www.wikidata.da-dk.nina.az

Len For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med Et len var fra middelalderen og renæssanc

Len

Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser. Lensvæsenet menes at være opstået omkring det 8. – 10. århundrede i Frankrig, men i Danmark opstod det først på Valdemar Sejrs tid. Lensmanden var kongens repræsentant i området og havde den øverste militære og civile myndighed. I 1660 blev de danske len omdannet til amter (Danmarks amter (1662-1793)).

Lensed (1512)

Lensregnskaber Rediger

Lensmanden skulle årligt aflægge et lensregnskab:

  • det egentlige regnskab med bilag
  • en jordebog omfattende fæstere på krongods opgjort sognevis og byvis med angivelse af de enkelte fæsteres landgilde, desuden selvejere men ikke fæstere under private godser
  • et skattemandtal i forbindelse med indtægter fra ekstraordinære skatter og omfattende alle skatteydere

Selve lensregnskabet var som regel opbygget, så det begyndte med kassebeholdningen ved slutningen af forrige regnskabsår. Derefter fulgte de "visse" eller ordinære indkomster: landgilde fra gårdmænd og husmænd, afgifter fra selvejere og gejstlige indkomster. Så fulgte de "uvisse" indkomster: indfæstning (når nye fæstere overtog en ejendom), førlov (godtgørelse hvis nogen bosat ønskede at forlade stedet i utide), husbondhold, sagefald og bøder. Sidst kom udgifter til indkøbte varer, indkomster fra salg af varer, overdragelser fra andre slotte, udbyttet fra den kongelige ladegård med mere. Efter sammentælling af indkomsterne fulgte en oversigt over udgifterne: løn og kost til lensmanden og slottets folk, udgifter vedrørende byggeri og vedligeholdelse af ejendom, udgifter til indkøbte varer, oversigt over solgte varer med mere. Efter sammentælling af udgifterne skete en opgørelse af årets nettoresultat.

Overskud i penge fremsendtes til rentekammeret, mens overskud i varer forblev som beholdning.

Typer af len Rediger

Der var forskellige lenstyper:

  • Pantelen. Som betaling for en kredit. Her overlod kongen lenets indtægter til en kreditor som afbetaling af et pengelån.
  • Afgiftslen. Hvor kongen fik en fast afgift og lensmanden beholdt resten af indtægterne.
  • Tjenestelen. Lensmanden skulle være parat til at stille med en militær styrke til kongen som betaling, mens lenets indtægter tilfaldt lensmanden.
  • Regnskabs- eller fadeburslen, hvor lensmanden var på fast løn mod, at indtægterne tilfaldt kongen. Det var den mest rentable model for kongemagten.
  • Fyrstelen, der ofte tilfaldt kongens familie (herunder også livgeding).

Der var ikke tale om arvelighed, med mindre det var pantelen, der løb til pantet var indfriet, så det var på mange måder gunstigt for en lensmand at låne kongen penge, da han sjældent var i stand til at betale tilbage. På den måde kunne lensmanden sikre lenet til næste generation. Ordet len fik en ny betydning, da kong Christian 5. ved forordning af 1671 gav mulighed for at adelige, der ejede jord, kunne oprette grevskaber og baronier og få titel af henholdsvis lensgreve eller lensbaron. Efter tysk forbillede blev Sønderjylland i 1200-tallet forlenet til de slesvigske hertuger (et arvelig fyrstelen). Hertugdømmet Slesvig var indtil de slesvigske krige i 1800-tallet et dansk len (konge- og rigslen), ligesom Hertugdømmet Holsten var et tysk len.

