www.wikidata.da-dk.nina.az

Thott var en skånsk uradelsslægt der gennem ægteskaber var knyttet til både den danske og svenske adel Slægten er uddød

Thott

Thott var en skånsk uradelsslægt, der gennem ægteskaber var knyttet til både den danske og svenske adel. Slægten er uddød i Danmark, men findes endnu i Sverige.

Thott
Først nævnt 1288
Yngre grene Reedtz-Thott
Tott af Skedebo (Sverige)
Sidste mandlig Otto Thott
Eksterne henvisninger
Thotts på Adelsforeningens hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

De ni sønner af Axel Pedersen Thott, Axelsønnerne, spillede en afgørende rolle i det 15. århundrede og søgte at føre en egen unionspolitik. De betydeligste af disse var Erik, svensk rigsforstander 1457 og 1466-67, og Iver, der som lensmand på Gulland (Gotland) 1464-86 reelt var uafhængig af kongemagten.

Slægten uddøde i Danmark med Otto Thott, greve til Gavnø. Hans arving, Holger Reedtz, tog navnet Reedtz-Thott og hans søn, Otto Reedtz-Thott, dannede Baroniet Gaunø i 1805.

Våbenskjold Rediger

Skjoldet er firdelt af guld og rødt, på hjelmen to af guld og rødt vekselvis delte vesselhorn.

Historie Rediger

Tord Aagesen Thott til Loddeköping levede i slutningen af 1200-tallet og gav gods til Lund Domkirke. Han var vistnok farfar til de to brødre, Niels Aagesen Kyrning (død 1354) og Absalon Aagesen til Herlev i Gärds herred. Den førstnævnte var farfar til Stig Aagesen, der 1397 beseglede kongevalget i Kalmar. Hans sønnesøns søn, rigsråden, Tage Ottesen Thott til Næs og Eriksholm (død 1562), som genoptog det skrinlagte slægtsnavn efter to hundrede år, førte 1546 sammen med Peder Skram overbefalingen i Skåne. Han var en af de få adelsmænd som modtog ridderslag, der blev tilbudt ved Frederik IIs kroning. Sønnen, Otte Thott til Næs og Eriksholm (1543-1588), blev i sit ægteskab med Sophie Brahe far til "Skånes Konge", rigsråden Tage Ottesen Thott til Eriksholm (1580-1658). Denne deltog som ung i Kalmarkrigen, blev gentagne gange, skønt han manglede ydre slebenhed, benyttet i vigtige diplomatiske opgaver og var sin tids største jordbesidder i Skåne. Ved flere lejligheder værnede han om adelens rettigheder.

Hans ældre søn, rigsråden Otte Thott til Næs (1607-1656), ligeledes kendt for sin store godsbesiddelser, var far til gehejmeråd og hvid ridder Knud Thott (1639-1702) og til gehejmeråd og hvid ridder Tage Thott (1648-1707). Da den Skånske Krig brød ud i 1676, blev begge brødre efter kgl. ordre ført til Danmark af danskerne og blev fradømt ære, liv og gods i Sverige. Efter fredsslutningen fik de dog deres skånske besiddelser tilbage. Den ældre bror, som 1664 havde ladet sig introducere i det svenske Ridderhus, efter at han allerede tidligere havde aflagt ed til kongen af Sverige, kom i Danmark til at indtage betydelige stillinger, bl.a. som præces i Krigskommissariatet og som deputeret for finanserne og medlem af gehejmekonseillet. Han roses for sin pligtfølelse, utrættelige arbejdsomhed og fuldkomne ubestikkelighed. 1681 erhvervede han herregården Gavnø. Hans yngre bror, der blev amtmand i Holbæk Amt og landsdommer i Sjælland, var far til slægtens sidste mand i Danmark, statsminister Otto Thott, som 24. december 1767 blev optaget i dansk lensgrevelig stand.

