Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København. Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning. Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang. I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen. Historie og bygningHøjesteret blev oprettet af Frederik 3. i 1661. Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen. DommereHøjesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som førstvoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2. Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Jens Peter Christensen). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere. Pr. 22. februar 2023 er der 17 højesteretsdommere. Udover de 17 er højesteretsdommer Lars Bay Larsen på orlov som den danske dommer ved EU-Domstolen. De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten. Liste over nuværende højesteretsdommereHøjesteretsdommere pr. februar 2023:
PræsidenterI perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident. Øverste tilforordnede
Justitiarii (indtil 1919)
Præsidenter (siden 1919)
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Koordinater: 55°40′35.05″N 12°34′43.09″Ø / 55.6764028°N 12.5786361°Ø |
Højesteret
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Hojesteret flertydig Se ogsa artikler som begynder med Hojesteret DanmarkDenne artikel er en del af Politik og regering iDanmarkForfatningGrundloven Grundlaeggende love TronfolgelovenTronenRegent Dronning Margrethe IITronfolger Kronprins Frederik Kongefamilien Statsradet Statsradsraekkefolge Kongelig HofleverandorerRigeKongeriget Danmark Rigsfaellesskabet Danmark Faeroerne GronlandUdovendeRegering Mette Frederiksen II siden 15 december 2022Statsminister liste Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Faeroerne GronlandLovgivendeFolketing parlament Formand Soren GadeMedlemmerDommendeHojesteret Danmarks domstole Retten pa Faeroerne Retten i GronlandValgPolitiske partier Seneste valg Folketingsvalg 202220192015 EU Parlamentsvalg 201920142009 Kommunalvalg 202120172013 FolkeafstemningerAdministrativ geografiDanmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Faeroerne Underopdeling af Faeroerne Lokalregeringen pa Faeroerne Gronland Underopdeling af Gronland Lokalregeringen i GronlandUdenrigspolitikUdenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Rad Nordisk Rad Den Europaeiske Union Danmarks EU medlemskabRelaterede emnerArktisk Kommando Vaernsfaelles Forsvarskommando Politik pa Faeroerne Politik i GronlandAndre lande PolitikvisdiskussionredigerAppelmuligheder ved de danske domstole Hojesteret er Kongeriget Danmarks hojeste domstol og sidste appelinstans Den er beliggende pa Christiansborg i Kobenhavn Eftersom retten er en appelinstans behandler den normalt kun domme og kendelser som er afsagt af en landsret eller So og Handelsretten Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfolgende appelleret og afgjort i en landsret kraever appel til Hojesteret en sakaldt tredjeinstansbevilling Er en forening imidlertid blevet tvangsoplost garanterer Grundloven at sagen kan proves ved Hojesteret Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Hojesteret selv men af Procesbevillingsnaevnet ud fra en vurdering af sagens principielle betydning Fra den 1 januar 2010 kan Gronlands Landsrets afgorelser med Procesbevillingsnaevnets tilladelse ligeledes appelleres til Hojesteret hvor de for kunne ankes til Ostre Landsret Retten pa Faeroernes domme i naevningesager ankes til Hojesteret Afgorelser fra Faeroernes Overlandvaesenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Hojesteret i et vist omfang 1 I lighed med de