www.wikidata.da-dk.nina.az

Jura For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med er læren om retsreglernes fortolkning an

Jura

Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning. Det videnskabelige studium af jura kaldes retsvidenskab og foretages typisk på et universitet eller i en forskningsinstitution eller tænketank. Jurist er ikke en beskyttet titel. Dog fandt forbrugerombudsmanden i 2016, at en underskrift som "jurist" i forretningsøjemed, påført af en ansat uden kandidatuddannelse i jura, at være i strid med markedsføringslovens § 1.

Justitias vægtskåle

Ved ret forstås et system af regler af almen gyldighed, som nødvendigvis håndhæves af et retsvæsen. Disse regler, der normalt kaldes retsregler, udgør til sammen den gældende ret indenfor et retssystem og de udspringer af forskellige retskilder. Til retskilder hører love, retspraksis, retsgrundsætninger, retssædvaner, forholdets natur. Som fortolkningsbidrag kan indgå lovforarbejder og den juridiske litteratur. Alt afhængig af samfundsordnen og politiske synspunkter, varierer det overlappende forhold mellem ret, moral og sædvane betydeligt.

Oprindelse

Navnet

Ordet jura er flertal, mens jus er ental.

Naturret & positiv ret

Overfor hinanden er naturretten og den positive (menneskeskabte) ret, den mest grundlæggende sondring der findes inden for juraen, idet den beskriver, hvorfor vi har jura, og hvad vi skal bruge den til.

Naturret defineres typisk som en samling regler og/eller normer, der eksisterer uafhængigt af både mennesker, dyr, planter, m.v, og således er grundlæggende for alt. Ganske naturligt har naturretten derfor i et historisk perspektiv været anset som en samling normer, der er givet af en gud.

Positiv ret er en samling menneskeskabte og fuldt konstaterbare regler, der regulerer et enkelt samfund og ikke som udgangspunkt kan anses for at være almengyldige.

Naturretten er to ting: Først og fremmest er det en samling af principper, der fortæller, at ting er, som de er, fordi de er, som de er. Eksempler herpå er tyngdeloven og princippet om, at det er moralsk forkasteligt at slå et andet menneske ihjel. Dernæst er naturretten en juridisk–filosofisk opfattelse, der især er udbredt i de engelske og amerikanske retssystemer, hvor man i Magna Carta og den amerikanske uafhængighedserklæring siger, at visse rettigheder eksisterer, fordi de er gudgivne og derfor ukrænkelige.

Det er igennem en fortolkning og tilpasning af sådanne principper, at juraen og den positive ret er opstået. Et godt eksempel på positiv ret med hjemmel i en guddommelig naturret er 2. Mosebogs Ti Bud.

Men man skal længere tilbage i tiden for at se disse guddommelige principper blive nedskrevet. Af særlig betydning for Danmarks og de vestlige retssystemer er lovgivningen i Romerriget. I denne tidlige civilisation anså man næsten enhver gøren og laden som guddommeligt reguleret: Indgik man en aftale om for eksempel salg af et hus, ville man blive straffet af guderne, hvis man ikke opfyldte sin del af aftalen. For at undgå uenighed om hvad der var forkert, og hvad der var rigtigt, opstod en lang række kutymer og skikke, der skulle sikre, at alle gjorde, hvad der var rigtigt. Disse kutymer blev efterhånden nedskrevet, ændret, fortolket og ophævet af mennesker, og med tiden opstod den positive ret som et selvstændigt begreb – med ophav i naturretten.

En lang række af Romerrigets positive lovregler kan genfindes i den vestlige verdens retssystemer, enten som nedskrevne lovregler eller som uskrevne principper af mere eller mindre ufravigelig karakter.

