www.wikidata.da-dk.nina.az

Erik Emune Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias stilmanual Begrundelsen kan findes på diskussions

Erik Emune

Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.

Erik Emune
Maleri af Erik Emune i Ribe Domkirke
(malet ca. 1575).
Konge af Danmark
Regerede 1134–1137
Forgænger Niels af Danmark
Regent Erik Emune
Efterfølger Erik Lam
Ægtefælle Malmfrid Mstislavlsdatter af Novgorod
Børn

Med Thunna

Hus Jellingdynastiet
Far Erik Ejegod
Mor En navnløs frille
Født ca. 1100
Død 18. september 1137
Hvilested Ribe Domkirke

Kampen om kongemagten Rediger

Der vides ikke meget om Erik før drabet på hans halvbror Knud Lavard, som var hertug over Slesvig og Holsten samt en del af Nordalbingien.

Omkring 1130 ægtede Erik Malmfrid, født fyrstedatter i Novgorod og søster til Knud Lavards hustru, Ingeborg. Malmfrid var tidligere gift med Sigurd Jorsalfar, der havde skilt sig fra hende. Ægteskabet med Erik Emune var barnløst; men fra ægteskabet med kong Sigurd havde hun datteren Kristin. I en del år levede Erik Emune sammen med frillen Thunna. Med hende fik han omkring 1127 sønnen Svend Grathe. Ægteskabet med Malmfrid skaffede ham en tilknytning til Kiev, hvor hendes far Mstislav regerede.

Den 7. januar 1131 myrdede Kong Niels' søn Magnus sin fætter Knud Lavard i Haraldsted Skov ved Ringsted, efter at de havde holdt jul hos kong Niels.

Mordet udløste stor vrede hos Knud Lavards tilhængere. Knud Lavard havde to halvbrødre, Harald Kesja og Erik (jarl af Lolland den senere Erik 2. Emune).

Harald sluttede sig til Niels' styrker, efter at skåningene valgte Erik til konge, mens Erik satte sig i spidsen for et oprør mod kong Niels. De tre følgende år udkæmpedes drabelige slag ved Ribe og ved Hals i Jylland, og i 1133 kom slaget ved Værebro på Sjælland. I Viborg blev byens 2. biskop, Eskild, dræbt foran alteret i Asmild Kirke i oktober 1132. Mange mente, at Erik stod bag drabet.

Angrebet på Konghelle i 1135 Rediger

Den nuværende Kastellegård er alt, hvad der er tilbage af Konghelle.

Kong Niels og Magnus vandt hver gang, og Erik måtte flygte til Norge. Men sommeren efter indgik han forbund med ærkebiskop Asser i Lund og blev vasal under den tyske kejser Lothar 3., som havde mødt Sigurd Jorsalfar en landsby i Schwaben sommeren 1111, og nu var en nær allieret af den ny pave. Til hjælp for Erik Emune sendte kejser Lothar 3. en moderne rytterhær på 300 mand til Skåne. 2. pinsedag 1134 stod den tidlige middelalders største slag ved Fodevig. Saxo beskriver meget dramatisk den blodige danske borgerkrig, som kulminerede i slaget ved Fodevig i det sydvestlige Skåne i 1134.

Erik Emune var ligeledes nært allieret med den norske konge Harald Gille, der påstod at være halvbror til Sigurd Jorsalfar og fik tildelt Halland som len af Erik Emune. Gille havde som Jorsalfar sin militære base i Konghelle.

