www.wikidata.da-dk.nina.az

Østersøen også kaldet det Baltiske Hav er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark Tyskland Polen Litauen Letland E

Østersøen

Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat. Det er verdens største brakvandssø,[kilde mangler] og opdeles normalt i hovedområderne Botniske Bugt, Finske Bugt, Rigabugten og den egentlige Østersø, der er den indre del af Østersøen dækkende området omkring Bornholm samt Øland og Gotland.

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt
Rønne, på Bornholm
En munding af Świna i Świnoujście, Polen
Kalmar Slot, Sverige

Østersøen forbindes med Nordsøen via Lille Bælt, Store Bælt og Øresund gennem Kattegat og Skagerrak. Der er en kunstig gravet forbindelse til Vesterhavet gennem Kielerkanalen, der fører fra Kielerfjorden til Elbe-mundingen som løber ud i Nordsøen, og til Hvidehavet via Hvidehavskanalen. Østersøen begrænses mod Øresund af en linje mellem Falsterbo Pynt og Stevns Fyr, mod Storebælt af en linje mellem Kappel Kirke på Lollands vestligste punkt og Gulstav på Langelands sydligste punkt, og mod Lillebælt af en linje mellem Vejsnæs Nakke på Ærøs sydligste punkt og Pøls Hug på det sydøstlige Als. Den danske øgruppe, undtagen Bornholm, begrænses således af Østersøen mod syd og sydøst. Da Østersøen er omgivet af land på næsten alle sider og har en meget uregelmæssig form, har den mindre karakter af et hav end af en stor indsø.

Østersøen har et areal på 415.000 kvadratkilometer, afvander et areal på cirka 1.721.000 kvadratkilometer, og har en største dybde på 459 meter. Større øer i Østersøen: Gotland, Øland, Bornholm, Femern, Rügen, Dagø (Hiiumaa), Øsel (Saaremaa) og Åland.

Betegnelser på andre sprog

På de germanske sprog med (med undtagelse af engelsk) hedder havet Østersøen, for eksempel på svensk (Östersjön), nederlandsk (Oostzee), tysk (Ostsee) og islandsk/færøysk (Eystrasalt). På finsk benyttes også navnet Österhavet (Itämeri) på grund af Finlands lange fælles historie med Sverige. I Estland hedder havet Vesterhavet (Läänemeri). På engelsk benyttes navnet Baltiske Hav (Baltic Sea) på samme måde som på de fleste andre sprog, for eksempel lettisk (Baltijas jūra), litauisk (Baltijos jūra), latin (Mare Balticum), fransk (Mer Baltique), italiensk (Mar Baltico), portugisisk (Mar Báltico), spansk (Mar Báltico), polsk (Morze Bałtyckie eller Bałtyk), kroatisk (Baltičko more), russisk (Baltijskoje More (Балтийское море)) og ungarsk (Balti-tenger).

Historie

Uddybende artikel: Østersøens udviklingshistorie

I de 12.000 år Østersøen har eksisteret har bathymetrien og saliniteten ændret sig. Udviklingen af Østersøen siden sidste istid er vurderet ud fra analyser af de marine sedimenter. Østersøen har været såvel mere fersk som mere salt end den er i dag. Denne naturlige variation er forårsaget af landhævninger/-sænkninger, vandstandsændringer og klimatiske variationer, som har bevirket større eller mindre åbning fra Østersøen til åbent hav og større eller mindre vandbidrag til Østersøen. Med de hydrografiske ændringer har ligeledes biologien ændret og udviklet sig. Selv gennem de seneste 100 år er der observeret betydelige ændringer i Østersøens salinitet.

For ca. 2.000 år siden i år 98 blev Østersøen nævnt i værket Germania Mare Suebicum efter det germanske folk svebere eller Mare Sarmaticum efter Sarmaterne. Allerede i samme tid var der vidt forgrenede handelveje for det begærede rav, der ofte blev fundet ved Østersøkysten, som nåede til alle dele af Romerriget. Eksportvarer var desuden skind og pelse. Omvendt nåede romerske varer som keramik, vin og planteolie mod nord.

