www.wikidata.da-dk.nina.az

Blekinge gammelt dansk Bleging eller Bleking 2 er et svensk landskab der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kys

Blekinge

Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen. Navnet kommer måske fra ordet "bleke", som på dialekt betyder roligt vand. Blekinge er det mindste af de svenske landskaber på fastlandet, og udgøres af Blekinge län rent administrativt, dvs. landskabet og länet er geografisk identiske.

Blekinge

Data
Landsdel: Götaland
Län: Blekinge län
Areal: 3.055 km²
Indbyggere: 150.696
(2005)
Befolkningstæthed: 49 indbyggere pr. km²
Højeste punkt: Rävabacken
Største sø: Halen

Blekinge var en del af de gamle danske Skånelandene (Skåne, Halland, Bornholm og Blekinge). Siden Roskildefreden i 1658 har Blekinge været under skiftende svenske konger. De gamle danske byer i Blekinge er Sölvesborg, Ronneby (Rønneby) og Christian 4.s fæstningsby Kristianopel (Christianopel) og tidligere havde Avskær, Elleholm og Lyckeby også stadsprivilegier.

Den største by er Karlskrona.

Landskabet

Blekinge har en stor skærgård. Billedet er fra Tjärö.

Fra det smålandske højland med en højde af 130-170 meter over havet falder landskabet mod såvel syd som øst ned mod havet.

Den nordlige del, "skovbygden", er hård og mager med mange bjerge og kær, og skovene består overvejende af nåletræ. Herefter følger den frodigere "mellembygd" med mange små søer og vandhuller. Mod syd ligger den endnu frodigere "strandbygden", hvor løvtræer og bøgeskove dominerer. Det er i særdeleshed dalgangene i de sidstnævnte bygder, som har givet landskabet et ry som "leende natur" og idyllisk skønhed.

Vandløbenes overvejende retning er nord-syd. Blandt de vigtigste er, fra vest mod øst, Mörrumsån, Bräkneån, Ronnebyån, Nättrabyån og Lyckebyån. Det særdeles kuperede landskab mellem vandløbene er næsten overalt gennembrudte af tværdale. Dog er såvel det østlige kystland som den sydvestlige del, Listerlandet, at regne til sletteland. De højeste bakketoppe findes syd for midten af grænsen mod Skåne og når en højde af omkring 180 meter over havet.

Den sydlige kyst er stærkt gennemskåret og omgivet af en bred skærgård, i særdeleshed ved den østlige del, ud for hvilken findes flere større øer som Hasslö, Aspö, Tjurkö, Sturkö (den største, omkring 16 km2) og Senoren.

Bebyggelser

De største bebyggelser i Blekinge er ifølge en opgørelse fra 2005:

# Bebyggelse Befolkning
1 Karlskrona 32.606
2 Karlshamn 18.768
3 Ronneby 11.767
4 Sölvesborg 7.883
5 Olofström 7.382

Andre bebyggelser

Administrative forhold

Inddelinger indtil 1683

Blekinge hørte indtil 1658 under Danmark. I 1639 overførtes Jämshögs socken fra Villands härad i Skåne til Blekinge.

Fra 1658 stod Blekinge under Kristianstads län frem til år 1680, da det forenedes med Kalmar län. År 1683 oprettedes Blekinge län, hvilket har bestået uforandret siden da.

Byer

Ved Blekinges overdragelse til Sverige 1658 fandtes i landskabet stæderne Kristianopel og Ronneby, Flere tidligere stæder, Avaskär, Elleholm, Lyckå og Sölvesborg havde tidligere i 1600-tallet mistet deres købstadsprivilegier. Kong Karl 11. anlagde allerede i 1664 Karlshamn, på stedet for fiskerlejet Bodekull. Staden Karlskrona, der blev anlagt som hovedbase for den svenske flåde, fik sine privilegier 1680. Privilegierne for Kristianopel og Ronneby blev inddraget.

Inddelinger fra 1683

Len og stift

Landskabet Blekinge har samme udstrækning som Blekinge län. Sognene inden for den Svenske kirke indgår i Lunds stift.

