www.wikidata.da-dk.nina.az

Jellingstenene Jellingestenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900 tallet der er rejst og befinder sig i by

Jellingstenene

Jellingestenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark. Den ældre af de to jellingesten blev rejst af Kong Gorm den Gamle til minde om hans kone Thyra. Den større af de to sten blev rejst af Kong Gorms søn, Harald Blåtand til minde om hans forældre, til fejring af hans erobring af Danmark og Norge, og hans kristning af danerne. Runeinskriptionerne på disse sten betragtes som de mest kendte i Danmark. I 1993 blev stenene, i tillæg med to kæmpegravhøje og Jelling Kirke, optaget på UNESCO's Verdensarvsliste som et enestående eksempel på både hedensk og kristennordisk kultur. Fund i 1964 og skriftlige referencer viser dog, at der har været mere end to runesten i Jelling i tidligere tider.

UNESCO Verdensarvsområde
Jelling Højene, Runestene og Kirke
Jellingstenene bag glasbeskyttelse i 2012
Land  Danmark
Type Kultur
Kriterium iii
Reference 697
Region UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet 1994 (18. session)

Den Store Jellingsten Rediger

Kristus-siden på den store Jellingsten.
Indlæst tolkning af den Store Jellingstens tekst på olddansk.
Indlæst tolkning af den Store Jellingstens tekst på nydansk.

Det er svært at tidsfastsætte rejsningen af Den Store Jellingsten, men den er formentlig blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras søn Harald Blåtand i Jelling til minde om hans forældre. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Stenen består af tre forskellige sider. Den ene side er indgraveret med runer, den anden side består af et fabeldyr, og på den tredje side af stenen er et korsfæstelsesbillede af Kristus.

Stenen er udført i Mammenstil, en af den sene vikingetids stilperioder. I selve tilhugningen bærer stenen præg af vesteuropæisk indflydelse. I modsætning til den traditionelle nordiske med dybe indhug i hårde granit, er denne sten blevet frithugget, så drageslynget og den øvrige udsmykning danner et plant relief. Det er en teknik, man brugte til blødere sandsten i bl.a. Tyskland og England. De eneste relieffer i nordisk stil er udført i kalksten eller sandsten. Den eneste direkte europæiske parallel er irske granitkors. Selve runeindskriften er også udført efter vesteuropæisk tradition, i stedet for den traditionelle lodrette eller båndformede tekst har denne sten tekst i vandrette linjer. Dette følger den latinske form og efterligner derved et dokument nedskrevet på pergament. Preben Meulengracht Sørensen har påpeget, at dette markerer et skift i den måde, runestenen blev brugt på. Traditionelt havde indskriftens formål været at beskrive og fastholde, mens denne sten havde et kommunikerende formål; den skulle fortælle kongens budskab. Meulegracht-Sørensen har på den baggrund betegnet denne sten som et af de ældste levn til den begyndende latinske skriftkultur i Norden.

Stenen bliver ofte betegnet som "Danmarks dåbsattest," og den er også rejst med det formål at proklamere kristendommen som landets statsreligion. Stenen markerer en af de vigtige faser i den langvarige proces, der førte til religionsskiftet i Norden. Den Kristus, der er afbildet på stenen, ligner ikke den lidende figur, man kendte nogle hundrede år senere. Her er han fremstillet som en triumferende konge, der bestiger Livets træ, dvs. korset. Det er således til stede, selvom det ikke er afbildet direkte. Kristus på Jellingstenen er en Skt. Hjælper-skikkelse, dvs en påklædt Kristus med sko og handsker på. I Danmark findes der ellers kun en Skt. Hjælper afbildet på kirkeklokken i Kværs fra 1422, der er kommet fra Kliplev.

