www.wikidata.da-dk.nina.az

Købstad En købstad er en by med særlige privilegier typisk opnået ved kongelig indvirken Symbolet på en købstad rådhuset

Købstad

En købstad er en by med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.

Symbolet på en købstad: rådhuset i Randers, Danmark

Disse privilegier indbefattede ofte

  • eneret til håndværk og handel inden for et område, læbælte,
  • ret til egen administration (altså adskilt fra oplandets),
  • ret til egen domstol,
  • fritagelse for visse skatter og endelig
  • fritagelse for militærtjeneste/værnepligt.

Derudover kunne eksempelvis religionsfrihed (kendes bl.a. fra Fredericia) være en del af privilegiet.

Siden kommunalreformen i 1970 har de danske byer, der indtil da var købstæder ingen særlig status.

Se også Rediger

Litteratur Rediger

  • Aage Aagesen: "Befolkningen" (Atlas over Danmark, bind I, 1; 1960),
  • Ejler Alkjær: "Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer" (Det danske Marked, 1942, s. 139-153),
  • Erik Arup: Danmarks Historie I-II (1925-32),
  • Byhuset. Byggeskik i købstaden, red. Curt von Jessen et al. (København 1980),
  • Steen B. Böcher: "Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri" (Geografisk Tidsskrift, 52. Bind, 1952-53, s. 33-50),
  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund (2. udgave, Akademisk Forlag 1977),
  • Jens Ole Christensen: "Fladstrand – befæstning og byudvikling" (Historie, Ny række, 18, 1989, s. 421-450),
  • Betænkning nr. 161: De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold (1956)
  • Ole Degn: "Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800" (Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 2: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),
  • Ole Degn: "Byer, hierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700" (Historie, Ny række 17, 1987, s. 527-546),
  • Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 9, 1990),
  • Ole Fenger: ""Kirker rejses alle vegne".1050-1250" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 4, 1989),
  • Hans H. Fussing: "Bybefolkningen 1600-1660. Erhvervsfordeling, ambulans, indtjeningsevne" (Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, 1, Universitetsforlaget i Aarhus 1957)
  • Viggo Hansen: "Den rurale by" (Geografisk Tidsskrift, bind 64, 1965, s. 54-69)
  • Viggo Hansen: "The pre-industrial City of Denmark" (Geografisk Tidsskrift, bind 75, 1976, s. 51-57),
  • Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 5, 1989),
  • Grethe Jacobsen: "Dansk købstadlovgivning i middelalderen" (Historie, Ny række, 19, 1991, s. 393-439),
  • Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: "Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen" (Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 1: Middelaldersteder; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977),
  • Aksel Lassen: "Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark" (Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, 5, Universitetsforlaget i Aarhus 1958),
  • Allan A. Lund: Adam af Bremens krønike (Wormanium 2000)
  • Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences, Vol. 109, Odense Universitetsforlag 1987)
  • Peter Sawyer: "Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 3, 1989),
  • Benito Scocozza: "Ved afgrundens rand. 1600-1700" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 8, 1990),
  • Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940 (Selskabet for Stationsbyforskning 1987),
  • Jens Vellev: "Peder Olsen" (Skalk 1992 nr 6, s. 13-15)
  • Jakob Ørnbjerg: "Havde godtfolk ikke været det" (Skalk 2003 nr 6, s. 28-31)