Kong Boleslaw af Polen ville markere sig over for kejser Lothar og paven ved at angribe deres allierede i nærområdet: Erik Emune og Harald Gille. Han udstyrede sin svigersøn, den vendiske hertug Ratibor, med polske riddere og måske så meget som 600 skibe. Ratibor havde grundlagt bispedømmet Urzin og det første kloster i Pommern. Han og hans mænd hærgede sommeren 1135 langs Skånes kyst og i Lund, sæde for det skandinaviske ærkebispedømme. De fortsatte op mod Norge, bag dem lå landsbyerne øde. Omstrejfende hunde åd de døde, og på lang afstand sås skyen af skader, som fulgte styrkerne mod nord. Til Laurentius-messe 10. august 1135 holdt præsten Andreas messe i den korskirke, Sigurd Jorsalfar havde fået rejst i Konghelle, og som var opkaldt efter den splint af Jesu kors, han havde hentet i Det hellige land og deponeret i kirken. Da angreb hertug Ratibor, fem dage før hans svigerfar skulle møde kejser Lothar og pavens udsendinge i Merseburg til forhandlinger. I Heimskringla fortæller Snorre om angrebet på Konghelle. Allerede ugen efter påske var jorden begyndt at buldre som en advarsel om en trampende hær undervejs. Både Erik Emune og ærkebispen i Lund sendte bud til Konghelle om, at man måtte styrke beredskabet, da venderne var på vej. Snorre kan have hørt historien fra sin fosterfar Jon Loptsson, som var 11 år i 1135, og som igen var fostersøn af Andreas, som var præst i Konghelle i 1135.

Venderne rykkede ind i gaderne, plyndrede og satte ild på byen og skibene, der lå i havn. Befolkningen havde søgt tilflugt i kastellet, og forsvarede sig så længe, de kunne. Venderne lovede dem frit lejde, men de fleste blev alligevel taget til fange eller dræbt. Hertug Ratibor gik ind i korskirken, hvor præsten Andreas gav ham en sølvbeslået økse som gave. Venderne plyndrede kirken, før de brændte den ned. Et skrin, Sigurd Jorsalfar havde fået af Erik Emune, messebogen fra Konstantinopel med græske guldbogstaver og splinten af Jesu kors fik Andreas dog tilbage og blev sat fri. Samme nat bragte han korssplinten gennem storm og regn i sikkerhed på gården Solbjargir nordøst for Konghelle, og senere kom den angiveligt til Nidaros. - Fem dage senere mødtes Lothar og Boleslaw i Merseburg, kyssede hinanden som kristne brødre, og kom også til enighed om de 6.000 gulddukater, Boleslaw skulle betale kejseren som årlig tribut.

Konge Rediger

Sejrherren Erik Emune blev hyldet som konge på Leerbecks høj ved Lund. Han tog Lund som sæde og gjorde byen til Danmarks hovedstad, Metropolis Daniæ. Erik Emune udstedte et gavebrev til domkirken i Lund; det er Danmarks ældst bevarede originaldokument, og stærkt beskadiget af tidens tand. Det bekræfter, at kongen har skænket syv gårde i Skåne og på Amager til domkirken som underhold for en kannik. Skriveren hed Armarius, og stod også for afskriften af Knud den Helliges gavebrev fra 1085, der ikke mere findes i original, men er bevaret i afskrifter.

Erik arbejdede på at få sin dræbte halvbror Knud Lavard helgenkåret for at befæste slægtens krav på tronen. Knud Lavards familie og tilhængere ønskede, at han skulle begraves i Roskilde med pomp og pragt, men Erik Emune frygtede, at Knuds popularitet skulle blive for stor. Han bestemte, at Knud blev i graven i Ringsted kirke og grundlagde i stedet i sommeren 1135 et benediktinerkloster, der skulle dokumentere miraklerne ved Knuds grav. Eriks allierede fru Bodil (måske en datter af Erik Ejegod) og hendes sønner fulgte Eriks eksempel, og stiftede 29. november samme år benediktinerklostret Skt. Peders Kloster, senere kaldt Skovkloster, i skoven nordvest for Næstved. (I 1560 omdøbt til Herlufsholm.) Fru Bodil ejede store dele af Næstved, der regner 1135 som sit fødselsår, og hun overdrog en stor del af byen til klostret.

Der var store forventninger til den nye konge. Nedskrivningen af Den sjællandske lov blev påbegyndt. Erik uddelte gavmildt len og embeder til sine tilhængere. Roskilde bispestol gav han til ærkebisp Assers nevø Eskil; han forsøgte også at forsone de tidligere fjender ved mægling.

