www.wikidata.da-dk.nina.az

Kolding Denne artikel handler om selve byen Ordet bruges ofte også som en kort betegnelse for Kommune er en fjordby i Sy

Kolding

Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine 62.338 indbyggere (2023) Danmarks 8. største by. Kolding er hovedby i Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Kolding
Koldingenser
Købstadsvåben Herredsvåben

Koldinghus
Overblik
Land  Danmark
Motto "En del af Trekantområdet"
Borgmester Knud Erik Langhoff, C (fra 2022)
Region Region Syddanmark
Kommune Kolding Kommune
Grundlagt Sandsynligvis sidst i 1100-tallet
Postnr. 6000 Kolding
Demografi
Kolding by 62.338 (2023)
Kommunen 94.528 (2023)
 - Areal 605,00 km²
 - Befolkningstæthed 147,22 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.kolding.dk
Oversigtskort
Kolding
Koldings beliggenhed 55°29′27″N 9°28′20″Ø / 55.49083°N 9.47222°Ø / 55.49083; 9.47222Koordinater: 55°29′27″N 9°28′20″Ø / 55.49083°N 9.47222°Ø / 55.49083; 9.47222

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

På grund af byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været af stor betydning for byens udvikling, og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og Hertugdømmerne sydpå. Handlen foregik først via landevej og skib og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Kong Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-tallet, Kong Christian 4. i begyndelsen af 1600-tallet og Kong Frederik 4. i begyndelsen af 1700-tallet.

Selve landskabet er opstået og formet i slutningen af den sidste istid, også kaldet Weichsel-istiden. I denne periode var området fuldstændig dækket af is flere gange, og isen, gletsjere og smeltevand har skabt Koldings landskabsmæssige kendetegn med tunneldale, fjord og søer, samt Kolding Å, der snor sig gennem Kolding og oplandet.

Centrum og byens ældste del ligger i bunden af en øst-vestlig dal, og byen breder sig op ad dalens sider og videre ud i landskabet. Byens udvikling har betydet, at forstæderne, Vonsild, Tved, Bramdrupdam, Seest, Strandhuse og Harte er blevet en del af byen.

Etymologi

Navnet Kolding ses første gang på skrift i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og på et andet segl fra 1421 skrives "S’CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem, og Kolding bliver senere den mest brugte form.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning, og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å”. Navnet Kolding er afledt af adjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘den kolde å’ eller 'det kolde vand', som menes at hentyde til åen eller fjorden.

Indbyggere i Kolding betegnes som koldingensere uanset fødested. Undertiden anvendes betegnelsen 'koldinger', hvormed der menes de indbyggere, som bor i Kolding og tillige er født og opvokset i byen.

Historie

Middelalderen

Kolding har været kongelig residensby siden middelalderen, og Jyllands eneste tilbageværende kongeborg, Koldinghus, er stadig et vartegn i byen. Byen nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog som Kaldyng, hvor byen er anført under Almindherred (senere Brusk Herred), og hvor byen er ansat til 80 mark guld, mens landet om den er ansat til 13 mark; 1236 kaldes den i et gavebrev Kaldingh (endnu i begyndelsen af det 15. århundrede kaldes den Kalding; 1447 forekommer formen Collinghe, senere Kolynghæ); men den har vistnok bestået en del tidligere som fiskeleje.

Dens ældste privilegier som købstad kendes ikke; 1321 omtales de første gang, da de stadfæstedes af Christoffer II; senere er de ofte blevne bekræftede, således i 1327, 1422, 1452, 1483, 1525, 1540, 26/6 1560 osv. Den har i middelalderen været en ret anselig by, der blomstrede ved handel og skibsfart., og dens beliggenhed som grænsestad, slottet Koldinghus og den store hofholdning, der hørte hertil (mange adelsmænd havde gårde i Kolding, langt op i den nyere tid) har vel nok givet den forøget betydning og gjort den til skueplads for vigtige historiske begivenheder, men også ofte påført den ulykker.

Da der efter Erik Plovpennings tronbestigelse udbrød strid mellem ham og broderen Abel, blev der i 1242, ved nogle tyske fyrsters mægling, sluttet forlig mellem dem på "Eldenæs" ved Kolding, hvor Abel skal have haft et slot, men allerede året efter "førte Kongen en Hær til Kolding mod sin Broder". Den 22. oktober 1245 bortskødede Abel og Christoffer Kolding til broderen Erik den ham tilkommende del af deres fælles besiddelser på Als. Da krigen udbrød igen, skal kongen 1247 have afbrændt Kolding, som kong Abel havde i pant, hvilket dog er meget tvivlsomt. Året efter begyndte Abel at opføre Koldinghus. Det var i Kolding, at Christoffer I den 24. juni 1254 forlenede sin brodersøn Valdemar Abels søn med Sønderjylland. Erik Klipping indløste 1268 Koldinghus fra hertug Erik og genopbyggede og befæstede slottet "som en Port og Nøgle for Riget", lige som han skal have udvidet byen og tilbygget den sydlige del. Efter der var udbrudt et bondeoprør i Jylland, og bønderne ved Kolding 1313 havde slået Erik Menveds drost Niels Olufsen Bild, drog kongen selv til Jylland for at tugte oprørerne og pålagde almuen som straf den såkaldte guldkornsskat (ɔ: 1 skp. rug af hver mark gulds jord) samt tvang dem til at opføre faste borge, deriblandt også at "befæste Kolding". Året efter, 21. juli, sluttedes der i Kolding et forbund mellem kongen og ditmarskerne. Efter Christoffer IIs fordrivelse 1326 var Kolding blandt de forleninger, som kong Valdemar tildelte marsken Ludvig Albertsen (Eberstein). Valdemar Atterdag og grev Gerts sønner Henrik og Nicolaus sluttede forlig i Kolding 7. juli 1365, og 24. marts 1411 sluttedes her ligeledes våbenstilstand mellem Erik af Pommern og hertuginde Elisabeth af Slesvig. Jutte Lembæk overlod 1427 Koldings indbyggere byen Brendkjær syd for Kolding Å, og dens jorder lagdes til Kolding bymark. På en herredag i Kolding den 30. april 1440 forlenede Christoffer af Bayern hertug Adolf med Slesvig som arveligt len.

Byen havde i middelalderen et kloster. Det var et Gråbrødrekloster stiftet i 1288 med samtykke af enkedronning Agnes som formynderske for Erik Menved og indrettet af en gård og et kapel, kaldet Dueholm, tilhørende en ridder Henrik Dulmer, der selv indtrådte som munk i klosteret. Om dets historie vides i øvrigt ikke meget; 1413 betænktes det i et testamente; 1474 holdt ordenen kapitel her; 1517 indførtes den strengere regel, observansen. I 1529 blev, i væsentlig grad efter tilskyndelse af borgerne og en adelsmand Hartvig Andersen, klosteret ophævet og munkene fordrevet. Bygningerne synes derefter stykvis at være afhændede (en fik 1530 gråbrødrenes vaskehus, to andre 1532 hver et hus af klosteret) og efterhånden nedbrudte. I 1551 traf kongen foranstaltninger til, at de, som ville bygge og bo i Kolding, måtte få overladt den plads, hvorpå klosteret havde stået; da var det altså forsvundet. Det har ligget ved hjørnet af Klostergade og Klosterstræde. Ved udgravning af en ejendom i Klostergade i år 1900 blev der fundet rester af skeletter og flere af egeplanker dannede kister med skeletter fra middelalderen, muligvis hidrørende fra klosterets kirkegård.

Af milde stiftelser havde byen i middelalderen også kun en, et Sankt Jørgens Hospital for spedalske. Det nævnes første gang i 1525, men hidrører sikkert fra den tidligere middelalder; i 1543 blev det ophævet og jordegodset henlagt til det nyoprettede hospital i Ribe. Sankt Jørgensgård lå imidlertid så belejligt til Koldinghus, at kongen allerede to år efter tog gaven tilbage og 1552 overlod Ribe hospital et andet gods som vederlag for de 16 gårde og nogle jordstykker i Koldingegnen, som havde tilhørt Sankt Jørgensgården. Hvornår denne (med tilhørende kapel) er nedbrudt, vides ikke; den har ligget mod vest uden for byen. Navnet overførtes på det 1558 oprettede hospital.

Der har i middelalderen været et Sankt Knuds Gilde (et signet er fra ca. 1290; der haves et brudstykke af dets skrå, fra 1393), som indtil 1484 havde sit gildehus i Laasbygade (Lusbygade), og vistnok også et kalentegilde.

Christian II havde et møde her 1522 med sin farbroder hertug Frederik. Under Grevens Fejde mødtes her i december 1534 Christian III og grev Christoffer af Oldenburg for at komme til forlig, hvilket dog ikke lykkedes.

Renæssancen

I 1558 stiftede Christian 3. Sct. Jørgens Hospital og Latinskolen. Hans hustru, Dronning Dorothea byggede det første skolehus i 1566 og Slotsmøllen.

På en herredag i Kolding 1547 fik lübeckerne deres privilegier stadfæstede. En særlig betydning for byens handelsliv i de første århundreder af den nyere tid har utvivlsomt øksnetolden ("Kronens Told", "Store Tolden") haft, en told, der hvilede på udførslen af øksne til Hertugdømmerne. Studehandelen var i det 16. og det 17. århundrede landets fordelagtigste handel, og de fleste øksne fra Nørrejylland blev udførte over Ribe og Kolding . Efter toldrullen 1672 udrededes 1½ specie for stykket af øksne; 1691 forhøjedes den til 2, og 1718 og 1719 var den endog ansat til 3 specie pr. Stk. Hvor betydelig øksnetolden var, ses bedst ved sammenligning med andre toldafgifter; i 1621 udrededes der af told på rostockerøl 100 daler, på heste 523 daler og på øksne 13.820 daler; i 1634 var tallene på de samme varer henholdsvis 103½, 1.319 og 13.775 daler.

Som så mange andre byer led Kolding meget under krigene i 17. århundrede. I 1627 blev den plyndret og brændt af de danske lejetopper , da de flygtede for den indtrængende tyske kejserlige hær, som kort efter besatte den og tog hovedkvarter her; 1644 blev den atter hjemsøgt både af venner og fjender, der ødelagde mange bygninger, deriblandt kirken og skolen; men mest led den under krigen 1657-60, da den først var i de svenskes hænder og derpå indtoges af de allierede, polakkerne og brandenburgerne, som stormede Koldinghus og hærgede det og byen langt mere end fjenden. En heftig pest 1659 gjorde tilstanden endnu værre (pest havde også hjemsøgt Kolding i 1640 og 1654).

I Koldings Bys Bog fra 1646 er der optalt 280 huse med anslået 2.800 indbyggere, hvilket var en stor provinsby.

Under enevælden

Kort over Kolding fra 1768.

I 1672 havde byen 1.094, i 1769 1.396 indbyggere. I Danske Atlas fra 1769 siges, at byens handel var meget ringe, til dels på grund af naboskabet med Hertugdømmet; der drives mest handel på København og Norge, især med korn og fedevarer; i en økonomisk beskrivelse af Koldinghus Amt fra 1786 af amtmanden. Af Hans de Hofman (der også har skrevet om Kolding i Danske Atlas) skildres tilstanden endnu mere sørgelig: byen aftager meget i næring, havnen vil snart blive tilgroet, og de handlende har ikke råd til at anskaffe den fornødne mudderpram; ørredfiskeriet aftager også, og vil vistnok ganske ophøre, når åen tilgror; mange formuende familier er døde og deres midler ved arv komne fra byen, mens de fleste af de ny tilkomne ingen formue havde.

Byen blev ved at stå i stampe til langt op i det 19. århundrede. Som begivenheder, der bidrog til at sætte den tilbage, må nævnes slottets brand 1808, garnisonens forflyttelse 1842 (2 eskadroner af det Holstenske Lansenerregiment havde ligget der) og stutteridepotets ophør 1862; men særlig må nævnes den elendige indsejling til byen: "1832 aftog Fjorden i Dybde fra 8 Favne under Skibsodde til 3 Favne, og helt inde ved Byen var den ganske grundet". Først da byen havde fået en havn i 1843, kom der fremgang, og de stadig forbedrede havneforhold sammen med de betydelige jernbaneanlæg have megen andel i dens store udvikling i 2. halvdel af 19. århundrede ved forøgelsen af dens opland; også indlemmelsen af de 8 slesvigske sogne i Nørre Tyrstrup Herred fik betydning i denne henseende, idet disse egne, som før søgte til Haderslev, nu blev henvist til Kolding.

Med sin beliggenhed var Kolding særlig udsat i de to slesvigske krige. Fra 28. marts til 1. april 1848 var det danske hovedkvarter her; 2. maj blev den uden modstand besat af fjenden, som blev her til 28. maj. Da insurgenterne, oprørerne, den 20. april 1849 rykkede frem mod Kolding, fandt de den derimod forskanset, og der udviklede sig en kamp syd for byen, som dog endte med, at den lille danske styrke trak sig tilbage, efter at fjenden havde bragt artilleri i stilling, og byen blev besat. Tre dage efter søgte den danske hovedhær under Bülow, omtrent 20.000 mand, at angribe insurgenterne her, mens Olaf Rye skulle gå over Kolding å mod vest og falde dem i flanken, men den sidste bevægelse mislykkedes, og uagtet at det var lykkedes Bülow at indtage byen efter en heftig kamp foran den og i selve gaderne, måtte de danske dog atter rømme den, da fjenden beskød byen stærkt fra bankerne syd for byen og gjorde den større skade end den, der var forvoldt ved kampen i selve gaderne. De danskes tab var omtrent 650 døde og sårede, fjendens omtrent 400. Byen var nu i insurgenternes vold, indtil de efter Slaget ved Fredericia og den kort efter følgende våbenstilstand måtte rømme Nørrejylland. Også i 1864 var byen besat af fjenden.

Den tidlige industrialisering

Koldings befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 2.865 i 1850, 3.476 i 1855, 3.978 i 1860, 5.400 i 1870, 7.141 i 1880, 9.658 i 1890, 12.516 i 1901, 13.451 i 1906 og 14.219 i 1911.

Området nord for Koldinghus med Låsbygade i centrum var indtil 1870 handelsknudepunkt pga. byens status som toldstation. Det flyttede sidenhen til havneområdet, da banegården for landstrafik blev anlagt der. Den store eksport trak en lang række andre virksomheder og arbejdere til, og indbyggertallet voksede hurtigt , og området syd for åen blev for alvor bebygget. Selve havnen blev en af de største i landet pga. eksport af især levende kreaturer.

Borgerne fik vandværk i 1886, og i 1898 byggedes elektricitetsværket, der skulle forsyne byens nu 10.000 indbyggere. Samme år fik byen sin første private jernbane til oplandet og flere jernbaner fulgte. Udviklingen skete også med hensyn til kvindernes rettigheder, hvilket betød, at i 1909 blev den første kvinde valgt som medlem af byrådet, og 4 år senere valgtes 4 kvinder til byrådet ud af 19 mulige medlemsposter. Også etablering af Kvindernes Hus i 1922, som er det første hus i Danmark, hvor kvinder opførte deres eget hus, var tegn på denne udvikling .

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring år 1900: Const. Hansen & Schrøders Maskinfabrik (anlagt 1888, 1896 overgået til et aktieselskab, aktiekapital 75.000 kr.; ca. 65 arbejdere), Leneth & Søns Maskinfabrik (anlagt 1853), A. L. Johansen & Søns Savskæreri og Møbelfabrik (anlagt 1855), flere tobaksfabrikker, deriblandt S.W. Bruuns Tobaksfabrikker (anlagt 1873, 1897 overgået til et aktieselskab, aktiekapital 200.000 kr.), Brødrene Volkerts Dampvæveri og Klædefabrik, Slotsmøllens Fabrikker (øst for byen ved Fredericiavejen, ølbryggeri og maltgøreri, et 1872 oprettet aktieselskab, aktiekapital 300.000 kr.), Fællesforeningen for Danmarks Forbrugsforeninger (et 1896 oprettet aktieselskab, aktiekapital 150.000 kr.), Kaalunds Sæbefabrik, Kolding Damp-, Tegl- og Kalkværker (drev tillige høvle- og savværksvirksomhed), Kolding Aktieteglværk (oprettet 1900, aktiekapital 150.000 kr.), Sydjydsk Korn- og Foderstofkompagni (oprettet 1900), en 1899 oprettet saftstation syd for byen tilhørende "De danske Sukkerfabrikker" til forsyning af fabrikken i Assens, desuden 1 andelssvineslagteri med eksportslagteri, 1 andelsmejeri, 1 mineralvandsfabrik, flere farverier og garverier, samt det i 1896 oprettede aktieselskab "Forenede sydjyske Telefonselskaber" (aktiekapital 300.000 kr.), og det i 1894 oprettede aktieselskab "Kolding Fjords Dampskibsselskab" (aktiekapital 137.000 kr.), Det danske Petroleumsselskab byggede flere cisterner til direkte import. Byen havde 5 bogtrykkerier.

I Kolding afholdtes følgende markeder: hver tirsdag med kreaturer, navnlig til eksport, 1 i januar, 3 i februar og 3 i marts med heste, 1 i april, 1 i maj, 1 i juli, 1 i september og 1 i oktober med heste og kreaturer. Torvedag var hver tirsdag og fredag.

I Kolding blev udgivet 4 aviser: "Kolding Avis", "Kolding Folkeblad", "Sydjylland" og "Kolding Socialdemokrat".

Befolkningens fordeling efter næringsveje i 1890: 747 levede af immateriel virksomhed, 3859 af håndværk og industri, 2439 af handel og omsætning, 219 af jordbrug, 2 af gartneri, 78 af søfart, 60 af fiskeri, 1.720 af forskellig daglejervirksomhed, 413 af deres midler, og 121 nød almisse. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 13.451, heraf ernærede 675 sig ved immateriel virksomhed, 340 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 58 ved fiskeri, 7.247 ved håndværk og industri, 2.791 ved handel med mere, 1.062 ved samfærdsel, 702 var aftægtsfolk, 354 levede af offentlig understøttelse og 222 af anden eller uangiven virksomhed.

Mellemkrigstiden

Gennem mellemkrigstiden var Koldings indbyggertal voksende: i 1916 15.037, i 1921 17.165, i 1925 16.745, i 1930 21.959, i 1935 23.520, i 1940 25.335 indbyggere. Men samtidig skete der en vækst i forstæderne Munkensdam, Seest og Sønder Vang i Hover Kommune og Sønder Vang og Bramdrup villakvarter i Vonsild Kommune. Den 1. april 1930 blev byens forstæder indlemmede i købstaden.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Kolding købstad 15.037 17.165 16.745 21.959 23.520 25.335
Kolding købstads landdistrikt 1.359 1.393 1.588 - - -
Munkensdam 784 622 476 - - -
Seest - - 696 - - -
Sønder Vang 93 93 314 - - -
Sønder Vang (Vonsild) 910 937 1.240 - - -
Bramdrup villakvarter - 361 411 - - -
Kolding med forstæder 18.183 20.571 21.470 21.959 23.520 25.335

Ved folketællingen i 1930 havde Kolding 21.959 indbyggere, heraf ernærede 1.445 sig ved immateriel virksomhed, 9.204 ved håndværk og industri, 4.261 ved handel mm, 2.101 ved samfærdsel, 545 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.800 ved husgerning, 2.237 var ude af erhverv og 366 havde ikke oplyst indkomstkilde.

2. verdenskrig

I forbindelse med besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig var der stationeret et meget stort antal tyske soldater i Kolding. Fra 1943 havde det tyske sikkerhedspoliti Gestapo sit hovedkvarter for det syd- og sønderjyske område på Staldgården ved Koldinghus. Modstandsbevægelsen i Kolding begyndte i efteråret 1942, men blev flere gange trævlet op af Gestapo og havde svære betingelser i byen. Ved retsopgøret efter krigen blev tre danskere, der arbejdede for Gestapo i Kolding idømt dødsstraf og henrettet. Efter krigen blev der etableret en flygtningelejr for tyske flygtninge i byen, som fungerede som gennemgangslejr for alle tyske flygtninge i Danmark frem til 1949. Som den 1. verdenskrig betød 2.verdenskrig også en kortere stagnation.

Efterkrigstiden

Efter 2. verdenskrig fortsatte Kolding sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 27.660 indbyggere, i 1950 31.017 indbyggere, i 1955 33.169 indbyggere, i 1960 35.101 indbyggere og i 1965 32.021 indbyggere. Efterhånden voksede nye forstæder op i Seest by, Alpedalen i Vonsild Kommune, Nyby Strandhuse i Eltang-Sønder Vilstrup Kommune, Tved og Rebæk i Dalby Kommune samt Langagervej og Rudevej i Seest Kommune.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Kolding købstad 27.660 31.017 33.169 35.101 37.093
Seest by (387) (388) 494 584 1.006
Alpedalen - - - 213 346
Nyby Strandhuse (500) (544) 548 705 1.066
Tved og Rebæk (Dalby) - - - - 563
Langagervej og Rudevej (Seest) - - - - 102
Kolding med forstæder 27.660 31.017 34.211 35.101 40.176

Efter kommunalreformen 1970

Nogle år efter krigen blomstrede handel, eksport og håndværk igen op, og Kolding var i 1970'erne en stor eksportør af kreaturer, slagtesvin samt en række af producerende virksomheder og især forskellige metalrelaterede virksomheder . Af mere håndværksrelaterede områder kan nævnes byggeri, bryggeri og tekstiler. Få velbevarede bindingsværkshuse stammer fra byens første storhedstid, men byens voldsomme ekspansion i det 20. århundrede har betydet, at meget af den ældre bebyggelse er forsvundet og erstattet af moderne byhuse.

I 1981 blev Kolding kåret til Årets By, pga. forbedring af erhvervsvilkår og etablering af nye virksomheder. Koldings beliggenhed i Trekantområdet har betydet vækst de seneste 20 år, og byen indgår i 1991 et samarbejde (Union of the Baltic Cities) med forskellige Østersøbyer.

3. november 2004 eksploderede N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding. Fyrværkeriulykken i Seest blev en af de største materielle danske ulykker i nyere tid. Derved blev 75 huse totalt ødelagt. Kommunalreformen (2007) betød, at Kolding kommune nu udgør et areal på 605 Km² efter indlemmelse af Vamdrup, Christiansfeld og Lunderskov kommuner.

Geografi

Udsigt fra Koldinghus over Kolding Fjord

Kolding ligger i en tunneldal med kolde enge i den sydøstlige del af Jylland, hvor Kolding Å udmunder i bunden af Kolding Fjord. Byen er en del af Trekantområdet og ligger 26 km fra Fredericia, 29 km fra Vejle og 30 km til Haderslev. Afstanden til større byer er 98 km til Aarhus, 71 km til Esbjerg og 69 km til Odense.

