www.wikidata.da-dk.nina.az

Jylland For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med er halvøen der udgør den vestlige del

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent. Den danske del af Jylland omfatter 29.777 km² og udgør dermed mere end 2/3 af det samlede danske areal. Fra Skagen i nord til grænsen ved Padborg i syd er der 337 kilometer. Fra Fornæs i øst er der 174 kilometer til vestkysten ved Bovbjerg. Jylland havde 2.528.129 indbyggere i 2009, svarende til 46 procent af Danmarks befolkning. Befolkningstætheden var 85 indbyggere/km² i 2009. Den tyske del omfatter Slesvig-Holsten, men dette medregnes oftest ikke i daglig tale.

Jylland
Geografi
Sted Vestlige Danmark / Nordtyskland
Koordinater 56°N 9°Ø / 56°N 9°Ø / 56; 9Koordinater: 56°N 9°Ø / 56°N 9°Ø / 56; 9
Areal

I alt: 46.208 km²

Danmark: 29.778 km²

Tyskland: 16.430 km²
Højeste punkt Møllehøj  (170,86 m)
Administration
Land Danmark/Tyskland
Region Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Slesvig-Holsten og Hamborg
Største by Hamborg (1,774,242 indb. indb.)
Demografi
Folketal

I alt: 7.048.566

Danmark: 2.582.532

Tyskland: 4.466.034 (2015)
Befolknings­tæthed

I alt: 152,54 indb. pr. km²

Danmark: 86,72

Tyskland: 271,82

Nørrejyske Ø medregnes Nordjylland og er Danmarks næststørste Ø, med sit areal på 4.686 km².

Næsten halvdelen af befolkningen i Jylland, 1,2 millioner, bor i det østjyske bybælte, Byregion Østjylland, der går fra Randers i nord til Haderslev i syd med et areal på 9.997 km².

Den Jyske Halvø

Jyllands historiske sydgrænse er ved Ejderen, men der er ikke enighed om, hvorvidt Sydslesvig skal regnes med til Jylland i dag. Syd for Ejderen ligger Holsten, som geografisk ligger på Den Jyske Halvø, men ikke har været en historisk del af Jylland. Den Jyske Halvø har ingen fast sydgrænse, men går længst ned til Elben eller til punktet hvor halvøen snævrer sig ind (en linje fra Elbens munding til Lübeck). Den kaldes også den Cimbriske Halvø, Jylland-Holsten eller Jylland-Slesvig-Holsten.

Efter tysk, national opfattelse – i hvert fald før genforeningen i 1920 – begyndte Jylland først nord for Kongeåen. Slesvig/Sønderjylland og især Holsten blev ikke regnet med til Jylland. Tyske historikere har ofte fremført den opfattelse, at det sønderjyske område var beboet af angler i oldtiden, i modsætning til jyder længere mod nord, men dette er usikkert. Jylland (nord for Ejderen) var et af de tre lande i det middelalderlige danske rige med eget landsting og udgjorde, sammen med Fyn, sit eget retsområde, hvor jyske lov var gældende.

Inddeling

Historisk inddeles Jylland i Sønderjylland eller Slesvig, der er området mellem Ejderen og Kongeåen, og Nørrejylland, der er området nord for Kongeåen. Nørrejylland er altså et andet begreb end Nordjylland. Nørrejylland var en del af Kongeriget Danmark, men Sønderjylland var fra middelalderen et hertugdømme og dansk len.

Sønderjylland bruges dels om hele Slesvig, også det tyske Sydslesvig, dels kun om Nordslesvig. Sønderjylland regnes som regel ikke med til Sydjylland, men i stedet findes begrebet Syd- og Sønderjylland som et fælles navn for de tidligere Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter.

Nørrejylland inddeles traditionelt i Nordjylland, Østjylland og Vestjylland. Midtjylland og Sydjylland er lidt nyere begreber. Det meste af Midtjylland var historisk og kulturelt en del af Vestjylland. I modsætning til Sønderjyllands grænser er grænserne mellem de nørrejyske regioner ikke faste.

