www.wikidata.da-dk.nina.az

Øland svensk öland er en provins landskap og Sveriges næststørste ø Den er beliggende i Østersøen øst for Småland som de

Øland

Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø. Den er beliggende i Østersøen øst for Småland, som den skilles fra af det smalle Kalmarsund. Øen har været forbundet med fastlandet siden 1972 ved en bro, Ølandsbroen.

  • Areal: 1.342 km²
  • Længde: 137 kilometer
  • Største bredde: 16 kilometer
  • Indbyggerantal: 24.697 indbyggere (2010)
  • Amt: Kalmar län
Öland

Data
Landsdel: Götaland
Län: Kalmar län
Areal: 1.342 km²
Indbyggere: 24.472
(2005)
Befolkningstæthed: 18 indbyggere pr. km²
Højeste punkt: Rösslösa
Største sø: Hornsjön

Öland har ca. 13.600 kendte fortidsminder. Den sydlige del af øen domineres af den steppeagtige, ca. 10 km brede slette, Det store alvar .

Geologi Rediger

Öland er geologisk set en meget ung dannelse. Stenartene ved overfladen er sandsten, skifer og kalksten, men den består mest af kalksten, som blev aflejret under ordovicium. Dermed er grundfjeldet meget forskelligt fra det smålandske fastland. På de vestlige dele af øen findes der dog aflejringer fra kambrium, først og fremmest de såkaldte alunskifre. De største kalkstensforekomster findes på Alvaret, som er et 37 kilometer langt och 15 kilometer bredt område, hvortil der er en langstrakt udsigt nær Vickleby. Øen danner en stort set jævn flade, og det højeste punkt på øen ligger 57 m over havet. Fladen afbrydes brat mod vest, falder blidt i østlig retning og danner ganske lave strandenge ved østkysten. Da overjorden er meget tynd på grund af erosion, består store dele af øen – og først og fremmest den sydlige del – af et karst- og steppelandskab med en flora og fauna, der er bestemt af disse forhold.

Geografi Rediger

Administration Rediger

Öland har har været en del af Kalmar län siden det blev dannet i 1634, dog med undtagelse af en kort periode mellem 1819 og 1826, da øen var et selvstændigt, administrativt område. I dag har Öland to kommuner, Mörbylånga kommun og Borgholms kommun, der samarbejder indenfor Ölands kommunalförbund.

Større byer Rediger

De fem største byer på Öland, sorteret efter indbyggertal:

# Byområde Befolkning
1 Färjestaden 4.635
2 Borgholm 3.093
3 Mörbylånga 1.784
4 Köpingsvik 609
5 Skogsby 528

Indbyggertallene er opgjort pr. 31. december 2005, Statistiska centralbyrån (SCB).

Andre bysamfund Rediger

  • Norda Möckleby
  • Rälla
  • Skogsby
  • Vickleby

Klippegrundens kalksten bliver stadigvæk flittigt anvendt som byggemateriale i hele Sverige, ligesom "ölandsbrud" tidligere også var meget brugt i danske haveanlæg. Det er det kalkrige grundfjeld, som har dannet baggrund for den rige flora af bl.a. orkidéer, som findes på øen.

Öland består for størstedelen af mager alvarjordbund, men området op ad Kalmarsund fra Degerhamn i syd til Borgholm i nord, den såkaldte Mörbylångadal, er meget frugtbar. Tidligere var sukkerroer en almindelig afgrøde, men efter at sukkerfabrikken blev nedlagt er dyrkningen reduceret meget. Dyrkning af jordbær, kartofler, agurker og asparges er derimod blevet mere almindelige, og størsteparten af de brune bønner og Kepa-Løg som dyrkes i Sverige, bliver fremstillet på Öland.

Havnene og det meste af bebyggelsen findes på vestsiden af øen, og det har flere grunde, blandt andet mere beskyttede forhold og kontakter med fastlandet via Kalmarsund. Öland har tidligere haft mange fiskere, men de blev hastigt færre i antal i den sidste halvdel af det 20. århundrede, da større fiskefartøjer fra andre lande fremkaldte overfiskning. Torsken er efterhånden næsten helt borte, og også silden er gået kraftigt tilbage.

