www.wikidata.da-dk.nina.az

Pendling De daglige rejser mellem bolig og sysselsætningssted mellem byerne og eller over kommunegrænserne som er den sy

Pendling

De daglige rejser mellem bolig og sysselsætningssted mellem byerne og/eller over kommunegrænserne, som er den synlige fremtoning af indbyggernes nye dagligdag, kaldes pendling, en person, der foretager sådanne rejser, kaldes pendler, og de af pendlingen omfattede og ved denne sammenknyttede områder kaldes for pendlingsoplande.

Pendlere på britisk jernbanestation

Pendlingens baggrund og årsager Rediger

Pendlingen kan have flere grunde:

  1. byen kan vokse ud over kommunegrænsen, hvorved dele af dens område bliver forstæder, hvis bosatte har deres beskæftigelse inden for kommunegrænsen;
  2. en del af byens erhvervsliv kan henlægges til en forstad, idet en del af de i byen bosatte derved beskæftiges i forstaden;
  3. der kan fremvokse en aflæggerbebyggelse adskilt fra den gamle by, hvis indbyggere arbejder her;
  4. en del af erhvervslivet kan henlægges til en aflæggerbebyggelse, idet en del af de i byen bosatte derved arbejder i aflæggerbebyggelsen;
  5. en del af de i byen beskæftigede kan bosætte sig i en naboby, hvorved den ved siden af af sit eget erhvervsliv vil blive inddraget i den førstnævnte bys pendlingsopland;
  6. en del af de i byen beskæftigede kan bosætte sig i landdistrikterne uden, at der fremvokser en bydannelse;
  7. en virksomhed, der beskæftiger byboere, kan henlægges til et landdistrikt uden, at der fremvokser en bydannelse for medarbejderne.

Igennem det 20 århundrede har pendlingen været stadig voksende, og der sker derfor fra et givet sted pendling til flere pendlingsmål. Dette forhold fik omkring 1970 Danmarks Statistik til at anvende betegnelsen arbejdskraftopland om et område, hvor den indbyrdes pendling mellem ulige områder indenfor dette er større end med noget område uden for dette.

Pendlingen indtil 1990 Rediger

De første oplysninger om arbejdsgiverens navn og beliggenhed blev indsamlet ved folketællingen 1890, men først i det 20. århundrede begyndte man at bearbejde oplysninger om arbejdspendling.

Indtil 1960 Rediger

Cyklister på Nørrebrogade i København under krigen.

Allerede ved de tidligste undersøgelser af sammenhængen mellem befolkningens bopæl og arbejdssted viste det sig, at folk i forstadsområder for en stor dels – ofte flertallets – vedkommende var beskæftiget den by, som forstaden lå i tilknytning til. Disse forhold er ikke mindst undersøgt for hovedstadsområdets vedkommende. Således kunne det i forbindelse med folketællingen 1911 konstateres, at af i alt 107.595 beskætigede i København boede kun 93.130 i selve København, mens 12.587 kom fra Frederiksberg og 1.878 fra Gentofte. Af Frederiksbergs 20.780 indbyggere var således mere end halvdelen (60,6%) beskæftiget i København, 8.037 på Frederiksberg, 96 i Gentofte og 60 i andre omegnskommuner. Af Gentoftes 3.230 indbyggere var ligeledes over halvdelen (58,1%) beskæftiget i København, 1.230 i hjemkommunen, 85 på Frederiksberg og 37 i andre omegnskommuner. Pendlingen fra de to forstæder var entydigt til København.

Senere undersøgelser, i 1928, 1942, 1948 og 1957 viste, at ikke blot Frederiksberg og Gentofte men tillige de fjernere kommuner – Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyerne, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Herstederne, Hvidovre, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse – blev inddraget i såvel den voksende forstadsudvikling som den i tilknytning hertil voksende arbejdspendling. Denne udvikling hang blandt andet sammen med samfærdselsmidlerne, idet folk inden for en times rejsetid er rede til at rejse til en arbejdsplads, der ligger i endog store afstande fra hjemmet.

Til belysning af udviklingen i Hovedstadsområdet kan gives følgende oversigt over antal og andel pendlere:

Bopælskommune 1948 antal 1948 % pendlere til Kbh 1957 antal 1957 % pendlere til Kbh
Ballerup-Måløv 1.200 36,1 3.567 43,2
Birkerød 959 24,0 1.901 31,6
Brøndbyerne 550 24,4 3.840 54,3
Dragør 603 42,5 915 45,8
Farum 205 14,4 584 26,3
Gladsaxe 10.009 54,0 15.752 49,2
Glostrup 2.602 38,1 4.030 39,1
Herlev 1.915 63,6 5.097 56,0
Herstederne 235 15,1 347 19,6
Hvidovre 7.205 68,0 11.368 58,7
Høje Tåstrup 1.498 29,7 1.927 29,8
Hørsholm 1,243 25,8 2.121 32,6
Lyngby-Tårbæk 9.921 44,3 14.620 44,2
Rødovre 5.574 60,4 10.847 57,2
Store Magleby 220 28,4 550 45,1
Søllerød 3.147 35,7 5.395 39,4
Tårnby 6.468 59,9 13.706 64,1
Vallensbæk 31 6,6 300 38,9
Værløse 750 37,0 1.125 31,9

