www.wikidata.da-dk.nina.az

Kattegat svensk t er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca 21 000 km I nord står det via Skagerrak i

Kattegat

Kattegat (svensk: Kattegatt) er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca. 21.000 km². I nord står det via Skagerrak i forbindelse med Nordsøen og i syd med Østersøen gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund. Mod vest har det desuden forbindelse med Nordsøen gennem Limfjorden.

Kattegat mellem Danmark og Sverige
Satellitbillede af Kattegat.

Kattegats nordlige grænse mod Skagerrak går ved en linje mellem Grenen og Paternosterskærene NV for Marstrand, og det afgrænses i syd mod Lillebælt af linjen Bjørnsknude-Æbelø, mod Storebælt af linjen Fyns Hoved-Røsnæs og mod Øresund af linjen Gilbjerg Hoved-Kullen, ifølge visse kilder[kilde mangler].

Etymologi

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi og Nudansk Ordbog stammer navnet fra de hollandske ord kat (kat) og gat (hul, gat). Det er afledt af senmiddelalderlig søfartsjargon, hvor kaptajnerne på Hanseforbundets handelsflåder plejede at sammenligne de danske sunde (Storebælt, Lillebælt og Øresund) med et hul så snævert, at selv en kat ville have vanskeligheder ved at klemme sig igennem, ikke mindst på grund af de mange rev og smulte vande, hvilket også talrige gamle skibsvrag minder om. Engang var de farbare vande blot 3,84 kilometer brede. Den københavnske gade Kattesundet har en sammenlignelig etymologi og betegner ligeledes en "snæver passage".

Et gammeldags dansk navn for både Skagerrak og Kattegat var Norgeshav, medens nordmændene omvendt i de gamle sagaer bruger betegnelsen Jótlandshaf ("Jyllandshav"). Antikkens forfattere betegnede den med det latinske navn Sinus Codanus.

Farvandsbeskrivelse

Til Kattegat løber Gudenåen fra Danmark, og fra Sverige udmunder Götaelven ved Göteborg samt elvene Lagan, Nissan, Ätran og Viskan fra Halland. Øerne Anholt og Læsø med tilhørende grunde deler det nordlige Kattegat i Vester- og Østerrenden. Vesterrenden, som mellem Læsø og Jylland hedder Læsø rende, er lavest med største havdybder på 10-20 m og mange grunde med kun 6-9 m vand.

Østerrenden er langt dybere, idet den ud for Marstrand er lidt over 100 m og sydpå over 50 m over lange strækninger. Også her ligger der dog grunde som f.eks. Fladen grund (6,5 m) og Lille Middelgrund (5,5 m). Kattegat syd for Anholt har en dybde på 20-43 meter, også med større og mindre grunde, som Store Middelgrund (6,5 m), Lysegrunden (6 m), Hasten grund (2 m) og Schultzes grund (3 m). Her ligger også øerne Hjelm ved den jyske kyst og Hesselø nord for Sjælland. De dybe dele fortsætter dels ned i Øresund og dels gennem Samsø Bælt mellem Samsø og Sjælland til Storebælt. I den sydvestlige del af Kattegat er farvandet meget afvekslende med dybe render, mange grunde og flere småøer.

På den jyske kyst danner Kattegat indskæringerne Ålbæk bugt mod nord mellem Grenen og Frederikshavn og Ålborg Bugt mellem Stensnæs, Læsø og Djursland, hvorfra Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord udgår. Sydligere er det Ebeltoft vig, Århusbugten med Begtrup vig og Kalø vig samt Horsens fjord. Mod syd findes indskæringerne Odense fjord og Sejerø bugt.

På Kattegats østlige kyst mod Sverige er de største indskæringer Älvefjorden, Kungsbackafjorden, Laholmsbukten og Skälderviken. Nord for Varberg er kysten en skærgårdskyst.

Kattegat er i vore dage et særdeles opmålt og afmærket farvand, hvor alle grunde og rev er godt markeret ved hjælp af fyr eller bøjer.

Besejling

Omkring 70.000 skibe sejler på Kattegat om året, og trafikken ledes i adskilte ruter for øget sikkerhed.

