www.wikidata.da-dk.nina.az

Moræneler er en jordart som dannes ved aflejring fra gletsjere Den er som alle moræneaflejringer usorteret og kan indeho

Moræneler

Moræneler er en jordart, som dannes ved aflejring fra gletsjere. Den er som alle moræneaflejringer usorteret og kan indeholde alle kornstørrelser. Moræneler forekommer almindeligt i de tidligere nedisede områder i Nordeuropa og Nordamerika.

Frisk brudflade i grå uforvitret moræneler med gruskorn og kalkpartikler. Den store andel af sandkorn gør overfladen ru, mens det er indholdet af lerpartikler, som gør jordarten sammenhængende, foruden plastisk, som det ses til venstre, hvor spidsen af en kniv har gjort overfladen glat.

Ofte er lag af moræneler ganske faste og anses derfor inden for bygge- og anlægsbranchen for god bæredygtig jord velegnet til fundering.

Moræneler er pga sin kornstørrelsessammensætning velegnet til agerbrug, og områder med moræneler regnes normalt som frugtbar landbrugsjord.

Historiske betegnelser Rediger

Før isteoriens fremkomst i midten af 1800-tallet anså geologerne moræneler som dannet ved en form for voldsom, syndflodsagtig oversvømmelse, og man brugte dengang betegnelsen rullestensler. Lægfolk brugte tidligere om den uforvitrede moræneler betegnelsen blåler.

Sammensætning og forekomst Rediger

Moræneler har, som alle moræner, en sammensætning som afspejler hvilke jord- og bjergarter gletsjeren har overskredet på sin vej hen til stedet hvor morænen blev aflejret. Moræneler dannes derfor kun i områder, hvor en gletsjer (blandt andet) har overskredet ældre leraflejringer, oparbejdet dem i sig og ført dem med sig. Moræneler er, som alle moræner, en blanding af mange forskellige kornstørrelser, der som andre ler-jordarter, såsom smeltevandsler, glimmerler og plastisk ler, er karakteriseret ved at have et så højt indhold af lerpartikler, at jordarten har plastiske egenskaber, hvilket vil sige at den kan formes. Dette indebærer ikke, at ler behøver at være den hyppigste kornstørrelse, for de plastiske egenskaber ses allerede ved et lerindhold på 12-15 %, svarende til et plasticitetsindeks større end 4-7 %. Med faldende lerindhold vil moræneler gradvist gå over i morænesand, som umiddelbart kan være svær at skelne fra moræneler.

Moræneler er hyppigt forekommende i tidligere nedisede områder, og den udgør de overfladenære lag i store dele af Nordamerika og Nordeuropa, foruden Danmark i Sverige især i Skåne, Norge især på Jæren, Nordtyskland og Polen og Nederlandene, de baltiske lande, England, samt under det meste af Nordsøen.

I tidligere geologiske perioder var kontinenterne pga kontinentaldriften placeret anderledes end i dag i forhold til jordklodens poler, og gamle morænelersaflejringer, såkaldte tillitter, kendes fx fra Perm-perioden i både Australien, Sydafrika og Sydamerika.

Danmark Rediger

Typisk kornstørrelsesfordeling for moræneler fra København.

Moræneler er Danmarks mest almindelige jordart, idet den udgør ca. 40 % af de overfladenære lag. Moræneler er den dominerende jordart på Fyn, Sjælland og øerne, men forekommer også i store områder i Jylland nord og øst for Hovedopholdslinien samt i et lidt mindre omfang på bakkeøerne.

Moræneler er i Danmark en sandet og siltet ler med spredte store sten og blokke. Hovedbestanddelen af sedimentet består af oparbejdet materiale fra ældre, sandede og lerede aflejringer samt andre sedimenter fra det danske område. Specielt dominerer kalk og flint i moræneler omkring Limfjorden, på det nordøstlige Djursland samt på Stevns og Møn. Fremmede sten og blokke har kildeområde henholdsvis i det sydlige Norge og Sverige samt i Østersøområdet.

