www.wikidata.da-dk.nina.az

Rendsborg på dansk også Rensborg tysk Rendsburg er en by i det nordlige Tyskland beliggende i Slesvig Holsten ved Kieler

Rendsborg

Rendsborg (på dansk også Rensborg, tysk Rendsburg) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen, som den gamle hærvej krydsede her. Byen knytter sig både til Sydslesvig og Holsten og har ca. 28.000 indbyggere. (Webside ikke længere tilgængelig)

Rendsborg
Jernbanebroen over Kielerkanalen med svævefærgen
Jernbanebroen over Kielerkanalen med svævefærgen
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Rendsborg
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Rendsburg-Eckernförde
Borgmester Andreas Breitner (SPD)
Statistiske data
Areal 23,72 km²
Højde 6 m
Indbyggere 28.470 (31/12/2018)
 - Tæthed 1.200 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade RD
Postnr. 24768
Tlf.-forvalg 04331
Koordinater 54°18′N 09°40′Ø / 54.300°N 9.667°Ø / 54.300; 9.667Koordinater: 54°18′N 09°40′Ø / 54.300°N 9.667°Ø / 54.300; 9.667
Hjemmeside www.rendsburg.de
Rendsborgs beliggenhed i Kreis Rendsburg-Eckernförde
Rendsborgs beliggenhed i Kreis Rendsburg-Eckernförde

Geografi Rediger

Byen i 1756

Rendsborgs gamle bydel ligger på en tidligere ø i Ejderen på grænsen mellem Sønderjylland (≈ Slesvig) og Holsten. Med udbygningen til fæstning i 1600- og 1700-tallet og senere udvidelser mistede Rendsborg efterhånden sin karakter som ø. Den indre by er nu omgivet af Øvre- og Nedre-Ejder samt bysøen. Øvre-Ejder har næsten søagtig karakter. Syd for Ejderen oprettedes i 1600-tallet bydelen Nyværk (Neuwerk). Nord for Ejderen opstod Kronværket (Kronwerk).

Med forstæderne Bydelstorp (Büdelsdorf), Fokbæk (Fockbek) og Borgsted (Borgstedt) nord for Rendsborg og Wester- og Osterrönfeld samt Schacht-Audorf syd for byen er indbyggerantallet i dag på omkring 70.000.

Forstaden Bydelstorp er især kendt for sin støbejernsindustri (Carlshütte), som ejedes af den gamle sønderjyske slægt Ahlmann.

Historie Rediger

Middelalderen Rediger

Rendsborg opstod i 1100-tallet på en ø i Ejderen omkring en borg, som påstås at være oprettet af Svend Estridsens søn Bjørn. Borgen blev bygget, hvor Hærvejen krydsede Ejderen. I 1199 nævnes byen første gang i kilderne under navnet Reinoldsborg. Øens tilhørsforhold til Danmark eller Tyskland har ofte været omdiskuteret. Efter flere ejerskifter mellem danske konger og holstenske grever blev byen 1252 tilkendt Holsten. Et år senere fik Rendsborg købstadsret. Byens økonomiske centrum lå ved bytorvet ved Møllegaden. Efter en stor bybrand i 1286 blev byområdet for første gang udvidet. Efterhånden bredte byen sig både nord og syd for Ejderen.

Tidlig moderne tid Rediger

Ved hertugdømmernes deling i 1544 tilfaldt Rendsborg hertug Hans, men i 1581 skiftede byen til Holstens kongelige del. I årene 1536 til 1540 lod Christian 3. opføre store byvolde. Men voldene kunne ikke forhindre, at tyske tropper besatte byen under Trediveårskrigen i årene 1627 til 1629. Senere under Torstensson-krigen i 1644 og 1645 rykkede svenske tropper ind. Under den skånske krig erklærede Christian 5. Rendsborg som fæstningsby, og i de følgende år oprettedes fæstningerne Kronværk og Nyværk nord og syd for Ejderen. På fæstningens sydlige port opsattes 1670 Ejderstenen med indskriften Eidora Romani Terminus Imperii (Ejderen, det romerske riges grænse). Stenen blev nedtaget i 1806, da det tysk-romerske rige ophørte med at eksistere. Den findes nu på Tøjhusmuseet i København. For at få indbyggere til at bosætte sig i den nye bydel Nyværk udstedte kongen 1692 et privilegium om begrænset religionsfrihed for jøder (i et ellers rent luthersk område). Nyværk blev dermed en toleranceby lige som Frederiksstad eller Fredericia.

