www.wikidata.da-dk.nina.az

Gorm den Gamle ukendt fødselsår og fødested var en dansk konge der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958 1 2 e

Gorm den Gamle

Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958, eller få år senere i enten 963 eller 964, hvorefter han måske blev gravlagt i Jelling, hvorfra han regerede. Han rejste den mindste af Jellingstenene efter sin hustru Thyra.

Gorm den Gamle
Thyra Danebod meddeler kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død
(Maleri af August Thomsen fra 1800-tallet)
Konge af Danmark
Regerede Før 936 – 958/64
Forgænger Hardeknud og/eller Gnupa
Regent Gorm den Gamle
Efterfølger Harald 1. Blåtand
Ægtefælle Thyra Dannebod
Børn Knud Danaást
Harald 1. Blåtand
Toke Gormsen
Gunhild Kongemor
Fulde navn Gorm Hardeknudsen
Dynasti Jellingdynastiet
Far Hardeknud
Mor Ukendt
Født Slutningen af 800-tallet evt. mellem 908 og 918
Død Vinteren 958 (eller nogle år senere)
Hvilested 959(?)/964(?)
Jelling(?)
eller ukendt
Beskæftigelse Konge
Religion Hedensk
Gorms Jellingsten, forside.
Gorms Jellingsten, bagside.

Der er ikke fundet spor af eller nogen kilder om noget kongesæde i Jelling før efterfølgeren Harald Blåtand. Om Gorm kom fra Jylland eller andetsteds i Danmark diskuteres derfor fortsat. Han har muligvis ikke været konge over hele Danmark, men i hvert fald indikerer flere kilder, at det var ham, som havde generobret Hedeby i 936. Han nævnes således i senere, danske kilder og på nedennævnte samtidige runesten.

Ophav

Gorm skulle være søn af Hardeknud. Krønikeskriveren Adam af Bremen beskriver, at Hardegon (muligvis identisk med Hardeknud) kom fra Northmannia til Danmark, hvor han tog magten i starten af 900-tallet ved at afsætte den unge kong Sigtryg, der regerede over det vestlige Danmark. Da Hardeknud døde overtog Gorm tronen.[kilde mangler]

Heimskringla beskriver, at Gorm erobrede i hvert fald dele af kongeriget fra Gnupa, og Adam af Bremen foreslår selv, at kongeriget var blevet delt inden Gorm fik magten. Han bliver nævnt første gang som vært for ærkebiskop Unni af Hamborg og Bremen i 936. På den store af Jellingestenene står, at Gorms søn, Harald Blåtand "vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne", og det diskuteres derfor, om Gorm kun var konge over Jylland.

Skriftlige kilder

Der findes bevaret et antal nogenlunde samtidige (fra Gorms tid eller en eller to generationer efter denne) inskriptioner af forskellig art, der på hver deres måde refererer til Gorm. Her gengives de vigtigste, skønt der muligvis er yderligere et par indskrifter, der også refererer til Gorm.

Teksten på Den lille Jellingsten lyder:

  • kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but (på nudansk: Gorm konge gjorde kumler disse efter Thorvi [Thyra], kone sin, Danmarks bod)

Teksten og stenens placering kunne pege på, at det var Thyra, som først blev begravet i anlægget i 958.

Gorm omtales også på Den store Jellingsten, hvor der står:

  • Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna (på nudansk: Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thorvi [Thyra] moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge, og danerne gjorde kristne)

Endvidere omtales Gorm på den ene af runestenene i Sønder Vissing, hvor hans svigerdatter Tove har ladet følgende tekst indhugge:

  • Tōfa lēt gørva kumbl, Mistivis dōttiR, øft mōður sīna, kona Hara[l]ds hins gōða, Gōrms sonaR (på nudansk: Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor)

Og på den omdiskuterede guldskive-mindeplade, der angiveligt skulle have ligget i Harald Blåtands grav i Wiejkowo i det nuværende Polen, læser man:

  • Arald Curmsun, rex ad taner, Scon, Iumn, civ Aldin (på nudansk fortolkes teksten som: Harald Gormsen konge over danerne, Skåne, Jumne, [i] bispesædet Aldinburg)

