www.wikidata.da-dk.nina.az

Den danske tronfølge er rækkefølgen af de personer der berettigede til at arve positionen som Danmarks monark Den danske

Den danske tronfølge

Den danske tronfølge er rækkefølgen af de personer, der berettigede til at arve positionen som Danmarks monark.

Den danske tronstol

Bestemmelserne for den danske tronfølge er fastsat i Tronfølgeloven af 1953 med ændringer fra 2009. Ifølge disse arves tronen ved fuld kognatisk primogenitur blandt de af kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterkommere, der er født i godkendte ægteskaber.

Tre af Christian 10.s børnebørn (med efterkommere) mistede arvretten, da de giftede sig. Tre af Christian 10.s oldebørn (med efterkommere) har mistet arveretten, fordi de ikke har gået i skole i Danmark.

Da der ikke er tradition for abdikation i Danmark, må det formodes, at dronning Margrethe 2. bliver siddende til sin død.

Nuværende arvefølge

For tiden ser arvefølgen til den danske trone således ud:

  1. Kronprins Frederik
  2. Prins Christian
  3. Prinsesse Isabella
  4. Prins Vincent
  5. Prinsesse Josephine
  6. Prins Joachim
  7. Nikolai, greve af Monpezat
  8. Felix, greve af Monpezat
  9. Henrik, greve af Monpezat
  10. Athena, komtesse af Monpezat
  11. Prinsesse Benedikte (dronning Margrethes søster)

Andre medlemmer af Christian 10.s efterslægt

Medlemmer af Christian 10.s efterslægt, som ikke er arvinger til tronen, er:

Ændring af arvefølgen

Uddybende artikel: Folkeafstemningen om tronfølgeloven

For at en ændring af tronfølgeloven kan træde i kraft er det nødvendigt at ændre grundloven som i sin § 2 har: "Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler."

Imidlertid var det i 2006 regeringens opfattelse, at tronfølgeloven kan ændres uden at ændre grundloven, når blot ændringen af tronfølgeloven sker efter samme procedure, som den der er nødvendig ved grundlovsændring.

Lovforslaget om ændring af tronfølgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen den 4. oktober 2005 og vedtoges 2. juni 2006 med 128 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod (Simon Emil Ammitzbøll, dengang Radikale Venstre).

Efter Folketingsvalget 2007 fremsattes lovforslaget anden gang den 7. oktober 2008 og blev vedtaget 24. februar 2009 med 107 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod (Enhedslisten).

Folkeafstemningen blev afholdt samtidig med Europa-Parlamentsvalget søndag 7. juni 2009 og resulterede i en vedtagelse .

Tronfølgen under Kongeloven

Om kvindelig arvefølge under Kongeloven, og om følgerne af misforståelse af denne, se Arveprinsesse Caroline.

Regler for tronfølgere før 1660

Før 1660 var Danmark et valgrige, hvor man blev konge ved at blive valgt snarere end ved at nedstamme fra den tidligere konge. Nogle konger forsøgte alligevel at udpege deres efterfølger. Dette kunne ske ved at få valgt en medkonge eller ved at få en søn udpeget som udvalgt prins. Traditionelt er disse medkonger og udvalgte prinser først kommet med i kongerækken, hvis og når de er blevet enekonger.

Regler for tronfølgere efter 1660

Siden Danmark blev et arvekongerige i 1660, er der blevet fastsat arveregler fire gange:

Der har været tradition for at personer i tronfølgen mistede deres plads hvis de giftede sig ikke-fyrsteligt. Dette var især almindelig praksis under regenterne Christian X og Frederik IX. For eksempel udtrådte Christian af Rosenborg, søn af Arveprins Knud, af tronfølgen i 1971 da han giftede sig med Anne Dorte Maltoft-Nielsen. Ved en sådan udtræden mistede også deres børn deres plads i tronfølgen. Dette har kun været en tradition, og har ikke været nedskrevet i nogen lov; monarken har sammen med regeringen kunnet beslutte hvem som var i tronfølgen. Denne praksis har ændret sig efter tronskiftet i 1972, hvor man har set, at såvel Prins Joakim som Kronprins Frederik har giftet sig ikke-fyrsteligt, uden at der var på tale, at de skulle miste deres plads i arvefølgen.

Tronfølgerne siden 1660

Siden 1660 nedstammer alle tronfølgere fra Frederik 3. Han forudsættes her som "første generation" i forhold til nedenstående oversigt over tronfølgere (eller førstearvinger til tronen, som det også kan kaldes), hans søn (den senere Christian 5.) kaldes derfor anden generation og så fremdeles (navne angivet med fed skrift angiver de tronfølgere, der rent faktisk blev monarker over Danmark).