Rendsborg 1848.

Centrum for Nyværk er Paradepladsen, hvorfra tropper kunne sendes til volde og bastioner omkring byen ad de gader, som stråler ud fra pladsen. På Paradepladsen ligger blandt andet kommandantboligen. Her døde Christian 7. i 1808 af et slagtilfælde, angivelig lige efter at han havde set spanske hjælpetropper rykke ind i fæstningen. Fra det midterste vindue på bygningens 1. sal blev derefter Frederik 6. udråbt til ny konge af Danmark. På Paradepladsen finder man desuden fæstningens mægtige provianthus, fæstningens hovedvagt (nu restaurant) samt garnisonskirken, nu Kristkirken (Christkirche).

I 1784 indviedes Ejderkanalen, som udgik fra Rendsborg og forbandt den sejlbare del af Ejderen med Kiel Fjord. Herved blev det muligt for mindre skibe at undgå den farlige sejlads omkring Skagen. Kanalen var et for sin tid imponerende stykke vandbygningsarbejde. Nord for byens gamle by befandt sig en af i alt seks kanalsluser, som regulerede vandstanden mellem Ovre og Nedre Ejder (slusen blev tilkastet i 1937).

I Helstaten Rediger

Indbyggertallet i Rendsborg var i 1769 3.586, i 1803 7.373, i 1835 9.947, i 1840 10.009, i 1845 10.338, i 1855 11.782 og i 1860 10.702 indbyggere.

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed fremgår af nedenstående tabel:

År Antal kmcl
1832 92 960½
1833 98 1.071
1834 102 1.110
1835 101 1.127½
1836 110 1.276
1837 112 1.347
1838 105 1.280½
1839 117 1.561¼

Rendsborg var i 1800-tallet det danske monarkis vigtigste fæstning efter København, og oprøret i hertugdømmerne i 1848 begyndte i Rendsborg med prinsen af Nørs kup mod fæstningen og garnisonens overgivelse den 24. marts 1848. Efter Treårskrigen nedlagdes de store fæstningsanlæg.

I 1895 blev Ejderkanalen afløst af Kielerkanalen. Kanalen går nu lige syd om det egentlige Rendsborg og har gjort byen til en vigtig havne- og skibsværftsby.

I perioden 1911 til 1913 byggedes Rendsborg Højbro. Jernbanebroen er efterhånden blevet et af byens vartegn.

Infrastruktur Rediger

Jernbanebroen over Kielerkanalen. Øverst til venstre ses ydermere en række træer, som viser hvor banen fortsætter efter at have slået et sving efter broen, for at kunne komme tilstrækkeligt langt ned inden stationen i Rendsborg.

Med sin beliggenhed ved Hærvejen og Eideren har byen altid været et trafikalt knudepunkt. Umiddelbart øst for byen løber motorvejen A 7 (E45) hen over Kielerkanalen. Motorvejen har via motorvejskryds Rendsborg forbindelse til forbundsvejen 210, som fungerer som en af indfaldsvejene til Rendsborg for trafikken til og fra syd og sydøst. Vest for byen forløber forbundsvejen 77 i en firesporet biltunnel under kanalen. Biltunnelen blev indviet i 1961. Fire år senere blev en cirka 130 meter lang fodgængertunnel indviet. Rulletrapperne ned til fodgængertunnelen er over 55 meter lang. Det tager cirka 3 minutter at komme ned i tunnelen.

Rendsborg er også baneknudepunkt med direkte forbindelser til Flensborg, Husum, Kiel og Hamborg. Sydfra kommende tog passerer kanalen over en op til 42 meter høj jernbanebro. For at få togene op i tilstrækkelig højde over kanalen byggedes i årene 1911-13 en cirka 7,5 kilometer lang eliptisk sløjfe over den østlige bydel. Højden er påkrævet, for at de store skibe kan komme under. Under broen hænger en svævefærge, som transporterer personer og biler over kanalen. Færgen, der er gratis at benytte, sejler fire gange i timen og tilbagelægger 135 meter på cirka halvandet minut.