Herreder, med deres sogne, i Blekinge, fra år 1863.

Herreder og byer

Følgende byer i landskabet med gamle stadsprivilegier oprettedes som stadskommuner ved kommunalforordningen af 1862:

Ronneby stad oprettedes 1882 med egen jurisdiktion frem til 1943. Karlshamn og Sölvesborg lagdes under landsrätt 1950, mens Karlskrona rådhusrätt bestod frem til tingsrättsreformen 1971.

Sogne i Blekinge siden år 1863. Delinger af sogne efter årstal findes indtegnet og beskrevet.

Kommuner fra 1952 til 1970

Kommuner år 1952 i Blekinge län. Lensgrænsen er i dag den samme som dengang.

stæder (4 st):

  • Karlshamns stad
  • Karlskrona stad
  • Ronneby stad
  • Sölvesborgs stad

Köpingar (1 st):

  • Olofströms köping

Landkommuner (20 st):

  • Asarums landskommun
  • Bräkne-Hoby landskommun
  • Fridlevstads landskommun
  • Gammalstorps landskommun
  • Hallabro landskommun
  • Hasslö landskommun
  • Hällaryds landskommun
  • Jämjö landskommun
  • Jämshögs landskommun
  • Kyrkhults landskommun
  • Listerby landskommun
  • Lyckeby landskommun
  • Mjällby landskommun
  • Mörrums landskommun
  • Nättraby landskommun
  • Ramdala landskommun
  • Ronneby landskommun
  • Rödeby landskommun
  • Sturkö landskommun
  • Tvings landskommun

Forandringer 1952–1970

1 januar 1963

  • Tvings landskommun blev delt, og Eringsboda församling blev overført til Kallinge landskommun, mens Tvings församling blev overført til Fridlevstads landskommun.
  • Ramdala landskommun og Sturkö landskommun blev overført til Jämjö landskommun.
  • Hallabro landskommun og Ronneby landskommun blev overført til Kallinge landskommun.

1 januari 1967

  • Asarums landskommun, Mörrums landskommun och Hällaryds landskommun blev overført til Karlshamns stad.
  • Lyckeby landskommun blev overført til Karlskrona stad.
  • Bräkne-Hoby landskommun, Kallinge landskommun og Listerby landskommun blev overført til Ronneby stad.
  • Jämshögs landskommun og Kyrkhults landskommun blev overført til Olofströms köping.

Kommuner från 1971

Nuværende kommuner i Blekinge län.

Kommuner, regnet fra vest til øst, er Sölvesborg, Olofström, Karlshamn, Ronneby og Karlskrona.

Sproget

Uddybende artikel: Blekingsk

Dialektalt har Blekinge altid været et grænseland mellem dansk og svensk. Gamle østdanske ord og vendinger er bevaret i det blekingske dagligsprog: Eksempelvis bøge (bokskog på svensk), låmme (ficka), meet (mycket), pude (huvudkudde), neg (kärve) og trua (hota).

Historie

Blekinge var i flere hundrede år et grænseland mellem Danmark og Sverige. Omkring år 800 omtales, at sveerne skulle have lagt landskabet under sig som en del af Värend.

De ældste danske runesten fandtes i øvrigt i Lister.

Middelalderen

Højeloftshuse var almindelige i Blekinge så sent som i 1800-tallet, men i dag et særsyn. Billedet viser Kyrkhultsstugan, som så tidligt som i 1891 blev flyttet til det svenske frilandsmuseum Skansen ved Stockholm.

Blekinge synes i de ældste tider at have haft en løs forbindelse med Sverige. Men så tidligt som i 1060'erne blev Blekinge regnet til Danmark. Det var på det tidspunkt, at biskoppen af Lund, Egino, bragte kristendommen til bygderne øst for Skåne. Blekinges omfang var i middelalderen noget mindre end senere, idet Lister Herred regnedes helt for sig. Landskabet havde sit eget landsting, hvilket formodentlig blev holdt ved Hjortsberga i Medelstads herred, og egen landsdommer, men fulgte Skånske lov. I kirkelig henseende lød det, som siden, under Lunds stift. År 1231 findes i Kong Valdemars Jordebog det første sikre bevis for, at Blekinge var en del af Danmark.