Især det østlige Kattegat er en "hovedvej" for skibsfarten med stor trafik til Østersøen (via Storebælt) og Kattegats største havn i Göteborg, og på forbindelsen mellem Øresund (med Københavns havn) og Skagerrak/Nordsøen foruden en hel del lokaltrafik mellem farvandets havne. Der er desuden en del færgeforbindelser, som krydser Kattegat, hvoriblandt kan nævnes ruten Frederikshavn-Göteborg samt ruter til Norge fra København, Frederikshavn og Kiel. I den sydvestlige del af Kattegat findes den direkte færgeforbindelse mellem Sjællands Odde og både Århus og Ebeltoft i Jylland.

I stille vejr er der i Kattegat en nordgående strøm af brakvand i overfladen og en sydgående, mere saltholdig strøm dybere. Saliniteten i Kattegat er omkring 20 promille, idet overfladevandet ligger mellem 16-21 promille og bundvandet på ca. 30-31 promille. Kattegat har meget ringe tidevand med en forskel på ebbe og flod på kun 10-30 cm. I strenge vintre kan Kattegat være frosset til, men sjældent så meget, at skibsfarten helt ophører.[kilde mangler]

Fiskeri

Kattegat har altid været et vigtigt fiskefarvand med fangst af især rødspætter, torsk, sild og makrel. Tidligere fangedes også en del tun, men det sker nu kun sjældent. Der foregår desuden fangst af hummer (jomfruhummer) ved Anholt og Læsø.[kilde mangler]

Kattegat blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene – herunder også Østersøen – udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram (UNEP) på grund af den store tilførsel af kvælstof og det deraf følgende og tilbagevendende iltsvind.[kilde mangler]

Naturbeskyttelse

Store dele af Kattegat er i dag underlagt naturbeskyttelse via diverse konventioner, som for eksempel Natura 2000, EU-habitatområder, fuglebeskyttelse- og Ramsar områder eller blot almindelig beskyttelse og fredning. Blandt de store områder kan nævnes Ålborg Bugt (F112 på 177.360 ha), havet syd for Læsø (H9, F10, R10 på 102.714 ha inkl. strandenge), havet nord for Anholt (H42, F32, R12 på 47.878 ha inkl. Anholt selv), Sejerø Bugt (ca. 44.500 ha inkl. de omkringliggende områder), Horsens Fjord og havet øst herfor (45.823 ha), Lillebælt (H96, F47, R15, på 35.043 ha) og det centrale Storebælt (H100, F73, F98 på 62.311 ha inkl. Vresen).

Øer i Kattegat

Göteborgs nordlige skærgård Göteborgs sydlige skærgård Hallandskysten Ydre del (nordøst for Sjællands Odde/Ebeltoft) Indre del (mellem Fyn, Sjælland og Jylland)
  • Rörö
  • Hyppeln
  • Källö-Knippla
  • Hälsö
  • Björkö
  • Öckerö
  • Kalvsund
  • Hönö
  • Grötö
  • Fotö
  • Vinga
  • samt flere mindre eller ubeboede øer.
  • Galterö
  • Brännö
  • Rivö
  • Asperö
  • Köpstadsö
  • Stora Knarrholmen
  • Stora Rösö
  • Stora Känsö
  • Vargö
  • Styrsö
  • Donsö
  • Sjumansholmen
  • Kärholmen
  • Vrångö
  • samt flere mindre eller ubeboede øer.
  • Vendelsö
  • Lyngaskär
  • Hallands Väderö (der hører til Skåne)
  • samt flere mindre eller ubeboede øer.

