www.wikidata.da-dk.nina.az

Kongeriget England Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes på disku

Kongeriget England

Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien. Kongeriget eksisterede fra 927, hvor det opstod med baggrund i samlingen af flere mindre angelsaksiske kongeriger, til 1707, hvor det blev forenet med Kongeriget Skotland og dannede Kongeriget Storbritannien. Kongeriget England var blandt de mest magtfulde stater i middelalderen og tidlig moderne tid.

Kongeriget England

Kingdom of England
927–1707
Flag
Rigsvåben
Motto: Dieu et mon droit  (Fransk)²
"Gud og min ret"
Kongeriget Englands territorium
Hovedstad Winchester (før 1066)
Westminster (efter 1066)
Sprog Angelsaksisk (de facto, indtil 1066)
normannisk (de jure, 1066 – 15. århundrede)
middelengelsk (de facto, 1066 – sent 15. århundrede)
engelsk (de facto, fra 16. århundrede)
walisisk (de facto)
kornisk (de facto)
Religion
Romerskkatolsk indtil 1533, derefter Den anglikanske kirke
Regeringsform Monarki
Monark  
• 924-939
Adalstein af England (første)
• 1702–1707
Anne (sidste)
Lovgivende forsamling Witan (før 1066)
Curia Regis (1066–1215)
Parlamentet (efter 1215)
Historie  
• Samling under Athelstan
927
• Foregået af kongerne af angelsakserne
ca. 886—927
1066
• Union of the Crowns
1603
1649–1660
1689
1. maj 1707
Efterfulgte		 Efterfulgt af

Hovedstaden i kongeriget var Winchester i Hampshire, indtil den normanniske erobring i 1066. Vilhelm 1. af England (1066–1087) valgte London som ny hovedstad. London tjente som hovedstad for kongeriget England indtil dets "fusionering" med Kongeriget Skotland i 1707 og er stadig den dag i dag de facto hovedstad i England. Byen har også tjent som hovedstad i både Kongeriget Storbritannien (1707–1801) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland (1801–1922). I dag er den hovedstad i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ("United Kingdom").

Kongerigets historie Rediger

Kongeriget England har ingen bestemt dato for sin grundlæggelse. Kongeriget kan spore sin oprindelse helt tilbage til det såkaldte heptarki, der var følgende syv små kongeriger: Øst Anglia, Essex, Kent, Mercia, Northumbria, Sussex og Wessex.

Kongerne af Wessex begyndte at blive dominerende over de andre kongeriger i løbet af det 9. århundrede. Egbert af Wessex formåede i en kort periode allerede fra 829 til 830 at samle en magt, der kunne sammenlignes med magten som én suveræn konge over alle de engelske riger, men ellers er det normalt først fra Alfred den Store at kongerne af Wessex begynder at titulere sig som mere end blot konger af Wessex. Fra ca. 886 begynder Alfred i hvert fald tillige at bruge titlen "konge af angelsakserne" (rex Anglorum Saxonum). Under Alfreds efterfølgere udvider Wessex sit territorium, indtil Alfreds sønnesøn, Adalstein, i 927 afslutter denne proces med erobringen af Northumbria og derefter begynder at bruge titlen Rex Anglorum - Konge af England.

Alfreds søn, Edvard den Ældre, som regerede 899 – 924 overgik sin fars militære bedrifter ved at udvide sit herredømme til at inkludere Danelagen. Hans søster Ethelfledas død i 918 resulterede i, at han tilranede sig magten over Mercia fra sin niece Aelfwynn i 919.

I 927 faldt det sidste af kongerigerne fra den mørke middelalder, Northumbria, til Wessex-kongen Athelstan, en søn af Edvard den Ældre. Han var den første til at herske over et samlet England (ikke den første de jure, men afgjort den første de facto). England er forblevet en politisk enhed siden da.

