www.wikidata.da-dk.nina.az

Jämtland jämtska Jamtlann norsk Jemtland er et landskab i det sydvestlige Norrland i det mellemste Sverige grænser i ves

Jämtland

Jämtland (jämtska: Jamtlann; norsk: Jemtland) er et landskab i det sydvestlige Norrland i det mellemste Sverige. Jämtland grænser i vest op til Trøndelag i Norge, i nordøst til Lappland, i øst til Ångermanland og i syd til Härjedalen og Medelpad. Jämtland udgør 8,2 procent af Sveriges landareal, 34.009 kvadratkilometer og er arealmæssigt Sveriges næststørste landskap. Jämtland har en befolkning på lige under 127.000 indbyggere og er et af landskaperne med flest bosatte i landsbygderne på landet. Imidlertid bor størstedelen af indbyggerne i den tætbefolkede Storsjöbygden.

Jämtland

Jämtland var oprindeligt en selvstyrende bonderepublik. Området blev derefter norsk i 1178, hvilket det var i mere end 450 år, og har været svensk siden 1645. Dets særart manifesteres blandt andet gennem at visse, halvt i alvor, halvt i spøg, ser landskapet som en republik indenfor kongeriget Sverige. Carl 16. Gustaf af Sverige er endog Hertug af Jämtland, en titel han anvender ved besøg i landskapet.

Historisk, socialt og politisk har Jämtland udgjort et undtagelsessområde mellem Norge på den ene side og Sverige på den anden, noget der symboliseres i landskapsvåbnet, hvor elgen, Jämtland, angribes fra øst og vest og Jämtlands statstilhørende skiftede ikke mindre end 13 gange 1563–1677. Jämtlands forbindelser har altid været i øst-vestlig retning, direkte mod størstedelen af centralmagternes interesser. Disse historiske og kulturelle forbindelser har blandt andet givet anledning til betegnelsen Øst-Trøndelag for at udtrykke samhørigheden med Trøndelagen og Härjedalen, hvor Jämtlands befolkning historisk set generelt ikke betragtede sig som norrlænninger.

Etymologi Rediger

Frösöstenen

Jämtland har fået sit navn fra folkeslaget jämterne. Den ældst kendte betegnelse for landskapet er eotalont (normaliseret norrønt: Jamtaland) fra Frösöstenen som rejstes i den første halvdel af 1100-tallet. Roden til jämte (vestnorrønt: jamti) og dermed Jämtland er den urgermanske rod emat- (jævnført med det tyske adjektiv emsig) med betydningen flittig, udholdende, hårdt arbejdende og sej. Det norrøne præfiks eota (jamta) er genitiv pluralis af folkeslaget jämter.

Jämtland har også en landnamsmand, han som først tager et land i sin besiddelse. I sin Heimskringla (Håkan den godes saga) fra 1200-tallet beretter Snorre Sturlasson om Kettil Jamte, en søn til Anund jarl fra Sparbu i Trøndelag, som drog østpå over Kølen med en mængde folk og sit kvæg i midten af 700-tallet. De ryddede skoven og oprettede store herreder omkring Storsjöbygden. Området kaldtes derefter Jamtaland. Ifølge beretningen var det Kettil Jamtes efterkommere, der kom til at bære folkenavnet jämter. En alternativ forklaring skulle kunne findes i den omfattende jernfremstilling før vikingetiden. En folkeetymologisk teori er, at det skulle have at gøre med landskapets flade dele i Storsjöbygden på grund af lighederne mellem "jämt-" och adjektivet "jämnt" (af det urgermanske *ebna). Den sidstnævnte, og mest udbredte, teori er imidlertid sprogligt umulig, eftersom det snarere skulle give navnet "Jämnland" uden t.

Det oprindelige navn på landskapet havde troligvis et p, hvilket bekræftes i et flertal stavemåder i middelalderlige dokumenter, hvor navnet ofte forekommer som Jamptaland. I det østnordiske sprog skete senere en lydforandring fra a til e, i-umlaut, hvilket resulterede i, at Jämtland forekommer som Jempteland og lignende. Lydforandringen spredte sig senere længere nordpå, men gjorde sig aldrig gældende på jämtska, hvor a'et bevaredes. Genitivet faldt så småt bort, og en reduktion fandt sted af de tre konsonanter mpt i Jemptland respektive Jamptland. I det østnordiske sprog faldt p'et bort, og formen Jemtland blev resultatet. På jämtska faldt derimod t'et bort og formen Jamplann (hvor nd assimileredes til nn) opstod. Formen var almindelig i ældre tider og brugbar i jämtsk talesprog helt frem til 1900-tallet, hvor en modificeret udgave, Jamtlann blev mere almindelig. Den svenske stavning med ä kom til, da bogstavet blev "moderne" i det tidlige 1900-tal. Forandringen ændrede imidlertid ikke på udtalen. I det danske skriftsprog (og således også på bokmål) har man bevaret stavningen med e. Områder som Jemtland i Ringsaker i Norge og Jemtland i Maine, USA etableredes af emigrerede jämter, inden forandringen opstod.

