www.wikidata.da-dk.nina.az

Landsby Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme hvis indbyggere fortrinsvis lever af

Landsby

Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug.

Landsbycentrum, her Funder Kirkeby med den tidligere skole i forgrunden til venstre, bagved den, den tidligere Brugsforening, bagest lå smeden, og til højre Funder Kirke.
Gammel Rye i 2. halvdel af 1800-tallet, tegnet af Hans Smidth

Bebyggelser kan være af meget uens størrelse beroende på vilkårene for landbrugsudøvelsen. Tidligere skelnede man i Danmark mellem små landsbyer (under 250 indbyggere) og storlandsbyer (250-450 indbyggere), men skellet var ikke begrundet og synes ej heller særligt berettiget. Skellet anvendtes først og fremmest til at skelne mellem frugtbare og jævne jorder over for stærkt bakkede og/eller mindre frugtbare jorder, der ikke kunne bære en tæt landbrugsbefolkning.

I Skandinavien er landsbyerne som regel forholdsvis små. I Mellemeuropa og Sydeuropa kunne landsbyer indtil 2. verdenskrig ofte være større end de egentlige byer: Martin Vahl omtaler i 1933 landsbyer på Sardinien og Sicilien med 5.000-10.000 indbyggere. I Asien findes der landsbyer med over 10.000 indbyggere. Verdens største landsby (i det sydlige Afrika) talte angiveligt omkring 80.000 indbyggere, fortrinsvis kvægavlere.

I Europa og mange andre steder opretholdt landsbyerne deres formål og udseende frem til anden halvdel af 1800-tallet, hvor efter mange blev inddragne i den da fremadskridende industrialisering og derved skiftede karakter, og i det moderne, vestlige landbrug er mange landbrugsejendomme overtagne af folk, hvis virke ikke er inden for landbruget. Skønt bebyggelserne således forsat har bevaret deres landsby-udseende, har de en anden befolkningsssammensætning end de oprindelige landsbyer havde. Mange steder i Afrika og Asien har landsbyerne imidlertid bevaret deres hovedformål helt frem til begyndelsen af det 21. århundrede.

Landsbyernes historie Rediger

Landsbyer er omtrent lige så gamle som landbruget. I takt med landbrugets udbredelse og udvikling skete en udvikling af landsbyerne under hensyn til dels de stedlige landskabelige forhold, dels tidligere opnåede erfaringer.

Landsbytyper Rediger

Der er gennem tiden gjort mange forsøg på at inddele landsbyer i typer eller grundformer efter deres indre opbygning. I hovedsagen kan skelnes mellem følgende grundformer:

Det må understreges, at der er tale om grundformer, og at landsbyer undertiden kan udvise mellemformer eller er videreudviklede i forhold til grundformen som følge af befolkningsvækst. Ligeledes kan der ses at være en vis sammenhæng mellem landsbytype og landskabelige forhold, idet dog flere slags landskaber kan bevirke samme eller hinanden lignende landsbytyper. Undertiden søges en grundform derfor underinddelt efter det landskab, den forekommer i.

Klyngebyer Rediger

Klyngebyen Heudorf ved Meßkirch omkring 1575

Ved klyngebyer forstås landsbyer, hvor huse eller gårde ligger i en samlet klump med små gyder og stræder som adgangsmulighed mellem dem men uden, at man kan tale om en egentlig struktur.

Fortebyer Rediger

Principskitse af en rundby eller sækby.

Ved fortebyer forstås landsbyer, hvor bebyggelsen ligger i en krans omkring en åben plads i midten, forten.

Varianter af fortebyen er rundbyen (tysk: rundling) og sækbyen (tysk: sachdorf).

Vejbyer Rediger

Principskitse af en vejby, hvor landsbygaden har en afgrening.

Ved vejbyer forstås landsbyer, hvor bebyggelsen ligger på begge sider af en vej (eller et vejkryds).

Rækkebyer (randbyer) Rediger

Ved rækkebyer forstås landsbyer, hvor bebyggelsen ligger side om side følgende et landskabeligt strøg fx grænsen mellem et lavere liggende fugtigt engområde og et højere liggende tørt område.

Terrænbyer Rediger

Ved terrænbyer forstås landsbyer, hvor bebyggelsen ligger uregelmæssigt på grund af de landskabelige forhold men fortsat indgår i et dyrkningsfællesskab.

Landsbyens drift og sociale organisering Rediger

I landsbyer kan udøves to slags landbrug, agerbrug og husdyrhold, med alle tænkelige former mellem/blandinger af disse. Dette betyder, at landsbyen i forhold til det omgivende land og i de indre regler, der styrer landbrugsdriften, vil udvise ligheder og forskelle, som afspejler driftsmåden.

