Frederik 8. (Christian Frederik Vilhelm Carl) (3. juni 1843 – 14. maj 1912) var konge af Danmark fra 1906 til 1912.
| Frederik 8. | |
|---|---|
| Valgsprog: Herren er min Hjælper | |
| Kong Frederik 8. i 1909 | |
| Konge af Danmark (mere..) | |
| Regerede | 29. januar 1906 – 14. maj 1912 (6 år og 106 dage) |
| Forgænger | Christian 9. |
| Konseils-præsidenter | |
| Efterfølger | Christian 10. |
| Ægtefælle | Lovisa af Sverige (g. 1869) |
| Børn | |
| Fulde navn | Christian Frederik Vilhelm Carl |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Christian 9. af Danmark |
| Mor | Louise af Hessen-Kassel |
| Født | 3. juni 1843 Det Gule Palæ, København |
| Død | 14. maj 1912 (68 år) Hamborg, Tyskland |
| Hvilested | 1912 Roskilde Domkirke |
| Religion | Lutheransk |
Han var det ældste barn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel og anden danske konge af den glücksburgske (lyksborgske) slægt. Hans valgsprog var Herren er min Hjælper.
Frederik var kronprins i 43 år og forberedte sig med omhu til kongegerningen. Under sin fars lange regeringstid var han dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt. Efter sin fars død i 1906 besteg han tronen i den høje alder af 62 år. Han var liberal af indstilling og var i modsætning til faderen tilhænger af systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført i Danmark. På grund af hans sene tronbestigelse kom Frederik 8.'s regeringstid dog kun til at vare seks år, hvor han tillige var plaget af dårligt helbred.
Biografi
Fødsel og familie
Prins Frederik blev født den 3. juni 1843 i sine forældres bolig i Det Gule Palæ i Amaliegade ved siden af Amalienborg i København. Han var det første barn der blev født i ægteskabet mellem den daværende prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og hans hustru, prinsesse Louise af Hessen. Han blev døbt med navnene Christian Frederik Vilhelm Carl men var kendt under navnet Frederik. I familien var han livet igennem kendt som Fredy.
Da prins Frederik blev født, var hans far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en yngre søn fra en fjern og forholdsvis ubetydelig sidegren til det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3.. Familiens status ændredes i 1853, da hans far ved udsigten til den oldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Familiens anseelse steg herefter betydeligt, og Frederik fik ved faderens udnævnelse til tronfølger titel af prins til Danmark.
Prins Frederik havde fem yngre søskende: prinsesse Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), prins Vilhelm (der blev konge af Grækenland som Georg 1.), prinsesse Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland), prinsesse Thyra (der blev gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover) og prins Valdemar.
Opvækst og uddannelse
Frederik voksede op i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, og efter at faderen var blevet dansk tronarving havde familien også adgang til Bernstorff Slot i Gentofte.
Efter at han en kort tid havde gået i Mariboes Skole i Store Kongensgade, fortsatte han sin undervisning i hjemmet under Professor L. V. Petersens ledelse, samtidig med at han deltog i Landkadetakademiets praktiske øvelser. Han blev konfirmeret sammen med sin søster Prinsesse Alexandra den 19. oktober 1860 i Christiansborg Slotskirke. Efter konfirmationen blev han udnævnt til sekondløjtnant à la suite i infanteriet og startede på en omfattende militær uddannelse.
Foto: Lewis Caroll (1863)
I 1863 studerede han statsvidenskab i Oxford og interesserede sig i øvrigt for videnskab, kunst og kultur. Men da hans far samme år blev konge som Christian 9., og Frederik blev kronprins, blev han hjemkaldt fra England og fik som tronfølger plads i statsrådet. Under Anden Slesvigske Krig i 1864 var han ansat i generalløjtnant Cai Hegermann-Lindencrones stab. Han foretog adskillige rejser bl.a. til London, Paris, Berlin, Stockholm, Færøerne og Island.