Det menes også at være Gorm der henvises til på Hällestad-sten 1 (sv) i Skåne. En Eskil har sat en sten efter Toke Gormsen som han omtaler som sin hullan drōttin. Den nyfundne (i 2019) Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum nævner tillige en Toke som søn af kong Gorm. Indskriften på Hällestad-sten 1 lyder:

  • Āskæll satti stēn þannsi æftiR Tōka, Gōrms sun, sēR hullan drōttin. SāR flō ēgi/ækki at Upsalum. Sattu dræng[i]aR æftiR sinn brōður stēn ā biargi stuððan rūnum. ÞēR Gōrms Tōka gingu nǣstiR (på nudansk: Eskil satte denne sten efter Toke Gormssøn, der var ham en huld herre (drot). Han flygtede ikke ved Uppsala. Drenge satte efter deres bror stenen på højen støt med runer. De gik Gorms Toke nærmest.)

Ud fra disse tekster kan vi altså udlede, at Gorm den Gamle var konge (i Danmark) samt at han var gift med Thyra, far til Harald Blåtand og sandsynligvis tillige til Toke Gormsen og svigerfar til Tove.

Ifølge andre skriftlige kilder blev Gorm oprindeligt begravet på hedensk vis i en høj i Jelling. Den sydlige høj i Jelling bærer navnet 'Gorms Høj', men senere udgravninger har blandt nogle givet anledning til formodninger om, at der er tale om at Nordhøjen (Thyras Høj) i Jelling var Gorms egentlige gravsted. Efter arkæologiske udgravninger i Jelling Kirke i 1970'erne fremkom den teori, at Gorm senere fik en kristen genbegravelse i kirken på foranledning af sønnen Harald, der muligvis var inspireret af, at den tyske kejser Otto 1. fik sin far gravlagt i en kirke.

Gorm den Gamle omtales af Snorri Sturluson, Saxo og Adam af Bremen. Disse værker er dog alle skrevet mindst 100 år efter Gorms død, så deres oplysninger må behandles med betydelig forsigtighed. Saxo beskriver ham "selv om en stor mand at se til, så svarede det indvortes dog kun slet til det udvortes". 1100-tals historikeren Sven Aggesen kalder Gorm for "Gorm den Løghe" (= dvaske), fordi han angiveligt hengav sig til nydelser og svir. Holberg kalder i sin Dannemark Riges Historie (1732-35) kongen "Gorm den Grumme".

Skelettet i Jelling Kirke

Træ fra gravkammeret i Nordhøjen er dateret dendrokronologisk og viste sig at være fældet sent på året 958. Det er af en del blevet tolket som, at Gorm er blevet begravet det år. Et ufuldstændigt skelet i 73 dele af en mand, der ud fra forskellige undersøgelser er blevet udpeget som de mulige eller sandsynlige levninger af Gorm, blev opdaget under kirkegulvet i Jelling Kirke i 1978. I gravkammeret fandt man videre hundredvis af tynde guldtråde, der nok har været vævet ind i tæpper eller den afdødes tøj. To sølvbeslag fra et bælte lå tæt ved den døde, udsmykket med dyre- og fuglehoveder, der er typiske for 900-årene. Stilen er den samme som på bægeret og fuglefigurerne fra den tømte grav i Nordhøjen, hvor dyrehovederne i udsmykningen har en karakteristisk krølle over snuden.

Personen i kammergraven i Jelling Kirke blev mellem 35 og 50 år; havde været omkring 170 centimeter høj (hvilket var højt for hans tid), og led af slidgigt i ryggen. Han var ikke særlig muskuløs. I nakken var der en påfaldende udvækst fra hans kranium. Skelettets DNA er aldrig blevet undersøgt; og da hans grav har ligget under vand meget af tiden, og hans knogler er meget medtagede, er det sandsynligvis heller ikke muligt. Dertil er han efterhånden blevet begravet tre gange (hvis der er tale om Gorms skelet), så det er også et spørgsmål om gravfred.

Skelettet vendte tilbage til kammergraven efter 23 år på Nationalmuseet. Officielt fejrede Danmark årtusindskiftet i Jelling 3. december 2000. Da blev kirken genåbnet efter en omfattende nyudsmykning med dronning Margrethe og statsminister Poul Nyrup Rasmussen til stede. Der var lagt nyt gulv i rød, svensk granit med indlagt sort dekoration, og en sølvstribe hvor kammergraven, og dermed muligvis Gorm den Gamle, ligger.

