www.wikidata.da-dk.nina.az

Sønderjylland Ved forstås i dag de landsdele der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at h

Sønderjylland

Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864. Sønderjyske forskere har haft forskellige holdninger til denne officielle definition.

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt)
Det historiske Sønderjylland

Det tyske mindretal i Sønderjylland kalder landsdelen Nordslesvig (tysk: Nordschleswig). Sønderjylland har godt 250.000 indbyggere, hvoraf ca. 15.000 tilhører det tyske mindretal.

Før 1920 blev betegnelsen Sønderjylland brugt om hele området Slesvig.

Det historiske Sønderjylland

Tidligere i historien var Sønderjylland et større område. Fra slutningen af det 11. århundrede til 1375 var der jarler eller hertuger af Sønderjylland - eller Slesvig, som dengang var det samme. De styrede et område på Den Jyske Halvø fra Kongeåen og Kolding Fjord i nord til Ejderen og Levenså i syd samt de Nordfrisiske Øer - dog ikke Ribe og ribekirkens godsområder, mens til gengæld også Als kom til fra slutningen af det 12. århundrede. Hertugdømmet Slesvig blev mere slesvigsk og mindre sønderjydsk, da Ærø og Femern, der ikke hører til Sønderjylland, kom under hertugdømmet og - som Arild Huitfeldt ihukommer det - dronning Margrete 1. (1353-1412) tog gods i Slesvig og lagde dem under Kronen, så Sønderjylland nu både havde et hertugdømme og de kongerigske enklaver.

Den sydlige, tyske del af det historiske Sønderjylland hedder nu Sydslesvig (på tysk: Südschleswig, Landesteil Schleswig), det er en del af den nordtyske delstat Slesvig-Holsten (på tysk: Bundesland Schleswig-Holstein).

"De Sønderjyske Landsdele"

Efter genforeningen kom landsdelen ikke til at hedde Sønderjylland officielt, men De Sønderjyske Landsdele. Denne betegnelse afspejler, at det ikke var hele det historiske Sønderjylland, der kom tilbage til Danmark, og efter nogles opfattelse heller ikke hele den danske del af det. Håbet om at få mere af Sønderjylland tilbage blev slukket definitivt med Oktobernoten efter 2. Verdenskrig, men betegnelsen De Sønderjyske Landsdele begyndte først at glide ud af officiel brug med kommunalreformen i 1970, hvor Sønderjyllands Amt blev dannet. Landsarkivet for Sønderjylland skiftede først navn i 1993 efter at have heddet "Landsarkivet for de sønderjydske landsdele" siden oprettelsen i 1931.

Administration

Sønderjyllands Amt (1970-2007) var ikke helt identisk med det Sønderjylland, der blev dansk ved genforeningen. Kommunalreformen i 1970 skulle skabe storkommuner, der havde mindst 5.000 indbyggere og kunne levere en effektiv service, så det var ikke altid hensigtsmæssigt at lade de nye kommunegrænser følge Sønderjyllands nordgrænse. Rødding Kommune blev rent sønderjysk med Kongeåen som nordgrænse. Men Ribe Kommune i Ribe Amt fik 3 sønderjyske sogne med: Hviding, Roager og Spandet. Og Christiansfeld Kommune i Sønderjyllands Amt fik 3 sydjyske sogne med: Taps, Vejstrup og Hejls.

Kommunalreformen i 2007 medførte endnu større kommuner. Ribe Kommune indgik i Esbjerg Kommune, der for det meste ligger i Sydvestjylland, men altså også indeholder 3 sønderjyske sogne. Rødding Kommune indgik i Vejen Kommune, som for det meste ligger i Sydjylland, men nu også indeholder 8 sønderjyske sogne: Hjerting, Jels, Lintrup, Rødding, Skodborg, Skrave, Sønder Hygum og Øster Lindet. Christiansfeld Kommune blev delt mellem Kolding Kommune og Haderslev Kommune, så Kolding Kommune, der for det meste ligger i Sydjylland, nu også indeholder 4 sønderjyske sogne: Aller, Frørup, Stepping og Tyrstrup.

Det er vigtigt, at kommunerne holder styr på hvilke sogne der hører til Sønderjylland, da der stadig kan være regler, der er specielle for Sønderjylland, fx vedrørende personregisterføringen, dvs. registrering af fødsler og navngivning. Det sker i Sønderjylland hos kommunens personregisterfører, mens det i resten af Danmark foregår hos sognepræsten.

Foruden ovennævnte dele af Esbjerg, Vejen og Kolding kommuner består Sønderjylland af Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune og Tønder Kommune. I 2007 indgik Sønderjyllands amt i Region Syddanmark.

Største byer

Historie

Dannevirke ved Den Jyske Halvøs smalleste punkt udgjorde fra jernalderen og århundreder frem danernes sydligste forsvarsværk. I 811 blev Ejderen anerkendt som Danmarks sydgrænse af den tysk-romerske kejser Karl den Store, men i de følgende århundreder blev grænsen truet af svenske vikinger, tysk-romerske kejsere og vendere. Derfor blev der fra slutningen af det 11. århundrede udnævnt en grænsejarl, der skulle forsvare grænsen. Denne jarl af Sønderjylland styrede et område, der bestod af Barvidsyssel, Ellumsyssel og Istedsyssel, dvs. fra Kongeåen og Kolding Fjord i nord til Ejderen og Levenså i syd inklusive de Nordfrisiske Øer, senere også Als.

Knud Lavard, der blev jarl af Sønderjylland i 1115, fik efter sin sejr over venderne titlen hertug af Holsten og valgte at have denne mellemeuropæiske titel også i Sønderjylland i stedet for den nordiske titel jarl. Hans efterfølgere kaldte sig i flæng hertug af Sønderjylland eller hertug af Slesvig - det gjorde ikke den store forskel dengang. Derimod fik det betydning, at hertug Abel i 1237 giftede sig ind i den holstenske greveslægt Schauenburg. Hertugtitlen blev betragtet som arvelig i hans slægt, men da den uddøde med hertug Henrik af Sønderjylland i 1375, kunne Schauenburgerne overtage Hertugdømmet Slesvig, og betegnelsen Sønderjylland gled efterhånden ud. Dronning Margrete 1. måtte affinde sig med, at greven af Holsten havde overtaget Sønderjylland, og hun valgte at gøre ham til sin lensmand i 1386. Sideløbende opkøbte hun dog ejendomme i hertugdømmet Slesvig for at lægge dem direkte ind under Kongeriget Danmark.