Koordinater: 57°N 11°Ø / 57°N 11°Ø / 57; 11

Se også

Referencer

  1. Den Store Danske Encyklopædi (2004), CD-ROM-udgave, København: Gyldendal, opslaget Kattegat.
  2. Nudansk Ordbog (1993), 15. udgave, 2. oplag, København: Politikens Forlag, opslaget Kattegat.
  3. "Ruter Kattegat og Skagerrak". www.soefartsstyrelsen.dk. Søfartsstyrelsen.
  4. "Søfartsstyrelsen fremlægger effekten af nye skibsruter". www.soefartsstyrelsen.dk. 15. maj 2023.
  5. Natura 2000 25. maj 2013 hos Wayback Machine Miljøministeriet (Naturstyrelsen)
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Kattegat
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kattegat svensk Kattegatt er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal pa ca 21 000 km I nord star det via Skagerrak i forbindelse med Nordsoen og i syd med Ostersoen gennem Lillebaelt Storebaelt og Oresund Mod vest har det desuden forbindelse med Nordsoen gennem Limfjorden Kattegat mellem Danmark og SverigeSatellitbillede af Kattegat Kattegats nordlige graense mod Skagerrak gar ved en linje mellem Grenen og Paternosterskaerene NV for Marstrand og det afgraenses i syd mod Lillebaelt af linjen Bjornsknude AEbelo mod Storebaelt af linjen Fyns Hoved Rosnaes og mod Oresund af linjen Gilbjerg Hoved Kullen ifolge visse kilder kilde mangler Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Farvandsbeskrivelse 3 Besejling 4 Fiskeri 5 Naturbeskyttelse 6 Oer i Kattegat 7 Se ogsa 8 ReferencerEtymologi RedigerIfolge Den Store Danske Encyklopaedi og Nudansk Ordbog stammer navnet fra de hollandske ord kat kat og gat hul gat Det er afledt af senmiddelalderlig sofartsjargon hvor kaptajnerne pa Hanseforbundets handelsflader plejede at sammenligne de danske sunde Storebaelt Lillebaelt og Oresund med et hul sa snaevert at selv en kat ville have vanskeligheder ved at klemme sig igennem ikke mindst pa grund af de mange rev og smulte vande hvilket ogsa talrige gamle skibsvrag minder om 1 2 Engang var de farbare vande blot 3 84 kilometer brede Den kobenhavnske gade Kattesundet har en sammenlignelig etymologi og betegner ligeledes en snaever passage Et gammeldags dansk navn for bade Skagerrak og Kattegat var Norgeshav medens nordmaendene omvendt i de gamle sagaer bruger betegnelsen Jotlandshaf Jyllandshav Antikkens forfattere betegnede den med det latinske navn Sinus Codanus Farvandsbeskrivelse RedigerTil Kattegat lober Gudenaen fra Danmark og fra Sverige udmunder Gotaelvenved Goteborg samt elvene Lagan Nissan Atran og Viskan fra Halland Oerne Anholt og Laeso med tilhorende grunde deler det nordlige Kattegat i Vester og Osterrenden Vesterrenden som mellem Laeso og Jylland hedder Laeso rende er lavest med storste havdybder pa 10 20 m og mange grunde med kun 6 9 m vand Osterrenden er langt dybere idet den ud for Marstrand er lidt over 100 m og sydpa over 50 m over lange straekninger Ogsa her ligger der dog grunde som f eks Fladen grund 6 5 m og Lille Middelgrund 5 5 m Kattegat syd for Anholt har en dybde pa 20 43 meter ogsa med storre og mindre grunde som Store Middelgrund 6 5 m Lysegrunden 6 m Hasten grund 2 m og Schultzes grund 3 m Her ligger ogsa oerne Hjelm ved den jyske kyst og Hesselo nord for Sjaelland De dybe dele fortsaetter dels ned i Oresund og dels gennem Samso Baelt mellem Samso og Sjaelland til Storebaelt I den sydvestlige del af Kattegat er farvandet meget afvekslende med dybe render mange grunde og flere smaoer Pa den jyske kyst danner Kattegat indskaeringerne Albaek bugt mod nord mellem Grenen og Frederikshavn og Alborg Bugt mellem Stensnaes Laeso og Djursland hvorfra Limfjorden Mariager Fjord og Randers Fjord udgar Sydligere er det Ebeltoft vig Arhusbugten med Begtrup vig og Kalo vig samt Horsens fjord Mod syd findes indskaeringerne Odense fjord og Sejero bugt Pa Kattegats ostlige kyst mod Sverige er de storste indskaeringer Alvefjorden Kungsbackafjorden Laholmsbukten og Skalderviken Nord for Varberg er kysten en skaergardskyst