I alt 92.002 indbyggere i omegnskommuner var i 1957 sysselsat i København mod 54.335 indbyggere i 1948, svarende til en stigning i andelen af omegnskommunernes indbyggere sysselsat i København fra 46,3% i 1948 til 48,1% i 1957. Samtidig var antallet af københavnere sysselsat i omegnskommuner vokset fra ca. 23.320 i 1948 til ca. 34.955 i 1957.

1960'erne Rediger

Et S-tog på Lyngbyvejens Station i 1969.

I 1960'erne var interessen for pendling voksende, og dette førte til flere undersøgelser rundt om i Danmark. Måderne, man valgte at undersøge pendlingens omfang på, var mangfoldige:

  1. Oplysninger fra virksomheders personalekartoteker om ansattes bopæl. Sådanne undersøgelser blev blandt andet lavet for en række industrivirksomheder i Ålborg, Hjørring og Thisted amter i 1964, for Bang & Olufsen i Struer i 1963, for Danfoss i Havnbjerg på Nordals 1961, for Lego i Billund, Grene kommune, i 1963, for virksomheder med mere end 10 ansatte i Grindsted stationsby 1964, for virksomheder i Kalundborg 1961, for virksomheder med mindst 5 ansatte i Randers amt 1958, for Vejle og omegns andelssvineslagteri i Vejle, andelssvineslagteriet i Kolding og Carl M. Cohrs sølvvarefabrikker i Fredericia i 1963 samt for bygge- og anlægssektoren ved hjælp fra arbejdsanvisningskontorer i 1962.
  2. Oplysninger fra selvangivelser om arbejdsgiver. På grundlag af sådanne oplysninger blev pendlingen undersøgt i Randers amt 1958, i Kalundborgs omegnskommuner 1961 og fra Grindsted kommune 1963 samt omkring Frederikshavn, Frederikssund, Næstved, og Thisted i 1962.
  3. Oplysninger til skattevæsenet. Flere steder fremskaffedes oplysninger fra lønsedler om pendling ind og ud af en given kommune. Dette var blandt andet tilfældet i Nakskov 1962, i Silkeborg 1961, 1962 og 1963, i Helsingør 1960 og 1966/67, i Hillerød 1962/1963 (henholdsvis ud og ind).

Disse undersøgelser bekræftede, hvad man allerede havde foranelser om: ikke blot var der pendling mellem forstæder og købstæder – pendlingen rakte allerede på daværende tidspunkt langt ud i købstædernes omegnskommuner, og ofte fandtes der i sognekommunerne stedlige pendlingsmål, der kunne tiltrække arbejdssøgende fra omgivende sognekommuner. Således udgjorde Holmegård glasværk i Fensmark-Rislev kommune et vigtigt sysselsætningssted i Næstveds omegn, Hurup i Thy var et vigtigt sysselsætningssted i Thisteds omegn og Randers amt lod sig inddele i 6 pendlingsoplande: Hobro, Randers, Marie Magdalene-Koed, Grenå, Ebeltoft og Århus efter vigtigste pendlingsmål (uden hensyntagen til stedlig sysselsætning). For Hovedstadsområdets vedkommende lod det sig fastslå, at de omgivende købstæder (Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Roskilde) var vigtigste pendlingsmål for omgivende kommuner men samtidig selv havde en stor udpendling og da oftest med København som vigtigste pendlingsmål.

Den først landsdækkende pendlingsoplandsundersøgelse blev lavet af Kommunalreformkommissionen i 1966 med udgangspunkt i lønsedler for samtlige kommuner uden for Københavns amtsrådskreds. På grundlag af de derved indkomne oplysninger udpegede man arbejdskraftoplande for alle steder med over 10 mio. kroner i lønudbetaling i 1965, idet lønudbetalingskommunen på samme tid skulle være vigtigste lønudbetalingssted for mindst en anden kommune (bortset fra Assens og Bogense, hvor der pr. 1. april 1966 skete sammenlægning af købstad og landkommune). I tre tilfælde blev to kommuner anset som et samlet lønudbetalingssted, selv om de beløbsmæssigt opfyldte betingelsen hver for sig: Asnæs og Fårevejle, Skanderup og Vamdrup, Gram og Rødding. Undersøgelsen viste, at landet var opdelt i 125 arbejdskraftoplande i henhold til de opstillede betingelser. Det viste sig, at visse steder (fx Fjerritslev), der kun netop opfyldte betingelserne, i kraft af sin beliggenhed langt fra Thisted og Ålborg alligevel havde et eget arbejdskraftopland, mens steder med langt større lønbeløb ikke havde eget, afsondret arbejdskraftopland. Ved undersøgelsen opdeltes kommunerne efter hvor stor en andel af de sysselsatte, der hentede deres indkomst inden for bopælskommunen. Af 1.086 daværende kommuner var 397 mere eller mindre selvstændige (mere end halvdelen arbejdede i bopælskommunen), mens resten – næsten to tredjedele – indgik i en stærkere forbindelse med andre kommuner. Det var (næppe overraskende) ikke mindst i Hovedstadsområdet (fraset Horns Herred), omkring Næstved, Nakskov, Odense, på Als, omkring Vejle, Horsens, Århus, Randers, Ålborg og Nørresundby, Frederikshavn og Sæby, Viborg samt Silkeborg, at udpendlingen var stor, mens den på Sjælland langs Storebælt og i store dele af det vestlige Jylland samt i Himmerland var overvejende beskeden.