Men han var hård mod sine fjender. Bl.a. lod han sin halvbror Harald og syv af dennes otte sønner dræbe. Herved skaffede han sig af med de fleste kongsemner i slægten.

Korstoget til Rügen i 1136 Rediger

I 1136 tog Erik Emune på korstog til Arkona på Rügen. Paven opfordrede de kristne fyrster i Europa til at kæmpe mod de vantro, så hvorfor ikke tage fat på de lokale hedninge. Soldater fik kors på skjolde og skjorter. Den ny roskildebisp Eskil holdt afskedsgudstjenesten.

Erik Emune lod soldaterne grave en kanal gennem den smalle tange mellem Arkona og Rügen, og en skakt ind under borgen, så fæstningens ene brønd blev drænet for vand. Arkona måtte overgive sig pga. vandmangel. De, som lod sig døbe, fik en ny dåbsskjorte.

Ifølge Saxo tvangsomvendte Erik indbyggerne på Rügen, men de faldt fra troen igen, straks han var rejst. Med denne korte bemærkning retfærdiggjorde Saxo alle de senere vendertogter. Siden oldkirken havde man ment, at hedningene ikke skulle tvinges ind i kristendommen. Men frafaldne skulle man med alle midler tvinge tilbage til troen; det var opfatningen siden Augustin omkring år 400. Saxos gentagne beskrivelse af venderne som sørøvere er ligeså taktisk; i 1100-tallet skulle en krig være en forsvarskrig for at fremstå som retfærdig.

Angrebet på Oslo i 1137 Rediger

Ruinen af Hallvardskatedralen, Oslo.

Erik Emune foretog det første kendte angreb på Oslo og brændte byen ned til grunden. Inge Krogryg var da norsk konge. Snorre beretter i Heimskringla, at den afsatte norske konge Magnus den Blinde rejste til Danmark, hvor han blev godt modtaget af Erik Emune. De to blev enige om, at Erik skulle underlægge sig Norge med en dansk hær. Magnus skal have sagt, at hvis kong Erik kom med en hærstyrke, turde ingen i Norge skyde et spyd mod ham. Erik lod sig overtale og indkaldte til leding; han rejste med 600 skibe til Norge, og Magnus Blinde og hans mænd fulgte med. Men i Tønsberg fik de ikke lov til at gå i land eller hente vand, og mange blev dræbt. I Oslo flygtede befolkningen med Skt. Hallvards relikvieskrin fra byen, da de så en flåde komme sejlende ind ved Hovedøya. Helgenskrinet blev bragt i sikkerhed på Romerike, hvor mænd blev samlet i hast for at forsvare Oslo. De kom ned til byen næste morgen. Erik Emune havde nået at sætte ild til Hallvardskatedralen og afbrænde Oslo, inden hans flåde måtte flygte for overmagten. I katedralen lå Sigurd Jorsalfare gravlagt - han var tidligere gift med Malmfrid, hvis nuværende mand, Erik Emune, fik katedralen brændt ned. Overalt langs Oslofjorden, hvor hans mænd forsøgte at gå i land, blev de angrebet. Kong Inge Krogrygs flåde lå i Bohuslen og tog forfølgelsen op. Erik på sin side blev uvenner med Magnus, som han mente, havde holdt ham for nar ved at overtale ham til dette forfejlede hærtogt.

Død Rediger

Hjemme i Danmark gik det mindre godt for Erik, og han fik flere og flere fjender, også blandt sine tidligere allierede. På Sjælland gjorde ærkebiskop Eskil og stormanden Peder Bodilsen oprør mod ham, og snart ulmede oprøret overalt. Erik måtte afstå fra at tage til Arkona næste sommer. Han kunne ikke vende tilbage til Lund. Han strandede i Jylland, hvor uroen også ulmede. Efter tre år på tronen var det forbi. Den 18. september 1137 blev Erik dræbt under et tingmøde på Urnehoved i Slesvig, efter sigende af en herremand ved navn Sorte Plov. Erik Emune efterlod sig dronning Malmfrid og frillesønnen Svend Grathe.