Natur

Naturen i Kolding Kommune har et varieret dyre- og planteliv. Her er større skovområder, kyster og strande, overdrev og markante ådale. I det åbne land er der naturområder som f.eks. søer,vandhuller, småsøer og moser. I byen kan nævnes Marielundsskoven, Kolding Ådal og Slotssøen. Der er registreret over 120 landlevende arter, såsom insekter, svampe, fugle, pattedyr og padder i Kolding, bl.a. havørn, tårnfalk, musvåge, brud, vaskebjørn, odder og snog.

Der er 2 beskyttede dyrearter, der lever i Koldingområdet. Det er birkemusen og løvfrøen. Kolding har iværksat flere naturprojekter for at sikre kommunens natur, bl.a. biomanipulation i Donssøerne og etablering af en faunapassage i Seest Mølleå. En resturering af Dalby Møllebæk er gennemført og resulterede i Danmarks længste serpentinerstryg. Kolding Kommune har udarbejdet to Natura 2000 handleplaner; én for Svanemosen (Natura 2000-område nr. 226, Habitatområde H226) og én for Lillebælt (Natura 2000-område nr. 112, Habitatområde H96).

Det samlede areal for Naturbeskyttelsesloven § 3 beskyttede naturområder i kommunen er i 2010 på 2775 ha, hvilket udgør 4,6 % af kommunens samlede areal. Naturbeskyttelsesloven § 3 beskyttede naturområder i kommunen;

Antal områder i 2010.
Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø I alt
367 6 356 183 17 2.188 3.117

Antal hektar i 2010.
Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø I alt
1.011 57 824 397 128 357 2.775

Geologi

Natur ved Kolding (Hylkedal).
Plovfuren ved Kolding, blandt andet ses Kolding Å

Området ligger på grænsen af det morænelandskab, som blev skabt under Weichsel-istiden af randmoræner. De tydelige tunneldale er dannet af forskellige randmoræner og længst væk, vest for Kolding lå Hovedstilstandslinien, der var aflejret af Nordøstisen og er den ældste i området. Umiddelbart vest for Kolding lå den Østjyske israndslinie fra det Ungbaltiske isfremstød. Endnu yngre israndslinier findes i området.

Den vestligste del har været udsat for udjævnende landskabsprocesser i meget længere tid, hvilket har skabt de ældre, flade smeltevandsfloddale og bakkeøer, som udgør en skarp kontrast til tunneldalene og det stejle morænelandskab i øst. Disse moræner har skabt lokalt varierende jordtyper, hvoraf hovedparten af undergrunden er sandblandet lerjord. Mellem de uregelmæssige randmoræner forekommer ofte et sandbundet morænelandskab. Ved morænelerets ydre områder findes store mængder af smeltevandssand, som er aflejret i nærheden af den smeltende is. Spredt over hele området, hovedsagelig langs vandløb og moseområder, findes ferskvandssand, som er afsat senere end smeltevandssandet. I morænelandskabet findes også mange tunneldale og nogle åse, dannet af smeltevandsstrømme under isen, og issøer findes ved Ødis syd for Kolding, samt i tunneldalene vest og sydøst for Kolding. Ren lerjord findes hovedsagelig sydvest og sydøst for Kolding, samt spredte forekomster af humusjord langs vandløb og moser.

Klima

Vandstanden i Kolding Fjord og Kolding Å påvirkes nogle gange af vinden. Når det blæser fra vest over Nordsøen og samtidig blæser fra øst eller nordøst over Østersøen, presses og strømmer vandet til området fra begge sider på én gang. Derfor kan vandet ikke strømme frit gennem bælter og sund, og vandstanden stiger. Det kan give en stormflod uden en storm. Der kan være store svingninger i vandstanden pga. vinden og vejret, og den 21. februar 2002 var der en vandstand på 1,55 m over daglig vande, og dagen efter var der lavvande med en vandstand på 97 cm under daglig vande, hvilket giver en forskel på 2,52 m.

Den absolutte rekordvandstand i Kolding Havn var i 1872, hvor vandet nåede 2,75 m over daglig vande, og bundrekorden var i 1967, hvor vandstanden var 1,95 m under daglig vande.

Vejr for Klimanormal for Syd- og Sønderjylland. Målingerne er fra periode 1961 - 1990.
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig °C −0,1 0 2,3 5,7 10,6 14 15,2 15,2 12,4 9 4,6 1,4 7,5
Gennemsnitlig nedbør mm 67 42 53 45 51 62 72 78 85 94 97 79 823
Kilde (15-09-2013.): Danmarks Meteorologiske Institut

Erhverv

It-virksomheden A/S ScanNet, bilforhandleren P. Christensen a/s, træimprægneringsfirmaet Collstrop, tekstilfabrikanten Georg Jensen Damask, kaffeproducenten Merrild Kaffe, tegnestuen Tegnestuen Mejeriet, mediehuset TV Syd

Blandt tidligere virksomheder er 4K-Beton, Bilofix, Diesella, Kolding Fyrværkerifabrik, Gram, N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik (hvis container i 2004 var skyld i Fyrværkeriulykken i Seest) og Bryggeriet Slotsmøllen. Desuden har byen haft redaktionen for aviserne Kolding Folkeblad, Jydske Tidende og Venstrebladet for Det sydlige Jylland,

Byens detailhandel er især koncentreret i og omkring området mellem Jernbanegade og Klostergade/Helligkorsgade. Desuden findes Kolding Storcenter med over 100 butikker og Liva Stormarked, der har to forretninger i byen.

I Udkanten af byen ligger Hotel Koldingfjord, der er et 4-stjernet hotel med 132 værelser.

Politik

Forordninger, privileigier og rådmænd i middelalderen

Indholdet af byens privilegier er først omtalt i Kong Valdemar 3.’s privilegiebrev fra 1327. Der står, at alle, der ejer grunde eller boliger i byen, skal betale afgift til kongen, men til gengæld skal borgerne i Kolding være fri for told undtagen på Skanørmarkedet. Det pointeres, at byen er en særlig retskreds, der var udskilt fra det omkringliggende herred. Dette område afgrænses af bygrænsen og kaldtes byfreden. Torveretten var kongens garanti for, at byen havde monopol på handel og Kolding havde privilegium til en ugentlig torvedag og ret til at holde andre store markeder. Krænkelser af torvefreden medførte store bøder. I 1450 bestemte Kong Christian 1., at kun koldingborgere måtte købe og sælge købmandsvarer i Koldinghus Len og havde eneret på at udøve håndværk.

Rådmændene tog sig af byens styre, og indtil reformationen havde de en næsten ubegrænset ledelsesret af byens fælles forhold, og kongen støttede dette. Kongen havde brug for bystyret til at sørge for inddrivelse af skatterne. Fra 1400-tallet fik købstæderne og handelen stadig voksende betydning. Fogeden var kongens repræsentant i byen, han udøvede kongens rettigheder i byen og førte forsædet i bytinget. Fogedens stilling svækkedes efterhånden til kun at være leder af bytinget. Det overordnede tilsyn med byen overtog lensmanden på Koldinghus.

Borchs Gaard

I 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet havde borgmestre og råd en næsten ubegrænset magt. Borgmestre og råd kaldtes i forening magistraten. Rådstueretten opstod ved siden af bytinget, formentlig i begyndelsen af 1500-tallet som en særlig retsinstans, hvor rådet var dommere sammen med byfogeden. Forskellen mellem bytinget og rådstueretten var, at bytinget dømte i kriminalsager, rådstueretten i civile sager og i sager, der gjaldt “ære, liv og gods”.

I slutningen af 1500-tallet nævnes som repræsentanter for borgerne “de 24 mænd”. De valgtes dog af rådmændene og ikke af borgerne. De figurerede som tingsvidner og var til stede ved den årlige skatteligning. Fra 1619 påbød den nye købstadlov, at seks mænd, valgt af borgerne, skulle være til stede ved ligningen sammen med foregående års kæmner. Kæmneren stod for regnskaberne og var byens fuldmægtig. Han varetog offentlige anklager i alle pengesager, bl.a. mod fremmede købmænd, der havde handlet illegalt i byen eller oplandet.

Både kongemagten og borgerne ønskede efterhånden at begrænse rådenes magt, og i 1547 fik lensmændene ordre på at tilse, at rådet ikke forurettede byfogeden, at kronens rettigheder ikke forsømmes, og at byskatten hvert år blev indbetalt nøjagtigt. Nyvalgte borgmestre skulle godkendes af kongen eller lensmanden. Caspar Markdanner var lensmand for Koldinghus Len fra 1585-1617 og indførte den første brandforordning. Et borgerråd bestående af 16 mænd oprettes i 1729 af stiftamtmand Christian Carl Gabel, og borgmester Jens Riis udvalgte de 16 mænd, som som skulle sikre en ordentlig borgerlig repræsentation, når beslutninger, der angik hele byen, skulle træffes.

Købstadkommunalloven indføres

Købstadkommunallovens indførelse i 1869 medførte en overgangsperiode, hvor borgmesteren før 1869 var identisk med magistraten, som var modstykket til Borgerrepræsentationen. Martin Anton Monrad havde siden 1859 både været borgmester og byfoged. Valgene til byrådet foregik nu hvert tredje år. I 1870, da alle vælgere kunne stemme om 5 nye byrådsmedemmer, blev der afgivet 314 stemmer. Det svarede til, at mindre end halvdelen af samtlige vælgere havde benyttet sig af deres stemmeret. Martin Anton Monrad forsatte som borgmester, og de næste års kommunalpolitik blev præget af bl.a. den venstreorienterede Christen Berg, der var folketingsmedlem og den erfarne H.H. Grau samt de højreorienterede, E. A. Borch og S. W. Bruun, begge valgt i 1873 og A.L. Johansen, valgt i 1879. Byrådet udvides i 1879 fra 9 til 15 medlemmer. Ved valget i 1909 var der 4060 stemmeberettigede, og da blev lærerinde Alba Christensen-Dalsgaard det første kvindelige byrådsmedlem i Kolding. Byrådet udvidedes i 1913 igen til 19 medlemmer, og ved byrådsvalget samme år fik Socialdemokraterne 8 mandater. Venstre måtte nøjes med 7, Højre fik 3, mens Det radikale Venstre lige sneg sig over stregen og med 201 stemmer fik et enkelt mandat.

Hans Soll blev Socialdemokraternes første borgmester i 1923 ved en afstemning i byrådet. Han vandt valget med 9 stemmer mod Holger Kelstrups 7, og 3 stemmer var blanke. Therchild Fischer-Nielsen var borgmester 1925-30 og varetog det politiske arbejde omkring indlemmelsen af flere omkringliggende sogne i Kolding. Efter indlemmelsen var der 10.613 stemmeberettigede. Ved byrådsvalget i 1946 fik Socialdemokraterne 10 mandater i byrådet. Kommunisterne, der stillede op til folketingsvalget for første gang i 1945, fik kun 1 mandat. Venstre og Det Radikale Venstre fik et også kun et enkelt mandat hver og de Konservative fik 6 mandater.

Politik og valg i nyere tid

Den konservative Peter Beirholm blev første gang borgmester ved valget i 1950, hvor Retsforbundet stillede op første gang og vinder et mandat. Han fortsatte som borgmester efter en lodtrækning på rådhuset den 21. marts 1954 og blev først afløst af folketingsmedlem Peter Ravn i 1962. Ved dette skifte fik Socialistisk Folkeparti for første gang et medlem i byrådet. Peter Ravn var borgmester indtil 1977 og i denne periode indlemmes sognene Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Vonsild, Seest, Harte-Bramdrup, Alminde og Viuf. Det skete med virkning fra 1. april 1970, og ved byrådsvalget den 3. marts 1970 skulle 8.000-10.000 nye vælgere fra de tidligere sognekommuner være med til at stemme storkommunens første 25 medlemmer ind i byrådet, og dette påvirkede resultatet. Valget gav Socialdemokratiet 14 mandater, en fremgang på tre, de Konservative fik 6, Venstre 4, og Det Radikale Venstre 1. Ud af det nye byråds 25 medlemmer var der 13 helt nye, hvoraf 8 var opstillet i en af de tidligere omegnskommuner. Efter kommunesammenlægningen faldt vælgertilslutningen dog. I 1970 havde 73,8 % af vælgerne stemt, i marts 1974 var det kun 60 %, der gik til stemmeurnerne, og det var den laveste tilslutning ved et byrådsvalg i Kolding nogensinde.

Den socialdemokratiske Bent Rasmussen fik borgmestertitlen i 1977, efter Peter Ravn frivilligt trækker sig tilbage før tid. Byrådsvalget i 1981 betød, at Venstre fik 4 mandater, mens de Konservative uændret fik 3. Fremskridtspartiet fik 2, Socialdemokratiet fik uændret 12, det Radikale Venstre 1 mandat, og Socialistisk Folkeparti fortsatte sin fremgang fra forrige valg og fik 3 mandater med Gunhild Due samt to debutanter, lærer Villy Søvndal og pædagog Rita Kristensen. Kristeligt Folkeparti blev repræsenteret med et mandat i byrådet, nemlig med tidligere folketingsmedlem og partiformand Jens Møller.

Per Bødker Andersen ovetog borgmestertitlen fra sin socialdemokratiske partifælle i 1985, og ved dette valg fik Socialdemokratiet et uændret mandattal på 12, Konservative 4 og SF 4 mandater. Jens Møller fra Kristeligt Folkeparti blev genvalgt, mens de Radikale mistede deres enlige mandat. Per Bødker Andersen sidder som borgmester indtil kommunevalget 17. november 2009, hvor Jørn Pedersen, Venstre, bliver Kolding Kommunes nye borgmester. Det skete ved en konstitueringsaftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. I alt talte de fire partier 20 ud af byrådets 31 mandater. De 31 mandater var fordelt således; Socialdemokraterne: 6 mandater, Det Radikale Venstre: 1 mandat, Det Konservative Folkeparti: 3 mandater, Socialistisk Folkeparti: 5 mandater, Dansk Folkeparti: 5 mandater, Venstre: 11 mandater. Aftalen gjaldt konstituering af Byrådet for Kolding Kommune i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013. Ved det seneste valg, kommunalvalget 21. november 2017, skulle der stemmes om 25 mandater. Venstre mærkede endnu engang fremgang og blev valgets vinder. De sikrede sig næsten hver 2. stemme i kommunen. Grundet valgforbundet Venstre var med i, fik de absolut flertal i byrådet på 13 ud af 25 mandater. Valgets mindre sejrherre blev SF, som var det eneste andet parti end Venstre, der skaffede sig et mandat mere, så de nu har 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Valget betød tilbagegang for Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. DF mærkede en tilbagegang på 2,8%, men de beholdt deres 3 byrådsmedlemmer. Socialdemokratiets tilbagegang betød, at de tabte et mandat. Enhedslisten beholdt deres mandat, og det Konservative Folkeparti mistede deres eneste mandat, som var besat af Knud Erik Langhoff

Mandaterne blev fordelt således; (tal i parentes angiver ændringer i antallet af mandater fra valget 2013 til 2017 for det givne parti)

  • Socialdemokratiet 5 (-1)
    • Christian Haugk (2. Viceborgmester) - stoppede dog i Marts 2018, hvor pladsen i byrådet blev overtaget af Elvis Comic.
    • Hamlaoui Bahloul
    • Hanne Dam
    • Per Bødker Andersen
    • Poul Erik Jensen
  • Radikale Venstre 1 (0)
    • Jesper Elkjær
  • Det Konservative Folkeparti 0 (-1)
  • Nye Borgerlige 0 (0)
  • SF - Socialistisk Folkeparti 2 (+1)
  • Handicappartiet 0 (0)
  • Liberal Alliance 0 (0)
  • Kristendemokraterne 0 (0)
  • Dansk Folkeparti 3 (0)
  • Venstre 13 (+1)
    • Jørn Pedersen (Borgmester)
    • Asger Christensen
    • Eea Haldan Vestergaard
    • Simon Rømer (Afløser Birgitte Kragh)
    • Merete Due Paarup
    • Ole Alsted
    • Tanja Buchreitz Løwenstein
    • Yrsa Mastrup
    • Trille Nikolajsen
    • Tobias Kristian Jensen Jørgensen
    • Pernille Øhlenschlæger Pedersen
    • Jakob Ville
    • Michael Krogh
  • Enhedslisten - De Rød-Grønne 1 (0)
    • Benny Dall
  • Alternativet 0 (0)

Her ses den endelige procent, de forskellige partier, som opstillede, fik som resultat af valget (tal i parentes angiver procentændring fra valget i 2013 til valget i 2017 for det givne parti)

  • Socialdemokratiet - 19,5% (-1,5%)
  • Radikale Venstre - 4,5% (+0,6%)
  • Det Konservative Folkeparti - 3,3% (-1,2%)
  • Nye Borgerlige - 1,0% (+1,0%)
  • SF - Socialistisk Folkeparti - 7,1% (+1,7%)
  • Handicappartiet - 0,1% (+0,1%)
  • Liberal Alliance - 2,0% (-0,1)
  • Kristendemokraterne - 0,6% (-0,1%)
  • Dansk Folkeparti - 11,1% (-2,8%)
  • Venstre, Danmarks Liberale Parti - 46,4% (+2,9%)
  • Enhedslisten - De Rød-Grønne - 3,1% (-1,5%)
  • Alternativet - 1,3% (+1,3%)

Det resulterede i en konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre. Jørn Pedersen (V) fortsætter som borgmester, Søren Rasmussen (DF) fortsætter 1. viceborgmester og Christian Haugk (A) fortsætter 2. viceborgmester. Aftalen gælder konstituering af byrådet for Kolding Kommune i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Demografi

Grafisk præsentation af enlige mænd og kvinder, samt ægtepar af forskelligt køn 1986-2012.
Befolkningstallets udvikling i perioden 1769–1930 for Kolding by.
1769 1787 1801 1834 1845 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 1930
1.396 1.659 1.672 2.309 2.644 3.978 5.400 7.141 9.658 12.516 13.459 14.219 15.037 17.128 16.378
Befolkningstallets udvikling i perioden 1931-2012 for Kolding by.
1931 1949 1976 1986 1992 1996 2000 2004 2008 2012
21.789 30.117 41.612 43.692 45.514 51.207 53.447 54.941 55.596 57.540

I 1930 blev Kolding Købstads Landdistrikt (også kaldet Kolding Landsogn og Kolding Slotssogn) og dele af sognekommunerne Harte-Bramdrup, Seest, Vonsild og Dalby tvangsindlemmet i Kolding. Efter indlemmelsen blev befolkningstallet øget med ca. 30 procent eller i alt 5.071 personer.

Befolkningsgrupper

De 10 største befolkningsgrupper inddelt efter oprindelsesland for Kolding by i 2012.
Danmark Bosnien-Hercegovina Afghanistan Somalia Tyskland Polen Vietnam Libanon Tyrkiet Jugoslavien
80.976 1061 635 613 596 475 359 331 316 315

I 1980 var 739 borgere med udenlandsk statsborgerskab, og denne andel er steget støt til 3.274 i 2006. Der var 76.025 medlemmer af Folkekirken i Kolding Provsti 2008.

Infrastruktur

Tekniske anlæg

Forsyningslinjer

Koldings gamle vandtårn

I 1800-tallet var de 3 hovedforsyningslinjer gas, el og vand kommunalt ejede ved oprettelsen og havde hvert sit udvalg til at varetage forbrugernes krav og den daglige drift.

Det første gasværk blev bygget på havnen i 1861 og leverede kogegas og gas til belysningen. For at klare den stigende efterspørgsel kørte værket i treholdsskift fra 1899 og blev erstattet af et større d. 1. Oktober 1907.

Elektricitetsværket fra 1898 gav underskud de første år, men en nedsættelse af KW-prisen fra 60 til 40 øre gav et stigende forbrug og bevirkede et økonomisk overskud og nødvendiggjorde en udvidelse i 1904. I 1908 havde elektricitetsværket ca. 500 forbrugere. I starten af 1900-tallet udskiftedes flere og flere af byens gaslamper med elektriske, og den stigende efterspørgsel på el fra borgerne og virksomheder bevirkede, at Kolding udvidede forsyningen med endnu et værk. Harteværket blev indviet den 28. juli 1920 og leverede ca. 1,8 mio. kWh om året. Produktionen kunne dengang dække ca. halvdelen af elforbruget i Kolding by og opland.

Kolding havde haft vandværk siden 1886, hvor det blev etableret på initiativ af byens læger i 1870'erne. Sundhedskommisionen skulle ifølge sundhedsvedtægten fra 5. januar 1889 føre tilsyn med, at byens vand var rent og uskadeligt. Kolding Vandværk overgik til elektrisk drift i 1913, og vandtårnet på Gøhlmannsvej, der stod færdigt i 1916, var forudsætningen for, at nybyggeriet i det nordlige område kunne forsynes med vand..I 1921 begyndte rørlægningen af vandforsyningen til den sydlige bydel, og Søndre Vandtårn samt Søndre Vandværk på Mosevej stod færdige i 1947-48. Endnu et vandtårn blev bygget for at forsyne den nordøstligste del af Kolding. Det var vandtårnet på Sjællandsvej, og dette byggeri var færdigt i 1967.

I dag forsynes kommunens borgerne med vand fra 39 vandværker og omkring 900 private brønde og boringer, og tilsynet med disse varetages af Kolding Kommune. 15 af disse vandværker ligger i Kolding. Energiforsyningen i Kolding Kommune foretages primært af TRE-FOR, der leverer elektricitet og fjernvarme. Herudover er en del husstande tilsluttet naturgas, der leveres af DONG Energy

8 år efter telefonen var opfundet, blev Kolding Telefonselskab oprettet. Det skete i 1884, og d. 29. maj 1885 begyndte de første telefonsamtaler mellem de ca. 100 abonnenter, men det var kun indenbys. Først 10 år senere, da Rigstelefonen kom til byen, var udenbyssamtaler en realitet. Kolding Telefonselskab indgik senere i selskabet Forenede Sydjydske Telefonselskab. I 1922 overgik det til Jydsk Telefon.

Afledningslinjer

Kloakvæsenet trængte i høj grad til en fornyelse omkring 1900-tallet, og de åbne afløbsrender var et stadigt stigende sundhedsproblem. De mere velstillede i byen ville gerne have vandklosetter, men det måtte man nedlægge forbud mod, bl.a. fordi en del af kloakkerne mundede ud i to åbne grøfter, der fra Låsbygade førtes direkte ud i Slotssøen. Afløbet skete ellers direkte i åen og/eller fjorden. Kun hotellerne fik dispensation til at have WC med septiktanke. Byrådet vedtog i 1921 at gå i gang med et samlet kloakeringsprojekt for den bebyggede del af Kolding Kommune efter en betænkning, som stadsingeniøren havde udarbejdet i oktober 1921.

Kolding Slotsø

Ved arbejdets afslutning i 1923 var man nået så langt, at kun 1⁄4 af byens spildevand blev udledt i Slotssøen. Fra 1926 fortsattes kloakeringen i den sydlige bydel. Efterhånden som det nye kloaksystem blev færdigt, kunne WC'er installeres uden septiktank.