I løbet af det 10. århundrede var kongeriget genstand for nye invasioner af vikinger fra Danmark. Som svar på vikingernes røvertogter gav Æthelred 2. af England i 1002 ordre til, at alle danskere i England skulle henrettes. Det ledte dog blot til, at kongen af Danmark og Norge, Svend 1., rettede sin opmærksomhed og vrede mod England for resten af sin levetid.

Svend blev udråbt til konge af England i 1013 på trods af, at Æthelred 2. også bar titlen som konge af England. Da Svend døde 2. februar 1014, fortsatte hans søn, Knud den Store, krigen. Æthelred 2. døde 23. april 1016. Hans søn, Edmund 2. af England, blev snart besejret af Knud. Knud accepterede at herske over landet side om side med Edmund 2., men denne døde 30. november 1016 og efterlod England under dansk styre.

Det danske herredømme fortsatte indtil Hardeknuds død 8. juni 1042. Hardeknud var søn af Knud og Emma af Normandiet, Æthelred 2.'s enke. Hardeknud havde ingen arvinger og blev efterfulgt af sin halvbror, Edvard Bekenderen. Kongeriget England var igen uafhængigt.

Freden varede dog kun indtil den barnløse Edvard døde 4. januar/5. januar 1066. Hans svoger blev kronet som Harold 2. af England. Hans fætter, Vilhelm 1. af England, hertug af Normandiet, gjorde øjeblikkeligt krav på tronen. Vilhelm indledte en invasion af England og gik i land i Sussex 28. september 1066. Harold 2. og hans hær var i York som følge af deres sejr i Slaget ved Stamford Bridge (25. september 1066) og måtte marchere tværs over England for at nå deres nye fjender. Harolds og Vilhelms hære mødte endelig hinanden i Slaget ved Hastings (14. Oktober 1066). Harold blev dræbt af en vildfaren pil, og Vilhelm vandt slaget.

Det lykkedes Vilhelm at erobre England uden yderligere modstand. Ganske vist var Edgar Ætheling efter Harold 2.'s død blevet udnævnt (men ikke kronet) til ny konge af England, men denne overgav omkring d. 1. december 1066 al magt til Vilhelm. Vilhelm planlagde dog ikke at indlemme kongeriget i sit normanniske hertugdømme. Som hertug ville Vilhelm være forpligtet til at aflægge troskabsed til Filip 1. af Frankrig. Som uafhængig konge af England kunne han herske uden de franske konges indblanding. Vilhelm blev kronet som konge af England 25. December 1066.

Kongeriget England ville forblive en personlig sammenslutning indtil 1204 hvor kong John af England (kendt som Johan uden land), 4. generations efterkommer af Vilhelm, mistede den kontinentale del af hertugdømmet til Filip 2. af Frankrig. Resterne af hertugdømmet forblev under Johns og hans efterkommeres herredømme. De er i dag kendt som Kanaløerne.

John bar stadig titlen hertug af Aquitaine og ejede stadig hertugdømmet. Det lykkedes for hans barnebarn, Edvard 1. af England, at besejre Llywelyn den Sidste og erobre Wales i 1282. Han skabte titlen Fyrste af Wales til sin ældste søn, Edvard 2. i 1301.

Edvard 2. var far til Edvard 3. af England, hvis krav på den franske trone resulterede i Hundredårskrigen (1337 – 1453). England endte krigen som tabere og beholdt kun en enkelt by i Frankrig: Calais.

Kongeriget havde ikke tid til at komme sig før Rosekrigene (1455 – 1487). "Krigene" var egentlig en borgerkrig om tronen mellem huset Lancaster og huset York. De var faktisk begge efterkommere af Edvard 3. Ved enden på krigene var det en efterkommer af huset Lancaster, gift med en efterkommer af huset York, som sad på tronen. Henrik 7. af England og hans dronningegemalinde Elizabeth af York blev grundlæggere af Tudor-dynastiet, som herskede fra 1485 to 1603.