ovrige almindelige domstole horer Hojesteret bade civile og straffesager I straffesager kan Hojesteret dog ikke tage stilling til bedommelsen af beviserne i sagen men kan alene tage stilling til sagsbehandling formalitetsfejl strafudmalingen og anvendelsen af lovgivningen Indholdsfortegnelse 1 Historie og bygning 2 Dommere 2 1 Liste over nuvaerende hojesteretsdommere 3 Praesidenter 3 1 Overste tilforordnede 3 2 Justitiarii indtil 1919 3 3 Praesidenter siden 1919 4 Referencer 5 Litteratur 6 Eksterne henvisninger Historie og bygning Rediger Hovedingangen til Hojesteret i Prins Jorgens Gard pa Slotsholmen i Kobenhavn Hojesteret blev oprettet af Frederik 3 i 1661 2 Den har fra siden sin oprettelse vaeret beliggende pa de forskellige slotte der har ligget pa Slotsholmen i Kobenhavn Kobenhavns Slot samt det forste andet og tredje Christiansborg Slot Dens nuvaerende lokaliteter er opfort af Thorvald Jorgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg Hojesteret har sin hovedindgang i Prins Jorgens Gard og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten pa det tidligere slot som dog nu er blevet loftet op til en placering for enden af indgangstrappen Dommere Rediger Hojesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnaevnelsesradet efter indstilling fra Hojesteret For at blive udnaevnt skal man have en juridisk kandidateksamen og besta en prove hvor man deltager i voteringen som forstvoterende i fire sager i Hojesteret Dommere pensioneres ved udgangen af den maned hvor de fylder 70 ar jf tjenestemandsloven 34 stk 2 Ifolge retsplejeloven 2 bestar Hojesteret af 16 dommere hvoraf en besidder posten som praesident for Hojesteret i ojeblikket Jens Peter Christensen Imidlertid er der i medfor af tekstanmaerkninger pa finansloven udpeget yderligere dommere 3 Pr 22 februar 2023 er der 17 hojesteretsdommere Udover de 17 er hojesteretsdommer Lars Bay Larsen pa orlov som den danske dommer ved EU Domstolen 4 De 15 laengstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten Liste over nuvaerende hojesteretsdommere Rediger Christian 5 praesiderer over Hojesteret pa Kobenhavns Slot i 1697 Hojesteretsdommere pr februar 2023 4 Navn Fodt Tiltradt Fratraedersenest Bemaerkninger1 Jens Peter Christensen 1 november 1956 2006 Hojesteretspraesident2 Poul Dahl Jensen 21 juni 1956 20043 Vibeke Steen Ronne 7 marts 1953 20054 Michael Rekling 18 februar 1958 20075 Hanne Schmidt 9 marts 1960 20096 Lars Hjortnaes 16 september 1960 20107 Oliver Talevski 28 marts 1964 20118 Jan Schans Christensen 15 august 1957 20129 Kurt Rasmussen 07 juli 1958 201310 Jens Kruse Mikkelsen 23 juli 1965 201311 Lars Apostoli 16 februar 1961 201412 Anne Louise Bormann 25 august 1967 201613 Kristian Korfits Nielsen 4 april 1968 201714 Jorgen Steen Sorensen 21 april 1965 201915 Ole Hasselgaard 3 april 1967 202116 Rikke Foersom 13 november 1974 202117 Soren Hojgaard Morup 8 april 1973 202218 Lars Bay Larsen 2003 Orlov siden 2006 dommer ved Den Europaeiske Unions Domstol siden den 11 januar 2006 Praesidenter Rediger I perioden 1674 1758 fandtes der bade en overste tilforordnede og en justitiarius for Hojesteret Rigskansleren i Danske Kancelli var fodt overste tilforordnede indtil 1730 hvorefter kanslerembedet stod ubesat Embedet som justitiarius blev indfort 1674 og i 1919 blev titlen aendret til praesident Overste tilforordnede Rediger 1661 1674 Peder Reedtz 1674 1676 Peder Schumacher Griffenfeld 1676 1686 Frederik Ahlefeldt 1686 1690 Michael Vibe 1690 1708 Conrad Reventlow 1708 1719 Caspar Scholler 1720 1721 Frederik Rostgaard 1721 1730 Ulrik Adolf Holstein 1730 1740 Iver Rosenkrantz 1740 1748 