Forvitret moræneler Rediger

Gråbrun forvitret moræneler med rustbelægninger.
Olivengrå forvitret moræneler med pletter af rust (rødbrun) og manganoxid (blåsort). Billedudsnit ca 12 cm × 7 cm.

Lige efter aflejring fra en gletsjer vil en morænelers farve afspejle farven af de materialer, og især den ler, som gletsjeren har oparbejdet. Dansk moræneler er i denne uforvitrede udgave oftest grå med et svagt olivengrønt skær. Efter at isen trak sig bort, er morænelagene gennem årtusinder blevet påvirkede dels af atmosfærens svagt sure nedbør og dels af plante- og dyrelivet på og i jordoverfladen, hvilket har medført dannelse af jordbundshorisonter, hvor morænen ændrer farve over mod den brunlige og gullige forvitrede udgave. Direkte sammenlignet med forvitret moræneler fremstår den uforvitrede moræneler som svagt blålig, hvilket formentlig er baggrunden bag betegnelsen blåler.

Slap moræneler Rediger

Det meste moræneler er dannet ved frismeltning af materiale fra bunden af gletsjere, og jordarten dannes derfor under det store tryk fra den overliggende is. Inden for geoteknikken regnes moræneler derfor de fleste steder som forkonsolideret, hvilket vil sige at jordarten tidligere har oplevet et større overlejringstryk end tilfældet er i dag, hvor den overliggende is er smeltet bort. Denne forkonsolidering gør moræneler meget velegnet til fundering af bygværker, idet jordarten ikke vil reagere nævneværdigt på at blive merbelastet med vægten af en bygning, så længe denne vægt ikke overstiger hvad moræneleren oplevede under vægten af istidens gletsjere.

Det er normalt kun bundmoræne, dannet under isen, som er forkonsolideret, mens topmoræne og flow till dannet ved frismeltning på isens overflade godt kan være mere blød, eller slap. Under visse omstændigheder kan også bundmoræne være slap, som det sås ved forundersøgelserne for byggeriet i 1990-erne af Vestbroen over Storebælt. Her stødte man på tykke, uregelmæssigt formede forekomster af slap moræneler, som gav anledning til bekymring mht bropillernes stabilitet. De slappe lerlag er formentlig dannet ved, at der i lokale områder lige under gletsjeren er opbygget et overtryk, dels fordi jordlagene rundt om var frosne, dels pga opstrømmende gas fra undergrunden. Når en moræne dannes i et miljø med poreovertryk, kan den ikke opnå særlig høj styrke, men bliver slap, idet poreovertrykket så at sige bærer gletsjeren og forhindrer denne i at sammenpresse morænen.

Sådanne poreovertryk opbygges gerne, hvor gletsjere glider hen over impermeable lerlag, mens det ikke sker ved sandlag og kalklag, som er mere gennemtrængelige for vand. Dette menes at være en del af forklaringen på, at moræneler i Jylland ofte er slappere end moræneler på det østlige Sjælland og i København, hvor undergrunden består af kalksten.

Sprækket moræneler Rediger

Sprækket moræneler som det sås under byggeri i 2013 på Carlsberg-grunden i København. Ved begge sider har gravemaskiner udtværet leren, men i midten ses flere både vandrette og lodrette retninger af sprækker, mange dækket med brune okkerbelægninger. Spanden øverst er 25 cm høj.

I forlængelse af den vågnende miljødebat i Danmark i 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne blev nedsivning af miljøfremmede stoffer fra fx industrigrunde genstand for miljøundersøgelser. Internationalt blev moræneler indtil da anset for at være så impermeabel, dvs uigennemtrængelig for vand, at nedsivning fra forureningskilder på morænelersområder ikke ansås for noget større problem, i modsætning til nedsivning på områder med sandaflejringer. I 1980-erne blev man imidlertid både i Nordamerika og Nordeuropa opmærksom på, at moræneler hyppigt er gennemsat af sprækker, dannet enten ved tryk fra gletsjeren eller senere ved årstidsafhængige ændringer i jordens fugtighed og styrke. Forurening viste sig at kunne sive ned gennem sådanne sprækker med ganske høj hastighed, såkaldt sprækkepermeabilitet, i sammenligning med, hvis forureningen kun kunne sive gennem en usprækket, tæt morænejordart, såkaldt matrixpermeabilitet. Dette har fået stor betydning for brugen af moræneler til bremsning af forureningsudbredelse, nedsivning og grundvandsbeskyttelse generelt.