Andre anvendelser af landsbybegrebet Rediger

Landsbybegrebet er således historisk knyttet til næringsudøvelsen. I nyere tid, hvor landbrugets rolle som næringsvej er svindende og mange gamle landsbyer ikke længere opfylder den oprindelige bestemmelse, har landsbybetegnelsen i Danmark været taget i anvendelse til at betegne bebyggelser med manglende mulighed for selvforsyning med butikker og tjenesteydelser. Miljøministeriet havde således i 2007 en arbejdsdefinition, hvorefter landsbyer var bebyggelser, der havde mellem 50 og 1.000 indbyggere, eventuelt med en lidt højere øvre grænse. I nyere kommuneplanlægning er ordet taget i brug for at betegne en mindre samlet bebyggelse, oftest bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone. Ud fra en opfattelse om at sådanne små bebyggelser ikke er ønskelige at opretholde har man undertiden bevidst forsøgt at undgå eller modvirke deres forsyning med tjenesteydelser, ja endog anbefalet deres sløjfning. Et sådant standpunkt vidner imidlertid blot om indgroede fordomme om befolkningssamling som værende i sig selv ønskeligt, men hviler ikke på dybere forståelse for landsbyernes værdier.

Landsbyer trives nøjagtigt så godt som de mennesker der bor i dem. I moderne tid, hvor samfærdselsmidler – offentlige og egne – er tilgængelige for enhver, og hvor æterbårne elektoniske kommunikationsmidler lader sig bruge overalt, er betydningen af afstande mindsket på en måde, som er ny i de vestlige landes historie. Dette viser sig i den undertiden forekommende uønskelige spredning af bebyggelse til landskabeligt værdifulde områder, hvis brugs- og oplevelsesværdi mindskes efter princippet:

Over for dette er landsbybebyggelsen, en beskeden samling af huse samlet på steder, hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til agerbrug og/eller husdyrhold mindst muligt et godt alternativ.

Såvel i henseende til sysselsætning som landskabstilpasset bygningskultur, bevaringsmæssige værdier og i andre henseender vil de tidligere landsbyer kunne overleve i Danmark som i andre lande – ikke som landsbyer i oprindelig forstand men på en ny tids vilkår og tilpasset en ny tids behov.

Referencer Rediger

  1. Aagesen, s. 40
  2. Aagesen, s. 40; Erland Porsmose (s. 57) anvender samme begreb til at betegne landsbyer med over 20 gårde
  3. Myhre, s. 10
  4. Vahl, s. 33
  5. . Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 19. august 2011.
  6. . Arkiveret fra originalen 2. marts 2010. Hentet 11. maj 2010.
  7. Gaardmand, s. 260f
  8. Læserne: Ryd op i Danmark 30. august 2009 hos Wayback Machine, Forsker: Nedlæg 500 landsbyer 30. september 2009 hos Wayback Machine
  9. Porsmose, s. 232f

Litteratur Rediger

  • Aage Aagesen: "Befolkningen"; Atlas over Danmark, Bind 2, København 1961.
  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
  • Jan Eivind Myhre: "By-Tettsted-Urbanisering – En innledning", Grethe Authén Blom (red): Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase, Universitetsforlaget, Trondheim 1977, ISBN 82-00-01666-8.
  • Erland Porsmose: Danske landsbyer; Gyldendal, Gylling 2008; ISBN 978-87-02-01690-1