Retssystemer

Hovedartikel: Retssystemer.
Retssystemer inddelt efter juridisk tradition

Af de retssystemer der findes i verden i dag, er de tre mest betydningsfulde: Civilretten; common law og religiøs ret. Bemærk dog, at hver enkelt stat, samt en række nationer, har udviklet og tilpasset deres eget retssystem på en sådan måde, at det inddrager elementer fra et andet retssystem. Dette betyder dog ikke, at disse retssystemer er pluralistiske. For at et retssystem er pluralistisk skal retssystemet være klart af en type, men inkorporere elementer fra en anden type. Det skotske retssystem er pluralistisk, da det er baseret på civilretten, men inkorporerer en række common law-elementer.

Retsområder

Siden klassisk tid har juraen haft to forgreninger: Offentlig ret og privatret. Derudover udsondrer man typisk procesret og den internationalt betonede ret i egne kategorier. Dog kan procesret, EU-ret og folkeret også henregnes til offentlig ret.

Offentlig ret

Det offentlige retsområde er, generelt set, den jura, der dels bestemmer, hvordan en stat juridisk er organiseret, dels afgør, hvordan konflikter imellem staten og én af statens borgere skal løses. Staten kan for eksempel sagsøge personer eller virksomheder for kriminelle handlinger såvel som brud på offentlige regulativer. Ligeledes kan personer, visse grupper samt virksomheder sagsøge staten for skade, som den har forvoldt disse, for eksempel på grundlag af brud på egne regler, ulovlig forvaltning, inkompetence eller krænkelse af nogle grundlæggende rettigheder, der ofte er beskyttet af en forfatning.

Den offentlige ret inddeles typisk i følgende hovedkategorier:

Den offentlige ret omfatter dog en række andre retsområder, som ikke direkte kan indplaceres i de ovennævnte kategorier. Det er alle de retsområder, der vedrører styring og regulering af erhvervslivet og samfundet. Som eksempel kan nævnes miljøret, telelovgivning og konkurrenceret. Skatteret, den del af juraen der beskæftiger sig med skatter og afgifter, henregnes normalt også til offentlig ret, men er i dag en ganske specialiseret retsdisciplin.

Den offentlige forvaltning træffer ligeledes afgørelser i en række sager der ikke vedrører procesret, og i den forbindelse kan man også tale om et forvaltningsforløb, der hører til et regi under forvaltningsret.

International ret

International ret er primært reguleret igennem traktater og sædvaner. Den inddeles typisk i to kategorier:

  • Folkeret (engelsk: (public) international law), der regulerer forholdet mellem flere stater, mellem en stat og en borger i et andet land eller mellem internationale organisationer. Herunder falder også områderne humanitær folkeret, (krigsret) og de såkaldte menneskerettigheder.
  • EU-ret, der regulerer retsforholdet mellem borgere, medlemsstater og institutionerne i den Europæiske Union,
  • International privatret, der regulerer forholdet imellem private i forskellige stater.

Privatret

Inden for privatrettens område behandles konflikter imellem private personer, grupper af personer, organisationer og virksomheder. Privatrettens område er betydeligt større end den offentlige rets, eftersom det vedrører alle konflikter af ikke-kriminel karakter, der opstår imellem personer. Privatretten kaldes nogle steder for civilretten for at skabe en kontrast til kriminalretten. Denne benævnelse har dog intet med den civilretlige tradition at gøre.

Inden for den internationale privatret (engelsk: private international law) behandles konflikter som de ovenfor nævnte, omend med den modifikation, at hver af parterne befinder sig i forskellige stater. Selvom en række traktater behandler konflikter af denne karakter, er området præget af en betydelig mængde uskreven ret.

Privatret omfatter især formueret, da det vedrører retsforholdene for fysiske aktiver såvel som for krav, der opstår i eller udenfor kontraktforhold. Familie- og arveret hører også til privatretten. Endvidere hører finansret også til kategorien privat ret.

I Danmark inddeler man typisk formueret i to kategorier:

Privatretten indeholder dog også anden (og mere speciel) regulering, eksempelvis selskabsret. Immaterialret er ligeledes vanskelig at placere i denne kategorisering.