Ægteskab
Dronning Louise ønskede at sin ældste søn gift lige så godt som sine to døtre, Alexandra og Dagmar. På dette tidspunkt havde Dronning Victoria af Storbritannien to endnu ugifte døtre, Prinsesse Helena og Prinsesse Louise, og Dronning Louise planlagde at få Frederik til at gifte sig med en af dem. Under sit ophold i England fattede Prins Frederik rent faktisk interesse for Prinsesse Helena. Han bejlede til hende, og selvom Prinsesse Helena gengældte hans følelser, blev forbindelsen dog ikke til noget, da Dronning Victoria modsatte sig. Dronning Victoria ønskede ikke, at flere af hendes døtre skulle gifte sig med udenlandske tronarvinger, da dette ville tvinge dem til at bo i udlandet. I stedet foretrak hun tyske prinser som svigersønner, der kunne etablere deres hjem med hendes døtre i England. Derudover havde Victoria altid været pro-tysk og endnu en britisk-dansk ægteskabsalliance (efter at Frederiks søster, Alexandra, havde giftet sig med Victorias ældste søn Edward), ville ikke have været i tråd med hendes tyske interesser.
Efter dette mislykkede ægteskabsforsøg vendte opmærksomheden sig i stedet mod Prinsesse Lovisa af Sverige og Norge, der var det eneste barn af Kong Karl 15. og Dronning Louise af Sverige og Norge. Denne ægteskabsforbindelse blev anset for at være ønskelig af flere grunde. Tidens udprægede skandinavisme i de nordiske lande gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populær; men på trods heraf var forholdet mellem det danske og det svensk-norske kongehus anspændt. Ved den barnløse Frederik 7.'s død, havde der været kraftig stemning i Danmark for at udnævne Karl 15. eller hans broder Prins Oscar til dansk konge i stedet for Christian 9., der blev mistænkt for at være tyskvenlig. Samtidig var der skuffelse i Danmark, over at Sverige-Norge ikke havde støttet Danmark mod Preussen og Østrig under den Anden Slesvigske Krig i 1864. Derfor begyndte både Danmark og Sverige-Norge at diskutere en symbolsk forsoning mellem de to lande ved at arrangere et ægteskab mellem Prinsesse Lovisa og Kronprins Frederik. Alligevel havde den danske kongefamilie visse reservationer imod alliancen. Louise var ikke nogen skønhed, og hendes fremtidige svigermor, dronning Louise, frygtede, at hendes personlighed ikke passede i den danske kongefamilie. Familien vidste dog, at ægteskabet med den svenske prinsesse ville være populært, og efter krigen i 1864 ville være at foretrække frem for et ægteskab med en tysk prinsesse, hvilket ville have været det mest sandsynlige alternativ. Desuden var Prinsesse Lovisa rig i modsætning til den danske kongefamilie. I juli 1868 blev kronprins Frederik som 25-årig forlovet med den 17-årige prinsesse Louise, og parret blev gift den 28. juli 1869 i slotskirken på Stockholms Slot.
Den 10. august 1869 gjorde parrets deres indtog i København, hvor de fik en varm modtagelse. Kronprinsparret fik bolig i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg og overtog Charlottenlund Slot nord for København som sommerbolig. Her blev flere af deres børn født, og Frederik 8. havde her et fristed langt væk fra hoflivet på Amalienborg. Frederik og Lovisa fik otte børn: prins Christian (den senere kong Christian 10.), prins Carl (den senere kong Haakon 7. af Norge), prinsesse Louise, prins Harald, prinsesse Ingeborg, prinsesse Thyra, prins Gustav og prinsesse Dagmar. Grundet de mange børn blev Charlottenlund slot ombygget for at kunne rumme den store familie, og 1880-81 blev slottet udvidet med en kuppelbygning oven på den gamle fronton og to symmetriske tilbygninger i hver side.
Årene som tronfølger
Frederik var kronprins i 43 år og brugte tiden til at forberede sig med omhu til kongegerningen. Selv om han som tronfølger havde sæde i Statsrådet, var han under sin fars lange regeringstid dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt.