Efter, at Blekinge i 1242 var blevet et hertugdømme, hjemfaldt det allerede i 1260 efter den første indehavers, Knut Valdemarssøns, død på ny til kronen. I 1329 overdroges det som pant til greve Johan af Holsten, men på grund af den undertrykkelse, som denne og hans fogder udøvede, gav landskabet sig i lighed med Skåne og øen Hven ved overenskomsten i Kalmar 19. juni 1332 ind under den svenske konge Magnus Eriksson. Eriksson erhvervede sig senere samme år ved køb det til grev Johan udstedte pantebrev. Magnus Eriksson formåede imidlertid ikke i længden at holde den magtfulde danske konge Valdemar Atterdag stangen, da denne fik retten til at samle riget. Efter at den danske konge i 1360 havde fået kontrollen med den skånske hovedfæstning Helsingborg, var han efter kort tid i stand til at bringe hele Blekinge tilbage til det danske rige.

Som grænseland hjemsøgtes Blekinge under den følgende tids krige ofte af svenskerne, som plyndrede og hærgede landet. I 1436 drog Engelbrekt dertil; Karl Knutssons øverstbefalende for hårdt frem i 1452 og indtog blandt andet Lyckeby; Svante Sture faldt ind i landet i 1509, og af Berent von Mehlen blev det angrebet i 1523 af Gustav Vasa, som besatte det til ind i det følgende år. Under den Nordiske Syvårskrig (1563-70) hærgedes Blekinge vidt og bredt: Ronneby blev under Erik 14.s påsyn taget med storm og ødelagt (4. september 1564). Under Kalmarkrigen blev den nyanlagte by Kristianopel i 1611 overrasket af Gustaf Adolf og stukket i brand. I et forsøg på at mindske de ødelæggelser, som krigene medførte, indgik bønderne i grænseegnene til Småland ofte bondefred frem for at selv gå i krig. Den vestligste del af Blekinge med Lister var oprindelig en del af Skåne, men i 1648 lagdes grænsen om.

Svensk overherredømme

Ved freden i Roskilde den 28. februar 1658 måtte Danmark afstå Blekinge til Sverige. Landskabet havde under den danske tid været delt i to hoved-len: Sölvesborgs og Lyckås (efter 1601 Kristianopels). Nu blev det lagt til det skånske generalguvernement og kom til at lyde under landshöfdingen i Kristianstad. I 1680 forenedes det med Kalmar län og fik 1683 sin egen landshöfding med residens i Karlskrona. I begyndelsen af den svenske tid finder man i Blekinge på samme vis som i Skåne på de fleste områder en mærkbar stilstand i udviklingen. Hertil bidrog, at tiden under Karl 11. og Karl 12. bød på flere krige, som hærgede landskabet. Oven i kom den alvorlige pest, som 1710-1711 decimerede befolkningen kraftigt.

Blekinge udgjorde sammen med det nordøstlige Skåne det pro-danske kerneland for modstandsbevægelsen (friskytterne og snaphanerne) mod svenskerne. Folkeoprøret i 1676 startede i det østligste Blekinge.

Som et led i forsvenskningen grundlagde svenskerne købstæderne/flådebaserne Karlskrona og Karlshamn i Blekinge. Karlskrona anlagdes på øen Trossö i 1680 som en ny svensk marinebase og var 30 år senere rigets tredjestørste by med mere end 10.000 indbyggere. Den beskyttede beliggenhed i Blekings skærgård, hvor befæstningsanlægninger enkelt kunne forsvare stedet, kombineret med en rig adgang til egetræer på fastlandet spillede ind, da man valgte stedet for den nye marinebase. Også Karlshamn oprettedes på samme tid, mens de ældre etablerede byer Ronneby og Sölvesborg stagnerede. Karlskrona og Karlshamn lå i nærheden af de middelalderlige handelspladser Lyckeby og Elleholm og erstattede dermed også disse. I 1700-tallet var landskabet Sveriges mest urbaniserede med en fjerdedel af indbyggerne bosatte i byer. Senere har området oplevet en langsommere udvikling end resten af Sverige.