Selvom der efter 1375 ikke var noget, der officielt hed Sønderjylland, blev navnet et slagord med stor appel til den dansksindede befolkning i 1800-tallet, hvor modsætningen mellem tysk og dansk blev tilspidset. I modsætning til navnet Slesvig, der bare hentydede til hertugens residensby, signalerede navnet Sønderjylland en sammenhæng med Nørrejylland mod nord og en reference til halvøen Jylland, hvis geografiske sydgrænse går helt nede ved en linje fra Elbens munding til Lübeck. Det er ikke så underligt, at tyskerne i 1895 forbød at bruge navnet Sønderjylland undtagen i historiske fremstillinger.

Striden om Sønderjylland fandt en foreløbig løsning, da Danmark i 1448 på anbefaling fra hertug Adolf 1. af Slesvig (grev Adolf 8. af Holsten) fik en konge med tysk baggrund: Christian 1. af Huset Oldenborg. Foruden at blive konge af Danmark blev han efter Adolfs død hertug af Slesvig og greve - senere hertug - af Holsten. Denne personalunion mellem helstatens bestanddele gav det danske rige en indre stabilitet i de følgende århundreder, men forhindrede også, at der i 1800-tallet kunne dannes en dansk nationalstat, bestående af kongeriget og Slesvig - et "Danmark til Ejderen". Christian 1. havde nemlig måttet love, at Slesvig og Holsten skulle "blive evigt udelte sammen". Det stod de tysksindede slesvig-holstenere fast på, og de gjorde oprør mod Danmark i 1848. Treårskrigen 1848-50 endte med status quo, men da Danmark i 1863 indførte Novemberforfatningen, som knyttede Slesvig tættere til kongeriget end Holsten, blev landet angrebet af Preussen og Østrig og tabte krigen i 1864.

Da grundloven blev indført i 1849 var den ikke gældende i hertugdømmerne, selvom den i forordet åbnede muligheden for en senere udvidelse af dens gyldighed til Hertugdømmet Slesvig. Derfor var det i Sønderjylland kun befolkningen i de kongerigske enklaver, der kunne deltage i valgene til Rigsdagen. Her repræsenterede Sofus Høgsbro enklaverne. Da Danmark måtte afstå Slesvig i 1864, kom det meste af Høgsbros valgkreds til at ligge i Preussen, men han bibeholdt sit mandat frem til grundlovsændringen i 1866.

I stedet for Grundloven gjaldt i Slesvig Slesvigs forfatning fra 1854, Helstatsforfatningen fra 1855 og Novemberforfatningen fra 1863.

De vigtigste kongerigske enklaver (med blåt)
Grænsesten nr. 1 ved Grænsegrøften, set fra syd med den tyske inskription KrPr (Königreich Preussen)

1864

Efter nederlaget måtte Danmark afstå hertugdømmerne, men i Slesvig – især mod vest – lå enklaverne, som stammede fra Margrete 1.'s godskøb. Dem kunne tyskerne ikke så godt rejse et historisk krav på, men af praktiske grunde blev man enige om, at de fleste enklaver skulle indlemmes i Slesvig, så det blev et sammenhængende område, mod at Slesvig afstod områder af lignende omfang til kongeriget.

De største enklaver var Ribe by og området omkring Møgeltønder og Ballum, men der var også enklaver, der kun omfattede en enkelt eller nogle få gårde. Hertil kom dele af de Nordfrisiske Øer, som strengt taget ikke var enklaver, da de lå ud til åbent vand: Mandø, den sydlige del af Rømø, den nordlige del af Sild, den vestlige del af Før samt Amrum. Alle enklaverne undtagen Ribe og Mandø blev indlemmet i Slesvig, og følgende slesvigske områder blev indlemmet i kongeriget:

  • Ærø.
  • De 6 sogne i Ribe Herred, som ikke allerede hørte til kongeriget. Ribe by, der havde været omgivet af hertugdømmet på alle sider, og Mandø, hvis forbindelse med fastlandet gik til Vester Vedsted, kom hermed til at hænge sammen med kongeriget.
  • 8 sogne syd for Kolding, som udgjorde Nørre Tyrstrup Herred, bl.a. Vejstrup Sogn, hvor Skamlingsbanken ligger. Dens top Højskamling var det historiske Sønderjyllands højeste punkt med 113 m o.h. Det oprindelige Tyrstrup Herred blev delt, og de 7 sogne, der forblev i hertugdømmet, kom til at udgøre Sønder Tyrstrup Herred.

Ved en regulering af grænsen i 1865 blev den lille bebyggelse Skovrup overført fra Taps Sogn til Sønderjylland.

Ærø, Ribe Herred og Nørre Tyrstrup Herred undgik altså at komme under preussisk styre og hører derfor ikke til Sønderjylland efter den nutidige definition.

Sønderjyllands nordgrænse rykkede således mod syd - fra Kongeåen til Grænsegrøften i vest og fra Kolding Fjord til Hejls Nor i øst. Og Nørrejyllands sydgrænse fulgte med. Da man i 1890'erne oprettede landsarkiverne, gav det selvfølgelig ikke mening at have et sønderjysk arkiv, der kun omfattede Ribe og Nørre Tyrstrup herreder, så Landsarkivet for Nørrejylland kom også til at dække disse to herreder.

De sønderjyske piger foran Valdemarsmuren. Navnet "Sønderjylland" blev forbudt, men forbuddet blev omgået ved at erstatte navnet med to sorte streger

1864–1914

Sønderjylland under tysk-preussisk styre i 1918 med tyske amtsgrænser.

