www.wikidata.da-dk.nina.az

Dorothea af Sachsen Lauenburg født 9 juli 1511 i Lauenburg død 7 oktober 1571 i Sønderborg var dronning af Danmark og No

Dorothea af Sachsen-Lauenburg

Dorothea af Sachsen-Lauenburg (født 9. juli 1511 i Lauenburg, død 7. oktober 1571 i Sønderborg) var dronning af Danmark og Norge fra 1534 til 1559 som ægtefælle til Christian 3.

Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Portræt udført af Jakob Binck
Dronning af Danmark og Norge
Kroning 12. august 1537 i København
Regerede 4. juli 1534 – 1. januar 1559
Forgænger Sophie af Pommern
Efterfølger Sophie af Mecklenburg
Ægtefælle Christian 3. af Danmark (g. 1525)
Børn med Kong Christian 3.:
Hus Huset Askanien
Far Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg
Mor Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel
Født 9. juli 1511(1511-07-09)
Lauenburg, Sachsen-Lauenburg
Død 7. oktober 1571 (60 år)
Sønderborg Slot
Hvilested Sønderborg Slot
Roskilde Domkirke

Hun var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og hertuginde Katharine af Braunschweig-Wolfenbüttel. Hendes søster Katarina var gift med kong Gustav Vasa af Sverige.

Liv og gerning Rediger

Dronning Dorothea

Dorothea blev i 1525 gift med daværende hertug af Slesvig og Holsten Christian, den senere kong Christian 3. af Danmark. Brylluppet stod i Lauenborg, men overværedes ikke af brudgommens fader, Frederik I, der kun uvillig havde givet sit minde til ægteskabet. Mellem den gamle konge og sønnens svigerfader var forholdet yderst fjendtligt, og hertug Christian selv synes ikke at have stået på nogen fortrolig fod med sin fader.

Tronfølgerparret Rediger

Det unge ægtepar boede i de første år på Haderslev og Tørning, temmelig knapt aflagt af den sparsommelige fader. Et håb om at overtage statholderskabet i Norge, hvor Christian og Dorothea opholdt sig 1529, glippede snart, og først faderens død i 1533 åbnede der sig mere gunstige udsigter for Dorothea og hendes ægtefælle. Under den nu følgende urolige tid (Grevens Fejde, Reformationen) opholdt Dorothea sig dels i hertugdømmerne, dels hos sine tyske slægtninge. Christians tronbestigelse og den heldige udgang af grevefejden bragte en afslutning på de trange og vanskelige tider, og 1537 kronedes Dorothea med sin ægtefælle i København til Danmarks dronning.

Viljestærk og handlekraftig dronning Rediger

Dorothea i 1511.

Dorotheas ydre livsforhold som dronning frembød ikke ejendommelige eller store begivenheder. Hun fødte sin mand 2 døtre og 3 sønner og havde den glæde at følge sin ældste datter, Anna, 1548 på dennes pragtfulde brudetog til Sachsen. Men Dorothea skulle blive en af sin tids mest indflydelsesrige kvinder.

Dorotheas ydre skildres af samtiden som majestætisk og stolt. Hun var viljestærk, i besiddelse af megen politisk kløgt, stærk i følelser og lidenskaber, og hun yndede en for sin tid ejendommelig interesse for mandlige idrætter, jagt, heste og hunde. Hendes politiske indflydelse på kongen har vist været ret stor og kunne fremkalde konflikter med de danske statsmænd og med sønnen, kronprins Frederik.

Skønt vi kun kender lidt til hendes deltagelse i det politiske liv under Christian III’s regering, stemmer alle beretninger dog overens om, at hun har haft en stor indflydelse på sin ægtefælle. Hende tilskrives således Peder Oxes fald. Så meget er vist, at hun nærede en levende uvilje så vel mod ham som mod kansleren Johan Friis, og det er karakteristisk, at årsagen til hendes uvilje mod den sidste væsentlig var den, at han havde hindret hendes optagelse i rigsrådet efter hendes ægtefælles død. Hun frarådede Frederik II at gå i krig mod Sverige, og hun tilskyndede ham til at hjælpe sin yngre broder, hertug Magnus, under dennes vanskeligheder i Estland, men Frederik lyttede ikke til hende og tog heller ikke imod hendes tilbud om at virke som fredsmægler, og han støttede kun sin broder på sine egne vilkår.

