www.wikidata.da-dk.nina.az

Zacharias Topelius Denne artikel eller dette afsnit er forældet Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt op

Zacharias Topelius

Zacharias Topelius (født 14. januar 1818, død 12. marts 1898) var en finlandssvensk digter og historiker, søn af Zacharias Topelius den ældre.

Zacharias Topelius

1889
Personlig information
Født 14. januar 1818
Nykarleby, Finland
Død 12. marts 1898 (80 år)
Sipoo, Finland
Gravsted Hietaniemi kirkegård
Nationalitet Finsk
Bopæl Kuddnäs, Helsinki, Björkudden, Oulu
Far Zacharias Topelius d.æ.
Mor Catharina Sofia Topelius
Ægtefælle Emilie Topelius
Børn Toini Topelius,
Eva Acke
Familie Michael Toppelius (bedstefar)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Helsinki Universitet (fra 1833)
Medlem af Finsk antikvarisk samfund,
Lördagssällskapet
Beskæftigelse Professor, journalist, historiker, skribent, børnebogsforfatter, digter
Fagområde Journalistik, børne- og ungdomslitteratur, historie
Arbejdsgiver Helsingfors Tidningar (1841-1860), Helsinki Universitet (til 1878)
Arbejdssted Helsinki
Kendte værker Boken om vårt land, Fältskärns berättelser, Läsning för barn
Genre Børnelitteratur, skønlitteratur, poesi
Påvirket af H.C. Andersen, Walter Scott, Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kungliga priset (1873),
Svenska Akademiens stora pris (1886),
Sankt Annas Orden, 2. klasse (1877),
Sankt Annas Orden, 3. klasse (1862),
2. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1866) med flere
Signatur
Eksterne henvisninger
Zacharias Topelius' hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Akademisk karriere Rediger

Han blev student 1833, magister 1840, licentiat 1844, dr. phil 1847 og professor i historie i Helsingfors fra 1853 til 1878.

Privatliv Rediger

Topelius fik en udmærket opdragelse, og han stiftede tidlig indgående bekendtskab med den svenske og europæiske litteratur, som øvede så stærk indflydelse på hans udvikling, at han optrådte som digter, før han blev student. Kort efter at han var blevet magister, var han saa heldig at blive redaktør af Helsingfors tidningar, og da hans økonomiske kår således bedredes, giftede han sig 1845. Året efter ansattes han som lærer og biblioteksassistent, og derved kom han i berøring med almindelig menneskers liv, hvilket indvirkede på hans litterære produktion.

Den nationale vækkelse Rediger

Topelius blev optaget af spørgsmålet om Finlands nationale identitet og det finske folks fremtid. Da han udgav »Ljungblommor« (1845), stod han derfor over for et vendepunkt i sit liv, hvilket også viser sig derved, at han senere udelod størstedelen af denne digtsamling i de senere samlede udgaver af sin digtning. Det nationale element viser sig særlig i hans egenskab af avisredaktør. Topelius satte skel i den finske journalistiks historie ved sine »Leopoldinerbreve«, hvor alle tidens brændende spørgsmål behandles. Med forkærlighed dvæler han ved arbejderspørgsmål, Spørgsmaal om forædlende folkefornøjelse osv., men samtidig følges den finsk-nationale sag med interesse, hvorom bl.a. hans opråb »Till Finlands mödrar« om at lære børnene at elske deres land og sprog vidner. Endelig giver han oversigter over udlandets historie, og gennem artiklerne om Europas kulturbevægelser går en kraftig opfordring til hans landsmænd om at tilegne sig det mest værdifulde fra den europæiske kultur. Efter revolutionerne i 1848 bliver det en stadig fordring i retning af selvovervindelse til fordel for det finske folk, som gennemtrænger både hans journalistiske produktion og hans digtning.