Både dag- og natrenovation var bortforpagtet til entreprenør Chr. Krogh, men i 1915 klagedes over renovationens udførelse, da der spildtes for meget ved arbejdet. I 1917 vedtog Gade- og Vejudvalget selv at overtage renovationskørslen. Kommunen købte 3 dagrenovationsvogne og 3 natrenovationsvogne, ansatte kuske og købte heste. I 1919 tilbød forpagterne på Dyrehavegård og Brændkjærgård at overtage natrenovationen.

I dag ligger der cirka 1000 km kloakledning, som opsamler regnvand samt spildevand fra husholdninger og firmaer. Rensningen af dette spildevand varetages af vandforsyningen Blue Kolding og foregår i to af kommunens 10 renseanlæg. Spildevandet forrenses i Kolding Forrenseanlæg ved Kolding Åpark og pumpes derefter til Kolding Centralrenseanlæg i Agtrup Skov øst for Kolding, hvor mere end 20.000 m3 spildevand renses i døgnet. Det resterende slam behandles biologisk i store bassiner beplantet med tagrør. Hovedparten af det rensede spildevand ledes derefter ud i Lillebælt på 30 meters dybde.

I dag kan private aflevere deres ekstra affald på én af kommunens 5 containerpladser. Den daglige renovation er udliciteret til en privat virksomhed. Forbrændingsegnet affald varetages af TAS I/S (Energnist) og blev stiftet 1. januar 2003 som et samarbejde mellem flere kommuner. TAS ejer og driver forbrændingsanlægget beliggende Bronzevej 6 i Kolding, hvor man også kan aflevere affald. Anlægget består af 2 højteknologiske ovnlinjer med en samlet kapacitet på 19 tons affald i timen (ca. 150.000 tons affald om året) og producerer varme svarende til omkring 19.000 husstandes forbrug og el svarende til ca. 10.000 husstandes forbrug Affald som klinisk risikoaffald, olie- og benzinudskillelsesaffald og ikke-genanvendeligt farligt affald, der ikke er forbrændingsegnet, varetages af Modtagestation Syddanmark.

Transportanlæg

Kollektiv transport

Den kollektive trafik i Kolding består af busser, rutebiler og tog. Lokalbus- og regionalbustrafikken varetages af Sydtrafik og består af 8 lokale busruter og 34 regionalruter.

Veje

Da Kolding ligger centralt i Jylland, Danmark og Nordeuropa og med nem passage over Lillebælt og derved videre forbindelse til Fyn, Sjælland og resten Skandinavien, har der gennem tiderne altid været trafik i området. Mange store virksomheder har set en fordel ved denne placering og har etableret sig i området.

Frederik 2. anlagde en kongevej, Haderslev-Kolding-Jelling, som den eneste i Jylland. Fra middelalderen til begyndelsen af 1900-tallet var Nørreport (nuværende Låsbygade) og Sønderport (nuværende Søndergade) hovedindfaldsvejene til byen. Havnevej (nuværende Toldbodgade) blev oprettet i 1843 i forbindelse med renovering af havnen. Vejen blev en hovedfærdselsåre til byen fra havnen, og vejen fortsatte over jernbanesporene direkte over i Klostergade og Helligkorsgade, der primært var beboet af virksomheder. Navnet Toldbodgade fik vejen i 1919 efter den nye toldbygning, der blev opført for enden af gaden 1917.

En stor del af centrum består af 5 gågader og den første, Østergade, blev etableret i 1968. I 1935 indvies Den Gamle Lillebæltsbro, hvilket øgede trafikken i bymidten og dermed trafikproblemerne. Problemerne skyldtes hovedsageligt, at åen og jernbanen delte byen i en sydlig og nordlig del, og at Kolding var et knudepunkt for den landsdækkende hovedvejstrafik. Trafikbelastningen blev dog afhjulpet ved ensretning af gader og opførelsen af Bredgade i 1943 og Slotssøvejen i 1970. Trafikken øgedes dog stadig gennem de næste årtier, men blev betydeligt mindre, da E20 motorvejen færdiggjordes i 1974. E20 motorvejen går lige nord om byen. Her passerer hver dag ca. 50.000 biler, og her deler motorvejsnettet sig i fire retninger: nordpå mod Aarhus, Norge og Sverige, østpå mod København og Sverige, sydpå mod Aabenraa og Tyskland og vestpå mod Esbjerg og England.

Jernbane

Fra 1866 var Kolding blevet en station på Statsbanernes østjyske længdebane, og jernbanen løb gennem byen syd for Sønderbro i gadeniveau. I 1874 åbnede jernbaneforbindelsen mod vest til Esbjerg, og der kom jernbanespor på havneterrænet. 29. november 1911 indviedes Kolding Sydbaner for at gavne erhvervslivet i byen. Den første private jernbane var Egtvedbanen, og den åbnede den 4. maj 1898. I 1930'erne blev jernbanetrafikken igennem byen for farlig for andre trafikanter, og banen blev løftet over gadeniveau for at undgå ulykker. Med mange afgange på en hverdag har jernbanen i dag tæt forbindelse til knudepunkterne i Taulov og Fredericia

Havn

Kolding Havn er beliggende i bunden af Kolding Fjord og i den østlige ende af Kolding. Havnen var blevet udbygget og renoveret fra starten af 1800-tallet efter en tilsanding i 1700-tallet. Den stod færdig i 1843 og blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i den efterfølgende tid. Hoveddelen af havneanlægget er fra 1843, men havnen er dog blevet udbygget flere gange gennem tiderne. Under 2. verdenskrig beslaglagde tyskerne store arealer på Kolding havn, blandt andet var det planen at opføre et stort skibsværft og oprette en flådebase, som kunne afløse den, der lå i Kiel. Arbejdet blev påbegyndt, men ophørte ved kapitulationen i 1945. Der anløber ca. 1000 skibe om året til Kolding Havn, hvilket i 2007 gav en omsætning på 1.276.780 tons. Havnens samlede areal er 46 Ha = 460.000 m2, det samme som 46 fodboldbaner. Der er 2,5 kilometer kaj, og der beskæftiges ca. 15 mennesker.

Lufthavn

Aeronautisk Selskab, henvendte sig i 1918 til Kolding med planer om at anlægge en flyveplads. Det ville man ikke indlade sig på dengang, men efter 2. Verdenskrig forventedes et opsving i lufttrafik, og tanken om en lokal flyveplads blev vakt til live igen, men det blev dog aldrig til noget. I dag er Koldingegnens Lufthavn i Vamdrup den nærmeste, da den ligger mindre end ½ times kørsel væk, og den meget større Billund Lufthavn ligger 45 min. kørsel væk.

Byggeanlæg

Broer

Fiberline-broen i Strandhuse.2013

Der er i alt 12 broer, der krydser Kolding Å, hvoraf 7 er vejførende, Plovfuren, Vestre Ringgade, Divelshul, Bredgade, Kongebrogade, Buen og Østerbrogade. Der er 2 broer, der fører vej over jernbanen, det er Buen og Jens Holms vej. Der er 6 jernbanebroer, én der krydser åen, en der krydser det aflukkede stykke vej imellem Warmingsgade og Parcelvej og én der går over gågaden, én der fører jernbanen over Vestre Ringgade, én der fører jernbanen over Bredgade og én der fører jernbanen over Lyshøj Allé.

Sønderbro er en fredet bro over Kolding Å og er beliggende i Søndergade. Søndergade, der går over broen, har siden middelalderen og helt frem til 1943 været Koldings hovedfærdselsåre, og dens nuværende opbygning med granitkvadre blev indviet november 1807.

Fiberline-broen er Skandinaviens første kompositbro og en af verdens største broer lavet af plastbaseret kompositmateriale, og den første der krydser en jernbane, hvortil der stilles ekstra strenge krav. Broen er lavet til gående og cyklende.

Uddannelse

Undervisningen i Kolding har siden 1200-tallet fundet sted efter kirkens, kongens eller Folketingets anvisninger. Lokaløkonomi, krig, fred, social balance, kulturelle og religiøse forhold og det lokale erhvervsliv har haft en afgørende indflydelse på undervisningen og har givet skolen og børnene skiftende vilkår og muligheder gennem tiderne. Kolding har uddannelsesinstitutioner i form af bl.a. Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium, AMU Syd, Syddansk Universitet, International Business College og Hansenberg. Der er årligt ca. 4000 studerende i byen.

Uddannelse i middelalderen

I middelalderen fandtes der ikke direkte uddannelser, men der var undervisning i forskellige vidensområder, dog hovedsageligt kristendommen. På Koldinghus blev børn af kongefamilien og adelsmænd undervist af huslærere, der som regel var gejstlige. Byens drenge blev undervist af munkene i Gråbrødreklosteret, hvor undervisningen var baseret på latin, korsang og katolske ritualer. Undervisningen foregik med henblik på, at drengene derefter kunne indgå i klosterets funktioner og hverv.

Kirkeordinansen af 1539 foregik efter Reformationens skolelove, og bestemte at der i hver købstad skulle være en latinskole, en lærd skole for drenge. Byens magistrat skulle også sørge for en skriveskole, også kaldet den danske skole. Den danske skole var for de drenge og piger, der ikke kom på latinskolen.

Lige overfor Sankt Nicolai Kirkes indgang blev der bygget et skolehus i 1566, hvor Latinskolen fik plads. Målet var at forberede drenge til en uddannelse på Københavns Universitet, som præster i kongens nye luthersk-evangeliske statskirke. De skulle kunne læse, skrive og tale latin, da afgangseksamen foregik på Københavns Universitet, og her foregik al undervisning på latin. De overordnede fag på Latinskolen var grammatik, retorik og dialetik, mens de mere specialiserede fag var regning, geometri, musik og astronomi. Undervisningsmidlerne bestod i Luthers lille Katekismus, bibelen samt andre latinske forfattere og mere håndgribelige ting som ferle og ris.

Studentereksamen blev for første gang blev afholdt i Kolding med professorer fra Københavns Universitet som censorer indtil 1856 og igen fra 1886 og fremover. Latinskolen blev ombygget i 1732. En endelig ombygning skete i 1845, hvoraf hoveddelen stadig består. Latinskolen lukkede 1856, men genopstod i 1880 som det første kommunale gymnasium i Danmark.

Uddannelse i nyere tid

Syddansk Universitets afdeling eller såkaldte Campus Kolding, januar 2015

Oprettelsen af Rytterskolerne under Frederik 4. betød, at der opstod 25 skoler i Koldinghus Rytterdistrikt. 6 af disse skoler fungerede i rigtig mange år; Seest, Skanderup, Andst, Harte, Eltang, Nr. Bjert og Alminde. For hver skole var der en skolemester, og han skulle undervise egnens 7 – 14 årige i Luthers katekismus, læsning, skrivning og regning i mådeligt omfang. Læreren boede gratis og blev betalt af staten og bønderne.

Efter 1750 ændrede skoleundervisningen i retning af et mere handels- og arbejdsmæssigt aspekt. Oplysningstidens nye idealer og ideer vandt indpas i stedet for udenadslæren af Luthers lille Katekismus. I et gavebrev af 14. maj 1772 skænkede Christian Colliin 9000 rigsdaler til Kolding i et legat. Legatet blev brugt til oprettelse af to nye skoler i Kolding, en håndgerningsskole for piger og en læse- og skriveskole for drenge.

I 1795 foreslog Jacob Baden at udflytte Københavns Universitet til Kolding. Det blev dog ikke til noget. Efter 1. verdenskrig var Kolding på tale som hjemsted for det jyske universitet, men valget faldt på Aarhus. I 1998 fik Kolding sit eget universitet, da Handelshøjskole Syd blev en del af det nye Syddansk Universitet under navnet Campus Kolding.

Den landsdækkende undervisningspligt for 7-14 årige blev indført i 1814, og Koldings første Skolekommission, der var oprettet i 1813, forvaltede undervisningsplanen for 288 børn. Kolding Borgerskole var en udløber af Skolekommissionens arbejde og var en realitet i 1815. Her undervistes nu for første gang i flere klasser. I foråret 1829 udarbejdede Skolekommissionen en ny skoleplan, der blev godkendt af Danske Kancelli den 3. oktober 1829. Borgerskolen havde på det tidspunkt 269 børn indskrevet. Omtrent 100 andre børn blev undervist på Latinskolen eller privat. Det var især de »dannede« familiers børn.

Indtil Kommunalloven trådte i kraft den 1. januar 1869, havde formanden for skolekommissionen haft ansvaret for indholdet og økonomien ved Borger- og Friskolen. Nu blev styringen af skolevæsenet delt mellem skolekommissionen og byrådet. Alle lærere blev nu ansat ved byens skolevæsen med en forpligtelse til at undervise i begge skoler, og skolerne ændrede navn til Kolding borgerlige Betalingsskole og Kolding borgerlige Friskole. Der var nu 404 elever i alt, 167 i betalingsskolens syv klasser og 237 fordelt over friskolens otte klasser.

Den nye skolelov, som blev sat i gang i 1904, arbejdede hen mod bedre sammenhæng af skolernes økonomi, undervisning og eksamener. Disse intentioner fortsatte i resten af århundredet med yderligere 3 folkeskolelove i 1937, 1958 og 1975.

Det kommunale skolevæsen fra 1904 består af 3 folkeskoler med 1590 skolepligtige elever . Derudover er der 12 privatskoler med 455 elever, hvoraf 375 er skolepligtige. Selve undervisningsstrukturen var: Forskolen med 1. - 2. klasse, Pigeskolen med 3. - 7. klasse, Drengeskolen med 3. - 7. klasse og Kolding Latin- og Realskole med Forberedelsesskole, mellemskole, realafdeling og gymnasieafdeling. Fra 1. april 1905 var undervisningen gratis i såvel heldags- som halvdagsklasserne. Gratis bøger og hjælpemidler indførtes i 1909, og elevtallet var 1830 og lå stabilt de næste mange år. I 1911 var al undervisning på fuld tid. Der indførtes klasser fælles for piger og drenge på alle skoler i 1945, og skolernes navne ændredes med respekt herfor. De sidste mellemskoleklasser dimitterede fra Kolding Gymnasium i 1962, sidste realklasser i 1976, og Kolding Gymnasium overgik til Vejle Amt d. 1. april 1973 under navnet Kolding Amtsgymnasium.

Folkeskoleloven af 1989 medførte, at Folkeskoleloven fra 1975 og Skolestyrelsesloven blev slået sammen til én lov, hvilket indebar, at skolekommission, fælleslæreråd, skolenævn og lærerråd blev afskaffet og erstattet af brugernævn, skolebestyrelser og pædagogiske råd på den enkelte skole.

Hansenberg

Kolding Tekniske Skole har sit udspring i aftenundervisningen af håndværkerlærlinge i dansk, regning og retskrivning. Den startede i 1854 og udvidedes med tegning i 1859. Skolen fik egne lokaler i 1890, beliggende på daværende Plantangade, og senere kom flere uddannelser til, bl.a. Bygmesterskolen 1904, undervisning i elektroteknik 1905, maskinistkursus 1910, frisørafdelingen 1919, laboranterne 1963 og EFG 1976. I 2001 kom en erhvervskostskole til og i 2002 en ny udvidelse. Samtidig tog skolen navneforandring og blev til CEU Kolding, Center for Erhverv og Uddannelse og siden 2007 har skolen heddet Hansenberg og havde 1925 elever i 2005. Hansenberg tilbyder en lang række erhvervsuddannelser som f.eks. elektriker, frisør, dyrepasser, smed, gartner og forskellige mekaniker- og teknikeruddannelser. Hansenberg har også et teknisk gymnasium, der tilbyder HTX-uddannelser.

Designskolen Kolding

Designskolen Kolding 2012.

Designskolen Kolding blev indviet i 1967 i Vesterbrogade og tilbyder uddannelser indenfor reklamer og tekstiler. Året efter, i 1968, flyttede skolen til lokaler i Volkerts Fabrikker på Agtrupvej/Dalbygade. Samtidig oprettedes keramiklinien. Skolen havde på det tidspunkt omtrent 100 elever, og i de efterfølgende årtier blev skolen udvidet med flere linjer. I 1993 flyttes Grafisk Design og Illustration, Institut for Visuel Kommunikation, Keramik samt dele af Institut for Unika til Saxovej. I 1998 flyttede skolen ind i det nye hus i Ågade 10. Dermed samledes alle skolens afdelinger under ét tag. Samtidig skiftede skolen navn til Designskolen Kolding. Skolen har studerende fordelt på seks designfaglige studieretninger: Mode, Tekstil, Industrielt design, Kommunikationsdesign, Accessories og Design for Play (fra studieåret 2017/2018). Uddannelsen består af en tre-årig grunduddannelse (Bachelor) og en to-årig overbygning (Kandidat).

International Business College

International Business College IBC Kolding Denmark 2012.

International Business College,(IBC) er Danmarks fjerdestørste handelsskole, beliggende på hjørnet af Tvedvej, Østerbrogade og Skamlingvejen i Kolding. IBC Kolding er den gamle Kolding Købmandsskole, men en fusion mellem Kolding Købmandsskole, Fredericia-Middelfart Handelsskole og blev i 2002 til IBC. Den firlængede bygning breder sig over mere end 20.000 kvadratmeter og rummer dagligt cirka 180 fastansatte medarbejdere og omkring 2.000 årselever. 2004 blev også Aabenraa Business College en del af IBC, som dermed dækker hele Syddanmark med merkantile uddannelser på mange niveauer.

Kultur

Historisk kultur

Rendebanen er en gammel gade fra middelalderen, og her blev der afholdt ridderturneringer. Det var en kampturnering til hest og med lanse og rustning. Christian 3. arrangerede flere af disse dystløb, og til hans datters trolovelsesfest på Koldinghus i 1548 var der sendt breve i forvejen til udvalgte adelige. I brevene bedes de om at medbringe harnisk, hjelm, heste osv. til dystløbet på Rendebanen.

Byens hastigt stigende indbyggertal i 1880'erne bevirkede et opsving i kulturen. Forskellige klubber og foreninger opstod. Flere forlystelsesetablissementer opstod, og i 1873 blev Marielund-pavillonen i Marielundsskoven indviet, først som udflugtsmål og senere både med koncerter og dans. Den er blevet udbygget flere gange gennem årene og kunne fra 1919 rumme 800 siddende gæster. Pavillonen blev revet ned i 1968. Forlystelsesetablissementet Alhambra blev opført i 1882 i Stejlbjerganlægget og var stedet, hvor man mødtes til møder, dans, fest, sportsarrangementer eller bare søndagsudflugt med kaffe og kage. Det blev solgt på tvangsauktion i 1955 og revet ned.

Foreningen af Haandværkere og Industridrivende i Kolding ombyggede i 1888 deres lokaler i Jernbanegade og en teatersal opstod. Efter en brand i 1943 startede en større ombygning, og i 1950 indviedes den nye bygning. Allerede året efter starter revy og varietéshowet Sans Souci, der blev populært i Jylland og på Fyn. Det blev opført i 40 sæsoner, og en række kendte personer gæstede skowet, bl.a. Grethe Sønck, Dario Campeotto og Birthe Kjær.

På adressen Haderslevvej 105 havde købmand C. Knudsen oprettet en zoologisk have i 1934. Haven dækkede et areal på 24.000 kvadratalen og havde et løvepar, som var havens hovedattraktion. Den eksisterede dog kun i 5 år, og under en politiinspektion i 1938 noteredes 19 større og ca. 300 mindre dyr.

På samme tidspunkt, i slutningen af 1930'erne, blev Dyrehavegårds eng lavet om til en bypark, der kunne benyttes af borgerne til en gåtur i det grønne område. Byparken blev igangsat som et arbejdsløshedsprojekt. Kolding Kommune anlagde Legeparken på en del af det areal, som før var kendt som Kolding Bypark. Legeparken blev indviet i 1998 og har siden været et populært lege- og opholdssted for byens borgere, turister og andre besøgende. Etableringen af parken er gennemført som et aktiveringsprojekt for ledige, og driften af parken indgår i dag som et led i kommunens aktiveringsindsats.

Mælkepoppen kom til byen i 1963 og blev hurtigt de unges samlingssted. Her kunne man opleve diverse arrangementer som koncerter, pladepræsentationer, filmaften eller bare mødes og snakke, samtidig med at man indtog diverse ikke-alkoholiske mælkeprodukter, der blev solgt i baren.

Nutidig kultur

Byens eneste professionelt producerende teater er Mungo Park Kolding, beliggende i det tidligere hovedbibliotek i midtbyen. Dette blev i 2009 ombygget til teater for et millionbeløb finansieret af Flemming Skouboe. Kolding Teater er det største teater med plads til ca. 700 siddende tilskuere og 1500 stående. Amatørscenen Dronning Dorothea teatret er meget mindre. I 2000 blev der oprettet en Amfiscene med plads til 4000 tilskuere på Christian IVs Vej 55. Godset er regionalt spillested med plads til ca. 700 mennesker. Der afholdes mange koncerter året rundt. Godset indeholder desuden 12 øverum til bands.

Seneste tiltag på kulturen er ombygningen af den nedlagte Sct. Nicolai skole til Nicolai kulturkomplekset. Efter skolelukningen i 1983, var de gamle bygniger i en periode ungdomsskole, musikskole og dagcenter. I 2004 blev der indgået en aftale med Kolding Kommune om renovering af de gamle skolebygninger og etablering af et kulturkompleks, der rummer Nicolai Café og Biograf, Kolding Stadsarkiv, Nicolai for Børn, Nicolai Kunst og Design samt House og Design.

Byen har en lystbådehavn, der er delt i Nordhavnen og Sydhavnen, med en samlet kapacitet på ca. 1000 både. De faste brugere af havnene er Kolding Sejlklub, Kolding Bådelaug, Kolding Motorbådsklub og Kolding og Omegns Strandjagtforening. Dertil kommer selvfølgelig mange private brugere. I centrum findes flere gågader med mange caféer, butikker og spisesteder. I den nordlige bydel ligger Kolding Storcenter, der rummer en række butikker, spisesteder og Biocenter Kolding, der er den eneste biograf i Kolding. Storcenteret afholder også forskellige arrangementer. Byen har gennem årene været vært for Grøn Rock mange gange, senest i 2013.

Seværdigheder

Kolding Miniby
Kolding, Søndergade, med Koldinghus i baggrunden

Tæt på ligger Genforenings- og Grænsemuseet, der ligger i Christiansfeld, og på Skamlingsbanken findes en mindesøjle, og der er udsigt over området og Lillebælt.

Sport

Med 30 idrætshaller, 75 fodboldbaner, Kolding-Hallen, Kolding Ketcher Center, Slotssøbadet og en lang række sportsforeninger samt klubber, er sportsmulighederne mange i Kolding.