Dorothea ville regere, og lykkedes det hende end ikke at opnå del i statens styrelse under sønnen Frederik II’s regering, så hævdede hun med al den energi, hun var i besiddelse af, sit herredømme over sine børn. Hendes kærlighed til disse, som selv lige over for Frederik II, der stod så skarpt imod hende, ofte gav sig udtryk i varme og hjertevindende ord, var parret med en despotisk myndighed. Hun hævdede sit formynderskab over dem til den yderste grænse, hun værgede sine yngre børn mod den ældre broder med noget af et vildt dyrs instinktmæssige moderkærlighed, hun blev aldrig træt af at revse sine sønner, Frederik og den forfaldne Magnus, med de skarpeste ord for deres laster, Tidens sædvanlige fejl, drukkenskab og uterlighed. Hun er formodentlig den, der i mange år forhindrede sin søn Frederiks giftermål, skønt hun selv i varme ord priser ægteskabets velsignelse, – kun vil hun være den, som bestemte deres fremtids lykke. Og denne stærke, lidenskabelige kvinde, der aldrig blev træt af ukaldet at give sit råd med i alle private og offentlige forhold, hun havde mulighed for. Hendes ejendommelige karakter lyser ud af hendes breve, og man får gennem dem indtrykket af en overlegen kvindeskikkelse, hvis virksomhedstrang giver sig luft i alle mulige forhold uden helt at få lejlighed til at trænge igennem.

Enkedronningen Rediger

Dorothea (ukendt maler), maleri på Frederiksborg Slot.

Efter kongens død overtog hun i 1559 styrelsen af sin store livgeding Koldinghus Slot m. m., dertil Sønderborg Slot med Sønderborg og Nordborg på Als hvorfra hun årlig foretog rejser til sine døtre (Anna og Dorothea) og svigersønner i Tyskland.

På Koldinghus, som omdannedes, udvidedes og forskønnedes under hendes ledelse, holdt hun hof omgivet af sine slægtninge, børn, børnebørn, hvis opdragelse hun tog sig af, og adelsjomfruer, der gik hende til hånde (blandt andre Anna Hardenberg). Begærlig efter politisk magt søgte hun at få indflydelse på sin søn, kongen, men hendes forsøg herpå, fx da hun rådede ham fra krigen mod Sverige, eller da hun senere ville optræde som mægler, mislykkes fuldstændig, og kongens følelser for moderen var ikke hjertelige. I sine fortræffelige, karakterfulde breve optræder hun dog stadig med lidenskabelig, moderlig kærlighed, energi og kraft for at forsvare sine yngre børns (Hans’ og Magnus’) rettigheder; skarpt dadler hun også snart Frederik’s politik, snart hans udsvævende liv.

Saltværket Rediger

Blandt de aktiviteter, Dorothea kastede sig ud i som enkedronning, var oprettelsen af et saltværk (det vil sig udvindelse af salt fra saltvand) ved Kolding. Dertil krævedes store mængder tømmer, som blev indført fra Norge, da hun ikke kunne klare det fra sine egne besiddelser. Mængderne var så store, at det trak ud med at skaffe dem. Også jern skulle skaffes i store mængder, ca. 3.160 kg stangjern. Arbejdskraften blev delvist indført fra Tyskland, mens andre var de kronens bønder, hun fik til rådighed. Trods hendes store anstrengelser blev saltværket ikke færdigt i hendes levetid.

Det saltvand, der var tale om, stammede fra en saltkilde. Vandet herfra skulle sydes i pander. En mølle skulle drive en pumpeværk, som skulle pumpe saltvandet op fra kilden. Formentlig skulle der anlægges en kanal, for at lede vand til møllen eller pumpeværket. Forbilledet for hele virksomheden var sandsynligvis udvindingsteknikken, der på samme tid blev anvendt i Lüneburg.