Ove Thott til Skabersjö (1626-1666), yngre søn af ovennævnte Tage Ottesen Thott (død 1658), var farfar til Otto Thott til Skabersjö (1696-1758), som 1756 introduceredes i det svenske Ridderhus. Fra hans søn, landshøvding i Malmøhus Len, Tage Thott til Skabersjö (1739-1824), svensk friherre 27. december 1778 og svensk greve 9. maj 1807, nedstammer den svenske gren af slægten.

Den ovennævnte Absalon Aagesens sønnesøn, rigsråden Axel Pedersen Thott til Herlev (død ca. 1446/47), der spillede en rolle under Erik af Pommerns eneregering, var forlenet med Varberg. Han vedblev en tid at holde fast ved kongen, efter at denne var afsat, men sluttede sig 1441 til kong Christoffer. I sine to ægteskaber blev han far til de ni "Axelsønner", af hvilke de fleste kom til at indtage mægtige stillinger.

Axelsønnerne Rediger

  • Peder Axelsen Thott (død 1463), en voldsom og hensynsløs person, blev domprovst i Lund og søgte senere at blive biskop i Odense, til hvilken stilling han hævdede at være valgt af kapitlet.
  • Oluf Axelsen Thott til Vallø (død 1464) var rigsråd og hørte til kredsen, der 1438 henvendte sig til Christoffer af Bayern, og som året efter udstedte opsigelsesbrevet til kong Erik. Under den ny konge fik han betydelige forleninger og udnævntes til marsk. 1449 kom han med en flåde til Gotland, hvor han blev lensmand til sin død. Han var 1452 med til det mislykkede flådeangreb på Stockholm og havde senere stridigheder med Hansestæderne.
  • Åge Axelsen Thott til Hjuleberg (død 1477) var rigsråd men tøvede ligesom faren med at anerkende kong Christoffer. Under Christian I benyttedes han gentagne gange i offentlige anliggender, navnlig i forholdet til de andre nordiske riger. Han ejede både gods i Danmark og Sverige, hvor hans datter Ingeborg ægtede Sten Sture den Ældre, men var den mest dansksindede af brødrene, der levede efter 1464.
  • Kjeld Axelsen til Grubbe-Ordrup (død 1454).
  • Erik Axelsen (Thott) til Lagnö i Södermanland (død 1481) tog i sine yngre år ophold i Sverige. Han blev svensk rigsråd og efter Karl Knutssons bortrejse 1457 rigsforstander sammen med ærkebiskop Jons. Efter Christian I kort efter var antaget til konge i Sverige, måtte Erik Axelsen (Thott) nøjes med stillingen som hofmester i dette rige. 1466 brød han med Christian I og blev atter svensk rigsforstander, men nedlagde denne stilling, da Karl Knutsson året efter blev konge for tredje gang, hvorefter han trak sig tilbage til sine finske forleninger, Viborg og Åbo, hvor han spillede en betydelig rolle.
  • Iver Axelsen Thott til Lillö (død 1487) var dansk rigsråd i Christian Is første regeringsår og blev 1464 lensmand på Gotland, hvor han nu sad som faktisk enerådig hersker i 20 år. Han ægtede kong Karl Knutssons datter Magdalene og brød med kong Christian, ligesom broren Erik. Senere hævdede han dog, at han havde holdt Visborg til kongens og Danmarks krones hånd under øens særlige stilling. Efter at kong Hans endelig var kommet i besiddelse af Gotland 1487, blev Iver Axelsen Thott taget til nåde, men mistede sin uafhængige stilling, idet der indsattes en anden lensmand på øen.
  • Anders Axelsen (død 1465 i ung alder).
  • Philippus Axelsen Thott (død 1464) var rigsråd og en kort tid lensmand af Gotland efter broren Oluf Axelsen Thott.
  • Laurens Axelsen Thott (død 1483) var først dansk rigsråd, men brød 1466 med kong Christian. Han sluttede sig nu helt til Sverige, blev svensk rigsråd, men opholdt sig mest på sine finske forleninger.