Kultur og seværdigheder Rediger

De fleste af byens seværdigheder kan nås indenfor relativ kort til fods ved hjælp af den blå rute eller den blå linje (på tysk Blaue Linje). Linjen er en malet markering, der passerer de mest interessante steder og bygninger i den indre by. Den cirka 3,2 km lange rute starter ved torvet i midtbyen . Af byens seværdigheder kan blandt andet nævnes bymuseet og det jødiske museum i det såkaldte Dr. Bamberghus i Prinsessegade. Det jødiske museum omhandler jødernes historie i hertugdømmerne samt jødisk kunst og kulturhistorie. Museet er indrettet i byens tidligere synagoge. Ikke langt fra synagogen ligger bymuseet, som er indrettet i det tidligere danske arsenal i Nyværk. De byhistoriske udstillinger er suppleret med et lille trykkerimuseum.

Af kirker kan især nævnes Vor Frue Kirke fra 1287 og Kristkirken fra 1700. Vor Frue Kirke (Sankt Marienkirche) er Rendsborgs centrale middelalderkirke. Kirken blev omkring 1330/35 udvidet til en treskibet hallekirke med kor. Tårnet blev opført i 1454. Den korsformede Kristkirke blev opført i årene 1695-1700 og var oprindeligt tænkt som garnisonskirke for officerer og soldater på det danske arsenal. Arkitekten var Domenico Pelli. Kirkens indre er præget af dens højalter, den barokke døbefont fra 1700 og ikke mindst af kirkens kongeloge med udskårne stole. Logen var tiltænkt Frederik 4.. Kristkirken har plads til over 1000 mennesker. Byens nuværende danske kirke er fra 1966 og ligger lidt nord for midtbyen.

Ud over en dansk kirke råder byen over en dansk skole (Ejderskolen oprettet i 1952), to danske børnehaver samt et dansk forsamlingshus, hvilket er indrettet i midtbyens gamle Amtmandsgård.

Venskabsbyer Rediger

Rendsborgs venskabsbyer er

Hvert fjerde år får Rendsborg besøg af unge fra størsteparten af venskabsbyerne til sportsbegivenheden Europäische Jugendspiele, efter Aalborgs forbillede Ungdomslegene. Den er på omgang i Rendsborg, Lancester, Almere og Aalborg.

Galleri Rediger

Noter Rediger

  1. http://www.rendsburg.de/stadtportrait/statistiken-zahlenspiegel.html 24. august 2014 hos Wayback Machine hjemmeside af Rendsburg kommune
  2. Trap (1860), s. 52
  3. ^ Bergsøe, s. 409
  4. ^ Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX
  5. ^ Meddelelser (1861), s. 182
  6. Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 94
  7. . Arkiveret fra originalen 30. oktober 2012. Hentet 14. juni 2011.

Litteratur Rediger

  • Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første Bind; (Kjøbenhavn 1844)
  • Fr. Thaarup: Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825; (Kjøbenhavn 1825)
  • J. P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark; Almindelig Deel; (Kjøbenhavn 1860)
  • Statistischen Tabellenwerk, Neue Reihenfolge, Zwölfter Band; (Kopenhagen 1857)
  • Meddelelser fra Det statistiske Bureau, Sjette Samling: Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig og Hertugdømmet Holsten og Hertugdømmet Lauenborg den 1ste Februar 1860; Kjøbenhavn 1861