Historisk sport

Kolding Atlet Klub blev etableret i 1896 og talte 28 medlemmer. De havde træningslokaler på Staldgården, men klubben blev dog nedlagt 3 år senere, og derefter blev både lokalerne og træningsredskaber overtaget af Kolding Fodsports Klub, der var blevet oprettet 15. oktober 1895. Kolding Fodsports Klub ændrede navn til KIF i 1900 og indledte et samarbejde med Kolding Cykleklub. Det udmøntede sig i en stor sportsfest på Staldgården, men her var forholdene ikke så gode, så Kolding Cyklelub og Cykleklubben Old Boys,der var oprettet i 1896, slog sig sammen og købte et grundstykke i ved Kolding Vandværk i Kolding Ådal.
Her opstod Kolding Cykle- Is og Sportsbane, men den havde økonomiske problemer fra starten, da banen havde kostet 34.000 kr. at bygge, og aktieselskabet bag havde kun solgt aktier for 17.000 kr. Private overtog derfor den nybyggede pavillion Olympia. Efter flere sæsoner med røde tal købte Kolding Byråd Kolding Cyklebane i november 1900. Kolding Cykleklub solgte også sine rekvisitter til KIF, og i april 1902 stoppede klubben som væddeløbs- og sportsklub.

I 1913 overtog KIF Olympia og banen, men dårlige baneforhold gjorde, at byrådet i 1927 besluttede at finansiere et nyt stadion ved Olympia, og dette medførte, at Kolding Stadion blev indviet i 1931. 1972 blev det gamle Olympia revet ned på Kolding Stadion og en ny stadiontribune blev opført. Håndboldsporten blev optaget i KIF i 1941, men klubben manglede egnede baneforhold i starten. Et gennembrud for KIFs sportslige udvikling skete i starten af 1950erne, da KIF-hallen vha. frivillig arbejdskraft blev bygget og indviet i 1956 ved daværende finansminister Viggo Kampmann.

Nutidig sport

Håndboldklubben, Kolding IF Håndbold har en række danmarksmesterskaber bag sig og er i dag en stor sportsorganisation med mange medlemmer. Herrerne fra KIF Håndbold er den mest vindende klub i dansk håndbolds historie.

De toneangivende fodboldhold er Kolding Boldklub og Kolding Fodbold Club, hvor den sidstnævnte fusionerede med Vejle Boldklub, men samarbejdet holdt ikke.

En af landets ældste cykelklubber er Kolding Bicycle Club, som blev stiftet i 1933.

Arkitektur

Det ældste kort over Kolding er fra slutningen af 1500-tallet og viser nogle hovedtræk i byen, som stadig kan ses i bykernen. De mest øjensynlige træk er Sct. Nicolai Kirke, Staldgården, Kolding Å og selvfølgelig Koldinghus, der stadig præger udsigten over Kolding. Dengang lå hele byen nord for åen. I 1860'erne bosatte den kongelige bygningsinspektør for Jylland og Fyn, L.A. Winstrup, sig i Kolding. Han var nok den første arkitekt, men ikke den mest betydende i Koldings historie. Det var Ernst Petersen, der kom til at præge Koldings arkitektur med over 300 byggeopgaver, der hovedsageligt er lavet i nyklassicistisk stil.

Det gamle borgerhus i Helligkorsgade 18 er byens ældste hus.

Det gamle borgerhus fra 1589, der er Koldings ældste hus, og Borchs hus er karakteristiske eksempler på gavlhuse fra renæssancen. Der er kun bevaret en håndfuld huse fra den tid. De næste mange år, ændredes byens gader sig ikke meget, og der der blev kun bygget et lille antal huse. Stilstanden skyldes hovedsageligt krige, pest og konsumptionen, men fra 1850 blev der bygget mere. Toldgrænsen var flyttet sydpå og konsumptionen ophævet, hvilket betød en stigende handel og de første industrier dukkede op. Indbyggertallet steg hurtigt, og der blev bygget flere nye kvarterer øst og vest for byens kerne. Kvartererne omkring Konsul Graus gade og Vesterbrogade er fra den sidste halvdel af 1800-tallet.

Handelen i Kolding havde skiftet karakter, fra købmandsgård til mere detailhandel, hvilket betød, at flere butikker dukkede op på byens handelsstrøg. Fra 1880 til 1911 fordobledes byens indbyggertal fra 7.141 til 14.219, og befolkningstilvæksten gjorde behovet for boliger stort. Det bevirkede, at den centrale bydel i store træk blev ombygget, hvor bindingsværkshuse blev erstattet af grundmurede huse i flere etager, og byen udvidedes med flere nye kvarterer syd for åen.

Fra 1850 havde Kolding en bygningskommision, hvis arbejde bestod i at holde tilsyn med byens bygninger, men det var ikke særlig effektivt, så i 1903 blev stadsingeniøren også ansat som bygningsinspektør, og samme år indførtes den første byggevedtægt. Byggevedtægten specificerede de krav, der var beskrevet i Byggeloven fra 1858, hvor der stilles krav til spildevandsafledning, vejbredde, byggegrad og kvalitet.

Antallet af indbyggere syd for åen blev ved med at stige, og omkring 1930 var der ca. lige så mange indbyggere syd for åen som nord for den. Under 1. Verdenskrig opstod der bolignød, hvilket bevirkede, at de første kommunale udlejningsejendomme blev bygget, bl.a. boligomådet 'Udsigten', der byggedes af arkitekt Ernst Petersen, der blev Koldings mest betydelige arkitekt. Hans arbejde omfatter over 300 bygninger, både private og offentlige.

Ernst Petersens nyklassicistiske stil var så udpræget, at funktionalismen næsten ikke er at finde i Kolding, men et eksempel er dog Nørreport. Akseltorv 5, (det tidligere Hotel Kolding) er opført i 1886 i venetiansk renæssance og er tegnet af Christian Fussing. Flere renoveringer og udvidelser slørede det originale udtryk, men en renovering og ombygning i 1999, der blev foretaget af Skanska Danmark, genetablerede det originale facadeudtryk.Kristkirken er opført i årene 1923-24 og er tegnet af Axel Georg Jørgensen og Christian Svane. Den pompøse kirke samt anlægget er nyklassicistisk og kraftigt inspireret af Vor Frue Kirke i København.

Industrialiseringen i Danmark trak flere og flere virksomheder til byen, og under højkonjunkturen i 1960'erne blev der etableret særlige industriarealer. Selvsamme højkonjunktur medførte store nedrivninger i byens midte for at give plads til handel, erhverv og service. Planen var, at boliger skulle væk fra bymidten, men en etagemeterundersøgelse konkluderede, at der var store arealreserver i boliger, der kunne omdannes til erhverv. Det blev dog ikke udført, og i 1973 beluttedes det at bibeholde boligerne i midtbyen, og i 1977 vedtog byrådet 'Byplanvedtægt nr. 00', hvor målsætningen var at fastholde det eksisterende bybillede og bevare boligerne i midtbyen. Der var også krav om helhed og harmoni i bygningens ydre udseende i forhold til øvrig bebyggelse, hvilket er uddybet i 'Bymidteplan 2000', hvor det også er sikret, at byens skyline respekter Koldinghus.

Kolding Byferie.2012.

Kolding Kommune indgik i 1977 en samarbejdsaftale med et saneringsselskab og det bevirkede, at 600 boliger i bymidten er gjort tidssvarende. 22. marts 2004 vedtog byrådet en arkitekturpolitik, der handler om at fastlægge overordnede retningslinjer og principper for byarkitekturen, herunder byens skyline, byrum, bymiljøer og det grønne islæt. F.eks. skal nye byggerier kendetegnes ved god arkitektur og visuelle kvaliteter, som bidrager til byens forskønnelse. Kolding Kommune har også en boligpolitik, der skal være med til at sikre et alsidigt udvalg af attraktive boliger og boligområder. Det gælder for alle borgere, og det skal være på et bæredygtigt grundlag, hvor der fokuseres på lavenergibebyggelse og energirenovering.

Siden 2007 har Kolding Kommune hvert år uddelt en arkitekturpris.

Kontorbygning i Design City Kolding.2013.

Kolding har udlagt et område mellem Skamlingsvejen og Kolding Å til virksomhedsområdet Design City Kolding, hvor bygningerne skal indeholde bæredygtige elementer og blande natur, Kolding Å, Kolding Fjord og bygninger sammen til en grøn helhed. Desuden skal alle bygninger være af høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet.

Den 30. september 2013 vedtog byrådet en arkitekturstrategi, der skal følge op og styrke kvaliteten indenfor bydesign, bygningsarkitektur og planlægning. Det gælder både i byen og i landskabet.

Kolding Kommunes våbenskjold, logo, bi-logo og bysegl, har rødder i et bysegl fra 1200-tallet, der forestiller en ørn, der sidder på en klippe omgivet af vand, samt en blomst.

Segl

Den ældste kendte gengivelse af Koldings segl er på et brev fra 1200-tallet, hvorimod den ældste brug af selve seglet med omskriften S´CIWITATIS IN KAALDYNG, dvs. segl for byen Kolding, ses anvendt første gang på et brev fra 4. august 1421. Dette segl blev godkendt af Indenrigsministeriet pr. 11. juni 1988, godkendt og registreret 12. oktober 1988 af Patent- og Varemærkestyrelsen. Det er også godkendt af rigsarkivaren og betragtes som et af Danmarks ældste og kan bruges af kommunen ved særlige lejligheder. Seglet har i en årrække fungeret som byens bomærke, men bruges nu alene til repræsentative formål.Seglet fremstår normalt i hvid tegning på rød bund.

Kolding Kommunes byvåben bygger på de heraldiske elementer, der findes i byseglet fra 1421. I byvåbnet indgår en ørn, en lilje, en sten og bølger. Våbnet fremstår normalt i hvid tegning på rød bund. Våbnet findes også i en rund version, der f.eks. kan bruges til brønddæksler. Bi-logoet forestiller kun vingen fra ørnen og kan f.eks. bruges til dekorative formål.

I 2005 indførte kommunen et nyt grafisk design. Det nye kommunevåben afløser den gengivelse af et segl fra 1421, som i en årrække har fungeret som kommunens bomærke. Kombinationen af kommunevåben og navnetræk i fast, indbyrdes placering danner kommunens logo.

Da Kolding blev udnævnt til Årets By i 1981, blev der udarbejdet et bi-logo, der indeholder en stiliseret gengivelse af Dannebrog, Koldinghus og vand. Dette bi-logo bruges dog ikke mere.

Kendte danskere med tilknytning til Kolding

Andre personer i Koldings historie

Venskabsbyer

Kolding er venskabsby med 11 byer i Europa og én i Asien.
De er følgende byer:

Se også

Kildehenvisninger

  1. "ordnet.dk". Hentet 20. september 2018.
  2. "Kolding.dk". Hentet 20. september 2018.
  3. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  4. Nationalmussets hjemmeside. Artikel om kirkerne i Kolding. Side 1. Hentet 16-12-2012.
  5. ^ stadsarkiv.kolding.dk 13. februar 2021 hos Wayback Machine Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000. Hentet 17-09-2013.
  6. www.kolding.dk 11. juni 2007 hos Wayback Machine Artikel om Koldinger/Koldingenser i Kolding Leksikon. Hentet 17-09-2013.
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 319
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 320
  9. Kancelliets Brevbøger 1/1 1567, 4/9 1571 osv.
  10. Samlinger til jydsk Historie 2. R. III S. 206ff og 367ff
  11. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 321
  12. P. L. Müller: Kampene om Kolding under Felttoget 1849, Kolding 1899
  13. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  14. ^ Danmarks købstæder: Kolding
  15. ^ Kolding Leksikons hjemmeside 7. juni 2007 hos Wayback Machine.
  16. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 316f
  17. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 316
  18. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 317
  19. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 315f
  20. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 20
  21. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 68
  22. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  23. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 171
  24. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 171
  25. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 121
  26. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 145
  27. ^ www.kolding.dk 3. januar 2014 hos Wayback Machine Natur og naturprojekter i Kolding. Hentet 15-09-2013.
  28. www.fugleognatur.dk Artsliste for Kolding. Hentet 15-09-2013.
  29. www.kolding.dk 3. januar 2014 hos Wayback Machine Beskyttede dyrearter i Kolding. Hentet 17-09-2013.
  30. www.khl.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Kolding Herreds Landbrugsforening. Hentet 15-09-2013.
  31. ^ www.naturstyrelsen.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Oversigt over Kolding Kommunes § 3 beskyttede naturområder. Hente 15-09-2013.
  32. ^ www.skovognatur.dk Artikel på Skov- Naturstyrelsens hjemmeside. Hentet 05-04-2009.
  33. www.dmi.dk 29. oktober 2013 hos Wayback Machine Infoside om stormflod i Danmark. Hentet 23-10-2013.
  34. ^ www.koldinghavn.dk 24. juli 2010 hos Wayback Machine Infoside om havnen. Hentet 23-10-2013.
  35. Dansk Meteorologisk Institut. Oversigt over klimanormaler i Danmark, inddelt efter regioner. Hentet 14-09-2013.
  36. Therchild Fischer-Nielsen, april 2014, på danishfamilysearch.dk
  37. ^ www.kolding.dk 26. december 2010 hos Wayback Machine. Artikel om valget. Hentet 18-11-2009.
  38. Kommunalvalg 2017 kmdvalg.dk
  39. Hele byrådet med i konstituering. JydskeVestkysten.
  40. Byrådets medlemmer 4. januar 2018 hos Wayback Machine. Kolding Kommune.
  41. ^ Kolding Leksikon 11. juni 2007 hos Wayback Machine Artikel om befolkningstallet i Kolding. Hentet 14-09-2013.
  42. www.statistikbanken.dk under tabel BEF4A. Hentet 14-09-2013.
  43. Kolding Leksikon (Webside ikke længere tilgængelig) Artikel om indlemmelsen. Hentet 14-09-2013.
  44. www.statistikbanken.dk Under tabellen FOLK1. Hentet 13-09-2013.
  45. www.statistikbanken.dk under tabellen BEF3. Hentet 14-09-2013.
  46. www.statistikbanken.dk under tabellen KM55. Hentet 14-09-2013.
  47. ^ stadsarkiv.kolding.dk 13. februar 2021 hos Wayback Machine Teknisk Forvaltning 1898 - 1998. Hentet 25-03-2009
  48. www.kolding.dk 11. juni 2007 hos Wayback Machine Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009
  49. www.kolding.dk 4. januar 2014 hos Wayback Machine Drikkevand. Hentet 16-09-2013.
  50. www.kolding.dk (Webside ikke længere tilgængelig) Koldingbogen 1995. 110 år med telefon i Kolding. Af Bent Erik Mainz. Hentet 16-09-2013.
  51. www.tas-is.dk Hentet 16-09-2013.
  52. www.kolding.dk 10. september 2013 hos Wayback Machine Affaldshåntering. Hentet 16-09-2013.
  53. www.sydtrafik.dk 29. september 2013 hos Wayback Machine Køreplaner på Sydtrafiks hjemmeside. Hentet 20-09-2013.
  54. Middelalderinfo om kongelige privilegerede kroer oprettet fra middelalderen og senere ved Flemming Elimar Jensen Hentet 12-03-2008
  55. www.kolding.dk 14. august 2011 hos Wayback Machine Artikel om Toldbodgade. Hentet 13-09-2013.
  56. www.kolding.dk 22. oktober 2013 hos Wayback Machine Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009.
  57. Kolding under Besættelsen 1940-1945, af dvs. forfattere, udgivet 1946, side 100-107
  58. www.fiberline.dk 29. september 2013 hos Wayback Machine Artkel om broen. Hentet 13-09-2013.
  59. ^ www.kolding.dk 1. april 2016 hos Wayback Machine Skolen i Kolding. Af Bruno Pedersen. Hentet 13-9-2013.
  60. ^ Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag. 13. februar 2021 hos Wayback Machine Af Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen og Anders M. Aaboer. Hentet 13-09-2013.
  61. ^ Historie Hansenberg.dk 22. juni 2008 hos Wayback Machine Hentet 13-9-2013.
  62. www.designskolenkolding.dk Hentet 13-09-2013.
  63. www.IBC.dk 24. marts 2010 hos Wayback Machine. Hentet 05-10-2009
  64. www.Koldinghus.dk 18. maj 2011 hos Wayback Machine Koldinghus museum udstilling sølv kultur kunst historie. Hentet 17-09-2013.
  65. www.kolding.dk 11. juni 2007 hos Wayback Machine Artikel om Marielunds-pavillonen i Kolding Leksikon
  66. www.kolding.dk 11. juni 2007 hos Wayback Machine Artikel om den Zoologiske have i Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009.
  67. . Arkiveret fra originalen 10. marts 2007. Hentet 29. marts 2009.
  68. . Arkiveret fra originalen 11. juni 2007. Hentet 29. marts 2009.
  69. . Hentet 25-06-2009.
  70. ^ Huse og pladser i Kolding 2004. Af Leif Leer Sørensen. ISBN 87-984165-1-0.
  71. www.kolding.dk 1. april 2016 hos Wayback Machine Dokument om arkitekturpolitikken i Kolding Kommune. Hentet 19-10-2013.
  72. www.kolding.dk 22. oktober 2013 hos Wayback Machine Infoside om boligpolitik. Hentet 18-10-2013.
  73. . Arkiveret fra originalen 22. oktober 2013. Hentet 19. oktober 2013.
  74. www.designcitykolding.dk Infoside om design City Kolding. Hentet 12-10-2013.
  75. www.kolding.dk 22. oktober 2013 hos Wayback Machine Info om arkitekturstategi. Hentet 19-10-2013.
  76. www.kolding.dk 28. september 2013 hos Wayback Machine Om kommunes byvåben,logo og segl. Hentet 21-09-2013.
  77. www.kolding.dk 28. september 2013 hos Wayback Machine Artikel i Kolding Leksikon. Hentet 21-09-2013.
  78. www.kolding.dk 28. september 2013 hos Wayback Machine Om registrering og beskyttelse af byvåben,logo og segl. Hentet 20-09-2013
  79. www.kolding.dk 2. april 2016 hos Wayback Machine Dokument om Kolding Kommunes nye grafiske design. Hentet 20-09-2013.
  80. www.kolding.dk 28. september 2013 hos Wayback Machine Artikel om bi-logoet i kolding Leksikon. Hentet 20-09-2013.
  81. Højstrøm, Lotte (1. februar 2019). "Kæmpe cykeltalent modtager idrætspris for anden gang: Vandt VM som 23-årig". JydskeVestkysten. Hentet 7. marts 2020.
  82. Kruse, Henrik (6. januar 2020). "Kasper har trampet sig til titlen som Årets Koldingborger". JydskeVestkysten. Hentet 7. marts 2020.
  83. Artikel i Nordjyske Stig Rossen favner det hele | Nordjyske.dk 3. februar 2012 hos Wayback Machine
  84. www.kolding.dk 28. september 2013 hos Wayback Machine Info om Koldings venskabsbyer. Hentet 22-09-2013.

Litteratur

  • Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000 (2001). Af Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou. ISBN 87-88966-23-2
  • Social- og sundhedsforvaltningen: Kolding Kommune 1899-1999 (1999). Af Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen. ISBN 87-88966-21-6
  • Teknisk Forvaltning i Kolding Kommune 1989-1998 (1998). Af Birgitte Dedenroth-Schou, Jens Åge S. Petersen og Martin Gubi. ISBN 87-88966-20-8
  • Danmarks middelalderlige byplaner Bind 2: Syd- og Sønderjylland (1994). Af Jørgen Elsøe Jensen. ISBN 87-7838-003-0
  • Arkitektur i Kolding (1986). Af Hanne-Mette Pedersen. ISBN 87-88966-01-1
  • Huse og pladser i Kolding (2004). Af Leif Leer Sørensen. ISBN 87-984165-1-0.
  • P. Eliassens Koldingbog (1974-75). Af Peter Eliassen. ISBN 87-7020-060-2
  • Koldinghus 700 år : jubilæumsmagasin (1968). Udgivet af De Bergske Blade.
  • Landdistrikternes urbanisering. En analyse af de rurale byers opståen, udvikling og karakteristika ca. 1840-1960 (2007). Af Mette Ladegaard Thøgersen.
  • Koldingbogen. En række årbøger udgivet siden 1970, på nær 1973. Mange forskellige forfattere.