Johan Ludvig Holstein 1748 1758 Claus Reventlow Justitiarii indtil 1919 Rediger 1674 1676 Otto Pogwisch 1676 1679 Ove Juul 1679 1683 Holger Vind 1683 1690 Michael Vibe 1690 1704 Willum Worm 1705 1719 Caspar Scholler 1720 1721 Frederik Rostgaard 1721 1726 Christian Scavenius 1726 1736 Christian Braem 1736 1737 Thomas Bartholin den yngste 1737 1743 Didrik Seckman 1743 1758 Oluf Borch de Schouboe 1758 1763 Hans Frederik von Levetzau 1763 1765 Caspar Christopher Bartholin konstitueret 1765 1769 Mogens Rosenkrantz 1769 1769 Villum Berregaard 1769 1776 Jens Krag Juel Vind 1776 1780 Henrik Hielmstierne 1780 1782 Peder Rosenorn 1782 1788 Adolph Sigfried von der Osten 1788 1789 Jorgen Erik Skeel 1790 1794 Christian Urne 1794 1799 Stephan Hofgaard Cordsen forste borgerlige justitiarius 1799 1802 Jacob Edvard Colbiornsen 1802 1804 Frederik Julius Kaas 1804 1814 Christian Colbiornsen 1815 1822 Peter Feddersen 1822 1843 Anker Vilhelm Frederik Bornemann 1843 1856 Frederik von Lowzow 1856 1856 Johannes Ephraim Larsen 1856 1861 Peter Georg Bang 1861 1861 Anton Wilhelm Scheel konstitueret 1861 1871 Christian Michael Rottboll 1871 1880 Charles Ferdinand Leonard Mourier 1880 1897 P C N Buch 1897 1907 Peter Frederik Koch 1907 1909 C C V Nyholm 1909 1915 Niels Lassen 1915 1918 Edvard Hvidt 1918 1919 Richard Severin Gram oprindelig titel var justitiarius men blev aendret til praesident i 1919 Praesidenter siden 1919 Rediger 1919 1928 Richard Severin Gram oprindelig titel var justitiarius men blev aendret til praesident i 1919 1928 1936 Cosmus Meyer 1936 1944 Troels G Jorgensen 1944 1953 Thomas Frolund 1953 1958 Asbjorn Drachmann Bentzon 1958 1964 Otto Irminger Kaarsberg 1964 1971 Aage Lorenzen 1971 1975 Jorgen Trolle 1975 1981 Mogens Hvidt 1981 1990 Peter Christensen 1990 2001 Niels Pontoppidan 2001 2004 Jacques Hermann 2004 2010 Torben Melchior 2010 2014 Borge Dahl 2014 2017 Poul Sogaard 2017 2022 Thomas Rordam Fra 2022 Jens Peter Christensen 5 Referencer Rediger 11 i Lov nr 84 af 31 marts 1926 for Faeroerne om Landvaesenskommissioner samt 57 i Lov for Faeroerne om Udskiftning Forordning om dend Hoyste Rettis administration i Danmarck pa Wikisource Se senest tekstanmaerkning Nr 101 ad 11 41 02 stk 3 og Nr 103 ad 11 41 02 i finansloven for 2016 a b Hojesterets dommere Hojesteret hentet 22 februar 2023 Landets overste domstol far ny chef Berlingske Ritzau 3 juni 2022 hentet 22 februar 2023 Litteratur Rediger Sophus Vedel Den dansk norske Hojesterets Historie under Enevaelden fra 1661 1790 1888 Hojesteretspraesident Troels G Jorgensen Traek af Hojesterets Udvikling og Liv i Svensk Juristtidning argang 1941 s 17ff Povl Bagge Jep Lauesen Frost og Bernt Hjejle red Hojesteret 1661 1961 Udgivet pa Hojesterets foranstaltning i trehundredaret for udstedelsen af Forordning om dend Hoyeste Rettis administration i Danmarck den 14 februar 1661 3 bind Kobenhavn 1961 Per Magid Torben Melchior Jon Stokholm amp Ditlev Tamm red Hojesteret 350 ar Kobenhavn Gyldendal 2011 ISBN 978 87 02 08135 0 Borge Dahl og Jens Peter Christensen Danmarks Hojesteret siden 1814 Kontinuitet og forandring Webside ikke laengere tilgaengelig i Lov sannhet rett Norges Hoyesteretts 200 ars jubilaeumsskrift 2015Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til HojesteretHojesterets hjemmeside Hojesterets afgorelsesdatabase Indscannede voteringsprotokoller pa Digitalarkivet Arkiveret 16 september 2015 hos Wayback Machine Hojesteretstidende indscannetKoordinater 55 40 35 05 N 12 34 43 09 O 55 6764028 N 12 5786361 O 55 6764028 12 5786361 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Hojesteret amp oldid 11462058