www.wikidata.da-dk.nina.az

Diabas er en mørk basisk magmatisk bjergart som er finkornet og på samme tid hård Hovedmineralet i diabas er plagioklas

Diabas

Diabas er en mørk basisk magmatisk bjergart, som er finkornet og på samme tid hård. Hovedmineralet i diabas er plagioklas (labradorit) og pyroxen (augit), med mindre mængder af olivin, magnetit og illmenit. Den sorte farve stammer fra pyroxen og yderst små korn af jern- og titanoxyd i den ellers lyse plagioklas.

Diabas, sort som lavasten

Diabas blev brugt i stenalderen til fremstilling af forskellige redskaber og våben. I Ekeberg-skrænten i Oslo for eksempel, er der registreret to diabasbrud for stenalderredskaber.

Betegnelsen diabas, eller på fransk diabase blev indført i 1807 af Alexandre Brongniart. Han afledte ordet fra græsk δι- (di-) og βάσις (bas), med henblik på bjergartens to bestanddele, men lavede en grammatisk fejl, da han indskød et "a" mellem ordene. Hurtigt fik bjergarten betegnelsen dolerit. I 1842 genindførte Friedrich Hausmann betegnelsen diabas, men nu med henvisning til det græske verbum διαβαίνειν (diabainein) (Participium: διαβας, diabas) som betyder gennemgående eller gennemtrængende.

Dannelse Rediger

Til forskel fra basalt, er diabas ikke dannet oppe på jordoverfladen. Bjergarten er dannet ved krystallisering halvvejs oppe i den øverste del af jordskorpen. Diabasens hårdhed forårsages af en relativ hurtig afkøling, som resulterer i en tæt og hård bjergart. Da diabas også indeholder en del jern, er den relativ tung og en kubikmeter vejer cirka 3 ton. Diabas er sædvanligvis masseformet, hvilket vil sige at mineralkornene ligger regelløst orienterede i forskellige retninger. Undertiden kan en del af mineralkornene dog lægge sig mere eller mindre parallelt med hinanden langs lavaens strømningsretning. Denne struktur kaldes strømningsstruktur. Bjergartens kornstørrelse afhænger af, hvor længe det har taget for den at krystallisere. Jo hurtigere magmaens varme ledes bort, desto kortere bliver krystallisationstiden og desto mindre bliver mineralkornene. Diabas, som er størknet nær jordoverfladen, er derfor i reglen mere finkornet end den, som er størknet på større dybder. Visse typer af diabas er størknet så højt oppe, at de har dannet basalt.

Anvendelse Rediger

Gravsten af diabas eller såkaldt "sort granit" fra 1898, højst sandsynligt Schannong-granitten. Lige under den sortpolerede overflade er granitten forholdsvis lys, hvilket gør at de nedhuggede bogstaver her fremstår med en kontrastfuld grå farve.

Stenen blev solgt under navnet sort granit og blev så eftertragtet at den på trods af besværlige og dyre landtransporter var lønsom at bryde. Overgangen til det grå urbjerg som omgiver diabas-laget er brat, så at finde laget med den sorte sten, kunne være både tålmodighedskrævende og besværligt. Ofte viste vandreblokkene vej. Det var sten, som indlandsisen havde skrællet væk fra diabas-laget. De lå altid øst for denne, undertiden med det meste gemt under jorden. Ved at støde med et spyd og lytte efter "klangen", kunne man afgøre om det lød lønsomt.

Første gang der blev anvendt sort diabas inden for gravmonumentbranchen i verden, var da Johan Schannong i 1884 begyndte at bryde den sorte svenske granit i Västervik i Sverige. J. Schannong kunne med sine dampsliberier polere granitten til så sort en overflade, at folk i første omgang troede det var ibenholt, da man aldrig havde set så smuk og sort sten før. Johan fik stor efterspørgsel på den sorte granit mange steder over hele verden og selv svenskerne var så målløse over Schannongs fund af granitten, at de sendte et hold geologer rundt i Sverige for at finde flere af denne slags granitbrud. Schannongs firma eksisterer stadig i dag og drives af 6. generation.

US Marine Corps Iwo Jima-Memorial med sokkel i diabas fra Östra Göinge.