Efter at man i løbet af 1990-erne fik en bedre forståelse af, hvordan væskebåret forurening spredes gennem sprækket moræneler, er der udviklet en række metoder til forureningsoprensning, dels vha pumpning, pneumatisk opsprækning vha gas-injektion og insitu bakteriel nedbrydning af forureningen. Tungtopløselig forurening, som fx olie eller tjære, under ét kaldet DNAPL (Dense Non-Aqueous Phase Liquid), udgør et særligt stort problem.

Men sprækkerne har også givet inspiration til nye LAR-metoder til bortskaffelse af nedbør uden om kloaksystemerne.

Moræneler som råstof Rediger

Tilpas leret og stenfattig moræneler er i tidens løb anvendt som teglværksler, til fremstilling af fx mursten.

Kalkholdig moræneler brugtes tidligere til jordforbedring, bla i det vestlige Jylland, hvor udbytterne fra agerbrug kunne øges, når de sandede jorde fik et tilskud af ler og kalk.

Moræneler på jordartskort Rediger

Find selv ud af, om der er moræneler i nærheden af hvor du bor:

Litteratur Rediger

  • Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B. og Baumann, J. (1995): Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 1, revision 1, 135 sider, ISBN 87-89833-03-1
  • Knud Erik S. Klint, Christian H. Abildtrup, Peter Gravesen, Peter Roll Jakobsen og Henrik Vosgerau (2001): Sprækkers oprindelse og udbredelse i moræneler. Vand & Jord, 8. årgang, nr. 3, s. 111-119
  • Michael Houmark-Nielsen, Karen Luise Knudsen og Nanna Noe-Nygård (2006): Istider og mellemistider. Side 255-302 i: Gunnar Larsen (red.): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, ISBN 87-02-04758-6

