www.wikidata.da-dk.nina.az

Vulkan For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med En vulkan er en åbning eller sprække i

Vulkan

En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Skematisk fremstilling af stratovulkan:
1. Magmakammer
2. Oprindelige bjergarter
3. Pibe
4. Oprindeligt terræn
5. Lagparallel gang
6. Sidepibe
7. Askelag udspyet af vulkanen 		8. Side
9. Lavalag udspyet af vulkanen
10. Hals
11. Parasitisk kegle
12. Lavastrøm
13. Udgang
14. Krater
15. Askesky

Der er omkring 1900 vulkaner på land og på øer, men der er mange flere undervands vulkaner.

Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi.

Etymologi

Ordet vulkan er afledt af Vulcano, navnet på en vulkansk ø i det Tyrrhenske hav nord for Sicilien. Denne ø er igen navngivet efter Vulcanus, ildguden i den romerske mytologi.

Pladetektonik og vulkanisme

Langt den meste vulkanisme på Jorden forekommer nær grænserne af tektoniske plader.

Spredningszoner

Hvor to oceanbundsplader glider væk fra hinanden kan magma trænge op og udfylde det opståede tomrum. Dette fænomen danner de såkaldte oceanrygge ved undersøiske lavaudbrud. Enkelte steder i verden forekommer spredningszoner på land, blandt andet i Østafrika og i Island. Under Island findes desuden et hotspot, som i kombination med den Midtatlantiske ryg forårsager den intensive vulkanaktivitet på Island.

Subduktionszoner

Eksplosive vulkaner dannes typisk ved subduktionszoner, hvor en oceanplade dykker ned under en kontinentalplade. Derved dannes i stor dybde magma, som stiger op mod overfladen. Magmaen vil normalt ikke trænge direkte op til overfladen, men samle sig i et magmakammer i nogle kilometers dybde. Her kan den opholde sig i lang tid, ofte hundreder eller tusinder af år. Måske størkner magmaen i dybden og når aldrig overfladen. Hvis trykket i magmakammeret imidlertid bliver højt nok kan magmaen bryde frem til overfladen som et vulkanudbrud. Magma ved subduktionszoner har ofte en høj viskositet, idet den indeholder meget kiselsyre. Dette tenderer til at gøre magmaen eksplosiv, da opløste gasser såsom vanddamp og kuldioxid ikke nemt kan undslippe. Når magmaen udsættes for et pludseligt trykfald ved udbruddet vil gasserne få den til at udvide sig eksplosivt og danne aske og andre faste udbrudsprodukter. Sådan magma kan forårsage enorme eksplosive vulkanudbrud, som f.eks. Krakatau i 1883 eller Pinatubo i 1991. Men hvis magmaen er i stand til at slippe af med det meste gas, før den når overfladen, vil den hovedsagelig blive til flydende lava. Denne type udbrud er mindre voldsomme og karakteristiske for vulkaner som f.eks. Etna.

Hotspots

Vulkaner forekommer dog også nogle steder inde midt på de tektoniske plader. Dette kaldes et hotspot. Årsagen til hotspots er ikke fuldt afklaret, men de formodes at skyldes opstigende søjler af varmt materiale kaldet diapirer, som fra grænsen af jordens kerne stiger op gennem kappen lidt ligesom i en lavalampe. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som den tektoniske plade flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet.

Undersøiske vulkaner

Det skønnes at mere end 70% af den vulkanske aktivitet finder sted under vandet, og at de undersøiske vulkaner, aktive som udslukte, understøtter rige økosystemer, jf. hydrotermisk væld. Nogle af de undersøiske vulkaner dukker op af havet og bliver til øer som f.eks. Surtsey, Hawaii og De kanariske øer.

Vulkantyper

Vulkaner kan inddeles i en række typer, som beskriver deres fremtoning og udbrudstyper.

Spalteåbninger

I spredningszoner såsom på Island kan udbrud opstå som kilometerlange spalter i landskabet, hvor letflydende lava vælder op, ofte i form af imponerende fontæner. Sådanne udbrud kan producere meget store mængder lava og dække store områder med lavamarker. Et aktuelt eksempel er det voluminøse Holuhraun-udbrud i Island.