Skønt saltværket ikke nåede at blive færdigt i Dorotheas levetid, kom det alligevel til at fungere. I årene 1575-78 blev der sendt fødevarer til folkene ved saltmøllen, i årene 1574-78 blev der betalt told af saltmøllen, og i regnskabet for 1578-79 omtales "20 skippund jern af saltkunsten", åbenbart salg af det jern, som havde været brugt til saltpander mm. Dette taler for en kortvaring funktionsperiode fra 1573/1574 til 1578/79.

Dorotheas anden kærlighed Rediger

Kort efter Christian III’s død blev hun forelsket i den 11 år yngre svoger (Christian 3.'s halvbror) Hans den Ældre, hendes nabo på Haderslev Slot, men det nære slægtskab var dog en hindring, som ikke let kunne overvindes. Allerede i 1559 var der tale om ægteskab, men Melanchthon og andre tyske teologer misbilligede det. Dorothea opgav dog ikke håbet, men arbejdede hemmelig på at realisere sin plan. Den kom imidlertid frem den ved en indiskretion fra hendes hofpræsts side, og den nu næsten 57-årige kvinde så sig udsat for hån og spot fra alle sider og især fra sin søn kong Frederiks. Under indtryk heraf og af den modstand, hun mødte var det som om, at hendes kraft var brudt: hun udsonede sig med sønnen, men der var fra nu af ikke længere spor tilbage af den virksomhedstrang, den kraftige og iltre natur, som tidligere lyser ud af hendes breve. Resigneret levede hun de sidste 3 år af sit liv, sysselsat med sine børnebørns opdragelse og med bestyrelsen af sit livgeding. Syg og nedbøjet drog hun i 1571 ned til Sønderborg til sin yngste, elskede søn Hans, og her døde hun den 7. oktober samme år.

Gravsted Rediger

Hun døde på Sønderborg under et ophold hos sin yndlingssøn Hans.

I 1581 lod Frederik den 2. sin mors legeme overflytte fra Sønderborg Slotskapel til Roskilde Domkirke. Hun ligger begravet ved sin ægtefælles Side i Roskilde Domkirke under det pragtfulde monument, som Frederik II rejste over sine forældre.

Børn Rediger

  1. Anna (22. eller 25. november 1532 – 1. oktober 1585), i 1548 gift med kurfyrste August af Sachsen i Torgau
  2. Frederik (1534-1588), konge af Danmark og Norge 1559-1588.
  3. Magnus (26. august 1540 – 18. marts 1583 i Pilten, Kurland), biskop af Øsel og Kurland, titulær konge af Livland 1570-1578.
  4. Hans (1545-1622), hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg og stamfar til Christian den 9. og dermed til det nuværende glücksborgske kongehus.
  5. Dorothea (29. juni 1546 på Koldinghus – 6. januar 1617), 12. oktober 1561 gift med hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburg-Celle, gennem en af sine sønner oldemor til grundlæggeren af det nuværende engelske kongehus.

Noter Rediger

  1. ^ "Mollerup, s. 304". Arkiveret fra originalen 19. maj 2012. Hentet 23. august 2005.
  2. ^ "Mollerup, s. 305". fra originalen 22. januar 2020. Hentet 20. juli 2017.
  3. ^ "Kabbre, s. 304". fra originalen 25. november 2018. Hentet 4. november 2015.
  4. Bender, s. 118
  5. Bender, s. 119
  6. Bender, s. 120
  7. Bender, s. 123
  8. Bender, s. 124
  9. Bender, s. 125
  10. "Mollerup, s. 306". fra originalen 27. oktober 2020. Hentet 20. juli 2017.
  11. Dorothea af Sachsen-Lauenburg på gravsted.dk