Noter Rediger

  1. Houmark-Nielsen m.fl. (2006), s. 262
  2. Larsen m.fl. (1995), s. 45
  3. artikel Rullestensler i: Verner Dahlerup og Det danske Sprog- og Litteraturselskab (1937): Ordbog over det danske Sprog, Bd. 17
  4. artikel Blaaler i: Verner Dahlerup og Det danske Sprog- og Litteraturselskab (1920): Ordbog over det danske Sprog, Bd. 2
  5. Houmark-Nielsen m.fl. (2006), s. 263
  6. Larsen m.fl. (1995), s. 31
  7. Distribution Of Permian Rocks. Foreign
  8. ^ Knud Erik Klint m.fl. (2011): Geologisk karakterisering af områder dækket af moræneler. ATV-møde, Vingsted, 2011-03-08 (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ moræne, artikel i DenStoreDanske
  10. Niels Krebs Ovesen, Leif D. Fuglsang og Gunnar Bagge (red.) (2006): Lærebog i Geoteknik. Polyteknisk Forlag, 415 sider
  11. ^ Niels Foged, Gunnar Larsen, Birger Larsen og Erik Thomsen (1995): An overview on engineering geological conditions at Storebælt. Proc. XI ECSMFE, Copenhagen, vol. 5, side 5.7-5.30
  12. Niels Foged og Jørgen Steenfeldt (1992): An Engineering Geological Approach to Preloaded Clay Till Properties. Konferenceberetning fra NGM 1992, Bd 1, s. 75-80
  13. Marianne Kirkegaard og Berit Madsen (1997): Styrkeforholdene i den øverste bundmoræne - set i relation til prækvartæroverfladen. Afgangsprojekt fra Institut for Geologi og Geoteknik, DTU
  14. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. juli 2007. Hentet 17. januar 2016.
  15. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. juli 2007. Hentet 17. januar 2016.
  16. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. februar 2013. Hentet 17. januar 2016.
  17. Diane Elizabeth Grady (1997): Remediation of LNAPL in a naturally fractured clay till : physical and numerical modeling. Oregon Health & Science University OHSU Digital Commons, 296 sider (Webside ikke længere tilgængelig)
  18. Camilla Christiansen og Judith Sarah Alexandra Wood (2006): Environmental Fracturing in Clay Till Deposits. Speciale fra Institute of Environment & Resources, DTU, 135 sider
  19. . Arkiveret fra originalen 10. juli 2016. Hentet 23. april 2021.
  20. Gry Sander Janniche, Annika S. Fjordbøge og Mette M. Broholm (2013): DNAPL i moræneler og kalk - vurdering af undersøgelsesmetoder og konceptuel modeludvikling Naverland 26AB, Albertslund. DTU Miljø, 109 sider
  21. Knud Erik S. Klint: Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? Eksempler på teknisk udnyttelse af jordstruktur til miljøformål
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Moraeneler er en jordart som dannes ved aflejring fra gletsjere Den er som alle moraeneaflejringer usorteret og kan indeholde alle kornstorrelser 1 Moraeneler forekommer almindeligt i de tidligere nedisede omrader i Nordeuropa og Nordamerika Frisk brudflade i gra uforvitret moraeneler med gruskorn og kalkpartikler Den store andel af sandkorn gor overfladen ru mens det er indholdet af lerpartikler som gor jordarten sammenhaengende foruden plastisk som det ses til venstre hvor spidsen af en kniv har gjort overfladen glat Ofte er lag af moraeneler ganske faste og anses derfor inden for bygge og anlaegsbranchen for god baeredygtig jord velegnet til fundering 2 Moraeneler er pga sin kornstorrelsessammensaetning velegnet til agerbrug og omrader med moraeneler regnes normalt som frugtbar landbrugsjord Indholdsfortegnelse 1 Historiske betegnelser 2 Sammensaetning og forekomst 2 1 Danmark 3 Forvitret moraeneler 4 Slap moraeneler 5 Spraekket moraeneler 6 Moraeneler som rastof 7 Moraeneler pa jordartskort 8 Litteratur 9 NoterHistoriske betegnelser RedigerFor isteoriens fremkomst i midten af 1800 tallet ansa geologerne moraeneler som dannet ved en form for voldsom syndflodsagtig oversvommelse og man brugte dengang betegnelsen rullestensler 3 Laegfolk brugte tidligere om den uforvitrede moraeneler betegnelsen blaler 4 Sammensaetning og