1970-1990 Rediger

Efter kommunalreformen 1970 gjorde man ved registerfolketællingen op hvorledes pendlingen havde udviklet sig under indtryk af de nye storkommuner. Landet blev på ny opdelt i arbejdskraftoplande, nu afgrænset således, at enhver storkommune hørte til samme arbejdskraftopland som den kommune, hvortil den havde størst udpendling. Ved denne fremgangsmåde blev landet opdelt i 51 arbejdskraftoplande, idet det nu var muliggjort, at der inden for samme arbejdskraftopland kunne være mere end et større pendlingsmål: således hørte Sønderborg og Nordborg (med Danfoss) til samme arbejdskraftopland. Da man yderligere undersøgte styrken af pendlingen, viste det sig, at der – fraset Københavns omegnskommuner og enkelte kommuner ved Odense og Århus – var en pendling på mindre end halvdelen af de sysselsatte, omend der i hele den østlige del af landet var tale om en forholdsvis stor pendling. Det blev opgjort, at 26% af alle sysselsatte var beskæftiget uden for deres bopælskommune.

Pendlingen efter 1990 Rediger

Morgentrafikken på E20 ved Avedøre Holme.

Især siden 1990 været en tendens til, at der pendles længere, og at det samlede pendlingsomfang stiger. Det kan skyldes, at mange unge familier og førstegangskøbere af ejerboliger har bosat sig i udkanten af – eller uden for – det område, hvor de arbejder. Det kan også skyldes, at folk ikke i samme grad som tidligere flytter, når de skifter job – for eksempel fordi begge voksne i en husstand typisk er på arbejdsmarkedet og med uens arbejdssteder. En stor del af den stigning, der har været i pendlingen, er sket med bil.

En pendlingsregion er defineret ved at mindst 80 pct. af dem, der bor i et givet område, også arbejder der. Mellem 1992 og 2004 er disse geografiske arbejdsmarkeder i Danmark blevet væsentligt større. I 1992 var der 45 pendlingsregioner i Danmark, i 2004 var der kun 27 tilbage. Således er Sjælland i denne periode blevet til et stort, samlet pendlingsområde, ligesom en udvikling mod et samlet arbejdsmarked i Østjylland er fastslået.

Pendling nu og i fremtiden Rediger

Der findes i dag sammenslutninger af pendlere, pendlerklubber, der fungerer som pressionsgrupper overfor DSB, SAS og andre trafikselskaber og trafikmyndighederne.

Det forventes, at med de stadigt voksende muligheder, der er til rådighed for pendlingsrejser (egen bil, buslinjer, togforbindelser (både hurtige fjernforbindelser, regionaltog og nærbaner), metro, indenrigsfly med mere, vil pendlingen vokse yderligere i de kommende årtier.

Danske pendlere rejste i gennemsnit 19,8 km for at komme fra deres bopæl til arbejdspladsen i 2012. Dette er 0,1 km længere end året før og 2,7 km længere end 2003.

Pendlere, der bor på det sydlige Sjælland, havde længst til arbejde. Vordingborg Kommune havde regionens største gennemsnitlige pendlingsafstand på 32,2 km. Herefter fulgte Faxe med 30,3 km, Stevns med 29,5 km og Sorø med 29,4 km. I den anden ende af skalaen var Herlev og Rødovre de kommuner, hvor indbyggerne havde kortest vej til arbejde. Den gennemsnitlige pendlingsafstand var begge steder 10,8 km. 

Grænsependler Rediger

En grænsependler er en person, der dagligt foretager pendlingsrejser over en officiel grænse. I Danmark kendes dette blandt andet fra Sønderjylland, hvor Flensborg har spillet en rolle som arbejdssted for sønderjyske bosatte, og fra Skåne, idet især Malmø for sjællandske bosatte og København for skånske bosatte spiller en rolle som arbejdssteder.

Flypendler Rediger

Flypendler – en person, der bruger en flyvemaskine til at komme frem og tilbage mellem sit hjem og arbejdsplads på regelmæssig basis.