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Rendsborg pa dansk ogsa Rensborg tysk Rendsburg er en by i det nordlige Tyskland beliggende i Slesvig Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen som den gamle haervej krydsede her Byen knytter sig bade til Sydslesvig og Holsten og har ca 28 000 indbyggere 1 Webside ikke laengere tilgaengelig RendsborgJernbanebroen over Kielerkanalen med svaevefaergenJernbanebroen over Kielerkanalen med svaevefaergenVaben BeliggenhedCoat of arms of RendsborgAdministrationLand TysklandDelstat Slesvig HolstenKreis Rendsburg EckernfordeBorgmester Andreas Breitner SPD Statistiske dataAreal 23 72 km Hojde 6 mIndbyggere 28 470 31 12 2018 Taethed 1 200 Indb km Andre informationerTidszone CET CEST UTC 1 UTC 2 Nummerplade RDPostnr 24768Tlf forvalg 04331Koordinater 54 18 N 09 40 O 54 300 N 9 667 O 54 300 9 667 Koordinater 54 18 N 09 40 O 54 300 N 9 667 O 54 300 9 667Hjemmeside www rendsburg deRendsborgs beliggenhed i Kreis Rendsburg EckernfordeRendsborgs beliggenhed i Kreis Rendsburg Eckernforde Indholdsfortegnelse 1 Geografi 2 Historie 2 1 Middelalderen 2 2 Tidlig moderne tid 2 3 I Helstaten 3 Infrastruktur 4 Kultur og sevaerdigheder 5 Venskabsbyer 6 Galleri 7 Noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerGeografi Rediger nbsp Byen i 1756Rendsborgs gamle bydel ligger pa en tidligere o i Ejderen pa graensen mellem Sonderjylland Slesvig og Holsten Med udbygningen til faestning i 1600 og 1700 tallet og senere udvidelser mistede Rendsborg efterhanden sin karakter som o Den indre by er nu omgivet af Ovre og Nedre Ejder samt bysoen Ovre Ejder har naesten soagtig karakter Syd for Ejderen oprettedes i 1600 tallet bydelen Nyvaerk Neuwerk Nord for Ejderen opstod Kronvaerket Kronwerk Med forstaederne Bydelstorp Budelsdorf Fokbaek Fockbek og Borgsted Borgstedt nord for Rendsborg og Wester og Osterronfeld samt Schacht Audorf syd for byen er indbyggerantallet i dag pa omkring 70 000 Forstaden Bydelstorp er isaer kendt for sin stobejernsindustri Carlshutte som ejedes af den gamle sonderjyske slaegt Ahlmann Historie RedigerMiddelalderen Rediger Rendsborg opstod i 1100 tallet pa en o i Ejderen omkring en borg som pastas at vaere oprettet af Svend Estridsens son Bjorn Borgen blev bygget hvor Haervejen krydsede Ejderen I 1199 naevnes byen forste gang i kilderne under navnet Reinoldsborg Oens tilhorsforhold til Danmark eller Tyskland har ofte vaeret omdiskuteret Efter flere ejerskifter mellem danske konger og holstenske grever blev byen 1252 tilkendt Holsten Et ar senere fik Rendsborg kobstadsret Byens okonomiske centrum la ved bytorvet ved Mollegaden Efter en stor bybrand i 1286 blev byomradet for forste gang udvidet Efterhanden bredte byen sig bade nord og syd for Ejderen Tidlig moderne tid Rediger Ved hertugdommernes deling i 1544 tilfaldt Rendsborg hertug Hans men i 1581 skiftede byen til Holstens kongelige del I arene 1536 til 1540 lod Christian 3 opfore store byvolde Men voldene kunne ikke forhindre at tyske tropper besatte byen under Tredivearskrigen i arene 1627 til 1629 Senere under Torstensson krigen i 1644 og 1645 rykkede svenske tropper ind Under den skanske krig erklaerede Christian 5 Rendsborg som faestningsby og i de folgende ar oprettedes faestningerne Kronvaerk og Nyvaerk nord og syd for Ejderen Pa faestningens sydlige port opsattes 1670 Ejderstenen med indskriften Eidora Romani Terminus Imperii Ejderen det romerske riges graense Stenen blev nedtaget i 1806 da det tysk romerske rige ophorte med at eksistere Den findes nu pa Tojhusmuseet i Kobenhavn For at fa indbyggere til at bosaette