Regeringstid
Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Frederik efterfulgte ham som konge. Han blev udråbt til konge af konseilspræsident I.C. Christensen fra balkonen på Christian VII's Palæ på Amalienborg under navnet Frederik 8. Han fik kun seks år på tronen, før han døde under uafklarede omstændigheder i Tyskland.
Død
I de sidste år var Kongens helbred svækket af en hjertesygdom, og under et ophold i Hamborg blev Frederik 8. fundet død om aftenen den 14. maj 1912 efter en uledsaget udflugt i byen. Da man om morgenen ikke fandt ham på hans værelse, startede man en diskret eftersøgning, og man fandt ud af, at liget af en velklædt ukendt herre var blevet indleveret på byens lighus lidt før midnat. Da man fik adgang dertil, viste lig nr. 133 sig at være kongen. Han blev transporteret tilbage til hotellet, og man udsendte en meddelelse om, at kongen var død under en aftentur i byen. I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kongen i virkeligheden skulle være død på et bordel. Kongens høje alder og ringe helbred, samt det faktum, at kongen døde blot et kvarter efter at have forladt sit hotel giver imidlertid al grund til at antage, at disse var uden hold i virkeligheden.
Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev han gravsat i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes Kapel. Han blev fulgt som konge af sin ældste søn Christian, der besteg tronen som kong Christian 10.
Personlige interesser
Han var frimurer og var 1871-1912 formand (højeste styrer) for Den Danske Frimurerorden.
Titler, prædikater og æresbevisninger
Fuld officiel titel
Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.
Titler og prædikater fra fødsel til død
- 1843-1853: Hans Durchlauchtighed Prins Frederik til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
- 1853-1858: Hans Højhed Prins Frederik til Danmark
- 1858-1863: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark
- 1863-1906: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
- 1906-1912: Hans Majestæt Kong Frederik VIII til Danmark
Æresbevisninger
Danske dekorationer
- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1861)
- Danmark: Dannebrogordenens Hæderstegn (D.Ht.) (1861)
- Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (1869)
Udenlandske dekorationer
- Anhaltske hertugdømmer: Storkors af Albrekt Bjørnens Husorden (1863)
- Baden: Ridder af Troskabens Husorden (1881)
- Baden: Ridder af Berthold den Førstes Orden (1881)
- Kongeriget Bayern: Ridder af Sankt Hubertusordenen
- Belgien: Storkordon af Leopoldsordenen
- Bulgarien: Ridder af Sankt Kyrillos og Sankt Methodios' orden
- Bulgarien: Storkors af Sankt Aleksanders orden
- Norge: Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.*) (1862)
- Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen (1896)
- Sverige: Ridder af Serafimerordenen (1862)
- Østrig-Ungarn: Storkors af Sankt Stefans Orden (1873)
Børn
| Navn | Født | Død | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Med Louise af Sverige-Norge | |||
| Christian 10. | 26. september 1870 | 20. april 1947 | Konge af Danmark 1912–1947 og Island 1914–1918 Gift 26. april 1898 med Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin |
| Carl (Haakon 7.) | 3. august 1872 | 21. september 1957 | Konge af Norge 1905–1957 Gift 22. juli 1896 med Prinsesse Maud af Storbritannien |
| Louise | 17. februar 1875 | 4. april 1906 | Gift 5. maj 1896 med Prins Frederik af Schaumburg-Lippe |
| Harald | 8. oktober 1876 | 30. marts 1949 | Gift 28. april 1909 med Prinsesse Helena af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Ingeborg | 2. august 1878 | 12. marts 1958 | Gift 27. august 1897 med Prins Carl af Sverige |
| Thyra | 14. marts 1880 | 2. november 1945 | |
| Gustav | 4. marts 1887 | 5. oktober 1944 | |
| Dagmar | 23. maj 1890 | 11. oktober 1961 | Gift 23. november 1923 med Hofjægermester Jørgen Castenskiold |
Anetavle
Noter og henvisninger
- ^ Thorsøe 1891, s. 327.
- Smidt 2020.
- Bramsen 1992, s. 260-67.