Stenens indskrift lyder:

Translitteration Side A:
haraltr : kunukʀ : baþ : kaurua
kubl : þausi : aft : kurm faþur sin
auk aft : þąurui : muþur : sina : sa
haraltr (:) ias : s[ą]ʀ : uan : tanmaurk
Side B:
ala : auk : nuruiak
Side C:
: auk : t[a]ni [karþi :] kristną
Transskription Haraldr kunungR bað gørva kumbl þǿsi æft Gōrm, faður sinn, ok æft Þōrvē, mōður sīna, sā Haraldr es sēR vann Danmǫrk alla ok Norveg ok dani gærði krīstna.
Oversættelse Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Stenen står omtrent på sin oprindelige plads: midt mellem de to høje i Jelling. Der er dog ikke tvivl om, at stenene har været flyttet, idet det ved udgravningerne i 1940'erne blev påvist, at en af gravene på kirkegården lå delvist under stenen. Stenen er også blevet rejst, efter at den var væltet.

En kopi af stenen står på Domplein i Utrecht (Nederlandene) som en gave fra Danmark i forbindelse med Utrecht Universitets 300-årige jubilæum. Siden 1997 har Kristusfiguren fra den store Jellingsten været afbildet i det danske pas.

Den Lille Jellingsten Rediger

Indlæst tolkning af den Lille Jellingstens tekst på olddansk.
Indlæst tolkning af den Lille Jellingstens tekst på nydansk.

Ved siden af den store Jellingsten findes Den Lille Jellingsten, rejst af Gorm den Gamle formentlig mellem 950 og 960.

Stenens indskrift lyder:

Side A
:  :  :
:  :  :  :
:  :  :

Side B
:  :  : :

Translitteration Side A:
: kurmʀ : kunukʀ :
: k[ar]þi : kubl : þusi :
: a[ft] : þurui : kunu
Side B:
: sina : tanmarkaʀ : but :
Transskription Gōrmʀ kunungʀ gærði kumbl þǿsi æft Þōrvē, kunu sīna, Danmarkaʀ bōt.
Oversættelse Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod.

Det er første gang navnet Danmark findes indenfor landets grænser. Navnet kendes fra udenlandske kilder, der er mindst 75 år tidligere. De sidste to ord, "Danmarks bod", kan også oversættes med ordet "pryd", men det er mere usikkert. Det vides ikke, om de henviser til Gorm eller – mere sandsynligt – til Thyra.

Stenen er nu placeret mellem de to høje nær Den store Jellingsten. Dens oprindelige plads kendes ikke. I 1600-tallet lå den ved kirkens dør.

Gorm døde engang i tidsrummet 958-964, mens Thyra døde i eller før 958. Dette giver altså en idé om og ramme for, hvornår stenen kan være rejst.

Stenens ægthed Rediger

Nogle moderne historikere har sat spørgsmålstegn ved, om stenen overhovedet er rejst af Gorm den Gamle. De mener, at Harald fik erobret den del af Danmark, som Hardeknud ikke havde erobret, og derefter rejste Den Lille Jellingsten med teksten "Gorm konge" blot for at understrege sin ret til den danske trone. Hvis Gorms far Hardeknud kun erobrede enkelte dele af Jylland, mens Harald erobrede resten af Danmark, har hverken Hardeknud eller Gorm været "konger" i vor betydning af ordet. De var i så fald betydningsfulde stormænd, som besad en del af Danmark, men kan have været vasaller under andre konger, hvis navn ikke kendes.

En støtte for teorien kan være at Gorm – i mundtlig overlevering – døde før Thyra, og at Gorm derfor ikke kan have rejst den for hende. En anden støtte kan være, at Harald flyttede sit sæde fra Jelling til Roskilde, og det kan muligvis være fordi, han har vundet over en konge, der havde sin hovedstad dér, og ville understrege, at han var den nye herre. Omtalen af Thyra på stenen som "Danmarks pryd", skulle forstås sådan, at hun var en meget fornem (måske kongelig) kvinde i Danmark, og at Harald – med denne indskrift – kunne gøre yderligere krav på magten.

De fleste historikere mener dog stadig, at Gorm den Gamle og Hardeknud faktisk var konger, og at stenen er rejst af Gorm den Gamle. I Adam af Bremens krønike optræder begge personer nemlig som konger.