Da vikingerne sejlede over søen kaldte de den Østsøen (Austmarr navngivet for eksempel i sagaen Heimskringla).

I det 12. århundrede havde Østersøen en vigtig rolle rolle som transport- og handelsvej i Europa. De ved Østersøen beliggende nabobyer sluttede i det 12. århundrede sig sammen i Hanseforbundet og bragte sig derved til stor rigdom. De vigtigste hanseby ved Østersøen og de nærliggende byer var Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Stettin, Danzig, Königsberg, Memel, Riga, Reval og Nowgorod.

I Den nordiske 25-årskrig fra 1570 til 1595 opnåede Rusland, fra øst af at få adgang til Østersøen. Zar Peter den Store byggede i floden Nevas mundingsdelta den nye rigshovedstad Sankt Petersburg.

I Middelalderen var Danmark og Den Tyske Orden vigtige østersømagter frem til Den svenske stormagtstid (1611-1721, da Sverige blev regionens ledende stat. (se også Svensk Forpommern).

Under Krimkrigen (1854–1856) førte Frankrig og Storbritannien sine krigsflåder ind i Østersøen da de angreb Sveaborg i konflikten med Rusland.

I 1871 blev Tyskland forenet med store dele af Østersøens sydkyst. Under 2. verdenskrig blev Østersøregionen igen åsted for konflikter, da Tyskland og det daværende Sovjetunionen okkuperede Polen og de baltiske stater.

Verdens største skibskatastrofe indtraf den 30. januar 1945, da passagerskibet Wilhelm Gustloff blev torpederet udenfor Stolpmündebankerne i en sydlige del af Østersøen, og som tog over 9.000 mennesker med sig ned i dybet.

Under Den kolde krig lå Østersøen i grænselandet mellem øst og vest. I årene 1969-1988 var det uenighed mellem Sverige og Sovjetunionen om havgrænsen mellem de to lande i Østersøen.

Østersøens forskellige områder

Østersøens vanddybder i meter
Navn Områder som indgår
Østersømrådet Den Botniske Bugt, Den Finske Bugt, Rigabugten, Egentlige Østersø, Bælthavet, Øresund, Kattegat.
Østersøen SNA: Botniske Bugt, Finska Bugt, Rigabugten, Egentlige Østersø.
SMHI: Botniske Bugt, Egentlige Østersø.
Egentlige Østersø SNA: Nordlige Østersø, Centrale Østersø, Sydlige Østersø, Gdanskbugten.
SMHI: Sydlige Bætlhav, Arkonahavet, Bornholmshavet, Østlige Gotlandshav, Nordlige Gotlandshav, Vestre Gotlandshav, Rigabugten, Finske Bugt
Botniske Bugt SNA: Bottenbugten, Nordlige Kvarken, Bottenhavet, Ålandshavet, Skærgårdshavet.
SMHI: Bottenbugten, Bottenhavet.
Bottenbugten Området nord for Nordlige Kvarken.
Bælthavet Mecklenburgbugten, Kielerfjorden, Lille og Storebælt danske sunde).
Øresund Øresund
Kattegat Kattegat

Østersøens økosystem

Østersøen er et havøkosystem som i lighed med mange andre er stærkt påvirket af mennesker, blandt andet gennem jordbrug og fiskeri. Nogle problemer som har fået speciel opmærksomhed i nutiden er overgødning, overfiskeri og miljøgifte. Det er samtidig et grønt hav med meget brakvand med lav vandgennemstrømning og et relativt lille antal arter, noget som gør det til et specielt følsomt og sårbart økosystem.

Østersøen blev i den sidste del af 1900-tallet ramt af en betydelig overgødskning gennem tilførsel af næringsstoffer. Når næringsstoffer tilføres øger algetilvæksten, som efterhånden resulterer i at dødt organisk materiale falder til bunden. Der forbruges oksygenet af nedbrydere, og Hypoxi (iltmangel) opstår. I det iltfattige miljø frigives tidligere bundet fosfor fra sedimentet, noget som forværrer algeopblomstringerne. Desuden ligger vandet i Østersøen i to sigt med lidt blanding. Øverst ligger vand med lav saltindhold og under dette ligger et mere saltholdigt vandlag. Grænsesigtet mellem det ferske og salte vand ved cirka 75 meters dybde kaldes haloklin.