Landskabssymboler

Blekinges våben viser et egetræ med tre kroner om stammen, landskabsdyr er eghjorten, Lucanus cervus, og længe betragtede man også egetræet som landskabsblomst, men i begyndelsen af 1980'erne blev filtbladet kongelys, Verbascum thapsus, landskabsblomst i stedet.

Andre symboler er:

  • Landskabsfugl: Spætmejse, Sitta europaea.
  • Landskabssvamp: Kæmpeporesvamp, Meripilus giganteus.
  • Landskabssten: Kystgnejs.
  • Landskabsfisk: Atlanterhavstorsk, Gadus morhua.
  • Landskabsmos: Almindelig hvidmos, Leucobryum glaucum.
  • Landskabsinsekt: Eghjort, Lucanus cervus.
  • Landskabsæblesort: Melon.
  • Landskabsgrundstof: Magnesium (Mg).

Noter

  1. Folkmängd i landskapen 2005 samt areal
  2. Moths Ordbog: Bleging eller Bleking, hentet 18. januar 2015
  3. Clara Nevéus & Vladimir A. Sagerlund: Våra landskapssymboler, Historiska Media, Lund 2007, ISBN 978-91-85507-15-3

Litteratur

  • KLNM, bind 16, sp. 77-81; opslag: Skåne og Blekinge (ved Herluf Nielsen).