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel handler om selve byen Kolding Ordet Kolding bruges ofte ogsa som en kort betegnelse for Kolding Kommune Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine 62 338 indbyggere 2023 3 Danmarks 8 storste by Kolding er hovedby i Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark KoldingKoldingenser 1 Kobstadsvaben HerredsvabenKoldinghusOverblikLand DanmarkMotto En del af Trekantomradet 2 BorgmesterKnud Erik Langhoff C fra 2022 RegionRegion SyddanmarkKommuneKolding KommuneGrundlagtSandsynligvis sidst i 1100 talletPostnr 6000 KoldingDemografiKolding by62 338 3 2023 Kommunen94 528 3 2023 Areal605 00 km Befolkningstaethed147 22 pr km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww kolding dkOversigtskortKoldingKoldings beliggenhed 55 29 27 N 9 28 20 O 55 49083 N 9 47222 O 55 49083 9 47222 Koordinater 55 29 27 N 9 28 20 O 55 49083 N 9 47222 O 55 49083 9 47222Byen er sandsynligvis opstaet i sidste halvdel af 1100 tallet I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel men siden slutningen af 1800 tallet har byen gennemgaende haft fremgang og er i dag en driftig handels og erhvervsby i Trekantomradet Pa grund af byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne vaeret af stor betydning for byens udvikling og Kolding A var i mange ar toldgraensen mellem Kongeriget og Hertugdommerne sydpa Handlen foregik forst via landevej og skib og senere ogsa via jernbanen Nord for Kolding A ligger Slotsbanken med byens vartegn kongeslottet Koldinghus der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige graense De kongeliges ophold pa slottet har vaeret betydende for byen da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne De mest betydende kongelige var nok Kong Christian 3 og hans hustru Dronning Dorothea i 1500 tallet Kong Christian 4 i begyndelsen af 1600 tallet og Kong Frederik 4 i begyndelsen af 1700 tallet Selve landskabet er opstaet og formet i slutningen af den sidste istid ogsa kaldet Weichsel istiden I denne periode var omradet fuldstaendig daekket af is flere gange og isen gletsjere og smeltevand har skabt Koldings landskabsmaessige kendetegn med tunneldale fjord og soer samt Kolding A der snor sig gennem Kolding og oplandet Centrum og byens aeldste del ligger i bunden af en ost vestlig dal og byen breder sig op ad dalens sider og videre ud i landskabet Byens udvikling har betydet at forstaederne Vonsild Tved Bramdrupdam Seest Strandhuse og Harte er blevet en del af byen Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Middelalderen 2 2 Renaessancen 2 3 Under enevaelden 2 4 Den tidlige industrialisering 2 5 Mellemkrigstiden 2 6 2 verdenskrig 2 7 Efterkrigstiden 2 8 Efter kommunalreformen 1970 3 Geografi 3 1 Natur 3 2 Geologi 3 3 Klima 4 Erhverv 5 Politik 5 1 Forordninger privileigier og radmaend i middelalderen 5 2 Kobstadkommunalloven indfores 5 3 Politik og valg i nyere tid 6 Demografi 6 1 Befolkningsgrupper 7 Infrastruktur 7 1 Tekniske anlaeg 7 1 1 Forsyningslinjer 7 1 2 Afledningslinjer 7 2 Transportanlaeg 7 2 1 Kollektiv transport 7 2 2 Veje 7 2 3 Jernbane 7 2 4 Havn 7 2 5 Lufthavn 7 3 Byggeanlaeg 7 3 1 Broer 8 Uddannelse 8 1 Uddannelse i middelalderen 8 2 Uddannelse i nyere tid 8 2 1 Hansenberg 8 2 2 Designskolen Kolding 8 2 3 International Business College 9 Kultur 9 1 Historisk kultur 9 2 Nutidig kultur 9 3 Sevaerdigheder 9 4 Sport 9 4 1 Historisk sport 9 4 2 Nutidig sport 10 Arkitektur 11 Byvaben segl og logo 11 1 Segl 11 2 Kommunevaben og logo 12 Kendte danskere med tilknytning til Kolding 13 Andre personer i Koldings historie 14 Venskabsbyer 15 Se ogsa 16 Kildehenvisninger 17 Litteratur 18 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerNavnet Kolding ses forste gang pa skrift i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng Et segl pa et brev fra bystyret i slutningen af 1200 tallet har indskriften SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING og pa et andet segl fra 1421 skrives S CIWITATIS IN KAALDYNG men i begyndelsen af 1300 tallet vinder stavemaden Kolding Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte form Der har vaeret fremfort forskellige forklaringer pa ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag at Kolding betyder den kolde a Navnet Kolding er afledt af adjektivet kald kold tilfojet endelsen ung med betydningen den kolde a eller det kolde vand som menes at hentyde til aen eller fjorden 4 5 Indbyggere i Kolding betegnes som koldingensere uanset fodested Undertiden anvendes betegnelsen koldinger hvormed der menes de indbyggere som bor i Kolding og tillige er fodt og opvokset i byen 6 Historie RedigerMiddelalderen Rediger Kolding har vaeret kongelig residensby siden middelalderen og Jyllands eneste tilbagevaerende kongeborg Koldinghus er stadig et vartegn i byen Byen naevnes forste gang i Kong Valdemars Jordebog som Kaldyng hvor byen er anfort under Almindherred senere Brusk Herred og hvor byen er ansat til 80 mark guld mens landet om den er ansat til 13 mark 1236 kaldes den i et gavebrev Kaldingh endnu i begyndelsen af det 15 arhundrede kaldes den Kalding 1447 forekommer formen Collinghe senere Kolynghae men den har vistnok bestaet en del tidligere som fiskeleje 7 Dens aeldste privilegier som kobstad kendes ikke 1321 omtales de forste gang da de stadfaestedes af Christoffer II senere er de ofte blevne bekraeftede saledes i 1327 1422 1452 1483 1525 1540 26 6 1560 osv Den har i middelalderen vaeret en ret anselig by der blomstrede ved handel og skibsfart og dens beliggenhed som graensestad slottet Koldinghus og den store hofholdning der horte hertil mange adelsmaend havde garde i Kolding langt op i den nyere tid har vel nok givet den foroget betydning og gjort den til skueplads for vigtige historiske begivenheder men ogsa ofte pafort den ulykker 7 Da der efter Erik Plovpennings tronbestigelse udbrod strid mellem ham og broderen Abel blev der i 1242 ved nogle tyske fyrsters maegling sluttet forlig mellem dem pa Eldenaes ved Kolding hvor Abel skal have haft et slot men allerede aret efter forte Kongen en Haer til Kolding mod sin Broder Den 22 oktober 1245 bortskodede Abel og Christoffer Kolding til broderen Erik den ham tilkommende del af deres faelles besiddelser pa Als Da krigen udbrod igen skal kongen 1247 have afbraendt Kolding som kong Abel havde i pant hvilket dog er meget tvivlsomt Aret efter begyndte Abel at opfore Koldinghus Det var i Kolding at Christoffer I den 24 juni 1254 forlenede sin broderson Valdemar Abels son med Sonderjylland Erik Klipping indloste 1268 Koldinghus fra hertug Erik og genopbyggede og befaestede slottet som en Port og Nogle for Riget lige som han skal have udvidet byen og tilbygget den sydlige del Efter der var udbrudt et bondeopror i Jylland og bonderne ved Kolding 1313 havde slaet Erik Menveds drost Niels Olufsen Bild drog kongen selv til Jylland for at tugte oprorerne og palagde almuen som straf den sakaldte guldkornsskat ɔ 1 skp rug af hver mark gulds jord samt tvang dem til at opfore faste borge deriblandt ogsa at befaeste Kolding Aret efter 21 juli sluttedes der i Kolding et forbund mellem kongen og ditmarskerne Efter Christoffer IIs fordrivelse 1326 var Kolding blandt de forleninger som kong Valdemar tildelte marsken Ludvig Albertsen Eberstein Valdemar Atterdag og grev Gerts sonner Henrik og Nicolaus sluttede forlig i Kolding 7 juli 1365 og 24 marts 1411 sluttedes her ligeledes vabenstilstand mellem Erik af Pommern og hertuginde Elisabeth af Slesvig Jutte Lembaek overlod 1427 Koldings indbyggere byen Brendkjaer syd for Kolding A og dens jorder lagdes til Kolding bymark Pa en herredag i Kolding den 30 april 1440 forlenede Christoffer af Bayern hertug Adolf med Slesvig som arveligt len 7 Byen havde i middelalderen et kloster Det var et Grabrodrekloster stiftet i 1288 med samtykke af enkedronning Agnes som formynderske for Erik Menved og indrettet af en gard og et kapel kaldet Dueholm tilhorende en ridder Henrik Dulmer der selv indtradte som munk i klosteret 7 Om dets historie vides i ovrigt ikke meget 1413 betaenktes det i et testamente 1474 holdt ordenen kapitel her 1517 indfortes den strengere regel observansen I 1529 blev i vaesentlig grad efter tilskyndelse af borgerne og en adelsmand Hartvig Andersen klosteret ophaevet og munkene fordrevet Bygningerne synes derefter stykvis at vaere afhaendede en fik 1530 grabrodrenes vaskehus to andre 1532 hver et hus af klosteret og efterhanden nedbrudte I 1551 traf kongen foranstaltninger til at de som ville bygge og bo i Kolding matte fa overladt den plads hvorpa klosteret havde staet da var det altsa forsvundet Det har ligget ved hjornet af Klostergade og Klosterstraede Ved udgravning af en ejendom i Klostergade i ar 1900 blev der fundet rester af skeletter og flere af egeplanker dannede kister med skeletter fra middelalderen muligvis hidrorende fra klosterets kirkegard 8 Af milde stiftelser havde byen i middelalderen ogsa kun en et Sankt Jorgens Hospital for spedalske Det naevnes forste gang i 1525 men hidrorer sikkert fra den tidligere middelalder i 1543 blev det ophaevet og jordegodset henlagt til det nyoprettede hospital i Ribe Sankt Jorgensgard la imidlertid sa belejligt til Koldinghus at kongen allerede to ar efter tog gaven tilbage og 1552 overlod Ribe hospital et andet gods som vederlag for de 16 garde og nogle jordstykker i Koldingegnen som havde tilhort Sankt Jorgensgarden Hvornar denne med tilhorende kapel er nedbrudt vides ikke den har ligget mod vest uden for byen Navnet overfortes pa det 1558 oprettede hospital 8 Der har i middelalderen vaeret et Sankt Knuds Gilde et signet er fra ca 1290 der haves et brudstykke af dets skra fra 1393 som indtil 1484 havde sit gildehus i Laasbygade Lusbygade og vistnok ogsa et kalentegilde 8 Christian II havde et mode her 1522 med sin farbroder hertug Frederik Under Grevens Fejde modtes her i december 1534 Christian III og grev Christoffer af Oldenburg for at komme til forlig hvilket dog ikke lykkedes 8 Renaessancen Rediger I 1558 stiftede Christian 3 Sct Jorgens Hospital og Latinskolen Hans hustru Dronning Dorothea byggede det forste skolehus i 1566 og Slotsmollen Pa en herredag i Kolding 1547 fik lubeckerne deres privilegier stadfaestede En saerlig betydning for byens handelsliv i de forste arhundreder af den nyere tid har utvivlsomt oksnetolden Kronens Told Store Tolden haft en told der hvilede pa udforslen af oksne til Hertugdommerne Studehandelen var i det 16 og det 17 arhundrede landets fordelagtigste handel og de fleste oksne fra Norrejylland blev udforte over Ribe og Kolding 9 Efter toldrullen 1672 udrededes 1 specie for stykket af oksne 1691 forhojedes den til 2 og 1718 og 1719 var den endog ansat til 3 specie pr Stk Hvor betydelig oksnetolden var ses bedst ved sammenligning med andre toldafgifter i 1621 udrededes der af told pa rostockerol 100 daler pa heste 523 daler og pa oksne 13 820 daler i 1634 var tallene pa de samme varer henholdsvis 103 1 319 og 13 775 daler 8 Som sa mange andre byer led Kolding meget under krigene i 17 arhundrede I 1627 blev den plyndret og braendt af de danske lejetopper 10 da de flygtede for den indtraengende tyske kejserlige haer som kort efter besatte den og tog hovedkvarter her 1644 blev den atter hjemsogt bade af venner og fjender der odelagde mange bygninger deriblandt kirken og skolen men mest led den under krigen 1657 60 da den forst var i de svenskes haender og derpa indtoges af de allierede polakkerne og brandenburgerne som stormede Koldinghus og haergede det og byen langt mere end fjenden En heftig pest 1659 gjorde tilstanden endnu vaerre pest havde ogsa hjemsogt Kolding i 1640 og 1654 8 I Koldings Bys Bog fra 1646 er der optalt 280 huse med anslaet 2 800 indbyggere hvilket var en stor provinsby Under enevaelden Rediger Kort over Kolding fra 1768 I 1672 havde byen 1 094 i 1769 1 396 indbyggere I Danske Atlas fra 1769 siges at byens handel var meget ringe til dels pa grund af naboskabet med Hertugdommet der drives mest handel pa Kobenhavn og Norge isaer med korn og fedevarer i en okonomisk beskrivelse af Koldinghus Amt fra 1786 af amtmanden Af Hans de Hofman der ogsa har skrevet om Kolding i Danske Atlas skildres tilstanden endnu mere sorgelig byen aftager meget i naering havnen vil snart blive tilgroet og de handlende har ikke rad til at anskaffe den fornodne mudderpram orredfiskeriet aftager ogsa og vil vistnok ganske ophore nar aen tilgror mange formuende familier er dode og deres midler ved arv komne fra byen mens de fleste af de ny tilkomne ingen formue havde 8 Byen blev ved at sta i stampe til langt op i det 19 arhundrede Som begivenheder der bidrog til at saette den tilbage ma naevnes slottets brand 1808 garnisonens forflyttelse 1842 2 eskadroner af det Holstenske Lansenerregiment havde ligget der og stutteridepotets ophor 1862 men saerlig ma naevnes den elendige indsejling til byen 1832 aftog Fjorden i Dybde fra 8 Favne under Skibsodde til 3 Favne og helt inde ved Byen var den ganske grundet Forst da byen havde faet en havn i 1843 kom der fremgang og de stadig forbedrede havneforhold sammen med de betydelige jernbaneanlaeg have megen andel i dens store udvikling i 2 halvdel af 19 arhundrede ved forogelsen af dens opland ogsa indlemmelsen af de 8 slesvigske sogne i Norre Tyrstrup Herred fik betydning i denne henseende idet disse egne som for sogte til Haderslev nu blev henvist til Kolding 11 Med sin beliggenhed var Kolding saerlig udsat i de to slesvigske krige Fra 28 marts til 1 april 1848 var det danske hovedkvarter her 2 maj blev den uden modstand besat af fjenden som blev her til 28 maj Da insurgenterne oprorerne den 20 april 1849 rykkede frem mod Kolding fandt de den derimod forskanset og der udviklede sig en kamp syd for byen som dog endte med at den lille danske styrke trak sig tilbage efter at fjenden havde bragt artilleri i stilling og byen blev besat Tre dage efter sogte den danske hovedhaer under Bulow omtrent 20 000 mand at angribe insurgenterne her mens Olaf Rye skulle ga over Kolding a mod vest og falde dem i flanken men den sidste bevaegelse mislykkedes og uagtet at det var lykkedes Bulow at indtage byen efter en heftig kamp foran den og i selve gaderne matte de danske dog atter romme den da fjenden beskod byen staerkt fra bankerne syd for byen og gjorde den storre skade end den der var forvoldt ved kampen i selve gaderne De danskes tab var omtrent 650 dode og sarede fjendens omtrent 400 Byen var nu i insurgenternes vold indtil de efter Slaget ved Fredericia og den kort efter folgende vabenstilstand matte romme Norrejylland 12 Ogsa i 1864 var byen besat af fjenden 11 Den tidlige industrialisering Rediger Koldings befolkning var stigende i slutningen af 1800 tallet og i begyndelsen af 1900 tallet 2 865 i 1850 3 476 i 1855 3 978 i 1860 5 400 i 1870 7 141 i 1880 9 658 i 1890 12 516 i 1901 13 451 i 1906 og 14 219 i 1911 13 Omradet nord for Koldinghus med Lasbygade i centrum var indtil 1870 handelsknudepunkt pga byens status som toldstation Det flyttede sidenhen til havneomradet da banegarden for landstrafik blev anlagt der Den store eksport trak en lang raekke andre virksomheder og arbejdere til og indbyggertallet voksede hurtigt 14 og omradet syd for aen blev for alvor bebygget Selve havnen blev en af de storste i landet pga eksport af isaer levende kreaturer Borgerne fik vandvaerk i 1886 og i 1898 byggedes elektricitetsvaerket der skulle forsyne byens nu 10 000 indbyggere 14 Samme ar fik byen sin forste private jernbane til oplandet og flere jernbaner fulgte Udviklingen skete ogsa med hensyn til kvindernes rettigheder hvilket betod at i 1909 blev den forste kvinde valgt som medlem af byradet og 4 ar senere valgtes 4 kvinder til byradet ud af 19 mulige medlemsposter Ogsa etablering af Kvindernes Hus i 1922 som er det forste hus i Danmark hvor kvinder opforte deres eget hus var tegn pa denne udvikling 15 Af fabrikker og industrielle anlaeg havde byen omkring ar 1900 Const Hansen amp Schroders Maskinfabrik anlagt 1888 1896 overgaet til et aktieselskab aktiekapital 75 000 kr ca 65 arbejdere Leneth amp Sons Maskinfabrik anlagt 1853 A L Johansen amp Sons Savskaereri og Mobelfabrik anlagt 1855 flere tobaksfabrikker deriblandt S W Bruuns Tobaksfabrikker anlagt 1873 1897 overgaet til et aktieselskab aktiekapital 200 000 kr Brodrene Volkerts Dampvaeveri og Klaedefabrik Slotsmollens Fabrikker ost for byen ved Fredericiavejen olbryggeri og maltgoreri et 1872 oprettet aktieselskab aktiekapital 300 000 kr Faellesforeningen for Danmarks Forbrugsforeninger et 1896 oprettet aktieselskab aktiekapital 150 000 kr Kaalunds Saebefabrik Kolding Damp Tegl og Kalkvaerker drev tillige hovle og savvaerksvirksomhed Kolding Aktieteglvaerk oprettet 1900 aktiekapital 150 000 kr Sydjydsk Korn og Foderstofkompagni oprettet 1900 en 1899 oprettet saftstation syd for byen tilhorende De danske Sukkerfabrikker til forsyning af fabrikken i Assens desuden 1 andelssvineslagteri med eksportslagteri 1 andelsmejeri 1 mineralvandsfabrik flere farverier og garverier samt det i 1896 oprettede aktieselskab Forenede sydjyske Telefonselskaber aktiekapital 300 000 kr og det i 1894 oprettede aktieselskab Kolding Fjords Dampskibsselskab aktiekapital 137 000 kr Det danske Petroleumsselskab byggede flere cisterner til direkte import Byen havde 5 bogtrykkerier 16 I Kolding afholdtes folgende markeder hver tirsdag med kreaturer navnlig til eksport 1 i januar 3 i februar og 3 i marts med heste 1 i april 1 i maj 1 i juli 1 i september og 1 i oktober med heste og kreaturer Torvedag var hver tirsdag og fredag 17 I Kolding blev udgivet 4 aviser Kolding Avis Kolding Folkeblad Sydjylland og Kolding Socialdemokrat 18 Befolkningens fordeling efter naeringsveje i 1890 747 levede af immateriel virksomhed 3859 af handvaerk og industri 2439 af handel og omsaetning 219 af jordbrug 2 af gartneri 78 af sofart 60 af fiskeri 1 720 af forskellig daglejervirksomhed 413 af deres midler og 121 nod almisse 19 Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 13 451 heraf ernaerede 675 sig ved immateriel virksomhed 340 ved landbrug skovbrug og mejeridrift 58 ved fiskeri 7 247 ved handvaerk og industri 2 791 ved handel med mere 1 062 ved samfaerdsel 702 var aftaegtsfolk 354 levede af offentlig understottelse og 222 af anden eller uangiven virksomhed 20 Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Koldings indbyggertal voksende i 1916 15 037 i 1921 17 165 21 i 1925 16 745 22 i 1930 21 959 23 i 1935 23 520 24 i 1940 25 335 indbyggere 25 Men samtidig skete der en vaekst i forstaederne Munkensdam Seest og Sonder Vang i Hover Kommune og Sonder Vang og Bramdrup villakvarter i Vonsild Kommune Den 1 april 1930 blev byens forstaeder indlemmede i kobstaden Ar 1916 1921 1925 1930 1935 1940Kolding kobstad 15 037 17 165 16 745 21 959 23 520 25 335Kolding kobstads landdistrikt 1 359 1 393 1 588 Munkensdam 784 622 476 Seest 696 Sonder Vang 93 93 314 Sonder Vang Vonsild 910 937 1 240 Bramdrup villakvarter 361 411 Kolding med forstaeder 18 183 20 571 21 470 21 959 23 520 25 335Ved folketaellingen i 1930 havde Kolding 21 959 indbyggere heraf ernaerede 1 445 sig ved immateriel virksomhed 9 204 ved handvaerk og industri 4 261 ved handel mm 2 101 ved samfaerdsel 545 ved landbrug skovbrug og fiskeri 1 800 ved husgerning 2 237 var ude af erhverv og 366 havde ikke oplyst indkomstkilde 26 2 verdenskrig Rediger I forbindelse med besaettelsen af Danmark under 2 verdenskrig var der stationeret et meget stort antal tyske soldater i Kolding Fra 1943 havde det tyske sikkerhedspoliti Gestapo sit hovedkvarter for det syd og sonderjyske omrade pa Staldgarden ved Koldinghus Modstandsbevaegelsen i Kolding begyndte i efteraret 1942 men blev flere gange traevlet op af Gestapo og havde svaere betingelser i byen Ved retsopgoret efter krigen blev tre danskere der arbejdede for Gestapo i Kolding idomt dodsstraf og henrettet Efter krigen blev der etableret en flygtningelejr for tyske flygtninge i byen som fungerede som gennemgangslejr for alle tyske flygtninge i Danmark frem til 1949 Som den 1 verdenskrig betod 2 verdenskrig ogsa en kortere stagnation Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Kolding sin befolkningsvaekst I 1945 boede der 27 660 indbyggere i 1950 31 017 indbyggere i 1955 33 169 indbyggere i 1960 35 101 indbyggere og i 1965 32 021 indbyggere Efterhanden voksede nye forstaeder op i Seest by Alpedalen i Vonsild Kommune Nyby Strandhuse i Eltang Sonder Vilstrup Kommune Tved og Rebaek i Dalby Kommune samt Langagervej og Rudevej i Seest Kommune Ar 1945 1950 1955 1960 1965Kolding kobstad 27 660 31 017 33 169 35 101 37 093Seest by 387 388 494 584 1 006Alpedalen 213 346Nyby Strandhuse 500 544 548 705 1 066Tved og Rebaek Dalby 563Langagervej og Rudevej Seest 102Kolding med forstaeder 27 660 31 017 34 211 35 101 40 176Efter kommunalreformen 1970 Rediger Nogle ar efter krigen blomstrede handel eksport og handvaerk igen op og Kolding var i 1970 erne en stor eksportor af kreaturer slagtesvin samt en raekke af producerende virksomheder og isaer forskellige metalrelaterede virksomheder 14 Af mere handvaerksrelaterede omrader kan naevnes byggeri bryggeri og tekstiler Fa velbevarede bindingsvaerkshuse stammer fra byens forste storhedstid men byens voldsomme ekspansion i det 20 arhundrede har betydet at meget