Efter krigen blev Slesvig styret af Preussen. Østrig styrede Holsten, men måtte afstå det til Preussen efter nederlaget i krigen 1866. Derefter blev Slesvig-Holsten en preussisk provins og i 1871 tillige en del af det tyske rige.

I 1864 kom cirka 200.000 dansksindede ud af cirka 400.000 slesvigere under tysk styre. Mange håbede på en kommende folkeafstemning, som blev lovet i artikel 5 i Pragfreden fra 1866, men den kom ikke før 1920.

Frem til 1920 stod de dansksindede sønderjyder under stærkt pres. Skoleundervisningen blev mere og mere fortysket. I 1888 blev danske friskoler forbudt, og kun religionsundervisning måtte foregå på dansk. Fra dansk side protesterede man mod den tyske sproginstruks fra 1888 med over 13.000 underskrifter, men uden resultat. Danske foreninger af enhver art blev betegnet som "politiske" og forbudt, mens tyske foreninger fik statsstøtte. Dansksindede lærere, præster og andre øvrighedspersoner blev afskediget, og tyskere indvandrede i stort tal, især til byerne. I 1876 blev tysk eneste tilladte administrationssprog. Også danske vandrelærere blev forfulgt. I 1895 blev navnet "Sønderjylland" forbudt, hvilket dog bidrog til, at begrebet blev yderligere populært blandt de dansksindede sønderjyder. Fra 1896 begyndte den preussiske stat at opkøbe landbrugsjord for at oprette såkaldte domænegårde og få jorden på tyske hænder. Det var et led i Preussens fortyskningspolitik i landets danske og polske grænseområder. Fortyskningspolitikken kulminerede i årene 1898 til 1903, hvor overpræsident Ernst Matthias von Köller forsøgte at svække den danske bevægelse ved bl.a. mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder (Køllerpolitikken).

Ifølge Wienfreden fra 1864 kunne indbyggerne vælge at få dansk statsborgerskab og fortsat være bosat i Slesvig. Cirka 25.000 valgte denne option, men som danske optanter måtte de forholde sig politisk og nationalt passive for ikke at blive udvist og få deres børn gjort statsløse. Omkring 60.000 danske slesvigere udvandrede frem til år 1900. Denne udvandring kan have haft indvirkning på den senere folkeafstemning i 1920. Fortyskningspolitikken mødte dog også modstand, og der dannedes danske foreninger, frimenigheder og Vælgerforening for Nordslesvig. Der opstod danske forsamlingshuse som Folkehjem i Aabenraa og aviser som Dannevirke i Haderslev, Flensborg Avis i Flensborg og Hejmdal i Aabenraa.

Mindesten over faldne sønderjyder fra 1. verdenskrig, Bjerning Kirke

1. verdenskrig

Uddybende artikel: Danmark under 1. verdenskrig

Under 1. verdenskrig (1914-1918) opretholdt Danmark i alle krigsårene sin neutrale stilling, men de dansksindede sønderjyder måtte gå i tysk krigstjeneste. Det gjorde mere end 30.000, og omkring 5.300 faldt i krigen. Tabene bevidnes af mindesten og mindelunde på mange af kirkegårdene i Sønderjylland. Tallet omfatter også de dansksindede sønderjyder fra Sydslesvig, der deltog i 1. verdenskrig.

Afstemningsresultatet er flere steder indhugget på genforeningsstenen, her i Stevning på Als: "Med 314 mod 7 stemte vi os hjem til Danmark"

1920

Efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig fremlagde USA's præsident Woodrow Wilson en 14 punkts fredsplan for Europa. Den byggede bl.a. på princippet om folkenes selvbestemmelsesret. Versailles-freden i 1919 indebar, at Slesvigs tilhørsforhold skulle afgøres ved to folkeafstemninger, en i Zone 1, der omfattede Nordslesvig, dog uden Flensborg, der normalt blev regnet med til Nordslesvig, og en i Zone 2, der omfattede området omkring Flensborg og Nibøl samt øerne Sild, Før og Amrum.

Den tyske indvandring til Slesvig kunne ses på stemmetallene i 1920: Af de større byer havde kun Haderslev dansk flertal, mens Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Højer og Tinglev havde tysk flertal. Det var dog ikke afgørende, da der i Zone 1 skulle stemmes en bloc og der samlet var et klart dansk flertal.

I Zone 2 skulle der stemmes kommunevis, så man kunne se, om der var enkelte kommuner, der grænsede op til Zone 1 og skulle høre til Danmark. Det var der ikke, kun 3 små kommuner på Før havde dansk flertal. Selv Flensborg havde tysk flertal, selvom den økonomisk var mest knyttet til de nordslesvigske egne. Den havde historisk været overvejende dansksindet og havde endnu i 1867 haft dansk flertal ved valget til den preussiske Rigsdag. Der var stærke krav om, at Flensborg skulle indlemmes i Danmark uanset resultatet af folkeafstemningen. Det blev afvist af regeringen Zahle med et snævert flertal i Rigsdagen. Regeringen havde optaget sønderjydernes repræsentant i den tyske Rigsdag, H.P. Hanssen, som minister, og hans standpunkt var, at Danmark kun skulle have den del af Slesvig tilbage, der ved en fri afstemning tilkendegav sit danske tilhørsforhold. Kong Christian 10. krævede, at Zahle udskrev nyvalg, der kunne give et flertal for at kræve Flensborg indlemmet. Da Zahle nægtede det, afskedigede kongen ham. Det førte til Påskekrisen, hvor kongen måtte opgive sin aktion under trussel om generalstrejke.