Natur Rediger

Orkidéer på sydlige Gredas ängar på Öland

Floraen bestemmes af karstundergrunden og klimaforholdene: Den består af lavtvoksende buske (f.eks. Busk-Potentil) og stauder, der tåler tørke. Derfor finder man en usædvanlig rigdom af sydøstlige arter, først og fremmest 34 orkidéarter. Midt på øen og mod nord består bevoksningen dog for det meste af løvtræarter (f.eks. Stilk-Eg, Småbladet Lind, Storbladet Elm og Aksel-Røn).

Ved øens sydspids er der indrettet et fuglebeskyttelsesområde og en ornitologisk observationspost, da mange trækfugle søger den vej, især på efterårstrækket.

Historie Rediger

Uddybende artikel: Ölands historie

På øen findes der flere fortidsminder som f.eks. de store jernalderborge f.eks. Gråborg og Eketorp og mange fundne guldringe. Mellem Öland og fastlandet ligger granitøen den Blå Jomfru, en nationalpark med en labyrint fra bronzealderen, bestående af 15 ringe.

Fra 1569 til 1804 blev hele Öland betragtet som et såkaldt kongeligt vildtdomæne, dvs. en kongelig jagtpark. Man byggede til og med en mur tværs over øen nogle kilometer nord for Ölands sydende, så vildtet ikke skulle springe ind på bøndernes marker, når de kongelige jagter blev afholdt. Indbyggerne måtte på den tid ikke eje hunde, for de kunne forstyrre kongens jagt. Ottenby kongsgård på øens sydende er dermed det område i verden, der længst har fungeret som jagtområde for en regerende monark.

Öland fik i det 20. århundrede en jernbane, som først blev færdig på den nordlige del, og fra 1910 kunne man færdes med en smalsporet jernbane fra Ottenby i syd til Böda i nord, en strækning på 151 kilometer. Ölands jernbane blev opkøbt af de svenske statsbaner i 1947, og fra 1948 kunde togvogne transporteres med færge fra Färjestaden til Kalmar. Jernbanen blev dog nedlagt i 1961.

Kultur og seværdigheder Rediger

Gettlinge gravfelt stammer fra vikingetiden.
Vindmøller på Öland
Ölands-Soløje ved Gråborg, Öland
Ölands korsflag

Siden 1980 har man hvert år udpeget Årets ölænding, og vedkommende modtager prisen fra kongens hånd.

Mange af Ölands mindesmærker, som f.eks. runestenene og Gettlinge gravfelt, stammer fra vikingetiden. I 1959 inviede man Himmelsberga friluftsmuseum, i dag Ölands museum, i Långlöt.

Den sydlige del af Öland – dvs. stort set hele Mörbylånga kommun (bortset fra de nordligste sogne Torslunda, Glömminge, Algutsrum og Norda Möckleby) – er udpeget som verdensarvområde af UNESCO under betegnelsen det Kulturlandskabet Søndre Øland (svensk: Södra Ölands odlingslandskap).

Et usædvanligt indslag i det ölandske kulturlandskab er de hundredvis af vejrmøller, der endnu står tilbage, selv om de er betydeligt færre end for hundrede år siden. De er i dag underlagt beskyttelse som kulturminder og er blevet et kendetegn for landskabet. Lange rækker af møller findes f.eks. i landsbyerne Lerkaka ved Runsten, Störlinge ved Gärdslösa og i Vickleby.

Siden begyndelsen af det 20. århundrede har Öland, takket være både natur- og kulturmiljøet og de klare luft- og lysforhold, været et værdsat tilholdssted for kunstnere. Under 2. verdenskrig etablerades den kendte kunstnerkoloni i Vickleby.

Som landskabsflag for Öland anvendes almindeligvis en fane med Ölands officielle landskabsvåben fra 1560'erne: en blå bund med en gående hjort af guld med rødt halsbånd, rød krone og røde klove. På privat initiativ har man også skabt et lokalt korsflag, men det er uklart, i hvilken grad det bliver brugt.