»Våren 1848«, »Finlands namn«, »Studentvisa« (1852) og »I mörka tider« betegner Topelius opfattelse af individets ringhed i forhold til den idé, som skal befordres, og det er samme anskuelse, som fremtræder i de historiske noveller, »Gamla baron på Rautakylä« (1845), »Hertiginnan af Finland« (1850). I 1851 påbegynder han udgivelsen af romancyklusen »Fältskärns berättelser«, der omfatter seks bind (1853—67) og indeholder et finsk-svensk romantisk-historisk billedgalleri fra Gustaf 2. Adolf til Gustaf IIIs Dage. Hans forkærlighed for det mystiske fremtræder her i blandingen af spændende eventyr, brogede scenerier, som er forenet under hans optimisme, sandhedskærlighed og idealistiske retfærdighedstrang. Han har her særlig valgt ungdommen og folket til genstand for sine skildringer, og denne følelse for det enkle og naturlige har gjort Topelius særlig egnet til at være fortæller for børn. Han begyndte sin børnebogsproduktion med 4 samlinger af »Sagor« (1847, 1848, 1849, 1852), i hvilke han giver en klar og enkel fremstilling af de ledende ideer, som har sat hans stemningsliv i svingninger.

Dramatiker Rediger

Topelius bevægede sig ind på et nyt litterært område, da han i 1850’erne begyndte at dramatisere sin novelle »Gamla baron« og derefter skrev enkelte skuespil, librettoer og proverber.

Samfundsdebattør Rediger

Han deltog i tidens storpolitiske debat under Krimkrigen mellem Vestmagterne og Rusland. I Digtet »Den första blodsdroppen« (1854) og flere artikler samt i »Sylvias visor« udtaler han sig tydeligt og skarpt om Finlands Stilling til Rusland under Krimkrigen, og i den tredje samling af »Ljungblommor« (1854) findes tillige digte, hvori han udtaler sig forhåbningsfuldt, en tone, som anslås endnu kraftigere i digtene »Islossningen i Uleå elf«, »Saima kanal« og i flere digte fra 1856. Topelius håb blev imidlertid beskæmmet, det var kun under anvendelsen af den alleryderste forsigtighed, at han beholdt sit professorat og kunne udgive sit dagblad.

Religiøsitet og børneopdragelse Rediger

Da han endelig 1860 så sig nødsaget til at opgive sin avis, kunne han se tilbage på en meget betydelig virksomhed både som redaktør og forfatter, og hans arbejdsevne toges meget stærkt i brug ved universitetet og ved forskellige andre hverv. Men han fandt dog tid til fortsat digtning og til udarbejdelse af indlæg om dagens vigtigste problemer. Han hilser med glæde enkelte kulturelle fremskridt, men efterhånden fremtræder et religiøst element meget stærkt, hvilket særlig kom til sin ret under hans virksomhed som medlem af salmebogskommissionen og under hans udarbejdelse af »Evangelium för barnen« (1893), en udlægning af kirkeårets Evangelier. Men tillige gjorde hans religiøsitet sig gældende i hans senere omarbejdelser af ældre Ting. Det kunne ikke undgås, at hans udtalelser ofte stødte an mod opinionen; men efterhånden blev det dog anerkendt af et flertal at han i hovedsagen havde retten på sin side i den store sprogstrid mellem svensk og finsk og striden om børneopdragelse.

Hans 70- og 80-årsfødselsdage blev nationale festdage, hvorom et stort antal festpublikationer bærer Vidne. Han stod da for den almindelige bevidsthed som den sidste repræsentant for den finske litterære storhedstid, og man følte, så længe han levede, at hans navn var et værn mod de tunge tider, som brød frem. Men kort efter den sidste festdag sygnede han hen og døde knap to måneder efter.

Vurdering Rediger

Topelius tilhørte romantikken helt og holdent. Fædrelandskærligheden er det centrum, om hvilket stærke etiske og religiøse følelser slynger sig. Sammensatte følelser er ham fremmede; hvor han mest er sig selv, fornemmer læseren et friskt pust af lune og ungdomsfriskhed og en varm naturglæde. Derfor blev han digter for børn og usammensatte naturer.

Bibliografi (i udvalg) Rediger

Børnebøger Rediger

  • Serien Läsning for barn i 8 bind (1865—96)

Romaner Rediger

  • To historiske romancyklusser

Digte Rediger

Faglitteratur og essays Rediger

  • Naturens bok (1856)
  • Boken om vort land (1875)
  • Blad ur min tänkebok (1898)

Dramatik Rediger

  • Regina von Emeritz (1854)

Topelius Samlade skrifter udkom i 4 serier 1899—1912.