Skjoldvulkaner

En skjoldvulkan har en bred, men ret flad profil med kun let skrånende sider. Sådanne vulkaner dannes af letflydende lava, som kan strømme over store afstande. Skjoldvulkaner forekommer mest i spredningszoner og ved hotspots. Kendte eksempler er Skjaldbreiður på Island, der har givet navn til vulkantypen, og Mauna Loa på Hawaii.

Stratovulkaner

Uddybende artikel: Stratovulkan

Den mest almindelige type er stratovulkanen eller keglevulkanen. En stratovulkan består af mange lag af lava og tefra, som er dannet ved gentagne udbrud. Resultatet er en vulkan med stejle skråninger. Stratovulkaner er normalt knyttet til subduktionszoner og forårsager typisk eksplosive udbrud, omend mere fredelige lavaudbrud også forekommer. Et klassisk eksempel er Fujibjerget i Japan.

Caldera

I tilfælde af meget voldsomme udbrud kan magmakammeret tømmes for så meget magma, at trykket falder stærkt og "loftet" ikke længere kan bære den overliggende vulkankegle. Derved styrter hele vulkanen ned i magmakammeret og danner en caldera, som er en mere eller mindre cirkelformet fordybning, hvor keglen lå før. Calderaer er typisk adskillige kilometer i diameter og dannes kun ved meget store udbrud med flere kubikkilometer udbrudt materiale.

Supervulkaner

Et ekstremt voldsomt, men også meget sjældent fænomen er såkaldte superudbrud på mange hundrede eller sågar over tusind kubikkilometer udbrudt materiale. En sådan vulkan kaldes en supervulkan. Konsekvenserne af et sådan udbrud er enorme, ikke mindst på grund af gigantiske mængder svovldioxid, som sendes højt op i stratosfæren og derved kan forårsage alvorlige klimaændringer med kraftige temperaturfald på globalt plan i mange år. Heldigvis forekommer sådanne udbrud kun med mange tusinde års mellemrum. Det meste kendte eksempel er nok Yellowstone i USA, som sidst forårsagede et superudbrud for 600.000 år siden. Et mere nyligt eksempel er Lake Toba, som eksploderede for bare 70000 år siden i et af de størst kendte udbrud i den geologiske historie. Udbruddet frigav en enorm mængde på 2800 km3 materiale.


Størrelsen af vulkanudbrud

Den relative størrelse af eksplosive vulkanudbrud er forsøgt standardiseret ved indførelse af en skala fra 0 til 8 af vulkansk eksplosiv indeks (VEI-skalaen, efter VEI, Volcanic Explosivity Index). Krakatau VEI 6 eksploderede i 1883 med en energiudladning på ca. 150 megaton TNT (630 PJ)– et af de største vulkanudbrud i historisk tid. Mount St. Helens eksploderede i 1980 med en energiudladning på 24 megaton TNT (100 PJ) svarende til VEI 5. Udbrud på VEI 8 betragtes som superudbrud. VEI skalaen gælder i princippet kun for eksplosive udbrud, selvom store, men ikke særligt eksplosive lavaudbrud sommetider også tildeles en VEI værdi. Det enorme Laki-udbrud i 1783 på over 12 km3 lava regnes derfor for et VEI-6 udbrud, selvom udbruddet i hovedsagen var ikke-eksplosivt.

Store lavaudbrud

Jordens overflade er delvis et resultat af store lavaudbrud igennem Jordens geologiske tidsaldre:

  • De sibiriske trapper er et enormt område i Sibirien oversvømmet med lava for 251 millioner år siden. Det anslås at udbruddet har været på 3 millioner km3 og har sammenhæng med Perm–Trias udslettelsen, en massedød, hvor 97% af livet på jorden uddøde.
  • Deccan-trapperne er et stort område i Indien, Deccanplateauet, oversvømmet med lava for 66,25 millioner år siden. Det anslås at udbruddet har haft en vis betydning for bl.a. dinosaurernes udryddelse i forbindelse med Kridt-Palæogen-grænsen.
  • Emeishan-trapperne er et stort område i Kina der blev oversvømmet med 300,000 km3 lava for 262-261 millioner år siden.