Procesret

Procesret er det retsområde, der omhandler juridiske processer ved domstolene. Det er såvel et forvaltningsområde, der forvaltes jævnfør retsplejeloven, men kan også anskues som noget mellem offentlig ret og privatret befindende, specielt som relationen mellem offentlige myndigheder og borgere. Procesretten inddeles typisk i:

Juridiske institutioner

Lovgivere

Lovene vedtages af det demokratisk valgte parlament (i Danmark Folketinget), normalt efter forslag fra regeringen. Den lov, der vedtages, udgør det grundlæggende indhold af den proces, der har ført til lovens tilblivelse. Til lovteksten hører derfor en forhistorie, motiver for loven, forklaringer m.v., der samlet betegnes som en lovs forarbejder, og som tjener til hjælp ved fortolkning af loven.

Domstolene

Konflikter imellem mennesker kan løses på forskellige måder. De offentlige domstole tjener først og fremmest som et servicetilbud til landets borgere, i konflikter imellem to eller flere mennesker eller imellem mennesker og en offentlig myndighed. Private voldgiftsretter løser ofte konflikter mellem større virksomheder.

Domstolenes virksomhed omfatter ikke kun konfliktløsning. Således indtager de også en central situation i skiftesager (i arve-, konkurs- og skilsmissetilfælde), ved køb og salg af fast ejendom m.v. I disse tilfælde kaldes domstolen for enten en skifteret eller fogedret.

Højesterets og landsretternes handlinger, (domme og kendelser), kan følge hidtidig praksis, ændre hidtidig praksis eller skabe ny praksis for, hvordan lignende situationer bør løses.

Administrative myndigheder

Lovene regulerer, hvordan offentlige myndigheder skal arbejde og derigennem også, hvordan staten skal forholde sig til sine borgere.

Juridisk metode

Blandt de metoder, som jurastudiet oplærer de studerende i, indtager juridisk metode en særstilling som det fundament, det øvrige jurastudium bygger på. Juridisk metode kaldes også retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik.

Juridisk metode består af at kunne identificere og anvende gældende ret (altså love og andre retskilder).

Hertil hører at forstå retskildehierakiet (inkl. EU’s retsakter).

Der indgår bl.a. at kunne fortolke love og andre retskilder (inkl. EU’s retsakter) og at analysere en el. fl. domme.

Endvidere er det vigtigt at kunne foretage subsumption korrekt og overbevisende.

Endelig er det vigtigt at kunne anvende juridisk argumentationsteori.

Bøger om juridisk metode og juridisk metodes bestanddele

  • Mads Bryde Andersen: Ret og metode. 2002. Gjellerup. ISBN 87-13-04862-7.
  • Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  • William von Eyben (1991). Juridisk grundbog, Bind 1, Retskilderne (5. udgave, 1. oplag ed.). Jurist- og Økonomforbundet.
  • Troels Michael Lilja & Karsten Naundrup Olesen: Domsanalyse. 2016. 2. udgave. Samfundslitteratur. ISBN 9788759327579
  • Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757438420
  • Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
  • Christina D. Tvarnø & Sarah Maria Denta: Få styr på metoden - Juridisk metode og samfundsvidenskabelig projektmetode. 2. udgave. 2018. Ex Tuto. ISBN 9788742000182
  • Lone L. Hansen & Erik Werlauff: Den juridiske metode - en introduktion. 2013. Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 9788757431384
  • Peter Blume: Retssystemet og juridisk metode. 2020. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757443288
  • Peter Blume: Juridisk metodelære. 2009. 5. udgave. Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 9788757419313
  • Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  • Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. 2020. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 9788757442878. side 36 - 50
  • Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret − Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  • Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  • Bjarke Viskum: Politisk filosofi og argumentationsteori for jurister. 2018. Hans Reitzel. ISBN 9788741273228