Landskabssymboler Rediger

Jämtlands våben viser en elg, en falk og en hund. Landskabsdyr er elgen, Alces alces, og landskabsblomst er brunkulle, Gymnadenia nigra.

Andre symboler er:

  • Landskabsfugl: Høgeugle, Surnia ulula
  • Landskabssvamp: Gran-mælkehat, Lactarius deterrimus
  • Landskabssten: Fedtsten
  • Landskabsfisk: Ørred, Salmo trutta
  • Landskabsmos: Almindelig Piberensermos, Paludella squarrosa
  • Landskabsinsekt: Stormhat-humlebi, Bombus consobrinus
  • Landskabsæblesort: Rödluvan
  • Landskabsgrundstof: Ilt (O)


Kilder og eksterne henvisninger Rediger

  1. . Sveriges kongehus. Arkiveret fra originalen 16. maj 2011. Hentet 11. november 2012. Som hängiven skidåkare och Hertig av Jämtland vet jag hur mycket tid, arbete, omsorg och pengar som lagts ned på att få dessa världsmästerskap att bli bra.
  2. Eriksson, Nils-Erik (1992). "Sägnen om Kettil Jamte och Härjulf Hornbrytaren" i Sten Rentzhog: Jämten 1993, sid. 12–19.
  3. Oscarsson, Bo. . Arkiveret fra originalen 1. marts 2005. Hentet 11. november 2012. Ti förste diktn "Jamplann" ha je behylle stavinga mæ 'p'. De va vanla för att man saa Jamplann ti talspråkan. Ei ta de sistom som je haaul nöte namne 'Jamplann' va a Emma, fastra mi, som va född 1905. Men de finns måång eksempel på stavninga 'Jamplann' ti gammal n jamsklitteratur.
  4. Clara Nevéus & Vladimir A. Sagerlund: Våra landskapssymboler, Historiska Media, Lund 2007, ISBN 978-91-85507-15-3