Nordjyske flypendlere, der tager fra Aalborg mod København med et af de første fly på dagen, kalder populært sagt morgenflyet for "klatøjeekspressen".[kilde mangler] Ofte køber de et årskort som giver dem ubegrænset mulighed for at flyve på indenrigsruten. Et sådant årskort koster omkring 130.000 kroner (2010 priser), men pendleren kan opnå betydelig skattefradrag. I Danmark er omkring 100 flypendlere medlem af pendlerklubben SK-ALL.

Begrebet flypendler er beskrevet i en artikel i avisen Politiken d. 30. Januar 2005 i en artikel af journalisten Charlotte Hagen Striib

Etymologi Rediger

Ordet pendel betyder pendul på svensk, og det er derfra ordet er kommet til dansk.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. ordet er oprindelig tysk og blev anvendt i svenske undersøgelser, hvorfra det er overtaget, jvf. Danske Pendlingsundersøgelser, s. 7
  2. Tabelværk nr 18, 1913, s. 19
  3. Statistisk Månedsskrift, diverse årgange
  4. Aagesen (1942)
  5. Statistisk Månedsskrift 1958
  6. Danske Pendlingsundersøgelser s. 31f
  7. Danske Pendlingsundersøgelser, s. 10-37
  8. Danske Pendlingsundersøgelser s. 8 og 30f
  9. Danske Pendlingsundersøgelser s. 12
  10. Danske Pendlingsundersøgelser s. 23
  11. Antonsen, kort 50
  12. for Frederikssunds vedkommende i Danske Pendlingsundersøgelser s. 35, for Helsingør i 1960-undersøgelsen
  13. jvf. Asmussen
  14. Arealplanlægning, s. 42
  15. Infrastrukturkommissionen
  16. jvf. Chr. Hansen
  17. www.dr.dk Om flypendling
  18. . Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 6. marts 2012.