I Hägghult i Blekinge ligger verdens største åbne brud for sort diabas, med den imponerende længde af 900 meter, bredde af 50 meter og dybde på 75 meter. Diabasårerne går her altid i NNØ-SSV og er almindeligvis cirka 50 meter bredde og omkring en kilometer lange. Diabasens høje kvalitet har gjort den eftertragtet af kunstnere over hele verden. En af de mere kendte er Takashi Naraha fra Japan. Stenen anvendes primært til monumenter, skulpturer og andre former for kunstværker, men også til dekoration af bygninger. Empire State Building er delvist dekoreret med diabas fra dette område og Iwo Jima-Memorial har en sokkel som er lavet af diabasen fra Göinge.

Berwaldhallen Rediger

Berwaldhallen i Stockholm, hjemsted for Sveriges Radios Symfoniorkester og radiokoret blev indviet i november 1979. Den kostede 58 millioner kr at bygge, som blev taget fra licensmidlerne. Den er for totredjedeles vedkommende sprængt ned i klippen, som består af granit og gnejs , med et diabas-lag som dekorativt indslag.

Bolig-indretning Rediger

Et anvendelsesområde som er i stigning er bolig-indretning, især plader til for eksempel køkkener, hvor sten bliver mere og mere populært. Granit og sort diabas er de mest praktiske da de tåler varme, vand og skarpe knive.

Noter Rediger

  1. Erich Spicar: Mineral och bergarter, Ica bokförlag 1995. ISBN 91-534-1385-7, s.163
  2. Diabasens uppkomst och innehåll 15. september 2015 hos Wayback Machine – Diabasmuseum diabas.nu
  3. SAOB, uppslagsord Diabas
  4. http://schannong.dk 23. oktober 2020 hos Wayback Machine
  5. Takashi Naraha 12. juli 2008 hos Wayback Machine – Biografi och utställningar
  6. Bygget av Berwaldhallen 20. august 2009 hos Wayback Machine – fra Sveriges Radio