Navn

Jylland hed på middelalderdansk Iutland, der betyder "jydernes land", idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk iuthær, svarende til norrønt jótar. Det er muligvis samme ord som det norrøne ýtar "mænd". Den græske geograf Ptolemæus kaldte Jylland for Kimbrikē chersonēsos, dvs. Kimbrernes halvø. En alternativ opfattelse er, at grækeren Ptolemæus kan have misforstået sin latinske kilde, og at originalen i stedet nævner en bugt.

På latin (senlatin) hedder Jylland Jutlandia.

Landskab

Det jyske landskab er præget af de omgivende have og den såkaldte istidsrand eller hovedstilstandslinjen. Hermed betegnes den linje, hvortil isen nåede under den seneste istid. Linjen går nord-syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring Viborg.

Området vest for isranden er udjævnet af smeltevandet fra isen og er derfor generelt meget fladt med sandede hedesletter og enkelte bakkeøer. Området øst og nord for isranden er derimod præget af moræneaflejringer og er meget kuperet. Nordjylland er stedvis præget af en tredje landskabstype, hævet havbund med flade kystsletter.

Ned gennem midten af Jylland lidt øst for isranden går den Jyske højderyg. Den danner vandskel, så vandløb løber enten mod øst eller vest herfra og ud til havet. Højderyggen og vandskellet har fra gammel tid haft stor betydning for samfærdsel og bebyggelse i Jylland. Langs vandskellet går bl.a. Hærvejen, som derved så vidt muligt undgår at krydse fjorde og åer. Af samme grund er de fleste østjyske købstæder opstået ved bunden af en fjord, så de ligger tæt ved vandskellet og samtidig har forbindelse til havet.

Vest for Jylland ligger de danske vadehavsøer og De Nordfrisiske Øer.

Vestkysten er Jyllands vestlige kyst ud til Nordsøen.

Historie

Jylland var i de første tre århundreder efter Kristus delt i et jysk kulturområde i det nordlige del og et angelsk i det sydlige del[kilde mangler]. Det jyske kulturområde rådede over store dele af Jylland fra Limfjorden i nord til Olgerdiget og Vidåen i syd og kaldes i den arkæologiske litteratur den jyske sydgruppe. Anglernes område lå i det nuværende Sydslesvig. Formentlig mellem 300 og 500 e. Kr. (efter anglernes udvandring til de britiske øer) blev hele Jylland lagt under danerne . I 737 udbyggedes Danevirke mellem Trenen og Østersøen (undersøgelser af de første jordvolde i Danevirke antyder dog, at disse blev bygget allerede i årtierne omkring år 500 og muligvis stammer forudgående volde tilbage fra 400-tallet). I 811 blev Ejderen i en fredsaftale mellem Karl den Store og den danske konge Hemming anerkendt som grænse mellem dansk og frankisk magtområde. Den danske delegationen bestod dengang både af medlemmer fra Jylland, de danske øer og Skåne. Betydende danske handelsbyer var dengang Hedeby (senere Slesvig), Århus (vikingetidens Aros) og Ribe. Den vigtigste handelsvej var den nord-syd-gående Hærvej. Havnen i vikingebyen Aros forbandt Jylland med Norge, Sverige samt Østersøen. Middelalderens landsting blev holdt i Urnehoved (Sønderjylland) og Viborg (Nørrejylland).

Historiske steder i Jylland

Der findes mange gamle myter og sagn fra Jylland. Men den mest kendte er nok sagnet om Amled (Prinsen af Jylland), som er kendt fra Saxo Grammaticus's værk Gesta Danorum (ca. 1185). En gravhøj uden for landsbyen Ammelhede i Virring Sogn (Randers Kommune) er i dag navngivet som Hamlets Grav. Historien om Amled blev udødeliggjort i Shakespeares drama om Hamlet fra 1603.