Eftermæle Rediger

Roskildekrøniken beskriver Erik Emunde som en rex tyrannus (en tyrannisk konge), der havde spredt rædsel, hvor han kom, mens Saxo priser Erik for at have sat de gamle love i kraft, efter de blev tilsidesat under borgerkrigen. Desuden fremhæver Saxo, at Erik straffede stormændenes uretfærdigheder og "revsede de fornemmes utilbørlige havesyge med sværd og strikke". I domkirken i Lund blev Erik prist som rex gloriosus (en ærefuld konge), da han havde skænket store gaver til kirken.

Drabsmanden Sorte Plov blev taget til fange af Svend Grathe, men slap levende fra det.

Anetavle Rediger

Erik Emunes anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Thorgils Sprakeleg
 
 
 
 
 
 
 
8. Ulf Jarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
4. Svend Estridsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Svend Tveskæg
 
 
 
 
 
 
 
9. Estrid Svendsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Sigrid Storråde
 
 
 
 
 
 
 
2. Erik Ejegod
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Erik Emune
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fodnoter Rediger

  1. Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefælle, og om hvorvidt der er tale om 1. eller 2. ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen.

Noter Rediger

  1. "Efter nederlaget flygtede Erik Emune til Skåne, hvilket indbragte ham tilnavnet Harefod", hentet fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-emune-ca-1090-1137/ 22. juli 2015 hos Wayback Machine
  2. Citeret fra: http://www.danmarkskonger.dk/konge14.htm 13. august 2015 hos Wayback Machine
  3. Danmarkshistorien.dk.
  4. Øystein Morten: Sigurd Jorsalfare (s. 222), forlaget Spartacus, Oslo 2014, ISBN 978-82-430-0844-1
  5. "Vel tilbake i Norge deponerte Sigurd relikvien i Konghelle", hentet fra: http://forskning.no/middelalderen-overtro-religion/2012/06/relikvier-styrket-troen 7. maj 2015 hos Wayback Machine
  6. Øystein Morten: Sigurd Jorsalfare (s. 240)
  7. http://www-bib.hive.no/tekster/Astaas-2011-Kristus-relikvier-i-norske-middelalderkirker.pdf 4. marts 2016 hos Wayback Machine (s. 10)
  8. Øystein Morten: Sigurd Jorsalfare (s. 223-5)
  9. "Kongeriget og kejserriget | Gyldendal - Den Store Danske". fra originalen 24. september 2015. Hentet 21. juli 2015.
  10. . Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 20. juli 2015.
  11. ^ Danmarkshistorien.dk.
  12. http://www.danmarksrigeshjerte.dk/media/28837/kongeborg_danehof_og_residensstad.pdf 19. september 2015 hos Wayback Machine (s. 4)
  13. http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Institutter/Ihks/Projekter/Middelalderstudier/Venderne_og_Danmark.pdf 4. marts 2016 hos Wayback Machine (s. 8)
  14. "Angrepet på Oslo 1137 er det første angrepet vi kjenner til mot Oslo", hentet fra: https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Angrepet_p%C3%A5_Oslo_1137 15. september 2015 hos Wayback Machine
  15. "Heimskringla : Haraldssønnenes saga". fra originalen 15. april 2015. Hentet 20. juli 2015.
  16. "Erik Emune, ca. 1090-1137". fra originalen 22. juli 2015. Hentet 25. februar 2011.
  17. "Sorte Plov | Gyldendal - Den Store Danske". fra originalen 23. september 2015. Hentet 20. juli 2015.