Skadevirkninger

Vulkanudbrud påvirker afhængigt af deres størrelse og type deres omgivelser i større eller mindre omfang. Store udbrud kan ligefrem have globale effekter i form af temperaturændringer. Hvor mennesker lever tæt på vulkaner kan udbrud forårsage store materielle skader og kræve menneskeliv.

Vulkanske gasser

Ved udbrud slipper der typisk store mængder gasser ud. Gasser som kuldioxid og svovldioxid udgør en stor fare for omgivelserne. Kuldioxid er tungere end luft og kan samle sig i lavninger, hvor den kvæler levende væsener. En berygtet katastrofe indtraf ved Nyossøen i 1986, hvor søen pludselig frigav store mænger kuldioxid, som dræbte 1700 mennesker. Søen ligger i et vulkansk område og kuldioxiden fra en magmalomme var trængt op i søen fra undergrunden, hvorved vandet blev mættet med gas, som så blev frigivet ved en voldsom bundvending. Svovldioxid er giftigt. I moderate mængder forårsager det irritation i luftvejene og i store koncentrationer er det akut giftigt. Desuden omdannes svovldioxid i løbet af kort tid til svovlsyre. I troposfæren bliver svovlsyren opløst i vanddråber og kan falde til jorden som skadelig syreregn. Hvis svovldioxiden bliver pumpet op i stratosfæren ved meget kraftige udbrud kan der dannes aerosoler af svovlsyredråber, som effektivt reflekterer sollys ud i verdensrummet. Resultatet kan være en afkøling af jorden. Det gigantiske Tambora-udbrud i 1815 var årsagen til en global afkøling, som blev kendt som Året uden sommer i Europa.

Aske

Vulkansk aske kan forårsage skader på forskellig vis. Omend asken ikke er direkte giftig, kan den trænge ned i luftvejene på mennesker og forårsage luftvejsirritationer og værre problemer. Asken er stærkt slibende og kan skade køretøjer, hvis den bliver suget ind i motoren. Jetmotorer er meget følsomme overfor aske og kan i værste fald sætte helt ud, hvis et fly flyver ind i en askesky. Denne bekymring forårsagede den omfattende lukning af luftrummet over Europa i forbindelse med vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud i 2010. Tæt på vulkanen kan vægten af tykke askelag på tage få bygninger til at styrte sammen. Askelag deponeret nær vulkanen kan også mobiliseres af kraftig nedbør og danne ødelæggende mudderstrømme kaldet lahars. Sådanne lahars forårsagede blandt andet 1500 døde i tiden efter Pinatubo udbruddet i 1991. Dette var langt flere end det antal, som døde direkte som resultat af udbruddet.

Pyroklastiske strømme

Et særligt farligt fænomen ved eksplosive vulkaner er glødende laviner af gasser og aske kaldet pyroklastiske strømme, som bevæger sig nedad vulkanens sider med høj hastighed. Sådanne laviner med temperaturer op til 1000°C kan bevæge sig med flere hundrede kilometer i timen og tilintetgør alt undervejs. Det var pyroklastiske strømme, som ødelagde byerne Pompeii og Herculaneum som følge af Vesuvs kæmpeudbrud i år 79.

Lava

Lavastrømme kan også lave alvorlige skader, hvis byer eller infrastruktur ligger i vejen. Direkte dødsofre er sjældne, da lava normalt bevæger sig ret langsomt og beboere derfor har tid til at evakuere.

Jordskælv

Uddybende artikel: Jordskælv

Store vulkanudbrud ledsages ofte af jordskælv, som kan skade bygninger nær vulkanen. En særlig risiko er vulkaner i eller ved havet, som kan forårsage tsunamier, hvis de eksploderer. Langt de fleste af de 36000 dødsofre ved Krakataus udbrud i 1883 omkom som følge af op til 30 meter høje tsunamier, som skyllede op på kysterne på de omkringliggende øer.