På kirkegården i Vestervig i Thy kan man endvidere finde gravstedet hvor liden Kirsten og Prins Buris ligger begravet. Den kendte folkevise handler om hvordan Kong Valdemar lod sin søster danse til døde fordi hun blev med barn med dronning Sofies bror prins Buris.

Oprindeligt er den mindste jellingsten i Jelling i Midtjylland rejst af Gorm den Gamle søn af Hardeknud omkring år 955, den første officielle konge i Danmark. Den store Jellingsten er rejst af Gorm den Gamles søn Harald Blåtand. Danske sagnkonger fra Jelling dynastiet menes at være begravet i Jelling. Den første danske domkirke opførte vikingekongerne i Århus, der allerede var blevet domkirkeby omkring år 970. Kirken er Danmarks ældste stenbygning og er stadig bevaret som museum (Vor Frue Kirke – Kryptkirken).

Administrativ inddeling

Satelitbillede af Jylland og det øvrige Danmark

Regioner

Ved strukturreformen den 1. januar 2007 afløstes amterne af de nye regioner. Jylland er inddelt i tre regioner:

De tidligere amter

Ved kommunalreformen i 1970 blev Jylland inddelt i syv amter:

Største byer i Jylland

Aarhus (249.709) • Aalborg (113.417 (136.017 inkl. Nørresundby)) • Esbjerg (71.576) • Randers (60.656) • Kolding (57.197) • Horsens (53.807) • Vejle (51.341) • Herning (46.279) • Silkeborg (42.724) • Fredericia (39.716) • Viborg (35.893) • Holstebro (34.241) • Sønderborg (27.237) • Hjørring (24.762) • Frederikshavn (23.339) • Haderslev (21.213) • Skive (20.633) indbyggere.

I den tyske del af Jylland, er Hamborg med 1,774,242 indbyggere.

Kirkelig inddeling

Indenfor Folkekirken inddeles Jylland i fem stifter:

Ældre inddeling

I middelalderen var Jylland inddelt i 14 sysler, hvoraf nogle stadig gælder som landskabsnavne:

Syslerne var underinddelt i herreder, hvoraf nogle endnu er almindelig kendt. Herrederne var grundlag for ejendomsinddelingen indtil for få år siden. Herrederne er underinddelt i sogne.