Litteratur Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Dorothea af Sachsen Lauenburg fodt 9 juli 1511 i Lauenburg dod 7 oktober 1571 i Sonderborg var dronning af Danmark og Norge fra 1534 til 1559 som aegtefaelle til Christian 3 Dorothea af Sachsen LauenburgPortraet udfort af Jakob BinckDronning af Danmark og NorgeKroning12 august 1537 i KobenhavnRegerede4 juli 1534 1 januar 1559ForgaengerSophie af PommernEfterfolgerSophie af MecklenburgHertuginde af Slesvig og HolstenRegerede 8 juni 1533 1 januar 1559AEgtefaelleChristian 3 af Danmark g 1525 Bornmed Kong Christian 3 Anna Kurfyrstinde af SachsenFrederik 2 Konge af Danmark og NorgeMagnus af OselHans Hertug af Slesvig Holsten SonderborgDorothea Hertuginde af Braunschweig LuneburgHusHuset AskanienFarMagnus 1 af Sachsen LauenburgMorKatharina af Braunschweig WolfenbuttelFodt9 juli 1511 1511 07 09 Lauenburg Sachsen LauenburgDod7 oktober 1571 60 ar Sonderborg SlotHvilestedSonderborg SlotRoskilde DomkirkevdrHun var datter af hertug Magnus 1 af Sachsen Lauenburg og hertuginde Katharine af Braunschweig Wolfenbuttel 1 Hendes soster Katarina var gift med kong Gustav Vasa af Sverige Indholdsfortegnelse 1 Liv og gerning 1 1 Tronfolgerparret 1 2 Viljestaerk og handlekraftig dronning 2 Enkedronningen 2 1 Saltvaerket 2 2 Dorotheas anden kaerlighed 3 Gravsted 4 Born 5 Noter 6 Litteratur 7 Eksterne henvisningerLiv og gerning Rediger nbsp Dronning DorotheaDorothea blev i 1525 gift med davaerende hertug af Slesvig og Holsten Christian den senere kong Christian 3 af Danmark Brylluppet stod i Lauenborg men overvaeredes ikke af brudgommens fader Frederik I der kun uvillig havde givet sit minde til aegteskabet Mellem den gamle konge og sonnens svigerfader var forholdet yderst fjendtligt og hertug Christian selv synes ikke at have staet pa nogen fortrolig fod med sin fader 1 Tronfolgerparret Rediger Det unge aegtepar boede i de forste ar pa Haderslev og Torning temmelig knapt aflagt af den sparsommelige fader Et hab om at overtage statholderskabet i Norge hvor Christian og Dorothea opholdt sig 1529 glippede snart og forst faderens dod i 1533 abnede der sig mere gunstige udsigter for Dorothea og hendes aegtefaelle Under den nu folgende urolige tid Grevens Fejde Reformationen opholdt Dorothea sig dels i hertugdommerne dels hos sine tyske slaegtninge Christians tronbestigelse og den heldige udgang af grevefejden bragte en afslutning pa de trange og vanskelige tider og 1537 kronedes Dorothea med sin aegtefaelle i Kobenhavn til Danmarks dronning 1 Viljestaerk og handlekraftig dronning Rediger nbsp Dorothea i 1511 Dorotheas ydre livsforhold som dronning frembod ikke ejendommelige eller store begivenheder Hun fodte sin mand 2 dotre og 3 sonner og havde den glaede at folge sin aeldste datter Anna 1548 pa dennes pragtfulde brudetog til Sachsen 1 Men Dorothea skulle blive en af sin tids mest indflydelsesrige kvinder Dorotheas ydre skildres af samtiden som majestaetisk og stolt Hun var viljestaerk i besiddelse af megen politisk klogt staerk i folelser og lidenskaber og hun yndede en for sin tid ejendommelig interesse for mandlige idraetter jagt heste og hunde Hendes politiske indflydelse pa kongen har vist vaeret ret stor og kunne fremkalde konflikter med de danske statsmaend og med sonnen kronprins Frederik Skont vi kun kender lidt til hendes deltagelse i det politiske liv under Christian III s regering stemmer alle beretninger dog overens om at hun har haft en stor indflydelse pa sin aegtefaelle Hende tilskrives saledes Peder Oxes fald Sa meget er vist at hun naerede en levende uvilje sa vel mod ham som mod kansleren Johan Friis og det er karakteristisk at arsagen til hendes uvilje mod den sidste vaesentlig var den at han havde hindret hendes optagelse i rigsradet efter hendes aegtefaelles dod 2 Hun fraradede Frederik II at ga i krig mod Sverige og hun