De farligste vulkaner

Forskere har udnævnt ti vulkaner som de farligste, vurderet efter den realistiske risiko for at de kommer i udbrud inden for de næste 100 år og dræber mere end en million mennesker.

1. Iwo Jima (Ioto), Japan. Risiko for et stort udbrud og at en 25 m tsunami rammer Japan, Filippinerne og Kina.

2. Apoyeque, Nicaragua. Risiko for hovedstaden Managua.

3. Campei Flegrei Italien, Europas største vulkan. Risiko for Napoli.

4. Aso, Japan. Risiko for Kumamoto og Nagasaki.

5. Det mexikanske vulkanbælte. Risiko for Mexico City, Pueblo og Toluca.

6. Gunung Agung, Indonesien. Risiko for Bali.

7. Mount Cameroon (or Mongo ma Ndemi), Cameroun. Risiko for Buea, Douala.

8. Taal, Volcano Island, Bombon-søen eller Taal-søen. Risiko for Manilla.

9. Mayon, Filippinerne. Risiko for Legazpi.

10 Gunung Kelud, Indonesien. Risiko for Malang.

Kendte vulkaner

Etna i juli 2007

Livescience har en liste over de ti største vulkanudbrud i historien. Global Volcanism Program har en omfattende liste over alle Jordens aktive vulkaner.

Vulkaner på andre himmellegemer

Vulkanen Tvashtar på Io, en af Jupiters galileiske måner, sprøjter vulkansk materiale 330 km op over overfladen, som derved skaber friktion og også danner underjordiske jordskælv