Hans regeringstid

Efterkommere

  • Ifølge Saxo og sagaerne havde Gorm ved siden af Harald Blåtand også en ældre søn ved navn Knud Dane-Ást, som blev dræbt under et togt til Irland. Sammen med sin bror Harald skal han ifølge disse fortællinger have sat Dublin under belejring. En aften, han morede sig i våbenleg med sine mænd, blev han dødeligt ramt af en pil fra en irsk bueskytte. Som sit sidste ønske bad han angiveligt sine mænd om at fortsætte legene som om ingenting var sket, så irerne ikke skulle forstå, at danskernes anfører var død, og dermed få indtryk af, at belejrerne var svækket. Dødsbudskabet nåede Thyra i Jelling, men hun turde først intet sige, for Gorm skal ifølge sagnet have svoret, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at sige noget, hængte Thyra først sorte klæder for vinduerne og klædte sig i en gammel sæk. Da Gorm spurgte hende, om hun meldte ham Knuds død, svarede hun "Det melder du og ikke jeg." Tabet af sønnen fratog Gorm den sidste livsgnist, så Thyra, ifølge Saxo, "fulgte dem begge til graven med de samme tårer". I Saxos version sad Thyra tilbage som enke; men det passer ikke med de historiske fund. Thyra må være død før Gorm, for som enkemand rejste han den lille Jellingsten til minde om hende.
  • Sandsynligvis endnu en søn, Toke, der faldt i slaget på Fyrisvoldene syd for Uppsala (986), og som er omtalt på flere runestene. På den ene runesten (DR 295) ved Hällestad kirke i Skåne står: "Åskeld satte denne sten til minde om Toke, Gorms søn, den hulde drot. Han flygtede ikke ved Uppsala. Kæmper satte til minde om broren stenen på bakken, styrket af runer. De gik Gorms Toke nærmest." En anden runesten (DR 296) samme sted skriver: "Åsgot rejste denne sten efter Ärre, sin bror. Og han var Tokes hirdmand. Nu skal stenen stå på højen." Års-stenen har påskriften "Asser satte denne sten efter sin herre Val-Toke." Den sten har også været sat i forbindelse med Toke Gormsen. Toke var kortvarigt konge af Danmark i 986 efter sin bror Harald.

Noter

  1. Den i efteråret 2019 fundne hidtil ukendte krønike Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum lader til at komme med en række nye og detaljerede oplysninger om Gorm den Gamle og især om hans søn Harald Blåtand. Tekststederne fra Gesta Wulinensis har været under bearbejdning for udgivelse, og forventes at udkomme i en ny bog, hvis engelske udgave "The Viking king's Golden Treasure" er sat til udgivelse i juni 2021, og med snarest mulig efterfølgelse af udgaver på svensk, dansk ("Vikingekongens guldskat") og polsk(?).

Referencer

  1. Kongehuset: "Kongerækken". Hentet 25/3-2021
  2. Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg. Nationalmuseet: Hentet 25/3-2021
  3. Lund, N. (2020), p. 147
  4. Pilemedia: "Om slaget vid Fyrisvallarna" (in Swedish), 25 October 2020
  5. Sven Rosborn: "Harald Blåtands släkt" - Academia.edu, 8. januar 2020
  6. Sven Rosborn: "Danmarks historia i början av 900-talet" eller "En nyfunnen krönika om Danmarks äldsta historia" - Academia.edu, 8. januar 2020
  7. Pilemedia: "Harald Blåtand och Danmark under 900-talet", 2. maj 2020
  8. ^ Sven Rosborn/Pilemedia: "Föreläsningar från min fåtölj 4. Romantiserade vikingar.", 30. juni 2020 (YouTube-video)
  9. Sven Rosborn: "Om Olof Skötkonungs dop", 1. maj 2021 (YouTube-video)
  10. De første danske konger. Nationalmuseet. Hentet 25/3-2021
  11. . Arkiveret fra originalen 9. august 2020. Hentet 13. maj 2020.
  12. ^ Jelling Kirke
  13. grum — Holbergordbogen
  14. Bygningsspor og graven under Jelling Kirke
  15. Kongegraven i Jelling Kirke
  16. Gorm den Gamle printet i 3D: Havde mærkelig gevækst i nakken | Videnskab.dk
  17. Gorm den gamle (? - 958/959) - vikingekonge
  18. Kongerækken: Gorm den Gamle, Harald Blåtand & Svend Tveskæg - Hans Erik Havsteen, Anders Asbjørn Olling - Google Books
  19. . Arkiveret fra originalen 28. april 2016. Hentet 6. februar 2018.
  20. Runstenar Skåne – DR 295 (DK Sk 80) – Kulturbilder
  21. Runstenar Skåne – DR 296 (DK Sk 81) – Kulturbilder
  22. . Arkiveret fra originalen 7. oktober 2018. Hentet 7. februar 2018.

