www.wikidata.da-dk.nina.az

Statsrådet DanmarkDenne artikel er en del af Politik og regering iDanmarkForfatningGrundloven Grundlæggende love Tronføl

Statsrådet

Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark

Andre lande • Politik

Statsrådet er et dansk statsorgan, der består af den danske monark (kongen eller dronningen), den myndige tronfølger og alle de danske ministre. Statsrådet ledes af monarken. I dag er Statsrådets væsentligste funktion at foretage den formelle stadfæstelse af de love, som Folketinget har vedtaget. Stadfæstelsen sker ved, at monarken godkender de af Folketinget vedtagne love ved at underskrive disse sammen med den ansvarlige ressortminister. Regeringen orienterer også monarken om de nye lovforslag og beslutningsforslag, som regeringen vil fremsætte for Folketinget. Statsrådet har i dag hovedsagelig ceremoniel betydning, og der sker ikke på mødet nogen egentlig drøftelse af de vedtagne lovforslag, der skal stadfæstes.

Statsrådet er beskrevet i Grundlovens § 17.

I Sverige og Norge er Statsråd også betegnelsen for de siddende ministre; på svensk betegner således ett statsråd og på norsk en statsråd en person, mens et statsråd på norsk betegner (et møde i) regeringsorganet.

Statsrådet historie i Danmark Rediger

Statsråd blev indført 22. marts 1848 i forbindelse med Martsrevolutionen, der ledte til vedtagelsen af Junigrundloven få måneder senere. Statsrådet afløste gehejmestatsrådet som Danmarks regering. Den vigtigste forandring var, at der forudsattes enighed mellem medlemmerne i alle vigtigere spørgsmål og handlefrihed for de enkelte medlemmer i mindre vigtige anliggender.

I Danmarks Riges Grundlov af 1849 hed det i § 21, at ministrene i forening udgør statsrådet. Kongen var således ikke efter 1849-grundloven en del af Statsrådet.

Indtil da var rådet at opfatte som et "rådgivende organ" for regenten, idet regenten jo ikke var en del af sin egen stab, det var jo og havde været siden enevældens indførelse at opfatte som en stab af rådgivere for regenten.

Præciseringen af regentens og tronfølgerens deltagelse i statsrådet skete for at understrege, at der ikke var noget regeringsorgan udenfor eller oven over statsrådet.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. Statsministeriet om Statsrådet
  2. Folketingets leksikon om Statsråd
  3. Grundloven af1953
  4. Grundloven af 1849, danmarkshistorien.dk

Kilder/henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
DanmarkDenne artikel er en del af Politik og regering iDanmarkForfatningGrundloven Grundlaeggende love TronfolgelovenTronenRegent Dronning Margrethe IITronfolger Kronprins Frederik Kongefamilien Statsradet Statsradsraekkefolge Kongelig HofleverandorerRigeKongeriget Danmark Rigsfaellesskabet Danmark Faeroerne GronlandUdovendeRegering Mette Frederiksen II siden 15 december 2022Statsminister liste Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Faeroerne GronlandLovgivendeFolketing parlament Formand Soren GadeMedlemmerDommendeHojesteret Danmarks domstole Retten pa Faeroerne Retten i GronlandValgPolitiske partier Seneste valg Folketingsvalg 202220192015 EU Parlamentsvalg 201920142009 Kommunalvalg 202120172013 FolkeafstemningerAdministrativ geografiDanmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Faeroerne Underopdeling af Faeroerne Lokalregeringen pa Faeroerne Gronland Underopdeling af Gronland Lokalregeringen i GronlandUdenrigspolitikUdenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Rad Nordisk Rad Den Europaeiske Union Danmarks EU medlemskabRelaterede emnerArktisk Kommando Vaernsfaelles Forsvarskommando Politik pa Faeroerne Politik i GronlandAndre lande PolitikvisdiskussionredigerFor alternative betydninger se Statsrad Se ogsa artikler som begynder med Statsrad Statsradet er et dansk statsorgan der bestar af den danske monark kongen eller dronningen den myndige tronfolger og alle de danske ministre Statsradet ledes af monarken I dag er Statsradets vaesentligste funktion at foretage den formelle stadfaestelse af de love som Folketinget har vedtaget Stadfaestelsen sker ved at monarken godkender de af Folketinget vedtagne love ved at underskrive disse sammen med den ansvarlige ressortminister Regeringen orienterer ogsa monarken om de nye lovforslag og beslutningsforslag som regeringen vil fremsaette for Folketinget 1 Statsradet har i dag hovedsagelig ceremoniel betydning og der sker ikke pa modet nogen egentlig droftelse af de vedtagne lovforslag der skal stadfaestes 2 Statsradet er beskrevet i Grundlovens 17 3 I Sverige og Norge er Statsrad ogsa betegnelsen for de siddende ministre pa svensk betegner saledes ett statsrad og pa norsk en statsrad en person mens et statsrad pa norsk betegner et mode i regeringsorganet Statsradet historie i Danmark RedigerStatsrad blev indfort 22 marts 1848 i forbindelse med Martsrevolutionen der ledte til vedtagelsen af Junigrundloven fa maneder senere Statsradet afloste gehejmestatsradet som Danmarks regering Den vigtigste forandring var at der forudsattes enighed mellem medlemmerne i alle vigtigere sporgsmal og handlefrihed for de enkelte medlemmer i mindre vigtige anliggender I Danmarks Riges Grundlov af 1849 hed det i 21 at ministrene i forening udgor statsradet Kongen var saledes ikke efter 1849 grundloven en del af Statsradet 4 Indtil da var radet at opfatte som et radgivende organ for regenten idet regenten jo ikke var en del af sin egen stab det var jo og havde vaeret siden enevaeldens indforelse at opfatte som en stab af radgivere for regenten Praeciseringen af regentens og tronfolgerens deltagelse i statsradet skete for at understrege at der ikke var noget regeringsorgan udenfor eller oven over statsradet Se ogsa RedigerStatsradsraekkefolgeReferencer Rediger Statsministeriet om Statsradet Folketingets leksikon om Statsrad Grundloven af1953 Grundloven af 1849 danmarkshistorien dkKilder henvisninger RedigerStatens arkivers hjemmeside med link til Statsradsprotokoller Arkiveret 6 januar 2022 hos Wayback Machine Statens Arkiver om gehejmekonseillet Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine Webside ikke laengere tilgaengelig Statens Arkiver om gehejmestatsradet Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine Webside ikke laengere tilgaengelig Hentet fra https da wikipedia org w index php title Statsradet amp oldid 11326704