www.wikidata.da-dk.nina.az

Sachsen Lauenburg Hertugdømmet på dansk Lauenborg var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland der lå nord for El

Sachsen-Lauenburg

Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten. Indtil 1803 hørte dele af den nuværende delstat Niedersachsen endvidere med til hertugdømmet.

Hertugdømmet Sachsen-Lauenborg

Herzogtum Sachsen-Lauenburg
Under det Tysk-romerske rige 1296–1803
Medlem af Tyske forbund 1815–1866
Medlem af Nordtyske Forbund 1867–1871
Medlem af Tyske Kejserrige 1871-1876
1296 – 1803
1814 – 1876
Flag
Nationalvåben
Sachsen-Lauenburg i 1848
Hovedstad Lauenburg (Elben)
Regeringsform Hertugdømme
Historisk periode Middelalderen
• Udskilt fra Sachsen
1296
• Opdelt i
   Sachen-Mölln-Bergedorf
   og Sachsen-Ratzeburg
 
 
1305–1401
• Opløst under
   Napoleonskrigene
 
1803–14
• Personalunion med
   Danmark
 
1814–64
• Personalunion med
   Preussen
 
1864–76
• Annekteret af Preussen
   som en del af Slesvig-Holsten
 
1876

Historie Rediger

Landets indbyggere, efter at de germanske folk ved Østersøen vandrede til Sydeuropa, var den vendiske stamme polaberne, som i 12. århundrede blev undertvunget af de sachsiske hertuger Henrik den Stolte og Henrik Løve og fortysket. Henrik Løve grundlagde 1154 Bispedømmet Ratzeburg. Da han 1180 mistede sine lande, kom Sachsen-Lauenburg til grev Bernhard af Askanien, som byggede borgen Lauenburg, og som 1202-1227 måtte anerkende den danske konge som overherre. Sachsen-Lauenburg bestod af området omkring byen Lauenburg, grevskabet Ratzeburg og landet Hadeln ved udmundingen af Elben i Vesterhavet, Amt Neuhaus (Darzing) ved Elben, det sydlige Elbmarsken og byen Bergedorf med Vierlandene (i dag en del af Hamborg). Hertugerne var lensherrer over Holsten og Stormarn til 1434, Mecklenborg til 1347, Schwerin til 1358, Dannenberg til 1303 og Lüchow til 1320.

Sachsen-Lauenburg (1260-1689) Rediger

Sachsen-Lauenburg omkring 1400, Allgemeiner Historischer Handatlas af Gustav Droysen, 1886.

Da de sachsiske lande deltes 1296, dannedes en egen linje Sachsen-Lauenburg, hvortil hørte Magnus 1., der var fader til kong Christian 3.’s dronning Dorothea og til Gustaf Vasas dronning Katarina, og Frants Albrecht, der 1632 ledsagede kong Gustaf Adolf i slaget ved Lützen. 1588 udstedtes "den evige union" for "Ritter- und Landschaft", der blev grundlaget for landets statsordning.

Da linjen uddøde 1689, udbrød arvestridigheder, og også Danmark sendte 1693 en hær mod Ratzeburg, men hertug Georg Wilhelm af Braunschweig-Celle satte sig med magt i besiddelse af landet i henhold til et arveforlig af 1369, afkøbte Kursachsen dets rettigheder og godkendtes 1702 af indbyggerne som landets hersker.

Under Hannover (1705-1803) Rediger

Efter Georg Wilhelms død 1705 tilfaldt hans lande nevøen Georg 1. Ludvig, kurfyrste af Hannover og dermed efter 1714 Storbritannien i over 100 år.

Besat af Frankrig (1803-1814) Rediger

1803 blev det besat af franske tropper og 1810 indlemmet i Frankrig. I 1814 afstod Frankrig landet til Preussen, som 1815 byttede det med Danmark for Svensk Forpommern.