2. verdenskrig og senere

Også på tysk side var der utilfredshed med grænsedragningen, og mange af mindretallets medlemmer støttede nazismen i håb om at få grænsen flyttet mod nord. Men selv Hitler flyttede ikke den dansk-tyske grænse tilbage, som det ellers skete de andre steder, hvor Tyskland havde måttet afstå territorier efter 1. verdenskrig. I stedet opstod der efter 2. verdenskrig igen krav om en grænseflytning mod syd. Men den danske befrielsesregering erklærede allerede 9. maj 1945, at grænsen lå fast. Hverken den britiske septembernote fra 1946, som åbnede mulighed for en grænserevision, eller Sovjetunionens støtte til et dansk krav på Sydslesvig ændrede regeringens grænsepolitiske kurs.

Efter besættelsen har det tyske mindretal anerkendt grænsen fra 1920, og specielt efter København-Bonn-erklæringerne i 1955, der sikrede mindretallenes rettigheder, er det tyske mindretal i Danmark sammen med det danske og det frisiske mindretal syd for grænsen et godt eksempel på fredelig sameksistens af mindretal og flertal i Europa.

Noter

  1. ^ . Arkiveret fra originalen 29. juli 2018. Hentet 11. februar 2018.
  2. I egnsleksikonnet Historisk samfund for Sønderjylland (Udg.): Sønderjylland A-Å, Aabenraa 2011, ISBN 978-87-7406-120-5 skrev dr.phil Lars N. Henningsen og dr.phil Hans Schultz Hansen i opslaget "Sønderjylland" s. 371, at det historisk set er ukorrekt at bruge ordet Sønderjylland alene om Nordslesvig. Men i kapitlet "Om Sønderjylland A-Å", s. 8, skrev Inge Adriansen, ph.d., cand.mag. Elsemarie Dam-Jensen og cand.mag. Lennart S. Madsen at "Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland) blev genindlemmet i Danmark efter 700 års adskillelse", hvorved de brugte den officielle definition.
  3. ^ Bund Deutscher Nordschleswiger: Det tyske mindretal i Nordslesvig
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  5. Thomas Riis (Udg.): Forfatningsdokumenter fra Danmark, Norge og Sverige 1809-1849, München 2008
  6. Taps Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904)
  7. . Arkiveret fra originalen 12. november 2014. Hentet 6. december 2014.
  8. . Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 11. november 2015.
  9. Henning Brinckmann og Jens Aage Poulsen: Vejen mod Europa, København 2009, side 38
  10. Niels Finn Christiansen og Olaf Olsen: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 12, København 2004, side 235
  11. Lorenz Rerup: Slesvig og Holsten efter 1830. Politikens Danmarkshistorie, København 1982
  12. Hans Schultz Hansen m.fl.: Sønderjyllands historie efter 1815. Bind 2, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2009, s. 202-204.
  13. Kulturstyrelsen: Landbrug som tysk indoktrinering
  14. . Arkiveret fra originalen 25. januar 2016. Hentet 27. august 2016.
  15. HistorieVejen: Sønderjylland under preussisk styre
  16. Jacob Munkholm Jensen: Dengang jeg drog af sted-danske immigranter i den amerikanske borgerkrig, København 2012, side 46/47
  17. . Arkiveret fra originalen 30. april 2017. Hentet 20. september 2015.
  18. Flensborg Avis: Sydslesvigere under 1. Verdenskrig 6. marts 2016 hos Wayback Machine (betalingsside)

Eksterne kilder/henvisninger

  • Hans Schultz Hansen m.fl.: Sønderjyllands historie indtil 1815. Bind 1, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2008
  • Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.), Sønderjylland A-Å, Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011. ISBN 978-87-7406-120-5.
  • Thaler, Peter. Of Mind and Matter: The Duality of National Identity in the German-Danish Borderlands (West Lafayette: Purdue University Press, 2009).
  • Morten Andersen: Fra Region til Grænseregion. Regionaløkonomisk genopbygning og grænsepolitik i Slesvigregionen 1919 – 1933; Landsarkivet for Sønderjylland og Syddansk Universitet 2006 1. maj 2015 hos Wayback Machine
  • Leif Hansen Nielsen: Ad industriens Vej. Studier i den slesvig-holstenske industri 1864-1914 med særlig henblik på udviklingen i Nordslesvig; Aabenraa 2004 2. maj 2015 hos Wayback Machine
  • Udviklingsråd Sønderjylland - med bl.a. liste over Sønderjyllands største virksomheder
  • Museum Sønderjylland 29. september 2007 hos Wayback Machine
  • Æ Synnejysk Forening
  • Landsarkivet for Sønderjylland 18. september 2008 hos Wayback Machine
  • Nordslesvigs historie 15. juli 2013 hos Wayback Machine (tysk)