Deres efterkommere Rediger

Den tredje af brødrene, Åge Axelsen Thott, var far til dansk og svensk rigsråd Erik Aagesen Thott til Bavelse, der endnu levede 1494, og Claus Aagesen til Hjuleberg, som var død 1521.

Fra Erik Aagesen Thotts søn, svensk rigsråd Tonne Eriksson, Danmarks ivrige modstander, der 1522 blev henrettet i Åbo, nedstammer den for længst uddøde Skedebo-linje, hvorfra medlemmer blev introduceret i det svenske Ridderhus i 1625.

Claus Aagesen til Hjuleberg var far til Åke Classon til Bystad (død 1531) og til Claus Clausen Thott til Hjuleberg († 1585). Åke Classons linje uddøde med hans sønnesøns sønnesøn, overstatholder i Stockholm, senere generalguvernør i Lifland, feltmarskal Clas Thott (1630-1674), der 20. marts 1652 blev svensk greve. Claus Clausen Thott blev stamfar til den uddøde Boltinggaard-linje.

Claus Clausen Thott sønnesøn, Christian Thott til Boltinggaard (1568-1617), var far til stiftamtmand i Aarhus Henrik Thott (1606-ca. 1675), der blev fuldstændig ruineret, og som endnu levede 1674 i stor nød som den sidste mandlige ætling af Axelsønnerne.