Noter Rediger

  1. Ordbog over det danske sprog: køb(')sdað] (nu kun dial. Købsted). flt. købstæder. (ænyd. købstad, -sted, glda. køpstadh, -stædh, oldn. kaupstaðr, handelsplads, købstad, mnt. kopstat || egl. blot: sted, hvor der købes, drives handel; men under indflydelse af Stad (i bet.: by) har paa grund af ordets senere bet.-forhold formen Købstad i rigsspr. i løbet af 19. aarh. fortrængt den tidligere fortrinsvis brugte form Købsted; se UnivBl.I.14. || kritik af den nye form Købstad se Bredsdorff.(Søndagen.(Følgeblad til “Dagen”). 1839.Nr.35.1. sp.1). Mynst.BlS.II.404) stedligt omraade med en nogenlunde talrig, samlet befolkning, som lever af handel, haandværk, fabriksvirksomhed, immaterielle erhverv olgn.; by (1.2); stad; spec. (emb.) om by (kommune), som er i besiddelse af visse særlige rettigheder (jf. Købstad-privilegium, -ret) og særlig styreform. Hvert Sogn i Kiøbstæderne skal . . have to Prædikere. DL.2– 4–2. De mindre smaa og ubetydelige Stæder kaldes Kjøbstæder eller Flekker. Hallager.42. enkelte . . Kiøbstæder . . naae i Alder høit op i Hedenold. Molb.DH.I.470. Købstadrettigheder (betegner) de Særrettigheder i næringsretlig Henseende, som var tillagte Købstæderne, men som nu er bortfaldne. Sal.2XV.145. || som ent. Købsted: Vil nogen være Borger i nogen Kiøbstæd. DL.3–3–1. Om Folk bar sig saadan ad . . paa Landet, dømte Birke-Dommeren dem virkelig til at være gall, indtil de blev frikiendt af en anden Ret udi Kiøbsteden. Holb.HP.I.2. Det er meget urimeligt at bringe ved 11 Junii Tiider Samvittighed med sig til Kiøbstæden. sa.Pants. I.2. Kiøbstæden Nyekøbing. Cit.1735.(Jy Saml.4R.III.260). Kongen hafde forleeden Aar begyndt at indtage eendeel af Amager Land, for der at ville oprette en nye Kiøbsted, som skulle tilsammenføyes med Kiøbenhafn. Slange.ChrIV.403. Oehl.PSkr.I.6. Sibb.II.58. *Knøsens Fader Frederik | I næste Kjøbsted Ærind fik. Wilst.D.III.9. Aakj.VB.159. Gravl.J.13. Feilb. OrdbS. (Sjæll., Falster, Fyn). komme, drage til købsted (til købsteds. OeconJourn.1758. 181), have været i købsted olgn., (nu dial.) især m. h. t. vedk. steds nærmeste købstad. mand kand ikke viide, om dend stakkels Karl er kommen noget til, thi hand har aldrig været i Kiøbsted tilforn. Holb. 11J.V.11. Han maa dog eengang komme til Kiøbstæd, at hand kand lære noget. sa.Pants.III.7. Feilb. || som ent. Købstad: (byen) lignede mer en Landsby end en Kjøbstad: de fleste Bygninger vare straatakte og klinede Avlsgaarde. Ing.PO.I.45. Et Marked i en Kjøbstad er altid en stor Festdag. Winth.Morsk.94. Fra Grønbæk brugte man dengang Randers som Købstad. OJessen.Fra GrønbækPræstegaard.(1920).47. Esp. 324. Feilb.(sdjy.). || nu ofte spec. om by (1.2), der ikke er hovedstad; provinsby; smaastad. som saa mangen Kjøbenhavner (havde han) aldrig . . set nogen Kjøbstad. Goldschm.III.113. paa engang syntes Gerhard, at han ikke gik i Hovedstaden men i den lille Købstad, som han nylig havde forladt. Drachm.F.II.135. være fra Købstaden dvs.: fra Provinsen. D&H. jf.: Kiøbenhavn (er) ingen stor Stad men en ægte Kiøbstad. Kierk.P.VIII1.49. Kjøbenhavn . . slaar En med alle en Købstads Mangler uden at besidde en Hovedstads Fortrin. Hverken stille Fred eller kraftig Frihed. EBrand. Brud.18. uegl.: disse smaa nordiske Lande er i Virkeligheden Købstæder i Smaalighed, og smaaligt sejpinende overfor deres betydeligste Aander. Brandes.XIII.377.