Oldenborgerne

Glücksborgerne

Kilder

Se også

Noter

  1. Tronfølgeloven af 1953 på retsinformation.dk
  2. Lov om ændring af tronfølgeloven af 2009 på retsinformation.dk
  3. DR's valgside 11. juni 2009 hos Wayback Machine, hentet 9. juni 2009
  4. "Efter prinsesse Elisabeths død er den danske tronfølge på 11 personer". TV2. fra originalen 19. september 2019. Hentet 19. januar 2020.
Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den danske tronfolge er raekkefolgen af de personer der berettigede til at arve positionen som Danmarks monark Den danske tronstolBestemmelserne for den danske tronfolge er fastsat i Tronfolgeloven af 1953 med aendringer fra 2009 1 2 Ifolge disse arves tronen ved fuld kognatisk primogenitur blandt de af kong Christian 10 og dronning Alexandrines efterkommere der er fodt i godkendte aegteskaber Tre af Christian 10 s borneborn med efterkommere mistede arvretten da de giftede sig Tre af Christian 10 s oldeborn med efterkommere har mistet arveretten fordi de ikke har gaet i skole i Danmark Da der ikke er tradition for abdikation i Danmark ma det formodes at dronning Margrethe 2 bliver siddende til sin dod Indholdsfortegnelse 1 Nuvaerende arvefolge 2 Andre medlemmer af Christian 10 s efterslaegt 3 AEndring af arvefolgen 4 Tronfolgen under Kongeloven 5 Regler for tronfolgere for 1660 6 Regler for tronfolgere efter 1660 7 Tronfolgerne siden 1660 8 Kilder 9 Se ogsa 10 NoterNuvaerende arvefolge RedigerDen danske tronfolgeArvefolgen efter Margrethe 2 Kronprins Frederik Prins Christian Prinsesse Isabella Prins Vincent Prinsesse Josephine Prins Joachim Grev Nikolai Grev Felix Grev Henrik Komtesse Athena Prinsesse BenedikteSe ogsa TronfolgelovenFor tiden ser arvefolgen til den danske trone saledes ud Kronprins Frederik Prins Christian Prinsesse Isabella Prins Vincent Prinsesse Josephine Prins Joachim Nikolai greve af Monpezat Felix greve af Monpezat Henrik greve af Monpezat Athena komtesse af Monpezat Prinsesse Benedikte dronning Margrethes soster Andre medlemmer af Christian 10 s efterslaegt RedigerMedlemmer af Christian 10 s efterslaegt som ikke er arvinger til tronen er Ingolf greve af Rosenborg fodt 1940 son af arveprins Knud giftede sig i 1968 med Inge Terney og udtradte dermed af tronfolgen Christian greve af Rosenborg 1942 2013 son af arveprins Knud giftede sig i 1971 med Anne Dorte Maltoft Nielsen og udtradte dermed af tronfolgen Grev Christians og grevinde Anne Dorthes tre dotre og disses arvinger indgar ikke i tronfolgen Dronning Anne Marie af Graekenland dronning Margrethes soster udtradte af tronfolgen ved aegteskabet med kong Konstantin II af Graekenland Kong Konstantins og dronning Anne Maries born og disses arvinger indgar ikke i tronfolgen Anne Marie indgik i tronfolgen fra 1953 til 1964 Prinsesse Benediktes born Prins Gustav af Berleburg Prinsesse Alexandra af Berleburg og Prinsesse Nathalie af Berleburg er udtradt af tronfolgen eftersom de ikke tog permanent ophold i Danmark i forbindelse med undervisningspligten Prinsesse Benediktes borneborn og disses arvinger har aldrig vaeret i tronfolgen AEndring af arvefolgen Rediger Uddybende artikel Folkeafstemningen om tronfolgeloven For at en aendring af tronfolgeloven kan traede i kraft er det nodvendigt at aendre grundloven som i sin 2 har Kongemagten nedarves til maend og kvinder efter de i tronfolgeloven af 27 marts 1953 fastsatte regler Imidlertid var det i 2006 regeringens opfattelse at tronfolgeloven kan aendres uden at aendre grundloven nar blot aendringen af tronfolgeloven sker efter samme procedure som den der er nodvendig ved grundlovsaendring Lovforslaget om aendring af tronfolgeloven fremsattes af statsminister Anders Fogh Rasmussen den 4 oktober 2005 og vedtoges 2 juni 2006 med 128 stemmer for ingen imod og 1 hverken for eller imod Simon Emil Ammitzboll dengang Radikale Venstre Efter Folketingsvalget 2007 fremsattes lovforslaget anden gang den 7 oktober 2008 og blev vedtaget 24 februar 2009 med 107 stemmer for ingen imod og 2 