Hærværk og forurening Rediger

Stenene er nu beskyttet med glas.
Stenene set fra en anden vinkel, 2012.

Den Lille Jellingsten blev udsat for hærværk i 1916, hvor en studerende på seminariet huggede to bogstaver ca. 3 cm lange og omgivet af en rektangulær ramme, ca. 5×8 cm, på toppen af stenen. Den daværende opsynsmand sendte et brev til Nationalmuseet om episoden: "Heldigvis var det paa et Sted, hvor der sad en tyk Kage gammelt Lav; men selv efter at denne var fjærnet, saas Mærker baade efter Bogstaver og Ramme endnu."

I februar 2011 blev Den Store Jellingsten udsat for hærværk igen. Stenen havde fået påmalet et ord med grøn spraydåsemaling på flere af siderne, ligesom en nærliggende kirkedør og gravsten, samt den hvide kasse, stenen er overdækket af om vinteren.

Konservator Susanne Trudsø fra Nationalmuseet fik til opgave at forsøge at fjerne den grønne maling, der er sprøjtet ud over stenen. Susanne Trudsø: "Det, vi skal bestræbe os på, er at få malingen – og kun malingen – af, så vi bevarer det patinalag, som stenen naturligt har". Sammen med andre eksperter var hun i stand til at rense stenen.

Efter at man begyndte at bruge fossile brændstoffer, har de gamle runesten været udsat for syreregn og dermed en langsom nedbrydning. Den tæring, der har været på stenene de sidste 100 år, er måske halvdelen af, hvad det har været sammenlagt de sidste 1.000 år. Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet har derfor i 2011 bygget glashuse over stenene med styring af temperatur og luftfugtighed inde i huset.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. World Heritage (UNESCO)
  2. Rasmus Mortensen - Vejle Amts Folkeblad, 12. april 1952: "En tredje Jelling-Runesten?" (s. 4)
  3. Olaf Aastrup - Vejle Amts Folkeblad, 31. august 1964: "KUBL" (ss. 6-7)
  4. Skalk, nr. 2, 1965: "Den tredje Jelling-sten" (s.15)
  5. Gjedssø Bertelsen (2002) s. 19-20
  6. Meulengracht-Sørensen (2006) s. 46-47
  7. Meulengracht-Sørensen (2006) s. 17
  8. Lokal historie fra Sydøstjylland 2010 5. september 2021 hos Wayback Machine s. 78.
  9. Gjedssø Bertelsen (2002) s. 20-21
  10. . Arkiveret fra originalen 29. september 2015. Hentet 28. september 2015.
  11. Nationalmuseet. "Gorms den Gamles runesten". Hentet 2011-06-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ^ Det nye dynasti | Gyldendal – Den Store Danske
  13. Lisbeth Imer, museumsinspektør med speciale i runologi: http://runer-moenter.natmus.dk/hvad-er-graffiti/ 4. januar 2012 hos Wayback Machine
  14. Politiken.dk: Jellingstenene hærget af graffiti
  15. Skarum, S. (7 marts 2011). Jellingstenen er reddet - næsten. Berlinske.

Litteratur Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°45′23.64″N 9°25′10.46″Ø / 55.7565667°N 9.4195722°Ø / 55.7565667; 9.4195722