Eksterne henvisninger Rediger


Foregående: Kongerækken Efterfølgende:
Niels
(1104 – 1134) 		Erik 3. Lam
(1137 – 1146)
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel bor formateres som det anbefales i Wikipedias stilmanual Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Det er med interne henvisninger afsnitsinddeling o l Husk ogsa at tilfoje kilder februar 2011 Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked Erik Emune Erik 2 var konge af Danmark 1134 1137 og son af Erik Ejegod og en ukendt frille Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Staerke og Harald Kesja Tilnavnet Emune betyder den altid huskede evigt mindet Efter sin flugt til Skane blev han ogsa kaldt Erik Harefod 1 Erik EmuneMaleri af Erik Emune i Ribe Domkirke malet ca 1575 Konge af DanmarkRegerede1134 1137ForgaengerNiels af DanmarkRegentErik EmuneEfterfolgerErik LamAEgtefaelleMalmfrid Mstislavlsdatter af NovgorodBornMed Thunna Svend GratheHusJellingdynastietFarErik EjegodMorEn navnlos frilleFodtca 1100Dod18 september 1137HvilestedRibe Domkirkevdr Indholdsfortegnelse 1 Kampen om kongemagten 2 Angrebet pa Konghelle i 1135 3 Konge 4 Korstoget til Rugen i 1136 5 Angrebet pa Oslo i 1137 6 Dod 6 1 Eftermaele 7 Anetavle 8 Fodnoter 9 Noter 10 Eksterne henvisningerKampen om kongemagten RedigerDer vides ikke meget om Erik for drabet pa hans halvbror Knud Lavard som var hertug over Slesvig og Holsten samt en del af Nordalbingien Omkring 1130 aegtede Erik Malmfrid fodt fyrstedatter i Novgorod og soster til Knud Lavards hustru Ingeborg Malmfrid var tidligere gift med Sigurd Jorsalfar der havde skilt sig fra hende AEgteskabet med Erik Emune var barnlost men fra aegteskabet med kong Sigurd havde hun datteren Kristin I en del ar levede Erik Emune sammen med frillen Thunna Med hende fik han omkring 1127 sonnen Svend Grathe 2 AEgteskabet med Malmfrid skaffede ham en tilknytning til Kiev hvor hendes far Mstislav regerede Den 7 januar 1131 myrdede Kong Niels son Magnus sin faetter Knud Lavard i Haraldsted Skov ved Ringsted efter at de havde holdt jul hos kong Niels Mordet udloste stor vrede hos Knud Lavards tilhaengere Knud Lavard havde to halvbrodre Harald Kesja og Erik jarl af Lolland den senere Erik 2 Emune Harald sluttede sig til Niels styrker efter at skaningene valgte Erik til konge mens Erik satte sig i spidsen for et opror mod kong Niels 3 De tre folgende ar udkaempedes drabelige slag ved Ribe og ved Hals i Jylland og i 1133 kom slaget ved Vaerebro pa Sjaelland I Viborg blev byens 2 biskop Eskild draebt foran alteret i Asmild Kirke i oktober 1132 Mange mente at Erik stod bag drabet Angrebet pa Konghelle i 1135 Rediger nbsp Den nuvaerende Kastellegard er alt hvad der er tilbage af Konghelle Kong Niels og Magnus vandt hver gang og Erik matte flygte til Norge Men sommeren efter indgik han forbund med aerkebiskop Asser i Lund og blev vasal under den tyske kejser Lothar 3 som havde modt Sigurd Jorsalfar en landsby i Schwaben sommeren 1111 og nu var en naer allieret af den ny pave Til hjaelp for Erik Emune sendte kejser Lothar 3 en moderne rytterhaer pa 300 mand til Skane 2 pinsedag 1134 stod den tidlige middelalders storste slag ved Fodevig Saxo beskriver meget dramatisk den blodige danske borgerkrig som kulminerede i slaget ved Fodevig i det sydvestlige Skane i 1134 Erik Emune var ligeledes naert allieret med den norske konge Harald Gille der pastod at vaere halvbror til Sigurd Jorsalfar og fik tildelt Halland som len af Erik Emune Gille havde som Jorsalfar sin militaere base i Konghelle 4 Kong Boleslaw af Polen ville