I mellemtiden beholdt Wales det administrative system, der havde været aktivt siden før det 13. århundrede. Den anden Tudor-monark, Henrik 8. af England, ændrede dette ved Unionslovene 1536-1543. Wales var ikke længere et len, men blev annekteret ind i England. Den nye del af kongeriget skaffet også nye repræsentanter i det engelske parlament.

Maria 1. af England, ældste datter af Henrik 8., havde en mindre heldig regeringstid. Hun blev taget til fange af Francis, Hertug af Guise d. 7. Januar 1558. Engelsk herredømme skulle begrænses til det sydlige Storbritannien. Den nordlige del blev stadig holdt af Kongeriget Skotland under huset Stuart.

Huset Tudor endte med dets sidste monark, Elizabeth 1. af Englands, død 24. marts 1603. Arveretten til Kongeriget England overgik herefter til Elizabeths nærmeste mandlige slægtning, der var kong James 6. af Skotland. De to britiske kongeriger blev herefter regeret samlet i en personalunion under en monark indtil 1707.

Ved Unionsloven i 1707 blev de to kongeriger sluttet sammen til én ny stat, Kongeriget Storbritannien (1707 – 1801). Deres sidste kvindelige regent blev dronning Anne af England. Deres respektive parlamenter blev forenet til det britiske parlament, som holdt møder i Westminster, London. På dette punkt eksisterede England ikke længere som en separat politisk enhed og havde ikke længere en engelsk regering.

Andet Rediger

England har altid været et monarki (fra det blev skabt omkring 927 og til i dag), bortset fra de elleve år med engelsk interregnum (1649 – 1660) som fulgte den engelske borgerkrig.

Den henrettede konge Charles 1. af Englands styre blev afløst af en republik kendt som Commonwealth of England eller Det britiske Statssamfund (1649 – 1653). Det lykkedes for en af republikkens mest prominente generaler, Oliver Cromwell, at udvide dens styre til Irland og Skotland.

Den sejrrige general endte med at vende sig mod republikken og oprettede et styre kendt som Protektoratet med ham selv som øverste protektor indtil hans død 3. September 1659. Han blev efterfulgt af sin søn, Richard Cromwell. Men der udviklede sig et anarki da Richard viste sig ude af stand til styre landet. Han fratrådte sin stilling og trak sig tilbage til ubemærkethed. Statssamfundet blev genoprettet, men viste sig ustabilt. Den landsforviste Charles 2. af England blev genindsat på tronen i 1660 i den engelske genopbygning.

Den nuværende monark over Storbritannien, Elizabeth 2., er den moderne efterfølger til de gamle konger og dronninger af England. Titlen dronning (og konge) af England er dog ikke blevet brugt siden 1707 og er ukorrekt, når den bruges om hendes i folkemunde. Elizabeth kan spore sine aner tilbage til kongerne af Wessex fra det 1. årtusinde foruden hertugerne af Normandiet, der tiltog sig magten i England i 1066 samt til Svend Tveskæg fra Danmark, der kortvarigt var engelsk konge 1013–1014 og til Harold 2., der kortvarigt var konge i 1066.

Kongerigets hovedstad var Winchester, i Hampshire, indtil den Normanniske erobring i 1066. Vilhelm Erobreren (1066-1087) valgte London som hovedstad. London tjente som kongerigets hovedstad til kongerigets ophør i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i Storbritannien.

Henvisninger Rediger

Noter Rediger

  1. I årene 1013–1066 havde England således på skift været regeret af fire af hinanden stort set uafhængige slægter. Fra 1603 og fremefter har de engelske og senere britiske monarker været efterkommere af samtlige disse fire slægter.

