Danmark | ||||
Denne artikel er en del af: | ||||
| ||||
| ||||
Andre lande • Politik |
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Egentlig begynder kongerækken vel nok engang i det 7. eller 8. århundrede, da Danmark i al kendt historisk tid har været et monarki, men da navnene på alle Danmarks konger gennem tiden, eller deres indbyrdes rækkefølge, ikke kendes med fuld sikkerhed, kan en ubetinget korrekt kongerække ikke uden videre opstilles uden et antal forbehold. Dette har ført til, at man gennem årene har set adskillige varierende eksempler på, hvordan Danmarks kongerække skulle opstilles og forstås.
Siden midten af det 19. århundrede har den overvejende mest almindelige præsentation af kongerækken begyndt med Gorm den Gamle, da historikerne har været enige om, at med denne konge og hans efterfølgere, var man på nogenlunde sikker historisk grund både med hensyn til kongernes (og de regerende dronningers) navne, og deres indbyrdes rækkefølge. Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende, at også Gorm den Gamles far Hardeknud (også kaldet Knud 1.) var dansk konge, selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har stået uklart. Hvis man begynder en dansk kongerække med Hardeknud, betyder det dog ikke dermed, at der ikke godt kan have været én eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud. Af eksempler på offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongerække, der ikke begynder med kongerne Hardeknud og/eller Gorm, fra det seneste halve århundrede, varieres der en del med hensyn til, hvilken konge disse varianter af kongerækken begynder med. Chlochilaicus, Ivar Vidfadme, Ongendus, Harald Hildetand, Sigfred og Godfred ses som nogle af de konger, som forskellige offentliggjorte udgaver af kongerækken vælger at angive som den første konge i rækken, men enkelte udgaver forsøger sig dog også med at lade kongerækken begynde helt tilbage med Skjoldungerne.
Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem årene dog også i perioder regeret over en række andre områder og riger såsom Gotland, Rügen, Dansk Estland, Hertugdømmerne, Island, Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m.fl..
Kongerækken består, uanset rækkens starttidspunkt, af flere forskellige skiftende slægter, men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en fælles afstamning, uanset hvad man gennem de efterfølgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslægter.
Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiden, men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongerækken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemærke. At den samme slægt har regeret i Danmark i henved 1100 år (og måske mere) fremhæves også ofte som noget særegent for Danmark sammenlignet med de fleste øvrige af verdens nationer.
Gorm den Gamle, som mange udgaver af kongerækken har som den første konge, selvom frankiske annaler, krønikeskriveren Adam af Bremen og andre værker dog beviser eksistensen af ca. 25 historisk tilforladelige konger før Gorm den Gamle, var konge fra i hvert fald 930'erne og til i det mindste 958 eller måske endda nogle år senere (963 og 964 er to af de nyeste bud for et muligt dødsår for Gorm d. Gamle). Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.
Det danske kongehus oplister selv en version af kongerækken på deres hjemmeside, der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1./Hardeknud.
Konger før Gorm den Gamle Rediger
Gorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning:[kilde mangler] Før man[hvem?] nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.[kilde mangler]
Nyere tiders historieforskning[hvem?] i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 17 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet. Adam af Bremens værk medtager 6 andre konger fra 900-tallet.
Ikke desto mindre udelades disse tidlige konger ofte fra kongerækken, og mange følger dermed traditionen med Gorm den Gamle som den første konge, et valg der måske også er funderet i en vis uklarhed i forhold til, hvorvidt disse tidligere konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.
De danske kongers kontrol af "Danernes mark" Rediger
Mange historikere[hvem?] mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Haralds erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)
Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland. Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes[hvem?] som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").
Teorien om Harald Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet spor efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling.[kilde mangler] Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.
Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger mange at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, om hvem vi ved, at de har brugt ordet "Danmark" om deres riger.
Knud 1. Rediger
Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.
Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:
Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud, hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.
Kongerækken Rediger
Kongerækken gælder disse områder:
- Kongeriger:
- Danmark (Indtil 1380)
- Danmark og Norge (1380-1389) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
- Kalmarunionen (1389-1536) (Danmark, Norge (inkl. Færøerne, Island og Grønland) og Sverige (til 1523) (inkl. Finland)
- Danmark-Norge (1536-1814) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
- Danmark (Fra 1814) (inkl. Færøerne og Grønland og indtil 1918 Island)
- Kongeriget Island (1918-1944)
- Hertugdømmer, fyrstendømmer og grevskaber:
- Slesvig (indtil 1864)
- Fyrstedømmet Rygien (1168-1259 & 1311-1325 (og 1814-1815))
- Grevskabet Holsten (1448-1474)
- Hertugdømmet Holsten (1474-1864) inklusive Ditmarsken (1559-1864)
- Grevskabet Oldenburg (1667-1773) inklusive Delmenhorst
- Hertugdømmet Lauenburg (1815-1864)
Jellingdynastiet Rediger
Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde et kongesæde. Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.
Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet. Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter (hvor dette giver mening), men de fleste portrætter i afsnittet om Jellingdynastiet (frem til 1448) er ikke samtidige (pt. er 12 portrætter af Jellingdynastiets konger samtidige, 1 portræt (en buste) er en moderne rekonstruktion på baggrund af afdødes kranium, og 19 portrætter er ikke-samtidige, heraf er en del fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
---|---|---|---|---|---|---|
Hardeknud / (Knud 1.) | ikke-samtidigt | Engang i løbet af 800-tallet (ikke senere end 870'erne)
| Ukendt | Engang i løbet af første tredjedel af 900-tallet | Ukendt | |
Gorm den Gamle | ikke-samtidigt | Slutningen af 800-tallet (evt. mellem 908 og 918.) Søn af Hardeknud | Ukendt (Nævnes første gang i 936) | Kan være død eller fratrådt i 958 eller 963 eller 964 | Jelling (?) -------------------- Måske begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke -------------------- eller Måske begravet i Jelling i 964 - Sydhøjen i Jelling, kaldet "Gorms Høj" synes opført i anledning af dødsfaldet -------------------- eller Måske begravet et ganske andet sted end Jelling | Gormshøj (i Jelling) ikke et gravsted Måske en mindehøj bærende afdødes navn |
Harald Blåtand (egentlig Harald Gormsen) | ikke-samtidigt | Fødselsår: ca. 932 Søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod | Konge 958/964 ved Gorm den Gamles død fungerede angiveligt som regent (eller medkonge ?) i nogle år af faderen Gorms alderdom (sandsynligvis 962-964) | Død efteråret (evt. 1. november) år 985 ca. 53 år gammel | Angiveligt (i følge Adam af Bremen) begravet i Roskilde Domkirke (En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde) -------------------- Egentligt/oprindeligt nok begravet i Wiejkowo i Polen | Stenkrypten hvor Harald antages at ligge begravet ligger ret nærved kirken i Wiejkowo. |
Svend Tveskæg | ikke-samtidigt | 17. april 963 Søn eller stedsøn af Harald Blåtand og Tove (der måske tillige var kendt som Gunhild) | Konge 986 ved Toke Gormsens død | Død 3. februar 1014 i Lincoln i England 50 år gammel | Begravet først i York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark "som han selv havde ladet opføre" | |
Harald 2. | ikke-samtidigt | Ca. 996/98 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen | Konge 1014 ved Svend Tveskægs død | Død ca. 1018 ca. 20-22 år gammel | Ukendt | |
Knud den Store | Ca. 995 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen | Konge 1019 efter Harald 2.'s død | Død 12. november 1035 i Shaftesbury i Dorset ca. 40 år gammel | Begravet i Domkirken i Winchester. | ||
Hardeknud | ikke-samtidigt | 1018 i England Søn af Knud den Store og Emma af Normandiet | Konge 1035 ved Knud den Stores død | Død 8. juni 1042 i England ca. 24 år gammel | Begravet i Domkirken i Winchester. | Gravsten fra 1661 for Hardeknud |
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Norske kongeslægt (Harald Hårfagers efterslægt) Rediger
Da Hardeknud døde i 1042 blev Magnus den Gode, der siden 1035 havde været konge af Norge, tillige konge af Danmark. Han døde fem år senere. Magnus var den eneste danske konge af Hårfagerslægten (se norsk Wikipedia: Hårfageræten), og menes at være den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud.
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
---|---|---|---|---|---|---|
Magnus den Gode | ikke-samtidigt | 1024 i Norge Søn af Olav den hellige og frillen Alvhild. Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle, men var muligvis en efterkommer af Harald Klak (dansk konge mellem 812 & 827) | Konge 1042 ved Hardeknuds død | Død 25. oktober 1047 på Sjælland ca. 23 år gammel | Nidarosdomen i Trondheim; selve graven er ikke blevet påvist ved udgravninger i kirken. En mindetavle er sat op i Nidarosdommen for de ni konger, der er begravet i kirken, herunder Magnus den Gode. | Til dagligt er stedet for graven umarkeret; her dog angivet med et krucifiks |
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Jellingdynastiet (igen) Rediger
Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskæg gennem sin mor Estrid Svendsdatter. Da tronen derfor måtte passere gennem en kvinde for at nå til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at være en sidegren af Jellingdynastiet. Svend Estridsens agnatiske efterkommere på den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1., men alle senere monarker nedstammer så fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led. Det vil altså sige, at der foreligger en udbrudt række af danske monarker siden 1047, der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter, der ved sønnens regeringstiltrædelse i 1047 blev titulær dronning, den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien.
Svend Estridsens afstamning på fædrene side var, Ulf, jarl af Skåne (far), Thorgils, skånsk stormand (farfar) og Bjørn, jarl og konge af Skåne i anden halvdel af 900-tallet (tipoldefar (farfar til Thorgils)). Via sin farfar Thorgils var Svend fætter til den engelske konge Harold II og den engelske dronning Edith.
De eneste personer i rækken af 'regenter' i Danmark, der kan være lidt tvivl om, hvorvidt disse nedstammer fra Svend Estridsen, er de holstenske grever Gerhard 3. og Johan "den Milde", der periodevis i 1320'erne og 1330'erne var pantelensherrer i Danmark og for Gerhards vedkommende tillige rigsforstander for en tid. Kilderne om disse grevers forfædre er ikke nødvendigvis helt entydige, men en del kunne dog tyde på, at Gerhard godt kan have været en efterkommer af Knud Lavard, Svend Estridsens barnebarn. Det kan dog i hvert fald fastslås, at såvel Gerhards som Johans hustruer og børn var efterkommere af Svend Estridsen.
Et mere komplet billede over, hvem der styrede landet i den tidlige middelalder eller hvem der kæmpede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog, at man foruden, hvem der var landets officielle konger, også kigger på, hvem der var med- eller modkonger, regenter og medregenter, rigsforstandere og tronprætendenter. En mere komplet liste over disse sammenvævede magtforhold i denne periode kan man finde her.