Referencer

  1. "Statistikbanken Tabel BEF4". fra originalen 9. december 2015. Hentet 11. april 2009.
  2. https://www.ripleybelieves.com/where-is-jutland-peninsula-2077
  3. "Arkiveret kopi". fra originalen 15. november 2021. Hentet 14. december 2021.
  4. Hans Schultz Hansen: Sønderjyllands historie, bind 1, Aabenraa 2008
  5. Ammelhede, Krogsager, Moeskær 5. februar 2017 hos Wayback Machine - Randers Kommune, Landsbyregistrering 2011.
  6. "I Jylland findes en hede, som bærer såvel hans navn som hans grav." - citat fra Saxos Danmarkshistorie, Peter Zeebergs oversættelse (Gads Forlag, 2000) af Gesta Danorum, bind 1, s. 154.
  7. . Arkiveret fra originalen 6. marts 2014. Hentet 6. juli 2008.
  8. "Liden Kirsten – fra Skjaldesang.dk". fra originalen 13. oktober 2007. Hentet 6. juli 2008.
  9. "Byopgørelsen - 1. januar 2011" (PDF). Nyt fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik. 12. april 2011. (PDF) fra originalen 9. april 2016. Hentet 14. august 2016.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Jylland
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Jylland flertydig Se ogsa artikler som begynder med Jylland Jylland er halvoen der udgor den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark der er landfast med det europaeiske kontinent Den danske del af Jylland omfatter 29 777 km og udgor dermed mere end 2 3 af det samlede danske areal Fra Skagen i nord til graensen ved Padborg i syd er der 337 kilometer Fra Fornaes i ost er der 174 kilometer til vestkysten ved Bovbjerg Jylland havde 2 528 129 indbyggere i 2009 1 svarende til 46 procent af Danmarks befolkning Befolkningstaetheden var 85 indbyggere km i 2009 Den tyske del omfatter Slesvig Holsten 2 3 men dette medregnes oftest ikke i daglig tale JyllandGeografiStedVestlige Danmark NordtysklandKoordinater56 N 9 O 56 N 9 O 56 9 Koordinater 56 N 9 O 56 N 9 O 56 9ArealI alt 46 208 km Danmark 29 778 km Tyskland 16 430 km Hojeste punktMollehoj 170 86 m AdministrationLandDanmark TysklandRegionRegion Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Slesvig Holsten og HamborgStorste byHamborg 1 774 242 indb indb DemografiFolketalI alt 7 048 566Danmark 2 582 532 Tyskland 4 466 034 2015 Befolknings taethedI alt 152 54 indb pr km Danmark 86 72 Tyskland 271 82vdrNorrejyske O medregnes Nordjylland og er Danmarks naeststorste O med sit areal pa 4 686 km Naesten halvdelen af befolkningen i Jylland 1 2 millioner bor i det ostjyske bybaelte Byregion Ostjylland der gar fra Randers i nord til Haderslev i syd med et areal pa 9 997 km Indholdsfortegnelse 1 Den Jyske Halvo 2 Inddeling 3 Navn 4 Landskab 5 Historie 5 1 Historiske steder i Jylland 6 Administrativ inddeling 6 1 Regioner 6 2 De tidligere amter 7 Storste byer i Jylland 8 Kirkelig inddeling 8 1 AEldre inddeling 9 ReferencerDen Jyske Halvo RedigerJyllands historiske sydgraense er ved Ejderen men der er ikke enighed om hvorvidt Sydslesvig skal regnes med til Jylland i dag Syd for Ejderen ligger Holsten som geografisk ligger pa Den Jyske Halvo men ikke har vaeret en historisk del af Jylland Den Jyske Halvo har ingen fast sydgraense men gar laengst ned til Elben eller til punktet hvor halvoen snaevrer sig ind en linje fra Elbens munding til Lubeck Den kaldes ogsa den Cimbriske Halvo Jylland Holsten eller Jylland Slesvig Holsten Efter tysk national opfattelse i hvert fald for genforeningen i 1920 begyndte Jylland forst nord for Kongeaen Slesvig Sonderjylland og isaer Holsten blev ikke regnet med til Jylland Tyske historikere har ofte fremfort den opfattelse at det sonderjyske omrade var beboet af angler i oldtiden i modsaetning til jyder laengere mod nord men dette er usikkert Jylland nord for Ejderen var et af de tre lande i det middelalderlige danske rige med eget landsting og udgjorde sammen med Fyn sit eget retsomrade hvor jyske lov var gaeldende Inddeling RedigerHistorisk inddeles Jylland i