Litteratur

  • Adam af Bremens krønike. Dansk udgave ved Allan A. Lund. Illustreret af Jørgen Kraglund. 300 sider. Forlaget Wormianum 2000; ISBN 87-89531-01-9
  • Frank Birkebæk: Vikingetiden i Danmark. Viborg: Sesam 2003; ISBN 87-11-13718-5
  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
  • P(oul) Engelhardt: Danerne - fra fødsel til dåb. København: Dansk Historisk Håndbogsforlag 1980; ISBN 87-85207-49-7
  • Nils Hybel: Danmark i Europa: 750-1300. København: Museum Tusculanums Forlag 2003; ISBN 87-7289-882-8
  • Lis Jacobsen: Svenskevældets Fald. Studier til Danmarks Oldhistorie i filologisk og runologisk Lys (København, 1929)
  • Kåre Johannessen: Politikens bog om Danmarks vikingetid. Politikens håndbøger. København: Politikens Forlag 2001; ISBN 87-567-6456-1
  • Stig Jørgensen: Danmarks kongemagt og dens fødsel. Århus: Aarhus Universitetsforlag 1987; ISBN 87 7288 070 8
  • Knud J. Krogh: Gåden om kong Gorms grav. Historien om Nordhøjen i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling Bind I. Herning: Carlsbergfondet og Nationalmuseet, Poul Kristensens Forlag 1993; ISBN 87-7468-362-4
  • Knud J. Krogh & Bodil Leth-Larsen: Hedensk og Kristent. Fundene fra den kongelige gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling Bind II. Ikast: Carlsbergfondet og Nationalmuseet 2007; ISBN 978-87-7602-078-1
  • Karin Kryger (red.): Danske kongegrave I. Gylling: Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker og Museum Tusculanums Forlag 2014; ISBN 978 87 635 0781 3
  • Niels Lund. Jellingkongerne og deres forgængere. Gylling: Vikingeskibsmuseet i Roskilde 2020; ISBN 978-87-85180-75-9
  • Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse (København, 1976)
  • Anders Olling og Hans Erik Havsteen: Gorm Den Gamle, Harald Blåtand & Svend Tveskæg. Lindhardt og Ringhof 2017; ISBN 9788711568057
  • P. H. Sawyer: The Oxford Illustrated History of the Vikings. Oxford: Oxford University Press 1999; ISBN 0-19-285365-1
  • Arendse and Johnny Thiedecke: De danske vikinger: samfund, kongemagt og togter ca. 700-1050. Valby: Pantheon 2003; ISBN 87-90108-21-3