- "Biography of Queen Alexandra". thoughtco.com. Hentet 1. december 2019.
- "Alexandra". Amalienborg. Hentet 1. november 2019.
- Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 69-70. ISBN 0-85011-023-8.
{{cite book}}:|volume=har ekstra tekst (hjælp) - Charlottenlund – omkring Jægersborg Allé fra Femvejen til Øresund, af Niels Ulrik Kampmann Hansen og Flemming Noes-Rasmussen, Gentofte Lokalhistoriske Forening 2022. ISBN 9788792085115
- Bramsen 1992, s. 270.
- statsbiblioteket.dk - Mediestream/Aarhuus Stifts-Tidende 17. maj 1912 Her kan læses om kongens død, bl.a. fra Hamborg-avisernes detaljerede beretninger.
- Rytterkongen – Et portræt af Christian 10. af Knud J. V. Jespersen, Gyldendal 2007. ISBN 978-87-02-04135-4
- Frederik 8. på gravsted.dk
- "Denmark". Titles of European hereditary rulers (engelsk). fra originalen 10. februar 2020. Hentet 20. januar 2021.
- ^ Bille-Hansen, A. C.; Holck, Harald, red. (1906) [1st pub.:1801]. Statshaandbog for Kongeriget Danmark for Aaret 1906 (PDF). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender. København: J.H. Schultz A.-S. Universitetsbogtrykkeri. s. 3, 6. Hentet 20. januar 2021.
- Hof- und Staats-Handbuch des Herzogtum Anhalt (1867) "Herzoglicher Haus-orden Albrecht des Bären" p. 18 31. juli 2020 hos Wayback Machine
- ^ Hof- und Staats-Handbuch des Großherzogtum Baden (1896), "Großherzogliche Orden" pp. 62 4. august 2020 hos Wayback Machine, 76 30. november 2020 hos Wayback Machine
- Norges Statskalender (norsk), 1890, s. 593-594, hentet 2018-01-06 – via runeberg.org
- (ungarsk). Arkiveret fra originalen 22. december 2010.
Litteratur
- Aronson, Theo (2014). A family of kings : the descendants of Christian IX of Denmark (engelsk). London: Thistle Publishing. ISBN 9781910198124.
- Beéche, Arturo E.; Hall, Coryne (2014). APAPA : King Christian IX of Denmark and His Descendants (engelsk). East Richmond Heights, Californien: Eurohistory. ISBN 9780985460341.
- Bramsen, Bo (2002). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (3. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-3230-7.
- Chaffanjon, Arnaud (1980). Histoires de familles royales : Victoria d'Angleterre - Christian IX de Danemark et leurs descendances de 1840 à nos jours (fransk). Paris: Ramsay. ISBN 2859561846.
- Fabricius Møller, Jes (2013). Dynastiet Glücksborg, en Danmarkshistorie. København: Gads Forlag. ISBN 9788712048411.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
- Olden-Jørgensen, Sebastian (2003). Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus. København: Gad. ISBN 871-20-4051-7.
- Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker. København: Politikens Forlag. s. 190-91. ISBN 87-567-5772-7.
- Smidt, Poul (2020). Fredy : klemt kronprins - glemt konge : en biografi om Frederik 8. København: Gyldendals Forlag. ISBN 87-022-5727-0.
- Frederik i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 5, 1891), forfattet af A. Thorsøe
- Van der Kiste, John (1996). Northern crowns : the kings of modern Scandinavia (engelsk). Stroud, Gloucestershire: Sutton Publishing. ISBN 0750911387.
Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: Frederik 8. |
- Kongerækken på Kongehusets hjemmeside 4. april 2019 hos Wayback Machine
- Frederik 8. på Amalienborgmuseets hjemmeside 24. februar 2020 hos Wayback Machine
- Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.
Se også
Frederik 8. Sidelinje af Huset Oldenburg Født: 3. juni 1843 Død: 14. maj 1912 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Christian 9. | Konge til Danmark 1906 – 1912 | Efterfølgende: Christian 10. |