tilskyndede ham til at hjaelpe sin yngre broder hertug Magnus under dennes vanskeligheder i Estland men Frederik lyttede ikke til hende og tog heller ikke imod hendes tilbud om at virke som fredsmaegler og han stottede kun sin broder pa sine egne vilkar Dorothea ville regere og lykkedes det hende end ikke at opna del i statens styrelse under sonnen Frederik II s regering sa haevdede hun med al den energi hun var i besiddelse af sit herredomme over sine born Hendes kaerlighed til disse som selv lige over for Frederik II der stod sa skarpt imod hende ofte gav sig udtryk i varme og hjertevindende ord var parret med en despotisk myndighed Hun haevdede sit formynderskab over dem til den yderste graense hun vaergede sine yngre born mod den aeldre broder med noget af et vildt dyrs instinktmaessige moderkaerlighed hun blev aldrig traet af at revse sine sonner Frederik og den forfaldne Magnus med de skarpeste ord for deres laster Tidens saedvanlige fejl drukkenskab og uterlighed 2 Hun er formodentlig den der i mange ar forhindrede sin son Frederiks giftermal skont hun selv i varme ord priser aegteskabets velsignelse kun vil hun vaere den som bestemte deres fremtids lykke 2 Og denne staerke lidenskabelige kvinde der aldrig blev traet af ukaldet at give sit rad med i alle private og offentlige forhold hun havde mulighed for Hendes ejendommelige karakter lyser ud af hendes breve og man far gennem dem indtrykket af en overlegen kvindeskikkelse hvis virksomhedstrang giver sig luft i alle mulige forhold uden helt at fa lejlighed til at traenge igennem Enkedronningen Rediger nbsp Dorothea ukendt maler maleri pa Frederiksborg Slot Efter kongens dod overtog hun i 1559 styrelsen af sin store livgeding Koldinghus Slot m m dertil Sonderborg Slot med Sonderborg og Nordborg pa Als hvorfra hun arlig foretog rejser til sine dotre Anna og Dorothea og svigersonner i Tyskland 1 Pa Koldinghus som omdannedes udvidedes og forskonnedes under hendes ledelse holdt hun hof omgivet af sine slaegtninge born borneborn hvis opdragelse hun tog sig af og adelsjomfruer der gik hende til hande blandt andre Anna Hardenberg Begaerlig efter politisk magt sogte hun at fa indflydelse pa sin son kongen men hendes forsog herpa fx da hun radede ham fra krigen mod Sverige 3 eller da hun senere ville optraede som maegler mislykkes fuldstaendig og kongens folelser for moderen var ikke hjertelige I sine fortraeffelige karakterfulde breve optraeder hun dog stadig med lidenskabelig moderlig kaerlighed energi og kraft for at forsvare sine yngre borns Hans og Magnus rettigheder skarpt dadler hun ogsa snart Frederik s politik snart hans udsvaevende liv 3 Saltvaerket Rediger Blandt de aktiviteter Dorothea kastede sig ud i som enkedronning var oprettelsen af et saltvaerk det vil sig udvindelse af salt fra saltvand ved Kolding Dertil kraevedes store maengder tommer som blev indfort fra Norge da hun ikke kunne klare det fra sine egne besiddelser Maengderne var sa store at det trak ud med at skaffe dem Ogsa jern skulle skaffes i store maengder ca 3 160 kg stangjern 4 Arbejdskraften blev delvist indfort fra Tyskland mens andre var de kronens bonder hun fik til radighed Trods hendes store anstrengelser blev saltvaerket ikke faerdigt i hendes levetid 5 Det saltvand der var tale om stammede fra en saltkilde Vandet herfra skulle sydes i pander En molle skulle drive en pumpevaerk som skulle pumpe saltvandet op fra kilden Formentlig skulle der anlaegges en kanal for at lede vand til mollen eller pumpevaerket Forbilledet for hele virksomheden var sandsynligvis udvindingsteknikken der pa samme tid blev anvendt i Luneburg 6 Skont saltvaerket ikke naede at blive faerdigt i Dorotheas levetid kom det alligevel til at fungere I arene 1575 78 blev der sendt fodevarer til folkene ved saltmollen 7 i arene 1574 78 blev der betalt told af saltmollen og i regnskabet