktoj og arbejde at stille op Alt afhaengig af om der er tale om publikumshegn festivalhegn eller byggepladshegn findes de i forskellige hojder former og farver Som regel er de lavet af galvaniseret eller farvet stal Levende hegn Rediger En haek er en taet beplantning der tjener hegnsformal Et espalier er ligeledes en beplantning Et laehegn er et hegn der har til formal at begraense solstralingens og vindens virkning pa jorden Andre hegn Rediger Et stojhegn har til formal at forhindre stoj at brede sig fx fra en vej til et boligomrade En vold eller et virke har et forsvarsmaessigt formal Nyttevirkning RedigerEt hegns nyttevirkning er vaesentlig afhaengig af dets styrke hojde og taethed samt af den ubehagelighed der er forbunden med at passere det Jord og stenhegn udelukker kun husdyr og ma da vaere sa hojt at de ikke kan fa forbenene op pa kronen Risgaerde er et svagere hegn pa grund af sin ringe styrke der imod kan vindekaeppe give et bade godt og varigt hegn mod husdyr og hjortevildt Det samme kan gaelde laegtehegn og tradbegn men kun nar de er meget omhyggelig byggede Stakit kan gores sa taet at det ligesom nethegn ogsa udelukker harer men da raeve og graevlinger kan grave sig under hegnet og derved abne adgang for harer ma man lade nettet ga indtil 0 5 m hen ad jorden udvendig Trad og nethegn forsynes ofte overst med en pigtrad mest for at udelukke mennesker I hegnslinien ma jordoverfladen planeres Hvor grofter vandlob og veje skaerer hegn ma der traeffes saerlige forholdsregler Mod hjortevildt ma hegnet vaere 1 5 2 m hojt Plantevaekst op ad et hegn forringer dets nyttevirkning og formindsker dets Varighed Eksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XI s 129 opslag Hegn nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Opslag i Wikiordbogen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hegn amp oldid 11467942