markere sig over for kejser Lothar og paven ved at angribe deres allierede i naeromradet Erik Emune og Harald Gille Han udstyrede sin svigerson den vendiske hertug Ratibor med polske riddere og maske sa meget som 600 skibe Ratibor havde grundlagt bispedommet Urzin og det forste kloster i Pommern Han og hans maend haergede sommeren 1135 langs Skanes kyst og i Lund saede for det skandinaviske aerkebispedomme De fortsatte op mod Norge bag dem la landsbyerne ode Omstrejfende hunde ad de dode og pa lang afstand sas skyen af skader som fulgte styrkerne mod nord Til Laurentius messe 10 august 1135 holdt praesten Andreas messe i den korskirke Sigurd Jorsalfar havde faet rejst i Konghelle og som var opkaldt efter den splint af Jesu kors han havde hentet i Det hellige land og deponeret i kirken 5 Da angreb hertug Ratibor fem dage for hans svigerfar skulle mode kejser Lothar og pavens udsendinge i Merseburg til forhandlinger I Heimskringla fortaeller Snorre om angrebet pa Konghelle Allerede ugen efter paske var jorden begyndt at buldre som en advarsel om en trampende haer undervejs Bade Erik Emune og aerkebispen i Lund sendte bud til Konghelle om at man matte styrke beredskabet da venderne var pa vej Snorre kan have hort historien fra sin fosterfar Jon Loptsson som var 11 ar i 1135 og som igen var fosterson af Andreas som var praest i Konghelle i 1135 6 Venderne rykkede ind i gaderne plyndrede og satte ild pa byen og skibene der la i havn Befolkningen havde sogt tilflugt i kastellet og forsvarede sig sa laenge de kunne Venderne lovede dem frit lejde men de fleste blev alligevel taget til fange eller draebt Hertug Ratibor gik ind i korskirken hvor praesten Andreas gav ham en solvbeslaet okse som gave Venderne plyndrede kirken for de braendte den ned Et skrin Sigurd Jorsalfar havde faet af Erik Emune messebogen fra Konstantinopel med graeske guldbogstaver og splinten af Jesu kors fik Andreas dog tilbage og blev sat fri Samme nat bragte han korssplinten gennem storm og regn i sikkerhed pa garden Solbjargir 7 nordost for Konghelle og senere kom den angiveligt til Nidaros Fem dage senere modtes Lothar og Boleslaw i Merseburg kyssede hinanden som kristne brodre og kom ogsa til enighed om de 6 000 gulddukater Boleslaw skulle betale kejseren som arlig tribut 8 Konge RedigerSejrherren Erik Emune blev hyldet som konge pa Leerbecks hoj ved Lund Han tog Lund som saede og gjorde byen til Danmarks hovedstad Metropolis Daniae Erik Emune udstedte et gavebrev til domkirken i Lund det er Danmarks aeldst bevarede originaldokument og staerkt beskadiget af tidens tand Det bekraefter at kongen har skaenket syv garde i Skane og pa Amager til domkirken som underhold for en kannik Skriveren hed Armarius og stod ogsa for afskriften af Knud den Helliges gavebrev fra 1085 9 der ikke mere findes i original men er bevaret i afskrifter Erik arbejdede pa at fa sin draebte halvbror Knud Lavard helgenkaret for at befaeste slaegtens krav pa tronen Knud Lavards familie og tilhaengere onskede at han skulle begraves i Roskilde med pomp og pragt men Erik Emune frygtede at Knuds popularitet skulle blive for stor Han bestemte at Knud blev i graven i Ringsted kirke og grundlagde i stedet i sommeren 1135 et benediktinerkloster der skulle dokumentere miraklerne ved Knuds grav Eriks allierede fru Bodil maske en datter af Erik Ejegod og hendes sonner fulgte Eriks eksempel og stiftede 29 november samme ar benediktinerklostret Skt Peders Kloster senere kaldt Skovkloster i skoven nordvest for Naestved I 1560 omdobt til Herlufsholm Fru Bodil ejede store