Se også

Eksterne kilder og henvisninger

  1. ^ https://denstoredanske.lex.dk/retskilder
  2. ^ Evald, Jens; "Retssystemets systematik", Juridisk teori, metode og videnskab, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016, p. 20
  3. https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/oevrige/anvendelsen-af-titlen-jurist-kraever-en-kandidatuddannelse-i-jura/
  4. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:19-24)
  5. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:42-44)
  6. side 19 i Mads Bryde Andersen (2002): Ret og metode. ISBN 87-13-04937-2
  7. side 166 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  8. https://www.jurabibliotek.dk/view/book/9788771981612/9788771981612.xml
  9. Artikel om domme: http://mnexo.dk/dom.html
  10. (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:27)
  11. (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:27f)
  12. (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:67-70)
  13. (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:70-87)
  14. (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:87-92)
  15. (Viskum 2018:11-34)
  16. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  17. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/eyben_juridisk_grundbog_1_retskilderne_1991.pdf
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Jura
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Jura flertydig Se ogsa artikler som begynder med Jura Jura er laeren om retsreglernes fortolkning anvendelse tilpasning og virkning 1 Det videnskabelige studium af jura kaldes retsvidenskab og foretages typisk pa et universitet eller i en forskningsinstitution eller taenketank Jurist er ikke en beskyttet titel 2 Dog fandt forbrugerombudsmanden i 2016 at en underskrift som jurist i forretningsojemed pafort af en ansat uden kandidatuddannelse i jura at vaere i strid med markedsforingslovens 1 3 Justitias vaegtskale Ved ret forstas et system af regler af almen gyldighed som nodvendigvis handhaeves af et retsvaesen Disse regler der normalt kaldes retsregler udgor til sammen den gaeldende ret indenfor et retssystem og de udspringer af forskellige retskilder 1 Til retskilder horer love retspraksis retsgrundsaetninger retssaedvaner forholdets natur 4 Som fortolkningsbidrag kan indga lovforarbejder og den juridiske litteratur 4 Alt afhaengig af samfundsordnen og politiske synspunkter varierer det overlappende forhold mellem ret moral og saedvane betydeligt 5 Indholdsfortegnelse 1 Oprindelse 1 1 Navnet 1 2 Naturret amp positiv ret 2 Retssystemer 3 Retsomrader 3 1 Offentlig ret 3 2 International ret 3 3 Privatret 3 4 Procesret 4 Juridiske institutioner 4 1 Lovgivere 4 2 Domstolene 4 3 Administrative myndigheder 5 Juridisk metode 5 1 Boger om juridisk metode og juridisk metodes bestanddele 6 Se ogsa 7 Eksterne kilder og henvisningerOprindelse RedigerNavnet Rediger Ordet jura er flertal mens jus er ental 6 Naturret amp positiv ret Rediger Overfor hinanden er naturretten og den positive menneskeskabte ret den mest grundlaeggende sondring der findes inden for juraen idet den beskriver hvorfor vi har jura og hvad vi skal bruge den til Naturret defineres typisk som en samling regler og eller normer der eksisterer uafhaengigt af bade mennesker dyr planter m v og saledes er grundlaeggende for alt Ganske naturligt har naturretten derfor i et historisk perspektiv vaeret anset som en samling normer der er givet af en gud Positiv ret er en samling menneskeskabte og fuldt konstaterbare regler der regulerer et enkelt samfund og ikke som udgangspunkt kan anses for at vaere almengyldige Naturretten er to ting Forst og fremmest er det en samling af principper der fortaeller at ting er som de er fordi de er som de er Eksempler herpa er tyngdeloven og princippet om at det er moralsk forkasteligt at sla et andet