| Denne periode er en del af Kænozoikum æraen. |
| Kvartær (nutidig periode) |
| Neogen |
| Palæogen ... |
Kvartærtiden ((latin): quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider. Perioden løber stadig, så vi lever i kvartærtiden, geologisk set. Aflejringer i denne yngste, geologiske tid kaldes derfor også for "kvartære" aflejringer, og foregår stadig. Starten på Kvartær er i Nordeuropa defineret ved Gauss-Matuyama polvendingen (2,588 Ma). Termen Kvartærtiden blev brugt første gang i 1829, om Alperne.
Den alleryngste del af kvartærtiden kan opdeles arkæologisk; ældre stenalder, yngre stenalder osv., eller i klima/pollenzoner.
Betegnelsen Kvartær anerkendes stadig af den Internationale Stratigrafiske Kommission (ICS). Kvartær efterfølger den Neogene periode. Kvartærs status var til urafstemning ved Subcommission on Quaternary Stratigraphy (SQS) mødet i Oslo i 2008. Resultatet blev at alderen Gelasien med de 'pliocæne istider' blev flyttet fra Pliocæn til Pleistocæn.
Inddeling af Kvartærtiden Rediger
| Tid | Istid | Mellemistid | Start* | Alperne | USA |
|---|---|---|---|---|---|
| Flandern | 10.000 14C år | ||||
| Sen Pleistocæn | Weichsel | 117 ka | Würm | Wisconsin | |
| Eem | 130 ka | ||||
| Mellem Pleistocæn | Saale | 390 ka | Riss | ||
| Holsten | 410 ka | ||||
| Elster | 490 ka | Mindel | |||
| Cromer | 780 ka | ||||
| Tidlig Pleistocæn | Menap | 1,24 Ma | Günz | ||
| Waal | 1,44 Ma | ||||
| Eburon | 1,6 Ma | ||||
| Tegelen | 2,0 Ma | ||||
| Prætegelen | 2,588 Ma |
Se også Rediger
- Jordens historie
- Jordens geologiske historie
- Geologisk tidsskala
- Formal ratification of the Quaternary System/Period and the Pleistocene Series/Epoch with a base at 2.58 Ma (Webside ikke længere tilgængelig)
- Welcome to the XVIII INQUA-Congress, Bern, 2011 21. marts 2012 hos Wayback Machine
- Redefinition of the base of the Pleistocene Series/Epoch and top of Pliocene Series/Epoch (engelsk) hentet d. 23. september 2009
Litteratur Rediger
- Troels V. Østergaard:Danmarks Geologiske Seværdigheder, 2003, Politikens Forlag, ISBN 87-567-6542-8
| Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |