www.wikidata.da-dk.nina.az

Snorri Sturluson Snorre 1 2 3 4 eller Snorre Sturlason 5 3 4 6 eller også kendt som Snorre Sturluson og Snorra Sturlusyn

Snorri Sturluson

Snorre eller Snorre Sturlason eller Snorri Sturluson (også kendt som Snorre Sturluson og Snorra Sturlusyni) (født 1179, død 23. september 1241) var en islandsk høvding, forfatter og skjald. Han havde stor politisk indflydelse i sin samtid som medlem af Altinget, men er i dag mest kendt som forfatter til Snorres Edda og et antal andre værker.

Snorri Sturluson

Personlig information
Født 1179
Hvammur, Island
Død 23. september 1241
Reykholt, Island
Far Sturla Tordsson den ældre
Søskende Sighvat Sturlasson
Ægtefælle Hallveig Ormsdóttir
Børn Þórdís Snorradóttir,
Hallbera Snorradóttir,
Órækja Snorrason,
Jón murtur Snorrason
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Diplomat, historiker, skribent, digter, politiker, skjald
Arbejdssted Island
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Opvækst og familie Rediger

Skeggi-dalen i Hvammur, Island.

Snorre blev født på Hvammur i Dalir på Island som søn af Sturla Tordsson den ældre og Gudny Bodvarsdatter, men blev opfostret og oplært hos sin fosterfar Jón Loftsson (1124–1197) – landets mest fremstående høvding, der omtales som Islands klogeste mand. Han kom fra en mægtig familie, der nedstammede fra Halvdan Svarte, og boede på gården Oddi, som var et litterært og kulturelt centrum på Island. Dér lærte Snorre at læse og skrive, fik oplæring i latin, teologi, geografi og islandske love. I 1206 flyttede han til Reykholt, hvor han boede resten af sit liv. Snorre havde to ældre brødre, Tord (Þórðr) og Sigvat (Sigvatr).

Snorre var en periode i konflikt med sin bror Tord. Tords søn, Sturla Tordsson den yngre (1214-84), tilbragte sin tidlige barndom hos sin farmor, Gudny Bodvarsdatter, på Hvammur. Da hendes søn Snorri rejste til Norge 1218, flyttede Gudny til Reykholt for at bestyre gården, og Sturla fulgte med. Sandsynligvis blev han værende på Reykholt hos Snorri efter Gudnys død i 1221. Hun havde bestemt, at Sturla skulle arve hende; men Snorri underslog brorsønnens arv, hvad der førte til konflikt mellem ham og broren Tord, Sturlas far. Brødrene indgik dog forlig i 1235, og Snorri blev en vigtig støtte for Sturla, som er den navngivne, norrøne forfatter, der findes mest stof bevaret efter. Håkon Håkonssons saga kendes i flere versioner. Sturla er også den sidste hirdskjald, der kendes gennem overleverede strofer.

Snorri i Island Rediger

Snorri var høvding og en af Islands mægtigste på sin tid. Fra 1215 til 1218 og fra 1222 til 1231 var han lovsigemand i Altinget dvs. lovkyndig, som kunne lovene udenad. Det var det eneste officielle, betalte embede i Island. Han boede i Island, bortset fra årene 1218–1220 og 1237–1239, hvor han opholdt sig i Norge.

Gennem sit ægteskab med Hallveig Ormsdatter, enke efter Bjørn Thorvaldsson, blev Snorre en af Islands rigeste mænd. Efter hendes død 25. juli 1241 blev han straks opsøgt af hendes og Bjørns to sønner, Klang og Orm, og der opstod snart uenighed om fordeling af løsøret efter Hallveig. Parterne kom dog til enighed, og det ser ud til, at Snorre beholdt boets bøger og betalte stedsønnerne en godtgørelse for dem.

Som høvding brugte Snorre systematisk sine tre døtre Hallbera, Tordis og Ingebjørg til at bygge sin magt op. Uden dem er det svært at se, at han kunne være blevet så mægtig.

Hallbera blev gift med Arne Magnusson (Árni óreiða) i 1218. Seks år senere blev Tordis gift med Torvald Vatnsfjording, og Ingebjørg med Gissur Thorvaldsson, den svigersøn, der adlød kong Håkon Håkonssons ordre om at få Snorre dræbt. Hallbera blev samme år skilt fra Arne, men bortgiftet på ny i vinteren 1227/28, denne gang til høvdingen Kolbein den Unge, og i sådan et hastværk, at efter brylluppet, der foregik på Snorres gård, tog svigersønnen hjem til sin gård uden at få sin kone med. Snorre måtte selv få hende sendt efter.

En vigtig grund til Snorres tab af position i Island omkring 1230 var netop, at døtrenes ægteskaber holdt op med at fungere til hans fordel, som pant på hans venskaber med andre høvdinge. Hallbera døde i 1231, og samme år blev Ingebjørg skilt. Tordis, der var blevet enke i 1228, nægtede at bøje sig for sin fars krav om at lade sig gifte igen.

Snorre i Norge Rediger

Altinget på et maleri fra 1900-tallet.
Bassinet Snorralaug på hans gård Reykholt. Tunnelen mellem boligen og bassinet gjorde det mere fristende at tage et bad, selv om vejret var koldt. Den kunne også tjene som nødudgang.

Snorre var i Norge to gange. Første gang var i 1218–1220. Da var kong Inge (1185–1217) død, og hans halvbror Skule jarl (1188–1240) regnede med at overtage titlen. Imidlertid havde birkebeinerne i 1217 valgt Håkon 4. Håkonsson ("Håkon den gamle") som konge, bare tretten år gammel. I 1219 blev han trolovet med Skule jarls datter Margrete for at sikre Skules loyalitet mod den unge konge.

Senere kom det alligevel til kamp mellem Skule og hans svigersøn kong Håkon om, hvem der skulle være konge. Snorre støttede Skule og gik også i al hemmelighed ind i hans hird som lensmand.

Han besøgte Norge for anden gang i 1237–1239. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i Sturlungatiden. Ca. 1230 var Snorres position i hjemlandet stærkt reduceret. I 1232 havde han forberedt en sag mod Kolbein den Unge, enkemand efter Snorris datter Hallbera, om arven efter Hallbera. Det endte med et forlig mellem parterne, hvori indgik en aftale om, at Kolbeins søster skulle giftes med Snorres søn Órækja. Efter forliget fortalte Sturla Tordson, at hans far, Snorres bror høvdingen Tord, havde udtalt: "Jeg har mistanke om, at min bror Snorre har foretaget et vennebytte, og solgt sit venskab med Sigvat (Snorres og Tords bror) og Sturla (Sigvats søn), men accepteret Kolbeins venskab." Allerede i 1234 kom det til et sammenstød mellem Snorre og Kolbein. Året efter kom det til åben konflikt mellem Snorre og hans bror Sigvat og brorsønnen Sturla. Sturla var lige ankommet til Island som udsending for kong Håkon, i det ærinde at få Island underlagt Norge. Sturla fornyede sit venskab med farbroren Sigvat, men ikke med sin anden farbror, Snorri, som han tværtimod tvang til at flygte til Norge i 1237.

I Norge opsøgte Snorre sin ven Skule jarl, men siden sidst var Håkon formelt blevet valgt til konge på rigsmødet i Bergen i 1223. Skule planlagde et oprør mod kong Håkon, og da Snorre støttede Skule, blev han stemplet som forræder og forlod Norge i 1239, på trods af kongens forbud. Snorri havde sandsynligvis fået titel af jarl, og ser ud til at have sat alt ind på, at Skule ville blive den vindende part i striden. Det eneste, der nu kunne redde Snorre, var et magtskifte i Norge; men Skules oprør slog fejl, og han blev dræbt i 1240. Kong Håkon beordrede Snorres fjende og tidligere svigersøn Gissur Thorvaldsson til at dræbe Snorre. Gissur førte en flok mænd og lod Snorre dræbe 23. september 1241 hjemme på gården Reykholt — den faktiske banemand hed Árni beiskr (Arne den bitre — hvorfor han var bitter, ved vi ikke), men Árni blev dræbt senere under Flugumýrarbrenna i 1253, branden på Flugumýri, hvor Gissur Thorvaldssons kone og tre sønner indebrændte.

Drabet på Snorre Rediger

Snorre ejede mange gårde omkring på Island, og et par uger før sin død modtog han sin brorsøn Sturla Tordsson og hans følge på gården Sauðafell og beværtede ham. Brorsønnen bemærkede Snorres gode humør, da han ellers havde sørget dybt over tabet af sin kone Hallveig samme sommer. Han må også have vidst, at hans gamle rivaler havde fundet hinanden i vrede over hans notoriske grådighed og flotte vaner. Mens de sad over øllet, trak Snorre et brev frem, han nylig havde modtaget, men som det ikke var lykkedes ham at læse. Det var skrevet med stavkarl- eller tiggerskrift, en type kode, som iblandt blev benyttet til hemmelige beskeder. Nu sendte han brevet rundt, men ingen lykkedes i at læse det, selv om de var enige om, at det nok var skrevet som en advarsel eller trussel.

Næste dag tog Snorre afsked med sin brorsøn, der aldrig så ham igen. Hjemme på Reykholt havde han kun nogle tjenere og et par præster. Som ellers sov han i et kammer på første sal i et stort hus midt på gårdspladsen, og satte ingen til at bevogte murene om natten eller spærre portene. Om aftenen søndag 23. september red en flok på 400 mænd ind i dalen længere mod nord og spærrede vejen af. Skjult af mørket gik de uhindret ind gennem de åbne porte. Mange af dem kendte bygningerne godt, da de havde været der som Snorres gæster; men døren til huset, hvor han sov, fandt de låst. Han må være vågnet, da de slog døren ind, og sneg sig uset ind i et af de små huse væg i væg. Derinde stødte han ind i den ene af præsterne, der tjente ham i gårdens kirke. Herfra gik en trappe ned i en gang under muren, ud i friheden. Den var bygget, så han kunne gå tørskoet ud til det varme bad. Men sandsynligvis havde Snorre kun nattøj på, og ville ikke klare sig i en islandsk septembernat. I stedet klemte han sig ind i en krybekælder, der anvendtes som lagerrum. Dér sad han, da indtrængerne fandt præsten, som forsikrede, at han ikke havde set Snorre noget sted. Han blev ikke troet og prøvede at forhandle. Han ville kun fortælle, hvor Snorre havde gemt sig, hvis de ville aflægge ed på at spare Snorres liv. Men indtrængerne fandt nedgangen til kælderen, og fem mænd gik ned i mørket. Da den første gik mod Snorre med draget sværd, sagde Snorre: "Du skal ikke hugge!" - sådan formulerede islandske præster det femte bud, "du skal ikke slå ihjel". "Hug ham!" sagde den ene mand. "Du skal ikke hugge!" gentog Snorre. Men manden huggede og gav ham banesår. En mand til huggede, og Snorre blødte ihjel i kælderen.

Digtning Rediger

Snorri Sturluson af Christian Krogh.

Hans mest kendte værker er Heimskringla og Snorres Edda. Egils saga om Egil Skallagrimson antages at være skrevet af Snorre. Handlingen foregår i perioden 850–1000, for det meste i Norge og Island.

Heimskringla (ca. 1220–1235) er en samling af kongesagaer, en historiebog om Norges konger fra Halvdan Svarte (850), Olav Tryggvason og til kong Sverre (1177). Heimskringla har sit navn efter åbningsordene i værket, "Kringla Heimsins" – "den runde jordskive". Heimskringla bidrog til dannelsen af en norsk nationalfølelse.

Snorres Edda (ca. 1220–1230) er en lærebog eller håndbog i digtekunst. Den Ældre Edda handler om de norrøne guder, som Odin og Thor, og myter om dem. Bogen begynder med en prolog om verdens skabelse og den hedenske religions ophav, og om de gamle guder, aser og vaner.

Snorre var også skjald; men det eneste, som er bevaret af Snorres digte, er Háttatal, et hyldestdigt til Håkon Håkonsson og Skule jarl. Med sine 102 strofer og tilhørende metriske kommentar er det en katalog over lige så mange metriske variationer. Det er ordkunst med et stereotypt indhold. 

Statue Rediger

Som Norges gave til Island fik Gustav Vigeland rejse en statue af Snorre på Reykholt 1947, afduget af kronprins Olav. Bergen og Trondheim kivedes om, hvem der skulle få kopien i 1948. Bergen gik af med sejren, da byen var hovedstad på Snorres tid, og derfor det sted, hvor han havde sine kontakter.

I Oslo blev der i 1941 rejst en bautasten over Snorre på "Nissebjerget" i slotsparken. Mindesmærket blev opfattet som nazistisk og fjernet efter krigen.

Noter Rediger

  1. Lex.dk: "Snorre" (hentet 22. juli 2023)
  2. Kristeligt Dagblad, 27. oktober 2005: Finn Stefánsson, kronik: "Bogelskerne i fredens land"
  3. ^ Litteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: "Anmeldelse: SNORRES SIDSTE DAGE AF THORVALD STEEN"
  4. ^ Vejle Amts Folkeblad, 21. juni 1920, s. 1: "Snorre"
  5. Aarhus Universitet / danmarkshistorien.dk: "Nordisk mytologi" (hentet 22. juli 2023)
  6. Bornholms Tidende, 27. september 1922, s. 2: "Islænderen"
  7. Haderslev Katedralskole: "Snorre: Heimskringla"
  8. The Online Books Page: "Konunga sögur af Snorra Sturlusyni. : Tom. 1-2."
  9. Lex.dk: "Snorres Edda" (hentet 22. juli 2023)
  10. . Arkiveret fra originalen 31. december 2019. Hentet 31. december 2019.
  11. Sturla Tordsson – Norsk biografisk leksikon
  12. Jacob Hornemann Bredsdorff, Christian Pingel og Jens Jacob Asmussen Worsaae: "Grønlands historiske mindesmærker". Google Books.
  13. Jón Vidar Sigurdsson (2010). Den vennlige vikingen. Oslo: Forlaget Pax. s. 130. ISBN 978-82-530-3359-4
  14. Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen, (s. 46-7)
  15. Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen, (s. 48)
  16. . Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 9. oktober 2018.
  17. [1] Gudmundur Thorlaksson: 425 norsk-islandske skjalde
  18. Det Norske Akademis ordbok
  19. Tore Skeie: Hvitekrist (s. 19-20), forlaget Gyldendal, Oslo 2018, ISBN 978-82-05-49527-3 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN.
  20. Tore Skeie: Hvitekrist (s. 21-22)
  21. Jonna Louis-Jensen: Snorri Sturluson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 31. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166237
  22. Island - Snorre-monumentet på Reykholt - Kulturhistorisk leksikon
  23. . Arkiveret fra originalen 10. oktober 2018. Hentet 9. oktober 2018.
  24. . Arkiveret fra originalen 20. oktober 2017. Hentet 9. oktober 2018.
  25. Snorre-bautaen / Snorresteinen i Slottsparken,.1941-45 - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek / DigitaltMuseum
  26. Her sto «nazi-steinen» – NRK Kultur og underholdning

Se også Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Snorre 1 2 3 4 eller Snorre Sturlason 5 3 4 6 eller Snorri Sturluson ogsa kendt som Snorre Sturluson og Snorra Sturlusyni 7 8 fodt 1179 dod 23 september 1241 var en islandsk hovding forfatter og skjald Han havde stor politisk indflydelse i sin samtid som medlem af Altinget men er i dag mest kendt som forfatter til Snorres Edda 9 og et antal andre vaerker Snorri SturlusonPersonlig informationFodt1179 Hvammur IslandDod23 september1241 Reykholt IslandFarSturla Tordsson den aeldreSoskendeSighvat SturlassonAEgtefaelleHallveig OrmsdottirBornTHordis Snorradottir Hallbera Snorradottir oraekja Snorrason Jon murtur SnorrasonUddannelse og virkeBeskaeftigelseDiplomat historiker skribent digter politiker skjaldArbejdsstedIslandInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Opvaekst og familie 2 Snorri i Island 3 Snorre i Norge 4 Drabet pa Snorre 5 Digtning 6 Statue 7 Noter 8 Se ogsa 9 Eksterne henvisningerOpvaekst og familie Rediger nbsp Skeggi dalen i Hvammur Island Snorre blev fodt pa Hvammur 10 i Dalir pa Island som son af Sturla Tordsson den aeldre og Gudny Bodvarsdatter men blev opfostret og oplaert hos sin fosterfar Jon Loftsson 1124 1197 landets mest fremstaende hovding der omtales som Islands klogeste mand Han kom fra en maegtig familie der nedstammede fra Halvdan Svarte og boede pa garden Oddi som var et litteraert og kulturelt centrum pa Island Der laerte Snorre at laese og skrive fik oplaering i latin teologi geografi og islandske love I 1206 flyttede han til Reykholt hvor han boede resten af sit liv Snorre havde to aeldre brodre Tord THordr og Sigvat Sigvatr Snorre var en periode i konflikt med sin bror Tord Tords son Sturla Tordsson den yngre 1214 84 tilbragte sin tidlige barndom hos sin farmor Gudny Bodvarsdatter pa Hvammur Da hendes son Snorri rejste til Norge 1218 flyttede Gudny til Reykholt for at bestyre garden og Sturla fulgte med Sandsynligvis blev han vaerende pa Reykholt hos Snorri efter Gudnys dod i 1221 Hun havde bestemt at Sturla skulle arve hende men Snorri underslog brorsonnens arv hvad der forte til konflikt mellem ham og broren Tord Sturlas far Brodrene indgik dog forlig i 1235 og Snorri blev en vigtig stotte for Sturla som er den navngivne norrone forfatter der findes mest stof bevaret efter Hakon Hakonssons saga kendes i flere versioner Sturla er ogsa den sidste hirdskjald der kendes gennem overleverede strofer 11 Snorri i Island RedigerSnorri var hovding og en af Islands maegtigste pa sin tid Fra 1215 til 1218 og fra 1222 til 1231 var han lovsigemand i Altinget dvs lovkyndig som kunne lovene udenad Det var det eneste officielle betalte embede i Island Han boede i Island bortset fra arene 1218 1220 og 1237 1239 hvor han opholdt sig i Norge Gennem sit aegteskab med Hallveig Ormsdatter enke efter Bjorn Thorvaldsson blev Snorre en af Islands rigeste maend Efter hendes dod 25 juli 1241 blev han straks opsogt af hendes og Bjorns to sonner Klang og Orm og der opstod snart uenighed om fordeling af losoret efter Hallveig Parterne kom dog til enighed og det ser ud til at Snorre beholdt boets boger og betalte stedsonnerne en godtgorelse for dem 12 Som hovding brugte Snorre systematisk sine tre dotre Hallbera Tordis og Ingebjorg til at bygge sin magt op Uden dem er det svaert at se at han kunne vaere blevet sa maegtig Hallbera blev gift med Arne Magnusson Arni oreida i 1218 Seks ar senere blev Tordis gift med Torvald Vatnsfjording og Ingebjorg med Gissur Thorvaldsson den svigerson der adlod kong Hakon Hakonssons ordre om at fa Snorre draebt Hallbera blev samme ar skilt fra Arne men bortgiftet pa ny i vinteren 1227 28 denne gang til hovdingen Kolbein den Unge og i sadan et hastvaerk at efter brylluppet der foregik pa Snorres gard tog svigersonnen hjem til sin gard uden at fa sin kone med Snorre matte selv fa hende sendt efter En vigtig grund til Snorres tab af position i Island omkring 1230 var netop at dotrenes aegteskaber holdt op med at fungere til hans fordel som pant pa hans venskaber med andre hovdinge Hallbera dode i 1231 og samme ar blev Ingebjorg skilt Tordis der var blevet enke i 1228 naegtede at boje sig for sin fars krav om at lade sig gifte igen 13 Snorre i Norge Rediger nbsp Altinget pa et maleri fra 1900 tallet nbsp Bassinet Snorralaug pa hans gard Reykholt Tunnelen mellem boligen og bassinet gjorde det mere fristende at tage et bad selv om vejret var koldt Den kunne ogsa tjene som nodudgang Snorre var i Norge to gange Forste gang var i 1218 1220 Da var kong Inge 1185 1217 dod og hans halvbror Skule jarl 1188 1240 regnede med at overtage titlen Imidlertid havde birkebeinerne i 1217 valgt Hakon 4 Hakonsson Hakon den gamle som konge bare tretten ar gammel I 1219 blev han trolovet med Skule jarls datter Margrete for at sikre Skules loyalitet mod den unge konge Senere kom det alligevel til kamp mellem Skule og hans svigerson kong Hakon om hvem der skulle vaere konge Snorre stottede Skule og gik ogsa i al hemmelighed ind i hans hird som lensmand Han besogte Norge for anden gang i 1237 1239 Dette var delvis for at undga at opholde sig pa Island i Sturlungatiden Ca 1230 var Snorres position i hjemlandet staerkt reduceret I 1232 havde han forberedt en sag mod Kolbein den Unge enkemand efter Snorris datter Hallbera om arven efter Hallbera Det endte med et forlig mellem parterne hvori indgik en aftale om at Kolbeins soster skulle giftes med Snorres son oraekja Efter forliget fortalte Sturla Tordson at hans far Snorres bror hovdingen Tord havde udtalt Jeg har mistanke om at min bror Snorre har foretaget et vennebytte og solgt sit venskab med Sigvat Snorres og Tords bror og Sturla Sigvats son men accepteret Kolbeins venskab Allerede i 1234 kom det til et sammenstod mellem Snorre og Kolbein Aret efter kom det til aben konflikt mellem Snorre og hans bror Sigvat og brorsonnen Sturla Sturla var lige ankommet til Island som udsending for kong Hakon i det aerinde at fa Island underlagt Norge Sturla fornyede sit venskab med farbroren Sigvat men ikke med sin anden farbror Snorri som han tvaertimod tvang til at flygte til Norge i 1237 14 I Norge opsogte Snorre sin ven Skule jarl men siden sidst var Hakon formelt blevet valgt til konge pa rigsmodet i Bergen i 1223 Skule planlagde et opror mod kong Hakon og da Snorre stottede Skule blev han stemplet som forraeder og forlod Norge i 1239 pa trods af kongens forbud Snorri havde sandsynligvis faet titel af jarl 15 og ser ud til at have sat alt ind pa at Skule ville blive den vindende part i striden Det eneste der nu kunne redde Snorre var et magtskifte i Norge men Skules opror slog fejl og han blev draebt i 1240 Kong Hakon beordrede Snorres fjende og tidligere svigerson Gissur Thorvaldsson til at draebe Snorre Gissur forte en flok maend og lod Snorre draebe 23 september 1241 hjemme pa garden Reykholt den faktiske banemand hed Arni beiskr Arne den bitre hvorfor han var bitter ved vi ikke men Arni blev draebt senere under Flugumyrarbrenna i 1253 16 branden pa Flugumyri hvor Gissur Thorvaldssons kone og tre sonner indebraendte 17 Drabet pa Snorre RedigerSnorre ejede mange garde omkring pa Island og et par uger for sin dod modtog han sin brorson Sturla Tordsson og hans folge pa garden Saudafell og bevaertede ham Brorsonnen bemaerkede Snorres gode humor da han ellers havde sorget dybt over tabet af sin kone Hallveig samme sommer Han ma ogsa have vidst at hans gamle rivaler havde fundet hinanden i vrede over hans notoriske gradighed og flotte vaner Mens de sad over ollet trak Snorre et brev frem han nylig havde modtaget men som det ikke var lykkedes ham at laese Det var skrevet med stavkarl 18 eller tiggerskrift en type kode som iblandt blev benyttet til hemmelige beskeder Nu sendte han brevet rundt men ingen lykkedes i at laese det selv om de var enige om at det nok var skrevet som en advarsel eller trussel 19 Naeste dag tog Snorre afsked med sin brorson der aldrig sa ham igen Hjemme pa Reykholt havde han kun nogle tjenere og et par praester Som ellers sov han i et kammer pa forste sal i et stort hus midt pa gardspladsen og satte ingen til at bevogte murene om natten eller spaerre portene Om aftenen sondag 23 september red en flok pa 400 maend ind i dalen laengere mod nord og spaerrede vejen af Skjult af morket gik de uhindret ind gennem de abne porte Mange af dem kendte bygningerne godt da de havde vaeret der som Snorres gaester men doren til huset hvor han sov fandt de last Han ma vaere vagnet da de slog doren ind og sneg sig uset ind i et af de sma huse vaeg i vaeg Derinde stodte han ind i den ene af praesterne der tjente ham i gardens kirke Herfra gik en trappe ned i en gang under muren ud i friheden Den var bygget sa han kunne ga torskoet ud til det varme bad Men sandsynligvis havde Snorre kun nattoj pa og ville ikke klare sig i en islandsk septembernat I stedet klemte han sig ind i en krybekaelder der anvendtes som lagerrum Der sad han da indtraengerne fandt praesten som forsikrede at han ikke havde set Snorre noget sted Han blev ikke troet og provede at forhandle Han ville kun fortaelle hvor Snorre havde gemt sig hvis de ville aflaegge ed pa at spare Snorres liv Men indtraengerne fandt nedgangen til kaelderen og fem maend gik ned i morket Da den forste gik mod Snorre med draget svaerd sagde Snorre Du skal ikke hugge sadan formulerede islandske praester det femte bud du skal ikke sla ihjel Hug ham sagde den ene mand Du skal ikke hugge gentog Snorre Men manden huggede og gav ham banesar En mand til huggede og Snorre blodte ihjel i kaelderen 20 Digtning Rediger nbsp Snorri Sturluson af Christian Krogh Hans mest kendte vaerker er Heimskringla og Snorres Edda Egils saga om Egil Skallagrimson antages at vaere skrevet af Snorre Handlingen foregar i perioden 850 1000 for det meste i Norge og Island Heimskringla ca 1220 1235 er en samling af kongesagaer en historiebog om Norges konger fra Halvdan Svarte 850 Olav Tryggvason og til kong Sverre 1177 Heimskringla har sit navn efter abningsordene i vaerket Kringla Heimsins den runde jordskive Heimskringla bidrog til dannelsen af en norsk nationalfolelse Snorres Edda ca 1220 1230 er en laerebog eller handbog i digtekunst Den AEldre Edda handler om de norrone guder som Odin og Thor og myter om dem Bogen begynder med en prolog om verdens skabelse og den hedenske religions ophav og om de gamle guder aser og vaner Snorre var ogsa skjald men det eneste som er bevaret af Snorres digte er Hattatal et hyldestdigt til Hakon Hakonsson og Skule jarl Med sine 102 strofer og tilhorende metriske kommentar er det en katalog over lige sa mange metriske variationer Det er ordkunst med et stereotypt indhold 21 Statue RedigerSom Norges gave til Island fik Gustav Vigeland rejse en statue af Snorre pa Reykholt 1947 22 afduget af kronprins Olav 23 Bergen og Trondheim kivedes om hvem der skulle fa kopien i 1948 Bergen gik af med sejren 24 da byen var hovedstad pa Snorres tid og derfor det sted hvor han havde sine kontakter I Oslo blev der i 1941 rejst en bautasten over Snorre pa Nissebjerget i slotsparken 25 Mindesmaerket blev opfattet som nazistisk og fjernet efter krigen 26 Noter Rediger Lex dk Snorre hentet 22 juli 2023 Kristeligt Dagblad 27 oktober 2005 Finn Stefansson kronik Bogelskerne i fredens land a b Litteratursiden bibliotekernes side om litteratur Anmeldelse SNORRES SIDSTE DAGE AF THORVALD STEEN a b Vejle Amts Folkeblad 21 juni 1920 s 1 Snorre Aarhus Universitet danmarkshistorien dk Nordisk mytologi hentet 22 juli 2023 Bornholms Tidende 27 september 1922 s 2 Islaenderen Haderslev Katedralskole Snorre Heimskringla The Online Books Page Konunga sogur af Snorra Sturlusyni Tom 1 2 Lex dk Snorres Edda hentet 22 juli 2023 Hvammur Visit West Iceland Arkiveret fra originalen 31 december 2019 Hentet 31 december 2019 Sturla Tordsson Norsk biografisk leksikon Jacob Hornemann Bredsdorff Christian Pingel og Jens Jacob Asmussen Worsaae Gronlands historiske mindesmaerker Google Books Jon Vidar Sigurdsson 2010 Den vennlige vikingen Oslo Forlaget Pax s 130 ISBN 978 82 530 3359 4 Jon Vidar Sigurdsson Den vennlige vikingen s 46 7 Jon Vidar Sigurdsson Den vennlige vikingen s 48 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 22 juli 2011 Hentet 9 oktober 2018 1 Gudmundur Thorlaksson 425 norsk islandske skjalde Det Norske Akademis ordbok Tore Skeie Hvitekrist s 19 20 forlaget Gyldendal Oslo 2018 ISBN 978 82 05 49527 3 Parameter fejl i ISBN Fejl i ISBN Tore Skeie Hvitekrist s 21 22 Jonna Louis Jensen Snorri Sturluson i Den Store Danske Gyldendal Hentet 31 december 2019 fra http denstoredanske dk index php sideId 166237 Island Snorre monumentet pa Reykholt Kulturhistorisk leksikon Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 10 oktober 2018 Hentet 9 oktober 2018 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 20 oktober 2017 Hentet 9 oktober 2018 Snorre bautaen Snorresteinen i Slottsparken 1941 45 Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek DigitaltMuseum Her sto nazi steinen NRK Kultur og underholdningSe ogsa RedigerEdda digtene Yngre Edda AEldre Edda Nordisk saga Jagten pa OdinEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Snorri Sturluson Edda Snorra Sturlusonar oldislandsk Snorris Eddasagn oversat af Thoger Larsen Gylfaginning oversat af Finnur Jonsson Heimskringla oldislandsk Jakten pa Odin Arkiveret 10 februar 2006 hos Wayback Machine J M Stenersens Forlag Hentet fra https da wikipedia org w index php title Snorri Sturluson amp oldid 11520709