Under Danmark (1815-1864) Rediger

Først 1816 tog den danske regering landet i besiddelse, men lod det beholde sin særskilte forvaltning og sine gamle indretninger. Det blev kun lidt påvirket af det slesvig-holstenske røre og holdt sig tilbage under oprøret 1848-50, styret af en tysk forbundskommissær. 1853 udstedtes en ny forfatning for dets særlige anliggender, og ved Fællesforfatningen 1855 fik det 2 medlemmer (deraf 1 kongevalgt) i Rigsrådet. Allerede i oktober 1856 før de holstenske stænder indgav Lauenburgs "Ritter- und Landschaft" en klage til forbundsdagen over fællesforfatningen som krænkende landets selvstændighed og ligeberettigelse (ɔ: med Kongeriget Danmark) og gav således det første stød til det Tyske Forbunds indblanding i de danske anliggender. Sagen var, at det lauenburgske ridderskabs motiver var aldeles partikularistiske, og at de nærmest frygtede for at miste de store domæner til helstatens kasse. November 1858 blev Lauenborg lige som Holsten udskilt fra Helstatsforfatningen, december 1863 besat af tyske eksekutionstropper og oktober 1864 afstået til Preussen og Østrig. I sin afskedshilsen gav kongen af Danmark dets (jævne) indbyggere en ros for deres troskab.

Under Preussen (1864-1876) Rediger

Allerede 1865 solgte Østrig for 5 mio. kr. sin ret til den preussiske konge, og nu var det forbi med Lauenburgs herlighed. Vel holdtes det i personalunion og styredes særskilt med Bismarck som minister, men dets forfatning blev ikke stadfæstet. Optagelsen i det Nordtyske Forbund 1867 og indlemmelsen i toldforeningen medførte store tab af indtægter, og mens det tidligere gav betydeligt overskud, kom nu et stort underskud. En deling af domænerne mellem kongen og landet i 1871 skilte det ved godserne i amtet Schwarzenbeck, der gaves Bismarck som dotation, og landet måtte selv overtage den gæld, der stiftedes 1865 for at udrede salgsprisen til Østrig. Lidt efter lidt ophævedes alle de særlige gammeldags indretninger, hvori indbyggerne fandt behag, og juli 1876 indlemmedes Lauenburg i Preussen som en kreds af Provinsen Schleswig-Holstein, hvorved dets berømmelige "Ritter- und Landschaft" sank ned til at blive en simpel kredsdag.

Til den preussiske landdag valgtes et medlem og ligeledes et til den tyske rigsdag.

Tiden 1814-1864 Rediger

Administrative forhold Rediger

Statsretligt blev Lauenburg i 1815 medlem af Tyske Forbund samtidig, som det var en del af Helstaten. Dermed befandt landet sig i en dobbeltstilling, som skulle påvirke dets senere skæbne.

Lauenburg var delt i 4 amter (Lauenburg, Ratzeburg, Schwarzenbeck og Steinhorst) hver med to amtmænd. Det blev ledet af en guvernør og en landdrost, havde egen regering, egen hofret, et konsistorium, egen forst- og jægermester, der ledede 2 overførstere med 1 ridende og 14 gående førster samt nogle skovfogder.

Hertugdømmet havde tre købstæder (Lauenburg, Mölln og Ratzeburg) og omkring en snes godser med selvstændige administratorer.

Staden Lauenburg havde 1 retsfoged og 1 politimester, 2 borgmestre, 3 rådmænd – og med 3 borgmestre i forstaden.

Danske guvernører og landdroster Rediger

Demografi Rediger

Lauenburg havde ved overdragelsen omkring 32.000 indbyggere, der i løbet af tiden voksede noget.

I henhold til en fransk folketælling 1810 var befolkningsfordelingen:

  1. Lauenburg amt 4.300 indbyggere
  2. Ratzeburg amt 6.341 indbyggere
  3. Schwarzenbeck amt 4.300 indbyggere
  4. Steinhorst amt 4.445 indbyggere
  5. Adelige godser 8.087 indbyggere
  6. Lauenburg stad 830 indbyggere (uden forstæder)
  7. Mölln stad 1.684 indbyggere
  8. Ratzeburg stad 2.009 indbyggere

det vil sige i alt 31.996 indbyggere, hvoraf ca 15% i stæderne, resten i landdistrikterne (heraf en del i Lauenburgs forstæder).

Frem til 1840 voksede befolkningen således, at der nævnte år var

  1. Lauenburg amt 6.017 indbyggere
  2. Ratzeburg amt 8.847 indbyggere
  3. Schwarzenbeck amt 5.681 indbyggere
  4. Steinhorst amt 5.740 indbyggere
  5. Adelige godser 12.492 indbyggere
  6. Lauenburg stad 3.477 indbyggere (inkl. forstæder)
  7. Mölln stad 2.663 indbyggere
  8. Ratzeburg stad 2.855 indbyggere

svarende til i alt 45.342 indbyggere, hvoraf ca. 20% i stæderne, resten i landdistrikterne.