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
---|---|---|---|---|---|---|
Svend Estridsen | Ca. 1019 el. 1020 Søn af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter | Konge 1047 ved Magnus den Godes død | Død 28. april 1076 på gården Søderup ved Aabenraa ca. 56-57 år gammel | Begravet i Roskilde Domkirke | ||
Harald Hen | ikke-samtidigt | Ca.1040 el. 1041 Illegitim søn af Svend Estridsen | Konge 1076 ved Svend Estridsens død Udråbt til konge i 1076 på landstinget på Sjælland | Død 17. april 1080 39-40 år gammel | Begravet i Dalby Kirke i Skåne. | selve gravstedets placering er der ikke enighed om, men den mest gengivne formodning for kongens gravsted er denne niche |
Knud den Hellige | ikke-samtidigt | Ca. 1042 el. 1043
| Konge 17. april 1080 ved Harald Hens død | Myrdet 10. juli 1086 i Odense 43-44 år gammel | Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense | |
Oluf Hunger | ikke-samtidigt | Ca. 1050 Illegitim søn af Svend Estridsen | Konge 10. juli 1086 ved Knud den Helliges død | Død 18. august 1095 ca. 45 år gammel | Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Domkirken i Lund | |
Erik Ejegod | ikke-samtidigt | Mellem 1055 og 1060 i Slangerup Illegitim søn af Svend Estridsen | Konge 18. august 1095 ved Oluf Hungers død | Død 10. juli 1103 på Cypern 43-48 år gammel | Begravet på Cypern. (Mindetavle) | Mindeplade - selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
Niels | ikke-samtidigt | Ca. 1065 Illegitim søn af Svend Estridsen | Konge 1104 ved buddet om Erik Ejegods død | Død 25. juni 1134 i Slesvig ca. 69 år gammel | Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Slesvig Domkirke | |
Erik Emune | ikke-samtidigt | Ca. 1090 Illegitim søn af Erik Ejegod | Konge 25. juni 1134 ved kong Niels død | Dræbt 18. september 1137 på tingmøde i Urnhoved ved Ribe ca. 47 år gammel | Begravet i Ribe Domkirke | Epitaf (1576) selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
Erik Lam | ikke-samtidigt | Født omkring 1100 eller 1110 eller 1120 Søn af Hakon Jyde (oldebarn af Magnus d. Gode) og Ragnhild (datter af Erik Ejegod) | Konge 1137 ved Erik Emunes død | 1146 Abdicerede på grund af sygdom. Død 27. august 1146 i Odense mellem ca. 26 og 46 år gammel | Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense | selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
Svend Grathe | ikke-samtidigt | Ca. 1125 Illegitim søn af Erik Emune og frillen Thunna | Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store Konge på Sjælland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Knud 5. | Dræbt 23. oktober 1157 ved Hauge Sø af en bonde efter Slaget på Grathe Hede mod Valdemar den Store ca. 32 år gammel | Begravet ved Hauge Sø | Thor Langes stenkors ved Hauge Sø |
Knud 5. | Ca. 1125 el. 1129 Søn af Magnus den Stærke og Rikissa af Polen | Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store Konge i Jylland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Svend Grathe. | Dræbt 9. august 1157 af Svend Grathe i Roskilde ca. 28-32 år gammel | Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Roskilde Domkirke | ||
Valdemar den Store | ikke-samtidigt | 14. januar 1131 Søn af Knud Lavard og Ingeborg af Novgorod | Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe Medkonge fra 1154 I opposition til især Svend Grathe Konge over hele Danmark 23. oktober 1157 ved Svend Grathes død | Død 12. maj 1182 i Vordingborg 51 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | |
Knud 6. | 1162 el. 1163 Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk | Konge 12. maj 1182 ved Valdemar den Stores død | Død 12. november 1202 39-40 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | ||
Valdemar Sejr | 9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170 Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk | Konge 12. november 1202 ved Knud 6.'s død | Død 27. eller 28. marts 1241 i Vordingborg 70 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | ||
Erik Plovpenning | 1216 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal | Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241 ved Valdemar Sejrs død | Dræbt 9. eller 10. august 1250 på foranledning af Abel i Slesvig ca. 34 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | ||
Abel | ikke-samtidigt | Ca. 1218 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal | Konge 1. november 1250 hyldet på landstinget i Viborg | Dræbt 29. juni 1252 på Ejderstedt ca. 34 år gammel | Først begravet i Slesvig Domkirke siden i eller nær Pøl Hegn nord for Gottorp Slot | Mindesten for Abel placeret ikke så langt fra, hvor man mener han kan være begravet |
Christoffer 1. | ikke-samtidigt | 1219 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal | Konge 29. juni 1252 ved Abels død | Død 29. maj 1259 ca. 40 år gammel | Begravet i Ribe Domkirke | |
Erik Klipping | 1249 på Lolland Søn af Christoffer 1. og Margrete Sambiria | Konge 29. maj 1259 ved Christoffer 1.'s død | Dræbt 22. november 1286 i Finderup i Jylland ca. 37 år gammel | Begravet i Viborg Domkirke | ||
Erik Menved | 1274 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg | Konge 22. november 1286 ved Erik Klippings død | Død 13. november 1319 ca. 45 år gammel | Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | | |
Christoffer 2. | 29. september 1276 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg | Konge 1. periode 25. januar 1320 hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død | Afsat 1326 | |||
Valdemar 3. | ikke-samtidigt | 1314 eller 1315
| Konge 7. juni 1326 Hyldet på landstinget i Viborg som marionetkonge efter Christoffer 2.'s afsættelse | Abdicerede, 1329 som 15-16 årig Død ca. 1364 49-50 år gammel | Ukendt | |
Christoffer 2. | Konge 2. periode 1329 efter Valdemar 3.s abdikation | Død 2. august 1332 i Nykøbing Falster 55 år gammel | Begravet i Sorø Klosterkirke | |||
Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340. | ||||||
Valdemar Atterdag | Ca. 1320 el. 1321
| Udråbt til konge 23. juni 1340 på Viborg landsting | Død 24. oktober 1375 på Gurre Slot ved Helsingør 54-55 år gammel | Begravet i Sorø Klosterkirke | ||
Oluf 2. | ikke-samtidigt | December 1370 Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete 1. og Håkon 6. | Konge 3. maj 1376 efter Valdemar Atterdags død | Død 3. august 1387 på Falsterbohus 16 år gammel | Begravet i Sorø Klosterkirke | |
Margrete 1. | Forår 1353 på Søborg Slot. Datter af Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig | Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376. Regent 10. august 1387 efter Olavs død. Fra 24. januar 1396 samregent med Erik af Pommern | Død 28. oktober 1412 (af pest ?) på sit skib i havnen i Flensborg 59 år gammel | Begravet i Roskilde Domkirke | ||
Erik af Pommern | 1382 Søn af hertug Vartislav 7. af Pommern og Maria af Mecklenburg | Konge fra 24. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død | Afsat og forvist 23. juni 1439 Død 3. maj 1459 i Pommern ca. 77 år gammel | Begravet i Vor Frue Kirke i Darłowo, Polen | ||
Christoffer af Bayern | 26. februar 1416 eller 1418 Søn af hertug Johan af Pfalz og Erik af Pommerns søster Katarina af Pommern | Konge 9. april 1440 valgt efter kong Eriks afsættelse | Død 6. januar 1448 i Helsingborg i Skåne 31-32 år gammel | Begravet i Roskilde Domkirke | gravstedets placering er ikke længere kendt med bestemthed | |
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Huset Oldenborg Rediger
I løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.
Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
---|---|---|---|---|---|---|
Christian 1. | 1426 Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten | Konge 1. september 1448 valgt efter kong Christoffer af Bayerns død | Død 21. maj 1481 på Københavns Slot 55 år gammel | Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Hans | 2. februar 1455 på Aalborghus Slot i Ålborg Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg | Konge 21. maj 1481 ved Christian 1.'s død | Død 20. februar 1513 på Aalborghus Slot 58 år gammel | Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i Odense | ||
Christian 2. | 1. juli 1481 på Nyborg Slot i Nyborg Søn af kong Hans og Christine af Sachsen | Konge 20. februar 1513 ved kong Hans' død | Forlod København og Danmark 13. april 1523 Død 25. januar 1559 77 år gammel i fængsel på Kalundborg Slot på Sjælland | Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense | ||
Frederik 1. | 7. oktober 1471 på Haderslevhus Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg | Konge 13. april 1523 efter Christian 2. havde forladt landet | Død 10. april 1533 på Gottorp Slot 61 år gammel | Begravet i Slesvig Domkirke | ||
Christian 3. | 12. august 1503 på Gottorp Slot Søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg | Valgt til konge 4. juli 1534 året efter Frederik 1.'s død | Død 1. januar 1559 på Koldinghus i Kolding 55 år gammel | Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Frederik 2. | 1. juli 1534 på Haderslevhus Søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg | Konge 1. januar 1559 ved Christian 3.'s død | Død 4. april 1588 i Antvorskov Kloster 53 år gammel | Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Christian 4. | 12. april 1577 på Frederiksborg Slot Søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg | Konge 4. april 1588 ved Frederik 2.'s død | Død 28. februar 1648 på Rosenborg Slot 70 år gammel | Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Frederik 3. | 18. marts 1609 på Haderslevhus Søn af Christian 4. og Anna Cathrine af Brandenburg | Konge 6. juli 1648 efter Christian 4.'s død | Død 9. februar 1670 på Københavns Slot 60 år gammel | Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Christian 5. | 15. april 1646 på Duborg Slot i Flensborg Søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg | Konge 9. februar 1670 ved Fredrik 3.'s død | Død 25. august 1699 på Københavns Slot 53 år gammel som følge af en jagtulykke året forinden | Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke | ||
Frederik 4. | 11. oktober 1671 på Københavns Slot Søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel | Konge 25. august 1699 ved Christian 5.'s død | Død 12. oktober 1730 på Odense Slot 59 år gammel | Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke | ||
Christian 6. | 30. november 1699 på Københavns Slot Søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow | Konge 12. oktober 1730 ved Frederik 4.'s død | Død 6. august 1746 på Hirschholm Slot 46 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Frederik 5. | 31. marts 1723 på Københavns Slot Søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach | Konge 6. august 1746 ved Christian 6.'s død | Død 14. januar 1766 på Christiansborg Slot i København 42 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Christian 7. | 29. januar 1749 på Christiansborg Slot Søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien | Konge 14. januar 1766 ved Fredrik 5.'s død | Død 13. marts 1808 i Rendsborg 59 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Frederik 6. | 28. januar 1768 på Christiansborg Slot Søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien | Regent 14. april 1784 ved Christian 7.'s sygdom Konge 13. marts 1808 ved dennes død | Død 3. december 1839 på Amalienborg i København 71 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Christian 8. | 18. september 1786 på Christiansborg Slot Søn af Arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin | Konge 3. december 1839 ved Frederik 6.'s død | Død 20. januar 1848 på Amalienborg 61 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Frederik 7. | 6. oktober 1808 på Amalienborg Søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin | Konge 20. januar 1848 ved Christian 8.'s død | Død 15. november 1863 i Glücksborg 55 år gammel | Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Huset Glücksborg Rediger
I midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og kongens farbror Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til Frederik af Hessen, søn af kongens faster Louise Charlotte af Danmark og oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.
I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian af Glücksburg derfor bestige tronen som Christian 9.