Koordinater: 63°20′N 14°20′Ø / 63.333°N 14.333°Ø / 63.333; 14.333

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Jamtland jamtska Jamtlann norsk Jemtland er et landskab i det sydvestlige Norrland i det mellemste Sverige Jamtland graenser i vest op til Trondelag i Norge i nordost til Lappland i ost til Angermanland og i syd til Harjedalen og Medelpad Jamtland udgor 8 2 procent af Sveriges landareal 34 009 kvadratkilometer og er arealmaessigt Sveriges naeststorste landskap Jamtland har en befolkning pa lige under 127 000 indbyggere og er et af landskaperne med flest bosatte i landsbygderne pa landet Imidlertid bor storstedelen af indbyggerne i den taetbefolkede Storsjobygden JamtlandJamtland var oprindeligt en selvstyrende bonderepublik Omradet blev derefter norsk i 1178 hvilket det var i mere end 450 ar og har vaeret svensk siden 1645 Dets saerart manifesteres blandt andet gennem at visse halvt i alvor halvt i spog ser landskapet som en republik indenfor kongeriget Sverige Carl 16 Gustaf af Sverige er endog Hertug af Jamtland en titel han anvender ved besog i landskapet 1 Historisk socialt og politisk har Jamtland udgjort et undtagelsessomrade mellem Norge pa den ene side og Sverige pa den anden noget der symboliseres i landskapsvabnet hvor elgen Jamtland angribes fra ost og vest og Jamtlands statstilhorende skiftede ikke mindre end 13 gange 1563 1677 Jamtlands forbindelser har altid vaeret i ost vestlig retning direkte mod storstedelen af centralmagternes interesser Disse historiske og kulturelle forbindelser har blandt andet givet anledning til betegnelsen Ost Trondelag for at udtrykke samhorigheden med Trondelagen og Harjedalen hvor Jamtlands befolkning historisk set generelt ikke betragtede sig som norrlaenninger Etymologi Rediger nbsp FrosostenenJamtland har faet sit navn fra folkeslaget jamterne Den aeldst kendte betegnelse for landskapet er eotalont normaliseret norront Jamtaland fra Frosostenen som rejstes i den forste halvdel af 1100 tallet Roden til jamte vestnorront jamti og dermed Jamtland er den urgermanske rod emat jaevnfort med det tyske adjektiv emsig med betydningen flittig udholdende hardt arbejdende og sej Det norrone praefiks eota jamta er genitiv pluralis af folkeslaget jamter Jamtland har ogsa en landnamsmand han som forst tager et land i sin besiddelse I sin Heimskringla Hakan den godes saga fra 1200 tallet beretter Snorre Sturlasson om Kettil Jamte en son til Anund jarl fra Sparbu i Trondelag som drog ostpa over Kolen med en maengde folk og sit kvaeg i midten af 700 tallet De ryddede skoven og oprettede store herreder omkring Storsjobygden Omradet kaldtes derefter Jamtaland 2 Ifolge beretningen var det Kettil Jamtes efterkommere der kom til at baere folkenavnet jamter En alternativ forklaring skulle kunne findes i den omfattende jernfremstilling for vikingetiden En folkeetymologisk teori er at det skulle have at gore med landskapets flade dele i Storsjobygden pa grund af lighederne mellem jamt och adjektivet jamnt af det urgermanske ebna Den sidstnaevnte og mest udbredte teori er imidlertid sprogligt umulig eftersom det snarere skulle give navnet Jamnland uden t Det oprindelige navn pa landskapet havde troligvis et p hvilket bekraeftes i et flertal stavemader i middelalderlige dokumenter hvor navnet ofte forekommer som Jamptaland I det ostnordiske sprog skete senere en lydforandring fra a til e i umlaut hvilket resulterede i at Jamtland forekommer som Jempteland og lignende Lydforandringen spredte sig senere laengere nordpa men gjorde sig aldrig gaeldende pa jamtska hvor a et bevaredes Genitivet faldt sa smat bort og en reduktion fandt sted af de tre konsonanter mpt i Jemptland respektive Jamptland I det ostnordiske sprog faldt p et bort og formen Jemtland blev resultatet Pa jamtska faldt derimod t et bort og formen Jamplann 3 hvor nd assimileredes til nn opstod Formen var almindelig i aeldre tider og brugbar i jamtsk talesprog helt frem til 1900 tallet hvor en modificeret udgave Jamtlann blev mere almindelig Den svenske stavning med a kom til da bogstavet blev moderne i det tidlige 1900 tal Forandringen aendrede imidlertid ikke pa udtalen I det danske skriftsprog og saledes ogsa pa bokmal har man bevaret stavningen med e Omrader som Jemtland i Ringsaker i Norge og Jemtland i Maine USA etableredes af emigrerede jamter inden forandringen opstod Landskabssymboler RedigerJamtlands vaben viser en elg en falk og en hund Landskabsdyr er elgen Alces alces og landskabsblomst er brunkulle Gymnadenia nigra 4 Andre symboler er Landskabsfugl Hogeugle Surnia ulula Landskabssvamp Gran maelkehat Lactarius deterrimus Landskabssten Fedtsten Landskabsfisk Orred Salmo trutta Landskabsmos Almindelig Piberensermos Paludella squarrosa Landskabsinsekt Stormhat humlebi Bombus consobrinus Landskabsaeblesort Rodluvan Landskabsgrundstof Ilt O Kilder og eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jamtland H M Konungens tal vid invigningen av Alpine World Ski Championships i Are 2 februari 2007 Sveriges kongehus Arkiveret fra originalen 16 maj 2011 Hentet 11 november 2012 Som hangiven skidakare och Hertig av Jamtland vet jag hur mycket tid arbete omsorg och pengar som lagts ned pa att fa dessa varldsmasterskap att bli bra Eriksson Nils Erik 1992 Sagnen om Kettil Jamte och Harjulf Hornbrytaren i Sten Rentzhog Jamten 1993 sid 12 19 Oscarsson Bo De klassiske diktan a visan pa jamska Arkiveret fra originalen 1 marts 2005 Hentet 11 november 2012 Ti forste diktn Jamplann ha je behylle stavinga mae p De va vanla for att man saa Jamplann ti talsprakan Ei ta de sistom som je haaul note namne Jamplann va a Emma fastra mi som va fodd 1905 Men de finns maang eksempel pa stavninga Jamplann ti gammal n jamsklitteratur Clara Neveus amp Vladimir A Sagerlund Vara landskapssymboler Historiska Media Lund 2007 ISBN 978 91 85507 15 3 Koordinater 63 20 N 14 20 O 63 333 N 14 333 O 63 333 14 333 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Jamtland amp oldid 11318527