sig i den nye bydel Nyvaerk udstedte kongen 1692 et privilegium om begraenset religionsfrihed for joder i et ellers rent luthersk omrade Nyvaerk blev dermed en toleranceby lige som Frederiksstad eller Fredericia nbsp Rendsborg 1848 Centrum for Nyvaerk er Paradepladsen hvorfra tropper kunne sendes til volde og bastioner omkring byen ad de gader som straler ud fra pladsen Pa Paradepladsen ligger blandt andet kommandantboligen Her dode Christian 7 i 1808 af et slagtilfaelde angivelig lige efter at han havde set spanske hjaelpetropper rykke ind i faestningen Fra det midterste vindue pa bygningens 1 sal blev derefter Frederik 6 udrabt til ny konge af Danmark Pa Paradepladsen finder man desuden faestningens maegtige provianthus faestningens hovedvagt nu restaurant samt garnisonskirken nu Kristkirken Christkirche I 1784 indviedes Ejderkanalen som udgik fra Rendsborg og forbandt den sejlbare del af Ejderen med Kiel Fjord Herved blev det muligt for mindre skibe at undga den farlige sejlads omkring Skagen Kanalen var et for sin tid imponerende stykke vandbygningsarbejde Nord for byens gamle by befandt sig en af i alt seks kanalsluser som regulerede vandstanden mellem Ovre og Nedre Ejder slusen blev tilkastet i 1937 I Helstaten Rediger Indbyggertallet i Rendsborg var i 1769 3 586 2 i 1803 7 373 3 i 1835 9 947 3 i 1840 10 009 3 i 1845 10 338 4 5 i 1855 11 782 4 5 og i 1860 10 702 indbyggere 5 De hjemmehorende handelsskibes antal og laestedraegtighed fremgar af nedenstaende tabel 6 Ar Antal kmcl1832 92 960 1833 98 1 0711834 102 1 1101835 101 1 127 1836 110 1 2761837 112 1 3471838 105 1 280 1839 117 1 561 Rendsborg var i 1800 tallet det danske monarkis vigtigste faestning efter Kobenhavn og oproret i hertugdommerne i 1848 begyndte i Rendsborg med prinsen af Nors kup mod faestningen og garnisonens overgivelse den 24 marts 1848 Efter Trearskrigen nedlagdes de store faestningsanlaeg I 1895 blev Ejderkanalen aflost af Kielerkanalen Kanalen gar nu lige syd om det egentlige Rendsborg og har gjort byen til en vigtig havne og skibsvaerftsby I perioden 1911 til 1913 byggedes Rendsborg Hojbro Jernbanebroen er efterhanden blevet et af byens vartegn Infrastruktur Rediger nbsp Jernbanebroen over Kielerkanalen Overst til venstre ses ydermere en raekke traeer som viser hvor banen fortsaetter efter at have slaet et sving efter broen for at kunne komme tilstraekkeligt langt ned inden stationen i Rendsborg Med sin beliggenhed ved Haervejen og Eideren har byen altid vaeret et trafikalt knudepunkt Umiddelbart ost for byen lober motorvejen A 7 E45 hen over Kielerkanalen Motorvejen har via motorvejskryds Rendsborg forbindelse til forbundsvejen 210 som fungerer som en af indfaldsvejene til Rendsborg for trafikken til og fra syd og sydost Vest for byen forlober forbundsvejen 77 i en firesporet biltunnel under kanalen Biltunnelen blev indviet i 1961 Fire ar senere blev en cirka 130 meter lang fodgaengertunnel indviet Rulletrapperne ned til fodgaengertunnelen er over 55 meter lang Det tager cirka 3 minutter at komme ned i tunnelen Rendsborg er ogsa baneknudepunkt med direkte forbindelser til Flensborg Husum Kiel og Hamborg Sydfra kommende tog passerer kanalen over en op til 42 meter hoj jernbanebro For at fa togene op i tilstraekkelig hojde over kanalen byggedes i arene 1911 13 en cirka 7 5 kilometer lang eliptisk slojfe over den ostlige bydel Hojden er pakraevet for at de store skibe kan komme under Under broen haenger en svaevefaerge som transporterer personer og biler over kanalen Faergen der er gratis at benytte sejler fire gange i timen og tilbagelaegger 135 meter