Eksterne henvisninger

Foregående: Kongerækken
Medkonge med Knud Danaást (947-962) 		Efterfølgende:
Knud 1. Hardeknud
916/17 – Før 936
eller
Gnupa
- 930'erne - Før 943 		Harald Blåtand
962/964 – 985
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Gorm den Gamle ukendt fodselsar og fodested var en dansk konge der regerede fra for ar 936 til sin dod omkring 958 1 2 eller fa ar senere i enten 963 3 eller 964 4 hvorefter han maske blev gravlagt i Jelling hvorfra han regerede Han rejste den mindste af Jellingstenene efter sin hustru Thyra Gorm den GamleThyra Danebod meddeler kong Gorm den Gamle underretning om hans son Knuds dod Maleri af August Thomsen fra 1800 tallet Konge af DanmarkRegeredeFor 936 958 64ForgaengerHardeknud og eller GnupaRegentGorm den GamleEfterfolgerHarald 1 BlatandAEgtefaelleThyra DannebodBornKnud DanaastHarald 1 BlatandToke GormsenGunhild KongemorFulde navnGorm HardeknudsenDynastiJellingdynastietFarHardeknudMorUkendtFodtSlutningen af 800 tallet evt mellem 908 og 918DodVinteren 958 eller nogle ar senere Hvilested959 964 Jelling eller ukendtBeskaeftigelseKongeReligionHedenskvdrDer er flere personer med dette navn se Gorm den Gamle flertydig Gorms Jellingsten forside Gorms Jellingsten bagside Der er ikke fundet spor af eller nogen kilder om noget kongesaede i Jelling for efterfolgeren Harald Blatand a Om Gorm kom fra Jylland eller andetsteds i Danmark diskuteres derfor fortsat Han har muligvis ikke vaeret konge over hele Danmark men i hvert fald indikerer flere kilder at det var ham som havde generobret Hedeby i 936 Han naevnes saledes i senere danske kilder og pa nedennaevnte samtidige runesten Indholdsfortegnelse 1 Ophav 2 Skriftlige kilder 3 Skelettet i Jelling Kirke 4 Hans regeringstid 5 Efterkommere 6 Noter 7 Referencer 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerOphav RedigerGorm skulle vaere son af Hardeknud Kronikeskriveren Adam af Bremen beskriver at Hardegon muligvis identisk med Hardeknud kom fra Northmannia til Danmark hvor han tog magten i starten af 900 tallet ved at afsaette den unge kong Sigtryg der regerede over det vestlige Danmark Da Hardeknud dode overtog Gorm tronen kilde mangler Heimskringla beskriver at Gorm erobrede i hvert fald dele af kongeriget fra Gnupa og Adam af Bremen foreslar selv at kongeriget var blevet delt inden Gorm fik magten Han bliver naevnt forste gang som vaert for aerkebiskop Unni af Hamborg og Bremen i 936 Pa den store af Jellingestenene star at Gorms son Harald Blatand vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne og det diskuteres derfor om Gorm kun var konge over Jylland 10 Skriftlige kilder RedigerDer findes bevaret et antal nogenlunde samtidige fra Gorms tid eller en eller to generationer efter denne inskriptioner af forskellig art der pa hver deres made refererer til Gorm Her gengives de vigtigste skont der muligvis er yderligere et par indskrifter der ogsa refererer til Gorm Teksten pa Den lille Jellingsten lyder kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but pa nudansk Gorm konge gjorde kumler disse efter Thorvi Thyra kone sin Danmarks bod Teksten og stenens placering kunne pege pa at det var Thyra som forst blev begravet i anlaegget i 958 8 Gorm omtales ogsa pa Den store Jellingsten hvor der star Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna pa nudansk Harald konge bod gore kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thorvi Thyra moder sin den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne Endvidere omtales Gorm pa den ene af runestenene i Sonder Vissing hvor hans svigerdatter Tove har ladet folgende tekst indhugge Tōfa let gorva kumbl Mistivis dōttiR oft mōdur sina kona Hara l ds hins gōda Gōrms sonaR pa nudansk Tove Mistivis datter Harald den Godes Gorms sons kone lod gore kuml efter sin mor Og pa den omdiskuterede guldskive mindeplade der angiveligt skulle have ligget i Harald Blatands grav i Wiejkowo i det