Kilder Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

  1. Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsvaerk Salmonsens Konversationsleksikon og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet Hvis teksten er opdateret kan denne skabelon fjernes Se artiklens diskussionsside eller historik Laer hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked Zacharias Topelius fodt 14 januar 1818 dod 12 marts 1898 var en finlandssvensk digter og historiker son af Zacharias Topelius den aeldre Zacharias Topelius1889Personlig informationFodt14 januar1818 Nykarleby FinlandDod12 marts1898 80 ar Sipoo FinlandGravstedHietaniemi kirkegardNationalitetFinskBopaelKuddnas Helsinki Bjorkudden OuluFarZacharias Topelius d ae MorCatharina Sofia TopeliusAEgtefaelleEmilie TopeliusBornToini Topelius Eva AckeFamilieMichael Toppelius bedstefar Uddannelse og virkeUddannelses stedHelsinki Universitet fra 1833 Medlem afFinsk antikvarisk samfund Lordagssallskapet 1 BeskaeftigelseProfessor journalist historiker skribent bornebogsforfatter digterFagomradeJournalistik borne og ungdomslitteratur historieArbejdsgiverHelsingfors Tidningar 2 1841 1860 Helsinki Universitet til 1878 ArbejdsstedHelsinkiKendte vaerkerBoken om vart land 3 Faltskarns berattelser 4 Lasning for barn 5 GenreBornelitteratur skonlitteratur poesiPavirket afH C Andersen Walter Scott Georg Wilhelm Friedrich HegelNomineringer og priserUdmaerkelserKungliga priset 1873 Svenska Akademiens stora pris 1886 Sankt Annas Orden 2 klasse 1877 Sankt Annas Orden 3 klasse 1862 2 klasse af Sankt Stanislaus ordenen 1866 med flereSignaturEksterne henvisningerZacharias Topelius hjemmesideInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Akademisk karriere 2 Privatliv 3 Den nationale vaekkelse 4 Dramatiker 5 Samfundsdebattor 6 Religiositet og borneopdragelse 7 Vurdering 8 Bibliografi i udvalg 8 1 Borneboger 8 2 Romaner 8 3 Digte 8 4 Faglitteratur og essays 8 5 Dramatik 9 Kilder 10 Eksterne henvisningerAkademisk karriere RedigerHan blev student 1833 magister 1840 licentiat 1844 dr phil 1847 og professor i historie i Helsingfors fra 1853 til 1878 Privatliv RedigerTopelius fik en udmaerket opdragelse og han stiftede tidlig indgaende bekendtskab med den svenske og europaeiske litteratur som ovede sa staerk indflydelse pa hans udvikling at han optradte som digter for han blev student Kort efter at han var blevet magister var han saa heldig at blive redaktor af Helsingfors tidningar og da hans okonomiske kar saledes bedredes giftede han sig 1845 Aret efter ansattes han som laerer og biblioteksassistent og derved kom han i beroring med almindelig menneskers liv hvilket indvirkede pa hans litteraere produktion Den nationale vaekkelse RedigerTopelius blev optaget af sporgsmalet om Finlands nationale identitet og det finske folks fremtid Da han udgav Ljungblommor 1845 stod han derfor over for et vendepunkt i sit liv hvilket ogsa viser sig derved at han senere udelod storstedelen af denne digtsamling i de senere samlede udgaver af sin digtning Det nationale element viser sig saerlig i hans egenskab af avisredaktor Topelius satte skel i den finske journalistiks historie ved sine Leopoldinerbreve hvor alle tidens braendende sporgsmal behandles Med forkaerlighed dvaeler han ved arbejdersporgsmal Sporgsmaal om foraedlende folkefornojelse osv men samtidig folges den finsk nationale sag med interesse hvorom bl a hans oprab Till Finlands modrar om at laere bornene at elske deres land og sprog vidner Endelig giver han oversigter over udlandets historie og gennem artiklerne om Europas kulturbevaegelser gar en kraftig opfordring til hans landsmaend om at tilegne sig det mest vaerdifulde fra den europaeiske kultur Efter revolutionerne i 1848 bliver det en stadig fordring i retning af selvovervindelse til fordel for det finske folk som gennemtraenger bade hans journalistiske produktion og hans digtning Varen 1848 Finlands namn Studentvisa 1852 og I morka tider betegner Topelius opfattelse af individets ringhed i forhold til den ide som skal befordres og det er samme anskuelse som fremtraeder i de historiske noveller Gamla baron pa Rautakyla 1845 Hertiginnan af Finland 1850 I 1851 pabegynder han udgivelsen af romancyklusen Faltskarns berattelser der omfatter seks bind 1853 67 og