Eksterne henvisninger

Koordinater: 56°20′00″N 15°20′00″Ø / 56.3333°N 15.3333°Ø / 56.3333; 15.3333

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Blekinge gammelt dansk Bleging eller Bleking 2 er et svensk landskab der graenser op mod Skane og Smaland med en lang kystlinje mod Ostersoen Navnet kommer maske fra ordet bleke som pa dialekt betyder roligt vand Blekinge er det mindste af de svenske landskaber pa fastlandet og udgores af Blekinge lan rent administrativt dvs landskabet og lanet er geografisk identiske BlekingeDataLandsdel GotalandLan Blekinge lanAreal 3 055 km Indbyggere 150 696 1 2005 Befolkningstaethed 49 indbyggere pr km Hojeste punkt RavabackenStorste so HalenBlekinge var en del af de gamle danske Skanelandene Skane Halland Bornholm og Blekinge Siden Roskildefreden i 1658 har Blekinge vaeret under skiftende svenske konger De gamle danske byer i Blekinge er Solvesborg Ronneby Ronneby og Christian 4 s faestningsby Kristianopel Christianopel og tidligere havde Avskaer Elleholm og Lyckeby ogsa stadsprivilegier Den storste by er Karlskrona Indholdsfortegnelse 1 Landskabet 2 Bebyggelser 2 1 Andre bebyggelser 3 Administrative forhold 3 1 Inddelinger indtil 1683 3 1 1 Byer 3 2 Inddelinger fra 1683 3 2 1 Len og stift 3 2 2 Herreder og byer 3 2 3 Kommuner fra 1952 til 1970 3 3 Forandringer 1952 1970 3 3 1 Kommuner fran 1971 4 Sproget 5 Historie 5 1 Middelalderen 5 2 Svensk overherredomme 6 Landskabssymboler 7 Noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerLandskabet Rediger Blekinge har en stor skaergard Billedet er fra Tjaro Fra det smalandske hojland med en hojde af 130 170 meter over havet falder landskabet mod savel syd som ost ned mod havet Den nordlige del skovbygden er hard og mager med mange bjerge og kaer og skovene bestar overvejende af naletrae Herefter folger den frodigere mellembygd med mange sma soer og vandhuller Mod syd ligger den endnu frodigere strandbygden hvor lovtraeer og bogeskove dominerer Det er i saerdeleshed dalgangene i de sidstnaevnte bygder som har givet landskabet et ry som leende natur og idyllisk skonhed Vandlobenes overvejende retning er nord syd Blandt de vigtigste er fra vest mod ost Morrumsan Braknean Ronnebyan Nattrabyan og Lyckebyan Det saerdeles kuperede landskab mellem vandlobene er naesten overalt gennembrudte af tvaerdale Dog er savel det ostlige kystland som den sydvestlige del Listerlandet at regne til sletteland De hojeste bakketoppe findes syd for midten af graensen mod Skane og nar en hojde af omkring 180 meter over havet Den sydlige kyst er staerkt gennemskaret og omgivet af en bred skaergard i saerdeleshed ved den ostlige del ud for hvilken findes flere storre oer som Hasslo Aspo Tjurko Sturko den storste omkring 16 km2 og Senoren Bebyggelser RedigerDe storste bebyggelser i Blekinge er ifolge en opgorelse fra 2005 Bebyggelse Befolkning1 Karlskrona 32 6062 Karlshamn 18 7683 Ronneby 11 7674 Solvesborg 7 8835 Olofstrom 7 382Andre bebyggelser Rediger Asarum Augerum Brakne Hoby Eringsboda Fridlevstad Granum Hasslo Holmsjo Johannishus Jamjo Jamshog Kallinge Kristianopel Kyrkhult Listerby Lyckeby Mjallby Morrum Nattraby Ramdala Rodeby Saxemara Sturko Svangsta Torhamn Tving VilshultAdministrative forhold RedigerInddelinger indtil 1683 Rediger Blekinge horte indtil 1658 under Danmark I 1639 overfortes Jamshogs socken fra Villands harad i Skane til Blekinge Fra 1658 stod Blekinge under Kristianstads lan frem til ar 1680 da det forenedes med Kalmar lan Ar 1683 oprettedes Blekinge lan hvilket har bestaet uforandret siden da Byer Rediger Ved Blekinges overdragelse til Sverige 1658 fandtes i landskabet staederne Kristianopel og Ronneby Flere tidligere staeder Avaskar Elleholm Lycka og Solvesborg havde tidligere i 1600 tallet mistet deres kobstadsprivilegier Kong Karl 11 anlagde allerede i 1664 Karlshamn pa stedet for fiskerlejet Bodekull Staden Karlskrona der blev anlagt som hovedbase for den svenske flade fik sine privilegier 1680 Privilegierne for Kristianopel og Ronneby blev inddraget Inddelinger fra 1683 Rediger Len og stift Rediger Landskabet Blekinge har samme udstraekning som Blekinge lan Sognene inden for den Svenske kirke indgar i Lunds stift Herreder med deres sogne i Blekinge fra ar 1863 Herreder og byer Rediger Listers harad Brakne harad Medelstads harad Ostra haradFolgende