nuvaerende Polen laeser man Arald Curmsun rex ad taner Scon Iumn civ Aldin pa nudansk fortolkes teksten som Harald Gormsen konge over danerne Skane Jumne i bispesaedet Aldinburg Det menes ogsa at vaere Gorm der henvises til pa Hallestad sten 1 sv i Skane En Eskil har sat en sten efter Toke Gormsen som han omtaler som sin hullan drōttin Den nyfundne i 2019 Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum naevner tillige en Toke som son af kong Gorm Indskriften pa Hallestad sten 1 lyder Askaell satti sten thannsi aeftiR Tōka Gōrms sun seR hullan drōttin SaR flō egi aekki at Upsalum Sattu draeng i aR aeftiR sinn brōdur sten a biargi studdan runum THeR Gōrms Tōka gingu nǣstiR pa nudansk Eskil satte denne sten efter Toke Gormsson der var ham en huld herre drot Han flygtede ikke ved Uppsala Drenge satte efter deres bror stenen pa hojen stot med runer De gik Gorms Toke naermest 11 Ud fra disse tekster kan vi altsa udlede at Gorm den Gamle var konge i Danmark samt at han var gift med Thyra far til Harald Blatand og sandsynligvis tillige til Toke Gormsen og svigerfar til Tove Ifolge andre skriftlige kilder blev Gorm oprindeligt begravet pa hedensk vis i en hoj i Jelling Den sydlige hoj i Jelling baerer navnet Gorms Hoj men senere udgravninger har blandt nogle givet anledning til formodninger om at der er tale om at Nordhojen Thyras Hoj i Jelling var Gorms egentlige gravsted Efter arkaeologiske udgravninger i Jelling Kirke i 1970 erne fremkom den teori at Gorm senere fik en kristen genbegravelse i kirken pa foranledning af sonnen Harald der muligvis var inspireret af at den tyske kejser Otto 1 fik sin far gravlagt i en kirke 12 Gorm den Gamle omtales af Snorri Sturluson Saxo og Adam af Bremen Disse vaerker er dog alle skrevet mindst 100 ar efter Gorms dod sa deres oplysninger ma behandles med betydelig forsigtighed Saxo beskriver ham selv om en stor mand at se til sa svarede det indvortes dog kun slet til det udvortes 1100 tals historikeren Sven Aggesen kalder Gorm for Gorm den Loghe dvaske fordi han angiveligt hengav sig til nydelser og svir Holberg kalder i sin Dannemark Riges Historie 1732 35 kongen Gorm den Grumme 13 Skelettet i Jelling Kirke RedigerTrae fra gravkammeret i Nordhojen er dateret dendrokronologisk og viste sig at vaere faeldet sent pa aret 958 Det er af en del blevet tolket som at Gorm er blevet begravet det ar Et ufuldstaendigt skelet i 73 dele af en mand der ud fra forskellige undersogelser er blevet udpeget som de mulige eller sandsynlige levninger af Gorm blev opdaget under kirkegulvet i Jelling Kirke i 1978 I gravkammeret fandt man videre hundredvis af tynde guldtrade der nok har vaeret vaevet ind i taepper eller den afdodes toj 14 To solvbeslag fra et baelte la taet ved den dode udsmykket med dyre og fuglehoveder der er typiske for 900 arene Stilen er den samme som pa baegeret og fuglefigurerne fra den tomte grav i Nordhojen hvor dyrehovederne i udsmykningen har en karakteristisk krolle over snuden 15 Personen i kammergraven i Jelling Kirke blev mellem 35 og 50 ar havde vaeret omkring 170 centimeter hoj hvilket var hojt for hans tid og led af slidgigt i ryggen Han var ikke saerlig muskulos I nakken var der en pafaldende udvaekst fra hans kranium Skelettets DNA er aldrig blevet undersogt og da hans grav har ligget under vand meget af tiden og hans knogler er meget medtagede er det sandsynligvis heller ikke muligt Dertil er han efterhanden blevet begravet tre gange hvis der er tale om Gorms skelet sa det er ogsa et sporgsmal om gravfred 16 Skelettet vendte tilbage til kammergraven efter 23 ar pa Nationalmuseet Officielt fejrede Danmark artusindskiftet i Jelling 3 december 2000 Da blev kirken genabnet efter en omfattende nyudsmykning med dronning Margrethe og statsminister Poul Nyrup Rasmussen til stede Der var lagt nyt gulv i rod svensk granit med indlagt sort dekoration og en solvstribe hvor kammergraven og dermed muligvis