Litteratur Rediger

  • Aage Aagesen: "Om Københavns geografiske Afgrænsning" (Geografisk Tidsskrift, bind 45, 1942, s. 123-140);
  • Kristian Antonsen: Placeringen af Danmarks industri 1938 til 1960 (Landsplanudvalgets Sekretariat);
  • Arealplanlægning – status og problemstillinger. Landsplansekretariatet 1974, publikation nr 27, ISBN 87-503-1684-2;
  • Ole Asmussen: Danmarks inddeling i arbejdskraftoplande (Købstadsforeningens Tidsskrift, 79. årgang, hæfte 15, 1. november 1968, s. 319-322);
  • Indtægts-, erhvervs- samt sociale forhold i Helsingør kommune 1960 (Helsingør 1960);
  • Københavns statistiske kontor: Statistisk Månedsskrift 1930, hefte 6-8, s. 62ff: "Hovedstadens Forstadskommuner";
  • Københavns statistiske kontor: Statistisk Månedsskrift 1937, hefte 11, s. 216-231: "Hovedstads- og forstadskommunernes betydning som erhvervskommune for personer med erhverv udenfor deres bopælskommune den 5. november 1935";
  • Københavns statistiske kontor: Statistisk Månedsskrift 1944, hefte 4, s. 104-112: "Københavns betydning som erhvervskommune for beboerne paa Frederiksberg og i Gjentofte kommune i 1942 og disse kommuners betydning som erhvervskommuner for Københavns beboere";
  • Københavns statistiske kontor: Statistisk Månedsskrift 1951, hefte 5, s. 172-182: "Personer med bopæl i en af Hovedstadsområdets kommuner og erhvervsindtægt fra en anden af disse samt erhvervsindtægtens størrelse";
  • Københavns statistiske kontor: Statistisk Månedsskrift 1958, hefte 7, s. 189-196: "Omegnskommunernes betydning som opholdskommune og erhvervskommune i forhold til København";
  • Københavns statistiske kontor: Tabelværk til Københavns Statistik, nr 18: "Befolkningens Fordeling efter Køn og Alder, Civilstand og Trossamfund samt efter Fødesteds-, Indvandrings-, Erhvervsforhold m.m. for København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner paa Grundlag af Folketællingen den 1. Februar 1911 (København 1913), s. 10-24;
  • Landsplanudvalgets Sekretariat: Danske Pendlingsundersøgelser (København 1965);
  • Henrik Toft Jensen, Viggo Plum og Peter Skriver:"Pendling. Omfang belastning og frihedsgarader" (Roskilde 2022) s. 1-65.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
De daglige rejser mellem bolig og sysselsaetningssted mellem byerne og eller over kommunegraenserne som er den synlige fremtoning af indbyggernes nye dagligdag kaldes pendling 1 en person der foretager sadanne rejser kaldes pendler og de af pendlingen omfattede og ved denne sammenknyttede omrader kaldes for pendlingsoplande Pendlere pa britisk jernbanestation Indholdsfortegnelse 1 Pendlingens baggrund og arsager 2 Pendlingen indtil 1990 2 1 Indtil 1960 2 2 1960 erne 2 3 1970 1990 3 Pendlingen efter 1990 4 Pendling nu og i fremtiden 5 Graensependler 6 Flypendler 7 Etymologi 8 Se ogsa 9 Referencer 10 Litteratur 11 Eksterne henvisningerPendlingens baggrund og arsager RedigerPendlingen kan have flere grunde byen kan vokse ud over kommunegraensen hvorved dele af dens omrade bliver forstaeder hvis bosatte har deres beskaeftigelse inden for kommunegraensen en del af byens erhvervsliv kan henlaegges til en forstad idet en del af de i byen bosatte derved beskaeftiges i forstaden der kan fremvokse en aflaeggerbebyggelse adskilt fra den gamle by hvis indbyggere arbejder her en del af erhvervslivet kan henlaegges til en aflaeggerbebyggelse idet en del af de i byen bosatte derved arbejder i aflaeggerbebyggelsen en del af de i byen beskaeftigede kan bosaette sig i en naboby hvorved den ved siden af af sit eget erhvervsliv vil blive inddraget i den forstnaevnte bys pendlingsopland en del af de i byen beskaeftigede kan bosaette sig i landdistrikterne uden at der fremvokser en bydannelse en virksomhed der beskaeftiger byboere kan henlaegges til et landdistrikt uden at der fremvokser en bydannelse for medarbejderne Igennem det 20 arhundrede har pendlingen vaeret stadig voksende og der sker derfor fra et givet sted pendling til flere pendlingsmal Dette forhold fik omkring 1970 Danmarks Statistik til at anvende betegnelsen arbejdskraftopland om et omrade hvor den indbyrdes pendling mellem ulige omrader indenfor dette er storre end med noget omrade uden for dette Pendlingen indtil 1990 RedigerDe forste oplysninger om arbejdsgiverens navn og beliggenhed blev indsamlet ved folketaellingen 1890 men forst i det 20 arhundrede begyndte man at bearbejde oplysninger om arbejdspendling Indtil 1960 Rediger nbsp Cyklister pa Norrebrogade i Kobenhavn under krigen Allerede ved de tidligste undersogelser af sammenhaengen mellem befolkningens bopael og arbejdssted viste det sig at folk i forstadsomrader for en stor dels ofte flertallets vedkommende var beskaeftiget den by som forstaden la i tilknytning til Disse forhold er ikke mindst undersogt for hovedstadsomradets