af den aeldre bebyggelse er forsvundet og erstattet af moderne byhuse I 1981 blev Kolding karet til Arets By pga forbedring af erhvervsvilkar og etablering af nye virksomheder Koldings beliggenhed i Trekantomradet har betydet vaekst de seneste 20 ar 14 og byen indgar i 1991 et samarbejde Union of the Baltic Cities med forskellige Ostersobyer 3 november 2004 eksploderede N P Johnsens Fyrvaerkerifabrik i Seest ved Kolding Fyrvaerkeriulykken i Seest blev en af de storste materielle danske ulykker i nyere tid Derved blev 75 huse totalt odelagt Kommunalreformen 2007 betod at Kolding kommune nu udgor et areal pa 605 Km efter indlemmelse af Vamdrup Christiansfeld og Lunderskov kommuner Geografi Rediger Udsigt fra Koldinghus over Kolding Fjord Kolding ligger i en tunneldal med kolde enge i den sydostlige del af Jylland hvor Kolding A udmunder i bunden af Kolding Fjord Byen er en del af Trekantomradet og ligger 26 km fra Fredericia 29 km fra Vejle og 30 km til Haderslev Afstanden til storre byer er 98 km til Aarhus 71 km til Esbjerg og 69 km til Odense Natur Rediger Naturen i Kolding Kommune har et varieret dyre og planteliv Her er storre skovomrader kyster og strande overdrev og markante adale I det abne land er der naturomrader som f eks soer vandhuller smasoer og moser 27 I byen kan naevnes Marielundsskoven Kolding Adal og Slotssoen Der er registreret over 120 landlevende arter sasom insekter svampe fugle pattedyr og padder i Kolding bl a havorn tarnfalk musvage brud vaskebjorn odder og snog 28 Der er 2 beskyttede dyrearter der lever i Koldingomradet Det er birkemusen og lovfroen 29 Kolding har ivaerksat flere naturprojekter for at sikre kommunens natur bl a biomanipulation i Donssoerne og etablering af en faunapassage i Seest Mollea En resturering af Dalby Mollebaek er gennemfort og resulterede i Danmarks laengste serpentinerstryg 27 Kolding Kommune har udarbejdet to Natura 2000 handleplaner en for Svanemosen Natura 2000 omrade nr 226 Habitatomrade H226 og en for Lillebaelt Natura 2000 omrade nr 112 Habitatomrade H96 30 Det samlede areal for Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturomrader i kommunen er i 2010 pa 2775 ha hvilket udgor 4 6 af kommunens samlede areal 31 Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturomrader i kommunen Antal omrader i 2010 31 Eng Hede Mose Overdrev Strandeng So I alt367 6 356 183 17 2 188 3 117 Antal hektar i 2010 31 Eng Hede Mose Overdrev Strandeng So I alt1 011 57 824 397 128 357 2 775Geologi Rediger Natur ved Kolding Hylkedal Plovfuren ved Kolding blandt andet ses Kolding A Omradet ligger pa graensen af det moraenelandskab som blev skabt under Weichsel istiden af randmoraener De tydelige tunneldale er dannet af forskellige randmoraener og laengst vaek vest for Kolding la Hovedstilstandslinien der var aflejret af Nordostisen og er den aeldste i omradet Umiddelbart vest for Kolding la den Ostjyske israndslinie fra det Ungbaltiske isfremstod Endnu yngre israndslinier findes i omradet 32 Den vestligste del har vaeret udsat for udjaevnende landskabsprocesser i meget laengere tid hvilket har skabt de aeldre flade smeltevandsfloddale og bakkeoer som udgor en skarp kontrast til tunneldalene og det stejle moraenelandskab i ost Disse moraener har skabt lokalt varierende jordtyper hvoraf hovedparten af undergrunden er sandblandet lerjord Mellem de uregelmaessige randmoraener forekommer ofte et sandbundet moraenelandskab Ved moraenelerets ydre omrader findes store maengder af smeltevandssand som er aflejret i naerheden af den smeltende is Spredt over hele omradet hovedsagelig langs vandlob og moseomrader findes ferskvandssand som er afsat senere end smeltevandssandet I moraenelandskabet findes ogsa mange tunneldale og nogle ase dannet af smeltevandsstromme under isen og issoer findes ved Odis syd for Kolding samt i tunneldalene vest og sydost for Kolding Ren lerjord findes hovedsagelig sydvest og sydost for Kolding samt spredte forekomster af humusjord langs vandlob og moser 32 Klima Rediger Vandstanden i Kolding Fjord og Kolding A pavirkes nogle gange af vinden Nar det blaeser fra vest over Nordsoen og samtidig blaeser fra ost eller nordost over Ostersoen presses og strommer vandet til omradet fra begge sider pa en gang Derfor kan vandet ikke stromme frit gennem baelter og sund og vandstanden stiger Det kan give en stormflod uden en storm 33 Der kan vaere store svingninger i vandstanden pga vinden og vejret og den 21 februar 2002 var der en vandstand pa 1 55 m over daglig vande og dagen efter var der lavvande med en vandstand pa 97 cm under daglig vande hvilket giver en forskel pa 2 52 m 34 Den absolutte rekordvandstand i Kolding Havn var i 1872 hvor vandet naede 2 75 m over daglig vande og bundrekorden var i 1967 hvor vandstanden var 1 95 m under daglig vande 34 Vejr for Klimanormal for Syd og Sonderjylland Malingerne er fra periode 1961 1990 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGennemsnitlig C 0 1 0 2 3 5 7 10 6 14 15 2 15 2 12 4 9 4 6 1 4 7 5Gennemsnitlig nedbor mm 67 42 53 45 51 62 72 78 85 94 97 79 823Kilde 15 09 2013 Danmarks Meteorologiske Institut 35 Erhverv RedigerIt virksomheden A S ScanNet bilforhandleren P Christensen a s traeimpraegneringsfirmaet Collstrop tekstilfabrikanten Georg Jensen Damask kaffeproducenten Merrild Kaffe tegnestuen Tegnestuen Mejeriet mediehuset TV SydBlandt tidligere virksomheder er 4K Beton Bilofix Diesella Kolding Fyrvaerkerifabrik Gram N P Johnsens Fyrvaerkerifabrik hvis container i 2004 var skyld i Fyrvaerkeriulykken i Seest og Bryggeriet Slotsmollen Desuden har byen haft redaktionen for aviserne Kolding Folkeblad Jydske Tidende og Venstrebladet for Det sydlige Jylland Byens detailhandel er isaer koncentreret i og omkring omradet mellem Jernbanegade og Klostergade Helligkorsgade Desuden findes Kolding Storcenter med over 100 butikker og Liva Stormarked der har to forretninger i byen I Udkanten af byen ligger Hotel Koldingfjord der er et 4 stjernet hotel med 132 vaerelser Politik RedigerForordninger privileigier og radmaend i middelalderen Rediger Indholdet af byens privilegier er forst omtalt i Kong Valdemar 3 s privilegiebrev fra 1327 Der star at alle der ejer grunde eller boliger i byen skal betale afgift til kongen men til gengaeld skal borgerne i Kolding vaere fri for told undtagen pa Skanormarkedet Det pointeres at byen er en saerlig retskreds der var udskilt fra det omkringliggende herred Dette omrade afgraenses af bygraensen og kaldtes byfreden 5 Torveretten var kongens garanti for at byen havde monopol pa handel og Kolding havde privilegium til en ugentlig torvedag og ret til at holde andre store markeder Kraenkelser af torvefreden medforte store boder I 1450 bestemte Kong Christian 1 at kun koldingborgere matte kobe og saelge kobmandsvarer i Koldinghus Len og havde eneret pa at udove handvaerk Radmaendene tog sig af byens styre og indtil reformationen havde de en naesten ubegraenset ledelsesret af byens faelles forhold og kongen stottede dette Kongen havde brug for bystyret til at sorge for inddrivelse af skatterne Fra 1400 tallet fik kobstaederne og handelen stadig voksende betydning Fogeden var kongens repraesentant i byen han udovede kongens rettigheder i byen og forte forsaedet i bytinget Fogedens stilling svaekkedes efterhanden til kun at vaere leder af bytinget Det overordnede tilsyn med byen overtog lensmanden pa Koldinghus 5 Borchs Gaard I 1500 tallet og forste halvdel af 1600 tallet havde borgmestre og rad en naesten ubegraenset magt Borgmestre og rad kaldtes i forening magistraten Radstueretten opstod ved siden af bytinget formentlig i begyndelsen af 1500 tallet som en saerlig retsinstans hvor radet var dommere sammen med byfogeden Forskellen mellem bytinget og radstueretten var at bytinget domte i kriminalsager radstueretten i civile sager og i sager der gjaldt aere liv og gods I slutningen af 1500 tallet naevnes som repraesentanter for borgerne de 24 maend De valgtes dog af radmaendene og ikke af borgerne De figurerede som tingsvidner og var til stede ved den arlige skatteligning Fra 1619 pabod den nye kobstadlov at seks maend valgt af borgerne skulle vaere til stede ved ligningen sammen med foregaende ars kaemner Kaemneren stod for regnskaberne og var byens fuldmaegtig Han varetog offentlige anklager i alle pengesager bl a mod fremmede kobmaend der havde handlet illegalt i byen eller oplandet Bade kongemagten og borgerne onskede efterhanden at begraense radenes magt og i 1547 fik lensmaendene ordre pa at tilse at radet ikke forurettede byfogeden at kronens rettigheder ikke forsommes og at byskatten hvert ar blev indbetalt nojagtigt Nyvalgte borgmestre skulle godkendes af kongen eller lensmanden Caspar Markdanner var lensmand for Koldinghus Len fra 1585 1617 og indforte den forste brandforordning Et borgerrad bestaende af 16 maend oprettes i 1729 af stiftamtmand Christian Carl Gabel og borgmester Jens Riis udvalgte de 16 maend som som skulle sikre en ordentlig borgerlig repraesentation nar beslutninger der angik hele byen skulle traeffes 5 Kobstadkommunalloven indfores Rediger Kobstadkommunallovens indforelse i 1869 medforte en overgangsperiode hvor borgmesteren for 1869 var identisk med magistraten som var modstykket til Borgerrepraesentationen Martin Anton Monrad havde siden 1859 bade vaeret borgmester og byfoged Valgene til byradet foregik nu hvert tredje ar I 1870 da alle vaelgere kunne stemme om 5 nye byradsmedemmer blev der afgivet 314 stemmer Det svarede til at mindre end halvdelen af samtlige vaelgere havde benyttet sig af deres stemmeret Martin Anton Monrad forsatte som borgmester og de naeste ars kommunalpolitik blev praeget af bl a den venstreorienterede Christen Berg der var folketingsmedlem og den erfarne H H Grau samt de hojreorienterede E A Borch og S W Bruun begge valgt i 1873 og A L Johansen valgt i 1879 5 Byradet udvides i 1879 fra 9 til 15 medlemmer Ved valget i 1909 var der 4060 stemmeberettigede og da blev laererinde Alba Christensen Dalsgaard det forste kvindelige byradsmedlem i Kolding Byradet udvidedes i 1913 igen til 19 medlemmer og ved byradsvalget samme ar fik Socialdemokraterne 8 mandater Venstre matte nojes med 7 Hojre fik 3 mens Det radikale Venstre lige sneg sig over stregen og med 201 stemmer fik et enkelt mandat Hans Soll blev Socialdemokraternes forste borgmester i 1923 ved en afstemning i byradet Han vandt valget med 9 stemmer mod Holger Kelstrups 7 og 3 stemmer var blanke Therchild Fischer Nielsen var borgmester 1925 30 og varetog det politiske arbejde omkring indlemmelsen af flere omkringliggende sogne i Kolding 36 Efter indlemmelsen var der 10 613 stemmeberettigede 5 Ved byradsvalget i 1946 fik Socialdemokraterne 10 mandater i byradet Kommunisterne der stillede op til folketingsvalget for forste gang i 1945 fik kun 1 mandat Venstre og Det Radikale Venstre fik et ogsa kun et enkelt mandat hver og de Konservative fik 6 mandater 5 Politik og valg i nyere tid Rediger Den konservative Peter Beirholm blev forste gang borgmester ved valget i 1950 hvor Retsforbundet stillede op forste gang og vinder et mandat Han fortsatte som borgmester efter en lodtraekning pa radhuset den 21 marts 1954 og blev forst aflost af folketingsmedlem Peter Ravn i 1962 Ved dette skifte fik Socialistisk Folkeparti for forste gang et medlem i byradet Peter Ravn var borgmester indtil 1977 og i denne periode indlemmes sognene Dalby Sdr Bjert Sdr Stenderup Vonsild Seest Harte Bramdrup Alminde og Viuf Det skete med virkning fra 1 april 1970 og ved byradsvalget den 3 marts 1970 skulle 8 000 10 000 nye vaelgere fra de tidligere sognekommuner vaere med til at stemme storkommunens forste 25 medlemmer ind i byradet og dette pavirkede resultatet 5 Valget gav Socialdemokratiet 14 mandater en fremgang pa tre de Konservative fik 6 Venstre 4 og Det Radikale Venstre 1 Ud af det nye byrads 25 medlemmer var der 13 helt nye hvoraf 8 var opstillet i en af de tidligere omegnskommuner Efter kommunesammenlaegningen faldt vaelgertilslutningen dog I 1970 havde 73 8 af vaelgerne stemt i marts 1974 var det kun 60 der gik til stemmeurnerne og det var den laveste tilslutning ved et byradsvalg i Kolding nogensinde 5 Den socialdemokratiske Bent Rasmussen fik borgmestertitlen i 1977 efter Peter Ravn frivilligt traekker sig tilbage for tid Byradsvalget i 1981 betod at Venstre fik 4 mandater mens de Konservative uaendret fik 3 Fremskridtspartiet fik 2 Socialdemokratiet fik uaendret 12 det Radikale Venstre 1 mandat og Socialistisk Folkeparti fortsatte sin fremgang fra forrige valg og fik 3 mandater med Gunhild Due samt to debutanter laerer Villy Sovndal og paedagog Rita Kristensen Kristeligt Folkeparti blev repraesenteret med et mandat i byradet nemlig med tidligere folketingsmedlem og partiformand Jens Moller 5 Per Bodker Andersen ovetog borgmestertitlen fra sin socialdemokratiske partifaelle i 1985 og ved dette valg fik Socialdemokratiet et uaendret mandattal pa 12 Konservative 4 og SF 4 mandater Jens Moller fra Kristeligt Folkeparti blev genvalgt mens de Radikale mistede deres enlige mandat 5 Per Bodker Andersen sidder som borgmester indtil kommunevalget 17 november 2009 hvor Jorn Pedersen Venstre bliver Kolding Kommunes nye borgmester Det skete ved en konstitueringsaftale mellem Venstre Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre I alt talte de fire partier 20 ud af byradets 31 mandater 37 De 31 mandater var fordelt saledes Socialdemokraterne 6 mandater Det Radikale Venstre 1 mandat Det Konservative Folkeparti 3 mandater Socialistisk Folkeparti 5 mandater Dansk Folkeparti 5 mandater Venstre 11 mandater Aftalen gjaldt konstituering af Byradet for Kolding Kommune i perioden 1 januar 2010 til 31 december 2013 37 Ved det seneste valg kommunalvalget 21 november 2017 skulle der stemmes om 25 mandater Venstre maerkede endnu engang fremgang og blev valgets vinder De sikrede sig naesten hver 2 stemme i kommunen Grundet valgforbundet Venstre var med i fik de absolut flertal i byradet pa 13 ud af 25 mandater Valgets mindre sejrherre blev SF som var det eneste andet parti end Venstre der skaffede sig et mandat mere sa de nu har 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen Valget betod tilbagegang for Dansk Folkeparti Socialdemokratiet Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti DF maerkede en tilbagegang pa 2 8 men de beholdt deres 3 byradsmedlemmer Socialdemokratiets tilbagegang betod at de tabte et mandat Enhedslisten beholdt deres mandat og det Konservative Folkeparti mistede deres eneste mandat som var besat af Knud Erik LanghoffMandaterne blev fordelt saledes tal i parentes angiver aendringer i antallet af mandater fra valget 2013 til 2017 for det givne parti Socialdemokratiet 5 1 Christian Haugk 2 Viceborgmester stoppede dog i Marts 2018 hvor pladsen i byradet blev overtaget af Elvis Comic Hamlaoui Bahloul Hanne Dam Per Bodker Andersen Poul Erik Jensen Radikale Venstre 1 0 Jesper Elkjaer Det Konservative Folkeparti 0 1 Nye Borgerlige 0 0 SF Socialistisk Folkeparti 2 1 Karina Lorentzen Dehnardt Hans Holmer Handicappartiet 0 0 Liberal Alliance 0 0 Kristendemokraterne 0 0 Dansk Folkeparti 3 0 Soren Rasmussen 1 Viceborgmester Molle Lykke Nielsen Kristina Jorgensen Venstre 13 1 Jorn Pedersen Borgmester Asger Christensen Eea Haldan Vestergaard Simon Romer Afloser Birgitte Kragh Merete Due Paarup Ole Alsted Tanja Buchreitz Lowenstein Yrsa Mastrup Trille Nikolajsen Tobias Kristian Jensen Jorgensen Pernille Ohlenschlaeger Pedersen Jakob Ville Michael Krogh Enhedslisten De Rod Gronne 1 0 Benny Dall Alternativet 0 0 Her ses den endelige procent de forskellige partier som opstillede fik som resultat af valget tal i parentes angiver procentaendring fra valget i 2013 til valget i 2017 for det givne parti Socialdemokratiet 19 5 1 5 Radikale Venstre 4 5 0 6 Det Konservative Folkeparti 3 3 1 2 Nye Borgerlige 1 0 1 0 SF Socialistisk Folkeparti 7 1 1 7 Handicappartiet 0 1 0 1 Liberal Alliance 2 0 0 1 Kristendemokraterne 0 6 0 1 Dansk Folkeparti 11 1 2 8 Venstre Danmarks Liberale Parti 46 4 2 9 Enhedslisten De Rod Gronne 3 1 1 5 Alternativet 1 3 1 3 Det resulterede i en konstitueringsaftale mellem Venstre Socialdemokratiet Dansk Folkeparti SF Enhedslisten og Det Radikale Venstre Jorn Pedersen V fortsaetter som borgmester Soren Rasmussen DF fortsaetter 1 viceborgmester og Christian Haugk A fortsaetter 2 viceborgmester Aftalen gaelder konstituering af byradet for Kolding Kommune i perioden 1 januar 2018 til 31 december 2021 38 39 40 Demografi Rediger Grafisk praesentation af enlige maend og kvinder samt aegtepar af forskelligt kon 1986 2012 Befolkningstallets udvikling i perioden 1769 1930 for Kolding by 41 42 1769 1787 1801 1834 1845 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 19301 396 1 659 1 672 2 309 2 644 3 978 5 400 7 141 9 658 12 516 13 459 14 219 15 037 17 128 16 378Befolkningstallets udvikling i perioden 1931 2012 for Kolding by 41 1931 1949 1976 1986 1992 1996 2000 2004 2008 201221 789 30 117 41 612 43 692 45 514 51 207 53 447 54 941 55 596 57 540 I 1930 blev Kolding Kobstads Landdistrikt ogsa kaldet Kolding Landsogn og Kolding Slotssogn og dele af sognekommunerne Harte Bramdrup Seest Vonsild og Dalby tvangsindlemmet i Kolding Efter indlemmelsen blev befolkningstallet oget med ca 30 procent eller i alt 5 071 personer 43 Befolkningsgrupper Rediger De 10 storste befolkningsgrupper inddelt efter oprindelsesland for Kolding by i 2012 44 Danmark Bosnien Hercegovina Afghanistan Somalia Tyskland Polen Vietnam Libanon Tyrkiet Jugoslavien80 976 1061 635 613 596 475 359 331 316 315 I 1980 var 739 borgere med udenlandsk statsborgerskab og denne andel er steget stot til 3 274 i 2006 45 Der var 76 025 medlemmer af Folkekirken i Kolding Provsti 2008 46 Infrastruktur RedigerTekniske anlaeg Rediger Forsyningslinjer Rediger Koldings gamle vandtarn I 1800 tallet var de 3 hovedforsyningslinjer gas el og vand kommunalt ejede ved oprettelsen og havde hvert sit udvalg til at varetage forbrugernes krav og den daglige drift Det forste gasvaerk blev bygget pa havnen i 1861 og leverede kogegas og gas til belysningen For at klare den stigende eftersporgsel korte vaerket i treholdsskift fra 1899 og blev erstattet af et storre d 1 Oktober 1907 47 Elektricitetsvaerket fra 1898 gav underskud de forste ar men en nedsaettelse af KW prisen fra 60 til 40 ore gav et stigende forbrug og bevirkede et okonomisk overskud og nodvendiggjorde en udvidelse i 1904 I 1908 havde elektricitetsvaerket ca 500 forbrugere I starten af 1900 tallet udskiftedes flere og flere af byens gaslamper med elektriske og den stigende eftersporgsel pa el fra borgerne og virksomheder bevirkede at Kolding udvidede forsyningen med endnu et vaerk Hartevaerket blev indviet den 28 juli 1920 og leverede ca 1 8 mio kWh om aret Produktionen kunne dengang daekke ca halvdelen af elforbruget i Kolding by og opland 47 Kolding havde haft vandvaerk siden 1886 hvor det blev etableret pa initiativ af byens laeger i 1870 erne Sundhedskommisionen skulle ifolge sundhedsvedtaegten fra 5 januar 1889 fore tilsyn med at byens vand var rent og uskadeligt Kolding Vandvaerk overgik til elektrisk drift i 1913 og vandtarnet pa Gohlmannsvej der stod faerdigt i 1916 var forudsaetningen for at nybyggeriet i det nordlige omrade kunne forsynes med vand 47 I 1921 begyndte rorlaegningen af vandforsyningen til den sydlige bydel og Sondre Vandtarn samt Sondre Vandvaerk pa Mosevej stod faerdige i 1947 48 Endnu et vandtarn blev bygget for at forsyne den nordostligste del af Kolding Det var vandtarnet pa Sjaellandsvej og dette byggeri var faerdigt i 1967 48 I dag forsynes kommunens borgerne med vand fra 39 vandvaerker og omkring 900 private bronde og boringer og tilsynet med disse varetages af Kolding Kommune 15 af disse vandvaerker ligger i Kolding 49 Energiforsyningen i Kolding Kommune foretages primaert af TRE FOR der leverer elektricitet og fjernvarme Herudover er en del husstande tilsluttet naturgas der leveres af DONG Energy8 ar efter telefonen var opfundet blev Kolding Telefonselskab oprettet Det skete i 1884 og d 29 maj 1885 begyndte de forste telefonsamtaler mellem de ca 100 abonnenter men det var kun indenbys Forst 10 ar senere da Rigstelefonen kom til byen var udenbyssamtaler en realitet Kolding Telefonselskab indgik senere i selskabet Forenede Sydjydske Telefonselskab I 1922 overgik det til Jydsk Telefon 50 Afledningslinjer Rediger Kloakvaesenet traengte i hoj grad til en fornyelse omkring 1900 tallet og de abne aflobsrender var et stadigt stigende sundhedsproblem De mere velstillede i byen ville gerne have vandklosetter men det matte man nedlaegge forbud mod bl a fordi en del af kloakkerne mundede ud i to abne grofter der fra Lasbygade fortes direkte ud i Slotssoen Aflobet skete ellers direkte i aen og eller fjorden Kun hotellerne fik dispensation til at have WC med septiktanke Byradet vedtog i 1921 at ga i gang med et samlet kloakeringsprojekt for den bebyggede del af Kolding Kommune efter en betaenkning som stadsingenioren havde udarbejdet i oktober 1921 Kolding Slotso Ved arbejdets afslutning i 1923 var man naet sa langt at kun 1 4 af byens spildevand blev udledt i Slotssoen Fra 1926 fortsattes kloakeringen i den sydlige bydel Efterhanden som det nye kloaksystem blev faerdigt kunne WC er installeres uden septiktank