forekomst RedigerMoraeneler har som alle moraener en sammensaetning som afspejler hvilke jord og bjergarter gletsjeren har overskredet pa sin vej hen til stedet hvor moraenen blev aflejret Moraeneler dannes derfor kun i omrader hvor en gletsjer blandt andet har overskredet aeldre leraflejringer oparbejdet dem i sig og fort dem med sig 5 Moraeneler er som alle moraener en blanding af mange forskellige kornstorrelser der som andre ler jordarter sasom smeltevandsler glimmerler og plastisk ler er karakteriseret ved at have et sa hojt indhold af lerpartikler at jordarten har plastiske egenskaber hvilket vil sige at den kan formes Dette indebaerer ikke at ler behover at vaere den hyppigste kornstorrelse for de plastiske egenskaber ses allerede ved et lerindhold pa 12 15 svarende til et plasticitetsindeks storre end 4 7 6 Med faldende lerindhold vil moraeneler gradvist ga over i moraenesand som umiddelbart kan vaere svaer at skelne fra moraeneler Moraeneler er hyppigt forekommende i tidligere nedisede omrader og den udgor de overfladenaere lag i store dele af Nordamerika og Nordeuropa foruden Danmark i Sverige isaer i Skane Norge isaer pa Jaeren Nordtyskland og Polen og Nederlandene de baltiske lande England samt under det meste af Nordsoen I tidligere geologiske perioder var kontinenterne pga kontinentaldriften placeret anderledes end i dag i forhold til jordklodens poler og gamle moraenelersaflejringer sakaldte tillitter kendes fx fra Perm perioden i bade Australien Sydafrika og Sydamerika 7 Danmark Rediger nbsp Typisk kornstorrelsesfordeling for moraeneler fra Kobenhavn Moraeneler er Danmarks mest almindelige jordart idet den udgor ca 40 af de overfladenaere lag 8 Moraeneler er den dominerende jordart pa Fyn Sjaelland og oerne men forekommer ogsa i store omrader i Jylland nord og ost for Hovedopholdslinien samt i et lidt mindre omfang pa bakkeoerne Moraeneler er i Danmark en sandet og siltet ler med spredte store sten og blokke Hovedbestanddelen af sedimentet bestar af oparbejdet materiale fra aeldre sandede og lerede aflejringer samt andre sedimenter fra det danske omrade Specielt dominerer kalk og flint i moraeneler omkring Limfjorden pa det nordostlige Djursland samt pa Stevns og Mon Fremmede sten og blokke har kildeomrade henholdsvis i det sydlige Norge og Sverige samt i Ostersoomradet 9 Forvitret moraeneler Rediger nbsp Grabrun forvitret moraeneler med rustbelaegninger nbsp Olivengra forvitret moraeneler med pletter af rust rodbrun og manganoxid blasort Billedudsnit ca 12 cm 7 cm Lige efter aflejring fra en gletsjer vil en moraenelers farve afspejle farven af de materialer og isaer den ler som gletsjeren har oparbejdet Dansk moraeneler er i denne uforvitrede udgave oftest gra med et svagt olivengront skaer Efter at isen trak sig bort er moraenelagene gennem artusinder blevet pavirkede dels af atmosfaerens svagt sure nedbor og dels af plante og dyrelivet pa og i jordoverfladen hvilket har medfort dannelse af jordbundshorisonter hvor moraenen aendrer farve over mod den brunlige og gullige forvitrede udgave Direkte sammenlignet med forvitret moraeneler fremstar den uforvitrede moraeneler som svagt blalig hvilket formentlig er baggrunden bag betegnelsen blaler Slap moraeneler RedigerDet meste moraeneler er dannet ved frismeltning af materiale fra bunden af gletsjere og jordarten dannes derfor under det store tryk fra den overliggende is 9 Inden for geoteknikken regnes moraeneler derfor de fleste steder som forkonsolideret hvilket vil sige at jordarten tidligere har oplevet et storre overlejringstryk end tilfaeldet er i dag hvor den overliggende is er smeltet bort Denne forkonsolidering gor moraeneler meget velegnet til fundering af bygvaerker idet jordarten ikke vil reagere naevnevaerdigt pa at blive merbelastet med vaegten af en bygning sa laenge denne vaegt ikke overstiger hvad moraeneleren oplevede under vaegten af