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Jellingestenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900 tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling Danmark Den aeldre af de to jellingesten blev rejst af Kong Gorm den Gamle til minde om hans kone Thyra Den storre af de to sten blev rejst af Kong Gorms son Harald Blatand til minde om hans foraeldre til fejring af hans erobring af Danmark og Norge og hans kristning af danerne Runeinskriptionerne pa disse sten betragtes som de mest kendte i Danmark I 1993 blev stenene i tillaeg med to kaempegravhoje og Jelling Kirke optaget pa UNESCO s Verdensarvsliste som et enestaende eksempel pa bade hedensk og kristennordisk kultur 1 Fund i 1964 og skriftlige referencer viser dog at der har vaeret mere end to runesten i Jelling i tidligere tider 2 3 4 Tekstside pa Den Store Jellingsten Billedsiden pa Den Store Jellingsten Bagsiden af Den Lille Jellingsten Forsiden af Den Lille Jellingsten Den Store Jellingsten pa sin plads Den Lille Jellingsten pa sin plads UNESCO Verdensarvsomrade Jelling Hojene Runestene og KirkeJellingstenene bag glasbeskyttelse i 2012Land DanmarkTypeKulturKriteriumiiiReference697RegionUNESCO s Verdensarvsliste Europa Indskrevet1994 18 session vdrIndholdsfortegnelse 1 Den Store Jellingsten 2 Den Lille Jellingsten 2 1 Stenens aegthed 3 Haervaerk og forurening 4 Se ogsa 5 Referencer 6 Litteratur 7 Eksterne henvisningerDen Store Jellingsten Rediger nbsp Kristus siden pa den store Jellingsten source source source Indlaest tolkning af den Store Jellingstens tekst pa olddansk source source source Indlaest tolkning af den Store Jellingstens tekst pa nydansk Det er svaert at tidsfastsaette rejsningen af Den Store Jellingsten men den er formentlig blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras son Harald Blatand i Jelling til minde om hans foraeldre Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne Stenen bestar af tre forskellige sider Den ene side er indgraveret med runer den anden side bestar af et fabeldyr og pa den tredje side af stenen er et korsfaestelsesbillede af Kristus Stenen er udfort i Mammenstil en af den sene vikingetids stilperioder I selve tilhugningen baerer stenen praeg af vesteuropaeisk indflydelse I modsaetning til den traditionelle nordiske med dybe indhug i harde granit er denne sten blevet frithugget sa drageslynget og den ovrige udsmykning danner et plant relief Det er en teknik man brugte til blodere sandsten i bl a Tyskland og England 5 De eneste relieffer i nordisk stil er udfort i kalksten eller sandsten Den eneste direkte europaeiske parallel er irske granitkors Selve runeindskriften er ogsa udfort efter vesteuropaeisk tradition i stedet for den traditionelle lodrette eller bandformede tekst har denne sten tekst i vandrette linjer Dette folger den latinske form og efterligner derved et dokument nedskrevet pa pergament Preben Meulengracht Sorensen har papeget at dette markerer et skift i den made runestenen blev brugt pa Traditionelt havde indskriftens formal vaeret at beskrive og fastholde mens denne sten havde et kommunikerende formal den skulle fortaelle kongens budskab 6 Meulegracht Sorensen har pa den baggrund betegnet denne sten som et af de aeldste levn til den begyndende latinske skriftkultur i Norden 7 Stenen bliver ofte betegnet som Danmarks dabsattest 8 og den er ogsa rejst med det formal at proklamere kristendommen som landets statsreligion Stenen markerer en af de vigtige faser i den langvarige proces der forte til religionsskiftet i Norden Den Kristus der er afbildet pa stenen ligner ikke den lidende figur man kendte nogle hundrede ar senere Her er han fremstillet som en triumferende konge der bestiger Livets trae dvs korset Det er saledes til stede selvom det ikke er afbildet direkte 9 Kristus pa Jellingstenen er en Skt Hjaelper skikkelse dvs en