Se også

Koordinater: 54°51′21″N 9°22′03″Ø / 54.855856°N 9.367367°Ø / 54.855856; 9.367367

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ved Sonderjylland forstas i dag de landsdele der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have vaeret under tysk styre siden 1864 1 Sonderjyske forskere har haft forskellige holdninger til denne officielle definition 2 Det nuvaerende Sonderjylland lyserodt og Sydslesvig lyseblat Det historiske SonderjyllandDet tyske mindretal i Sonderjylland kalder landsdelen Nordslesvig tysk Nordschleswig Sonderjylland har godt 250 000 indbyggere hvoraf ca 15 000 tilhorer det tyske mindretal 3 For 1920 blev betegnelsen Sonderjylland brugt om hele omradet Slesvig Indholdsfortegnelse 1 Det historiske Sonderjylland 2 De Sonderjyske Landsdele 3 Administration 4 Storste byer 5 Historie 5 1 1864 5 2 1864 1914 5 3 1 verdenskrig 5 4 1920 5 5 2 verdenskrig og senere 6 Noter 7 Eksterne kilder henvisninger 8 Se ogsaDet historiske Sonderjylland RedigerTidligere i historien var Sonderjylland et storre omrade Fra slutningen af det 11 arhundrede til 1375 var der jarler eller hertuger af Sonderjylland eller Slesvig som dengang var det samme De styrede et omrade pa Den Jyske Halvo fra Kongeaen og Kolding Fjord i nord til Ejderen og Levensa i syd samt de Nordfrisiske Oer dog ikke Ribe og ribekirkens godsomrader mens til gengaeld ogsa Als kom til fra slutningen af det 12 arhundrede Hertugdommet Slesvig blev mere slesvigsk og mindre sonderjydsk da AEro og Femern der ikke horer til Sonderjylland kom under hertugdommet og som Arild Huitfeldt ihukommer det dronning Margrete 1 1353 1412 tog gods i Slesvig og lagde dem under Kronen sa Sonderjylland nu bade havde et hertugdomme og de kongerigske enklaver Den sydlige tyske del af det historiske Sonderjylland hedder nu Sydslesvig pa tysk Sudschleswig Landesteil Schleswig det er en del af den nordtyske delstat Slesvig Holsten pa tysk Bundesland Schleswig Holstein De Sonderjyske Landsdele RedigerEfter genforeningen kom landsdelen ikke til at hedde Sonderjylland officielt men De Sonderjyske Landsdele Denne betegnelse afspejler at det ikke var hele det historiske Sonderjylland der kom tilbage til Danmark og efter nogles opfattelse heller ikke hele den danske del af det Habet om at fa mere af Sonderjylland tilbage blev slukket definitivt med Oktobernoten efter 2 Verdenskrig men betegnelsen De Sonderjyske Landsdele begyndte forst at glide ud af officiel brug med kommunalreformen i 1970 hvor Sonderjyllands Amt blev dannet Landsarkivet for Sonderjylland skiftede forst navn i 1993 efter at have heddet Landsarkivet for de sonderjydske landsdele siden oprettelsen i 1931 Administration RedigerSonderjyllands Amt 1970 2007 var ikke helt identisk med det Sonderjylland der blev dansk ved genforeningen Kommunalreformen i 1970 skulle skabe storkommuner der havde mindst 5 000 indbyggere og kunne levere en effektiv service sa det var ikke altid hensigtsmaessigt at lade de nye kommunegraenser folge Sonderjyllands nordgraense Rodding Kommune blev rent sonderjysk med Kongeaen som nordgraense Men Ribe Kommune i Ribe Amt fik 3 sonderjyske sogne med Hviding Roager og Spandet Og Christiansfeld Kommune i Sonderjyllands Amt fik 3 sydjyske sogne med Taps Vejstrup og Hejls Kommunalreformen i 2007 medforte endnu storre kommuner Ribe Kommune indgik i Esbjerg Kommune der for det meste ligger i Sydvestjylland men altsa ogsa indeholder 3 sonderjyske sogne Rodding Kommune indgik i Vejen Kommune som for det meste ligger i Sydjylland men nu ogsa indeholder 8 sonderjyske sogne Hjerting Jels Lintrup Rodding Skodborg Skrave Sonder Hygum og Oster Lindet Christiansfeld Kommune blev delt mellem Kolding Kommune og Haderslev Kommune sa Kolding Kommune der for det meste ligger i Sydjylland nu ogsa indeholder 4 sonderjyske sogne Aller Frorup Stepping og Tyrstrup Det er vigtigt at kommunerne holder styr pa hvilke sogne der horer til Sonderjylland da der stadig kan vaere regler der er specielle for Sonderjylland fx vedrorende personregisterforingen dvs registrering af fodsler og navngivning Det sker i Sonderjylland hos kommunens personregisterforer mens det i resten af Danmark foregar hos sognepraesten 1 Foruden ovennaevnte dele af Esbjerg Vejen og Kolding kommuner bestar Sonderjylland af Haderslev Kommune Sonderborg Kommune Aabenraa Kommune og Tonder Kommune I 2007 indgik Sonderjyllands amt i Region Syddanmark Storste byer RedigerSonderborg har 28 137 indbyggere 2023 4 Byen er beliggende pa begge sider af Alssund storstedelen pa Alssiden Byen er vokset op omkring Sonderborg Slot lidt for ar 1200 Sonderborg er kendt for at have et dynamisk erhvervsmiljo inden for hojteknologi maskin levnedsmiddel og tekstilindustri samt for at have mange uddannelsesinstitutioner bl a en afdeling af Syddansk Universitet Haderslev har 22 182 indbyggere 2023 4 Byen ligger 15 km fra Lillebaeltskysten og er kendt for at vaere en domkirke garnisons og uddannelsesby samt administrativt centrum for Haderslev Kommune Industrien domineres af metalvarevirksomheder men andre brancher er ogsa repraesenteret fx bryggeriet Fuglsang Haderslev Kaserne er hjemsted for Haerens 1 Brigade og Danske Division Aabenraa har 16 685 indbyggere 2023 4 Byen ligger pa Sonderjyllands ostkyst 25 km fra den dansk tyske graense Byen er kendt for at have dansk og tysk kultur med tyske bornehaver skoler gymnasium foreninger og avisen Der Nordschleswiger Et nyt stort akutsygehus er ved at blive bygget nordvest for byen naer motorvejsafkorslen og skal sta faerdigt i 2020 Der er