Industri Rediger

Industrien i Lauenburg var beskeden: endnu omkring 1840 talte den:

Da Lauenburg valgte ikke at slutte sig til det slesvigholstenske toldsystem, var landet omgivet af toldmure og markedsvilkårene trange.

Noter Rediger

  1. Thaarup, s. 70
  2. Bergsøe, s. 398
  3. Bergsøe, s. 410
  4. Bergsøe, s. 417

Litteratur Rediger

  • Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik; Første Bind; Kjøbenhavn 1844
  • Claus Bjørn: "Fra reaktion til grundlov. 1800-1850" (Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 10; København 1990; ISBN 87-89068-12-2)

Eksterne henvisninger Rediger

  • Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik; Fjerde Bind; Kjøbenhavn 1853
  • Johann Friedrich Burmester: Beiträge zur Kirchengeschichte des Herzogthums Lauenburg; Ratzeburg 1832
  • Peter von Kobbe: Geschichte und Landesbeschreibung des Herzogtums Lauenburg; Altona 1836 (1 del, tysk)
  • Peter von Kobbe: Geschichte und Landesbeschreibung des Herzogtums Lauenburg; Altona 1837 (3 del, tysk)
  • Meddelelser fra Det statistiske Bureau, Sjette Samling: Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig og Hertugdømmet Holsten og Hertugdømmet Lauenborg den 1ste Februar 1860; Kjøbenhavn 1861
  • Fr. Thaarup: Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825; Kjøbenhavn 1825