istidens gletsjere 10 Det er normalt kun bundmoraene dannet under isen som er forkonsolideret mens topmoraene og flow till dannet ved frismeltning pa isens overflade godt kan vaere mere blod eller slap Under visse omstaendigheder kan ogsa bundmoraene vaere slap som det sas ved forundersogelserne for byggeriet i 1990 erne af Vestbroen over Storebaelt Her stodte man pa tykke uregelmaessigt formede forekomster af slap moraeneler som gav anledning til bekymring mht bropillernes stabilitet 11 De slappe lerlag er formentlig dannet ved at der i lokale omrader lige under gletsjeren er opbygget et overtryk dels fordi jordlagene rundt om var frosne dels pga opstrommende gas fra undergrunden Nar en moraene dannes i et miljo med poreovertryk kan den ikke opna saerlig hoj styrke men bliver slap idet poreovertrykket sa at sige baerer gletsjeren og forhindrer denne i at sammenpresse moraenen 12 11 Sadanne poreovertryk opbygges gerne hvor gletsjere glider hen over impermeable lerlag mens det ikke sker ved sandlag og kalklag som er mere gennemtraengelige for vand Dette menes at vaere en del af forklaringen pa at moraeneler i Jylland ofte er slappere end moraeneler pa det ostlige Sjaelland og i Kobenhavn hvor undergrunden bestar af kalksten 13 Spraekket moraeneler Rediger nbsp Spraekket moraeneler som det sas under byggeri i 2013 pa Carlsberg grunden i Kobenhavn Ved begge sider har gravemaskiner udtvaeret leren men i midten ses flere bade vandrette og lodrette retninger af spraekker mange daekket med brune okkerbelaegninger Spanden overst er 25 cm hoj I forlaengelse af den vagnende miljodebat i Danmark i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne blev nedsivning af miljofremmede stoffer fra fx industrigrunde genstand for miljoundersogelser Internationalt blev moraeneler indtil da anset for at vaere sa impermeabel dvs uigennemtraengelig for vand at nedsivning fra forureningskilder pa moraenelersomrader ikke ansas for noget storre problem i modsaetning til nedsivning pa omrader med sandaflejringer I 1980 erne blev man imidlertid bade i Nordamerika og Nordeuropa opmaerksom pa at moraeneler hyppigt er gennemsat af spraekker dannet enten ved tryk fra gletsjeren eller senere ved arstidsafhaengige aendringer i jordens fugtighed og styrke Forurening viste sig at kunne sive ned gennem sadanne spraekker med ganske hoj hastighed sakaldt spraekkepermeabilitet i sammenligning med hvis forureningen kun kunne sive gennem en uspraekket taet moraenejordart sakaldt matrixpermeabilitet 14 15 16 Dette har faet stor betydning for brugen af moraeneler til bremsning af forureningsudbredelse nedsivning og grundvandsbeskyttelse generelt 8 Efter at man i lobet af 1990 erne fik en bedre forstaelse af hvordan vaeskebaret forurening spredes gennem spraekket moraeneler er der udviklet en raekke metoder til forureningsoprensning dels vha pumpning 17 pneumatisk opspraekning vha gas injektion 18 og insitu bakteriel nedbrydning af forureningen 19 Tungtoploselig forurening som fx olie eller tjaere under et kaldet DNAPL Dense Non Aqueous Phase Liquid udgor et saerligt stort problem 20 Men spraekkerne har ogsa givet inspiration til nye LAR metoder til bortskaffelse af nedbor uden om kloaksystemerne 21 Moraeneler som rastof RedigerTilpas leret og stenfattig moraeneler er i tidens lob anvendt som teglvaerksler til fremstilling af fx mursten Kalkholdig moraeneler brugtes tidligere til jordforbedring bla i det vestlige Jylland hvor udbytterne fra agerbrug kunne oges nar de sandede jorde fik et tilskud af ler og kalk Moraeneler pa jordartskort RedigerFind selv ud af om der er moraeneler i naerheden af hvor du bor Jordartskort over Danmark i 1 200 000 GEUS Jordartskort over Sverige i 1 1 000 000 Sveriges geologiska undersokning i Kortvisare vaelg Jordarter Jordartskort over Norge Norges geologiske undersokelse Vaelg Kart Norges geologiske undersokelse Losmassegeologi