Bade dag og natrenovation var bortforpagtet til entreprenor Chr Krogh men i 1915 klagedes over renovationens udforelse da der spildtes for meget ved arbejdet I 1917 vedtog Gade og Vejudvalget selv at overtage renovationskorslen Kommunen kobte 3 dagrenovationsvogne og 3 natrenovationsvogne ansatte kuske og kobte heste I 1919 tilbod forpagterne pa Dyrehavegard og Braendkjaergard at overtage natrenovationen I dag ligger der cirka 1000 km kloakledning som opsamler regnvand samt spildevand fra husholdninger og firmaer Rensningen af dette spildevand varetages af vandforsyningen Blue Kolding og foregar i to af kommunens 10 renseanlaeg Spildevandet forrenses i Kolding Forrenseanlaeg ved Kolding Apark og pumpes derefter til Kolding Centralrenseanlaeg i Agtrup Skov ost for Kolding hvor mere end 20 000 m3 spildevand renses i dognet Det resterende slam behandles biologisk i store bassiner beplantet med tagror Hovedparten af det rensede spildevand ledes derefter ud i Lillebaelt pa 30 meters dybde I dag kan private aflevere deres ekstra affald pa en af kommunens 5 containerpladser Den daglige renovation er udliciteret til en privat virksomhed Forbraendingsegnet affald varetages af TAS I S Energnist og blev stiftet 1 januar 2003 som et samarbejde mellem flere kommuner TAS ejer og driver forbraendingsanlaegget beliggende Bronzevej 6 i Kolding hvor man ogsa kan aflevere affald Anlaegget bestar af 2 hojteknologiske ovnlinjer med en samlet kapacitet pa 19 tons affald i timen ca 150 000 tons affald om aret og producerer varme svarende til omkring 19 000 husstandes forbrug og el svarende til ca 10 000 husstandes forbrug 51 Affald som klinisk risikoaffald olie og benzinudskillelsesaffald og ikke genanvendeligt farligt affald der ikke er forbraendingsegnet varetages af Modtagestation Syddanmark 52 Transportanlaeg Rediger Kollektiv transport Rediger Den kollektive trafik i Kolding bestar af busser rutebiler og tog Lokalbus og regionalbustrafikken varetages af Sydtrafik og bestar af 8 lokale busruter og 34 regionalruter 53 Veje Rediger Da Kolding ligger centralt i Jylland Danmark og Nordeuropa og med nem passage over Lillebaelt og derved videre forbindelse til Fyn Sjaelland og resten Skandinavien har der gennem tiderne altid vaeret trafik i omradet Mange store virksomheder har set en fordel ved denne placering og har etableret sig i omradet Frederik 2 anlagde en kongevej Haderslev Kolding Jelling som den eneste i Jylland 54 Fra middelalderen til begyndelsen af 1900 tallet var Norreport nuvaerende Lasbygade og Sonderport nuvaerende Sondergade hovedindfaldsvejene til byen Havnevej nuvaerende Toldbodgade blev oprettet i 1843 i forbindelse med renovering af havnen Vejen blev en hovedfaerdselsare til byen fra havnen og vejen fortsatte over jernbanesporene direkte over i Klostergade og Helligkorsgade der primaert var beboet af virksomheder Navnet Toldbodgade fik vejen i 1919 efter den nye toldbygning der blev opfort for enden af gaden 1917 55 En stor del af centrum bestar af 5 gagader og den forste Ostergade blev etableret i 1968 I 1935 indvies Den Gamle Lillebaeltsbro hvilket ogede trafikken i bymidten og dermed trafikproblemerne Problemerne skyldtes hovedsageligt at aen og jernbanen delte byen i en sydlig og nordlig del og at Kolding var et knudepunkt for den landsdaekkende hovedvejstrafik Trafikbelastningen blev dog afhjulpet ved ensretning af gader og opforelsen af Bredgade i 1943 og Slotssovejen i 1970 15 Trafikken ogedes dog stadig gennem de naeste artier men blev betydeligt mindre da E20 motorvejen faerdiggjordes i 1974 47 E20 motorvejen gar lige nord om byen Her passerer hver dag ca 50 000 biler og her deler motorvejsnettet sig i fire retninger nordpa mod Aarhus Norge og Sverige ostpa mod Kobenhavn og Sverige sydpa mod Aabenraa og Tyskland og vestpa mod Esbjerg og England Jernbane Rediger Kolding Banegard Fra 1866 var Kolding blevet en station pa Statsbanernes ostjyske laengdebane og jernbanen lob gennem byen syd for Sonderbro i gadeniveau I 1874 abnede jernbaneforbindelsen mod vest til Esbjerg og der kom jernbanespor pa havneterraenet 29 november 1911 indviedes Kolding Sydbaner for at gavne erhvervslivet i byen Den forste private jernbane var Egtvedbanen og den abnede den 4 maj 1898 I 1930 erne blev jernbanetrafikken igennem byen for farlig for andre trafikanter og banen blev loftet over gadeniveau for at undga ulykker Med mange afgange pa en hverdag har jernbanen i dag taet forbindelse til knudepunkterne i Taulov og Fredericia Havn Rediger Kolding Havn er beliggende i bunden af Kolding Fjord og i den ostlige ende af Kolding Havnen var blevet udbygget og renoveret fra starten af 1800 tallet efter en tilsanding i 1700 tallet Den stod faerdig i 1843 og blev en vigtig forudsaetning for Koldings udvikling i den efterfolgende tid 56 Hoveddelen af havneanlaegget er fra 1843 men havnen er dog blevet udbygget flere gange gennem tiderne Under 2 verdenskrig beslaglagde tyskerne store arealer pa Kolding havn blandt andet var det planen at opfore et stort skibsvaerft og oprette en fladebase som kunne aflose den der la i Kiel Arbejdet blev pabegyndt men ophorte ved kapitulationen i 1945 57 Der anlober ca 1000 skibe om aret til Kolding Havn hvilket i 2007 gav en omsaetning pa 1 276 780 tons Havnens samlede areal er 46 Ha 460 000 m2 det samme som 46 fodboldbaner Der er 2 5 kilometer kaj og der beskaeftiges ca 15 mennesker Lufthavn Rediger Aeronautisk Selskab henvendte sig i 1918 til Kolding med planer om at anlaegge en flyveplads Det ville man ikke indlade sig pa dengang men efter 2 Verdenskrig forventedes et opsving i lufttrafik og tanken om en lokal flyveplads blev vakt til live igen men det blev dog aldrig til noget I dag er Koldingegnens Lufthavn i Vamdrup den naermeste da den ligger mindre end times korsel vaek og den meget storre Billund Lufthavn ligger 45 min korsel vaek Byggeanlaeg Rediger Broer Rediger Fiberline broen i Strandhuse 2013 Der er i alt 12 broer der krydser Kolding A hvoraf 7 er vejforende Plovfuren Vestre Ringgade Divelshul Bredgade Kongebrogade Buen og Osterbrogade Der er 2 broer der forer vej over jernbanen det er Buen og Jens Holms vej Der er 6 jernbanebroer en der krydser aen en der krydser det aflukkede stykke vej imellem Warmingsgade og Parcelvej og en der gar over gagaden en der forer jernbanen over Vestre Ringgade en der forer jernbanen over Bredgade og en der forer jernbanen over Lyshoj Alle Sonderbro er en fredet bro over Kolding A og er beliggende i Sondergade Sondergade der gar over broen har siden middelalderen og helt frem til 1943 vaeret Koldings hovedfaerdselsare og dens nuvaerende opbygning med granitkvadre blev indviet november 1807 Fiberline broen er Skandinaviens forste kompositbro og en af verdens storste broer lavet af plastbaseret kompositmateriale og den forste der krydser en jernbane hvortil der stilles ekstra strenge krav Broen er lavet til gaende og cyklende 58 Uddannelse RedigerUndervisningen i Kolding har siden 1200 tallet fundet sted efter kirkens kongens eller Folketingets anvisninger Lokalokonomi krig fred social balance kulturelle og religiose forhold og det lokale erhvervsliv har haft en afgorende indflydelse pa undervisningen og har givet skolen og bornene skiftende vilkar og muligheder gennem tiderne 59 Kolding har uddannelsesinstitutioner i form af bl a Munkensdam Gymnasium Kolding Gymnasium AMU Syd Syddansk Universitet International Business College og Hansenberg Der er arligt ca 4000 studerende i byen Uddannelse i middelalderen Rediger I middelalderen fandtes der ikke direkte uddannelser men der var undervisning i forskellige vidensomrader dog hovedsageligt kristendommen 59 60 Pa Koldinghus blev born af kongefamilien og adelsmaend undervist af huslaerere der som regel var gejstlige Byens drenge blev undervist af munkene i Grabrodreklosteret hvor undervisningen var baseret pa latin korsang og katolske ritualer Undervisningen foregik med henblik pa at drengene derefter kunne indga i klosterets funktioner og hverv 59 Kirkeordinansen af 1539 foregik efter Reformationens skolelove og bestemte at der i hver kobstad skulle vaere en latinskole en laerd skole for drenge Byens magistrat skulle ogsa sorge for en skriveskole ogsa kaldet den danske skole Den danske skole var for de drenge og piger der ikke kom pa latinskolen 59 60 Lige overfor Sankt Nicolai Kirkes indgang blev der bygget et skolehus i 1566 hvor Latinskolen fik plads Malet var at forberede drenge til en uddannelse pa Kobenhavns Universitet som praester i kongens nye luthersk evangeliske statskirke De skulle kunne laese skrive og tale latin da afgangseksamen foregik pa Kobenhavns Universitet og her foregik al undervisning pa latin De overordnede fag pa Latinskolen var grammatik retorik og dialetik mens de mere specialiserede fag var regning geometri musik og astronomi 60 Undervisningsmidlerne bestod i Luthers lille Katekismus bibelen samt andre latinske forfattere og mere handgribelige ting som ferle og ris 59 Studentereksamen blev for forste gang blev afholdt i Kolding med professorer fra Kobenhavns Universitet som censorer indtil 1856 og igen fra 1886 og fremover Latinskolen blev ombygget i 1732 En endelig ombygning skete i 1845 hvoraf hoveddelen stadig bestar Latinskolen lukkede 1856 men genopstod i 1880 som det forste kommunale gymnasium i Danmark Uddannelse i nyere tid Rediger Syddansk Universitets afdeling eller sakaldte Campus Kolding januar 2015 Oprettelsen af Rytterskolerne under Frederik 4 betod at der opstod 25 skoler i Koldinghus Rytterdistrikt 6 af disse skoler fungerede i rigtig mange ar Seest Skanderup Andst Harte Eltang Nr Bjert og Alminde 60 For hver skole var der en skolemester og han skulle undervise egnens 7 14 arige i Luthers katekismus laesning skrivning og regning i madeligt omfang Laereren boede gratis og blev betalt af staten og bonderne 59 Efter 1750 aendrede skoleundervisningen i retning af et mere handels og arbejdsmaessigt aspekt Oplysningstidens nye idealer og ideer vandt indpas i stedet for udenadslaeren af Luthers lille Katekismus I et gavebrev af 14 maj 1772 skaenkede Christian Colliin 9000 rigsdaler til Kolding i et legat Legatet blev brugt til oprettelse af to nye skoler i Kolding en handgerningsskole for piger og en laese og skriveskole for drenge 60 I 1795 foreslog Jacob Baden at udflytte Kobenhavns Universitet til Kolding Det blev dog ikke til noget Efter 1 verdenskrig var Kolding pa tale som hjemsted for det jyske universitet men valget faldt pa Aarhus I 1998 fik Kolding sit eget universitet da Handelshojskole Syd blev en del af det nye Syddansk Universitet under navnet Campus Kolding Den landsdaekkende undervisningspligt for 7 14 arige blev indfort i 1814 og Koldings forste Skolekommission der var oprettet i 1813 forvaltede undervisningsplanen for 288 born Kolding Borgerskole var en udlober af Skolekommissionens arbejde og var en realitet i 1815 Her undervistes nu for forste gang i flere klasser I foraret 1829 udarbejdede Skolekommissionen en ny skoleplan der blev godkendt af Danske Kancelli den 3 oktober 1829 Borgerskolen havde pa det tidspunkt 269 born indskrevet Omtrent 100 andre born blev undervist pa Latinskolen eller privat Det var isaer de dannede familiers born 59 Indtil Kommunalloven tradte i kraft den 1 januar 1869 havde formanden for skolekommissionen haft ansvaret for indholdet og okonomien ved Borger og Friskolen Nu blev styringen af skolevaesenet delt mellem skolekommissionen og byradet Alle laerere blev nu ansat ved byens skolevaesen med en forpligtelse til at undervise i begge skoler og skolerne aendrede navn til Kolding borgerlige Betalingsskole og Kolding borgerlige Friskole Der var nu 404 elever i alt 167 i betalingsskolens syv klasser og 237 fordelt over friskolens otte klasser 59 Den nye skolelov som blev sat i gang i 1904 arbejdede hen mod bedre sammenhaeng af skolernes okonomi undervisning og eksamener Disse intentioner fortsatte i resten af arhundredet med yderligere 3 folkeskolelove i 1937 1958 og 1975 Det kommunale skolevaesen fra 1904 bestar af 3 folkeskoler med 1590 skolepligtige elever Derudover er der 12 privatskoler med 455 elever hvoraf 375 er skolepligtige 59 Selve undervisningsstrukturen var Forskolen med 1 2 klasse Pigeskolen med 3 7 klasse Drengeskolen med 3 7 klasse og Kolding Latin og Realskole med Forberedelsesskole mellemskole realafdeling og gymnasieafdeling Fra 1 april 1905 var undervisningen gratis i savel heldags som halvdagsklasserne Gratis boger og hjaelpemidler indfortes i 1909 og elevtallet var 1830 og la stabilt de naeste mange ar I 1911 var al undervisning pa fuld tid Der indfortes klasser faelles for piger og drenge pa alle skoler i 1945 og skolernes navne aendredes med respekt herfor De sidste mellemskoleklasser dimitterede fra Kolding Gymnasium i 1962 sidste realklasser i 1976 og Kolding Gymnasium overgik til Vejle Amt d 1 april 1973 under navnet Kolding Amtsgymnasium 59 Folkeskoleloven af 1989 medforte at Folkeskoleloven fra 1975 og Skolestyrelsesloven blev slaet sammen til en lov hvilket indebar at skolekommission faelleslaererad skolenaevn og laererrad blev afskaffet og erstattet af brugernaevn skolebestyrelser og paedagogiske rad pa den enkelte skole 59 Hansenberg Rediger Kolding Tekniske Skole har sit udspring i aftenundervisningen af handvaerkerlaerlinge i dansk regning og retskrivning Den startede i 1854 og udvidedes med tegning i 1859 Skolen fik egne lokaler i 1890 beliggende pa davaerende Plantangade og senere kom flere uddannelser til bl a Bygmesterskolen 1904 undervisning i elektroteknik 1905 maskinistkursus 1910 frisorafdelingen 1919 laboranterne 1963 og EFG 1976 61 I 2001 kom en erhvervskostskole til og i 2002 en ny udvidelse Samtidig tog skolen navneforandring og blev til CEU Kolding Center for Erhverv og Uddannelse og siden 2007 har skolen heddet Hansenberg og havde 1925 elever i 2005 Hansenberg tilbyder en lang raekke erhvervsuddannelser som f eks elektriker frisor dyrepasser smed gartner og forskellige mekaniker og teknikeruddannelser Hansenberg har ogsa et teknisk gymnasium der tilbyder HTX uddannelser 61 Designskolen Kolding Rediger Designskolen Kolding 2012 Designskolen Kolding blev indviet i 1967 i Vesterbrogade og tilbyder uddannelser indenfor reklamer og tekstiler Aret efter i 1968 flyttede skolen til lokaler i Volkerts Fabrikker pa Agtrupvej Dalbygade Samtidig oprettedes keramiklinien Skolen havde pa det tidspunkt omtrent 100 elever og i de efterfolgende artier blev skolen udvidet med flere linjer I 1993 flyttes Grafisk Design og Illustration Institut for Visuel Kommunikation Keramik samt dele af Institut for Unika til Saxovej I 1998 flyttede skolen ind i det nye hus i Agade 10 Dermed samledes alle skolens afdelinger under et tag Samtidig skiftede skolen navn til Designskolen Kolding Skolen har studerende fordelt pa seks designfaglige studieretninger Mode Tekstil Industrielt design Kommunikationsdesign Accessories og Design for Play fra studiearet 2017 2018 Uddannelsen bestar af en tre arig grunduddannelse Bachelor og en to arig overbygning Kandidat 62 International Business College Rediger International Business College IBC Kolding Denmark 2012 International Business College IBC er Danmarks fjerdestorste handelsskole beliggende pa hjornet af Tvedvej Osterbrogade og Skamlingvejen i Kolding IBC Kolding er den gamle Kolding Kobmandsskole men en fusion mellem Kolding Kobmandsskole Fredericia Middelfart Handelsskole og blev i 2002 til IBC Den firlaengede bygning breder sig over mere end 20 000 kvadratmeter og rummer dagligt cirka 180 fastansatte medarbejdere og omkring 2 000 arselever 2004 blev ogsa Aabenraa Business College en del af IBC som dermed daekker hele Syddanmark med merkantile uddannelser pa mange niveauer 63 Kultur RedigerHistorisk kultur Rediger Rendebanen er en gammel gade fra middelalderen og her blev der afholdt ridderturneringer Det var en kampturnering til hest og med lanse og rustning 15 Christian 3 arrangerede flere af disse dystlob og til hans datters trolovelsesfest pa Koldinghus i 1548 var der sendt breve i forvejen til udvalgte adelige I brevene bedes de om at medbringe harnisk hjelm heste osv til dystlobet pa Rendebanen 64 Byens hastigt stigende indbyggertal i 1880 erne bevirkede et opsving i kulturen Forskellige klubber og foreninger opstod Flere forlystelsesetablissementer opstod og i 1873 blev Marielund pavillonen i Marielundsskoven indviet forst som udflugtsmal og senere bade med koncerter og dans Den er blevet udbygget flere gange gennem arene og kunne fra 1919 rumme 800 siddende gaester Pavillonen blev revet ned i 1968 65 Forlystelsesetablissementet Alhambra blev opfort i 1882 i Stejlbjerganlaegget og var stedet hvor man modtes til moder dans fest sportsarrangementer eller bare sondagsudflugt med kaffe og kage Det blev solgt pa tvangsauktion i 1955 og revet ned Foreningen af Haandvaerkere og Industridrivende i Kolding ombyggede i 1888 deres lokaler i Jernbanegade og en teatersal opstod Efter en brand i 1943 startede en storre ombygning og i 1950 indviedes den nye bygning Allerede aret efter starter revy og varieteshowet Sans Souci der blev populaert i Jylland og pa Fyn Det blev opfort i 40 saesoner og en raekke kendte personer gaestede skowet bl a Grethe Sonck Dario Campeotto og Birthe Kjaer 15 Pa adressen Haderslevvej 105 havde kobmand C Knudsen oprettet en zoologisk have i 1934 Haven daekkede et areal pa 24 000 kvadratalen og havde et lovepar som var havens hovedattraktion Den eksisterede dog kun i 5 ar og under en politiinspektion i 1938 noteredes 19 storre og ca 300 mindre dyr 66 Pa samme tidspunkt i slutningen af 1930 erne blev Dyrehavegards eng lavet om til en bypark der kunne benyttes af borgerne til en gatur i det gronne omrade Byparken blev igangsat som et arbejdsloshedsprojekt Kolding Kommune anlagde Legeparken pa en del af det areal som for var kendt som Kolding Bypark Legeparken blev indviet i 1998 og har siden vaeret et populaert lege og opholdssted for byens borgere turister og andre besogende Etableringen af parken er gennemfort som et aktiveringsprojekt for ledige og driften af parken indgar i dag som et led i kommunens aktiveringsindsats Maelkepoppen kom til byen i 1963 og blev hurtigt de unges samlingssted Her kunne man opleve diverse arrangementer som koncerter pladepraesentationer filmaften eller bare modes og snakke samtidig med at man indtog diverse ikke alkoholiske maelkeprodukter der blev solgt i baren 15 Nutidig kultur Rediger Byens eneste professionelt producerende teater er Mungo Park Kolding beliggende i det tidligere hovedbibliotek i midtbyen Dette blev i 2009 ombygget til teater for et millionbelob finansieret af Flemming Skouboe Kolding Teater er det storste teater med plads til ca 700 siddende tilskuere og 1500 staende Amatorscenen Dronning Dorothea teatret er meget mindre I 2000 blev der oprettet en Amfiscene med plads til 4000 tilskuere pa Christian IVs Vej 55 Godset er regionalt spillested med plads til ca 700 mennesker Der afholdes mange koncerter aret rundt Godset indeholder desuden 12 overum til bands Seneste tiltag pa kulturen er ombygningen af den nedlagte Sct Nicolai skole til Nicolai kulturkomplekset Efter skolelukningen i 1983 var de gamle bygniger i en periode ungdomsskole musikskole og dagcenter I 2004 blev der indgaet en aftale med Kolding Kommune om renovering af de gamle skolebygninger og etablering af et kulturkompleks der rummer Nicolai Cafe og Biograf Kolding Stadsarkiv Nicolai for Born Nicolai Kunst og Design samt House og Design Byen har en lystbadehavn der er delt i Nordhavnen og Sydhavnen med en samlet kapacitet pa ca 1000 bade De faste brugere af havnene er Kolding Sejlklub Kolding Badelaug Kolding Motorbadsklub og Kolding og Omegns Strandjagtforening Dertil kommer selvfolgelig mange private brugere I centrum findes flere gagader med mange cafeer butikker og spisesteder I den nordlige bydel ligger Kolding Storcenter der rummer en raekke butikker spisesteder og Biocenter Kolding der er den eneste biograf i Kolding Storcenteret afholder ogsa forskellige arrangementer Byen har gennem arene vaeret vaert for Gron Rock mange gange senest i 2013 Sevaerdigheder Rediger Kolding Miniby Koldinghus er et restaureret slot der i dag fungerer som museum og har jaevnligt udstillinger Geografisk Have er en 12 hektar stor botanisk have hvor det geografiske relaterer sig til at traeer buske og urter er plantet sammen efter oprindelsesland Kolding Miniby en model af Kolding by som den sa ud omkring 1865 i skala 1 10 placeret inde i Geografisk Have Trapholt er et museum beliggende i et naturskont omrade ved Kolding Fjord Mungo Park Kolding er et teater i midtbyen Dansk Sygeplejehistorisk Museum beliggende ved Hotel Koldingfjord Sct Nicolai Kirke en kirke i centrum bygget i 1200 tallet Kolding Stadsarkiv er byens og kommunens arkiv der har til huse i NICOLAI Kolding Sondergade med Koldinghus i baggrunden Taet pa ligger Genforenings og Graensemuseet der ligger i Christiansfeld og pa Skamlingsbanken findes en mindesojle og der er udsigt over omradet og Lillebaelt Sport Rediger Med 30 idraetshaller 75 fodboldbaner Kolding Hallen Kolding Ketcher Center Slotssobadet og en lang raekke sportsforeninger samt klubber er sportsmulighederne mange i Kolding Historisk sport Rediger Kolding Atlet Klub blev