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En kobstad er en by med saerlige privilegier typisk opnaet ved kongelig indvirken Symbolet pa en kobstad radhuset i Randers DanmarkDisse privilegier indbefattede ofte eneret til handvaerk og handel inden for et omrade laebaelte ret til egen administration altsa adskilt fra oplandets ret til egen domstol fritagelse for visse skatter og endelig fritagelse for militaertjeneste vaernepligt Derudover kunne eksempelvis religionsfrihed kendes bl a fra Fredericia vaere en del af privilegiet 1 Siden kommunalreformen i 1970 har de danske byer der indtil da var kobstaeder ingen saerlig status Indholdsfortegnelse 1 Se ogsa 2 Litteratur 3 Noter 4 Eksterne henvisningerSe ogsa RedigerKobstaeder i Danmark Skanske kobstaeder Slesvigske kobstaeder Staeder i Sverige Norske kobstaeder Kaupang i Norge Kopinger i SverigeLitteratur RedigerAage Aagesen Befolkningen Atlas over Danmark bind I 1 1960 Ejler Alkjaer Byernes oplandstilknyttende og oplandsskabende Faktorer Det danske Marked 1942 s 139 153 Erik Arup Danmarks Historie I II 1925 32 Byhuset Byggeskik i kobstaden red Curt von Jessen et al Kobenhavn 1980 Steen B Bocher Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri Geografisk Tidsskrift 52 Bind 1952 53 s 33 50 Aksel E Christensen Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund 2 udgave Akademisk Forlag 1977 Jens Ole Christensen Fladstrand befaestning og byudvikling Historie Ny raekke 18 1989 s 421 450 Betaenkning nr 161 De bymaessige kommuner Betaenkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21 oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersogelse af de bymaessigt bebyggede sognekommuners saerlige forhold 1956 Ole Degn Danmark De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600 1800 Urbaniseringsprosessen i Norden Del 2 De anlagte steder pa 1600 1700 tallet Universitetsforlaget Oslo Bergen Tromso 1977 Ole Degn Byer hierarkier og byudvikling i Danmark 1550 1700 Historie Ny raekke 17 1987 s 527 546 Ole Feldbaek Den lange fred 1700 1800 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 9 1990 Ole Fenger Kirker rejses alle vegne 1050 1250 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 4 1989 Hans H Fussing Bybefolkningen 1600 1660 Erhvervsfordeling ambulans indtjeningsevne Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie Sprog og Litteratur 1 Universitetsforlaget i Aarhus 1957 Viggo Hansen Den rurale by Geografisk Tidsskrift bind 64 1965 s 54 69 Viggo Hansen The pre industrial City of Denmark Geografisk Tidsskrift bind 75 1976 s 51 57 Kai Horby Velstands krise og tusind baghold 1250 1400 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 5 1989 Grethe Jacobsen Dansk kobstadlovgivning i middelalderen Historie Ny raekke 19 1991 s 393 439 Henrik M Jansen Tore Nyberg og Thomas Riis Danmark Danske byers fremvaekst og udvikling i middelalderen Urbaniseringsprosessen i Norden Del 1 Middelaldersteder Universitetsforlaget Oslo Bergen Tromso 1977 Aksel Lassen Skaebnearet 1659 Hungersnod og pest over Sydvestdanmark Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie Sprog og Litteratur 5 Universitetsforlaget i Aarhus 1958 Allan A Lund Adam af Bremens kronike Wormanium 2000 Erland Porsmose De fynske landsbyers historie i dyrkningsfaellesskabets tid Odense University Studies in History and Social Sciences Vol 109 Odense Universitetsforlag 1987 Peter Sawyer Da Danmark blev Danmark Fra ca ar 700 til ca 1050 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 3 1989 Benito Scocozza Ved afgrundens rand 1600 1700 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 8 1990 Niels Peter Stilling De nye byer Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840 1940 Selskabet for Stationsbyforskning 1987 Jens Vellev Peder Olsen Skalk 1992 nr 6 s 13 15 Jakob Ornbjerg Havde godtfolk ikke vaeret det Skalk 2003 nr 6 s 28 31 Noter Rediger