Personer Rediger

Steder knyttet til slægten Rediger

Kilder Rediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Thott var en skansk uradelsslaegt der gennem aegteskaber var knyttet til bade den danske og svenske adel Slaegten er uddod i Danmark men findes endnu i Sverige ThottForst naevnt1288Yngre greneReedtz ThottTott af Skedebo Sverige Sidste mandligOtto ThottEksterne henvisningerThotts pa Adelsforeningens hjemmesideInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata vdrDe ni sonner af Axel Pedersen Thott Axelsonnerne spillede en afgorende rolle i det 15 arhundrede og sogte at fore en egen unionspolitik De betydeligste af disse var Erik svensk rigsforstander 1457 og 1466 67 og Iver der som lensmand pa Gulland Gotland 1464 86 reelt var uafhaengig af kongemagten Slaegten uddode i Danmark med Otto Thott greve til Gavno Hans arving Holger Reedtz tog navnet Reedtz Thott og hans son Otto Reedtz Thott dannede Baroniet Gauno i 1805 Indholdsfortegnelse 1 Vabenskjold 2 Historie 2 1 Axelsonnerne 2 2 Deres efterkommere 3 Personer 4 Steder knyttet til slaegten 5 KilderVabenskjold RedigerSkjoldet er firdelt af guld og rodt pa hjelmen to af guld og rodt vekselvis delte vesselhorn Historie RedigerTord Aagesen Thott til Loddekoping levede i slutningen af 1200 tallet og gav gods til Lund Domkirke Han var vistnok farfar til de to brodre Niels Aagesen Kyrning dod 1354 og Absalon Aagesen til Herlev i Gards herred Den forstnaevnte var farfar til Stig Aagesen der 1397 beseglede kongevalget i Kalmar Hans sonnesons son rigsraden Tage Ottesen Thott til Naes og Eriksholm dod 1562 som genoptog det skrinlagte slaegtsnavn efter to hundrede ar forte 1546 sammen med Peder Skram overbefalingen i Skane Han var en af de fa adelsmaend som modtog ridderslag der blev tilbudt ved Frederik IIs kroning Sonnen Otte Thott til Naes og Eriksholm 1543 1588 blev i sit aegteskab med Sophie Brahe far til Skanes Konge rigsraden Tage Ottesen Thott til Eriksholm 1580 1658 Denne deltog som ung i Kalmarkrigen blev gentagne gange skont han manglede ydre slebenhed benyttet i vigtige diplomatiske opgaver og var sin tids storste jordbesidder i Skane Ved flere lejligheder vaernede han om adelens rettigheder Hans aeldre son rigsraden Otte Thott til Naes 1607 1656 ligeledes kendt for sin store godsbesiddelser var far til gehejmerad og hvid ridder Knud Thott 1639 1702 og til gehejmerad og hvid ridder Tage Thott 1648 1707 Da den Skanske Krig brod ud i 1676 blev begge brodre efter kgl ordre fort til Danmark af danskerne og blev fradomt aere liv og gods i Sverige Efter fredsslutningen fik de dog deres skanske besiddelser tilbage Den aeldre bror som 1664 havde ladet sig introducere i det svenske Ridderhus efter at han allerede tidligere havde aflagt ed til kongen af Sverige kom i Danmark til at indtage betydelige stillinger bl a som praeces i Krigskommissariatet og som deputeret for finanserne og medlem af gehejmekonseillet Han roses for sin pligtfolelse utraettelige arbejdsomhed og fuldkomne ubestikkelighed 1681 erhvervede han herregarden Gavno Hans yngre bror der blev amtmand i Holbaek Amt og landsdommer i Sjaelland var far til slaegtens sidste mand i Danmark statsminister Otto Thott som 24 december 1767 blev optaget i dansk lensgrevelig stand Ove Thott til Skabersjo 1626 1666 yngre son af ovennaevnte Tage Ottesen Thott dod 1658 var farfar til Otto Thott til Skabersjo 1696 1758 som 1756 introduceredes i det svenske Ridderhus Fra hans son landshovding i Malmohus Len Tage Thott til Skabersjo 1739 1824 svensk friherre 27 december 1778 og svensk greve 9 maj 1807 nedstammer den svenske gren af slaegten Den ovennaevnte Absalon Aagesens sonneson rigsraden Axel Pedersen Thott til Herlev dod ca 1446 47 der spillede en rolle under Erik af Pommerns eneregering var forlenet med Varberg Han vedblev en tid at holde fast ved kongen efter at denne var afsat men sluttede sig 1441 til kong Christoffer I sine to aegteskaber blev han far til de ni Axelsonner af hvilke de fleste kom til at indtage maegtige stillinger Axelsonnerne Rediger Peder Axelsen Thott dod 1463 en voldsom og hensynslos person blev domprovst i Lund og sogte senere at blive biskop i Odense til hvilken stilling han haevdede at vaere valgt af kapitlet Oluf Axelsen Thott til Vallo dod 1464 var rigsrad og horte til kredsen der 1438 henvendte sig til Christoffer af Bayern og som aret efter udstedte opsigelsesbrevet til kong Erik Under den