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Død | Begravet | Billede af gravsted |
---|---|---|---|---|---|---|
Christian 9. | 8. april 1818 på Gottorp Slot Søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel | Konge 15. november 1863 efter Frederik 7.'s død | Død 29. januar 1906 på Amalienborg slot 87 år gammel | Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Frederik 8. | 3. juni 1843 i Det Gule Palæ i København Søn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel | Konge 29. januar 1906 ved Christian 9.'s død | Død 14. maj 1912 i Hamborg 68 år gammel | Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Christian 10. | 26. september 1870 på Charlottenlund Slot Søn af Frederik 8. og Louise af Sverige-Norge | Konge 14. maj 1912 ved Frederik 8.'s død | Død 20. april 1947 på Amalienborg slot 76 år gammel | Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke | ||
Frederik 9. | 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot Søn af Christian 10. og Dronning Alexandrine | Konge 20. april 1947 ved Christian 10.'s død | Død 14. januar 1972 i København 72 år gammel | Begravet på Frederik 9.'s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke | ||
Margrethe 2. | 16. april 1940 på Amalienborg Datter af Frederik 9. og Dronning Ingrid | Regerende dronning 14. januar 1972 ved Frederik 9.'s død | ||||
Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Død | Begravet | Billede af gravsted |
Tronfølger Rediger
Navn | Billede | Født | Tronfølger siden | Myndig | |
---|---|---|---|---|---|
Kronprins Frederik | 26. maj 1968 på Rigshospitalet Søn af Margrethe 2. og Prins Henrik | 14. januar 1972 | 26.05.1986 | Ægtefælle: Kronprinsesse Mary (gift 14. maj 2004) | |
Navn | Billede | Født | Tronfølger siden | Myndig |
Tronfølgen (udover tronfølgeren) Rediger
Navn | Billede | Født | Myndig | Fulde navn |
---|---|---|---|---|
Prins Christian | 15. oktober 2005 på Rigshospitalet søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary | Christian Valdemar Henri John | ||
Prinsesse Isabella | 21. april 2007 på Rigshospitalet datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary | Isabella Henrietta Ingrid Margrethe | ||
Prins Vincent | 8. januar 2011 på Rigshospitalet søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary | Vincent Frederik Minik Alexander | ||
Prinsesse Josephine | 8. januar 2011 på Rigshospitalet datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary | Josephine Sophia Ivalo Mathilda | ||
Prins Joachim | 7. juni 1969 på Rigshospitalet søn af Margrethe 2. og Prins Henrik | 07.06.1987 | Joachim Holger Waldemar Christian | |
Nikolai, greve af Monpezat | 28. august 1999 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra | 28.08.2017 | Nikolai William Alexander Frederik | |
Felix, greve af Monpezat | 22. juli 2002 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra | 22.07.2020 | Felix Henrik Valdemar Christian | |
Henrik, greve af Monpezat | 4. maj 2009 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Prinsesse Marie | Henrik Carl Joachim Alain | ||
Athena, komtesse af Monpezat | 24. januar 2012 på Rigshospitalet datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie | Athena Marguerite Françoise Marie | ||
Prinsesse Benedikte | 29. april 1944 på Amalienborg Slot datter af Frederik 9. og dronning Ingrid | 29.04.1962 | Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid |
Efter regeringstid Rediger
Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været en del borgerkrige i den danske kongerækkes historie og flere kongemord, hvilket, nogle steder, har ført til en del temmelig lave regeringslængder; de nederste på listen regerede mindre end et år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.
Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.
- Frederik 6.'s regeringstal medregner perioden, hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7.'s navn. Han var først konge af navn 13. marts 1808 ved sin fars død og har officielt regeret i 31 år og 265 dage.
- Margrete (1.) fungerede reelt som rigets regent fra d. 3. maj 1376 dels i sin egenskab af regent for først sin søn Oluf og sidenhen for sin adoptivsøn Erik og siden august 1387 tillige i egenskab af den personlige regentmyndighed, som rigsrådet havde tildelt hende, altså som rigets kvindelige monark. Regeringstiden for hendes personlige regentmyndighed blev på 25 år og 79 dage.
- Frederik 4. regerede reelt 'kun' 31 år og 37 dage, idet år 1700 var 11 dage kortere end normale skudår grundet Danmark-Norges overgang til den gregorianske kalender i februar måned dette år.
- Svend Estridsen antog allerede kongenavn i 1044, mens Magnus den Gode var den lovformeligt anerkendte konge i Danmark, men Svend formåede ikke at fastholde en vedblivende magtbase i Danmark førend efter Magnus' død i 1047. Regner man fra 1044 kan Svend have kaldt sig for konge af Danmark i op til 32 år.
- Valdemar den Store var enekonge i 24 år og 201 dage fra d. 23. oktober 1157 og indtil sin død d. 12. maj 1182.
- Harald Blåtands regeringslængde (herunder årstallene for hvornår den begyndte og sluttede) er behæftet med en del usikkerhed.
- Knud 6. blev kronet som medkonge i en alder af ca. 7 år d. 25. juni 1170, og var på den vis konge i 32 år og 140 dage siden sin kroning. Hans far Valdemar den Store havde dog allerede i 1165, da Knud var to år gammel, fået hæren til at hylde Knud som konge, så hvis man regner fra dette hyldningstidspunkt, så var Knud altså konge i Danmark i ca. 37 år.
- At angive en slutdato for Christian II's regering eller kongemyndighed i Danmark, eller dele af Danmark, er en øvelse med mange mulige udfald alt efter, hvad man ønsker at fokusere på. Den 20. januar 1523 (cirka) sendte et antal af landets biskopper og adelsmænd (især fra Jylland) et opsigelsesbrev til Christian II, hvori de opsagde deres troskabsed. Den 29. januar 1523 udsendte Hertug Frederik af Slesvig (senere kendt som Frederik I) et brev om sin magtovertagelse på baggrund af opsigelsesbrevet fra d. 20. januar. Den 26. marts 1523 blev Frederik hyldet som ny konge på Viborg ting og d. 13. april 1523 forlod Christian II København og Danmark. København og Malmø forblev dog loyale byer mod Christian II, og overgav sig først til Frederik I's styrker d. 6. januar 1524. Gotland, der på den tid var en dansk besiddelse, blev bestyret af Søren Norby, der var lensmand på øen fra 1517 til 1525, og som trofast holdt ved sin støtte til Christian II frem til midten af maj 1525.
- 13. april 1523 er datoen for Christian 2.'s afrejse fra Danmark. Frederik 1. blev dog allerede hyldet som konge på Viborg ting d. 26. marts 1523, hvorfor han egentlig var konge i 10 år og 15 dage.
- Christoffer 2. regerede 2 gange, de er her vist lagt sammen.
- Erik Plovpenning blev kronet som medkonge i en alder af ca. 16 år d. 30. maj 1232, og var på den vis konge i 18 år og 72 dage siden sin kroning.
- Christoffer af Bayern blev konge i 1440, men var inden da rigsforstander siden d. 23. juni 1439, dagen hvor rigsrådet afsatte forgængeren Erik af Pommern. Lægger man perioden som rigsforstander og perioden som konge sammen, regerede Christoffer af Bayern faktisk 8 år og 197 dage.
Den nuværende monark Rediger
Skulle Margrethe 2. stadigvæk regere den:
- 4. september 2027, i en alder af 87, vil hendes regeringstid opnå Frederik 6.'s samlede regentperiode på 55 år og 233 dage (såfremt Margrethe 2.'s 11 dage som regent for sin far i januar 1972 regnes med, vil Margrethe 2. allerede nå op på siden af Frederik 6.'s regentperiode d. 24. august 2027).
- 10. december 2031, i en alder af 91, vil hun passere Danmarks hidtil længst regerende monark, Christian 4.
Stamtræ Rediger
Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge
Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget (børnebørn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder).
Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.
Jellingdynastiet Rediger
Den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.
Hardeknud | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gorm den Gamle | Thyra Dannebod | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Knud Danaast | Gunhild | Harald Blåtand | Tove | Toke Gormsen | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gunhild | Thyra | Gunhild af Polen | Svend Tveskæg | Sigrid Storråde | Sigurd Syr | Åsta | Harald Grenske | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Harald 2. | Ælfgifu | Knud den Store | Emma | Ulf Jarl | Estrid | Harald Hårderåde | Olav den Hellige | Astrid | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Harald Harefod | Svend Knutsson | Gunhild | Hardeknud | Asbjørn | Gunhild | Svend Estridsen | Thora | Magnus den Gode | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Svend Korsfarer | Harald Hen | Sigrid | Knud den Hellige | Oluf Hunger | Erik Ejegod | Dronning Bodil | Benedikt | Bjørn | Svend | Gorm | Thorgils | Ubbe | Niels | Margrete Fredkulla | Knud Magnus | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Harald Kesja | Hakon Jyde | Ragnhild | Benedikt | Erik Emune | Thunna | Knud Lavard | Ingeborg | Magnus den Stærke | Richiza | Inge | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Erik Lam | Svend Grathe | Kirsten | Tove | Valdemar den Store | Sofia | Knud 5. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Christoffer af Slesvig | Ingeborg | Knud 6. | Richiza | Dronning Dagmar | Valdemar Sejr | Berengária af Portugal | Helene | Sophie | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Valdemar den Unge | Knud Hertug | Niels af Halland | Erik Plovpenning | Abel | Mechtilde | Christoffer 1. | Margrete Sambiria | Sophie | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Valdemar 3. af Slesvig | Erik | Margrete af Rügen | Abel | Erik Klipping | Agnes af Brandenburg | Mechtilde | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Erik | Valdemar 4. af Slesvig | Elisabeth af Lauenburg | Erik Menved | Christoffer 2. | Eufemia af Pommern | Margrete | Nicolaus af Werle | Richiza | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Erik 2. af Sønderjylland | Adelheid af Holsten | Erik | Otto | Margrete | Valdemar Atterdag | Johan af Werle | Gerhard 3. af Holsten | Sophie | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Valdemar 3. | Dronning Helvig | Christoffer af Lolland | Margrete | Henrik af Mecklenburg | Ingeborg | Håkon 6. | Margrete 1. | Mathilde | Henrik 2. af Holsten | Ingeborg | Klaus | Adolf | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