Østersøen blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene herunder også Kattegat, udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram (UNEP) på grund af den store tilførsel af kvælstof og det deraf følgende og tilbagevendende iltsvind. Østersøen vedbliver at være verdens største døde zone på 70.000 kvadratkilometer.

Vejr

Storme er hyppige i Østersøen. Østlige vinde kan især være farlige fordi de skaber store bølger i dansk område. I den nordlige del af Østersøen er skibsfart ofte begrænset om vinteren på grund af is.

Litteraturhenvisninger

  • Sand-Jensen, Kaj & Anne Lise Middelboe: "Østersøen – Ung og fattig", Naturens Verden, nr. 4/1999, vol. 82, side 2-13.

Se også

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ http://www.sna.se/temabok/tb_havkust.html 8. november 2012 hos Wayback Machine SNA, Sveriges Nationalatlas: Hav och kust
  2. ^ http://www.smhi.se SMHI (dokumenten Djupdata för havsområden resp. Havsområden och avrinningsområden)
  3. Store døde områder i Østersøen. Jyllands-Posten 2014
  4. Døde havområder med iltsvind firdoblet siden 1950’erne. Politiken 2018

Koordinater: 55°N 13°Ø / 55°N 13°Ø / 55; 13

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ostersoen ogsa kaldet det Baltiske Hav er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark Tyskland Polen Litauen Letland Estland Rusland Finland og Sverige der ved Oresund Storebaelt og Lillebaelt forbindes med Kattegat Det er verdens storste brakvandsso kilde mangler og opdeles normalt i hovedomraderne Botniske Bugt Finske Bugt Rigabugten og den egentlige Osterso der er den indre del af Ostersoen daekkende omradet omkring Bornholm samt Oland og Gotland Kort over Ostersoen med Finske Bugt og Botniske BugtRonne pa BornholmEn munding af Swina i Swinoujscie PolenKalmar Slot SverigeOstersoen forbindes med Nordsoen via Lille Baelt Store Baelt og Oresund gennem Kattegat og Skagerrak Der er en kunstig gravet forbindelse til Vesterhavet gennem Kielerkanalen der forer fra Kielerfjorden til Elbe mundingen som lober ud i Nordsoen og til Hvidehavet via Hvidehavskanalen Ostersoen begraenses mod Oresund af en linje mellem Falsterbo Pynt og Stevns Fyr mod Storebaelt af en linje mellem Kappel Kirke pa Lollands vestligste punkt og Gulstav pa Langelands sydligste punkt og mod Lillebaelt af en linje mellem Vejsnaes Nakke pa AEros sydligste punkt og Pols Hug pa det sydostlige Als Den danske ogruppe undtagen Bornholm begraenses saledes af Ostersoen mod syd og sydost Da Ostersoen er omgivet af land pa naesten alle sider og har en meget uregelmaessig form har den mindre karakter af et hav end af en stor indso Ostersoen har et areal pa 415 000 kvadratkilometer afvander et areal pa cirka 1 721 000 kvadratkilometer og har en storste dybde pa 459 meter Storre oer i Ostersoen Gotland Oland Bornholm Femern Rugen Dago Hiiumaa Osel Saaremaa og Aland Indholdsfortegnelse 1 Betegnelser pa andre sprog 2 Historie 3 Ostersoens forskellige omrader 4 Ostersoens okosystem 5 Vejr 6 Litteraturhenvisninger 7 Se ogsa 8 Eksterne henvisninger 9 NoterBetegnelser pa andre sprog RedigerPa de germanske sprog med med undtagelse af engelsk hedder havet Ostersoen for eksempel pa svensk Ostersjon nederlandsk Oostzee tysk Ostsee og islandsk faeroysk Eystrasalt Pa finsk benyttes ogsa navnet Osterhavet Itameri pa grund af Finlands lange faelles historie med Sverige I Estland hedder havet Vesterhavet