Ordbog over det danske sprog kob sdad nu kun dial Kobsted flt kobstaeder aenyd kobstad sted glda kopstadh staedh oldn kaupstadr handelsplads kobstad mnt kopstat egl blot sted hvor der kobes drives handel men under indflydelse af Stad i bet by har paa grund af ordets senere bet forhold formen Kobstad i rigsspr i lobet af 19 aarh fortraengt den tidligere fortrinsvis brugte form Kobsted se UnivBl I 14 kritik af den nye form Kobstad se Bredsdorff Sondagen Folgeblad til Dagen 1839 Nr 35 1 sp 1 Mynst BlS II 404 stedligt omraade med en nogenlunde talrig samlet befolkning som lever af handel haandvaerk fabriksvirksomhed immaterielle erhverv olgn by 1 2 stad spec emb om by kommune som er i besiddelse af visse saerlige rettigheder jf Kobstad privilegium ret og saerlig styreform Hvert Sogn i Kiobstaederne skal have to Praedikere DL 2 4 2 De mindre smaa og ubetydelige Staeder kaldes Kjobstaeder eller Flekker Hallager 42 enkelte Kiobstaeder naae i Alder hoit op i Hedenold Molb DH I 470 Kobstadrettigheder betegner de Saerrettigheder i naeringsretlig Henseende som var tillagte Kobstaederne men som nu er bortfaldne Sal 2XV 145 som ent Kobsted Vil nogen vaere Borger i nogen Kiobstaed DL 3 3 1 Om Folk bar sig saadan ad paa Landet domte Birke Dommeren dem virkelig til at vaere gall indtil de blev frikiendt af en anden Ret udi Kiobsteden Holb HP I 2 Det er meget urimeligt at bringe ved 11 Junii Tiider Samvittighed med sig til Kiobstaeden sa Pants I 2 Kiobstaeden Nyekobing Cit 1735 Jy Saml 4R III 260 Kongen hafde forleeden Aar begyndt at indtage eendeel af Amager Land for der at ville oprette en nye Kiobsted som skulle tilsammenfoyes med Kiobenhafn Slange ChrIV 403 Oehl PSkr I 6 Sibb II 58 Knosens Fader Frederik I naeste Kjobsted AErind fik Wilst D III 9 Aakj VB 159 Gravl J 13 Feilb OrdbS Sjaell Falster Fyn komme drage til kobsted til kobsteds OeconJourn 1758 181 have vaeret i kobsted olgn nu dial isaer m h t vedk steds naermeste kobstad mand kand ikke viide om dend stakkels Karl er kommen noget til thi hand har aldrig vaeret i Kiobsted tilforn Holb 11J V 11 Han maa dog eengang komme til Kiobstaed at hand kand laere noget sa Pants III 7 Feilb som ent Kobstad byen lignede mer en Landsby end en Kjobstad de fleste Bygninger vare straatakte og klinede Avlsgaarde Ing PO I 45 Et Marked i en Kjobstad er altid en stor Festdag Winth Morsk 94 Fra Gronbaek brugte man dengang Randers som Kobstad OJessen Fra GronbaekPraestegaard 1920 47 Esp 324 Feilb sdjy nu ofte spec om by 1 2 der ikke er hovedstad provinsby smaastad som saa mangen Kjobenhavner havde han aldrig set nogen Kjobstad Goldschm III 113 paa engang syntes Gerhard at han ikke gik i Hovedstaden men i den lille Kobstad som han nylig havde forladt Drachm F II 135 vaere fra Kobstaden dvs fra Provinsen D amp H jf Kiobenhavn er ingen stor Stad men en aegte Kiobstad Kierk P VIII1 49 Kjobenhavn slaar En med alle en Kobstads Mangler uden at besidde en Hovedstads Fortrin Hverken stille Fred eller kraftig Frihed EBrand Brud 18 uegl disse smaa nordiske Lande er i Virkeligheden Kobstaeder i Smaalighed og smaaligt sejpinende overfor deres betydeligste Aander Brandes XIII 377 Eksterne henvisninger RedigerP B Jacobsen Bidrag til Fremstilling af det danske Kiobstadvaesen under Kongerne Christian III og Frederik II Historisk Tidsskrift 1 raekke Bind 5 1844 Grethe Jacobsen Dansk kobstadlovgivning i middelalderen Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 19 1991 M Mackeprang De danske kobstaeders skattevaesen indtil begyndelsen af det 17 arhundrede Historisk Tidsskrift 7 raekke Bind 3 1900 Den digitale byport http www byhistorie dk den digitale byport aspx Kobstaedernes administration 1660 1970 Hvad er en kobstad Arkiveret 18 oktober 2006 hos Wayback Machine fra Praestos hjemmeside Svenska stader med stadsprivilegium Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kobstad amp oldid 11442317