ny konge fik han betydelige forleninger og udnaevntes til marsk 1449 kom han med en flade til Gotland hvor han blev lensmand til sin dod Han var 1452 med til det mislykkede fladeangreb pa Stockholm og havde senere stridigheder med Hansestaederne Age Axelsen Thott til Hjuleberg dod 1477 var rigsrad men tovede ligesom faren med at anerkende kong Christoffer Under Christian I benyttedes han gentagne gange i offentlige anliggender navnlig i forholdet til de andre nordiske riger Han ejede bade gods i Danmark og Sverige hvor hans datter Ingeborg aegtede Sten Sture den AEldre men var den mest dansksindede af brodrene der levede efter 1464 Kjeld Axelsen til Grubbe Ordrup dod 1454 Erik Axelsen Thott til Lagno i Sodermanland dod 1481 tog i sine yngre ar ophold i Sverige Han blev svensk rigsrad og efter Karl Knutssons bortrejse 1457 rigsforstander sammen med aerkebiskop Jons Efter Christian I kort efter var antaget til konge i Sverige matte Erik Axelsen Thott nojes med stillingen som hofmester i dette rige 1466 brod han med Christian I og blev atter svensk rigsforstander men nedlagde denne stilling da Karl Knutsson aret efter blev konge for tredje gang hvorefter han trak sig tilbage til sine finske forleninger Viborg og Abo hvor han spillede en betydelig rolle Iver Axelsen Thott til Lillo dod 1487 var dansk rigsrad i Christian Is forste regeringsar og blev 1464 lensmand pa Gotland hvor han nu sad som faktisk eneradig hersker i 20 ar Han aegtede kong Karl Knutssons datter Magdalene og brod med kong Christian ligesom broren Erik Senere haevdede han dog at han havde holdt Visborg til kongens og Danmarks krones hand under oens saerlige stilling Efter at kong Hans endelig var kommet i besiddelse af Gotland 1487 blev Iver Axelsen Thott taget til nade men mistede sin uafhaengige stilling idet der indsattes en anden lensmand pa oen Anders Axelsen dod 1465 i ung alder Philippus Axelsen Thott dod 1464 var rigsrad og en kort tid lensmand af Gotland efter broren Oluf Axelsen Thott Laurens Axelsen Thott dod 1483 var forst dansk rigsrad men brod 1466 med kong Christian Han sluttede sig nu helt til Sverige blev svensk rigsrad men opholdt sig mest pa sine finske forleninger Deres efterkommere Rediger Den tredje af brodrene Age Axelsen Thott var far til dansk og svensk rigsrad Erik Aagesen Thott til Bavelse der endnu levede 1494 og Claus Aagesen til Hjuleberg som var dod 1521 Fra Erik Aagesen Thotts son svensk rigsrad Tonne Eriksson Danmarks ivrige modstander der 1522 blev henrettet i Abo nedstammer den for laengst uddode Skedebo linje hvorfra medlemmer blev introduceret i det svenske Ridderhus i 1625 Claus Aagesen til Hjuleberg var far til Ake Classon til Bystad dod 1531 og til Claus Clausen Thott til Hjuleberg 1585 Ake Classons linje uddode med hans sonnesons sonneson overstatholder i Stockholm senere generalguvernor i Lifland feltmarskal Clas Thott 1630 1674 der 20 marts 1652 blev svensk greve Claus Clausen Thott blev stamfar til den uddode Boltinggaard linje Claus Clausen Thott sonneson Christian Thott til Boltinggaard 1568 1617 var far til stiftamtmand i Aarhus Henrik Thott 1606 ca 1675 der blev fuldstaendig ruineret og som endnu levede 1674 i stor nod som den sidste mandlige aetling af Axelsonnerne Personer RedigerAxel Pedersen Thott dod ca 1446 dansk rigsrad Erik Axelsen Thott ca 1415 1481 rigsforstander Philippus Axelsen Thott dod 1464 dansk rigsrad Oluf Axelsen Thott dod 1464 dansk rigsmarsk Peder Axelsen Thott dod 1463 domprovst i Lund Age Axelsen Thott dod 1477 Laurens Axelsen Thott dod 1483 dansk og svensk rigsrad Iver Axelsen Thott dod 1487 dansk og svensk rigsrad Age Andersen Thott dod 1520 dansk rigsrad Tage Ottesen Thott til Naes dod 1562 dansk rigsrad Tage Andersen Thott dod 1643 dansk lensmand Tage Ottesen Thott til Eriksholm 1580 1658 dansk rigsrad Henrik Thott 1606 ca 1675 stiftamtmand Otte Thott til Naes 1607 1656 dansk rigsrad Birgitte Thott 1610 1662 dansk oversaetter Knud Thott 1639 1702 dansk gehejmerad Tage Thott 1648 1707 dansk amtmand og landsdommer Otto Thott 1703 1785 dansk greve gehejmerad og bogsamlerSteder knyttet til slaegten RedigerTrolleholm slot tidl Eriksholm Skane Naes Skane Herlev Gavno Thotts Palae Farupgard JellingKilder RedigerPoul Bredo Grandjean Thott i Christian Blangstrup red Salmonsens Konversationsleksikon Kobenhavn J H Schultz Forlag 1915 30 Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Thott amp oldid 9314940