Laanemeri Pa engelsk benyttes navnet Baltiske Hav Baltic Sea pa samme made som pa de fleste andre sprog for eksempel lettisk Baltijas jura litauisk Baltijos jura latin Mare Balticum fransk Mer Baltique italiensk Mar Baltico portugisisk Mar Baltico spansk Mar Baltico polsk Morze Baltyckie eller Baltyk kroatisk Balticko more russisk Baltijskoje More Baltijskoe more og ungarsk Balti tenger Historie Rediger Uddybende artikel Ostersoens udviklingshistorie I de 12 000 ar Ostersoen har eksisteret har bathymetrien og saliniteten aendret sig Udviklingen af Ostersoen siden sidste istid er vurderet ud fra analyser af de marine sedimenter Ostersoen har vaeret savel mere fersk som mere salt end den er i dag Denne naturlige variation er forarsaget af landhaevninger saenkninger vandstandsaendringer og klimatiske variationer som har bevirket storre eller mindre abning fra Ostersoen til abent hav og storre eller mindre vandbidrag til Ostersoen Med de hydrografiske aendringer har ligeledes biologien aendret og udviklet sig Selv gennem de seneste 100 ar er der observeret betydelige aendringer i Ostersoens salinitet For ca 2 000 ar siden i ar 98 blev Ostersoen naevnt i vaerket Germania Mare Suebicum efter det germanske folk svebere eller Mare Sarmaticum efter Sarmaterne Allerede i samme tid var der vidt forgrenede handelveje for det begaerede rav der ofte blev fundet ved Ostersokysten som naede til alle dele af Romerriget Eksportvarer var desuden skind og pelse Omvendt naede romerske varer som keramik vin og planteolie mod nord Da vikingerne sejlede over soen kaldte de den Ostsoen Austmarr navngivet for eksempel i sagaen Heimskringla I det 12 arhundrede havde Ostersoen en vigtig rolle rolle som transport og handelsvej i Europa De ved Ostersoen beliggende nabobyer sluttede i det 12 arhundrede sig sammen i Hanseforbundet og bragte sig derved til stor rigdom De vigtigste hanseby ved Ostersoen og de naerliggende byer var Lubeck Wismar Rostock Stralsund Greifswald Stettin Danzig Konigsberg Memel Riga Reval og Nowgorod I Den nordiske 25 arskrig fra 1570 til 1595 opnaede Rusland fra ost af at fa adgang til Ostersoen Zar Peter den Store byggede i floden Nevas mundingsdelta den nye rigshovedstad Sankt Petersburg I Middelalderen var Danmark og Den Tyske Orden vigtige ostersomagter frem til Den svenske stormagtstid 1611 1721 da Sverige blev regionens ledende stat se ogsa Svensk Forpommern Under Krimkrigen 1854 1856 forte Frankrig og Storbritannien sine krigsflader ind i Ostersoen da de angreb Sveaborg i konflikten med Rusland I 1871 blev Tyskland forenet med store dele af Ostersoens sydkyst Under 2 verdenskrig blev Ostersoregionen igen asted for konflikter da Tyskland og det davaerende Sovjetunionen okkuperede Polen og de baltiske stater Verdens storste skibskatastrofe indtraf den 30 januar 1945 da passagerskibet Wilhelm Gustloff blev torpederet udenfor Stolpmundebankerne i en sydlige del af Ostersoen og som tog over 9 000 mennesker med sig ned i dybet Under Den kolde krig la Ostersoen i graenselandet mellem ost og vest I arene 1969 1988 var det uenighed mellem Sverige og Sovjetunionen om havgraensen mellem de to lande i Ostersoen Ostersoens forskellige omrader Rediger Ostersoens vanddybder i meterNavn Omrader som indgarOstersomradet Den Botniske Bugt Den Finske Bugt Rigabugten Egentlige Osterso Baelthavet Oresund Kattegat Ostersoen SNA 1 Botniske Bugt Finska Bugt