Referencer Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Diabas er en mork basisk magmatisk bjergart som er finkornet og pa samme tid hard Hovedmineralet i diabas er plagioklas labradorit og pyroxen augit med mindre maengder af olivin magnetit og illmenit Den sorte farve stammer fra pyroxen og yderst sma korn af jern og titanoxyd i den ellers lyse plagioklas 1 2 Diabas sort som lavastenDiabas blev brugt i stenalderen til fremstilling af forskellige redskaber og vaben I Ekeberg skraenten i Oslo for eksempel er der registreret to diabasbrud for stenalderredskaber Betegnelsen diabas eller pa fransk diabase blev indfort i 1807 af Alexandre Brongniart Han afledte ordet fra graesk di di og basis bas med henblik pa bjergartens to bestanddele men lavede en grammatisk fejl da han indskod et a mellem ordene Hurtigt fik bjergarten betegnelsen dolerit I 1842 genindforte Friedrich Hausmann betegnelsen diabas men nu med henvisning til det graeske verbum diabainein diabainein Participium diabas diabas som betyder gennemgaende eller gennemtraengende 3 Indholdsfortegnelse 1 Dannelse 2 Anvendelse 2 1 Berwaldhallen 2 2 Bolig indretning 3 Noter 3 1 ReferencerDannelse RedigerTil forskel fra basalt er diabas ikke dannet oppe pa jordoverfladen Bjergarten er dannet ved krystallisering halvvejs oppe i den overste del af jordskorpen Diabasens hardhed forarsages af en relativ hurtig afkoling som resulterer i en taet og hard bjergart Da diabas ogsa indeholder en del jern er den relativ tung og en kubikmeter vejer cirka 3 ton Diabas er saedvanligvis masseformet hvilket vil sige at mineralkornene ligger regellost orienterede i forskellige retninger Undertiden kan en del af mineralkornene dog laegge sig mere eller mindre parallelt med hinanden langs lavaens stromningsretning Denne struktur kaldes stromningsstruktur Bjergartens kornstorrelse afhaenger af hvor laenge det har taget for den at krystallisere Jo hurtigere magmaens varme ledes bort desto kortere bliver krystallisationstiden og desto mindre bliver mineralkornene Diabas som er storknet naer jordoverfladen er derfor i reglen mere finkornet end den som er storknet pa storre dybder Visse typer af diabas er storknet sa hojt oppe at de har dannet basalt Anvendelse Rediger nbsp Gravsten af diabas eller sakaldt sort granit fra 1898 hojst sandsynligt Schannong granitten Lige under den sortpolerede overflade er granitten forholdsvis lys hvilket gor at de nedhuggede bogstaver her fremstar med en kontrastfuld gra farve Stenen blev solgt under navnet sort granit og blev sa eftertragtet at den pa trods af besvaerlige og dyre landtransporter var lonsom at bryde Overgangen til det gra urbjerg som omgiver diabas laget er brat sa at finde laget med den sorte sten kunne vaere bade talmodighedskraevende og besvaerligt Ofte viste vandreblokkene vej Det var sten som indlandsisen havde skraellet vaek fra diabas laget De la altid ost for denne undertiden med det meste gemt under jorden Ved at stode med et spyd og lytte efter klangen kunne man afgore om det lod lonsomt Forste gang der blev anvendt sort diabas inden for gravmonumentbranchen i verden var da Johan Schannong i 1884 begyndte at bryde den sorte svenske granit i Vastervik i Sverige J Schannong kunne med sine dampsliberier polere granitten til sa sort en overflade at folk i forste omgang troede det var ibenholt da man aldrig havde set sa smuk og sort sten for Johan fik stor eftersporgsel pa den sorte granit mange steder over hele verden og selv svenskerne var sa mallose over Schannongs fund af granitten at de sendte et hold geologer rundt i Sverige for at finde flere af denne slags granitbrud Schannongs firma eksisterer stadig i dag og drives af 6 generation 4 nbsp US Marine Corps Iwo Jima Memorial med sokkel i diabas fra Ostra Goinge I Hagghult i Blekinge ligger verdens storste abne brud for sort diabas med den imponerende laengde af 900 meter bredde af 50 meter og dybde pa 75 meter Diabasarerne gar her altid i NNO SSV og er almindeligvis cirka 50 meter bredde og omkring en kilometer lange Diabasens hoje kvalitet har gjort den eftertragtet af kunstnere over hele verden En af de mere kendte er Takashi Naraha fra Japan 5 Stenen anvendes primaert til monumenter skulpturer og andre former for kunstvaerker men ogsa til dekoration af bygninger Empire State Building er delvist dekoreret med diabas fra dette omrade og Iwo Jima Memorial har en sokkel som er lavet af diabasen fra Goinge Monument over Raul Wallenberg udenfor FN husetArkiveret 27 september 2007 hos Wayback Machine Nogle offentlige arbejder Arkiveret 8 april 2001 hos Wayback Machine Kunsthandvaerk af diabas Arkiveret 27 september 2007 hos Wayback Machine Skulpturer i diabas Arkiveret 27 september 2007 hos Wayback Machine Diabas pa frimaerker Arkiveret 30 september 2007 hos Wayback MachineBerwaldhallen Rediger Berwaldhallen i Stockholm hjemsted for Sveriges Radios Symfoniorkester og radiokoret blev indviet i november 1979 Den kostede 58 millioner kr at bygge som blev taget fra licensmidlerne Den er for totredjedeles vedkommende spraengt ned i klippen som bestar af granit og gnejs med et diabas lag som dekorativt indslag 6 Bolig indretning Rediger Et anvendelsesomrade som er i stigning er bolig indretning isaer plader til for eksempel kokkener hvor sten bliver mere og mere populaert Granit og sort diabas er de mest praktiske da de taler varme vand og skarpe knive Noter Rediger Erich Spicar Mineral och bergarter Ica bokforlag 1995 ISBN 91 534 1385 7 s 163 Diabasens uppkomst och innehall Arkiveret 15 september 2015 hos Wayback Machine Diabasmuseum diabas nu SAOB uppslagsord Diabas http schannong dk Arkiveret 23 oktober 2020 hos Wayback Machine Takashi Naraha Arkiveret 12 juli 2008 hos Wayback Machine Biografi och utstallningar Bygget av Berwaldhallen Arkiveret 20 august 2009 hos Wayback Machine fra Sveriges Radio Referencer Rediger Diabasmuseum Arkiveret 27 september 2007 hos Wayback Machine udenfor Vilshult i Blekinge Geologiska forskningscentralen Arkiveret 14 september 2008 hos Wayback Machine GTK nationalt organ for geologisk videnskab i Finland Markinfo Arkiveret 31 december 2006 hos Wayback Machine fran Institutionen for skoglig marklara SLU Stenguide Arkiveret 1 juli 2007 hos Wayback Machine fran GTK Finland Svarta bergen Arkiveret 28 oktober 2008 hos Wayback Machine i Blekinge Teknik och designprogrammet Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine i Markaryd Stenriket Hentet fra https da wikipedia org w index php title Diabas amp oldid 11313901