vedkommende Saledes kunne det i forbindelse med folketaellingen 1911 konstateres at af i alt 107 595 beskaetigede i Kobenhavn boede kun 93 130 i selve Kobenhavn mens 12 587 kom fra Frederiksberg og 1 878 fra Gentofte Af Frederiksbergs 20 780 indbyggere var saledes mere end halvdelen 60 6 beskaeftiget i Kobenhavn 8 037 pa Frederiksberg 96 i Gentofte og 60 i andre omegnskommuner Af Gentoftes 3 230 indbyggere var ligeledes over halvdelen 58 1 beskaeftiget i Kobenhavn 1 230 i hjemkommunen 85 pa Frederiksberg og 37 i andre omegnskommuner Pendlingen fra de to forstaeder var entydigt til Kobenhavn 2 Senere undersogelser i 1928 1942 1948 og 1957 viste at ikke blot Frederiksberg og Gentofte men tillige de fjernere kommuner Ballerup Malov Birkerod Brondbyerne Dragor Farum Gladsaxe Glostrup Herlev Herstederne Hvidovre Horsholm Lyngby Tarbaek Rodovre Store Magleby Sollerod Tarnby Vallensbaek og Vaerlose blev inddraget i savel den voksende forstadsudvikling som den i tilknytning hertil voksende arbejdspendling 3 Denne udvikling hang blandt andet sammen med samfaerdselsmidlerne idet folk inden for en times rejsetid er rede til at rejse til en arbejdsplads der ligger i endog store afstande fra hjemmet 4 Til belysning af udviklingen i Hovedstadsomradet kan gives folgende oversigt over antal og andel pendlere Bopaelskommune 1948 antal 1948 pendlere til Kbh 1957 antal 1957 pendlere til KbhBallerup Malov 1 200 36 1 3 567 43 2Birkerod 959 24 0 1 901 31 6Brondbyerne 550 24 4 3 840 54 3Dragor 603 42 5 915 45 8Farum 205 14 4 584 26 3Gladsaxe 10 009 54 0 15 752 49 2Glostrup 2 602 38 1 4 030 39 1Herlev 1 915 63 6 5 097 56 0Herstederne 235 15 1 347 19 6Hvidovre 7 205 68 0 11 368 58 7Hoje Tastrup 1 498 29 7 1 927 29 8Horsholm 1 243 25 8 2 121 32 6Lyngby Tarbaek 9 921 44 3 14 620 44 2Rodovre 5 574 60 4 10 847 57 2Store Magleby 220 28 4 550 45 1Sollerod 3 147 35 7 5 395 39 4Tarnby 6 468 59 9 13 706 64 1Vallensbaek 31 6 6 300 38 9Vaerlose 750 37 0 1 125 31 9I alt 92 002 indbyggere i omegnskommuner var i 1957 sysselsat i Kobenhavn mod 54 335 indbyggere i 1948 svarende til en stigning i andelen af omegnskommunernes indbyggere sysselsat i Kobenhavn fra 46 3 i 1948 til 48 1 i 1957 Samtidig var antallet af kobenhavnere sysselsat i omegnskommuner vokset fra ca 23 320 i 1948 til ca 34 955 i 1957 5 1960 erne Rediger nbsp Et S tog pa Lyngbyvejens Station i 1969 I 1960 erne var interessen for pendling voksende og dette forte til flere undersogelser rundt om i Danmark Maderne man valgte at undersoge pendlingens omfang pa var mangfoldige Oplysninger fra virksomheders personalekartoteker om ansattes bopael Sadanne undersogelser blev blandt andet lavet for en raekke industrivirksomheder i Alborg Hjorring og Thisted amter i 1964 for Bang amp Olufsen i Struer i 1963 for Danfoss i Havnbjerg pa Nordals 1961 for Lego i Billund Grene kommune i 1963 for virksomheder med mere end 10 ansatte i Grindsted stationsby 1964 for virksomheder i Kalundborg 1961 for virksomheder med mindst 5 ansatte i Randers amt 1958 for Vejle og omegns andelssvineslagteri i Vejle andelssvineslagteriet i Kolding og Carl M Cohrs solvvarefabrikker i Fredericia i 1963 samt for bygge og anlaegssektoren ved hjaelp fra arbejdsanvisningskontorer i 1962 Oplysninger fra selvangivelser om arbejdsgiver Pa grundlag af sadanne oplysninger blev pendlingen undersogt i Randers amt 1958 i Kalundborgs omegnskommuner 1961 og fra Grindsted kommune 1963 6 samt omkring Frederikshavn Frederikssund Naestved og Thisted i 1962 7 Oplysninger til skattevaesenet Flere steder fremskaffedes oplysninger fra lonsedler om pendling ind og ud af en given kommune Dette var blandt andet tilfaeldet i Nakskov 1962 i Silkeborg 1961 1962 og 1963 i Helsingor 1960 og 1966 67 i Hillerod 1962 1963 henholdsvis ud og ind 8 Disse undersogelser bekraeftede hvad man allerede havde foranelser om ikke blot var der pendling mellem forstaeder og kobstaeder pendlingen rakte allerede pa davaerende tidspunkt langt ud i kobstaedernes omegnskommuner og ofte fandtes der i sognekommunerne stedlige pendlingsmal der kunne tiltraekke arbejdssogende fra omgivende sognekommuner Saledes udgjorde Holmegard glasvaerk i Fensmark Rislev kommune et vigtigt sysselsaetningssted i Naestveds omegn 9 Hurup i Thy var et vigtigt sysselsaetningssted i Thisteds omegn 10 og Randers amt lod sig inddele i 6 pendlingsoplande Hobro Randers Marie Magdalene Koed Grena Ebeltoft og Arhus efter vigtigste pendlingsmal uden hensyntagen til stedlig sysselsaetning 11 For Hovedstadsomradets vedkommende lod det sig fastsla at de omgivende kobstaeder Helsingor Hillerod Frederikssund og Roskilde var vigtigste pendlingsmal for omgivende kommuner men samtidig selv havde en stor udpendling og da oftest med Kobenhavn som vigtigste pendlingsmal 12 Den forst landsdaekkende pendlingsoplandsundersogelse