menneske ihjel Dernaest er naturretten en juridisk filosofisk opfattelse der isaer er udbredt i de engelske og amerikanske retssystemer hvor man i Magna Carta og den amerikanske uafhaengighedserklaering siger at visse rettigheder eksisterer fordi de er gudgivne og derfor ukraenkelige Det er igennem en fortolkning og tilpasning af sadanne principper at juraen og den positive ret er opstaet Et godt eksempel pa positiv ret med hjemmel i en guddommelig naturret er 2 Mosebogs Ti Bud Men man skal laengere tilbage i tiden for at se disse guddommelige principper blive nedskrevet Af saerlig betydning for Danmarks og de vestlige retssystemer er lovgivningen i Romerriget I denne tidlige civilisation ansa man naesten enhver goren og laden som guddommeligt reguleret Indgik man en aftale om for eksempel salg af et hus ville man blive straffet af guderne hvis man ikke opfyldte sin del af aftalen For at undga uenighed om hvad der var forkert og hvad der var rigtigt opstod en lang raekke kutymer og skikke der skulle sikre at alle gjorde hvad der var rigtigt Disse kutymer blev efterhanden nedskrevet aendret fortolket og ophaevet af mennesker og med tiden opstod den positive ret som et selvstaendigt begreb med ophav i naturretten En lang raekke af Romerrigets positive lovregler kan genfindes i den vestlige verdens retssystemer enten som nedskrevne lovregler eller som uskrevne principper af mere eller mindre ufravigelig karakter Retssystemer Rediger Hovedartikel Retssystemer Retssystemer inddelt efter juridisk tradition Af de retssystemer der findes i verden i dag er de tre mest betydningsfulde Civilretten common law og religios ret Bemaerk dog at hver enkelt stat samt en raekke nationer har udviklet og tilpasset deres eget retssystem pa en sadan made at det inddrager elementer fra et andet retssystem Dette betyder dog ikke at disse retssystemer er pluralistiske For at et retssystem er pluralistisk skal retssystemet vaere klart af en type men inkorporere elementer fra en anden type Det skotske retssystem er pluralistisk da det er baseret pa civilretten men inkorporerer en raekke common law elementer Retsomrader RedigerSiden klassisk tid har juraen haft to forgreninger Offentlig ret og privatret 5 Derudover udsondrer man typisk procesret og den internationalt betonede ret i egne kategorier Dog kan procesret EU ret og folkeret ogsa henregnes til offentlig ret 2 Offentlig ret Rediger Det offentlige retsomrade er generelt set den jura der dels bestemmer hvordan en stat juridisk er organiseret dels afgor hvordan konflikter imellem staten og en af statens borgere skal loses Staten kan for eksempel sagsoge personer eller virksomheder for kriminelle handlinger savel som brud pa offentlige regulativer Ligeledes kan personer visse grupper samt virksomheder sagsoge staten for skade som den har forvoldt disse for eksempel pa grundlag af brud pa egne regler ulovlig forvaltning inkompetence eller kraenkelse af nogle grundlaeggende rettigheder der ofte er beskyttet af en forfatning Den offentlige ret inddeles typisk i folgende hovedkategorier Statsforfatningsret Forvaltningsret StrafferetDen offentlige ret omfatter dog en raekke andre retsomrader som ikke direkte kan indplaceres i de ovennaevnte kategorier Det er alle de retsomrader der vedrorer styring og regulering af erhvervslivet og samfundet Som eksempel kan naevnes miljoret telelovgivning og konkurrenceret Skatteret den del af juraen der beskaeftiger sig med skatter og afgifter henregnes normalt ogsa til offentlig ret men er i dag en ganske specialiseret retsdisciplin Den offentlige forvaltning traeffer ligeledes afgorelser i en raekke sager der ikke vedrorer procesret og i den forbindelse kan man ogsa tale om et forvaltningsforlob der horer til et regi under forvaltningsret International ret Rediger International ret er primaert reguleret