Gorm den Gamle ligger 12 Hans regeringstid Rediger934 Danskerne betalte skat til den tyske konge Henrik 1 936 Gorm afslog ifolge Adam af Bremens skrift biskop Unnis anmodning om tilladelse til kristen mission 948 AErkebiskop Adaldag af Hamborg Bremen indviede biskopper til Slesvig Ribe og Arhus 17 963 Sonnen Harald optraeder for forste gang som konge i de skriftlige kilder Efterkommere RedigerHarald Blatand efterfulgte Gorm som konge Ifolge Saxo og sagaerne havde Gorm ved siden af Harald Blatand ogsa en aeldre son ved navn Knud Dane Ast som blev draebt under et togt til Irland Sammen med sin bror Harald skal han ifolge disse fortaellinger have sat Dublin under belejring En aften han morede sig i vabenleg med sine maend blev han dodeligt ramt af en pil fra en irsk bueskytte Som sit sidste onske bad han angiveligt sine maend om at fortsaette legene som om ingenting var sket sa irerne ikke skulle forsta at danskernes anforer var dod og dermed fa indtryk af at belejrerne var svaekket Dodsbudskabet naede Thyra i Jelling men hun turde forst intet sige for Gorm skal ifolge sagnet have svoret at han ville sla den ihjel som overbragte ham budskabet om Knuds dod I stedet for at sige noget haengte Thyra forst sorte klaeder for vinduerne og klaedte sig i en gammel saek Da Gorm spurgte hende om hun meldte ham Knuds dod svarede hun Det melder du og ikke jeg Tabet af sonnen fratog Gorm den sidste livsgnist sa Thyra ifolge Saxo fulgte dem begge til graven med de samme tarer I Saxos version sad Thyra tilbage som enke men det passer ikke med de historiske fund Thyra ma vaere dod for Gorm for som enkemand rejste han den lille Jellingsten til minde om hende 18 Sandsynligvis endnu en son Toke der faldt i slaget pa Fyrisvoldene syd for Uppsala 986 og som er omtalt pa flere runestene 19 Pa den ene runesten DR 295 ved Hallestad kirke i Skane star Askeld satte denne sten til minde om Toke Gorms son den hulde drot Han flygtede ikke ved Uppsala Kaemper satte til minde om broren stenen pa bakken styrket af runer De gik Gorms Toke naermest 20 En anden runesten DR 296 samme sted skriver Asgot rejste denne sten efter Arre sin bror Og han var Tokes hirdmand Nu skal stenen sta pa hojen 21 Ars stenen har paskriften Asser satte denne sten efter sin herre Val Toke Den sten har ogsa vaeret sat i forbindelse med Toke Gormsen 22 Toke var kortvarigt konge af Danmark i 986 efter sin bror Harald Gunnhild Kongemor var ifolge Historia Norvegiae datter af Thyra og Gorm hvorimod Heimskringla beskriver hendes herkomst som norsk Noter Rediger Den i efteraret 2019 fundne hidtil ukendte kronike Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum lader til at komme med en raekke nye og detaljerede oplysninger om Gorm den Gamle og isaer om hans son Harald Blatand Tekststederne fra Gesta Wulinensis har vaeret under bearbejdning for udgivelse og forventes at udkomme i en ny bog hvis engelske udgave The Viking king s Golden Treasure er sat til udgivelse i juni 2021 og med snarest mulig efterfolgelse af udgaver pa svensk dansk Vikingekongens guldskat og polsk 5 6 7 8 9 Referencer Rediger Kongehuset Kongeraekken Hentet 25 3 2021 Gorm den Gamle Harald Blatand og Svend Tveskaeg Nationalmuseet Hentet 25 3 2021 Lund N 2020 p 147 Pilemedia Om slaget vid Fyrisvallarna in Swedish 25 October 2020 Sven Rosborn Harald Blatands slakt Academia edu 8 januar 2020 Sven Rosborn Danmarks historia i borjan av 900 talet eller En nyfunnen kronika om Danmarks aldsta historia Academia edu 8 januar 2020 Pilemedia Harald Blatand och Danmark under 900 talet 2 maj 2020 a b Sven Rosborn Pilemedia Forelasningar fran min fatolj 4 Romantiserade vikingar 30 juni 2020 YouTube video Sven Rosborn Om Olof Skotkonungs dop 1 maj 2021 YouTube video De forste danske konger Nationalmuseet Hentet 25 3 2021 Danske Runeindskrifter Hallestad sten 1 Arkiveret fra originalen 9 august 2020 Hentet 13 maj 2020 a b Jelling Kirke grum Holbergordbogen