hverken for eller imod Enhedslisten Folkeafstemningen blev afholdt samtidig med Europa Parlamentsvalget sondag 7 juni 2009 og resulterede i en vedtagelse 3 Tronfolgen under Kongeloven RedigerOm kvindelig arvefolge under Kongeloven og om folgerne af misforstaelse af denne se Arveprinsesse Caroline Regler for tronfolgere for 1660 RedigerFor 1660 var Danmark et valgrige hvor man blev konge ved at blive valgt snarere end ved at nedstamme fra den tidligere konge Nogle konger forsogte alligevel at udpege deres efterfolger Dette kunne ske ved at fa valgt en medkonge eller ved at fa en son udpeget som udvalgt prins Traditionelt er disse medkonger og udvalgte prinser forst kommet med i kongeraekken hvis og nar de er blevet enekonger Regler for tronfolgere efter 1660 RedigerSiden Danmark blev et arvekongerige i 1660 er der blevet fastsat arveregler fire gange Kongeloven af 1665 kan ses pa Wikisource Tronfolgeloven af 1853 kan ses pa Wikisource Tronfolgeloven af 1953 kan ses pa Wikisource Tronfolgeloven af 1953 med aendringer 2009 pga Lov om aendring af tronfolgeloven Arkiveret 19 februar 2012 hos Wayback Machine Se ogsa Folkeafstemningen om tronfolgeloven Der har vaeret tradition for at personer i tronfolgen mistede deres plads hvis de giftede sig ikke fyrsteligt Dette var isaer almindelig praksis under regenterne Christian X og Frederik IX For eksempel udtradte Christian af Rosenborg son af Arveprins Knud af tronfolgen i 1971 da han giftede sig med Anne Dorte Maltoft Nielsen Ved en sadan udtraeden mistede ogsa deres born deres plads i tronfolgen Dette har kun vaeret en tradition og har ikke vaeret nedskrevet i nogen lov monarken har sammen med regeringen kunnet beslutte hvem som var i tronfolgen Denne praksis har aendret sig efter tronskiftet i 1972 hvor man har set at savel Prins Joakim som Kronprins Frederik har giftet sig ikke fyrsteligt uden at der var pa tale at de skulle miste deres plads i arvefolgen 4 Tronfolgerne siden 1660 RedigerSiden 1660 nedstammer alle tronfolgere fra Frederik 3 Han forudsaettes her som forste generation i forhold til nedenstaende oversigt over tronfolgere eller forstearvinger til tronen som det ogsa kan kaldes hans son den senere Christian 5 kaldes derfor anden generation og sa fremdeles navne angivet med fed skrift angiver de tronfolgere der rent faktisk blev monarker over Danmark Oldenborgerne 1660 1670 Kronprins Christian 5 2 generation 1670 1671 Prins Jorgen senere engelsk prinsgemal 2 generation 1671 1699 Kronprins Frederik 4 3 generation 1699 1730 Kronprins Christian 6 4 generation 1730 1746 Kronprins Frederik 5 5 generation 1746 1747 Kronprins Christian 6 generation 1747 1749 Prinsesse Sophie Magdalene 1771 1792 Dronning af Sverige 6 generation 1749 1766 Kronprins Christian 7 6 generation 1766 1768 Arveprins Frederik 6 generation 1768 1808 Kronprins Frederik 6 7 generation 1808 1839 Prins Christian Frederik 7 generation 1839 1848 Kronprins Frederik 7 8 generation 1848 1863 Arveprins Ferdinand 7 generation Glucksborgerne 1863 1863 Prins Christian 9 af Lyksborg 8 generation 1863 1906 Kronprins Frederik 8 9 generation 1906 1912 Kronprins Christian 10 10 generation 1912 1947 Kronprins Frederik 9 11 generation 1947 1953 Prins Knud 11 generation 1953 1972 Prinsesse Margrethe 2 12 generation 1972 Kronprins Frederik 13 generation Kilder RedigerTronfolgeloven Conditional Consent Dynastic Rights and the Danish Law of Succession af Peter Kurrild KlitgaardSe ogsa RedigerDet danske kongehus Kongeraekken Liste des heritiers du trone de DanemarkNoter Rediger Tronfolgeloven af 1953 pa retsinformation dk Lov om aendring af tronfolgeloven af 2009 pa retsinformation dk DR s valgside Arkiveret 11 juni 2009 hos Wayback Machine hentet 9 juni 2009 Efter prinsesse Elisabeths dod er den danske tronfolge pa 11 personer TV2 Arkiveret fra originalen 19 september 2019 Hentet 19 januar 2020 Der mangler kildehenvisninger i tekstenDenne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den danske tronfolge amp oldid 11533741