{"@context": "https://schema.org","@type": "NewsArticle","inLanguage": "da-DK","articleSection": "Wikipedia","mainEntityOfPage": { "@type": "WebPage", "@id": "https://www.wikidata.da-dk.nina.az/Konge_af_Danmark.html"},"headline": "Kongerækken","alternativeHeadline": "Kongerækken","wordCount":"720","keywords":[],"image": {"@type": "ImageObject","url": "https://www.wikidata.da-dk.nina.az/template/images/fphotos/22.jpg","width": "1200","height": "675"},"dateCreated":"2023-10-02T20:00:22+00:00","datePublished":"2023-10-02T20:00:22+00:00","dateModified":"2023-10-02T20:00:22+00:00","description": "Kongerækken Danske konger Danske monarker og Danske regenter omdirigeres hertil For danske sagnkonger og andre danske ko","articleBody": "Danske konger Danske monarker og Danske regenter omdirigeres hertil For danske sagnkonger og andre danske konger for Gorm den Gamle se Danske sagnkonger DanmarkDenne artikel er en del af Politik og regering iDanmarkForfatningGrundloven Grundlaeggende love TronfolgelovenTronenRegent Dronning Margrethe IITronfolger Kronprins Frederik Kongefamilien Statsradet Statsradsraekkefolge Kongelig HofleverandorerRigeKongeriget Danmark Rigsfaellesskabet Danmark Faeroerne GronlandUdovendeRegering Mette Frederiksen II siden 15 december 2022Statsminister liste Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Faeroerne GronlandLovgivendeFolketing parlament Formand Soren GadeMedlemmerDommendeHojesteret Danmarks domstole Re","author":[{"@type": "Organization","name": "www.wikidata.da-dk.nina.az","url": "https://www.wikidata.da-dk.nina.az/Konge_af_Danmark.html"}],"publisher": { "@type": "Organization", "name":"www.wikidata.da-dk.nina.az", "logo": { "@type": "ImageObject","url": "https://www.wikidata.da-dk.nina.az/template/images/logo.svg","width": 200,"height": 45 }}} Udgivelsesdato: Danske konger Danske monarker og Danske regenter omdirigeres hertil For danske sagnkonger og andre danske konger for Gorm den Gamle se Danske sagnkonger DanmarkDenne artikel er en del af Politik og regering iDanmarkForfatningGrundloven Grundlaeggende love TronfolgelovenTronenRegent Dronning Margrethe IITronfolger Kronprins Frederik Kongefamilien Statsradet Statsradsraekkefolge Kongelig HofleverandorerRigeKongeriget Danmark Rigsfaellesskabet Danmark Faeroerne GronlandUdovendeRegering Mette Frederiksen II siden 15 december 2022Statsminister liste Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Faeroerne GronlandLovgivendeFolketing parlament Formand Soren GadeMedlemmerDommendeHojesteret Danmarks domstole Retten pa Faeroerne Retten i GronlandValgPolitiske partier Seneste valg Folketingsvalg 202220192015 EU Parlamentsvalg 201920142009 Kommunalvalg 202120172013 FolkeafstemningerAdministrativ geografiDanmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Faeroerne Underopdeling af Faeroerne Lokalregeringen pa Faeroerne Gronland Underopdeling af Gronland Lokalregeringen i GronlandUdenrigspolitikUdenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Rad Nordisk Rad Den Europaeiske Union Danmarks EU medlemskabRelaterede emnerArktisk Kommando Vaernsfaelles Forsvarskommando Politik pa Faeroerne Politik i GronlandAndre lande PolitikvisdiskussionredigerKongeraekken forstaet som den danske kongeraekke er en liste over Danmarks regenter monarker gennem tiderne Egentlig begynder kongeraekken vel nok engang i det 7 eller 8 arhundrede da Danmark i al kendt historisk tid har vaeret et monarki men da navnene pa alle Danmarks konger gennem tiden eller deres indbyrdes raekkefolge ikke kendes med fuld sikkerhed kan en ubetinget korrekt kongeraekke ikke uden videre opstilles uden et antal forbehold Dette har fort til at man gennem arene har set adskillige varierende eksempler pa hvordan Danmarks kongeraekke skulle opstilles og forstas Siden midten af det 19 arhundrede har den overvejende mest almindelige praesentation af kongeraekken begyndt med Gorm den Gamle da historikerne har vaeret enige om at med denne konge og hans efterfolgere var man pa nogenlunde sikker historisk grund bade med hensyn til kongernes og de regerende dronningers navne og deres indbyrdes raekkefolge Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende at ogsa Gorm den Gamles far Hardeknud ogsa kaldet Knud 1 var dansk konge selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har staet uklart Hvis man begynder en dansk kongeraekke med Hardeknud betyder det dog ikke dermed at der ikke godt kan have vaeret en eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud Af eksempler pa offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongeraekke der ikke begynder med kongerne Hardeknud og eller Gorm fra det seneste halve arhundrede varieres der en del med hensyn til hvilken konge disse varianter af kongeraekken begynder med Chlochilaicus Ivar Vidfadme Ongendus Harald Hildetand Sigfred og Godfred ses som nogle af de konger som forskellige offentliggjorte udgaver af kongeraekken vaelger at angive som den forste konge i raekken men enkelte udgaver forsoger sig dog ogsa med at lade kongeraekken begynde helt tilbage med Skjoldungerne Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem arene dog ogsa i perioder regeret over en raekke andre omrader og riger sasom Gotland Rugen Dansk Estland Hertugdommerne Island Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m fl Kongeraekken bestar uanset raekkens starttidspunkt af flere forskellige skiftende slaegter men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en faelles afstamning uanset hvad man gennem de efterfolgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslaegter note 1 Monarkens rolle er ogsa blevet aendret meget gennem tiden men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongeraekken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemaerke At den samme slaegt har regeret i Danmark i henved 1100 ar og maske mere fremhaeves ogsa ofte som noget saeregent for Danmark sammenlignet med de fleste ovrige af verdens nationer note 2 Gorm den Gamle som mange udgaver af kongeraekken har som den forste konge selvom frankiske annaler kronikeskriveren Adam af Bremen og andre vaerker dog beviser eksistensen af ca 25 historisk tilforladelige konger for Gorm den Gamle 3 var konge fra i hvert fald 930 erne og til i det mindste 958 eller maske endda nogle ar senere 963 3 og 964 4 er to af de nyeste bud for et muligt dodsar for Gorm d Gamle Han naevnes pa Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sonnen Harald Blatand Det danske kongehus oplister selv en version af kongeraekken pa deres hjemmeside der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1 Hardeknud 5 Indholdsfortegnelse 1 Konger for Gorm den Gamle 1 1 De danske kongers kontrol af Danernes mark 1 2 Knud 1 2 Kongeraekken 2 1 Jellingdynastiet 2 2 Norske kongeslaegt Harald Harfagers efterslaegt 2 3 Jellingdynastiet igen 2 4 Huset Oldenborg 2 5 Huset Glucksborg 2 6 Tronfolger 2 7 Tronfolgen udover tronfolgeren 3 Efter regeringstid 3 1 Den nuvaerende monark 4 Stamtrae 4 1 Jellingdynastiet 4 2 Oldenborgske slaegt 4 3 Glucksburgske slaegt 5 Tronpraetendenter 6 Den regerende danske monarks afstamning 6 1 Afstamning fra tidligere danske monarker 6 1 1 Konger for Svend Estridsen 6 1 2 Middelalderens konger 1047 1448 6 1 3 Oldenborgske og Glucksborgske monarker 6 1 4 Pantelensherrer mm fra den kongelose tid 6 2 Monarker som den regerende kongefamile ikke nedstammer fra 7 Kongemagtens styreformer gennem tiden 7 1 Valgkongedomme 7 2 Arvekongedomme 7 2 1 Indforelsen af Enevaelden 7 2 2 Indforelsen af Konstitutionelt monarki 8 Fodnoter 9 Kilder 10 Litteratur 11 Eksterne henvisninger 12 Se ogsaKonger for Gorm den Gamle Rediger nbsp Den Lille Jellingsten rejst af Gorm den Gamle Han angives ifolge nyere traditioner ofte for den forste konge af Danmark men det er uklart om han regerede over et samlet Danmark nbsp Den Store Jellingsten rejst af Harald Blatand Stenen beretter at han vandt sig hele Danmark Der er delte meninger om hvad det betyder nbsp Uddybende artikel Forhistoriske danske konger Gorm den Gamles placering som den forste i kongeraekken kan bygge pa aeldre tiders historieforskning kilde mangler For man hvem naerstuderede de frankiske annaler fra 800 tallet var den forste konge af Danmark man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store der naevnes i den forste danske annal fra Lund Men man kendte ogsa til faderen Svend Tveskaeg fra engelske annaler og Svend Tveskaegs far Harald Blatand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene hvor der naevnes Gorm konge og navnet Danmark Gorm den Gamle var dermed den forste konge af Danmark man kendte til nar man sa bort fra uhistoriske sagnkonger fra f eks Saxos Danmarkshistorie og muligvis derfor indsatte man ham som den forste i kongeraekken kilde mangler Nyere tiders historieforskning hvem i frankiske arboger samt kronikeskriveren Adam af Bremens vaerker har vist at der optraeder hele 17 konger for Gorm den Gamle i de frankiske arboger fra 800 tallet note 3 Adam af Bremens vaerk medtager 6 andre konger fra 900 tallet note 4 Ikke desto mindre udelades disse tidlige konger ofte fra kongeraekken og mange folger dermed traditionen med Gorm den Gamle som den forste konge et valg der maske ogsa er funderet i en vis uklarhed i forhold til hvorvidt disse tidligere konger har regeret over et rige der kan anses for at have vaeret pa storrelse med det nuvaerende Danmark I de frankiske annaler naevnes kongerne som herskere over Jylland Fyn Skane og Vestfold men i Adam af Bremens kronike er der ingen beskrivelser af rigets storrelse og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sonderjylland ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring pa at Harald Blatand ifolge Den Store Jellingsten vandt sig hele Danmark som ud af de frankiske arboger ser ud til