byer i landskabet med gamle stadsprivilegier oprettedes som stadskommuner ved kommunalforordningen af 1862 Karlshamns stad Karlskrona stad Solvesborgs stad oprettet 1820Ronneby stad oprettedes 1882 med egen jurisdiktion frem til 1943 Karlshamn og Solvesborg lagdes under landsratt 1950 mens Karlskrona radhusratt bestod frem til tingsrattsreformen 1971 Sogne i Blekinge siden ar 1863 Delinger af sogne efter arstal findes indtegnet og beskrevet Kommuner fra 1952 til 1970 Rediger Kommuner ar 1952 i Blekinge lan Lensgraensen er i dag den samme som dengang staeder 4 st Karlshamns stad Karlskrona stad Ronneby stad Solvesborgs stadKopingar 1 st Olofstroms kopingLandkommuner 20 st Asarums landskommun Brakne Hoby landskommun Fridlevstads landskommun Gammalstorps landskommun Hallabro landskommun Hasslo landskommun Hallaryds landskommun Jamjo landskommun Jamshogs landskommun Kyrkhults landskommun Listerby landskommun Lyckeby landskommun Mjallby landskommun Morrums landskommun Nattraby landskommun Ramdala landskommun Ronneby landskommun Rodeby landskommun Sturko landskommun Tvings landskommunForandringer 1952 1970 Rediger 1 januar 1963 Tvings landskommun blev delt og Eringsboda forsamling blev overfort til Kallinge landskommun mens Tvings forsamling blev overfort til Fridlevstads landskommun Ramdala landskommun og Sturko landskommun blev overfort til Jamjo landskommun Hallabro landskommun og Ronneby landskommun blev overfort til Kallinge landskommun 1 januari 1967 Asarums landskommun Morrums landskommun och Hallaryds landskommun blev overfort til Karlshamns stad Lyckeby landskommun blev overfort til Karlskrona stad Brakne Hoby landskommun Kallinge landskommun og Listerby landskommun blev overfort til Ronneby stad Jamshogs landskommun og Kyrkhults landskommun blev overfort til Olofstroms koping Kommuner fran 1971 Rediger Nuvaerende kommuner i Blekinge lan Kommuner regnet fra vest til ost er Solvesborg Olofstrom Karlshamn Ronneby og Karlskrona Sproget Rediger Uddybende artikel Blekingsk Dialektalt har Blekinge altid vaeret et graenseland mellem dansk og svensk Gamle ostdanske ord og vendinger er bevaret i det blekingske dagligsprog Eksempelvis boge bokskog pa svensk lamme ficka meet mycket pude huvudkudde neg karve og trua hota Historie RedigerBlekinge var i flere hundrede ar et graenseland mellem Danmark og Sverige Omkring ar 800 omtales at sveerne skulle have lagt landskabet under sig som en del af Varend De aeldste danske runesten fandtes i ovrigt i Lister Middelalderen Rediger Hojeloftshuse var almindelige i Blekinge sa sent som i 1800 tallet men i dag et saersyn Billedet viser Kyrkhultsstugan som sa tidligt som i 1891 blev flyttet til det svenske frilandsmuseum Skansen ved Stockholm Blekinge synes i de aeldste tider at have haft en los forbindelse med Sverige Men sa tidligt som i 1060 erne blev Blekinge regnet til Danmark Det var pa det tidspunkt at biskoppen af Lund Egino bragte kristendommen til bygderne ost for Skane Blekinges omfang var i middelalderen noget mindre end senere idet Lister Herred regnedes helt for sig Landskabet havde sit eget landsting hvilket formodentlig blev holdt ved Hjortsberga i Medelstads herred og egen landsdommer men fulgte Skanske lov I kirkelig henseende lod det som siden under Lunds stift Ar 1231 findes i Kong Valdemars Jordebog det forste sikre bevis for at Blekinge var en del af Danmark Efter at Blekinge i 1242 var blevet et hertugdomme hjemfaldt det allerede i 1260 efter den forste indehavers Knut Valdemarssons dod pa ny til kronen I 1329 overdroges det som pant til greve Johan af Holsten men pa grund af den undertrykkelse som denne og hans fogder udovede gav landskabet sig i lighed med Skane og oen Hven ved overenskomsten i Kalmar 19 juni 1332 ind under den svenske konge Magnus Eriksson Eriksson erhvervede sig senere samme ar ved kob det til grev Johan udstedte pantebrev Magnus Eriksson formaede imidlertid ikke i laengden at holde den magtfulde danske konge Valdemar Atterdag stangen da denne fik retten til at samle riget Efter at den danske konge i 1360 havde faet kontrollen med den skanske hovedfaestning Helsingborg var han efter kort tid i stand til at bringe hele Blekinge tilbage til det danske rige Som graenseland hjemsogtes Blekinge under den folgende tids krige ofte af svenskerne som plyndrede og haergede