Jordartskort over Storbritannien Geology of Britain Viewer British Geological Survey Jordartskort over Tyskland BGR Geologische Ubersichtskarte 1 200 000 GUK 200 Litteratur RedigerLarsen G Frederiksen J Villumsen A Fredericia J Gravesen P Foged N Knudsen B og Baumann J 1995 Vejledning i Ingeniorgeologisk provebeskrivelse Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 1 revision 1 135 sider ISBN 87 89833 03 1 Knud Erik S Klint Christian H Abildtrup Peter Gravesen Peter Roll Jakobsen og Henrik Vosgerau 2001 Spraekkers oprindelse og udbredelse i moraeneler Vand amp Jord 8 argang nr 3 s 111 119 Michael Houmark Nielsen Karen Luise Knudsen og Nanna Noe Nygard 2006 Istider og mellemistider Side 255 302 i Gunnar Larsen red Naturen i Danmark Geologien Gyldendal ISBN 87 02 04758 6Noter Rediger Houmark Nielsen m fl 2006 s 262 Larsen m fl 1995 s 45 artikel Rullestensler i Verner Dahlerup og Det danske Sprog og Litteraturselskab 1937 Ordbog over det danske Sprog Bd 17 artikel Blaaler i Verner Dahlerup og Det danske Sprog og Litteraturselskab 1920 Ordbog over det danske Sprog Bd 2 Houmark Nielsen m fl 2006 s 263 Larsen m fl 1995 s 31 Distribution Of Permian Rocks Foreign a b Knud Erik Klint m fl 2011 Geologisk karakterisering af omrader daekket af moraeneler ATV mode Vingsted 2011 03 08 Webside ikke laengere tilgaengelig a b moraene artikel i DenStoreDanske Niels Krebs Ovesen Leif D Fuglsang og Gunnar Bagge red 2006 Laerebog i Geoteknik Polyteknisk Forlag 415 sider a b Niels Foged Gunnar Larsen Birger Larsen og Erik Thomsen 1995 An overview on engineering geological conditions at Storebaelt Proc XI ECSMFE Copenhagen vol 5 side 5 7 5 30 Niels Foged og Jorgen Steenfeldt 1992 An Engineering Geological Approach to Preloaded Clay Till Properties Konferenceberetning fra NGM 1992 Bd 1 s 75 80 Marianne Kirkegaard og Berit Madsen 1997 Styrkeforholdene i den overste bundmoraene set i relation til praekvartaeroverfladen Afgangsprojekt fra Institut for Geologi og Geoteknik DTU Larry D McKay John A Cherry og Robert W Gillham 1993 Field Experiments in a Fractured Clay Till 1 Hydaulic Conductivity and Fracture Aperture Water Resources Research Vol 29 No 4 side 1149 1162 PDF Arkiveret fra originalen PDF 12 juli 2007 Hentet 17 januar 2016 Larry D McKay Robert W Gillham og John A Cherry 1993 Field Experiments in a Fractured Clay Till 2 Solute and Colloid Transport Water Resources Research Vol 29 No 12 side 3879 3890 PDF Arkiveret fra originalen PDF 12 juli 2007 Hentet 17 januar 2016 Peter Gravesen Knud Erik S Klint Ole Stig Jacobsen William G Harrar Gitte Felding Peter Jorgensen Inge Fomsgaard og Niels H Spliid 2000 Transport af vand og pesticider i opspraekket moraeneler Miljoforskning Nr 42 s 6 9 PDF Arkiveret fra originalen PDF 25 februar 2013 Hentet 17 januar 2016 Diane Elizabeth Grady 1997 Remediation of LNAPL in a naturally fractured clay till physical and numerical modeling Oregon Health amp Science University OHSU Digital Commons 296 sider Webside ikke laengere tilgaengelig Camilla Christiansen og Judith Sarah Alexandra Wood 2006 Environmental Fracturing in Clay Till Deposits Speciale fra Institute of Environment amp Resources DTU 135 sider Niels Dossing Overheu Julie Chambon og Katerina Tsitonaki 2012 Practical tool for enhanced reductive dechlorination design in clay till 21 sider med omfattende litteraturliste Arkiveret fra originalen 10 juli 2016 Hentet 23 april 2021 Gry Sander Janniche Annika S Fjordboge og Mette M Broholm 2013 DNAPL i moraeneler og kalk vurdering af undersogelsesmetoder og konceptuel modeludvikling Naverland 26AB Albertslund DTU Miljo 109 sider Knud Erik S Klint Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning Hvilken jordstruktur er hensigtsmaessig Eksempler pa teknisk udnyttelse af jordstruktur til miljoformal Hentet fra https da wikipedia org w index php title Moraeneler amp oldid 11550952