paklaedt Kristus med sko og handsker pa I Danmark findes der ellers kun en Skt Hjaelper afbildet pa kirkeklokken i Kvaers fra 1422 der er kommet fra Kliplev 10 Stenens indskrift lyder nbsp Translitteration Side A haraltr kunukʀ bath kauruakubl thausi aft kurm fathur sinauk aft thaurui muthur sina saharaltr ias s a ʀ uan tanmaurkSide B ala auk nuruiakSide C auk t a ni karthi kristnaTransskription Haraldr kunungR bad gorva kumbl thǿsi aeft Gōrm fadur sinn ok aeft THōrve mōdur sina sa Haraldr es seR vann Danmǫrk alla ok Norveg ok dani gaerdi kristna Oversaettelse Kong Harald bod gore disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne Stenen star omtrent pa sin oprindelige plads midt mellem de to hoje i Jelling Der er dog ikke tvivl om at stenene har vaeret flyttet idet det ved udgravningerne i 1940 erne blev pavist at en af gravene pa kirkegarden la delvist under stenen Stenen er ogsa blevet rejst efter at den var vaeltet En kopi af stenen star pa Domplein i Utrecht Nederlandene som en gave fra Danmark i forbindelse med Utrecht Universitets 300 arige jubilaeum Siden 1997 har Kristusfiguren fra den store Jellingsten vaeret afbildet i det danske pas Den Lille Jellingsten Rediger source source source Indlaest tolkning af den Lille Jellingstens tekst pa olddansk source source source Indlaest tolkning af den Lille Jellingstens tekst pa nydansk Ved siden af den store Jellingsten findes Den Lille Jellingsten rejst af Gorm den Gamle formentlig mellem 950 og 960 11 Stenens indskrift lyder Side A nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp Side B nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp nbsp Translitteration Side A kurmʀ kunukʀ k ar thi kubl thusi a ft thurui kunuSide B sina tanmarkaʀ but Transskription Gōrmʀ kunungʀ gaerdi kumbl thǿsi aeft THōrve kunu sina Danmarkaʀ bōt Oversaettelse Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod Det er forste gang navnet Danmark findes indenfor landets graenser Navnet kendes fra udenlandske kilder der er mindst 75 ar tidligere De sidste to ord Danmarks bod kan ogsa oversaettes med ordet pryd men det er mere usikkert Det vides ikke om de henviser til Gorm eller mere sandsynligt til Thyra Stenen er nu placeret mellem de to hoje naer Den store Jellingsten Dens oprindelige plads kendes ikke I 1600 tallet la den ved kirkens dor Gorm dode engang i tidsrummet 958 964 mens Thyra dode i eller for 958 Dette giver altsa en ide om og ramme for hvornar stenen kan vaere rejst Stenens aegthed Rediger Nogle moderne historikere har sat sporgsmalstegn ved om stenen overhovedet er rejst af Gorm den Gamle De mener at Harald fik erobret den del af Danmark som Hardeknud ikke havde erobret og derefter rejste Den Lille Jellingsten med teksten Gorm konge blot for at understrege sin ret til den danske trone 12 Hvis Gorms far Hardeknud kun erobrede enkelte dele af Jylland mens Harald erobrede resten af Danmark har hverken Hardeknud eller Gorm vaeret konger i vor betydning af ordet De var i sa fald betydningsfulde stormaend som besad en del af Danmark men kan have vaeret vasaller under andre konger hvis navn ikke kendes 12 En stotte for teorien kan vaere at Gorm i mundtlig overlevering dode for Thyra og at Gorm derfor ikke kan have rejst den for hende En anden stotte kan vaere at Harald flyttede sit saede fra Jelling til Roskilde og det kan muligvis vaere fordi han har vundet over en konge der havde sin hovedstad der og ville understrege at han var den nye herre Omtalen af Thyra pa stenen som Danmarks pryd skulle forstas sadan at hun var en meget fornem maske kongelig kvinde i Danmark og at Harald med denne indskrift kunne gore yderligere krav pa magten 12 De fleste historikere mener dog stadig at Gorm den Gamle og Hardeknud faktisk var konger og at stenen er rejst af Gorm den Gamle I Adam af Bremens kronike optraeder begge personer nemlig som konger