igennem traktater og saedvaner Den inddeles typisk i to kategorier Folkeret engelsk public international law der regulerer forholdet mellem flere stater mellem en stat og en borger i et andet land eller mellem internationale organisationer Herunder falder ogsa omraderne humanitaer folkeret krigsret og de sakaldte menneskerettigheder EU ret der regulerer retsforholdet mellem borgere medlemsstater og institutionerne i den Europaeiske Union International privatret der regulerer forholdet imellem private i forskellige stater Privatret Rediger Inden for privatrettens omrade behandles konflikter imellem private personer grupper af personer organisationer og virksomheder Privatrettens omrade er betydeligt storre end den offentlige rets eftersom det vedrorer alle konflikter af ikke kriminel karakter der opstar imellem personer Privatretten kaldes nogle steder for civilretten for at skabe en kontrast til kriminalretten Denne benaevnelse har dog intet med den civilretlige tradition at gore Inden for den internationale privatret engelsk private international law behandles konflikter som de ovenfor naevnte omend med den modifikation at hver af parterne befinder sig i forskellige stater Selvom en raekke traktater behandler konflikter af denne karakter er omradet praeget af en betydelig maengde uskreven ret Privatret omfatter isaer formueret da det vedrorer retsforholdene for fysiske aktiver savel som for krav der opstar i eller udenfor kontraktforhold Familie og arveret horer ogsa til privatretten 7 Endvidere horer finansret ogsa til kategorien privat ret 8 I Danmark inddeler man typisk formueret i to kategorier Tingsret eller ejendomsret Obligationsret Obligationsrettens almindelige del Fordringsrettigheder Kobsret Erstatningsret eller deliktsretten Aftaleretten Obligationsrettens saerlige del ikke udtommende Lejeret Entrepriseret FamilieformueretPrivatretten indeholder dog ogsa anden og mere speciel regulering eksempelvis selskabsret Immaterialret er ligeledes vanskelig at placere i denne kategorisering Procesret Rediger Procesret er det retsomrade der omhandler juridiske processer ved domstolene Det er savel et forvaltningsomrade der forvaltes jaevnfor retsplejeloven men kan ogsa anskues som noget mellem offentlig ret og privatret befindende specielt som relationen mellem offentlige myndigheder og borgere Procesretten inddeles typisk i Straffeproces CivilprocesJuridiske institutioner RedigerLovgivere Rediger Lovene vedtages af det demokratisk valgte parlament i Danmark Folketinget normalt efter forslag fra regeringen Den lov der vedtages udgor det grundlaeggende indhold af den proces der har fort til lovens tilblivelse Til lovteksten horer derfor en forhistorie motiver for loven forklaringer m v der samlet betegnes som en lovs forarbejder og som tjener til hjaelp ved fortolkning af loven Domstolene Rediger Konflikter imellem mennesker kan loses pa forskellige mader De offentlige domstole tjener forst og fremmest som et servicetilbud til landets borgere i konflikter imellem to eller flere mennesker eller imellem mennesker og en offentlig myndighed Private voldgiftsretter loser ofte konflikter mellem storre virksomheder Domstolenes virksomhed omfatter ikke kun konfliktlosning Saledes indtager de ogsa en central situation i skiftesager i arve konkurs og skilsmissetilfaelde ved kob og salg af fast ejendom m v I disse tilfaelde kaldes domstolen for enten en skifteret eller fogedret Hojesterets og landsretternes handlinger domme og kendelser kan folge hidtidig praksis aendre hidtidig praksis eller skabe ny praksis for hvordan lignende situationer bor loses 9 Administrative myndigheder Rediger Lovene regulerer hvordan offentlige myndigheder skal arbejde og derigennem ogsa hvordan staten skal forholde sig til sine borgere Juridisk metode RedigerBlandt de metoder som jurastudiet oplaerer