Se også

Eksterne links og henvisninger

  1. How volcanoes explode in the deep sea. Phys. Org. 2020
  2. Underwater Volcano Could Release Noxious Gas Bubbles Bigger Than The Pyramids. ScienceAlert 2019
  3. Volcanic eruptions that changed human history. Sciencedaily 2015
  4. Top 10 Most Dangerous Volcanoes. EarthSky
  5. . Arkiveret fra originalen 7. december 2015. Hentet 6. december 2015.
  6. The 10 Biggest Volcanic Eruptions in History. Livescience
  7. Smithsonian Institution - National Museum of Natural History: Global Volcanism Program
  8. Tambora 1815. Just how big was the eruption? Wired Science
  9. Lava Lake on Moon of Jupiter Revealed in Remarkable Detail. National Geographic
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Vulkan flertydig Se ogsa artikler som begynder med Vulkan En vulkan er en abning eller spraekke i jordoverfladen der tillader varm smeltet bjergart magma aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen Skematisk fremstilling af stratovulkan 1 Magmakammer2 Oprindelige bjergarter3 Pibe4 Oprindeligt terraen5 Lagparallel gang6 Sidepibe7 Askelag udspyet af vulkanen 8 Side9 Lavalag udspyet af vulkanen10 Hals11 Parasitisk kegle12 Lavastrom13 Udgang 14 Krater15 Askesky Der er omkring 1900 vulkaner pa land og pa oer men der er mange flere undervands vulkaner 1 Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Pladetektonik og vulkanisme 2 1 Spredningszoner 2 2 Subduktionszoner 2 3 Hotspots 2 4 Undersoiske vulkaner 3 Vulkantyper 3 1 Spalteabninger 3 2 Skjoldvulkaner 3 3 Stratovulkaner 3 4 Caldera 3 5 Supervulkaner 4 Storrelsen af vulkanudbrud 4 1 Store lavaudbrud 5 Skadevirkninger 5 1 Vulkanske gasser 5 2 Aske 5 3 Pyroklastiske stromme 5 4 Lava 5 5 Jordskaelv 6 De farligste vulkaner 7 Kendte vulkaner 8 Vulkaner pa andre himmellegemer 9 Se ogsa 10 Eksterne links og henvisningerEtymologi RedigerOrdet vulkan er afledt af Vulcano navnet pa en vulkansk o i det Tyrrhenske hav nord for Sicilien Denne o er igen navngivet efter Vulcanus ildguden i den romerske mytologi Pladetektonik og vulkanisme RedigerLangt den meste vulkanisme pa Jorden forekommer naer graenserne af tektoniske plader Spredningszoner Rediger Hvor to oceanbundsplader glider vaek fra hinanden kan magma traenge op og udfylde det opstaede tomrum Dette faenomen danner de sakaldte oceanrygge ved undersoiske lavaudbrud Enkelte steder i verden forekommer spredningszoner pa land blandt andet i Ostafrika og i Island Under Island findes desuden et hotspot som i kombination med den Midtatlantiske ryg forarsager den intensive vulkanaktivitet pa Island Subduktionszoner Rediger Eksplosive vulkaner dannes typisk ved subduktionszoner hvor en oceanplade dykker ned under en kontinentalplade Derved dannes i stor dybde magma som stiger op mod overfladen Magmaen vil normalt ikke traenge direkte op til overfladen men samle sig i et magmakammer i nogle kilometers dybde Her kan den opholde sig i lang tid ofte hundreder eller tusinder af ar Maske storkner magmaen i dybden og nar aldrig overfladen Hvis trykket i magmakammeret imidlertid bliver hojt nok kan magmaen bryde frem til overfladen som et vulkanudbrud Magma ved subduktionszoner har ofte en hoj viskositet idet den indeholder meget kiselsyre Dette tenderer til at gore magmaen eksplosiv da oploste gasser sasom vanddamp og kuldioxid ikke nemt kan undslippe Nar magmaen udsaettes for et pludseligt trykfald ved udbruddet vil gasserne fa den til at udvide sig eksplosivt og danne aske og andre faste udbrudsprodukter Sadan magma kan forarsage enorme eksplosive vulkanudbrud som f eks Krakatau i 1883 eller Pinatubo i 1991 Men hvis magmaen er i stand til at slippe af med det meste gas for den nar overfladen vil den hovedsagelig blive til flydende lava Denne type udbrud er mindre voldsomme og karakteristiske for vulkaner som f eks Etna Hotspots Rediger Vulkaner forekommer dog ogsa nogle steder inde midt pa de tektoniske plader Dette kaldes et hotspot Arsagen til hotspots er ikke fuldt afklaret men de formodes at skyldes opstigende sojler