dele af Naestved der regner 1135 som sit fodselsar og hun overdrog en stor del af byen til klostret 10 Der var store forventninger til den nye konge Nedskrivningen af Den sjaellandske lov blev pabegyndt Erik uddelte gavmildt len og embeder til sine tilhaengere Roskilde bispestol gav han til aerkebisp Assers nevo Eskil han forsogte ogsa at forsone de tidligere fjender ved maegling 11 Men han var hard mod sine fjender Bl a lod han sin halvbror Harald og syv af dennes otte sonner draebe 11 Herved skaffede han sig af med de fleste kongsemner i slaegten Korstoget til Rugen i 1136 RedigerI 1136 tog Erik Emune pa korstog til Arkona pa Rugen Paven opfordrede de kristne fyrster i Europa til at kaempe mod de vantro sa hvorfor ikke tage fat pa de lokale hedninge Soldater fik kors pa skjolde og skjorter Den ny roskildebisp Eskil holdt afskedsgudstjenesten Erik Emune lod soldaterne grave en kanal gennem den smalle tange mellem Arkona og Rugen og en skakt ind under borgen sa faestningens ene brond blev draenet for vand Arkona matte overgive sig pga vandmangel De som lod sig dobe fik en ny dabsskjorte Ifolge Saxo tvangsomvendte Erik indbyggerne pa Rugen men de faldt fra troen igen straks han var rejst 12 Med denne korte bemaerkning retfaerdiggjorde Saxo alle de senere vendertogter Siden oldkirken havde man ment at hedningene ikke skulle tvinges ind i kristendommen Men frafaldne skulle man med alle midler tvinge tilbage til troen det var opfatningen siden Augustin omkring ar 400 Saxos gentagne beskrivelse af venderne som sorovere er ligesa taktisk i 1100 tallet skulle en krig vaere en forsvarskrig for at fremsta som retfaerdig 13 Angrebet pa Oslo i 1137 Rediger nbsp Ruinen af Hallvardskatedralen Oslo Erik Emune foretog det forste kendte angreb pa Oslo 14 og braendte byen ned til grunden Inge Krogryg var da norsk konge Snorre beretter i Heimskringla at den afsatte norske konge Magnus den Blinde rejste til Danmark hvor han blev godt modtaget af Erik Emune De to blev enige om at Erik skulle underlaegge sig Norge med en dansk haer Magnus skal have sagt at hvis kong Erik kom med en haerstyrke turde ingen i Norge skyde et spyd mod ham Erik lod sig overtale og indkaldte til leding han rejste med 600 skibe til Norge og Magnus Blinde og hans maend fulgte med Men i Tonsberg fik de ikke lov til at ga i land eller hente vand og mange blev draebt I Oslo flygtede befolkningen med Skt Hallvards relikvieskrin fra byen da de sa en flade komme sejlende ind ved Hovedoya Helgenskrinet blev bragt i sikkerhed pa Romerike hvor maend blev samlet i hast for at forsvare Oslo De kom ned til byen naeste morgen Erik Emune havde naet at saette ild til Hallvardskatedralen og afbraende Oslo inden hans flade matte flygte for overmagten I katedralen la Sigurd Jorsalfare gravlagt han var tidligere gift med Malmfrid hvis nuvaerende mand Erik Emune fik katedralen braendt ned Overalt langs Oslofjorden hvor hans maend forsogte at ga i land blev de angrebet Kong Inge Krogrygs flade la i Bohuslen og tog forfolgelsen op Erik pa sin side blev uvenner med Magnus som han mente havde holdt ham for nar ved at overtale ham til dette forfejlede haertogt 15 Dod RedigerHjemme i Danmark gik det mindre godt for Erik og han fik flere og flere fjender ogsa blandt sine tidligere allierede Pa Sjaelland gjorde aerkebiskop Eskil og stormanden Peder Bodilsen opror mod ham og snart ulmede oproret overalt Erik matte afsta fra at tage til Arkona naeste sommer Han kunne ikke vende tilbage til Lund Han strandede i Jylland hvor uroen ogsa ulmede Efter tre ar pa tronen var