landet I 1436 drog Engelbrekt dertil Karl Knutssons overstbefalende for hardt frem i 1452 og indtog blandt andet Lyckeby Svante Sture faldt ind i landet i 1509 og af Berent von Mehlen blev det angrebet i 1523 af Gustav Vasa som besatte det til ind i det folgende ar Under den Nordiske Syvarskrig 1563 70 haergedes Blekinge vidt og bredt Ronneby blev under Erik 14 s pasyn taget med storm og odelagt 4 september 1564 Under Kalmarkrigen blev den nyanlagte by Kristianopel i 1611 overrasket af Gustaf Adolf og stukket i brand I et forsog pa at mindske de odelaeggelser som krigene medforte indgik bonderne i graenseegnene til Smaland ofte bondefred frem for at selv ga i krig Den vestligste del af Blekinge med Lister var oprindelig en del af Skane men i 1648 lagdes graensen om Svensk overherredomme Rediger Ved freden i Roskilde den 28 februar 1658 matte Danmark afsta Blekinge til Sverige Landskabet havde under den danske tid vaeret delt i to hoved len Solvesborgs og Lyckas efter 1601 Kristianopels Nu blev det lagt til det skanske generalguvernement og kom til at lyde under landshofdingen i Kristianstad I 1680 forenedes det med Kalmar lan og fik 1683 sin egen landshofding med residens i Karlskrona I begyndelsen af den svenske tid finder man i Blekinge pa samme vis som i Skane pa de fleste omrader en maerkbar stilstand i udviklingen Hertil bidrog at tiden under Karl 11 og Karl 12 bod pa flere krige som haergede landskabet Oven i kom den alvorlige pest som 1710 1711 decimerede befolkningen kraftigt Blekinge udgjorde sammen med det nordostlige Skane det pro danske kerneland for modstandsbevaegelsen friskytterne og snaphanerne mod svenskerne Folkeoproret i 1676 startede i det ostligste Blekinge Som et led i forsvenskningen grundlagde svenskerne kobstaederne fladebaserne Karlskrona og Karlshamn i Blekinge Karlskrona anlagdes pa oen Trosso i 1680 som en ny svensk marinebase og var 30 ar senere rigets tredjestorste by med mere end 10 000 indbyggere Den beskyttede beliggenhed i Blekings skaergard hvor befaestningsanlaegninger enkelt kunne forsvare stedet kombineret med en rig adgang til egetraeer pa fastlandet spillede ind da man valgte stedet for den nye marinebase Ogsa Karlshamn oprettedes pa samme tid mens de aeldre etablerede byer Ronneby og Solvesborg stagnerede Karlskrona og Karlshamn la i naerheden af de middelalderlige handelspladser Lyckeby og Elleholm og erstattede dermed ogsa disse I 1700 tallet var landskabet Sveriges mest urbaniserede med en fjerdedel af indbyggerne bosatte i byer Senere har omradet oplevet en langsommere udvikling end resten af Sverige Landskabssymboler RedigerBlekinges vaben viser et egetrae med tre kroner om stammen landskabsdyr er eghjorten Lucanus cervus og laenge betragtede man ogsa egetraeet som landskabsblomst men i begyndelsen af 1980 erne blev filtbladet kongelys Verbascum thapsus landskabsblomst i stedet 3 Andre symboler er Landskabsfugl Spaetmejse Sitta europaea Landskabssvamp Kaempeporesvamp Meripilus giganteus Landskabssten Kystgnejs Landskabsfisk Atlanterhavstorsk Gadus morhua Landskabsmos Almindelig hvidmos Leucobryum glaucum Landskabsinsekt Eghjort Lucanus cervus Landskabsaeblesort Melon Landskabsgrundstof Magnesium Mg Noter Rediger Folkmangd i landskapen 2005 samt areal Moths Ordbog Bleging eller Bleking hentet 18 januar 2015 Clara Neveus amp Vladimir A Sagerlund Vara landskapssymboler Historiska Media Lund 2007 ISBN 978 91 85507 15 3Litteratur RedigerKLNM bind 16 sp 77 81 opslag Skane og Blekinge ved Herluf Nielsen Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Blekinge Nordisk Familjebok 1800 talsutgavan bind 2 1878 sp 670 673 opslag Blekinge Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 3 1905 sp 671 673 opslag Blekinge Karl Erik Frandsen amp Jens Chr V Johansen red Da Ostdanmark blev Sydsverige Otte studier i dansk svenske relationer i 1600 tallet Skippershoved Skriftserie utgiven av Vetenskaps Societeten i Lund nr 19 Arkiveret 10 oktober 2014 hos Wayback Machine ISBN 87 89224 74 4 dansk og svensk Margaretha Swensson Bondehamnar i nordvastra Skane och Blekinge under 1600 talet Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 4 1969 s 45 95Koordinater 56 20 00 N 15 20 00 O 56 3333 N 15 3333 O 56 3333 15 3333 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Blekinge amp oldid 11312117