Noter Rediger

  1. Jexlev, s. 575
  2. Robert Bohn: Geschichte Schleswig-Holsteins. Beck, München 2006, s. 52

Litteratur Rediger

  • Harry Christensen: Len og magt i Danmark 1439-1481. De danske slotslens besiddelsesforhold analyseret til belysning af magtrelationerne mellem kongemagt og adel. Med særlig fokus på opgøret i slutningen af 1460'erne (Jysk Selskab for Historie nr. 42; Universitetsforlaget i Aarhus 1983)
  • Birgitte Dedenroth-Schou: Koldinghus Lens Regnskab 1610-11 (Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, København, 1984).
  • H. H. Fussing: "Stjernholm Len 1603-1661" (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab: Historisk-Filologiske Skrifter bd. 111, nr. l; Munksgård, København 1951)
  • Thelma Jexlev: "Lensregnskaberne" (Fortid og Nutid, bind XXV, hefte 5/6 (1974), s. 571-621)
  • Thelma Jexlev: "Lensregnskaberne II" (Fortid og Nutid, bind XXVI, hefte 1/2 (1975), s. 1-67)
  • Haakon Bennike Madsen og Erland Porsmose: "Næsbyhoved lens regnskaber 1502-1511. Danske Middelalderlige Regnskaber 3" (Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie; Odense University Studies in History and Social Sciences v01.120. København 1991.
  • Poul Rasmussen: Lensregnskaber og lensjordebøger. Silkeborg lens jordebog 1586; Udg. af Udvalget for udgivelse af kilder til landbefolkningens historie ved (Dansk Videnskabs Forlag, 1964).