store virksomheder inden for papir maskin og metalindustri Desuden ligger der et kendt orgelbyggeri Marcussen amp Son i byen Vojens har 7 480 indbyggere 2023 4 Byen ligger 10 km vest for Haderslev Vojens er kendt for at have et 2 km stort alsidigt industri og servicekvarter mod vest der forbinder Vojens med Skrydstrup Sydvest for Vojens ligger en flyveplads med en civil del Vojens Lufthavn og en militaer del Flyvestation Skrydstrup Tonder har 7 574 indbyggere 2023 4 Byen ligger 5 km fra den dansk tyske graense Mange af arbejdspladserne findes pa nogle fa store virksomheder inden for emballage jern og metalindustri Norsk Hydro Aluminium og Brdr Hartmann A S Desuden har skokoncernen ECCO et stort center i byen Historie RedigerDannevirke ved Den Jyske Halvos smalleste punkt udgjorde fra jernalderen og arhundreder frem danernes sydligste forsvarsvaerk I 811 blev Ejderen anerkendt som Danmarks sydgraense af den tysk romerske kejser Karl den Store men i de folgende arhundreder blev graensen truet af svenske vikinger tysk romerske kejsere og vendere Derfor blev der fra slutningen af det 11 arhundrede udnaevnt en graensejarl der skulle forsvare graensen Denne jarl af Sonderjylland styrede et omrade der bestod af Barvidsyssel Ellumsyssel og Istedsyssel dvs fra Kongeaen og Kolding Fjord i nord til Ejderen og Levensa i syd inklusive de Nordfrisiske Oer senere ogsa Als Knud Lavard der blev jarl af Sonderjylland i 1115 fik efter sin sejr over venderne titlen hertug af Holsten og valgte at have denne mellemeuropaeiske titel ogsa i Sonderjylland i stedet for den nordiske titel jarl Hans efterfolgere kaldte sig i flaeng hertug af Sonderjylland eller hertug af Slesvig det gjorde ikke den store forskel dengang Derimod fik det betydning at hertug Abel i 1237 giftede sig ind i den holstenske greveslaegt Schauenburg Hertugtitlen blev betragtet som arvelig i hans slaegt men da den uddode med hertug Henrik af Sonderjylland i 1375 kunne Schauenburgerne overtage Hertugdommet Slesvig og betegnelsen Sonderjylland gled efterhanden ud Dronning Margrete 1 matte affinde sig med at greven af Holsten havde overtaget Sonderjylland og hun valgte at gore ham til sin lensmand i 1386 Sidelobende opkobte hun dog ejendomme i hertugdommet Slesvig for at laegge dem direkte ind under Kongeriget Danmark Selvom der efter 1375 ikke var noget der officielt hed Sonderjylland blev navnet et slagord med stor appel til den dansksindede befolkning i 1800 tallet hvor modsaetningen mellem tysk og dansk blev tilspidset I modsaetning til navnet Slesvig der bare hentydede til hertugens residensby signalerede navnet Sonderjylland en sammenhaeng med Norrejylland mod nord og en reference til halvoen Jylland hvis geografiske sydgraense gar helt nede ved en linje fra Elbens munding til Lubeck Det er ikke sa underligt at tyskerne i 1895 forbod at bruge navnet Sonderjylland undtagen i historiske fremstillinger Striden om Sonderjylland fandt en forelobig losning da Danmark i 1448 pa anbefaling fra hertug Adolf 1 af Slesvig grev Adolf 8 af Holsten fik en konge med tysk baggrund Christian 1 af Huset Oldenborg Foruden at blive konge af Danmark blev han efter Adolfs dod hertug af Slesvig og greve senere hertug af Holsten Denne personalunion mellem helstatens bestanddele gav det danske rige en indre stabilitet i de folgende arhundreder men forhindrede ogsa at der i 1800 tallet kunne dannes en dansk nationalstat bestaende af kongeriget og Slesvig et Danmark til Ejderen Christian 1 havde nemlig mattet love at Slesvig og Holsten skulle blive evigt udelte sammen Det stod de tysksindede slesvig holstenere fast pa og de gjorde opror mod Danmark i 1848 Trearskrigen 1848 50 endte med status quo men da Danmark i 1863 indforte Novemberforfatningen som knyttede Slesvig taettere til kongeriget end Holsten blev landet angrebet af Preussen og Ostrig og tabte krigen i 1864 Da grundloven blev indfort i 1849 var den ikke gaeldende i hertugdommerne selvom den i forordet abnede muligheden for en senere udvidelse af dens gyldighed til Hertugdommet Slesvig 5 Derfor var det i Sonderjylland kun befolkningen i de kongerigske enklaver der kunne deltage i valgene til Rigsdagen Her repraesenterede Sofus Hogsbro enklaverne Da Danmark matte afsta Slesvig i 1864 kom det meste af Hogsbros valgkreds til at ligge i Preussen men han bibeholdt sit mandat frem til grundlovsaendringen i 1866 I stedet for Grundloven gjaldt i Slesvig Slesvigs forfatning fra 1854 Helstatsforfatningen fra 1855 og Novemberforfatningen fra 1863 De vigtigste kongerigske enklaver med blat Graensesten nr 1 ved Graensegroften set fra syd med den tyske inskription KrPr Konigreich Preussen 1864 Rediger Efter nederlaget matte Danmark afsta hertugdommerne men i Slesvig isaer mod vest la enklaverne som stammede fra Margrete 1 s godskob Dem kunne tyskerne ikke sa godt rejse et historisk krav pa men af praktiske grunde blev man enige om at de fleste enklaver skulle indlemmes i Slesvig sa det blev et sammenhaengende omrade mod at Slesvig afstod omrader af lignende omfang til kongeriget De storste enklaver var Ribe by og omradet omkring Mogeltonder og Ballum men der var ogsa enklaver der kun omfattede en enkelt eller nogle fa garde Hertil kom dele af de Nordfrisiske Oer som strengt taget ikke var enklaver da de la ud til abent vand Mando den sydlige del af Romo den nordlige del af Sild den vestlige del af For samt Amrum Alle enklaverne undtagen Ribe og Mando blev indlemmet i Slesvig og folgende slesvigske omrader blev indlemmet i kongeriget AEro De 6 sogne i Ribe Herred som