de studerende i indtager juridisk metode en saerstilling som det fundament det ovrige jurastudium bygger pa Juridisk metode kaldes ogsa retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik 10 Juridisk metode bestar af at kunne identificere og anvende gaeldende ret altsa love og andre retskilder 11 Hertil horer at forsta retskildehierakiet inkl EU s retsakter 12 Der indgar bl a at kunne fortolke love og andre retskilder inkl EU s retsakter og at analysere en el fl domme 13 Endvidere er det vigtigt at kunne foretage subsumption korrekt og overbevisende 14 Endelig er det vigtigt at kunne anvende juridisk argumentationsteori 15 Boger om juridisk metode og juridisk metodes bestanddele Rediger Mads Bryde Andersen Ret og metode 2002 Gjellerup ISBN 87 13 04862 7 16 Bo von Eyben Juridisk Ordbog 14 udgave 2016 Karnov Group ISBN 978 87 619 3556 4 William von Eyben 1991 Juridisk grundbog Bind 1 Retskilderne 5 udgave 1 oplag ed Jurist og Okonomforbundet 17 Troels Michael Lilja amp Karsten Naundrup Olesen Domsanalyse 2016 2 udgave Samfundslitteratur ISBN 9788759327579 Jens Evald Juridisk teori metode og videnskab 2 udgave 2019 Djof Forlag ISBN 9788757438420 Jens Evald At taenke juridisk juridisk metode for begyndere 5 udgave 2019 Djof Forlag ISBN 9788757446241 Christina D Tvarno amp Sarah Maria Denta Fa styr pa metoden Juridisk metode og samfundsvidenskabelig projektmetode 2 udgave 2018 Ex Tuto ISBN 9788742000182 Lone L Hansen amp Erik Werlauff Den juridiske metode en introduktion 2013 Jurist og Okonomforbundet ISBN 9788757431384 Peter Blume Retssystemet og juridisk metode 2020 4 udgave Djof Forlag ISBN 9788757443288 Peter Blume Juridisk metodelaere 2009 5 udgave Jurist og Okonomforbundet ISBN 9788757419313 Carina Risvig Hamer amp Sten Schaumburg Muller red Juraens verden metoder retskilder og discipliner 2020 Djof Forlag ISBN 978 87 574 4778 1 Jens Peter Christensen m fl Dansk statsret 2020 3 udgave Jurist og Okonomforbundet ISBN 9788757442878 side 36 50 Karsten Revsbech m fl Forvaltningsret Almindelige emner 2016 6 udgave Jurist og Okonomforbundets Forlag ISBN 978 87 574 3310 4 Carsten Munk Hansen Den juridiske losning introduktion til juridisk metode 2 udgave 2021 Djof Forlag ISBN 9788757451924 Bjarke Viskum Politisk filosofi og argumentationsteori for jurister 2018 Hans Reitzel ISBN 9788741273228Se ogsa RedigerRetsvidenskab Jurist Habeas corpus har inspireret til Grundlovens 71 stk 3 Eksterne kilder og henvisninger Rediger a b https denstoredanske lex dk retskilder a b Evald Jens Retssystemets systematik Juridisk teori metode og videnskab Jurist og Okonomforbundets Forlag 2016 p 20 https www forbrugerombudsmanden dk find sager markedsfoeringsloven sager efter markedsfoeringsloven oevrige anvendelsen af titlen jurist kraever en kandidatuddannelse i jura a b Hamer amp Schaumburg Muller 2020 19 24 a b Hamer amp Schaumburg Muller 2020 42 44 side 19 i Mads Bryde Andersen 2002 Ret og metode ISBN 87 13 04937 2 side 166 i Carina Risvig Hamer amp Sten Schaumburg Muller red Juraens verden metoder retskilder og discipliner 2020 Djof Forlag ISBN 978 87 574 4778 1 https www jurabibliotek dk view book 9788771981612 9788771981612 xml Artikel om domme http mnexo dk dom html Hamer amp Schaumburg Muller 2020 27 Hamer amp Schaumburg Muller 2020 27f Hamer amp Schaumburg Muller 2020 67 70 Hamer amp Schaumburg Muller 2020 70 87 Hamer amp Schaumburg Muller 2020 87 92 Viskum 2018 11 34 https jura ku dk jurabog pdf juridiske monografier Bryde Andersen Mads Ret og metode 2002 pdf https jura ku dk jurabog pdf juridiske monografier eyben juridisk grundbog 1 retskilderne 1991 pdf Det Kongelige Biblioteks LibGuide til danske retskilder mm Webside ikke laengere tilgaengelig Wikimedia Commons har medier relateret til Jura Hentet fra https da wikipedia org w index php title Jura amp oldid 11477426