Referencer Rediger

Litteratur Rediger


Koordinater: 52°04′00″N 1°19′00″V / 52.0667°N 1.3167°V / 52.0667; -1.3167

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan hjaelpe ved at angive kilder til de pastande der fremfores Hvis ikke der tilfojes kilder vil artiklen muligvis blive slettet maj 2019 Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked Denne artikel omhandler den historiske stat Kongeriget England 927 1707 For at finde artiklen om det moderne land se EnglandKongeriget England var en suveraen stat i Vesteuropa der var beliggende pa den sydlige del af oen Storbritannien Kongeriget eksisterede fra 927 hvor det opstod med baggrund i samlingen af flere mindre angelsaksiske kongeriger til 1707 hvor det blev forenet med Kongeriget Skotland og dannede Kongeriget Storbritannien Kongeriget England var blandt de mest magtfulde stater i middelalderen og tidlig moderne tid Kongeriget EnglandKingdom of England927 1707Flag RigsvabenMotto Dieu et mon droit Fransk Gud og min ret Kongeriget Englands territoriumHovedstadWinchester for 1066 Westminster efter 1066 SprogAngelsaksisk de facto indtil 1066 normannisk de jure 1066 15 arhundrede middelengelsk de facto 1066 sent 15 arhundrede engelsk de facto fra 16 arhundrede walisisk de facto kornisk de facto ReligionRomerskkatolsk indtil 1533 derefter Den anglikanske kirkeRegeringsformMonarkiMonark 924 939Adalstein af England forste 1702 1707Anne sidste Lovgivende forsamlingWitan for 1066 Curia Regis 1066 1215 Parlamentet efter 1215 Historie Samling under Athelstan927 Foregaet af kongerne af angelsakserneca 886 927 Normannisk invasion1066 Union of the Crowns1603 Interregnum1649 1660 Konstitutionelt monarki1689 Union med Skotland1 maj 1707Efterfulgte Efterfulgt afHeptarkiet Kongeriget StorbritannienHovedstaden i kongeriget var Winchester i Hampshire indtil den normanniske erobring i 1066 Vilhelm 1 af England 1066 1087 valgte London som ny hovedstad London tjente som hovedstad for kongeriget England indtil dets fusionering med Kongeriget Skotland i 1707 og er stadig den dag i dag de facto hovedstad i England Byen har ogsa tjent som hovedstad i bade Kongeriget Storbritannien 1707 1801 og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland 1801 1922 I dag er den hovedstad i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland United Kingdom Indholdsfortegnelse 1 Kongerigets historie 2 Andet 3 Henvisninger 3 1 Noter 3 2 Referencer 3 3 LitteraturKongerigets historie RedigerKongeriget England har ingen bestemt dato for sin grundlaeggelse Kongeriget kan spore sin oprindelse helt tilbage til det sakaldte heptarki der var folgende syv sma kongeriger Ost Anglia Essex Kent Mercia Northumbria Sussex og Wessex Kongerne af Wessex begyndte at blive dominerende over de andre kongeriger i lobet af det 9 arhundrede Egbert af Wessex formaede i en kort periode allerede fra 829 til 830 at samle en magt der kunne sammenlignes med magten som en suveraen konge over alle de engelske riger men ellers er det normalt forst fra Alfred den Store at kongerne af Wessex begynder at titulere sig som mere end blot konger af Wessex Fra ca 886 begynder Alfred i hvert fald tillige at bruge titlen konge af angelsakserne rex Anglorum Saxonum Under Alfreds efterfolgere udvider Wessex sit territorium indtil Alfreds sonneson Adalstein i 927 afslutter denne proces med erobringen af Northumbria og derefter begynder at bruge titlen Rex Anglorum Konge af England Alfreds son Edvard den AEldre som regerede 899 924 overgik sin fars militaere bedrifter ved at udvide sit herredomme til at inkludere Danelagen Hans soster Ethelfledas dod i 918 resulterede i at han tilranede sig magten over Mercia fra sin niece Aelfwynn i 919 I 927 faldt det sidste af kongerigerne fra den morke middelalder Northumbria til Wessex kongen Athelstan en son af Edvard den AEldre Han var den forste til at herske over et samlet England ikke den forste de jure men afgjort den forste de facto England er forblevet en politisk enhed siden da I lobet af det 10 arhundrede var kongeriget genstand for nye invasioner af vikinger fra Danmark Som svar pa vikingernes rovertogter gav AEthelred 2 af England i 1002 ordre til at alle danskere i England skulle henrettes Det ledte dog blot til at kongen af Danmark og Norge Svend 1 rettede sin opmaerksomhed og vrede mod England for resten af sin levetid Svend blev udrabt til konge af England i 1013 pa trods af at AEthelred 2 ogsa bar titlen som konge af England Da Svend dode 2 februar 1014 fortsatte hans son Knud den Store krigen AEthelred 2 dode 23 april 1016 Hans son Edmund 2 af England blev snart besejret af Knud Knud accepterede at herske over landet side om side med Edmund 2 men denne dode 30 november 1016 og efterlod England under dansk styre Det danske herredomme fortsatte indtil Hardeknuds dod 8 juni 1042 Hardeknud var son af Knud og Emma af Normandiet AEthelred 2 s enke Hardeknud havde ingen arvinger og blev efterfulgt af sin halvbror Edvard Bekenderen Kongeriget England var igen uafhaengigt Freden varede dog kun indtil den barnlose Edvard dode 4 januar 5 januar 1066 Hans svoger blev kronet som Harold 2 af England Hans faetter Vilhelm 1 af England hertug af Normandiet gjorde ojeblikkeligt krav pa tronen Vilhelm indledte en invasion af England og gik i land i Sussex 28 september 1066 Harold 2 og hans haer var i York som folge af deres sejr i Slaget ved Stamford Bridge 25 september 1066 og matte marchere tvaers over England for at na deres nye fjender Harolds og Vilhelms haere modte endelig hinanden i Slaget ved Hastings 14 Oktober 1066 Harold blev draebt af en vildfaren pil og Vilhelm vandt slaget Det lykkedes Vilhelm at erobre England uden yderligere modstand Ganske vist var Edgar AEtheling efter Harold 2 s dod blevet udnaevnt men ikke kronet til ny konge af England men denne overgav omkring d 1 december 1066 al magt til Vilhelm Vilhelm planlagde dog ikke at indlemme kongeriget i sit normanniske hertugdomme Som hertug ville Vilhelm vaere forpligtet til at aflaegge troskabsed til Filip 1 af Frankrig Som uafhaengig konge af England kunne han herske uden de franske konges indblanding Vilhelm blev kronet som konge af England 25 December 1066 a Kongeriget England ville forblive en personlig sammenslutning indtil 1204 hvor kong John af England kendt som Johan uden land 4 generations efterkommer af Vilhelm mistede den kontinentale del af hertugdommet til Filip 2 af Frankrig Resterne af hertugdommet forblev under Johns og hans efterkommeres herredomme De er i dag kendt som Kanaloerne John bar stadig titlen hertug af Aquitaine og ejede stadig hertugdommet Det lykkedes for hans barnebarn Edvard 1 af England at besejre Llywelyn den Sidste og erobre Wales i 1282 Han skabte titlen Fyrste af Wales til sin aeldste son Edvard 2 i 1301 Edvard 2 var far til Edvard 3 af England hvis krav pa den franske trone resulterede i Hundredarskrigen 1337 1453 England endte krigen som tabere og beholdt kun en enkelt by i Frankrig Calais Kongeriget havde ikke tid til at komme sig for Rosekrigene 1455 1487 Krigene var egentlig en borgerkrig om tronen mellem huset Lancaster og huset York De var faktisk begge efterkommere af Edvard 3 Ved enden pa krigene var det en efterkommer af huset Lancaster gift med en efterkommer af huset York som sad pa tronen Henrik 7 af England og hans dronningegemalinde Elizabeth af York