for 1578 79 omtales 20 skippund jern af saltkunsten abenbart salg af det jern som havde vaeret brugt til saltpander mm 8 Dette taler for en kortvaring funktionsperiode fra 1573 1574 til 1578 79 9 Dorotheas anden kaerlighed Rediger Kort efter Christian III s dod blev hun forelsket i den 11 ar yngre svoger Christian 3 s halvbror Hans den AEldre hendes nabo pa Haderslev Slot men det naere slaegtskab var dog en hindring som ikke let kunne overvindes Allerede i 1559 var der tale om aegteskab men Melanchthon og andre tyske teologer misbilligede det Dorothea opgav dog ikke habet men arbejdede hemmelig pa at realisere sin plan Den kom imidlertid frem den ved en indiskretion fra hendes hofpraests side og den nu naesten 57 arige kvinde sa sig udsat for han og spot fra alle sider og isaer fra sin son kong Frederiks 2 Under indtryk heraf og af den modstand hun modte var det som om at hendes kraft var brudt hun udsonede sig med sonnen men der var fra nu af ikke laengere spor tilbage af den virksomhedstrang den kraftige og iltre natur som tidligere lyser ud af hendes breve Resigneret levede hun de sidste 3 ar af sit liv sysselsat med sine borneborns opdragelse og med bestyrelsen af sit livgeding Syg og nedbojet drog hun i 1571 ned til Sonderborg til sin yngste elskede son Hans og her dode hun den 7 oktober samme ar 10 Gravsted RedigerHun dode pa Sonderborg under et ophold hos sin yndlingsson Hans I 1581 lod Frederik den 2 sin mors legeme overflytte fra Sonderborg Slotskapel til Roskilde Domkirke 11 Hun ligger begravet ved sin aegtefaelles Side i Roskilde Domkirke under det pragtfulde monument som Frederik II rejste over sine foraeldre Born RedigerAnna 22 eller 25 november 1532 1 oktober 1585 i 1548 gift med kurfyrste August af Sachsen i Torgau Frederik 1534 1588 konge af Danmark og Norge 1559 1588 Magnus 26 august 1540 18 marts 1583 i Pilten Kurland biskop af Osel og Kurland titulaer konge af Livland 1570 1578 Hans 1545 1622 hertug af Slesvig Holsten Sonderborg og stamfar til Christian den 9 og dermed til det nuvaerende glucksborgske kongehus Dorothea 29 juni 1546 pa Koldinghus 6 januar 1617 12 oktober 1561 gift med hertug Wilhelm af Braunschweig Luneburg Celle gennem en af sine sonner oldemor til grundlaeggeren af det nuvaerende engelske kongehus Noter Rediger a b c d e Mollerup s 304 Arkiveret fra originalen 19 maj 2012 Hentet 23 august 2005 a b c d Mollerup s 305 Arkiveret fra originalen 22 januar 2020 Hentet 20 juli 2017 a b Kabbre s 304 Arkiveret fra originalen 25 november 2018 Hentet 4 november 2015 Bender s 118 Bender s 119 Bender s 120 Bender s 123 Bender s 124 Bender s 125 Mollerup s 306 Arkiveret fra originalen 27 oktober 2020 Hentet 20 juli 2017 Dorothea af Sachsen Lauenburg pa gravsted dkLitteratur RedigerSusanne Krogh Bender Saltvaerket ved Kolding i Vejle Amts Arbog 1973 s 114 128 Vivi Jensen Dorothea Guds vilje og dronningens Gad 2007 ISBN 978 87 12 04348 5 L Kabbre Dorothea i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind VI s 334 Arkiveret 25 november 2018 hos Wayback Machine Langhoff Koch Louise 2021 Kongernes kvinder dronninger elskerinder friller og maitresser i den danske kongeraekke fra Christian 1 til i dag Muusmanns forlag ISBN 9788794155564 William Mollerup Dorothea i Dansk biografisk Lexikon 1 udgave bind IV Kjobenhavn 1890 s 304 306 Arkiveret 14 marts 2012 hos Wayback Machine Danmarks konger og dronninger af Kay Nielsen 1980Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dorothea af Sachsen Lauenburg Dorothea af Sachsen Lauenburg i Dansk Kvindebiografisk Leksikon pa Lex dk tidl Kvinfo dkDronning Dorothea den stridbare velgorer artikel biografi Birgitte Goye SelskabetForegaende Dronning af Danmark Efterfolgende Sophie af Pommern Sophie af Mecklenburg Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dorothea af Sachsen Lauenburg amp oldid 11314046