Kattegat er i vore dage et saerdeles opmalt og afmaerket farvand hvor alle grunde og rev er godt markeret ved hjaelp af fyr eller bojer Besejling RedigerOmkring 70 000 skibe sejler pa Kattegat om aret og trafikken ledes i adskilte ruter for oget sikkerhed 3 4 Isaer det ostlige Kattegat er en hovedvej for skibsfarten med stor trafik til Ostersoen via Storebaelt og Kattegats storste havn i Goteborg og pa forbindelsen mellem Oresund med Kobenhavns havn og Skagerrak Nordsoen foruden en hel del lokaltrafik mellem farvandets havne Der er desuden en del faergeforbindelser som krydser Kattegat hvoriblandt kan naevnes ruten Frederikshavn Goteborg samt ruter til Norge fra Kobenhavn Frederikshavn og Kiel I den sydvestlige del af Kattegat findes den direkte faergeforbindelse mellem Sjaellands Odde og bade Arhus og Ebeltoft i Jylland I stille vejr er der i Kattegat en nordgaende strom af brakvand i overfladen og en sydgaende mere saltholdig strom dybere Saliniteten i Kattegat er omkring 20 promille idet overfladevandet ligger mellem 16 21 promille og bundvandet pa ca 30 31 promille Kattegat har meget ringe tidevand med en forskel pa ebbe og flod pa kun 10 30 cm I strenge vintre kan Kattegat vaere frosset til men sjaeldent sa meget at skibsfarten helt ophorer kilde mangler Fiskeri RedigerKattegat har altid vaeret et vigtigt fiskefarvand med fangst af isaer rodspaetter torsk sild og makrel Tidligere fangedes ogsa en del tun men det sker nu kun sjaeldent Der foregar desuden fangst af hummer jomfruhummer ved Anholt og Laeso kilde mangler Kattegat blev i 2004 sammen med 146 andre omrader i verdenshavene herunder ogsa Ostersoen udpeget til dod zone af FN s miljoprogram UNEP pa grund af den store tilforsel af kvaelstof og det deraf folgende og tilbagevendende iltsvind kilde mangler Naturbeskyttelse RedigerStore dele af Kattegat er i dag underlagt naturbeskyttelse via diverse konventioner som for eksempel Natura 2000 EU habitatomrader fuglebeskyttelse og Ramsar omrader eller blot almindelig beskyttelse og fredning Blandt de store omrader kan naevnes Alborg Bugt F112 pa 177 360 ha havet syd for Laeso H9 F10 R10 pa 102 714 ha inkl strandenge havet nord for Anholt H42 F32 R12 pa 47 878 ha inkl Anholt selv Sejero Bugt ca 44 500 ha inkl de omkringliggende omrader Horsens Fjord og havet ost herfor 45 823 ha Lillebaelt H96 F47 R15 pa 35 043 ha og det centrale Storebaelt H100 F73 F98 pa 62 311 ha inkl Vresen 5 Oer i Kattegat RedigerGoteborgs nordlige skaergard Goteborgs sydlige skaergard Hallandskysten Ydre del nordost for Sjaellands Odde Ebeltoft Indre del mellem Fyn Sjaelland og Jylland Roro Hyppeln Kallo Knippla Halso Bjorko Ockero Kalvsund Hono Groto Foto Vinga samt flere mindre eller ubeboede oer Galtero Branno Rivo Aspero Kopstadso Stora Knarrholmen Stora Roso Stora Kanso Vargo Styrso Donso Sjumansholmen Karholmen Vrango samt flere mindre eller ubeboede oer Vendelso Lyngaskar Hallands Vadero der horer til Skane samt flere mindre eller ubeboede oer Hirsholmene Deget og Hjellen ved Frederikshavn Laeso med Nordre Ronner Anholt Hesselo Hjelm Samso med Kyholm og Lindholm Vejro med Bosserne Bosser Flak Sejero Nekselo Tuno og Tuno Knob Svanegrunden Hov Ron ud for Hov Endelave AEbelo Draeet og Ejlinge Mageoerne ved BogenseKoordinater 57 N 11 O 57 N 11 O 57 11Se ogsa RedigerBoblerev Kattesundet Lillebaelt Skagerrak Storebaelt Sogat OresundReferencer Rediger Den Store Danske Encyklopaedi 2004 CD ROM udgave Kobenhavn Gyldendal opslaget Kattegat Nudansk Ordbog 1993 15 udgave 2 oplag Kobenhavn Politikens Forlag opslaget Kattegat Ruter Kattegat og Skagerrak www soefartsstyrelsen dk Sofartsstyrelsen Sofartsstyrelsen fremlaegger effekten af nye skibsruter www soefartsstyrelsen dk 15 maj 2023 Natura 2000 Arkiveret 25 maj 2013 hos Wayback Machine Miljoministeriet Naturstyrelsen Wikimedia Commons har medier relateret til Kattegat Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kattegat amp oldid 11484845