blev grundlaeggere af Tudor dynastiet som herskede fra 1485 to 1603 I mellemtiden beholdt Wales det administrative system der havde vaeret aktivt siden for det 13 arhundrede Den anden Tudor monark Henrik 8 af England aendrede dette ved Unionslovene 1536 1543 Wales var ikke laengere et len men blev annekteret ind i England Den nye del af kongeriget skaffet ogsa nye repraesentanter i det engelske parlament Maria 1 af England aeldste datter af Henrik 8 havde en mindre heldig regeringstid Hun blev taget til fange af Francis Hertug af Guise d 7 Januar 1558 Engelsk herredomme skulle begraenses til det sydlige Storbritannien Den nordlige del blev stadig holdt af Kongeriget Skotland under huset Stuart Huset Tudor endte med dets sidste monark Elizabeth 1 af Englands dod 24 marts 1603 Arveretten til Kongeriget England overgik herefter til Elizabeths naermeste mandlige slaegtning der var kong James 6 af Skotland De to britiske kongeriger blev herefter regeret samlet i en personalunion under en monark indtil 1707 Ved Unionsloven i 1707 blev de to kongeriger sluttet sammen til en ny stat Kongeriget Storbritannien 1707 1801 Deres sidste kvindelige regent blev dronning Anne af England Deres respektive parlamenter blev forenet til det britiske parlament som holdt moder i Westminster London Pa dette punkt eksisterede England ikke laengere som en separat politisk enhed og havde ikke laengere en engelsk regering Andet RedigerEngland har altid vaeret et monarki fra det blev skabt omkring 927 og til i dag bortset fra de elleve ar med engelsk interregnum 1649 1660 som fulgte den engelske borgerkrig Den henrettede konge Charles 1 af Englands styre blev aflost af en republik kendt som Commonwealth of England eller Det britiske Statssamfund 1649 1653 Det lykkedes for en af republikkens mest prominente generaler Oliver Cromwell at udvide dens styre til Irland og Skotland Den sejrrige general endte med at vende sig mod republikken og oprettede et styre kendt som Protektoratet med ham selv som overste protektor indtil hans dod 3 September 1659 Han blev efterfulgt af sin son Richard Cromwell Men der udviklede sig et anarki da Richard viste sig ude af stand til styre landet Han fratradte sin stilling og trak sig tilbage til ubemaerkethed Statssamfundet blev genoprettet men viste sig ustabilt Den landsforviste Charles 2 af England blev genindsat pa tronen i 1660 i den engelske genopbygning Den nuvaerende monark over Storbritannien Elizabeth 2 er den moderne efterfolger til de gamle konger og dronninger af England Titlen dronning og konge af England er dog ikke blevet brugt siden 1707 og er ukorrekt nar den bruges om hendes i folkemunde Elizabeth kan spore sine aner tilbage til kongerne af Wessex fra det 1 artusinde foruden hertugerne af Normandiet der tiltog sig magten i England i 1066 samt til Svend Tveskaeg fra Danmark der kortvarigt var engelsk konge 1013 1014 og til Harold 2 der kortvarigt var konge i 1066 Kongerigets hovedstad var Winchester i Hampshire indtil den Normanniske erobring i 1066 Vilhelm Erobreren 1066 1087 valgte London som hovedstad London tjente som kongerigets hovedstad til kongerigets ophor i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i Storbritannien Henvisninger RedigerNoter Rediger I arene 1013 1066 havde England saledes pa skift vaeret regeret af fire af hinanden stort set uafhaengige slaegter Fra 1603 og fremefter har de engelske og senere britiske monarker vaeret efterkommere af samtlige disse fire slaegter Referencer Rediger Litteratur Rediger Koordinater 52 04 00 N 1 19 00 V 52 0667 N 1 3167 V 52 0667 1 3167 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kongeriget England amp oldid 11276830