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ved en landsby forstas en samlet bebyggelse pa mindst 3 landbrugsejendomme hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug 1 Landsbycentrum her Funder Kirkeby med den tidligere skole i forgrunden til venstre bagved den den tidligere Brugsforening bagest la smeden og til hojre Funder Kirke Gammel Rye i 2 halvdel af 1800 tallet tegnet af Hans SmidthBebyggelser kan vaere af meget uens storrelse beroende pa vilkarene for landbrugsudovelsen Tidligere skelnede man i Danmark mellem sma landsbyer under 250 indbyggere og storlandsbyer 250 450 indbyggere 2 men skellet var ikke begrundet og synes ej heller saerligt berettiget Skellet anvendtes forst og fremmest til at skelne mellem frugtbare og jaevne jorder over for staerkt bakkede og eller mindre frugtbare jorder der ikke kunne baere en taet landbrugsbefolkning I Skandinavien er landsbyerne som regel forholdsvis sma 3 I Mellemeuropa og Sydeuropa kunne landsbyer indtil 2 verdenskrig ofte vaere storre end de egentlige byer Martin Vahl omtaler i 1933 landsbyer pa Sardinien og Sicilien med 5 000 10 000 indbyggere 4 I Asien findes der landsbyer med over 10 000 indbyggere Verdens storste landsby i det sydlige Afrika talte angiveligt omkring 80 000 indbyggere fortrinsvis kvaegavlere I Europa og mange andre steder opretholdt landsbyerne deres formal og udseende frem til anden halvdel af 1800 tallet hvor efter mange blev inddragne i den da fremadskridende industrialisering og derved skiftede karakter og i det moderne vestlige landbrug er mange landbrugsejendomme overtagne af folk hvis virke ikke er inden for landbruget Skont bebyggelserne saledes forsat har bevaret deres landsby udseende har de en anden befolkningsssammensaetning end de oprindelige landsbyer havde Mange steder i Afrika og Asien har landsbyerne imidlertid bevaret deres hovedformal helt frem til begyndelsen af det 21 arhundrede Indholdsfortegnelse 1 Landsbyernes historie 2 Landsbytyper 2 1 Klyngebyer 2 2 Fortebyer 2 3 Vejbyer 2 4 Raekkebyer randbyer 2 5 Terraenbyer 3 Landsbyens drift og sociale organisering 4 Andre anvendelser af landsbybegrebet 5 Referencer 6 Litteratur 7 Eksterne henvisningerLandsbyernes historie RedigerLandsbyer er omtrent lige sa gamle som landbruget I takt med landbrugets udbredelse og udvikling skete en udvikling af landsbyerne under hensyn til dels de stedlige landskabelige forhold dels tidligere opnaede erfaringer Landsbytyper RedigerDer er gennem tiden gjort mange forsog pa at inddele landsbyer i typer eller grundformer efter deres indre opbygning I hovedsagen kan skelnes mellem folgende grundformer klyngeby forteby vejby raekkeby randby terraenby Det ma understreges at der er tale om grundformer og at landsbyer undertiden kan udvise mellemformer eller er videreudviklede i forhold til grundformen som folge af befolkningsvaekst Ligeledes kan der ses at vaere en vis sammenhaeng mellem landsbytype og landskabelige forhold idet dog flere slags landskaber kan bevirke samme eller hinanden lignende landsbytyper Undertiden soges en grundform derfor underinddelt efter det landskab den forekommer i Klyngebyer Rediger Klyngebyen Heudorf ved Messkirch omkring 1575Ved klyngebyer forstas landsbyer hvor huse eller garde ligger i en samlet klump med sma gyder og straeder som adgangsmulighed mellem dem men uden at man kan tale om en egentlig struktur Fortebyer Rediger Principskitse af en rundby eller saekby Ved fortebyer forstas landsbyer hvor bebyggelsen ligger i en krans omkring en aben plads i midten forten Varianter af fortebyen er rundbyen tysk rundling og saekbyen tysk sachdorf Vejbyer Rediger Principskitse af en vejby hvor landsbygaden har en afgrening Ved vejbyer forstas landsbyer hvor bebyggelsen ligger pa begge sider af en vej eller et vejkryds Raekkebyer randbyer Rediger Ved raekkebyer forstas landsbyer hvor bebyggelsen ligger side om side folgende et landskabeligt strog fx graensen mellem et lavere liggende fugtigt engomrade og et hojere liggende tort omrade Terraenbyer Rediger Ved terraenbyer forstas landsbyer hvor bebyggelsen ligger uregelmaessigt pa grund af de landskabelige forhold men fortsat indgar i et dyrkningsfaellesskab Landsbyens drift og sociale organisering RedigerI landsbyer kan udoves to slags landbrug agerbrug og husdyrhold med alle taenkelige former mellem blandinger af disse Dette betyder at landsbyen i forhold til det omgivende land og i de indre regler der styrer landbrugsdriften vil udvise ligheder og forskelle som afspejler driftsmaden Andre anvendelser af landsbybegrebet RedigerLandsbybegrebet er saledes historisk knyttet til naeringsudovelsen I nyere tid hvor landbrugets rolle som naeringsvej er svindende og mange gamle landsbyer ikke laengere opfylder den oprindelige bestemmelse har landsbybetegnelsen i Danmark vaeret taget i anvendelse til