blev lavet af Kommunalreformkommissionen i 1966 med udgangspunkt i lonsedler for samtlige kommuner uden for Kobenhavns amtsradskreds Pa grundlag af de derved indkomne oplysninger udpegede man arbejdskraftoplande for alle steder med over 10 mio kroner i lonudbetaling i 1965 idet lonudbetalingskommunen pa samme tid skulle vaere vigtigste lonudbetalingssted for mindst en anden kommune bortset fra Assens og Bogense hvor der pr 1 april 1966 skete sammenlaegning af kobstad og landkommune I tre tilfaelde blev to kommuner anset som et samlet lonudbetalingssted selv om de belobsmaessigt opfyldte betingelsen hver for sig Asnaes og Farevejle Skanderup og Vamdrup Gram og Rodding Undersogelsen viste at landet var opdelt i 125 arbejdskraftoplande i henhold til de opstillede betingelser Det viste sig at visse steder fx Fjerritslev der kun netop opfyldte betingelserne i kraft af sin beliggenhed langt fra Thisted og Alborg alligevel havde et eget arbejdskraftopland mens steder med langt storre lonbelob ikke havde eget afsondret arbejdskraftopland Ved undersogelsen opdeltes kommunerne efter hvor stor en andel af de sysselsatte der hentede deres indkomst inden for bopaelskommunen Af 1 086 davaerende kommuner var 397 mere eller mindre selvstaendige mere end halvdelen arbejdede i bopaelskommunen mens resten naesten to tredjedele indgik i en staerkere forbindelse med andre kommuner Det var naeppe overraskende ikke mindst i Hovedstadsomradet fraset Horns Herred omkring Naestved Nakskov Odense pa Als omkring Vejle Horsens Arhus Randers Alborg og Norresundby Frederikshavn og Saeby Viborg samt Silkeborg at udpendlingen var stor mens den pa Sjaelland langs Storebaelt og i store dele af det vestlige Jylland samt i Himmerland var overvejende beskeden 13 1970 1990 Rediger Efter kommunalreformen 1970 gjorde man ved registerfolketaellingen op hvorledes pendlingen havde udviklet sig under indtryk af de nye storkommuner Landet blev pa ny opdelt i arbejdskraftoplande nu afgraenset saledes at enhver storkommune horte til samme arbejdskraftopland som den kommune hvortil den havde storst udpendling Ved denne fremgangsmade blev landet opdelt i 51 arbejdskraftoplande idet det nu var muliggjort at der inden for samme arbejdskraftopland kunne vaere mere end et storre pendlingsmal saledes horte Sonderborg og Nordborg med Danfoss til samme arbejdskraftopland Da man yderligere undersogte styrken af pendlingen viste det sig at der fraset Kobenhavns omegnskommuner og enkelte kommuner ved Odense og Arhus var en pendling pa mindre end halvdelen af de sysselsatte omend der i hele den ostlige del af landet var tale om en forholdsvis stor pendling Det blev opgjort at 26 af alle sysselsatte var beskaeftiget uden for deres bopaelskommune 14 Pendlingen efter 1990 Rediger nbsp Morgentrafikken pa E20 ved Avedore Holme Isaer siden 1990 vaeret en tendens til at der pendles laengere og at det samlede pendlingsomfang stiger Det kan skyldes at mange unge familier og forstegangskobere af ejerboliger har bosat sig i udkanten af eller uden for det omrade hvor de arbejder Det kan ogsa skyldes at folk ikke i samme grad som tidligere flytter nar de skifter job for eksempel fordi begge voksne i en husstand typisk er pa arbejdsmarkedet og med uens arbejdssteder En stor del af den stigning der har vaeret i pendlingen er sket med bil En pendlingsregion er defineret ved at mindst 80 pct af dem der bor i et givet omrade ogsa arbejder der Mellem 1992 og 2004 er disse geografiske arbejdsmarkeder i Danmark blevet vaesentligt storre I 1992 var der 45 pendlingsregioner i Danmark i 2004 var der kun 27 tilbage Saledes er Sjaelland i denne periode blevet til et stort samlet pendlingsomrade ligesom en udvikling mod et samlet arbejdsmarked i Ostjylland er fastslaet 15 Pendling nu og i fremtiden RedigerDer findes i dag sammenslutninger af pendlere pendlerklubber der fungerer som pressionsgrupper overfor DSB SAS og andre trafikselskaber og trafikmyndighederne Det forventes at med de stadigt voksende muligheder der er til radighed for pendlingsrejser egen bil buslinjer togforbindelser bade hurtige fjernforbindelser regionaltog og naerbaner metro indenrigsfly med mere vil pendlingen vokse yderligere i de kommende artier Danske pendlere rejste i gennemsnit 19 8 km for at komme fra deres bopael til arbejdspladsen i 2012 Dette er 0 1 km laengere end aret for og 2 7 km laengere end 2003 Pendlere der bor pa det sydlige Sjaelland havde laengst til arbejde Vordingborg Kommune havde regionens storste gennemsnitlige pendlingsafstand pa 32 2 km Herefter fulgte Faxe med 30 3 km Stevns med 29 5 km og Soro med 29 4 km I den anden ende af skalaen var Herlev og Rodovre de kommuner hvor indbyggerne havde kortest vej til arbejde Den gennemsnitlige pendlingsafstand var begge steder 10 8 km Graensependler