af varmt materiale kaldet diapirer som fra graensen af jordens kerne stiger op gennem kappen lidt ligesom i en lavalampe Et hotspot er stationaert hvilket betyder at efterhanden som den tektoniske plade flytter sig vil der blive dannet nye vulkaner Det mest beromte hotspot har skabt ogruppen Hawaii midt i Stillehavet Undersoiske vulkaner Rediger Det skonnes at mere end 70 af den vulkanske aktivitet finder sted under vandet og at de undersoiske vulkaner aktive som udslukte understotter rige okosystemer jf hydrotermisk vaeld 2 Nogle af de undersoiske vulkaner dukker op af havet og bliver til oer som f eks Surtsey Hawaii og De kanariske oer Vulkantyper RedigerVulkaner kan inddeles i en raekke typer som beskriver deres fremtoning og udbrudstyper Spalteabninger Rediger I spredningszoner sasom pa Island kan udbrud opsta som kilometerlange spalter i landskabet hvor letflydende lava vaelder op ofte i form af imponerende fontaener Sadanne udbrud kan producere meget store maengder lava og daekke store omrader med lavamarker Et aktuelt eksempel er det voluminose Holuhraun udbrud i Island Skjoldvulkaner Rediger En skjoldvulkan har en bred men ret flad profil med kun let skranende sider Sadanne vulkaner dannes af letflydende lava som kan stromme over store afstande Skjoldvulkaner forekommer mest i spredningszoner og ved hotspots Kendte eksempler er Skjaldbreidur pa Island der har givet navn til vulkantypen og Mauna Loa pa Hawaii Stratovulkaner Rediger Uddybende artikel Stratovulkan Den mest almindelige type er stratovulkanen eller keglevulkanen En stratovulkan bestar af mange lag af lava og tefra som er dannet ved gentagne udbrud Resultatet er en vulkan med stejle skraninger Stratovulkaner er normalt knyttet til subduktionszoner og forarsager typisk eksplosive udbrud omend mere fredelige lavaudbrud ogsa forekommer Et klassisk eksempel er Fujibjerget i Japan Caldera Rediger I tilfaelde af meget voldsomme udbrud kan magmakammeret tommes for sa meget magma at trykket falder staerkt og loftet ikke laengere kan baere den overliggende vulkankegle Derved styrter hele vulkanen ned i magmakammeret og danner en caldera som er en mere eller mindre cirkelformet fordybning hvor keglen la for Calderaer er typisk adskillige kilometer i diameter og dannes kun ved meget store udbrud med flere kubikkilometer udbrudt materiale Supervulkaner Rediger Et ekstremt voldsomt men ogsa meget sjaeldent faenomen er sakaldte superudbrud pa mange hundrede eller sagar over tusind kubikkilometer udbrudt materiale En sadan vulkan kaldes en supervulkan Konsekvenserne af et sadan udbrud er enorme ikke mindst pa grund af gigantiske maengder svovldioxid som sendes hojt op i stratosfaeren og derved kan forarsage alvorlige klimaaendringer med kraftige temperaturfald pa globalt plan i mange ar Heldigvis forekommer sadanne udbrud kun med mange tusinde ars mellemrum Det meste kendte eksempel er nok Yellowstone i USA som sidst forarsagede et superudbrud for 600 000 ar siden Et mere nyligt eksempel er Lake Toba som eksploderede for bare 70000 ar siden i et af de storst kendte udbrud i den geologiske historie Udbruddet frigav en enorm maengde pa 2800 km3 materiale Storrelsen af vulkanudbrud RedigerDen relative storrelse af eksplosive vulkanudbrud er forsogt standardiseret ved indforelse af en skala fra 0 til 8 af vulkansk eksplosiv indeks VEI skalaen efter VEI Volcanic Explosivity Index Krakatau VEI 6 eksploderede i 1883 med en energiudladning pa ca 150 megaton TNT 630 PJ et af de storste vulkanudbrud i historisk tid Mount St Helens eksploderede i 1980 med en energiudladning pa 24 megaton TNT 100 PJ svarende til VEI 5 Udbrud pa VEI 8 betragtes som superudbrud VEI skalaen gaelder i princippet kun for eksplosive udbrud selvom store men ikke saerligt eksplosive lavaudbrud sommetider ogsa tildeles en VEI vaerdi Det enorme Laki udbrud i 1783 pa over 12 km3 lava regnes derfor for et VEI 6 udbrud selvom udbruddet i hovedsagen var ikke eksplosivt Store lavaudbrud Rediger Jordens overflade er delvis et resultat af store