at betegne bebyggelser med manglende mulighed for selvforsyning med butikker og tjenesteydelser Miljoministeriet havde saledes i 2007 en arbejdsdefinition hvorefter landsbyer var bebyggelser der havde mellem 50 og 1 000 indbyggere eventuelt med en lidt hojere ovre graense 5 I nyere kommuneplanlaegning er ordet taget i brug for at betegne en mindre samlet bebyggelse oftest bosaetningsbyer oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone 6 Ud fra en opfattelse om at sadanne sma bebyggelser ikke er onskelige at opretholde har man undertiden bevidst forsogt at undga eller modvirke deres forsyning med tjenesteydelser 7 ja endog anbefalet deres slojfning 8 Et sadant standpunkt vidner imidlertid blot om indgroede fordomme om befolkningssamling som vaerende i sig selv onskeligt men hviler ikke pa dybere forstaelse for landsbyernes vaerdier Landsbyer trives nojagtigt sa godt som de mennesker der bor i dem I moderne tid hvor samfaerdselsmidler offentlige og egne er tilgaengelige for enhver og hvor aeterbarne elektoniske kommunikationsmidler lader sig bruge overalt er betydningen af afstande mindsket pa en made som er ny i de vestlige landes historie Dette viser sig i den undertiden forekommende uonskelige spredning af bebyggelse til landskabeligt vaerdifulde omrader hvis brugs og oplevelsesvaerdi mindskes efter princippet Et hus generer fem huse skaemmer og ti huse odelaegger landskabet Over for dette er landsbybebyggelsen en beskeden samling af huse samlet pa steder hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til agerbrug og eller husdyrhold mindst muligt et godt alternativ Savel i henseende til sysselsaetning som landskabstilpasset bygningskultur bevaringsmaessige vaerdier og i andre henseender vil de tidligere landsbyer kunne overleve i Danmark som i andre lande ikke som landsbyer i oprindelig forstand men pa en ny tids vilkar og tilpasset en ny tids behov 9 Referencer Rediger Aagesen s 40 Aagesen s 40 Erland Porsmose s 57 anvender samme begreb til at betegne landsbyer med over 20 garde Myhre s 10 Vahl s 33 Landsbyer i yderomrader side 11 Arkiveret fra originalen 4 marts 2016 Hentet 19 august 2011 Byer landsbyer og landdistriktet Arkiveret fra originalen 2 marts 2010 Hentet 11 maj 2010 Gaardmand s 260f Laeserne Ryd op i Danmark Arkiveret 30 august 2009 hos Wayback Machine Forsker Nedlaeg 500 landsbyer Arkiveret 30 september 2009 hos Wayback Machine Porsmose s 232fLitteratur RedigerAage Aagesen Befolkningen Atlas over Danmark Bind 2 Kobenhavn 1961 Arne Gaardmand Dansk Byplanlaegning 1938 1992 Arkitektens Forlag 1993 ISBN 87 7407 132 7 Jan Eivind Myhre By Tettsted Urbanisering En innledning Grethe Authen Blom red Urbaniseringsprosessen i Norden Del 3 Industrialiseringens forste fase Universitetsforlaget Trondheim 1977 ISBN 82 00 01666 8 Erland Porsmose Danske landsbyer Gyldendal Gylling 2008 ISBN 978 87 02 01690 1Eksterne henvisninger RedigerKlaus Fehn et al Genetische Siedlungsforschung in Mitteleuropa und seinen Nachbarraumen Teilband 1 Verlag Siedlungsforschung Bonn 1988 Webside ikke laengere tilgaengelig Klaus Fehn et al Genetische Siedlungsforschung in Mitteleuropa und seinen Nachbarraumen Teilband 2 Verlag Siedlungsforschung Bonn 1988 Arkiveret 15 august 2015 hos Wayback Machine Klaus Fehn et al Siedlungsforschung Archaologie Geschichte Geographie 14 Verlag Siedlungsforschung Bonn 1996 Arkiveret 15 august 2015 hos Wayback Machine ISSN 0175 0046 Klaus Fehn et al Siedlungsforschung Archaologie Geschichte Geographie 17 Verlag Siedlungsforschung Bonn 1999 Arkiveret 6 juni 2015 hos Wayback Machine ISSN 0175 0046 N C Frederiksen Ruslands Landboforhold Fire Forelaesninger Nationalokonomisk Tidsskrift Forste raekke Bind 1 1873 Eike Gringmuth Dallmer Die landwirtschaftlischen Siedlungen im ostlichen Deutschland zwischen Fruh und Hochmittelalter Ruralia I Pamatky archeologicke Supplementum 5 Praha 1996 s 17 28 Webside ikke laengere tilgaengelig E A Hagerup Fra Nord Sumatras Urskov Geografisk Tidsskrift Bind 26 1921 s 140 154 Kr M Jensen Rajasthan Et jordbrugets graenseomrade En redegorelse for geografiske undersogelser foretaget pa den 3 Danske Centralasiatiske Ekspedition Geografisk Tidsskrift Bind 51 1951 s 27 49 Margot Jespersen To verftlandsbytyper i den sydlige Nordso marsk Geografisk Tidsskrift Bind 63 1964 s 64 76 Aa H Kampp amp Kalevi Rikkinen Farms in a Finnish village Levanto 1787 1916 Geografisk Tidsskrift bind 72 1973 s 18 32 P Lauridsen Om dansk og tysk Bygningsskik i Sonderjylland Historisk Tidsskrift 6 raekke Bind 6 1895 M Vahl The Urban Settlement of Denmark Geografisk Tidsskrift bind 36 1933 s 5 34 Martin Vahl anmeldelse af F Klute Die landlichen Siedlungen in verschiedenen Klimazonen Ferdinand Hirt Breslau Geografisk Tidsskrift Bind 36 1933 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Landsby amp oldid 11422532