at have vaeret samlet naesten 300 ar for Endnu mere forvirring skaber det at Gorm den Gamle naevner ordet Danmark pa Den Lille Jellingsten De danske kongers kontrol af Danernes mark Rediger Mange historikere hvem mener derfor at det danske rige blev oplost i slutningen af 800 tallet og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland Dette kan forklare Harald Blatands oplysning om at han vandt sig hele Danmark da Danmark pa det tidspunkt betod det danske graenseomrade Saetningen kan dog ogsa forklares med Haralds erobring af omradet omkring Hedeby i 970 erne Dette graenseomrade bliver naevnt i en rejsebeskrivelse der blev skrevet af englaenderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880 erne som tillaeg til den engelske konge Alfred den Stores oversaettelse af Paulus Orosius senromerske verdenshistorie de omtaler Halland Sjaelland Skane Lolland Falster og Langeland som Danmark Denemearc mens de bare omtaler Jylland som Jylland Beretningen er dog ikke altid lige palidelig f eks bliver det naevnt at More som er et fylke i Vestnorge ligger mellem Blekinge og Oland 6 Men beretningen siger altsa at Danmark blev brugt som betegnelse for landene ost for Storebaelt Den kan dog ogsa tolkes hvem som at forfatterne ikke kendte navnene pa andre omrader end Jylland og at Jylland underforstaet var en del af Denemearc Teorien om Harald Blatands erobring af Danmark stottes dog af at der er fundet spor efter kongsgarde i Lejre der i overleveringen har vaeret et kongeligt magtcentrum For dette kan tyde pa at Danmark der i rejsebeskrivelsen svarer til Skane Halland og Sjaelland m omkringliggende oer ogsa har vaeret et selvstaendigt rige med egen konge der havde saede i Lejre i modsaetning til den jyske konge der havde saede i Jelling kilde mangler Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som Danmarks pryd hvilket kan tyde pa at Thyra har vaeret en kongelig person fra Danmark og at Harald Blatand derfor har kunnet gore krav pa riget ost for Storebaelt 7 Ingen af de teorier der angar dette spekulative omrade er nogensinde blevet verificeret og derfor vaelger mange at starte kongeraekken med Gorm den Gamle da han og hans son er de forste om hvem vi ved at de har brugt ordet Danmark om deres riger Knud 1 Rediger Et problem med hensyn til hvilke konger der medregnes i raekken er at den forste konge med navnet Knud normalt er benaevnt som Knud den anden den Store Grunden til det er at siden Knud den Hellige i et brev kaldte sig selv for Knud den fjerde er det blevet konvention at taelle tilbage fra ham Enkelte papeger dog ogsa muligheden at Knud den Hellige har ment at han var Svend Estridsens fjerde son 8 Der er flere muligheder for hvem Knud den 1 var Nogle handskrifter af Adam af Bremens vaerk naevner en Hardegon inden Gorm den Gamle hvilket af nogle er blevet udlagt som Hardeknud Nogle arboger oversaetter navnet pa den danske konge Gnupa til Knud Dette kan vaere rigtigt da den samme rune pa det tidspunkt stod for bade g og k I slutningen af 900 tallet er der en som i Danelagen slar monter med navnet Knud I Snorre Sturlasons vaerk Heimskringla omtales en Gorm Hardeknudson der normalt identificeres med Gorm den Gamle denne Hardeknud kan muligvis identificeres som fornaevnte Hardegon I olafs saga Tryggvasonar en mesta Den storre saga om Olav Tryggvason omtales Gorm d Gamle eksplicit som son af Knud 1 Hardeknud der ogsa i islandsk tradition benaevnes med variantnavnene Hordeknud Horda Knud og Knud Haardbo Ifolge denne tradition var Knud Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne der dog ikke var konge af Danmark Kongehuset omtaler i deres kongeraekke under beskrivelsen af Gorm den Gamle Adam af Bremens Hardeknud som Knud 1 Hardeknud 5 hvilket ogsa naevnes i Gyldendals vaerk Danmarkshistorien sa pa trods af nogle modstridende beviser anses han ofte for at vaere Knud 1 Kongeraekken Rediger nbsp Danmark og Norge var naert forbundne i en periode pa over 400 ar Her udstraekningen af det dansk norske monarki omkring ar 1800 Kongeraekken gaelder disse omrader Kongeriger Danmark Indtil 1380 Danmark og Norge 1380 1389 inkl Faeroerne Island og Gronland Kalmarunionen 1389 1536 Danmark Norge inkl Faeroerne Island og Gronland og Sverige til 1523 inkl Finland Danmark Norge 1536 1814 inkl Faeroerne Island og Gronland Danmark Fra 1814 inkl Faeroerne og Gronland og indtil 1918 Island Kongeriget Island 1918 1944 Hertugdommer fyrstendommer og grevskaber Slesvig indtil 1864 Fyrstedommet Rygien 1168 1259 amp 1311 1325 9 og 1814 1815 Grevskabet Holsten 1448 1474 Hertugdommet Holsten 1474 1864 inklusive Ditmarsken 1559 1864 Grevskabet Oldenburg 1667 1773 inklusive Delmenhorst Hertugdommet Lauenburg 1815 1864 Jellingdynastiet Rediger nbsp Uddybende artikel Jellingdynastiet Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling hvor Gorm den Gamle havde et kongesaede Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlaeggelse er indbyrdes modstridende men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud der nok selv regerede i starten af 900 tallet er forskere og historikere nogenlunde enige om at vi er pa dynastisk og familiemaessig forholdsvis sikker grund Hardeknud bliver naevnt af bl a kronikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhorer dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode Den Oldenborgske og dermed ogsa den Glucksburgske slaegt er saledes i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet note 5 Der er for sa vidt muligt anvendt samtidige portraetter hvor dette giver mening men de fleste portraetter i afsnittet om Jellingdynastiet frem til 1448 er ikke samtidige pt er 12 portraetter af Jellingdynastiets konger samtidige 1 portraet en buste er en moderne rekonstruktion pa baggrund af afdodes kranium og 19 portraetter er ikke samtidige heraf er en del fra 1600 tallet og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod Begravet Billede af gravstedHardeknud Knud 1 nbsp ikke samtidigt Engang i lobet af 800 tallet ikke senere end 870 erne Son af note 6 Ukendt Engang i lobet af forste tredjedel af 900 tallet UkendtGorm den Gamle nbsp ikke samtidigt Slutningen af 800 tallet note 7 evt mellem 908 og 918 10 Son af Hardeknud Ukendt Naevnes forste gang i 936 Kan vaere dod eller fratradt i 958 eller 963 3 eller 964 4 Jelling Maske begravet vinteren 958 59 i Nordhojen i Jelling muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke ellerMaske begravet i Jelling i 964 Sydhojen i Jelling kaldet Gorms Hoj synes opfort i anledning af dodsfaldet ellerMaske begravet et ganske andet sted end Jelling nbsp Gormshoj i Jelling ikke et gravstedMaske en mindehoj baerende afdodes navnHarald Blatand egentlig Harald Gormsen note 8 nbsp ikke samtidigt Fodselsar ca 932 note 9 Son af Gorm den Gamleog Thyra Dannebod Konge 958 964ved Gorm den Gamles dodfungerede angiveligt som regent eller medkonge i nogle ar af faderen Gorms alderdom sandsynligvis 962 964 Dod efteraret evt 1 november ar 985 4 11 12 note 10 ca 53 ar gammel Angiveligt i folge Adam af Bremen begravet i Roskilde Domkirke 16 En sadan grav er aldrig fundet i Roskilde note 11 Egentligt oprindeligt nok begravet i Wiejkowo i Polen 18 19 20 nbsp Stenkrypten hvor Harald antages at ligge begravet ligger ret naerved kirken i Wiejkowo 21 Svend Tveskaeg nbsp ikke samtidigt 17 april 963Son eller stedson af Harald Blatandog Tove der maske tillige var kendt som Gunhild Konge 986ved Toke Gormsens dod Dod 3 februar 1014i Lincoln i England50 ar gammel Begravet forst i York senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark som han selv havde ladet opfore note 12 Harald 2 nbsp ikke samtidigt Ca 996 98Son af Svend Tveskaegog Gunhild af Polen Konge 1014ved Svend Tveskaegs dod Dod ca 1018 23 ca 20 22 ar gammel UkendtKnud den Store nbsp Ca 995Son af Svend Tveskaegog Gunhild af Polen Konge 1019efter Harald 2 s dod Dod 12 november 1035i Shaftesbury i Dorsetca 40 ar gammel Begravet i Domkirken i Winchester nbsp Hardeknud nbsp ikke samtidigt 1018 i EnglandSon af Knud den Storeog Emma af Normandiet Konge 1035ved Knud den Stores dod 24 Dod 8 juni 1042i Englandca 24 ar gammel Begravet i Domkirken i Winchester nbsp Gravsten fra 1661 for HardeknudNavn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod Begravet Billede af gravstedNorske kongeslaegt Harald Harfagers efterslaegt Rediger Da Hardeknud dode i 1042 blev Magnus den Gode der siden 1035 havde vaeret konge af Norge tillige konge af Danmark Han dode fem ar senere Magnus var den eneste danske konge af Harfagerslaegten se norsk Wikipedia Harfageraeten og menes at vaere den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod Begravet Billede af gravstedMagnus den Gode nbsp ikke samtidigt 1024 i NorgeSon af Olav den hellige og frillen Alvhild Magnus var ikke kendt som vaerende efterkommer af Gorm den Gamle men var muligvis en efterkommer af Harald Klak dansk konge mellem 812 amp 827 Konge 1042ved Hardeknuds dod 25 Dod 25 oktober 1047pa Sjaellandca 23 ar gammel Nidarosdomen i Trondheim selve graven er ikke blevet pavist ved udgravninger i kirken note 13 En mindetavle er sat op i Nidarosdommen for de ni konger der er begravet i kirken herunder Magnus den Gode 28 nbsp Til dagligt er stedet for graven umarkeret her dog angivet med et krucifiksNavn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod Begravet Billede af gravstedJellingdynastiet igen Rediger nbsp Alle danske monarker siden 1047 nedstammer fra Estrid Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskaeg gennem sin mor Estrid Svendsdatter Da tronen derfor matte passere gennem en kvinde for at na til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at vaere en sidegren af Jellingdynastiet Svend Estridsens agnatiske efterkommere pa den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1 men alle senere monarker nedstammer sa fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led Det vil altsa sige at der foreligger en udbrudt raekke af danske monarker siden 1047 der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter der ved sonnens regeringstiltraedelse i 1047 blev titulaer dronning den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien Svend Estridsens afstamning pa faedrene side var Ulf jarl af Skane far Thorgils skansk stormand farfar og Bjorn jarl og konge af Skane i anden halvdel af 900 tallet tipoldefar farfar til Thorgils Via sin farfar Thorgils var Svend faetter til den engelske konge Harold II og den engelske dronning Edith De eneste personer i raekken af regenter i Danmark der kan vaere lidt tvivl om hvorvidt disse nedstammer fra Svend Estridsen er de holstenske grever Gerhard 3 og Johan den Milde der periodevis i 1320 erne og 1330 erne var pantelensherrer i Danmark og for Gerhards vedkommende tillige rigsforstander for en tid Kilderne om disse grevers forfaedre er ikke nodvendigvis helt entydige men en del kunne dog tyde pa at Gerhard godt kan have vaeret en efterkommer af Knud Lavard Svend Estridsens barnebarn Det kan dog i hvert fald fastslas at savel Gerhards som Johans hustruer og born var efterkommere af Svend Estridsen Et mere komplet billede over hvem der styrede landet i den tidlige middelalder eller hvem der kaempede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog at man foruden hvem der var landets officielle konger ogsa kigger pa hvem der var med eller modkonger regenter og medregenter rigsforstandere og tronpraetendenter En mere komplet liste over disse sammenvaevede magtforhold i denne periode kan man finde her Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod Begravet Billede af gravstedSvend Estridsen nbsp Ca 1019 el 1020Son af Ulf jarlog Estrid Svendsdatter Konge 1047ved Magnus den Godes dod 29 note 14 Dod 28 april 1076 31 32 33 pa garden Soderup ved Aabenraaca 56 57 ar gammel Begravet i Roskilde Domkirke 16 nbsp Harald Hen nbsp ikke samtidigt Ca 1040 el 1041 34 Illegitim son afSvend Estridsen Konge 1076ved Svend Estridsens dodUdrabt til konge i 1076pa landstinget pa Sjaelland Dod 17 april 108039 40 ar gammel Begravet i Dalby Kirke i Skane nbsp selve gravstedets placering er der ikke enighed om men den mest gengivne formodning for kongens gravsted er denne nicheKnud den Hellige nbsp ikke samtidigt Ca 1042 el 1043 35 Illegitim son afSvend Estridsen Konge 17 april 1080ved Harald Hens dod Myrdet 10 juli 1086 i Odense43 44 ar gammel Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense nbsp Oluf Hunger nbsp ikke samtidigt Ca 1050Illegitim son afSvend Estridsen Konge 10 juli 1086ved Knud den Helliges dod 36 Dod 18 august 1095ca 45 ar gammel Begravelsessted er ukendt men det antages af nogle at kunne vaere Domkirken i LundErik Ejegod nbsp ikke samtidigt Mellem 1055 og 1060 37 i SlangerupIllegitim son afSvend Estridsen Konge 18 august 1095ved Oluf Hungers dod Dod 10 juli 1103pa Cypern 38 43 48 ar gammel Begravet pa Cypern Mindetavle nbsp Mindeplade selve gravstedets placering er ikke laengere kendtNiels nbsp ikke samtidigt Ca 1065Illegitim son afSvend Estridsen Konge 1104ved buddet omErik Ejegods dod 39 Dod 25 juni 1134i Slesvigca 69 ar gammel Begravelsessted er ukendt men det antages af nogle at kunne vaere Slesvig DomkirkeErik Emune nbsp ikke samtidigt Ca 1090Illegitim son af Erik Ejegod Konge 25 juni 1134ved kong Niels dod 40 note 15 Draebt 18 september 1137pa tingmodei Urnhoved ved Ribeca 47 ar gammel Begravet i Ribe Domkirke nbsp Epitaf 1576 selve gravstedets placering er ikke laengere kendtErik Lam nbsp ikke samtidigt Fodt omkring 1100 eller 1110 42 eller 1120Son af Hakon Jyde oldebarn af Magnus d Gode og Ragnhild datter af Erik Ejegod Konge 1137ved Erik Emunes dod 1146Abdicerede pagrund af sygdom Dod 27 august 1146i Odensemellem ca 26 og 46 ar gammel Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense 43 nbsp selve gravstedets placering er ikke laengere kendtSvend Grathe nbsp ikke samtidigt Ca 1125Illegitim son afErik Emuneog frillenThunna Medkonge med Knud 5 og Valdemar den StoreKonge pa Sjaelland 1146ved Erik Lams dod iopposition mod Knud 5 44 Draebt 23 oktober 1157ved Hauge So af en bonde efterSlaget pa Grathe Hedemod Valdemar den Storeca 32 ar gammel Begravet ved Hauge So 45 nbsp Thor Langes stenkors ved Hauge SoKnud 5 nbsp Ca 1125 el 1129Son af Magnus den Staerkeog Rikissa af Polen Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den StoreKonge i Jylland 1146ved Erik Lams dod iopposition mod Svend Grathe 46 Draebt 9 august 1157af Svend Grathei Roskildeca 28 32 ar gammel Begravelsessted er ukendt men det antages af nogle at kunne vaere Roskilde DomkirkeValdemar den Store nbsp ikke samtidigt 14 januar 1131Son af Knud Lavardog Ingeborg af Novgorod Medkonge med Knud 5 og Svend GratheMedkonge fra 1154I opposition til isaerSvend GratheKonge over hele Danmark23 oktober 1157ved Svend Grathes dod 47 Dod 12 maj 1182i Vordingborg51 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted nbsp Knud 6 note 16 nbsp 1162 el 1163 48 Son af Valdemar den Storeog Sofia af Minsk Konge 12 maj 1182ved Valdemar den Stores dod Dod 12 november 120239 40 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted nbsp Valdemar Sejr nbsp 9 maj 21 juni eller 28 juni 1170 49 Son af Valdemar den Storeog Sofia af Minsk Konge 12 november 1202ved Knud 6 s dod Dod 27 eller 28 marts 49 1241 i Vordingborg70 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted nbsp Erik Plovpenning note 17 nbsp 1216Son af Valdemar Sejrog Berengaria af Portugal Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28 marts 1241ved Valdemar Sejrs dod 50 Draebt 9 eller 10 august 1250 51 pa foranledning af Abel i Slesvigca 34 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted nbsp Abel nbsp ikke samtidigt Ca 1218Son af Valdemar Sejrog Berengaria af Portugal 52 Konge 1 november 1250hyldet pa landstinget i Viborg Draebt 29 juni 1252pa Ejderstedtca 34 ar gammel Forst begravet i Slesvig Domkirkesiden i eller naer Pol Hegn nord for Gottorp Slot nbsp Mindesten for Abel placeret ikke sa langt fra hvor man mener han kan vaere begravetChristoffer 1 nbsp ikke samtidigt 1219Son af Valdemar Sejrog Berengaria af Portugal Konge 29 juni 1252ved Abels dod 53 Dod 29 maj 1259 54 ca 40 ar gammel Begravet i Ribe Domkirke nbsp Erik Klipping nbsp 1249 pa LollandSon af Christoffer 1 og Margrete Sambiria Konge 29 maj 1259ved Christoffer 1 s dod 55 Draebt 22 november 1286 56 i Finderup i Jyllandca 37 ar gammel Begravet i Viborg Domkirke nbsp Erik Menved nbsp 1274Son af Erik Klippingog Agnes af Brandenburg Konge 22 november 1286ved Erik Klippings dod 57 Dod 13 november 1319 58 ca 45 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted nbsp nbsp Christoffer 2 nbsp 29 september 1276Son af Erik Klippingog Agnes af Brandenburg 59 Konge 1 periode 25 januar 1320hyldet pa landstinget i Viborg efter at Erik Menved var dod Afsat 1326 nbsp Valdemar 3 nbsp ikke samtidigt 1314 eller 1315 60 Son af Erik 2 af Sonderjyllandog Adelheid af Holsten Rendsburg Konge 7 juni 1326Hyldet pa landstinget i Viborg som marionetkonge efter Christoffer 2 s afsaettelse Abdicerede 1329som 15 16 arig Dod ca 136449 50 ar gammel UkendtChristoffer 2 nbsp Konge 2 periode 1329efter Valdemar 3 s abdikation Dod 2 august 1332 61 62 i Nykobing Falster 63 62 55 ar gammel Begravet i Soro Klosterkirke nbsp Den kongelose tid Danmark er pantsat til de Holstenske grever Gerhard 3 amp Johan den Milde m fl i perioden 1332 1340 Valdemar Atterdag nbsp Ca 1320 el 1321 64 Son af Christoffer 2 og Eufemia af Pommern Udrabt til konge 23 juni 1340pa Viborg landsting Dod 24 oktober 1375pa Gurre Slot ved Helsingor 65 54 55 ar gammel Begravet i Soro Klosterkirke nbsp Oluf 2 nbsp ikke samtidigt December 1370 66 Son af Valdemar Atterdags datter Margrete 1 og Hakon 6 Konge 3 maj 1376efter Valdemar Atterdags dod Dod 3 august 1387pa Falsterbohus 67 16 ar gammel Begravet i Soro Klosterkirke nbsp Margrete 1 nbsp Forar 1353 pa Soborg Slot Datter af Valdemar Atterdagog Helvig af Slesvig Formynder for Olav Hakonsson fra 3 maj 1376 Regent 10 august 1387 efter Olavs dod Fra 24 januar 1396 samregent med Erik af Pommern 68 note 18 Dod 28 oktober 1412 af pest pa sit skibi havnen i Flensborg59 ar gammel Begravet i Roskilde Domkirke nbsp Erik af Pommern note 19 nbsp 1382Son af hertugVartislav 7 af Pommernog Maria af Mecklenburg Konge fra 24 januar 1396 samregent med Margrete Regent alene fra 28 oktober 1412 efter hendes dod 69 Afsat og forvist 23 juni 1439 Dod 3 maj 1459i Pommernca 77 ar gammel Begravet i Vor Frue Kirke i Darlowo 70 Polen nbsp Christoffer af Bayern nbsp 26 februar 1416 eller 1418 71 Son af hertug Johan af Pfalzog Erik af Pommernssoster Katarina af Pommern Konge 9 april 1440valgt efter kong Eriks afsaettelse note 20 72 Dod 6 januar 1448i Helsingborg i Skane31 32 ar gammel Begravet i Roskilde Domkirke nbsp gravstedets placering er ikke laengere kendt med bestemthedNavn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod Begravet Billede af gravstedHuset Oldenborg Rediger nbsp Uddybende artikel Oldenborgske slaegt I lobet af 1300 tallet smeltede de danske norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen Danmark Norge og Sverige Men da hans efterfolger Christoffer af Bayern dode barnlos i 1448 var der ingen naertbeslaegtede arvinger og Kalmarunionens fremtid var ustabil Det danske rigsrad besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8 af Holsten kronen for da han bade var efterkommer af Erik Klipping af Danmark Hakon 5 Magnusson af Norge og Magnus Ladelas af Sverige kunne han blive konge i alle tre riger Adolf sagde dog nej til tronen og tilbod i stedet sin sosterson Christian som konge Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1 Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge og fik Karl indsat som konge i Norge Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige Men forholdet til Sverige var spaendt og i 1523 brod unionen sammen Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod Begravet Billede af gravstedChristian 1 nbsp 1426Son af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburgog Hedevig af Holsten Konge 1 september 1448valgt efter kong Christoffer af Bayerns dod Dod 21 maj 1481 pa Kobenhavns Slot55 ar gammel Begravet i Christian 1 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Hans nbsp 2 februar 1455pa Aalborghus Slot i AlborgSon af Christian 1 og Dorothea af Brandenburg Konge 21 maj 