indeholder et finsk svensk romantisk historisk billedgalleri fra Gustaf 2 Adolf til Gustaf IIIs Dage Hans forkaerlighed for det mystiske fremtraeder her i blandingen af spaendende eventyr brogede scenerier som er forenet under hans optimisme sandhedskaerlighed og idealistiske retfaerdighedstrang Han har her saerlig valgt ungdommen og folket til genstand for sine skildringer og denne folelse for det enkle og naturlige har gjort Topelius saerlig egnet til at vaere fortaeller for born Han begyndte sin bornebogsproduktion med 4 samlinger af Sagor 1847 1848 1849 1852 i hvilke han giver en klar og enkel fremstilling af de ledende ideer som har sat hans stemningsliv i svingninger Dramatiker RedigerTopelius bevaegede sig ind pa et nyt litteraert omrade da han i 1850 erne begyndte at dramatisere sin novelle Gamla baron og derefter skrev enkelte skuespil librettoer og proverber Samfundsdebattor RedigerHan deltog i tidens storpolitiske debat under Krimkrigen mellem Vestmagterne og Rusland I Digtet Den forsta blodsdroppen 1854 og flere artikler samt i Sylvias visor udtaler han sig tydeligt og skarpt om Finlands Stilling til Rusland under Krimkrigen og i den tredje samling af Ljungblommor 1854 findes tillige digte hvori han udtaler sig forhabningsfuldt en tone som anslas endnu kraftigere i digtene Islossningen i Ulea elf Saima kanal og i flere digte fra 1856 Topelius hab blev imidlertid beskaemmet det var kun under anvendelsen af den alleryderste forsigtighed at han beholdt sit professorat og kunne udgive sit dagblad Religiositet og borneopdragelse RedigerDa han endelig 1860 sa sig nodsaget til at opgive sin avis kunne han se tilbage pa en meget betydelig virksomhed bade som redaktor og forfatter og hans arbejdsevne toges meget staerkt i brug ved universitetet og ved forskellige andre hverv Men han fandt dog tid til fortsat digtning og til udarbejdelse af indlaeg om dagens vigtigste problemer Han hilser med glaede enkelte kulturelle fremskridt men efterhanden fremtraeder et religiost element meget staerkt hvilket saerlig kom til sin ret under hans virksomhed som medlem af salmebogskommissionen og under hans udarbejdelse af Evangelium for barnen 1893 en udlaegning af kirkearets Evangelier Men tillige gjorde hans religiositet sig gaeldende i hans senere omarbejdelser af aeldre Ting Det kunne ikke undgas at hans udtalelser ofte stodte an mod opinionen men efterhanden blev det dog anerkendt af et flertal at han i hovedsagen havde retten pa sin side i den store sprogstrid mellem svensk og finsk og striden om borneopdragelse Hans 70 og 80 arsfodselsdage blev nationale festdage hvorom et stort antal festpublikationer baerer Vidne Han stod da for den almindelige bevidsthed som den sidste repraesentant for den finske litteraere storhedstid og man folte sa laenge han levede at hans navn var et vaern mod de tunge tider som brod frem Men kort efter den sidste festdag sygnede han hen og dode knap to maneder efter Vurdering RedigerTopelius tilhorte romantikken helt og holdent Faedrelandskaerligheden er det centrum om hvilket staerke etiske og religiose folelser slynger sig Sammensatte folelser er ham fremmede hvor han mest er sig selv fornemmer laeseren et friskt pust af lune og ungdomsfriskhed og en varm naturglaede Derfor blev han digter for born og usammensatte naturer Bibliografi i udvalg RedigerBorneboger Rediger Serien Lasning for barn i 8 bind 1865 96 Romaner Rediger To historiske romancyklusserDigte Rediger nbsp Tekst mangler hjaelp os med at skrive tekstenFaglitteratur og essays Rediger Naturens bok 1856 Boken om vort land 1875 Blad ur min tankebok 1898 Dramatik Rediger Regina von Emeritz 1854 Topelius Samlade skrifter udkom i 4 serier 1899 1912 Kilder RedigerTopelius Zacharias i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1927 Eksterne henvisninger RedigerZacharias Topelius pa gravsted dk Navnet er anfort pa bokmal og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk Navnet er anfort pa svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk Navnet er anfort pa svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk Navnet er anfort pa svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk Navnet er anfort pa svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Zacharias Topelius amp oldid 11045028