Referencer Rediger

  1. Folkmängd i landskapen 2005 samt areal

Eksterne links Rediger

Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 56°44′N 16°40′Ø / 56.733°N 16.667°Ø / 56.733; 16.667


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Oland svensk Oland er en provins landskap og Sveriges naeststorste o Den er beliggende i Ostersoen ost for Smaland som den skilles fra af det smalle Kalmarsund Oen har vaeret forbundet med fastlandet siden 1972 ved en bro Olandsbroen Areal 1 342 km Laengde 137 kilometer Storste bredde 16 kilometer Indbyggerantal 24 697 indbyggere 2010 Amt Kalmar lanOlandDataLandsdel GotalandLan Kalmar lanAreal 1 342 km Indbyggere 24 472 1 2005 Befolkningstaethed 18 indbyggere pr km Hojeste punkt RosslosaStorste so HornsjonFor alternative betydninger se Oland flertydig Se ogsa artikler som begynder med Oland Oland har ca 13 600 kendte fortidsminder Den sydlige del af oen domineres af den steppeagtige ca 10 km brede slette Det store alvar Indholdsfortegnelse 1 Geologi 2 Geografi 2 1 Administration 2 2 Storre byer 2 3 Andre bysamfund 3 Natur 4 Historie 5 Kultur og sevaerdigheder 6 Referencer 7 Eksterne linksGeologi RedigerOland er geologisk set en meget ung dannelse Stenartene ved overfladen er sandsten skifer og kalksten men den bestar mest af kalksten som blev aflejret under ordovicium Dermed er grundfjeldet meget forskelligt fra det smalandske fastland Pa de vestlige dele af oen findes der dog aflejringer fra kambrium forst og fremmest de sakaldte alunskifre De storste kalkstensforekomster findes pa Alvaret som er et 37 kilometer langt och 15 kilometer bredt omrade hvortil der er en langstrakt udsigt naer Vickleby Oen danner en stort set jaevn flade og det hojeste punkt pa oen ligger 57 m over havet Fladen afbrydes brat mod vest falder blidt i ostlig retning og danner ganske lave strandenge ved ostkysten Da overjorden er meget tynd pa grund af erosion bestar store dele af oen og forst og fremmest den sydlige del af et karst og steppelandskab med en flora og fauna der er bestemt af disse forhold Geografi RedigerAdministration Rediger Oland har har vaeret en del af Kalmar lan siden det blev dannet i 1634 dog med undtagelse af en kort periode mellem 1819 og 1826 da oen var et selvstaendigt administrativt omrade I dag har Oland to kommuner Morbylanga kommun og Borgholms kommun der samarbejder indenfor Olands kommunalforbund Storre byer Rediger De fem storste byer pa Oland sorteret efter indbyggertal Byomrade Befolkning1 Farjestaden 4 6352 Borgholm 3 0933 Morbylanga 1 7844 Kopingsvik 6095 Skogsby 528Indbyggertallene er opgjort pr 31 december 2005 Statistiska centralbyran SCB Andre bysamfund Rediger Algutsrum Arontorp Bjorkviken Borgholm Degerhamn Farjestaden Gronhogen Gardby Kastlosa Kopingsvik Lottorp Morbylanga Norda Mockleby Ralla Skogsby VicklebyKlippegrundens kalksten bliver stadigvaek flittigt anvendt som byggemateriale i hele Sverige ligesom olandsbrud tidligere ogsa var meget brugt i danske haveanlaeg Det er det kalkrige grundfjeld som har dannet baggrund for den rige flora af bl a orkideer som findes pa oen Oland bestar for storstedelen af mager alvarjordbund men omradet op ad Kalmarsund fra Degerhamn i syd til Borgholm i nord den sakaldte Morbylangadal er meget frugtbar Tidligere var sukkerroer en almindelig afgrode men efter at sukkerfabrikken blev nedlagt er dyrkningen reduceret meget Dyrkning af jordbaer kartofler agurker og asparges er derimod blevet mere almindelige og storsteparten af de brune bonner og Kepa Log som dyrkes i Sverige bliver fremstillet pa Oland Havnene og det meste af bebyggelsen findes pa vestsiden af oen og det har flere grunde blandt andet mere beskyttede forhold og kontakter med fastlandet via Kalmarsund Oland har tidligere haft mange fiskere men de blev hastigt faerre i antal i den sidste halvdel af det 20 arhundrede da storre fiskefartojer fra andre lande fremkaldte overfiskning Torsken er efterhanden naesten helt