Bygningsspor og graven under Jelling Kirke Kongegraven i Jelling Kirke Gorm den Gamle printet i 3D Havde maerkelig gevaekst i nakken Videnskab dk Gorm den gamle 958 959 vikingekonge Kongeraekken Gorm den Gamle Harald Blatand amp Svend Tveskaeg Hans Erik Havsteen Anders Asbjorn Olling Google Books Gorm den Gamle Arkiveret fra originalen 28 april 2016 Hentet 6 februar 2018 Runstenar Skane DR 295 DK Sk 80 Kulturbilder Runstenar Skane DR 296 DK Sk 81 Kulturbilder Aars stenen Aars Kirke Arkiveret fra originalen 7 oktober 2018 Hentet 7 februar 2018 Litteratur RedigerAdam af Bremens kronike Dansk udgave ved Allan A Lund Illustreret af Jorgen Kraglund 300 sider Forlaget Wormianum 2000 ISBN 87 89531 01 9 Frank Birkebaek Vikingetiden i Danmark Viborg Sesam 2003 ISBN 87 11 13718 5 Aksel E Christensen Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund 2 udgave Akademisk Forlag Universitetsforlaget i Kobenhavn 1977 ISBN 87 500 1732 2 P oul Engelhardt Danerne fra fodsel til dab Kobenhavn Dansk Historisk Handbogsforlag 1980 ISBN 87 85207 49 7 Nils Hybel Danmark i Europa 750 1300 Kobenhavn Museum Tusculanums Forlag 2003 ISBN 87 7289 882 8 Lis Jacobsen Svenskevaeldets Fald Studier til Danmarks Oldhistorie i filologisk og runologisk Lys Kobenhavn 1929 Kare Johannessen Politikens bog om Danmarks vikingetid Politikens handboger Kobenhavn Politikens Forlag 2001 ISBN 87 567 6456 1 Stig Jorgensen Danmarks kongemagt og dens fodsel Arhus Aarhus Universitetsforlag 1987 ISBN 87 7288 070 8 Knud J Krogh Gaden om kong Gorms grav Historien om Nordhojen i Jelling Vikingekongernes monumenter i Jelling Bind I Herning Carlsbergfondet og Nationalmuseet Poul Kristensens Forlag 1993 ISBN 87 7468 362 4 Knud J Krogh amp Bodil Leth Larsen Hedensk og Kristent Fundene fra den kongelige gravhoj i Jelling Vikingekongernes monumenter i Jelling Bind II Ikast Carlsbergfondet og Nationalmuseet 2007 ISBN 978 87 7602 078 1 Karin Kryger red Danske kongegrave I Gylling Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmaerker og Museum Tusculanums Forlag 2014 ISBN 978 87 635 0781 3 Niels Lund Jellingkongerne og deres forgaengere Gylling Vikingeskibsmuseet i Roskilde 2020 ISBN 978 87 85180 75 9 Erik Moltke Runerne i Danmark og deres oprindelse Kobenhavn 1976 Anders Olling og Hans Erik Havsteen Gorm Den Gamle Harald Blatand amp Svend Tveskaeg Lindhardt og Ringhof 2017 ISBN 9788711568057 P H Sawyer The Oxford Illustrated History of the Vikings Oxford Oxford University Press 1999 ISBN 0 19 285365 1 Arendse and Johnny Thiedecke De danske vikinger samfund kongemagt og togter ca 700 1050 Valby Pantheon 2003 ISBN 87 90108 21 3Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gorm den Gamle Aksel E Christensen Mellem vikingetid og Valdemarstid Et forsog paa en syntese Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 2 1966 Vilh la Cour Hvem byggede forbindelsesvolden mellem Haddeby nor og Danevirke so Historisk Tidsskrift 8 raekke Bind 2 1909 Vilh la Cour Kong Gorm og Dronning Tyre Historisk Tidsskrift 9 raekke Bind 5 1926 Kr Erslev Dronning Tyre og Dannevirke Historisk Tidsskrift 9 raekke Bind 6 1929 Lis Jacobsen Kong Haralds og Kong Gorms Jelling Monumenter Scandia Bind 4 1931 s 234 269 Henrik Larsen Hvad Ret havde Gorm den Gamle og hans Slaegt til Danmarks Throne Historie Jyske Samlinger 5 raekke Bind 3 1937 Bent Ostergaard Sven Estridsens danmarkshistorie Danmarks politiske historie ca 890 985 Historie Jyske Samlinger 1994 Kristian Andersen Nyrup Middelalderstudier BOG IX Kong Gorms Saga Arkiveret 24 januar 2012 hos Wayback Machine Stamtrae pa GENI Gorm den Gamle i 3D Troels Brandt Danerne 500 970 Arkiveret 21 februar 2020 hos Wayback MachineForegaende KongeraekkenMedkonge med Knud Danaast 947 962 Efterfolgende Knud 1 Hardeknud916 17 For 936ellerGnupa 930 erne For 943 Harald Blatand962 964 985 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Gorm den Gamle amp oldid 11436543