pa cirka halvandet minut Kultur og sevaerdigheder RedigerDe fleste af byens sevaerdigheder kan nas indenfor relativ kort til fods ved hjaelp af den bla rute eller den bla linje pa tysk Blaue Linje Linjen er en malet markering der passerer de mest interessante steder og bygninger i den indre by Den cirka 3 2 km lange rute starter ved torvet i midtbyen 7 Af byens sevaerdigheder kan blandt andet naevnes bymuseet og det jodiske museum i det sakaldte Dr Bamberghus i Prinsessegade Det jodiske museum omhandler jodernes historie i hertugdommerne samt jodisk kunst og kulturhistorie Museet er indrettet i byens tidligere synagoge Ikke langt fra synagogen ligger bymuseet som er indrettet i det tidligere danske arsenal i Nyvaerk De byhistoriske udstillinger er suppleret med et lille trykkerimuseum Af kirker kan isaer naevnes Vor Frue Kirke fra 1287 og Kristkirken fra 1700 Vor Frue Kirke Sankt Marienkirche er Rendsborgs centrale middelalderkirke Kirken blev omkring 1330 35 udvidet til en treskibet hallekirke med kor Tarnet blev opfort i 1454 Den korsformede Kristkirke blev opfort i arene 1695 1700 og var oprindeligt taenkt som garnisonskirke for officerer og soldater pa det danske arsenal Arkitekten var Domenico Pelli Kirkens indre er praeget af dens hojalter den barokke dobefont fra 1700 og ikke mindst af kirkens kongeloge med udskarne stole Logen var tiltaenkt Frederik 4 Kristkirken har plads til over 1000 mennesker Byens nuvaerende danske kirke er fra 1966 og ligger lidt nord for midtbyen Ud over en dansk kirke rader byen over en dansk skole Ejderskolen oprettet i 1952 to danske bornehaver samt et dansk forsamlingshus hvilket er indrettet i midtbyens gamle Amtmandsgard Venskabsbyer RedigerRendsborgs venskabsbyer er Lancaster England siden 1968 Vierzon Frankrig siden 1975 Aalborg Danmark siden 1976 Haapsalu Estland siden 1989 Rathenow Tyskland siden 1990 Kristianstad Sverige siden 1992 Skien Norge siden 1995 Raciborz Polen siden 1995Hvert fjerde ar far Rendsborg besog af unge fra storsteparten af venskabsbyerne til sportsbegivenheden Europaische Jugendspiele efter Aalborgs forbillede Ungdomslegene Den er pa omgang i Rendsborg Lancester Almere og Aalborg Galleri Rediger nbsp Rendsborgs gamle radhus nbsp Rendsborgs aeldste borgerhus Landsknaegt nbsp Pakhus ved Ejderkanalen nbsp Kristkirken nbsp Svaevefaerge under Kanalbroen nbsp Danske tropper bevogter jernbanebroen over Ejderen for udbruddet af krigen 1864Noter Rediger http www rendsburg de stadtportrait statistiken zahlenspiegel html Arkiveret 24 august 2014 hos Wayback Machine hjemmeside af Rendsburg kommune Trap 1860 s 52 a b c Bergsoe s 409 a b Statistischen Tabellenwerk s VIII og IX a b c Meddelelser 1861 s 182 Statistisk Tabelvaerk 4 haefte Kiobenhavn 1841 s 94 Rendsborg Kommune blue line Arkiveret fra originalen 30 oktober 2012 Hentet 14 juni 2011 Litteratur RedigerAdolph Frederik Bergsoe Den danske Stats Statistik Forste Bind Kjobenhavn 1844 Fr Thaarup Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825 Kjobenhavn 1825 J P Trap Statistisk topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark Almindelig Deel Kjobenhavn 1860 Statistischen Tabellenwerk Neue Reihenfolge Zwolfter Band Kopenhagen 1857 Meddelelser fra Det statistiske Bureau Sjette Samling Folketaellingen i Kongeriget Danmark Hertugdommet Slesvig og Hertugdommet Holsten og Hertugdommet Lauenborg den 1ste Februar 1860 Kjobenhavn 1861Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rendsborg Rendsborg Kommune Region Rendsborg pa tysk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rendsborg amp oldid 11465021