RedigerEn graensependler er en person der dagligt foretager pendlingsrejser over en officiel graense I Danmark kendes dette blandt andet fra Sonderjylland hvor Flensborg har spillet en rolle som arbejdssted for sonderjyske bosatte og fra Skane idet isaer Malmo for sjaellandske bosatte og Kobenhavn for skanske bosatte spiller en rolle som arbejdssteder 16 Flypendler RedigerFlypendler en person der bruger en flyvemaskine til at komme frem og tilbage mellem sit hjem og arbejdsplads pa regelmaessig basis 17 Nordjyske flypendlere der tager fra Aalborg mod Kobenhavn med et af de forste fly pa dagen kalder populaert sagt morgenflyet for klatojeekspressen kilde mangler Ofte kober de et arskort som giver dem ubegraenset mulighed for at flyve pa indenrigsruten Et sadant arskort koster omkring 130 000 kroner 2010 priser men pendleren kan opna betydelig skattefradrag I Danmark er omkring 100 flypendlere medlem af pendlerklubben SK ALL 18 Begrebet flypendler er beskrevet i en artikel i avisen Politiken d 30 Januar 2005 i en artikel af journalisten Charlotte Hagen StriibEtymologi RedigerOrdet pendel betyder pendul pa svensk og det er derfra ordet er kommet til dansk Se ogsa RedigerBefordringsfradragReferencer Rediger ordet er oprindelig tysk og blev anvendt i svenske undersogelser hvorfra det er overtaget jvf Danske Pendlingsundersogelser s 7 Tabelvaerk nr 18 1913 s 19 Statistisk Manedsskrift diverse argange Aagesen 1942 Statistisk Manedsskrift 1958 Danske Pendlingsundersogelser s 31f Danske Pendlingsundersogelser s 10 37 Danske Pendlingsundersogelser s 8 og 30f Danske Pendlingsundersogelser s 12 Danske Pendlingsundersogelser s 23 Antonsen kort 50 for Frederikssunds vedkommende i Danske Pendlingsundersogelser s 35 for Helsingor i 1960 undersogelsen jvf Asmussen Arealplanlaegning s 42 Infrastrukturkommissionen jvf Chr Hansen www dr dk Om flypendling Pendlere dropper SAS arskort Arkiveret fra originalen 5 marts 2016 Hentet 6 marts 2012 Litteratur RedigerAage Aagesen Om Kobenhavns geografiske Afgraensning Geografisk Tidsskrift bind 45 1942 s 123 140 Kristian Antonsen Placeringen af Danmarks industri 1938 til 1960 Landsplanudvalgets Sekretariat Arealplanlaegning status og problemstillinger Landsplansekretariatet 1974 publikation nr 27 ISBN 87 503 1684 2 Ole Asmussen Danmarks inddeling i arbejdskraftoplande Kobstadsforeningens Tidsskrift 79 argang haefte 15 1 november 1968 s 319 322 Indtaegts erhvervs samt sociale forhold i Helsingor kommune 1960 Helsingor 1960 Kobenhavns statistiske kontor Statistisk Manedsskrift 1930 hefte 6 8 s 62ff Hovedstadens Forstadskommuner Kobenhavns statistiske kontor Statistisk Manedsskrift 1937 hefte 11 s 216 231 Hovedstads og forstadskommunernes betydning som erhvervskommune for personer med erhverv udenfor deres bopaelskommune den 5 november 1935 Kobenhavns statistiske kontor Statistisk Manedsskrift 1944 hefte 4 s 104 112 Kobenhavns betydning som erhvervskommune for beboerne paa Frederiksberg og i Gjentofte kommune i 1942 og disse kommuners betydning som erhvervskommuner for Kobenhavns beboere Kobenhavns statistiske kontor Statistisk Manedsskrift 1951 hefte 5 s 172 182 Personer med bopael i en af Hovedstadsomradets kommuner og erhvervsindtaegt fra en anden af disse samt erhvervsindtaegtens storrelse Kobenhavns statistiske kontor Statistisk Manedsskrift 1958 hefte 7 s 189 196 Omegnskommunernes betydning som opholdskommune og erhvervskommune i forhold til Kobenhavn Kobenhavns statistiske kontor Tabelvaerk til Kobenhavns Statistik nr 18 Befolkningens Fordeling efter Kon og Alder Civilstand og Trossamfund samt efter Fodesteds Indvandrings Erhvervsforhold m m for Kobenhavn Frederiksberg og Gentofte Kommuner paa Grundlag af Folketaellingen den 1 Februar 1911 Kobenhavn 1913 s 10 24 Landsplanudvalgets Sekretariat Danske Pendlingsundersogelser Kobenhavn 1965 Henrik Toft Jensen Viggo Plum og Peter Skriver Pendling Omfang belastning og frihedsgarader Roskilde 2022 s 1 65 Eksterne henvisninger RedigerSamfaerdselskommissionen 2 Betaenkning Et trafikrad for Storkobenhavn Betaenkning nr 132 1955 s 209 214 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine Inger Bertram Clausen Steen Folke Sven Illeris Henrik Jeppesen og Henning Morch Befolkningsgeografiske studier af Kalundborgegnen Geografisk Tidsskrift Bind 62 1963 Christian Hansen Pendling over den dansk tyske graense Nationalokonomisk Tidsskrift Bind 132 1994 Sven Illeris Kontaktmonstre i Kobenhavnsregionen i tiden omkring 1965 70 Geografisk Tidsskrift Bind 70 1971 P P Sveistrup Storkobenhavns Trafikproblemer Nationalokonomisk Tidsskrift Bind 94 1956 s 142 148 Arkiveret 9 november 2013 hos Wayback Machine Infrastrukturkommissionen Danmarks transportinfrastuktur 2030 2008 s 116f Hentet fra https da wikipedia org w index php title Pendling amp oldid 11322640