ikke allerede horte til kongeriget Ribe by der havde vaeret omgivet af hertugdommet pa alle sider og Mando hvis forbindelse med fastlandet gik til Vester Vedsted kom hermed til at haenge sammen med kongeriget 8 sogne syd for Kolding som udgjorde Norre Tyrstrup Herred bl a Vejstrup Sogn hvor Skamlingsbanken ligger Dens top Hojskamling var det historiske Sonderjyllands hojeste punkt med 113 m o h Det oprindelige Tyrstrup Herred blev delt og de 7 sogne der forblev i hertugdommet kom til at udgore Sonder Tyrstrup Herred Ved en regulering af graensen i 1865 blev den lille bebyggelse Skovrup overfort fra Taps Sogn til Sonderjylland 6 AEro Ribe Herred og Norre Tyrstrup Herred undgik altsa at komme under preussisk styre og horer derfor ikke til Sonderjylland efter den nutidige definition Sonderjyllands nordgraense rykkede saledes mod syd fra Kongeaen til Graensegroften i vest og fra Kolding Fjord til Hejls Nor i ost Og Norrejyllands sydgraense fulgte med Da man i 1890 erne oprettede landsarkiverne gav det selvfolgelig ikke mening at have et sonderjysk arkiv der kun omfattede Ribe og Norre Tyrstrup herreder sa Landsarkivet for Norrejylland kom ogsa til at daekke disse to herreder 7 De sonderjyske piger foran Valdemarsmuren Navnet Sonderjylland blev forbudt men forbuddet blev omgaet ved at erstatte navnet med to sorte streger1864 1914 Rediger Sonderjylland under tysk preussisk styre i 1918 med tyske amtsgraenser Efter krigen blev Slesvig styret af Preussen Ostrig styrede Holsten men matte afsta det til Preussen efter nederlaget i krigen 1866 Derefter blev Slesvig Holsten en preussisk provins og i 1871 tillige en del af det tyske rige I 1864 kom cirka 200 000 dansksindede 8 9 10 ud af cirka 400 000 slesvigere 11 under tysk styre Mange habede pa en kommende folkeafstemning som blev lovet i artikel 5 i Pragfreden fra 1866 men den kom ikke for 1920 Frem til 1920 stod de dansksindede sonderjyder under staerkt pres Skoleundervisningen blev mere og mere fortysket I 1888 blev danske friskoler forbudt og kun religionsundervisning matte forega pa dansk Fra dansk side protesterede man mod den tyske sproginstruks fra 1888 med over 13 000 underskrifter men uden resultat Danske foreninger af enhver art blev betegnet som politiske og forbudt mens tyske foreninger fik statsstotte Dansksindede laerere praester og andre ovrighedspersoner blev afskediget og tyskere indvandrede i stort tal isaer til byerne I 1876 blev tysk eneste tilladte administrationssprog Ogsa danske vandrelaerere blev forfulgt I 1895 blev navnet Sonderjylland forbudt hvilket dog bidrog til at begrebet blev yderligere populaert blandt de dansksindede sonderjyder 12 Fra 1896 begyndte den preussiske stat at opkobe landbrugsjord for at oprette sakaldte domaenegarde og fa jorden pa tyske haender Det var et led i Preussens fortyskningspolitik i landets danske og polske graenseomrader 13 Fortyskningspolitikken kulminerede i arene 1898 til 1903 hvor overpraesident Ernst Matthias von Koller forsogte at svaekke den danske bevaegelse ved bl a modeforbud masseudvisninger faengselsstraffe og fratagelse af foraeldrerettigheder Kollerpolitikken 14 Ifolge Wienfreden fra 1864 kunne indbyggerne vaelge at fa dansk statsborgerskab og fortsat vaere bosat i Slesvig Cirka 25 000 valgte denne option men som danske optanter matte de forholde sig politisk og nationalt passive for ikke at blive udvist og fa deres born gjort statslose Omkring 60 000 danske slesvigere udvandrede frem til ar 1900 15 Denne udvandring kan have haft indvirkning pa den senere folkeafstemning i 1920 16 Fortyskningspolitikken modte dog ogsa modstand og der dannedes danske foreninger frimenigheder og Vaelgerforening for Nordslesvig Der opstod danske forsamlingshuse som Folkehjem i Aabenraa og aviser som Dannevirke i Haderslev Flensborg Avis i Flensborg og Hejmdal i Aabenraa Mindesten over faldne sonderjyder fra 1 verdenskrig Bjerning Kirke1 verdenskrig Rediger Uddybende artikel Danmark under 1 verdenskrig Under 1 verdenskrig 1914 1918 opretholdt Danmark i alle krigsarene sin neutrale stilling men de dansksindede sonderjyder matte ga i tysk krigstjeneste Det gjorde mere end 30 000 og omkring 5 300 faldt i krigen 17 Tabene bevidnes af mindesten og mindelunde pa mange af kirkegardene i Sonderjylland Tallet omfatter ogsa de dansksindede sonderjyder fra Sydslesvig der deltog i 1 verdenskrig 18 Afstemningsresultatet er flere steder indhugget pa genforeningsstenen her i Stevning pa Als Med 314 mod 7 stemte vi os hjem til Danmark 1920 Rediger Efter Tysklands nederlag i 1 verdenskrig fremlagde USA s praesident Woodrow Wilson en 14 punkts fredsplan for Europa Den byggede bl a pa princippet om folkenes selvbestemmelsesret Versailles freden i 1919 indebar at Slesvigs tilhorsforhold skulle afgores ved to folkeafstemninger en i Zone 1 der omfattede Nordslesvig dog uden Flensborg der normalt blev regnet med til Nordslesvig og en i Zone 2 der omfattede omradet omkring Flensborg og Nibol samt oerne Sild For og Amrum Den tyske indvandring til Slesvig kunne ses pa stemmetallene i 1920 Af de storre byer havde kun Haderslev dansk flertal mens Sonderborg Aabenraa Tonder Hojer og Tinglev havde tysk flertal Det var dog ikke afgorende da der i Zone 1 skulle stemmes en bloc og der samlet var et klart dansk flertal I Zone 2 skulle der stemmes kommunevis sa man kunne se om der var enkelte kommuner der graensede op til Zone 1 og skulle hore til Danmark Det var der ikke kun 3 sma kommuner pa For havde dansk flertal Selv Flensborg havde tysk flertal selvom den okonomisk var