lavaudbrud igennem Jordens geologiske tidsaldre De sibiriske trapper er et enormt omrade i Sibirien oversvommet med lava for 251 millioner ar siden Det anslas at udbruddet har vaeret pa 3 millioner km3 og har sammenhaeng med Perm Trias udslettelsen en massedod hvor 97 af livet pa jorden uddode Deccan trapperne er et stort omrade i Indien Deccanplateauet oversvommet med lava for 66 25 millioner ar siden Det anslas at udbruddet har haft en vis betydning for bl a dinosaurernes udryddelse i forbindelse med Kridt Palaeogen graensen Emeishan trapperne er et stort omrade i Kina der blev oversvommet med 300 000 km3 lava for 262 261 millioner ar siden Skadevirkninger RedigerVulkanudbrud pavirker afhaengigt af deres storrelse og type deres omgivelser i storre eller mindre omfang Store udbrud kan ligefrem have globale effekter i form af temperaturaendringer Hvor mennesker lever taet pa vulkaner kan udbrud forarsage store materielle skader og kraeve menneskeliv 3 Vulkanske gasser Rediger Ved udbrud slipper der typisk store maengder gasser ud Gasser som kuldioxid og svovldioxid udgor en stor fare for omgivelserne Kuldioxid er tungere end luft og kan samle sig i lavninger hvor den kvaeler levende vaesener En berygtet katastrofe indtraf ved Nyossoen i 1986 hvor soen pludselig frigav store maenger kuldioxid som draebte 1700 mennesker Soen ligger i et vulkansk omrade og kuldioxiden fra en magmalomme var traengt op i soen fra undergrunden hvorved vandet blev maettet med gas som sa blev frigivet ved en voldsom bundvending Svovldioxid er giftigt I moderate maengder forarsager det irritation i luftvejene og i store koncentrationer er det akut giftigt Desuden omdannes svovldioxid i lobet af kort tid til svovlsyre I troposfaeren bliver svovlsyren oplost i vanddraber og kan falde til jorden som skadelig syreregn Hvis svovldioxiden bliver pumpet op i stratosfaeren ved meget kraftige udbrud kan der dannes aerosoler af svovlsyredraber som effektivt reflekterer sollys ud i verdensrummet Resultatet kan vaere en afkoling af jorden Det gigantiske Tambora udbrud i 1815 var arsagen til en global afkoling som blev kendt som Aret uden sommer i Europa Aske Rediger Vulkansk aske kan forarsage skader pa forskellig vis Omend asken ikke er direkte giftig kan den traenge ned i luftvejene pa mennesker og forarsage luftvejsirritationer og vaerre problemer Asken er staerkt slibende og kan skade koretojer hvis den bliver suget ind i motoren Jetmotorer er meget folsomme overfor aske og kan i vaerste fald saette helt ud hvis et fly flyver ind i en askesky Denne bekymring forarsagede den omfattende lukning af luftrummet over Europa i forbindelse med vulkanen Eyjafjallajokulls udbrud i 2010 Taet pa vulkanen kan vaegten af tykke askelag pa tage fa bygninger til at styrte sammen Askelag deponeret naer vulkanen kan ogsa mobiliseres af kraftig nedbor og danne odelaeggende mudderstromme kaldet lahars Sadanne lahars forarsagede blandt andet 1500 dode i tiden efter Pinatubo udbruddet i 1991 Dette var langt flere end det antal som dode direkte som resultat af udbruddet Pyroklastiske stromme Rediger Et saerligt farligt faenomen ved eksplosive vulkaner er glodende laviner af gasser og aske kaldet pyroklastiske stromme som bevaeger sig nedad vulkanens sider med hoj hastighed Sadanne laviner med temperaturer op til 1000 C kan bevaege sig med flere hundrede kilometer i timen og tilintetgor alt undervejs Det var pyroklastiske stromme som odelagde byerne Pompeii og Herculaneum som folge af Vesuvs kaempeudbrud i ar 79 Lava Rediger Lavastromme kan ogsa lave alvorlige skader hvis byer eller infrastruktur ligger i vejen Direkte dodsofre er sjaeldne da lava normalt bevaeger sig ret langsomt og beboere derfor har tid til at evakuere Jordskaelv Rediger Uddybende artikel Jordskaelv Store vulkanudbrud ledsages ofte af jordskaelv som kan skade bygninger naer vulkanen En saerlig risiko er vulkaner i eller ved havet som kan forarsage tsunamier hvis de eksploderer Langt de fleste af de 36000 dodsofre ved Krakataus udbrud i 1883 