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Hertugdommet Sachsen Lauenburg pa dansk Lauenborg var fra 1296 til 1876 et hertugdomme i Nordtyskland der la nord for Elben ost for Hamborg og sydvest for Lubeck i den nuvaerende delstat Slesvig Holsten Indtil 1803 horte dele af den nuvaerende delstat Niedersachsen endvidere med til hertugdommet Hertugdommet Sachsen LauenborgHerzogtum Sachsen LauenburgUnder det Tysk romerske rige 1296 1803Medlem af Tyske forbund 1815 1866Medlem af Nordtyske Forbund 1867 1871Medlem af Tyske Kejserrige 1871 18761296 18031814 1876Flag NationalvabenSachsen Lauenburg i 1848HovedstadLauenburg Elben RegeringsformHertugdommeHistorisk periodeMiddelalderen Udskilt fra Sachsen1296 Opdelt i Sachen Molln Bergedorf og Sachsen Ratzeburg 1305 1401 Oplost under Napoleonskrigene 1803 14 Personalunion med Danmark 1814 64 Personalunion med Preussen 1864 76 Annekteret af Preussen som en del af Slesvig Holsten 1876Efterfulgte Efterfulgt afSachsen stammehertugdomme Kongeriget Preussen Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Sachsen Lauenburg 1260 1689 1 2 Under Hannover 1705 1803 1 3 Besat af Frankrig 1803 1814 1 4 Under Danmark 1815 1864 1 5 Under Preussen 1864 1876 2 Tiden 1814 1864 2 1 Administrative forhold 2 1 1 Danske guvernorer og landdroster 2 2 Demografi 2 3 Industri 3 Noter 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger 6 Se ogsaHistorie RedigerLandets indbyggere efter at de germanske folk ved Ostersoen vandrede til Sydeuropa var den vendiske stamme polaberne som i 12 arhundrede blev undertvunget af de sachsiske hertuger Henrik den Stolte og Henrik Love og fortysket Henrik Love grundlagde 1154 Bispedommet Ratzeburg Da han 1180 mistede sine lande kom Sachsen Lauenburg til grev Bernhard af Askanien som byggede borgen Lauenburg og som 1202 1227 matte anerkende den danske konge som overherre Sachsen Lauenburg bestod af omradet omkring byen Lauenburg grevskabet Ratzeburg og landet Hadeln ved udmundingen af Elben i Vesterhavet Amt Neuhaus Darzing ved Elben det sydlige Elbmarsken og byen Bergedorf med Vierlandene i dag en del af Hamborg Hertugerne var lensherrer over Holsten og Stormarn til 1434 Mecklenborg til 1347 Schwerin til 1358 Dannenberg til 1303 og Luchow til 1320 Sachsen Lauenburg 1260 1689 Rediger nbsp Sachsen Lauenburg omkring 1400 Allgemeiner Historischer Handatlas af Gustav Droysen 1886 Da de sachsiske lande deltes 1296 dannedes en egen linje Sachsen Lauenburg hvortil horte Magnus 1 der var fader til kong Christian 3 s dronning Dorothea og til Gustaf Vasas dronning Katarina og Frants Albrecht der 1632 ledsagede kong Gustaf Adolf i slaget ved Lutzen 1588 udstedtes den evige union for Ritter und Landschaft der blev grundlaget for landets statsordning Da linjen uddode 1689 udbrod arvestridigheder og ogsa Danmark sendte 1693 en haer mod Ratzeburg men hertug Georg Wilhelm af Braunschweig Celle satte sig med magt i besiddelse af landet i henhold til et arveforlig af 1369 afkobte Kursachsen dets rettigheder og godkendtes 1702 af indbyggerne som landets hersker Under Hannover 1705 1803 Rediger Efter Georg Wilhelms dod 1705 tilfaldt hans lande nevoen Georg 1 Ludvig kurfyrste af Hannover og dermed efter 1714 Storbritannien i over 100 ar Besat af Frankrig 1803 1814 Rediger 1803 blev det besat af franske tropper og 1810 indlemmet i Frankrig I 1814 afstod Frankrig landet til Preussen som 1815 byttede det med Danmark for Svensk Forpommern Under Danmark 1815 1864 Rediger Forst 1816 tog den danske regering landet i besiddelse men lod det beholde sin saerskilte forvaltning og sine gamle indretninger Det blev kun lidt pavirket af det slesvig holstenske rore og holdt sig tilbage under oproret 1848 50 styret af en tysk forbundskommissaer 1853 udstedtes en ny forfatning for dets saerlige anliggender og ved Faellesforfatningen 1855 fik det 2 medlemmer deraf 1 kongevalgt i Rigsradet Allerede i oktober 1856 for de holstenske staender indgav Lauenburgs Ritter und Landschaft en klage til forbundsdagen over faellesforfatningen som kraenkende landets selvstaendighed og ligeberettigelse ɔ med Kongeriget Danmark og gav saledes det forste stod til det Tyske Forbunds indblanding i de danske anliggender Sagen var at det lauenburgske ridderskabs motiver var aldeles partikularistiske og at de naermest frygtede for at miste de store domaener til helstatens kasse November 1858 blev Lauenborg lige som Holsten udskilt fra Helstatsforfatningen december 1863 besat af tyske eksekutionstropper og oktober 1864 afstaet til Preussen og Ostrig I sin afskedshilsen gav kongen af Danmark dets jaevne indbyggere en ros for deres troskab Under