borte og ogsa silden er gaet kraftigt tilbage Natur Rediger nbsp Orkideer pa sydlige Gredas angar pa OlandFloraen bestemmes af karstundergrunden og klimaforholdene Den bestar af lavtvoksende buske f eks Busk Potentil og stauder der taler torke Derfor finder man en usaedvanlig rigdom af sydostlige arter forst og fremmest 34 orkidearter Midt pa oen og mod nord bestar bevoksningen dog for det meste af lovtraearter f eks Stilk Eg Smabladet Lind Storbladet Elm og Aksel Ron Ved oens sydspids er der indrettet et fuglebeskyttelsesomrade og en ornitologisk observationspost da mange traekfugle soger den vej isaer pa efterarstraekket Historie Rediger nbsp Uddybende artikel Olands historie Pa oen findes der flere fortidsminder som f eks de store jernalderborge f eks Graborg og Eketorp og mange fundne guldringe Mellem Oland og fastlandet ligger granitoen den Bla Jomfru en nationalpark med en labyrint fra bronzealderen bestaende af 15 ringe Fra 1569 til 1804 blev hele Oland betragtet som et sakaldt kongeligt vildtdomaene dvs en kongelig jagtpark Man byggede til og med en mur tvaers over oen nogle kilometer nord for Olands sydende sa vildtet ikke skulle springe ind pa bondernes marker nar de kongelige jagter blev afholdt Indbyggerne matte pa den tid ikke eje hunde for de kunne forstyrre kongens jagt Ottenby kongsgard pa oens sydende er dermed det omrade i verden der laengst har fungeret som jagtomrade for en regerende monark Oland fik i det 20 arhundrede en jernbane som forst blev faerdig pa den nordlige del og fra 1910 kunne man faerdes med en smalsporet jernbane fra Ottenby i syd til Boda i nord en straekning pa 151 kilometer Olands jernbane blev opkobt af de svenske statsbaner i 1947 og fra 1948 kunde togvogne transporteres med faerge fra Farjestaden til Kalmar Jernbanen blev dog nedlagt i 1961 Kultur og sevaerdigheder Rediger nbsp Gettlinge gravfelt stammer fra vikingetiden nbsp Vindmoller pa Oland nbsp Olands Soloje ved Graborg Oland nbsp Olands korsflagSiden 1980 har man hvert ar udpeget Arets olaending og vedkommende modtager prisen fra kongens hand Mange af Olands mindesmaerker som f eks runestenene og Gettlinge gravfelt stammer fra vikingetiden I 1959 inviede man Himmelsberga friluftsmuseum i dag Olands museum i Langlot Den sydlige del af Oland dvs stort set hele Morbylanga kommun bortset fra de nordligste sogne Torslunda Glomminge Algutsrum og Norda Mockleby er udpeget som verdensarvomrade af UNESCO under betegnelsen det Kulturlandskabet Sondre Oland svensk Sodra Olands odlingslandskap Et usaedvanligt indslag i det olandske kulturlandskab er de hundredvis af vejrmoller der endnu star tilbage selv om de er betydeligt faerre end for hundrede ar siden De er i dag underlagt beskyttelse som kulturminder og er blevet et kendetegn for landskabet Lange raekker af moller findes f eks i landsbyerne Lerkaka ved Runsten Storlinge ved Gardslosa og i Vickleby Siden begyndelsen af det 20 arhundrede har Oland takket vaere bade natur og kulturmiljoet og de klare luft og lysforhold vaeret et vaerdsat tilholdssted for kunstnere Under 2 verdenskrig etablerades den kendte kunstnerkoloni i Vickleby Som landskabsflag for Oland anvendes almindeligvis en fane med Olands officielle landskabsvaben fra 1560 erne en bla bund med en gaende hjort af guld med rodt halsband rod krone og rode klove Pa privat initiativ har man ogsa skabt et lokalt korsflag men det er uklart i hvilken grad det bliver brugt Referencer Rediger Folkmangd i landskapen 2005 samt arealEksterne links RedigerSevaerdigheder pa Oland sydsverige dk Lyt til nogle af Olands dialekter Arkiveret 20 oktober 2006 hos Wayback Machine svensk Jens Christian Schou Botanik pa Oland Arkiveret 17 marts 2008 hos Wayback Machine nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Billeder og medier fra Wikimedia CommonsKoordinater 56 44 N 16 40 O 56 733 N 16 667 O 56 733 16 667 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Oland amp oldid 11131142