Sonderjylland eller Slesvig der er omradet mellem Ejderen og Kongeaen og Norrejylland der er omradet nord for Kongeaen Norrejylland er altsa et andet begreb end Nordjylland Norrejylland var en del af Kongeriget Danmark men Sonderjylland var fra middelalderen et hertugdomme og dansk len Sonderjylland bruges dels om hele Slesvig ogsa det tyske Sydslesvig dels kun om Nordslesvig Sonderjylland regnes som regel ikke med til Sydjylland men i stedet findes begrebet Syd og Sonderjylland som et faelles navn for de tidligere Sonderjyllands Ribe og Vejle amter Norrejylland inddeles traditionelt i Nordjylland Ostjylland og Vestjylland Midtjylland og Sydjylland er lidt nyere begreber Det meste af Midtjylland var historisk og kulturelt en del af Vestjylland I modsaetning til Sonderjyllands graenser er graenserne mellem de norrejyske regioner ikke faste Navn RedigerJylland hed pa middelalderdansk Iutland der betyder jydernes land idet forste led af ordet kommer fra middelalderdansk iuthaer svarende til norront jotar Det er muligvis samme ord som det norrone ytar maend Den graeske geograf Ptolemaeus kaldte Jylland for Kimbrike chersonesos dvs Kimbrernes halvo En alternativ opfattelse er at graekeren Ptolemaeus kan have misforstaet sin latinske kilde og at originalen i stedet naevner en bugt Pa latin senlatin hedder Jylland Jutlandia Landskab RedigerDet jyske landskab er praeget af de omgivende have og den sakaldte istidsrand eller hovedstilstandslinjen Hermed betegnes den linje hvortil isen naede under den seneste istid Linjen gar nord syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring Viborg Omradet vest for isranden er udjaevnet af smeltevandet fra isen og er derfor generelt meget fladt med sandede hedesletter og enkelte bakkeoer Omradet ost og nord for isranden er derimod praeget af moraeneaflejringer og er meget kuperet Nordjylland er stedvis praeget af en tredje landskabstype haevet havbund med flade kystsletter Ned gennem midten af Jylland lidt ost for isranden gar den Jyske hojderyg Den danner vandskel sa vandlob lober enten mod ost eller vest herfra og ud til havet Hojderyggen og vandskellet har fra gammel tid haft stor betydning for samfaerdsel og bebyggelse i Jylland Langs vandskellet gar bl a Haervejen som derved sa vidt muligt undgar at krydse fjorde og aer Af samme grund er de fleste ostjyske kobstaeder opstaet ved bunden af en fjord sa de ligger taet ved vandskellet og samtidig har forbindelse til havet Vest for Jylland ligger de danske vadehavsoer og De Nordfrisiske Oer Vestkysten er Jyllands vestlige kyst ud til Nordsoen Historie RedigerJylland var i de forste tre arhundreder efter Kristus delt i et jysk kulturomrade i det nordlige del og et angelsk i det sydlige del kilde mangler Det jyske kulturomrade radede over store dele af Jylland fra Limfjorden i nord til Olgerdiget og Vidaen i syd og kaldes i den arkaeologiske litteratur den jyske sydgruppe Anglernes omrade la i det nuvaerende Sydslesvig Formentlig mellem 300 og 500 e Kr efter anglernes udvandring til de britiske oer blev hele Jylland lagt under danerne 4 I 737 udbyggedes Danevirke mellem Trenen og Ostersoen undersogelser af de forste jordvolde i Danevirke antyder dog at disse blev bygget allerede i artierne omkring ar 500 og muligvis stammer forudgaende volde tilbage fra 400 tallet I 811 blev Ejderen i en fredsaftale mellem Karl den Store og den danske konge Hemming anerkendt som graense mellem dansk og frankisk magtomrade Den danske delegationen bestod dengang bade af medlemmer fra Jylland de danske oer og Skane Betydende danske handelsbyer var dengang Hedeby senere Slesvig Arhus vikingetidens Aros og Ribe Den vigtigste handelsvej var den nord syd gaende Haervej Havnen i vikingebyen Aros forbandt Jylland med Norge Sverige samt Ostersoen Middelalderens landsting blev holdt i Urnehoved Sonderjylland og Viborg Norrejylland Historiske steder i Jylland