Eksterne henvisninger Rediger

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Len flertydig Se ogsa artikler som begynder med Len Et len var fra middelalderen og renaessancen et landomrade som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser Lensvaesenet menes at vaere opstaet omkring det 8 10 arhundrede i Frankrig men i Danmark opstod det forst pa Valdemar Sejrs tid Lensmanden var kongens repraesentant i omradet og havde den overste militaere og civile myndighed I 1660 blev de danske len omdannet til amter Danmarks amter 1662 1793 Lensed 1512 Indholdsfortegnelse 1 Lensregnskaber 2 Typer af len 3 Noter 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger 6 Se ogsaLensregnskaber RedigerLensmanden skulle arligt aflaegge et lensregnskab det egentlige regnskab med bilag en jordebog omfattende faestere pa krongods opgjort sognevis og byvis med angivelse af de enkelte faesteres landgilde desuden selvejere men ikke faestere under private godser et skattemandtal i forbindelse med indtaegter fra ekstraordinaere skatter og omfattende alle skatteydereSelve lensregnskabet var som regel opbygget sa det begyndte med kassebeholdningen ved slutningen af forrige regnskabsar Derefter fulgte de visse eller ordinaere indkomster landgilde fra gardmaend og husmaend afgifter fra selvejere og gejstlige indkomster Sa fulgte de uvisse indkomster indfaestning nar nye faestere overtog en ejendom forlov godtgorelse hvis nogen bosat onskede at forlade stedet i utide husbondhold sagefald og boder Sidst kom udgifter til indkobte varer indkomster fra salg af varer overdragelser fra andre slotte udbyttet fra den kongelige ladegard med mere Efter sammentaelling af indkomsterne fulgte en oversigt over udgifterne lon og kost til lensmanden og slottets folk udgifter vedrorende byggeri og vedligeholdelse af ejendom udgifter til indkobte varer oversigt over solgte varer med mere Efter sammentaelling af udgifterne skete en opgorelse af arets nettoresultat Overskud i penge fremsendtes til rentekammeret mens overskud i varer forblev som beholdning 1 Typer af len RedigerDer var forskellige lenstyper Pantelen Som betaling for en kredit Her overlod kongen lenets indtaegter til en kreditor som afbetaling af et pengelan Afgiftslen Hvor kongen fik en fast afgift og lensmanden beholdt resten af indtaegterne Tjenestelen Lensmanden skulle vaere parat til at stille med en militaer styrke til kongen som betaling mens lenets indtaegter tilfaldt lensmanden Regnskabs eller fadeburslen hvor lensmanden var pa fast lon mod at indtaegterne tilfaldt kongen Det var den mest rentable model for kongemagten Fyrstelen der ofte tilfaldt kongens familie herunder ogsa livgeding Der var ikke tale om arvelighed med mindre det var pantelen der lob til pantet var indfriet sa det var pa mange mader gunstigt for en lensmand at lane kongen penge da han sjaeldent var i stand til at betale tilbage Pa den made kunne lensmanden sikre lenet til naeste generation Ordet len fik en ny betydning da kong Christian 5 ved forordning af 1671 gav mulighed for at adelige der ejede jord kunne oprette grevskaber og baronier og fa titel af henholdsvis lensgreve eller lensbaron Efter tysk forbillede blev Sonderjylland i 1200 tallet forlenet til de slesvigske hertuger et arvelig fyrstelen Hertugdommet Slesvig var indtil de slesvigske krige i 1800 tallet et dansk len konge og rigslen 2 ligesom Hertugdommet Holsten var et tysk len Noter Rediger Jexlev s 575 Robert Bohn Geschichte Schleswig Holsteins Beck Munchen 2006 s 52Litteratur RedigerHarry Christensen Len og magt i Danmark 1439 1481 De danske slotslens besiddelsesforhold analyseret til belysning af magtrelationerne mellem kongemagt og adel Med saerlig fokus pa opgoret i slutningen af 1460 erne Jysk Selskab for Historie nr 42 Universitetsforlaget i Aarhus 1983 Birgitte Dedenroth Schou Koldinghus Lens Regnskab 1610 11 Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie Kobenhavn 1984 H H Fussing Stjernholm Len 1603 1661 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Historisk Filologiske Skrifter bd 111 nr l Munksgard Kobenhavn 1951 Thelma Jexlev Lensregnskaberne Fortid og Nutid bind XXV hefte 5 6 1974 s 571 621 Thelma Jexlev Lensregnskaberne II Fortid og Nutid bind XXVI hefte 1 2 1975 s 1 67 Haakon Bennike Madsen og Erland Porsmose Naesbyhoved lens regnskaber 1502 1511 Danske Middelalderlige Regnskaber 3 Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie Odense University Studies in History and Social Sciences v01 120 Kobenhavn 1991 Poul Rasmussen Lensregnskaber og lensjordeboger Silkeborg lens jordebog 1586 Udg af Udvalget for udgivelse af kilder til landbefolkningens historie ved Dansk Videnskabs Forlag 1964 Eksterne henvisninger RedigerBekendtgorelse af lov om lenskontrollen Bekendtgorelse af lov om lens stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen horende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom C O Boggild Andersen anmeldelse af Hans H Fussing Stiernholm Len 1603 1661 Studier i Krongodsets Forvaltning With an English Summary Det kongelige danske Videnskabernes Selskab Historiskfilologiske Skrifter bind III nr 1 Kobenhavn 1951 312 s Historisk Tidsskrift 11 raekke Bind 3 1950 Poul Enemark anmeldelse af Mikael Venge Det gamle Aalborghus Told og skatter pa Christian ll s tid Told og Skattehistorisk Selskab 1991 198 s Historie Jyske Samlinger Bind 1994 1994 Poul Enemark Statsregnskab eller kasserapport Historie Jyske Samlinger Bind 2001 2001 Peder Enevoldsen Lensreformerne i Danmark 1557 96 Historisk Tidsskrift 14 raekke Bind 2 1981 Kr Erslev Europaeisk Feudalisme og dansk Lensvaesen Historisk Tidsskrift 7 raekke Bind 2 1899 Astrid Friis Rigsraadet og Statsfinanserne i Christian lII s Regeringstid Historisk Tidsskrift 10 raekke Bind 6 1942 Hans H Fussing Skiftevaesnet pa sjaellandske lovs omrade og bobrud og forlov pa Mon i 1600 tallet Historisk Tidsskrift 11 raekke Bind 3 1950 A Heise anmeldelse af Kr Erslev Konge og Lensmand i det 16de Aarhundrede Studier over Statsomvaeltningen i 1536 og dens Folger for Kongemagt og Adelsvaelde Kjobenhavn 1879 Historisk Tidsskrift 5 raekke Bind 2 1880 M Mackeprang De danske fyrstelen i middelalderen Deres udvikling og statsretlige stilling Et forsog Historisk Tidsskrift 6 raekke Bind 6 1895 M Mackeprang Dronning Sofie og livgedinget Historisk Tidsskrift 7 raekke Bind 3 1900 Tore Nyberg Middelalderens politiske institutioner Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 12 1977 Erik Ulsig anmeldelse af Harry Christensen Len og magt i Danmark 1439 1481 De danske slotslens besiddelsesforhold analyseret til belysning af magtrelationerne mellem kongemagt og adel Med saerlig fokus pa opgoret i slutningen af 1460 erne Jysk Selskab for Historie nr 42 Universitetsforlaget i Aarhus 1983 391 s 241 kr Historisk Tidsskrift 15 raekke Bind 2 1987 Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XV Kobenhavn 1923 opslag LensvaesenSe ogsa RedigerDanske len Danske grevskaber Norske len Svenske Lan Finlands len Feudalisme Hentet fra https da wikipedia org w index php title Len amp oldid 11429439