1481ved Christian 1 s dod Dod 20 februar 1513pa Aalborghus Slot 58 ar gammel Begravet i Graabrodre Klosterkirke senere overfort til Sankt Knuds Kirke begge i Odense nbsp Christian 2 nbsp 1 juli 1481pa Nyborg Slot i NyborgSon af kong Hansog Christine af Sachsen Konge 20 februar 1513ved kong Hans dod Forlod Kobenhavn og Danmark13 april 1523 note 21 Dod 25 januar 155977 ar gammeli faengsel paKalundborg Slot pa Sjaelland Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense 73 nbsp Frederik 1 nbsp 7 oktober 1471pa HaderslevhusSon af Christian 1 og Dorothea af Brandenburg Konge 13 april 1523efter Christian 2 havde forladt landet note 22 Dod 10 april 1533pa Gottorp Slot61 ar gammel Begravet i Slesvig Domkirke nbsp Christian 3 nbsp 12 august 1503pa Gottorp SlotSon af Frederik 1 og Anna af Brandenburg Valgt til konge 4 juli 1534aret efter Frederik 1 s dod Dod 1 januar 1559pa Koldinghusi Kolding55 ar gammel Begravet i Christian 1 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Frederik 2 nbsp 1 juli 1534pa HaderslevhusSon af Christian 3 og Dorothea afSachsen Lauenburg Konge 1 januar 1559ved Christian 3 s dod Dod 4 april 1588i Antvorskov Kloster53 ar gammel Begravet i Christian 1 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Christian 4 nbsp 12 april 1577pa Frederiksborg SlotSon af Frederik 2 og Sophie af Mecklenburg Konge 4 april 1588ved Frederik 2 s dod Dod 28 februar 1648pa Rosenborg Slot70 ar gammel Begravet i Christian 4 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Frederik 3 nbsp 18 marts 1609pa HaderslevhusSon af Christian 4 og Anna Cathrine af Brandenburg Konge 6 juli 74 1648efter Christian 4 s dod Dod 9 februar 1670pa Kobenhavns Slot60 ar gammel Begravet i Christian 4 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Christian 5 nbsp 15 april 1646pa Duborg Slot i FlensborgSon af Frederik 3 og Sophie Amalie af Braunschweig Luneburg Konge 9 februar 1670ved Fredrik 3 s dod Dod 25 august 1699pa Kobenhavns Slot53 ar gammelsom folgeaf en jagtulykke aret forinden Begravet i hojkoret i Roskilde Domkirke nbsp Frederik 4 nbsp 11 oktober 1671pa Kobenhavns SlotSon af Christian 5 og Charlotte Amalie af Hessen Kassel Konge 25 august 1699ved Christian 5 s dod Dod 12 oktober 1730pa Odense Slot59 ar gammel Begravet i hojkoret i Roskilde Domkirke nbsp Christian 6 nbsp 30 november 1699pa Kobenhavns SlotSon af Frederik 4 og Louise afMecklenburg Gustrow Konge 12 oktober 1730ved Frederik 4 s dod Dod 6 august 1746pa Hirschholm Slot46 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Frederik 5 nbsp 31 marts 1723pa Kobenhavns SlotSon af Christian 6 og Sophie Magdalene af Brandenburg Kulmbach Konge 6 august 1746ved Christian 6 s dod Dod 14 januar 1766pa Christiansborg Slot i Kobenhavn 42 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Christian 7 nbsp 29 januar 1749pa Christiansborg SlotSon af Frederik 5 og Louise af Storbritannien Konge 14 januar 1766ved Fredrik 5 s dod Dod 13 marts 1808i Rendsborg59 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Frederik 6 nbsp 28 januar 1768pa Christiansborg SlotSon af Christian 7 og Caroline Mathilde af Storbritannien Regent 14 april 1784ved Christian 7 s sygdomKonge 13 marts 1808ved dennes dod Dod 3 december 1839pa Amalienborgi Kobenhavn71 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Christian 8 nbsp 18 september 1786pa Christiansborg SlotSon af Arveprins Frederikog Sophie Frederikke af Mecklenburg Schwerin Konge 3 december 1839ved Frederik 6 s dod Dod 20 januar 1848pa Amalienborg 61 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Frederik 7 nbsp 6 oktober 1808pa AmalienborgSon af Christian 8 og Charlotte Frederikke af Mecklenburg Schwerin Konge 20 januar 1848ved Christian 8 s dod Dod 15 november 1863i Glucksborg55 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod Begravet Billede af gravstedHuset Glucksborg Rediger nbsp Uddybende artikel Glucksburgske slaegt I midten af 1800 tallet var der krise i den danske tronfolge Kongen Frederik 7 havde ingen born og kongens farbror Arveprins Ferdinand havde heller ingen born fodt indenfor aegteskabet Man tilbod derefter tronfolgerembedet til Frederik af Hessen son af kongens faster Louise Charlotte af Danmark og oldebarn af Frederik 5 men han sagde nej til fordel for sin soster Louise af Hessen Kassel Louise gav dog ogsa afkald pa sit krav og henviste i stedet til sin mand Christian af Glucksburg der var oldebarn af Frederik 5 og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3 I 1845 dode Frederik af Hessen og i 1863 dode arveprins Ferdinand Da Frederik 7 dode et halvt ars tid senere kunne Christian af Glucksburg derfor bestige tronen som Christian 9 Navn Billede Fodt Tiltradte Dod Begravet Billede af gravstedChristian 9 nbsp 8 april 1818pa Gottorp SlotSon af hertugVilhelm af Slesvig Holsten Sonderborg Glucksborgog Louise Karoline af Hessen Kassel Konge 15 november 1863efter Frederik 7 s dod Dod 29 januar 1906pa Amalienborg slot87 ar gammel Begravet i Christian 9 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Frederik 8 nbsp 3 juni 1843i Det Gule Palae i KobenhavnSon af Christian 9 og Louise af Hessen Kassel Konge 29 januar 1906ved Christian 9 s dod Dod 14 maj 1912i Hamborg68 ar gammel Begravet i Christian 9 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Christian 10 nbsp 26 september 1870pa Charlottenlund SlotSon af Frederik 8 og Louise af Sverige Norge Konge 14 maj 1912ved Frederik 8 s dod Dod 20 april 1947pa Amalienborg slot76 ar gammel Begravet i Christian 9 s kapel i Roskilde Domkirke nbsp Frederik 9 nbsp 11 marts 1899pa Sorgenfri SlotSon af Christian 10 og Dronning Alexandrine Konge 20 april 1947ved Christian 10 s dod Dod 14 januar 1972i Kobenhavn72 ar gammel Begravet pa Frederik 9 s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke nbsp Margrethe 2 nbsp 16 april 1940pa AmalienborgDatter af Frederik 9 og Dronning Ingrid Regerende dronning 14 januar 1972ved Frederik 9 s dodNavn Billede Fodt Tiltradte Dod Begravet Billede af gravstedTronfolger Rediger Navn Billede Fodt Tronfolger siden MyndigKronprins Frederik nbsp 26 maj 1968pa RigshospitaletSon af Margrethe 2 og Prins Henrik 14 januar 1972 26 05 1986 AEgtefaelle Kronprinsesse Mary gift 14 maj 2004 Navn Billede Fodt Tronfolger siden MyndigTronfolgen udover tronfolgeren Rediger Navn Billede Fodt Myndig Fulde navnPrins Christian nbsp 15 oktober 2005 pa Rigshospitaletson af kronprins Frederikog kronprinsesse Mary Christian Valdemar Henri JohnPrinsesse Isabella nbsp 21 april 2007 pa Rigshospitaletdatter af kronprins Frederikog kronprinsesse Mary Isabella Henrietta Ingrid MargrethePrins Vincent nbsp 8 januar 2011 pa Rigshospitaletson af kronprins Frederikog kronprinsesse Mary Vincent Frederik Minik AlexanderPrinsesse Josephine nbsp 8 januar 2011 pa Rigshospitaletdatter af kronprins Frederikog kronprinsesse Mary Josephine Sophia Ivalo MathildaPrins Joachim nbsp 7 juni 1969 pa Rigshospitaletson af Margrethe 2 og Prins Henrik 07 06 1987 Joachim Holger Waldemar ChristianNikolai greve af Monpezat nbsp 28 august 1999 pa Rigshospitaletson af Prins Joachimog Grevinde Alexandra 28 08 2017 Nikolai William Alexander FrederikFelix greve af Monpezat nbsp 22 juli 2002 pa Rigshospitaletson af Prins Joachimog Grevinde Alexandra 22 07 2020 Felix Henrik Valdemar ChristianHenrik greve af Monpezat nbsp 4 maj 2009 pa Rigshospitaletson af Prins Joachimog Prinsesse Marie Henrik Carl Joachim AlainAthena komtesse af Monpezat nbsp 24 januar 2012 pa Rigshospitaletdatter af Prins Joachimog Prinsesse Marie Athena Marguerite Francoise MariePrinsesse Benedikte nbsp 29 april 1944 pa Amalienborg Slotdatter af Frederik 9 og dronning Ingrid 29 04 1962 Benedikte Astrid Ingeborg IngridEfter regeringstid Rediger nbsp Den aeldre Christian 4 Danmarks hidtidigt laengst regerende monark Malet af Karel van Mander III Portraetsamlingen pa Frederiksborg Slot nbsp Frederik 6 var Danmarks naestlaengste regerende monark hvis man taeller hans regeringstid som kronprinsregent med nbsp Christian 9 var Den Glucksburgske slaegts laengst regerende mandlige monark og den fjerdelaengst regerende danske monark nbsp Erik af Pommern var Den laengst regerende monark for den oldenborgske slaegt kom pa tronen Han var konge af Danmark Norge og Sverige nbsp Christian 7 var en af Danmarks laengst regerende monarker men i slutningen af perioden regerede hans son Frederik 6 pa hans vegne nbsp Den nuvaerende monark Margrethe 2 ligger som nr 3 pa listen og har regeret i mere end 50 ar Som myndig regerende monark har hun den laengste regeringstid af alle nbsp Valdemar Sejr regerede meget laenge selvom han blev konge efter sin aeldre bror Knud 6 nbsp Christian 10 kom til at regere mere end 30 ar da hans far dode efter kun fa ar som konge nbsp Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere i lidt over 35 ar nbsp Margrete 1 Danmarks forste kvindelige monark regerede i mere end 35 ar heraf nogle ar som regent for sin son nbsp Oluf 2 besad kongevaerdigheden i godt 11 ar og er dermed maske den laengst regerende af de konger der dode for de fyldte 30 ar nbsp Anulo eller Ring var kun konge ganske kort tid i aret 812 og faldt i et slag dette ar mod en anden udfordrer til tronen Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider Der har vaeret en del borgerkrige i den danske kongeraekkes historie og flere kongemord hvilket nogle steder har fort til en del temmelig lave regeringslaengder de nederste pa listen regerede mindre end et ar mens Christian 4 regerede naesten 60 ar Den gennemsnitlige regeringstid ligger pa ca 20 ar Listen kan sorteres efter navn regeringstid og regeringsperiode Navn Regeringstid RegeringsperiodeChristian 4 59 ar og 330 dage 1588 04 04 4 april 1588 1648 02 28 28 februar 1648Frederik 6 lang 1 55 ar og 233 dage 31 ar og 265 dage 1784 04 14 14 april 1784 1839 12 03 3 december 1839 1808 03 13 13 marts 1808 1839 12 03 3 december 1839 Margrethe 2 51 ar og 261 dage 1972 01 14 14 januar 1972 Erik af Pommern 43 ar og 180 dage 1396 01 24 24 januar 1396 1439 06 23 23 juni 1439Christian 9 42 ar og 75 dage 1863 11 15 15 november 1863 1906 01 29 29 januar 1906Christian 7 42 ar og 59 dage 1766 01 14 14 januar 1766 