omkom som folge af op til 30 meter hoje tsunamier som skyllede op pa kysterne pa de omkringliggende oer De farligste vulkaner RedigerForskere har udnaevnt ti vulkaner som de farligste vurderet efter den realistiske risiko for at de kommer i udbrud inden for de naeste 100 ar og draeber mere end en million mennesker 4 1 Iwo Jima Ioto Japan Risiko for et stort udbrud og at en 25 m tsunami rammer Japan Filippinerne og Kina 2 Apoyeque Nicaragua Risiko for hovedstaden Managua 3 Campei Flegrei 5 Italien Europas storste vulkan Risiko for Napoli 4 Aso Japan Risiko for Kumamoto og Nagasaki 5 Det mexikanske vulkanbaelte Risiko for Mexico City Pueblo og Toluca 6 Gunung Agung Indonesien Risiko for Bali 7 Mount Cameroon or Mongo ma Ndemi Cameroun Risiko for Buea Douala 8 Taal Volcano Island Bombon soen eller Taal soen Risiko for Manilla 9 Mayon Filippinerne Risiko for Legazpi 10 Gunung Kelud Indonesien Risiko for Malang Kendte vulkaner Rediger Etna i juli 2007 Livescience har en liste over de ti storste vulkanudbrud i historien 6 Global Volcanism Program har en omfattende liste over alle Jordens aktive vulkaner 7 Bardarbunga Island i 2014 forarsaget stort udbrud i Holuhraun lavamarken Erebus Antarktis Etna Italien Eyjafjallajokull Island udbrud i 2010 forarsagede flykaos i Europa Mount Fuji Fuji san Japan seneste udbrud i 1707 Grimsvotn Island udbrud i 1996 med stort jokellob sidste udbrud i 2011 Gunung Merapi Indonesien Hekla Island Katmai og Novarupta USA Novarupta udbruddet i 1912 var det storste vulkanudbrud i det 20 arhundrede Kilimanjaro Tanzania udslukt Krakatau Indonesien Mauna Loa Hawaii USA Montagne Pelee Martinique Sma Antiller Frankrig 30 000 ofre i 1902 Sidst i udbrud i 1932 Nevado del Ruiz Colombia 25000 ofre ved udbrud i 1985 Pinatubo Filippinerne 1991 udbruddet var sammen med Novarupta udbruddet det storste i det 20 arhundrede Popocatepetl Mexiko Ruapehu New Zealand Santorini Graekenland La Soufriere Guadeloupe Sma Antiller Frankrig Sidst i udbrud i 1979 Stromboli Italien uafbrudt aktiv de seneste 2500 ar St Helens i Washington USA Surtsey Island Ny o dannet ved udbrud i 1963 Tambora Indonesien VEI 7 udbrud i 1815 det storste vulkanudbrud i historisk tid 8 Toba supervulkan pa Sumatra med VEI 8 udbrud for ca 70 000 ar siden Pico del Teide Tenerife Spanien Vesuv Italien Vulcano ItalienVulkaner pa andre himmellegemer Rediger Vulkanen Tvashtar pa Io en af Jupiters galileiske maner sprojter vulkansk materiale 330 km op over overfladen som derved skaber friktion og ogsa danner underjordiske jordskaelv Olympus Mons Mars Tvashtar pa Io en af Jupiters galileiske maner Loki og Pillan Patera pa Io en af Jupiters galileiske maner 9 Se ogsa RedigerKlimachok i 535 536 Kryovulkan Ildringen Lavatunnel Tidslinje for miljomaessige begivenheder der har pavirket menneskerEksterne links og henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vulkan How volcanoes explode in the deep sea Phys Org 2020 Underwater Volcano Could Release Noxious Gas Bubbles Bigger Than The Pyramids ScienceAlert 2019 Volcanic eruptions that changed human history Sciencedaily 2015 Top 10 Most Dangerous Volcanoes EarthSky A massive hidden super volcano near Pompeii and Naples could kill us all Science Dump Arkiveret fra originalen 7 december 2015 Hentet 6 december 2015 The 10 Biggest Volcanic Eruptions in History Livescience Smithsonian Institution National Museum of Natural History Global Volcanism Program Tambora 1815 Just how big was the eruption Wired Science Lava Lake on Moon of Jupiter Revealed in Remarkable Detail National Geographic Vulkaner Geoviden 2007 nr 4 Arkiveret 9 oktober 2010 hos Wayback Machine Erik Schou Jensen Kan vulkanudbrud pavirke jordens klima Geologi nyt fra GEUS Nr 4 2000 Arkiveret 21 januar 2016 hos Wayback Machine Vulkaneksperten Hjemmeside for Henning Andersen Vulkaner Vesuv Campi Flegrei Etna og Stromboli af Henning Andersen 2015 Top 10 Verdens vildeste vulkaner Politiken dk Volcano Discovery Hentet fra https da wikipedia org w index php title Vulkan amp oldid 11485561