Rigabugten Egentlige Osterso SMHI 2 Botniske Bugt Egentlige Osterso Egentlige Osterso SNA 1 Nordlige Osterso Centrale Osterso Sydlige Osterso Gdanskbugten SMHI 2 Sydlige Baetlhav Arkonahavet Bornholmshavet Ostlige Gotlandshav Nordlige Gotlandshav Vestre Gotlandshav Rigabugten Finske BugtBotniske Bugt SNA 1 Bottenbugten Nordlige Kvarken Bottenhavet Alandshavet Skaergardshavet SMHI 2 Bottenbugten Bottenhavet Bottenbugten Omradet nord for Nordlige Kvarken Baelthavet Mecklenburgbugten Kielerfjorden Lille og Storebaelt danske sunde Oresund OresundKattegat Kattegat Kort over Ostersoen Satellitfoto marts 2000 NASA Ostersoen med Alandshavet i rod kreds Baelte og sunde i Danmark og den sydlige Osterso Mecklenburgbugten NASA Satellitfoto af WismarbugtenOstersoens okosystem RedigerOstersoen er et havokosystem som i lighed med mange andre er staerkt pavirket af mennesker blandt andet gennem jordbrug og fiskeri Nogle problemer som har faet speciel opmaerksomhed i nutiden er overgodning overfiskeri og miljogifte Det er samtidig et gront hav med meget brakvand med lav vandgennemstromning og et relativt lille antal arter noget som gor det til et specielt folsomt og sarbart okosystem Ostersoen blev i den sidste del af 1900 tallet ramt af en betydelig overgodskning gennem tilforsel af naeringsstoffer Nar naeringsstoffer tilfores oger algetilvaeksten som efterhanden resulterer i at dodt organisk materiale falder til bunden Der forbruges oksygenet af nedbrydere og Hypoxi iltmangel opstar I det iltfattige miljo frigives tidligere bundet fosfor fra sedimentet noget som forvaerrer algeopblomstringerne Desuden ligger vandet i Ostersoen i to sigt med lidt blanding Overst ligger vand med lav saltindhold og under dette ligger et mere saltholdigt vandlag Graensesigtet mellem det ferske og salte vand ved cirka 75 meters dybde kaldes haloklin Ostersoen blev i 2004 sammen med 146 andre omrader i verdenshavene herunder ogsa Kattegat udpeget til dod zone af FN s miljoprogram UNEP pa grund af den store tilforsel af kvaelstof og det deraf folgende og tilbagevendende iltsvind Ostersoen vedbliver at vaere verdens storste dode zone pa 70 000 kvadratkilometer 3 4 Vejr RedigerStorme er hyppige i Ostersoen Ostlige vinde kan isaer vaere farlige fordi de skaber store bolger i dansk omrade I den nordlige del af Ostersoen er skibsfart ofte begraenset om vinteren pa grund af is Algeopblomstring i Ostersoen den 3 juli 2001 Ostersokysten ved naturparken pa oen Poel Ostersoen ved halvoen Fischland Darss Zingst i Tyskland Ostersokysten ved halvoen Packer i det nordvestlige EstlandLitteraturhenvisninger RedigerSand Jensen Kaj amp Anne Lise Middelboe Ostersoen Ung og fattig Naturens Verden nr 4 1999 vol 82 side 2 13 Se ogsa RedigerUnion of the Baltic Cities Ostersoens udviklingshistorieEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ostersoen Ostersoen i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1928 Noter Rediger a b c http www sna se temabok tb havkust html Arkiveret 8 november 2012 hos Wayback Machine SNA Sveriges Nationalatlas Hav och kust a b c http www smhi se SMHI dokumenten Djupdata for havsomraden resp Havsomraden och avrinningsomraden Store dode omrader i Ostersoen Jyllands Posten 2014 Dode havomrader med iltsvind firdoblet siden 1950 erne Politiken 2018 Koordinater 55 N 13 O 55 N 13 O 55 13 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ostersoen amp oldid 10739799