1808 03 13 13 marts 1808Horik 1 Erik 1 40 ca 40 ar 0814 813 814 854Valdemar Sejr 38 ar og 156 dage 1202 10 23 23 oktober 1202 1241 03 28 28 marts 1241Margrete 1 lang 2 36 ar og 178 dage 25 ar og 79 dage 1376 05 03 3 maj 1376 1412 10 28 28 oktober 1412 1387 08 10 10 august 1387 1412 10 28 28 oktober 1412 Valdemar Atterdag 35 ar og 185 dage 1340 04 22 22 april 1340 1375 10 24 24 oktober 1375Christian 10 34 ar og 341 dage 1912 05 14 14 maj 1912 1947 04 20 20 april 1947Erik Menved 32 ar og 356 dage 1286 11 22 22 november 1286 1319 11 13 13 november 1319Christian 1 32 ar og 262 dage 1448 09 01 1 september 1448 1481 05 21 21 maj 1481Hans 31 ar og 275 dage 1481 05 21 21 maj 1481 1513 02 20 20 februar 1513Frederik 4 lang 3 31 ar og 04 dage 31 ar og 48 dage 1699 08 25 25 august 1699 1730 10 12 12 oktober 1730Niels 30 29 30 ar 1104 1134 06 25 25 juni 1134Christian 5 29 ar og 197 dage 1670 02 09 9 februar 1670 1699 08 25 25 august 1699Frederik 2 29 ar og 094 dage 29 ar og 94 dage 1559 01 01 1 januar 1559 1588 04 04 4 april 1588Svend Estridsen lang 4 28 28 ar 1047 1076 04 28 28 april 1076Svend Tveskaeg 28 26 27 28 ar 0985 985 86 87 1014 02 03 3 februar 1014Valdemar den Store lang 5 28 27 28 ar 1154 1154 1182 05 12 12 maj 1182Erik Klipping 27 ar og 177 dage 1259 05 29 29 maj 1259 1286 11 22 22 november 1286Frederik 9 24 ar og 269 dage 1947 04 20 20 april 1947 1972 01 14 14 januar 1972Christian 3 24 ar og 181 dage 1534 07 04 4 juli 1534 1559 01 01 1 januar 1559Gorm den Gamle 22 22 ar 0936 For 936 958 964Frederik 3 21 ar og 218 dage 1648 07 06 6 juli 1648 1670 02 09 9 februar 1670Harald Blatand lang 6 21 21 22 23 ar 28 27 28 29 ar 0964 962 63 64 ca 985 86 87 0958 958 ca 985 86 87 Knud 6 lang 7 20 ar og 184 dage 1182 05 12 12 maj 1182 1202 11 12 12 november 1202Frederik 5 19 ar og 161 dage 1746 08 06 6 august 1746 1766 01 14 14 januar 1766Knud den Store 16 16 ar 1019 1035 11 12 12 november 1035Valdemar den Unge 16 16 ar 1215 1231 11 28 28 november 1231Christian 6 15 ar og 298 dage 1730 10 12 12 oktober 1730 1746 08 06 6 august 1746Frederik 7 15 ar og 299 dage 1848 01 20 20 januar 1848 1863 11 15 15 november 1863Knud Danaast 15 15 ar 0947 947 0962 10 17 17 oktober 962Svend Grathe 11 ar og x 11 ar 1146 1157 10 23 23 oktober 1157Oluf Hakonsen 11 ar og 92 dage 1376 05 03 3 maj 1376 1387 08 03 3 august 1387Knud 5 10 ar og 6 10 ar 1146 1157 08 09 9 august 1157Christian 2 lang 8 10 ar og 52 dage 1513 02 20 20 februar 1513 1523 04 13 13 april 1523Frederik 1 lang 9 09 9 ar og 362 dage 1523 04 13 13 april 1523 1533 04 10 10 april 1533Christoffer 2 lang 10 09 ar og 295 dage 9 ar og 295 dage 1320 01 25 25 januar 1320 1326 06 07 7 juni 13261329 02 23 23 februar 1329 1332 08 02 2 august 1332Erik Plovpenning lang 11 09 9 ar og 135 dage 1241 03 28 28 marts 1241 1250 08 10 10 august 1250Oluf Hunger 09 ar og 039 dage 9 ar og 39 dage 1086 07 10 10 juli 1086 1095 08 18 18 august 1095Erik Lam 08 ar og 49 dage 8 ar 1137 09 18 18 september 1137 1146Christian 8 08 ar og 48 dage 8 ar og 48 dage 1839 12 03 3 december 1839 1848 01 20 20 januar 1848Erik Ejegod 07 7 ar og 326 dage 1095 08 18 18 august 1095 1103 07 10 10 juli 1103Christoffer af Bayern lang 12 07 7 ar og 272 dage 1440 04 09 9 april 1440 1448 01 06 6 januar 1448Christoffer 1 07 6 ar og 334 dage 1252 06 29 29 juni 1252 1259 05 29 29 maj 1259Hardeknud 06 ar og 207 dage 6 ar og 208 dage 1035 11 12 12 november 1035 1042 06 08 8 juni 1042Frederik 8 06 ar og 206 dage 6 ar og 106 dage 1906 01 29 29 januar 1906 1912 05 14 14 maj 1912Knud den Hellige 06 ar og 084 dage 6 ar og 84 dage 1080 04 17 17 april 1080 1086 07 10 10 juli 1086Magnus den Gode 05 5 ar og 139 dage 1042 06 08 8 juni 1042 1047 10 25 25 oktober 1047Harald 2 04 4 ar 1014 02 03 3 februar 1014 1018Harald Hen 04 3 ar og 355 dage 1076 04 28 28 april 1076 1080 04 17 17 april 1080Erik Emune 03 3 ar og 85 dage 1134 06 25 25 juni 1134 1137 09 18 18 september 1137Valdemar 3 02 2 ar og 261 dage 1326 06 07 7 juni 1326 1329 02 23 23 februar 1329Hemming 02 2 ar 0810 810 812Abel 01 1 ar og 241 dage 1250 11 01 1 november 1250 1252 06 29 29 juni 1252Reginfred 01 1 ar 0813 812 813Harald Kesja 00 5 et halvt ars tid eller lidt mere 1134 1134 1135Toke 00 5 et halvt ars tid eller lidt mere 0985 985 986Ring eller Anulo 00 3 nogle maneder eller kortere 0812 812 812Magnus den Staerke 00 2 0 ar og 50 dage 1134 04 15 15 april 1134 1134 06 04 4 juni 1134 Frederik 6 s regeringstal medregner perioden hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7 s navn Han var forst konge af navn 13 marts 1808 ved sin fars dod og har officielt regeret i 31 ar og 265 dage Margrete 1 fungerede reelt som rigets regent fra d 3 maj 1376 dels i sin egenskab af regent for forst sin son Oluf og sidenhen for sin adoptivson Erik og siden august 1387 tillige i egenskab af den personlige regentmyndighed som rigsradet havde tildelt hende altsa som rigets kvindelige monark Regeringstiden for hendes personlige regentmyndighed blev pa 25 ar og 79 dage Frederik 4 regerede reelt kun 31 ar og 37 dage idet ar 1700 var 11 dage kortere end normale skudar grundet Danmark Norges overgang til den gregorianske kalender i februar maned dette ar Svend Estridsen antog allerede kongenavn i 1044 mens Magnus den Gode var den lovformeligt anerkendte konge i Danmark men Svend formaede ikke at fastholde en vedblivende magtbase i Danmark forend efter Magnus dod i 1047 Regner man fra 1044 kan Svend have kaldt sig for konge af Danmark i op til 32 ar Valdemar den Store var enekonge i 24 ar og 201 dage fra d 23 oktober 1157 og indtil sin dod d 12 maj 1182 Harald Blatands regeringslaengde herunder arstallene for hvornar den begyndte og sluttede er behaeftet med en del usikkerhed Knud 6 blev kronet som medkonge i en alder af ca 7 ar d 25 juni 1170 og var pa den vis konge i 32 ar og 140 dage siden sin kroning Hans far Valdemar den Store havde dog allerede i 1165 da Knud var to ar gammel faet haeren til at hylde Knud som konge sa hvis man regner fra dette hyldningstidspunkt sa var Knud altsa konge i Danmark i ca 37 ar At angive en slutdato for Christian II s regering eller kongemyndighed i Danmark eller dele af Danmark er en ovelse med mange mulige udfald alt efter hvad man onsker at fokusere pa Den 20 januar 1523 cirka sendte et antal af landets biskopper og adelsmaend isaer fra Jylland et opsigelsesbrev til Christian II hvori de opsagde deres troskabsed Den 29 januar 1523 udsendte Hertug Frederik af Slesvig senere kendt som Frederik I et brev om sin magtovertagelse pa baggrund af opsigelsesbrevet fra d 20 januar Den 26 marts 1523 blev Frederik hyldet som ny konge pa Viborg ting og d 13 april 1523 forlod Christian II Kobenhavn og Danmark Kobenhavn og Malmo forblev dog loyale byer mod Christian II og overgav sig forst til Frederik I s styrker d 6 januar 1524 Gotland der pa den tid var en dansk besiddelse blev bestyret af Soren Norby der var lensmand pa oen fra 1517 til 1525 og som trofast holdt ved sin stotte til Christian II frem til midten af maj 1525 13 april 1523 er datoen for Christian 2 s afrejse fra Danmark Frederik 1 blev dog allerede hyldet som konge pa Viborg ting d 26 marts 1523 hvorfor han egentlig var konge i 10 ar og 15 dage Christoffer 2 regerede 2 gange de er her vist lagt sammen Erik Plovpenning blev kronet som medkonge i en alder af ca 16 ar d 30 maj 1232 og var pa den vis konge i 18 ar og 72 dage siden sin kroning Christoffer af Bayern blev konge i 1440 men var inden da rigsforstander siden d 23 juni 1439 dagen hvor rigsradet afsatte forgaengeren Erik af Pommern Laegger man perioden som rigsforstander og perioden som konge sammen regerede Christoffer af Bayern faktisk 8 ar og 197 dage Den nuvaerende monark Rediger Skulle Margrethe 2 stadigvaek regere den 4 september 2027 i en alder af 87 vil hendes regeringstid opna Frederik 6 s samlede regentperiode pa 55 ar og 233 dage safremt Margrethe 2 s 11 dage som regent for sin far i januar 1972 regnes med vil Margrethe 2 allerede na op pa siden af Frederik 6 s regentperiode d 24 august 2027 10 december 2031 i en alder af 91 vil hun passere Danmarks hidtil laengst regerende monark Christian 4 Stamtrae RedigerStamtraeet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfolgeDanske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift Der er kun angivet aegtefaeller til personer der var foraeldre og eller bedsteforaeldre til senere konger Born der aldrig naede voksenalderen er ikke medtaget borneborn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder Stamtraeet er baseret pa biografierne i Dansk Biografisk Leksikon Jellingdynastiet Rediger Den norske Magnus den Gode dansk konge 1042 1047 tilhorte ikke Jellingdynastiet Hardeknud Gorm den Gamle Thyra Dannebod Knud Danaast Gunhild 75 Harald Blatand Tove 76 Toke Gormsen 77 Gunhild Thyra Gunhild af Polen Svend Tveskaeg Sigrid Storrade Sigurd Syr Asta Harald Grenske Harald 2 AElfgifu Knud den Store Emma Ulf Jarl Estrid Harald Harderade Olav den Hellige Astrid Harald Harefod Svend Knutsson Gunhild Hardeknud Asbjorn Gunhild Svend Estridsen Thora Magnus den Gode Svend Korsfarer Harald Hen Sigrid Knud den Hellige Oluf Hunger Erik Ejegod Dronning Bodil Benedikt Bjorn Svend Gorm Thorgils Ubbe Niels Margrete Fredkulla Knud Magnus Harald Kesja Hakon Jyde Ragnhild 78 Benedikt Erik Emune Thunna Knud Lavard Ingeborg Magnus den Staerke Richiza Inge Erik Lam Svend Grathe Kirsten Tove Valdemar den Store Sofia Knud 5 Christoffer af Slesvig Ingeborg Knud 6 Richiza Dronning Dagmar Valdemar Sejr Berengaria af Portugal Helene Sophie Valdemar den Unge Knud Hertug Niels af Halland Erik Plovpenning Abel Mechtilde Christoffer 1 Margrete Sambiria Sophie Valdemar 3 af Slesvig Erik Margrete af Rugen Abel Erik Klipping Agnes af Brandenburg Mechtilde Erik Valdemar 4 af Slesvig Elisabeth af Lauenburg Erik Menved Christoffer 2 Eufemia af Pommern Margrete Nicolaus af Werle Richiza Erik 2 af Sonderjylland Adelheid af Holsten Erik Otto Margrete Valdemar Atterdag Johan af Werle Gerhard 3 af Holsten Sophie Valdemar 3 Dronning Helvig Christoffer af Lolland Margrete Henrik af Mecklenburg Ingeborg Hakon 6 Margrete 1 Mathilde Henrik 2 af Holsten Ingeborg Klaus Adolf span |