mest knyttet til de nordslesvigske egne Den havde historisk vaeret overvejende dansksindet og havde endnu i 1867 haft dansk flertal ved valget til den preussiske Rigsdag Der var staerke krav om at Flensborg skulle indlemmes i Danmark uanset resultatet af folkeafstemningen Det blev afvist af regeringen Zahle med et snaevert flertal i Rigsdagen Regeringen havde optaget sonderjydernes repraesentant i den tyske Rigsdag H P Hanssen som minister og hans standpunkt var at Danmark kun skulle have den del af Slesvig tilbage der ved en fri afstemning tilkendegav sit danske tilhorsforhold Kong Christian 10 kraevede at Zahle udskrev nyvalg der kunne give et flertal for at kraeve Flensborg indlemmet Da Zahle naegtede det afskedigede kongen ham Det forte til Paskekrisen hvor kongen matte opgive sin aktion under trussel om generalstrejke 2 verdenskrig og senere Rediger Ogsa pa tysk side var der utilfredshed med graensedragningen og mange af mindretallets medlemmer stottede nazismen i hab om at fa graensen flyttet mod nord Men selv Hitler flyttede ikke den dansk tyske graense tilbage som det ellers skete de andre steder hvor Tyskland havde mattet afsta territorier efter 1 verdenskrig I stedet opstod der efter 2 verdenskrig igen krav om en graenseflytning mod syd Men den danske befrielsesregering erklaerede allerede 9 maj 1945 at graensen la fast Hverken den britiske septembernote fra 1946 som abnede mulighed for en graenserevision eller Sovjetunionens stotte til et dansk krav pa Sydslesvig aendrede regeringens graensepolitiske kurs Efter besaettelsen har det tyske mindretal anerkendt graensen fra 1920 og specielt efter Kobenhavn Bonn erklaeringerne i 1955 der sikrede mindretallenes rettigheder er det tyske mindretal i Danmark sammen med det danske og det frisiske mindretal syd for graensen et godt eksempel pa fredelig sameksistens af mindretal og flertal i Europa 3 Noter Rediger a b Personregistrering dk Sonderjylland Arkiveret fra originalen 29 juli 2018 Hentet 11 februar 2018 I egnsleksikonnet Historisk samfund for Sonderjylland Udg Sonderjylland A A Aabenraa 2011 ISBN 978 87 7406 120 5 skrev dr phil Lars N Henningsen og dr phil Hans Schultz Hansen i opslaget Sonderjylland s 371 at det historisk set er ukorrekt at bruge ordet Sonderjylland alene om Nordslesvig Men i kapitlet Om Sonderjylland A A s 8 skrev Inge Adriansen ph d cand mag Elsemarie Dam Jensen og cand mag Lennart S Madsen at Nordslesvig det nuvaerende Sonderjylland blev genindlemmet i Danmark efter 700 ars adskillelse hvorved de brugte den officielle definition a b Bund Deutscher Nordschleswiger Det tyske mindretal i Nordslesvig a b c d e Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Thomas Riis Udg Forfatningsdokumenter fra Danmark Norge og Sverige 1809 1849 Munchen 2008 Taps Sogn i J P Trap Kongeriget Danmark udarbejdet af H Weitemeyer 3 udgave 5 bind 1904 Landsarkiverne Arkiveret fra originalen 12 november 2014 Hentet 6 december 2014 Undervisningsministeriet demokratikanon Den nationalliberale bevaegelse Arkiveret fra originalen 4 marts 2016 Hentet 11 november 2015 Henning Brinckmann og Jens Aage Poulsen Vejen mod Europa Kobenhavn 2009 side 38 Niels Finn Christiansen og Olaf Olsen Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 12 Kobenhavn 2004 side 235 Lorenz Rerup Slesvig og Holsten efter 1830 Politikens Danmarkshistorie Kobenhavn 1982 Hans Schultz Hansen m fl Sonderjyllands historie efter 1815 Bind 2 udgivet af Historisk Samfund for Sonderjylland Aabenraa 2009 s 202 204 Kulturstyrelsen Landbrug som tysk indoktrinering Graenseforeningen Koller politikken Arkiveret fra originalen 25 januar 2016 Hentet 27 august 2016 HistorieVejen Sonderjylland under preussisk styre Jacob Munkholm Jensen Dengang jeg drog af sted danske immigranter i den amerikanske borgerkrig Kobenhavn 2012 side 46 47 Museum Sonderjylland Pressemeddelelse 31 oktober 2012 med links til lister over faldne sonderjyder i tysk krigstjeneste Arkiveret fra originalen 30 april 2017 Hentet 20 september 2015 Flensborg Avis Sydslesvigere under 1 Verdenskrig Arkiveret 6 marts 2016 hos Wayback Machine betalingsside Eksterne kilder henvisninger RedigerHans Schultz Hansen m fl Sonderjyllands historie indtil 1815 Bind 1 udgivet af Historisk Samfund for Sonderjylland Aabenraa 2008 Inge Adriansen Elsemarie Dam Jensen og Lennart S Madsen red Sonderjylland A A Historisk Samfund for Sonderjylland 2011 ISBN 978 87 7406 120 5 Thaler Peter Of Mind and Matter The Duality of National Identity in the German Danish Borderlands West Lafayette Purdue University Press 2009 Morten Andersen Fra Region til Graenseregion Regionalokonomisk genopbygning og graensepolitik i Slesvigregionen 1919 1933 Landsarkivet for Sonderjylland og Syddansk Universitet 2006 Arkiveret 1 maj 2015 hos Wayback Machine Leif Hansen Nielsen Ad industriens Vej Studier i den slesvig holstenske industri 1864 1914 med saerlig henblik pa udviklingen i Nordslesvig Aabenraa 2004 Arkiveret 2 maj 2015 hos Wayback Machine Udviklingsrad Sonderjylland med bl a liste over Sonderjyllands storste virksomheder Museum Sonderjylland Arkiveret 29 september 2007 hos Wayback Machine AE Synnejysk Forening Landsarkivet for Sonderjylland Arkiveret 18 september 2008 hos Wayback Machine Nordslesvigs historie Arkiveret 15 juli 2013 hos Wayback Machine tysk Se ogsa Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til SonderjyllandKoordinater 54 51 21 N 9 22 03 O 54 855856 N 9 367367 O 54 855856 9 367367 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sonderjylland amp oldid 11402554