det forbi Den 18 september 1137 blev Erik draebt under et tingmode pa Urnehoved i Slesvig efter sigende af en herremand ved navn Sorte Plov Erik Emune efterlod sig dronning Malmfrid og frillesonnen Svend Grathe Eftermaele Rediger Roskildekroniken beskriver Erik Emunde som en rex tyrannus en tyrannisk konge der havde spredt raedsel hvor han kom mens Saxo priser Erik for at have sat de gamle love i kraft efter de blev tilsidesat under borgerkrigen Desuden fremhaever Saxo at Erik straffede stormaendenes uretfaerdigheder og revsede de fornemmes utilborlige havesyge med svaerd og strikke I domkirken i Lund blev Erik prist som rex gloriosus en aerefuld konge da han havde skaenket store gaver til kirken 16 Drabsmanden Sorte Plov blev taget til fange af Svend Grathe men slap levende fra det 17 Anetavle RedigerErik Emunes anetavle 16 Thorgils Sprakeleg 8 Ulf Jarl 4 Svend Estridsen 18 Svend Tveskaeg 9 Estrid Svendsdatter 19 Sigrid Storrade fn 1 2 Erik Ejegod 1 Erik Emune Fodnoter Rediger Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskaegs aegtefaelle og om hvorvidt der er tale om 1 eller 2 aegtefaeller og hvad navnet eller navnene i givet fald var men her angives Sigrid Storrade som Estrids mor da dette synes at komme i mindst konflikt med traditionen Noter Rediger Efter nederlaget flygtede Erik Emune til Skane hvilket indbragte ham tilnavnet Harefod hentet fra http danmarkshistorien dk leksikon og kilder vis materiale erik emune ca 1090 1137 Arkiveret 22 juli 2015 hos Wayback Machine Citeret fra http www danmarkskonger dk konge14 htm Arkiveret 13 august 2015 hos Wayback Machine Danmarkshistorien dk Oystein Morten Sigurd Jorsalfare s 222 forlaget Spartacus Oslo 2014 ISBN 978 82 430 0844 1 Vel tilbake i Norge deponerte Sigurd relikvien i Konghelle hentet fra http forskning no middelalderen overtro religion 2012 06 relikvier styrket troen Arkiveret 7 maj 2015 hos Wayback Machine Oystein Morten Sigurd Jorsalfare s 240 http www bib hive no tekster Astaas 2011 Kristus relikvier i norske middelalderkirker pdf Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine s 10 Oystein Morten Sigurd Jorsalfare s 223 5 Kongeriget og kejserriget Gyldendal Den Store Danske Arkiveret fra originalen 24 september 2015 Hentet 21 juli 2015 Peder Bodilsen Arkiveret fra originalen 19 juli 2011 Hentet 20 juli 2015 a b Danmarkshistorien dk http www danmarksrigeshjerte dk media 28837 kongeborg danehof og residensstad pdf Arkiveret 19 september 2015 hos Wayback Machine s 4 http static sdu dk mediafiles Files Om SDU Institutter Ihks Projekter Middelalderstudier Venderne og Danmark pdf Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine s 8 Angrepet pa Oslo 1137 er det forste angrepet vi kjenner til mot Oslo hentet fra https lokalhistoriewiki no index php Angrepet p C3 A5 Oslo 1137 Arkiveret 15 september 2015 hos Wayback Machine Heimskringla Haraldssonnenes saga Arkiveret fra originalen 15 april 2015 Hentet 20 juli 2015 Erik Emune ca 1090 1137 Arkiveret fra originalen 22 juli 2015 Hentet 25 februar 2011 Sorte Plov Gyldendal Den Store Danske Arkiveret fra originalen 23 september 2015 Hentet 20 juli 2015 Eksterne henvisninger RedigerErik Emune pa gravsted dk heimskringla no Saxo Grammaticus Erik Emun Danmarkshistorien dk Arhus Universitet Arkiveret 22 juli 2015 hos Wayback Machine Soren Sorensen Erik Emune Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine aerenlund dk Foregaende Kongeraekken Efterfolgende Niels 1104 1134 Erik 3 Lam 1137 1146 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Erik Emune amp oldid 11314899