Preussen 1864 1876 Rediger Allerede 1865 solgte Ostrig for 5 mio kr sin ret til den preussiske konge og nu var det forbi med Lauenburgs herlighed Vel holdtes det i personalunion og styredes saerskilt med Bismarck som minister men dets forfatning blev ikke stadfaestet Optagelsen i det Nordtyske Forbund 1867 og indlemmelsen i toldforeningen medforte store tab af indtaegter og mens det tidligere gav betydeligt overskud kom nu et stort underskud En deling af domaenerne mellem kongen og landet i 1871 skilte det ved godserne i amtet Schwarzenbeck der gaves Bismarck som dotation og landet matte selv overtage den gaeld der stiftedes 1865 for at udrede salgsprisen til Ostrig Lidt efter lidt ophaevedes alle de saerlige gammeldags indretninger hvori indbyggerne fandt behag og juli 1876 indlemmedes Lauenburg i Preussen som en kreds af Provinsen Schleswig Holstein hvorved dets berommelige Ritter und Landschaft sank ned til at blive en simpel kredsdag Til den preussiske landdag valgtes et medlem og ligeledes et til den tyske rigsdag Tiden 1814 1864 RedigerAdministrative forhold Rediger Statsretligt blev Lauenburg i 1815 medlem af Tyske Forbund samtidig som det var en del af Helstaten Dermed befandt landet sig i en dobbeltstilling som skulle pavirke dets senere skaebne Lauenburg var delt i 4 amter Lauenburg Ratzeburg Schwarzenbeck og Steinhorst hver med to amtmaend Det blev ledet af en guvernor og en landdrost havde egen regering egen hofret et konsistorium egen forst og jaegermester der ledede 2 overforstere med 1 ridende og 14 gaende forster samt nogle skovfogder Hertugdommet havde tre kobstaeder Lauenburg Molln og Ratzeburg og omkring en snes godser med selvstaendige administratorer Staden Lauenburg havde 1 retsfoged og 1 politimester 2 borgmestre 3 radmaend og med 3 borgmestre i forstaden Danske guvernorer og landdroster Rediger Denne liste er ufuldstaendig hjaelp gerne med at udfylde den 1816 1833 Cay Reventlow 1833 1836 Joachim Godsche von Levetzau 1836 1838 1838 1852 Christian Rantzau afsat under Trearskrigen 1848 1851 1852 1856 Friedrich von Pechlin 1857 1864 Emil RantzauDemografi Rediger Lauenburg havde ved overdragelsen omkring 32 000 indbyggere der i lobet af tiden voksede noget I henhold til en fransk folketaelling 1810 var befolkningsfordelingen Lauenburg amt 4 300 indbyggere Ratzeburg amt 6 341 indbyggere Schwarzenbeck amt 4 300 indbyggere Steinhorst amt 4 445 indbyggere Adelige godser 8 087 indbyggere Lauenburg stad 830 indbyggere uden forstaeder Molln stad 1 684 indbyggere Ratzeburg stad 2 009 indbyggeredet vil sige i alt 31 996 indbyggere hvoraf ca 15 i staederne resten i landdistrikterne heraf en del i Lauenburgs forstaeder 1 Frem til 1840 voksede befolkningen saledes at der naevnte ar var Lauenburg amt 6 017 indbyggere Ratzeburg amt 8 847 indbyggere Schwarzenbeck amt 5 681 indbyggere Steinhorst amt 5 740 indbyggere Adelige godser 12 492 indbyggere 2 Lauenburg stad 3 477 indbyggere inkl forstaeder Molln stad 2 663 indbyggere Ratzeburg stad 2 855 indbyggeresvarende til i alt 45 342 indbyggere hvoraf ca 20 i staederne resten i landdistrikterne 3 Industri Rediger Industrien i Lauenburg var beskeden endnu omkring 1840 talte den 2 kalkbraenderier 4 teglvaerker 3 papirfabrikker 1 laederfabrik 2 klaedefabrikker 4 saebesyderier og lysestoberier 1 spiritusbraenderi 2 eddikebryggerier 2 tobaksfabrikker Da Lauenburg valgte ikke at slutte sig til det slesvigholstenske toldsystem var landet omgivet af toldmure og markedsvilkarene trange 4 Noter Rediger Thaarup s 70 Bergsoe s 398 Bergsoe s 410 Bergsoe s 417Litteratur RedigerAdolph Frederik Bergsoe Den danske Stats Statistik Forste Bind Kjobenhavn 1844 Claus Bjorn Fra reaktion til grundlov 1800 1850 Olaf Olsen red Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 10 Kobenhavn 1990 ISBN 87 89068 12 2 Eksterne henvisninger RedigerAdolph Frederik Bergsoe Den danske Stats Statistik Fjerde Bind Kjobenhavn 1853 Johann Friedrich Burmester Beitrage zur Kirchengeschichte des Herzogthums Lauenburg Ratzeburg 1832 Peter von Kobbe Geschichte und Landesbeschreibung des Herzogtums Lauenburg Altona 1836 1 del tysk Peter von Kobbe Geschichte und Landesbeschreibung des Herzogtums Lauenburg Altona 1837 3 del tysk Meddelelser fra Det statistiske Bureau Sjette Samling Folketaellingen i Kongeriget Danmark Hertugdommet Slesvig og Hertugdommet Holsten og Hertugdommet Lauenborg den 1ste Februar 1860 Kjobenhavn 1861 Fr Thaarup Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825 Kjobenhavn 1825Se ogsa RedigerKreis Herzogtum Lauenburg Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sachsen Lauenburg amp oldid 11324214