Rediger Der findes mange gamle myter og sagn fra Jylland Men den mest kendte er nok sagnet om Amled Prinsen af Jylland som er kendt fra Saxo Grammaticus s vaerk Gesta Danorum ca 1185 En gravhoj uden for landsbyen Ammelhede 5 i Virring Sogn Randers Kommune er i dag navngivet som Hamlets Grav 6 Historien om Amled blev udodeliggjort i Shakespeares drama om Hamlet fra 1603 7 Pa kirkegarden i Vestervig i Thy kan man endvidere finde gravstedet hvor liden Kirsten og Prins Buris ligger begravet Den kendte folkevise handler om hvordan Kong Valdemar lod sin soster danse til dode fordi hun blev med barn med dronning Sofies bror prins Buris 8 Oprindeligt er den mindste jellingsten i Jelling i Midtjylland rejst af Gorm den Gamle son af Hardeknud omkring ar 955 den forste officielle konge i Danmark Den store Jellingsten er rejst af Gorm den Gamles son Harald Blatand Danske sagnkonger fra Jelling dynastiet menes at vaere begravet i Jelling Den forste danske domkirke opforte vikingekongerne i Arhus der allerede var blevet domkirkeby omkring ar 970 Kirken er Danmarks aeldste stenbygning og er stadig bevaret som museum Vor Frue Kirke Kryptkirken Administrativ inddeling Rediger Satelitbillede af Jylland og det ovrige DanmarkRegioner Rediger Ved strukturreformen den 1 januar 2007 aflostes amterne af de nye regioner Jylland er inddelt i tre regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark der ogsa omfatter Fyn med omliggende oer De tidligere amter Rediger Ved kommunalreformen i 1970 blev Jylland inddelt i syv amter Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjobing Amt Sonderjyllands Amt Viborg Amt Vejle Amt Arhus AmtStorste byer i Jylland RedigerAarhus 249 709 Aalborg 113 417 136 017 inkl Norresundby Esbjerg 71 576 Randers 60 656 Kolding 57 197 Horsens 53 807 Vejle 51 341 Herning 46 279 Silkeborg 42 724 Fredericia 39 716 Viborg 35 893 Holstebro 34 241 Sonderborg 27 237 Hjorring 24 762 Frederikshavn 23 339 Haderslev 21 213 Skive 20 633 indbyggere 9 I den tyske del af Jylland er Hamborg med 1 774 242 indbyggere Kirkelig inddeling RedigerIndenfor Folkekirken inddeles Jylland i fem stifter Aalborg Stift Viborg Stift Arhus Stift Ribe Stift Haderslev Stift for Slesvig Stift AEldre inddeling Rediger I middelalderen var Jylland inddelt i 14 sysler hvoraf nogle stadig gaelder som landskabsnavne Vendsyssel Thysyssel Himmersyssel Hardsyssel Sallingsyssel Ommersyssel Abosyssel Loversyssel Jellingsyssel Almindsyssel Vardesyssel Barvidsyssel Ellumsyssel IstedsysselSyslerne var underinddelt i herreder hvoraf nogle endnu er almindelig kendt Herrederne var grundlag for ejendomsinddelingen indtil for fa ar siden Herrederne er underinddelt i sogne Referencer Rediger Statistikbanken Tabel BEF4 Arkiveret fra originalen 9 december 2015 Hentet 11 april 2009 https www ripleybelieves com where is jutland peninsula 2077 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 15 november 2021 Hentet 14 december 2021 Hans Schultz Hansen Sonderjyllands historie bind 1 Aabenraa 2008 Ammelhede Krogsager Moeskaer Arkiveret 5 februar 2017 hos Wayback Machine Randers Kommune Landsbyregistrering 2011 I Jylland findes en hede som baerer savel hans navn som hans grav citat fra Saxos Danmarkshistorie Peter Zeebergs oversaettelse Gads Forlag 2000 af Gesta Danorum bind 1 s 154 Verdens bedst kendte dansker Hamlet er sa levende som aldrig for kronik af Michael Skovmand Arhus Univ i Arhus Stiftstidende 1 februar 1992 Arkiveret fra originalen 6 marts 2014 Hentet 6 juli 2008 Liden Kirsten fra Skjaldesang dk Arkiveret fra originalen 13 oktober 2007 Hentet 6 juli 2008 Byopgorelsen 1 januar 2011 PDF Nyt fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik 12 april 2011 Arkiveret PDF fra originalen 9 april 2016 Hentet 14 august 2016 Wikimedia Commons har medier relateret til Jylland Hentet fra https da wikipedia org w index php title Jylland amp oldid 11487907