Haervaerk og forurening Rediger nbsp Stenene er nu beskyttet med glas nbsp Stenene set fra en anden vinkel 2012 Den Lille Jellingsten blev udsat for haervaerk i 1916 hvor en studerende pa seminariet huggede to bogstaver ca 3 cm lange og omgivet af en rektangulaer ramme ca 5 8 cm pa toppen af stenen Den davaerende opsynsmand sendte et brev til Nationalmuseet om episoden Heldigvis var det paa et Sted hvor der sad en tyk Kage gammelt Lav men selv efter at denne var fjaernet saas Maerker baade efter Bogstaver og Ramme endnu 13 I februar 2011 blev Den Store Jellingsten udsat for haervaerk igen Stenen havde faet pamalet et ord med gron spraydasemaling pa flere af siderne ligesom en naerliggende kirkedor og gravsten samt den hvide kasse stenen er overdaekket af om vinteren 14 Konservator Susanne Trudso fra Nationalmuseet fik til opgave at forsoge at fjerne den gronne maling der er sprojtet ud over stenen Susanne Trudso Det vi skal bestraebe os pa er at fa malingen og kun malingen af sa vi bevarer det patinalag som stenen naturligt har Sammen med andre eksperter var hun i stand til at rense stenen 15 Efter at man begyndte at bruge fossile braendstoffer har de gamle runesten vaeret udsat for syreregn og dermed en langsom nedbrydning Den taering der har vaeret pa stenene de sidste 100 ar er maske halvdelen af hvad det har vaeret sammenlagt de sidste 1 000 ar Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet har derfor i 2011 bygget glashuse over stenene med styring af temperatur og luftfugtighed inde i huset Se ogsa RedigerDanske sagnkonger KongeraekkenReferencer Rediger World Heritage UNESCO Rasmus Mortensen Vejle Amts Folkeblad 12 april 1952 En tredje Jelling Runesten s 4 Olaf Aastrup Vejle Amts Folkeblad 31 august 1964 KUBL ss 6 7 Skalk nr 2 1965 Den tredje Jelling sten s 15 Gjedsso Bertelsen 2002 s 19 20 Meulengracht Sorensen 2006 s 46 47 Meulengracht Sorensen 2006 s 17 Lokal historie fra Sydostjylland 2010 Arkiveret 5 september 2021 hos Wayback Machine s 78 Gjedsso Bertelsen 2002 s 20 21 Skt Hjaelper Kliplev Kirke Arkiveret fra originalen 29 september 2015 Hentet 28 september 2015 Nationalmuseet Gorms den Gamles runesten Hentet 2011 06 10 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link a b c Det nye dynasti Gyldendal Den Store Danske Lisbeth Imer museumsinspektor med speciale i runologi http runer moenter natmus dk hvad er graffiti Arkiveret 4 januar 2012 hos Wayback Machine Politiken dk Jellingstenene haerget af graffiti Skarum S 7 marts 2011 Jellingstenen er reddet naesten Berlinske Litteratur RedigerBertelsen Lise Gjedssa 2002 Den sene vikingetids kunst i Lise Gjedsso Bertelsen red Vikingetidens kunst en udstilling om kunsten i vikingernes verden og efterverden ca 800 1250 Kongernes Jelling 2002 ISBN 87 989042 0 5 Lis Jacobsen 1931 Kong Haralds og Kong Gorms Jelling Monumenter Scandia 4 2 234 269 Wikidata Q109567826 Meulengracht Sorensen Preben 2006 Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder ISBN 87 7934 219 1 Erik Moltke Runerne i Danmark og deres oprindelse Kobenhavn 1976 Michael Lerche Nielsen et al Danske Runeindskrifter Kobenhavn 2009 Jelling Sten 1 Arkiveret 27 april 2011 hos Wayback Machine Jelling Sten 2 Arkiveret 27 april 2011 hos Wayback Machine Jelling Sten 3 Arkiveret 27 april 2011 hos Wayback MachineEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jellingstenene Jellingstenene ca 950 965 Fortidens Jelling Harald Blatand http jelling natmus dk Kongernes Jelling formidlingscenter og museum for Jelling monumenterne Rune stones mound and church in Jelling Website med en database over alle danske runeindskrifter Fremstillet af Nordisk Forskningsinstitut Kobenhavns Universitet Koordinater 55 45 23 64 N 9 25 10 46 O 55 7565667 N 9 4195722 O 55 7565667 9 4195722 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Jellingstenene amp oldid 11555685