etableret i 1896 og talte 28 medlemmer De havde traeningslokaler pa Staldgarden men klubben blev dog nedlagt 3 ar senere og derefter blev bade lokalerne og traeningsredskaber overtaget af Kolding Fodsports Klub der var blevet oprettet 15 oktober 1895 Kolding Fodsports Klub aendrede navn til KIF i 1900 og indledte et samarbejde med Kolding Cykleklub 67 Det udmontede sig i en stor sportsfest pa Staldgarden men her var forholdene ikke sa gode sa Kolding Cyklelub og Cykleklubben Old Boys der var oprettet i 1896 slog sig sammen og kobte et grundstykke i ved Kolding Vandvaerk i Kolding Adal Her opstod Kolding Cykle Is og Sportsbane men den havde okonomiske problemer fra starten da banen havde kostet 34 000 kr at bygge og aktieselskabet bag havde kun solgt aktier for 17 000 kr Private overtog derfor den nybyggede pavillion Olympia Efter flere saesoner med rode tal kobte Kolding Byrad Kolding Cyklebane i november 1900 Kolding Cykleklub solgte ogsa sine rekvisitter til KIF og i april 1902 stoppede klubben som vaeddelobs og sportsklub 68 I 1913 overtog KIF Olympia og banen men darlige baneforhold gjorde at byradet i 1927 besluttede at finansiere et nyt stadion ved Olympia og dette medforte at Kolding Stadion blev indviet i 1931 1972 blev det gamle Olympia revet ned pa Kolding Stadion og en ny stadiontribune blev opfort Handboldsporten blev optaget i KIF i 1941 men klubben manglede egnede baneforhold i starten Et gennembrud for KIFs sportslige udvikling skete i starten af 1950erne da KIF hallen vha frivillig arbejdskraft blev bygget og indviet i 1956 ved davaerende finansminister Viggo Kampmann 69 Nutidig sport Rediger Handboldklubben Kolding IF Handbold har en raekke danmarksmesterskaber bag sig og er i dag en stor sportsorganisation med mange medlemmer Herrerne fra KIF Handbold er den mest vindende klub i dansk handbolds historie De toneangivende fodboldhold er Kolding Boldklub og Kolding Fodbold Club hvor den sidstnaevnte fusionerede med Vejle Boldklub men samarbejdet holdt ikke En af landets aeldste cykelklubber er Kolding Bicycle Club som blev stiftet i 1933 Arkitektur RedigerDet aeldste kort over Kolding er fra slutningen af 1500 tallet og viser nogle hovedtraek i byen som stadig kan ses i bykernen De mest ojensynlige traek er Sct Nicolai Kirke Staldgarden Kolding A og selvfolgelig Koldinghus der stadig praeger udsigten over Kolding Dengang la hele byen nord for aen I 1860 erne bosatte den kongelige bygningsinspektor for Jylland og Fyn L A Winstrup sig i Kolding Han var nok den forste arkitekt men ikke den mest betydende i Koldings historie Det var Ernst Petersen der kom til at praege Koldings arkitektur med over 300 byggeopgaver der hovedsageligt er lavet i nyklassicistisk stil 70 Det gamle borgerhus i Helligkorsgade 18 er byens aeldste hus Det gamle borgerhus fra 1589 der er Koldings aeldste hus og Borchs hus er karakteristiske eksempler pa gavlhuse fra renaessancen Der er kun bevaret en handfuld huse fra den tid De naeste mange ar aendredes byens gader sig ikke meget og der der blev kun bygget et lille antal huse Stilstanden skyldes hovedsageligt krige pest og konsumptionen men fra 1850 blev der bygget mere Toldgraensen var flyttet sydpa og konsumptionen ophaevet hvilket betod en stigende handel og de forste industrier dukkede op Indbyggertallet steg hurtigt og der blev bygget flere nye kvarterer ost og vest for byens kerne Kvartererne omkring Konsul Graus gade og Vesterbrogade er fra den sidste halvdel af 1800 tallet 70 Handelen i Kolding havde skiftet karakter fra kobmandsgard til mere detailhandel hvilket betod at flere butikker dukkede op pa byens handelsstrog Fra 1880 til 1911 fordobledes byens indbyggertal fra 7 141 til 14 219 og befolkningstilvaeksten gjorde behovet for boliger stort Det bevirkede at den centrale bydel i store traek blev ombygget hvor bindingsvaerkshuse blev erstattet af grundmurede huse i flere etager og byen udvidedes med flere nye kvarterer syd for aen 70 Fra 1850 havde Kolding en bygningskommision hvis arbejde bestod i at holde tilsyn med byens bygninger men det var ikke saerlig effektivt sa i 1903 blev stadsingenioren ogsa ansat som bygningsinspektor og samme ar indfortes den forste byggevedtaegt Byggevedtaegten specificerede de krav der var beskrevet i Byggeloven fra 1858 hvor der stilles krav til spildevandsafledning vejbredde byggegrad og kvalitet Antallet af indbyggere syd for aen blev ved med at stige og omkring 1930 var der ca lige sa mange indbyggere syd for aen som nord for den Under 1 Verdenskrig opstod der bolignod hvilket bevirkede at de forste kommunale udlejningsejendomme blev bygget bl a boligomadet Udsigten der byggedes af arkitekt Ernst Petersen der blev Koldings mest betydelige arkitekt Hans arbejde omfatter over 300 bygninger bade private og offentlige 70 Ernst Petersens nyklassicistiske stil var sa udpraeget at funktionalismen naesten ikke er at finde i Kolding men et eksempel er dog Norreport 70 Akseltorv 5 det tidligere Hotel Kolding er opfort i 1886 i venetiansk renaessance og er tegnet af Christian Fussing Flere renoveringer og udvidelser slorede det originale udtryk men en renovering og ombygning i 1999 der blev foretaget af Skanska Danmark genetablerede det originale facadeudtryk 70 Kristkirken er opfort i arene 1923 24 og er tegnet af Axel Georg Jorgensen og Christian Svane Den pompose kirke samt anlaegget er nyklassicistisk og kraftigt inspireret af Vor Frue Kirke i Kobenhavn Industrialiseringen i Danmark trak flere og flere virksomheder til byen og under hojkonjunkturen i 1960 erne blev der etableret saerlige industriarealer Selvsamme hojkonjunktur medforte store nedrivninger i byens midte for at give plads til handel erhverv og service Planen var at boliger skulle vaek fra bymidten men en etagemeterundersogelse konkluderede at der var store arealreserver i boliger der kunne omdannes til erhverv Det blev dog ikke udfort og i 1973 beluttedes det at bibeholde boligerne i midtbyen og i 1977 vedtog byradet Byplanvedtaegt nr 00 hvor malsaetningen var at fastholde det eksisterende bybillede og bevare boligerne i midtbyen Der var ogsa krav om helhed og harmoni i bygningens ydre udseende i forhold til ovrig bebyggelse hvilket er uddybet i Bymidteplan 2000 hvor det ogsa er sikret at byens skyline respekter Koldinghus Kolding Byferie 2012 Kolding Kommune indgik i 1977 en samarbejdsaftale med et saneringsselskab og det bevirkede at 600 boliger i bymidten er gjort tidssvarende 70 22 marts 2004 vedtog byradet en arkitekturpolitik der handler om at fastlaegge overordnede retningslinjer og principper for byarkitekturen herunder byens skyline byrum bymiljoer og det gronne islaet F eks skal nye byggerier kendetegnes ved god arkitektur og visuelle kvaliteter som bidrager til byens forskonnelse 71 Kolding Kommune har ogsa en boligpolitik der skal vaere med til at sikre et alsidigt udvalg af attraktive boliger og boligomrader Det gaelder for alle borgere og det skal vaere pa et baeredygtigt grundlag hvor der fokuseres pa lavenergibebyggelse og energirenovering 72 Siden 2007 har Kolding Kommune hvert ar uddelt en arkitekturpris 73 Kontorbygning i Design City Kolding 2013 Kolding har udlagt et omrade mellem Skamlingsvejen og Kolding A til virksomhedsomradet Design City Kolding hvor bygningerne skal indeholde baeredygtige elementer og blande natur Kolding A Kolding Fjord og bygninger sammen til en gron helhed Desuden skal alle bygninger vaere af hoj arkitektonisk og bygningsmaessig kvalitet 74 Den 30 september 2013 vedtog byradet en arkitekturstrategi der skal folge op og styrke kvaliteten indenfor bydesign bygningsarkitektur og planlaegning Det gaelder bade i byen og i landskabet 75 Byvaben segl og logo RedigerKolding Kommunes vabenskjold logo bi logo og bysegl har rodder i et bysegl fra 1200 tallet der forestiller en orn der sidder pa en klippe omgivet af vand samt en blomst Segl Rediger Den aeldste kendte gengivelse af Koldings segl er pa et brev fra 1200 tallet hvorimod den aeldste brug af selve seglet med omskriften S CIWITATIS IN KAALDYNG dvs segl for byen Kolding ses anvendt forste gang pa et brev fra 4 august 1421 Dette segl blev godkendt af Indenrigsministeriet pr 11 juni 1988 godkendt og registreret 12 oktober 1988 af Patent og Varemaerkestyrelsen Det er ogsa godkendt af rigsarkivaren og betragtes som et af Danmarks aeldste og kan bruges af kommunen ved saerlige lejligheder Seglet har i en arraekke fungeret som byens bomaerke men bruges nu alene til repraesentative formal Seglet fremstar normalt i hvid tegning pa rod bund 76 77 78 Kommunevaben og logo Rediger Kolding Kommunes byvaben bygger pa de heraldiske elementer der findes i byseglet fra 1421 I byvabnet indgar en orn en lilje en sten og bolger Vabnet fremstar normalt i hvid tegning pa rod bund Vabnet findes ogsa i en rund version der f eks kan bruges til bronddaeksler Bi logoet forestiller kun vingen fra ornen og kan f eks bruges til dekorative formal I 2005 indforte kommunen et nyt grafisk design Det nye kommunevaben afloser den gengivelse af et segl fra 1421 som i en arraekke har fungeret som kommunens bomaerke Kombinationen af kommunevaben og navnetraek i fast indbyrdes placering danner kommunens logo 79 Da Kolding blev udnaevnt til Arets By i 1981 blev der udarbejdet et bi logo der indeholder en stiliseret gengivelse af Dannebrog Koldinghus og vand Dette bi logo bruges dog ikke mere 80 Kendte danskere med tilknytning til Kolding RedigerKasper Asgreen fodt og har bopael byen Arets Idraetsnavn i Kolding 2016 2018 81 og Arets Koldingborger i 2019 82 Anders W Berthelsen er opvokset i Kolding og er en dansk skuespiller Bjarne Corydon finansminister oktober 2011 juni 2015 er fodt og opvokset i Kolding og blev student fra Kolding Gymnasium Carl Ploug er fodt i Kolding og var en dansk digter redaktor og politiker Dennis Holbaek var en dansk bokser Elsebeth Gerner Nielsen er en dansk politiker valgt i Kolding Erik Paaske var en dansk skuespiller Holger Drachmann var en dansk digter Jan Molby var en professionel fodboldspiller som startede i KIF Jesper Buch fodt i Vamdrup ivaerksaetter og blandt andet grundlaegger af Just Eat Jonas Collin var jurist og protektor for nogle af Danmarks mest kendte guldalder digtere Konrad Jorgensen var en dansk bogtrykker redaktor hojskolemand og politiker Kurt Ravn er fodt i Seest og er skuespiller Ove Hygum er fodt i Kolding og er en dansk politiker og tidligere minister Parmo Ferslew er fodt i Kolding Han var fodboldspiller i KB og vandt OL guld 1906 Per Husted er fodt i Kolding og er en dansk politiker Rasmus Bjerg dansk skuespiller er fodt i Vester Nebel naer Kolding Stig Rossen er vokset op i Kolding 83 Trine Gadeberg dansk skuespiller er fodt i Kolding Uffe Rorbaek dansk skuespiller og 1 3 af De Nattergale er fodt i Sdr Bjert naer Kolding Villy Sovndal er en dansk politiker tidligere udenrigsminister MF er og formand for SF og sidder i dag i regionsradet for SF Lasse Boesen tidligere handboldspiller Louise Svalastog Spellerberg handboldspiller Steen Langeberg tv vaert fodt i KoldingAndre personer i Koldings historie RedigerCaspar Markdanner var lensmand pa Koldinghus i 32 ar Helen Clay Petersen bestyrelsesmedlem for Dansk Kvindesamfund i 11 ar arbejdede mange ar for kvindernes rettigheder Soren Petersen er fodt i Kolding og var en dansk svaervaegtsbokser Christen Berg var en dansk politiker og stiftede Kolding Folkeblad Enevold Sorensen var politiker minister og bladredaktor i 29 ar pa Kolding Folkeblad Ernst Petersen var arkitekt pa mange offentlige bygninger Jens Holm var kreatureksportor og godgorer Venskabsbyer RedigerKolding er venskabsby med 11 byer i Europa og en i Asien 84 De er folgende byer Anjo Japan siden 1997 Delmenhorst Tyskland siden 1979 Drammen Norge siden 1946 Huescar Spanien siden 1982 Lappeenranta Finland siden 1947 Panevezys Litauen siden 2000 Pisa Italien siden 2007 Stykkisholmur Island siden 1979 Szombathely Ungarn siden 1991 Orebro Sverige siden 1946 Kujalleq GronlandSe ogsa RedigerBryggeriet Slotsmollen Kolding Storcenter Se billeder Kolding BilledgalleriKildehenvisninger Rediger ordnet dk Hentet 20 september 2018 Kolding dk Hentet 20 september 2018 a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Nationalmussets hjemmeside Artikel om kirkerne i Kolding Side 1 Hentet 16 12 2012 a b c d e f g h i j k stadsarkiv kolding dk Arkiveret 13 februar 2021 hos Wayback Machine Radhus og bystyre i Kolding 1500 2000 Hentet 17 09 2013 www kolding dk Arkiveret 11 juni 2007 hos Wayback Machine Artikel om Koldinger Koldingenser i Kolding Leksikon Hentet 17 09 2013 a b c d J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 319 a b c d e f g J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 320 Kancelliets Brevboger 1 1 1567 4 9 1571 osv Samlinger til jydsk Historie 2 R III S 206ff og 367ff a b J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 321 P L Muller Kampene om Kolding under Felttoget 1849 Kolding 1899 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 2f a b c d Danmarks kobstaeder Kolding a b c d e Kolding Leksikons hjemmeside Arkiveret 7 juni 2007 hos Wayback Machine J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 316f J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 316 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 317 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 315f Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 20 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 68 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 76 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1927 s 3 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 171 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 171 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 121 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 145 a b www kolding dk Arkiveret 3 januar 2014 hos Wayback Machine Natur og naturprojekter i Kolding Hentet 15 09 2013 www fugleognatur dk Artsliste for Kolding Hentet 15 09 2013 www kolding dk Arkiveret 3 januar 2014 hos Wayback Machine Beskyttede dyrearter i Kolding Hentet 17 09 2013 www khl dk Webside ikke laengere tilgaengelig Kolding Herreds Landbrugsforening Hentet 15 09 2013 a b c www naturstyrelsen dk Webside ikke laengere tilgaengelig Oversigt over Kolding Kommunes 3 beskyttede naturomrader Hente 15 09 2013 a b www skovognatur dk Artikel pa Skov Naturstyrelsens hjemmeside Hentet 05 04 2009 www dmi dk Arkiveret 29 oktober 2013 hos Wayback Machine Infoside om stormflod i Danmark Hentet 23 10 2013 a b www koldinghavn dk Arkiveret 24 juli 2010 hos Wayback Machine Infoside om havnen Hentet 23 10 2013 Dansk Meteorologisk Institut Oversigt over klimanormaler i Danmark inddelt efter regioner Hentet 14 09 2013 Therchild Fischer Nielsen april 2014 pa danishfamilysearch dk a b www kolding dk Arkiveret 26 december 2010 hos Wayback Machine Artikel om valget Hentet 18 11 2009 Kommunalvalg 2017 kmdvalg dk Hele byradet med i konstituering JydskeVestkysten Byradets medlemmer Arkiveret 4 januar 2018 hos Wayback Machine Kolding Kommune a b Kolding Leksikon Arkiveret 11 juni 2007 hos Wayback Machine Artikel om befolkningstallet i Kolding Hentet 14 09 2013 www statistikbanken dk under tabel BEF4A Hentet 14 09 2013 Kolding Leksikon Webside ikke laengere tilgaengelig Artikel om indlemmelsen Hentet 14 09 2013 www statistikbanken dk Under tabellen FOLK1 Hentet 13 09 2013 www statistikbanken dk under tabellen BEF3 Hentet 14 09 2013 www statistikbanken dk under tabellen KM55 Hentet 14 09 2013 a b c d stadsarkiv kolding dk Arkiveret 13 februar 2021 hos Wayback Machine Teknisk Forvaltning 1898 1998 Hentet 25 03 2009 www kolding dk Arkiveret 11 juni 2007 hos Wayback Machine Kolding Leksikon Hentet 05 10 2009 www kolding dk Arkiveret 4 januar 2014 hos Wayback Machine Drikkevand Hentet 16 09 2013 www kolding dk Webside ikke laengere tilgaengelig Koldingbogen 1995 110 ar med telefon i Kolding Af Bent Erik Mainz Hentet 16 09 2013 www tas is dk Hentet 16 09 2013 www kolding dk Arkiveret 10 september 2013 hos Wayback Machine Affaldshantering Hentet 16 09 2013 www sydtrafik dk Arkiveret 29 september 2013 hos Wayback Machine Koreplaner pa Sydtrafiks hjemmeside Hentet 20 09 2013 Middelalderinfo om kongelige privilegerede kroer oprettet fra middelalderen og senere ved Flemming Elimar Jensen Hentet 12 03 2008 www kolding dk Arkiveret 14 august 2011 hos Wayback Machine Artikel om Toldbodgade Hentet 13 09 2013 www kolding dk Arkiveret 22 oktober 2013 hos Wayback Machine Kolding Leksikon Hentet 05 10 2009 Kolding under Besaettelsen 1940 1945 af dvs forfattere udgivet 1946 side 100 107 www fiberline dk Arkiveret 29 september 2013 hos Wayback Machine Artkel om broen Hentet 13 09 2013 a b c d e f g h i j k www kolding dk Arkiveret 1 april 2016 hos Wayback Machine Skolen i Kolding Af Bruno Pedersen Hentet 13 9 2013 a b c d e Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag Arkiveret 13 februar 2021 hos Wayback Machine Af Birgitte Dedenroth Schou og Jens Age S Petersen og Anders M Aaboer Hentet 13 09 2013 a b Historie Hansenberg dk Arkiveret 22 juni 2008 hos Wayback Machine Hentet 13 9 2013 www designskolenkolding dk Hentet 13 09 2013 www IBC dk Arkiveret 24 marts 2010 hos Wayback Machine Hentet 05 10 2009 www Koldinghus dk Arkiveret 18 maj 2011 hos Wayback Machine Koldinghus museum udstilling solv kultur kunst historie Hentet 17 09 2013 www kolding dk Arkiveret 11 juni 2007 hos Wayback Machine Artikel om Marielunds pavillonen i Kolding Leksikon www kolding dk Arkiveret 11 juni 2007 hos Wayback Machine Artikel om den Zoologiske have i Kolding Leksikon Hentet 05 10 2009 Kolding Leksikon Hentet 25 06 2009 Arkiveret fra originalen 10 marts 2007 Hentet 29 marts 2009 Kolding Leksikon Hentet 29 03 2009 Arkiveret fra originalen 11 juni 2007 Hentet 29 marts 2009 Hentet 25 06 2009 a b c d e f g Huse og pladser i Kolding 2004 Af Leif Leer Sorensen ISBN 87 984165 1 0 www kolding dk Arkiveret 1 april 2016 hos Wayback Machine Dokument om arkitekturpolitikken i Kolding Kommune Hentet 19 10 2013 www kolding dk Arkiveret 22 oktober 2013 hos Wayback Machine Infoside om boligpolitik Hentet 18 10 2013 Kolding Kommunes Arkitekturpris Arkitektur Byggeri Bolig byggeri og flytning Borger kolding dk Arkiveret fra originalen 22 oktober 2013 Hentet 19 oktober 2013 www designcitykolding dk Infoside om design City Kolding Hentet 12 10 2013 www kolding dk Arkiveret 22 oktober 2013 hos Wayback Machine Info om arkitekturstategi Hentet 19 10 2013 www kolding dk Arkiveret 28 september 2013 hos Wayback Machine Om kommunes byvaben logo og segl Hentet 21 09 2013 www kolding dk Arkiveret 28 september 2013 hos Wayback Machine Artikel i Kolding Leksikon Hentet 21 09 2013 www kolding dk Arkiveret 28 september 2013 hos Wayback Machine Om registrering og beskyttelse af byvaben logo og segl Hentet 20 09 2013 www kolding dk Arkiveret 2 april 2016 hos Wayback Machine Dokument om Kolding Kommunes nye grafiske design Hentet 20 09 2013 www kolding dk Arkiveret 28 september 2013 hos Wayback Machine Artikel om bi logoet i kolding Leksikon Hentet 20 09 2013 Hojstrom Lotte 1 februar 2019 Kaempe cykeltalent modtager idraetspris for anden gang Vandt VM som 23 arig JydskeVestkysten Hentet 7 marts 2020 Kruse Henrik 6 januar 2020 Kasper har trampet sig til titlen som Arets Koldingborger JydskeVestkysten Hentet 7 marts 2020 Artikel i Nordjyske Stig Rossen favner det hele Nordjyske dk Arkiveret 3 februar 2012 hos Wayback Machine www kolding dk Arkiveret 28 september 2013 hos Wayback Machine Info om Koldings venskabsbyer Hentet 22 09 2013 Litteratur RedigerRadhus og bystyre i Kolding 1500 2000 2001 Af Jens Age S Petersen og Birgitte Dedenroth Schou ISBN 87 88966 23 2 Social og sundhedsforvaltningen Kolding Kommune 1899 1999 1999 Af Birgitte Dedenroth Schou og Jens Age S Petersen ISBN 87 88966 21 6 Teknisk Forvaltning i Kolding Kommune 1989 1998 1998 Af Birgitte Dedenroth Schou Jens Age S Petersen og Martin Gubi ISBN 87 88966 20 8 Danmarks middelalderlige byplaner Bind 2 Syd og Sonderjylland 1994 Af Jorgen Elsoe Jensen ISBN 87 7838 003 0 Arkitektur i Kolding 1986 Af Hanne Mette Pedersen ISBN 87 88966 01 1 Huse og pladser i Kolding 2004 Af Leif Leer Sorensen ISBN 87 984165 1 0 P Eliassens Koldingbog 1974 75 Af Peter Eliassen ISBN 87 7020 060 2 Koldinghus 700 ar jubilaeumsmagasin 1968 Udgivet af De Bergske Blade Landdistrikternes urbanisering En analyse af de rurale byers opstaen udvikling og karakteristika ca 1840 1960 2007 Af Mette Ladegaard Thogersen Koldingbogen En raekke arboger udgivet siden 1970 pa naer 1973 Mange forskellige forfattere Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kolding Kolding pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie kolding dk Kolding kommunes hjemmeside det samme som kolding com og koldingkom dk Institutioner foreninger adresser osv vedrorende Kolding Arkiveret 14 maj 2011 hos Wayback Machine hos eniro dk Kolding Havn Lystbadehavnen Kirker og kirkegarde i Kolding Arkiveret 10 oktober 2011 hos Wayback Machine hos danmarkskirker natmus dk Danmarks Kirker Nationalmuseet Kender du Kolding Lille onlinebog om Kolding pa flere nordiske sprog Laes om Kolding Socialdemokrat i opslagsvaerket De Danske Aviser LA ikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kolding amp oldid 11508398