www.wikidata.da-dk.nina.az

Rügen eller Rygen latin Rugia er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund Den hører under delstaten Me

Rügen

Rügen eller Rygen (latin: Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund. Den hører under delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Sammen med nogle mindre øer udgør den Landkreis Vorpommern-Rügen med Bergen auf Rügen som kredshovedstad. Øens længde er 52 km og bredden 41 km. Den har et areal på 926 km² og består af større landområder sammenbundet med meget smalle sandstriber, som skiller lagunerne Nordrügener Bodden og Westrügener Bodden fra Østersøen.

Rügen
Rügen
Geografi
Sted Østersøen
Areal 926 km²
Højeste punkt Piekberg  (161 m)
Administration
Land Tyskland
Kreds Landkreis Vorpommern-Rügen
Største by Bergen auf Rügen (13.460 indb.)
Demografi
Folketal 62.990 (2018)
Befolknings­tæthed 68 indb./km²
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret
Satellitbillede af Rügen
Arkona

Øen er forbundet med fastlandet via øen Dänholm med Strelasundforbindelsen. I august 2004 indledtes bygning af en ny højbro, som skulle sikre bedre forhold for den kørende trafik til og fra øen. Broen blev officielt indviet den 20. oktober 2007 af forbundskansleren. Broen er sammenlagt over 4 kilometer lang og var ved sin indvielse Tysklands længste. Broens pylon er ligeledes det højeste bygningsværk i Stralsund. Sundet som adskiller Rügen fra fastlandet kaldes Strelasund, og dæmningen, som bærer vej og jernbane over sundet, kaldes Rügendamm.

Øen var i middelalderen et af hjemstederne for venderne, som ofte plyndrede de danske kyster, indtil danskerne med Valdemar 1. den Store og biskop Absalon i spidsen i 1169 erobrede borgen Arkona og styrtede deres gud Svantevit. Øen har tidligere været både under dansk og svensk styre.

Natur og geografi Rediger

Havet sønderdeler øen i en mængde bugte og vige. Mod nord findes store kridtklinter, som i høj grad minder om Møns Klint. Mod vest ligger et lavtvandsområde, som skaber forbindelse til øen Hiddensee. Landskabet består af isrand afsætninger og endemoræner, som er blevet delvist oversvømmet med havhævningen efter Sidste istid. Enkelte af halvøerne består af kridtsten – sammen med den danske ø Møn indgik også Rügen i et stort kalkstensplateau – men i eftertiden har erosionen nedslidt de fleste af kridtklipperne, som i dag ikke overstiger 118 meter. Morænelandskabet er frugtbart, og de store mængder af morænegrus og sand gør strandområderne eftertragtede.

Rügen har tre nationalparker: Jasmund nationalpark (3.003 ha) som omfatter 0,3 km² med kridtklipper, og den Vestpommerske Bodden nationalpark (80.500 ha) som omfatter 805 km² af Bodden -lagunerne om de omkringliggende strandzoner. På Rügen starter også den 2 500 km naturskønne vejstrækning Deutsche Alleenstraße, som går mod syd i flere forgreninger helt til Baden-Württemberg i Sydtyskland.

De vigtigste byer er Bergen og Sassnitz. Stralsund på fastlandet er den historiske «port» til Rügen. De mest kendte badesteder er Binz, Sellin, Göhren, Baabe og Thiessow.

Trafik Rediger

Der går jernbane og hovedvej til Bergen og andre byer, mens øen Hiddensee i vest og Kap Arkona-området i nord er bilfrie.

I Güttin ved Bergen ligger øens eneste flyveplads – Rügen lufthavn direkte ved Bundesstraße 96. Den asfalterede startbane kan tage luftfartøjer på op til 5,7 tons. Om natten kan startbanen belyses.

Der er en helårlig færgeoverfart fra Sassnitz til Rønne på Bornholm med Molslinjens M/F Hammershus. Der er også færger Trelleborg, Klaipeda og Sankt Petersborg.

Historie Rediger

Stenalderen og germanerne Rediger

Der er dyssegrave fra stenalderen mange steder på Rügen, og ved indgangen til vor tidsalder regner man med, at stammen rugiere beboede områderne på øen og fastlandet. Under folkevandringstiden kan denne stamme have grundlagt et kongedømme længere mod syd i det nuværende Ungarn.

Slaviske raner Rediger

En anden folkegruppe, venderne, grundlagde et rige i 600-tallet med befæstede borge og en stærk flåde og herskede her til 1168. De tilbad guden Svantevit og grundlagde religiøse helligdomme med regional, vestslavisk betydning.

Besættelserne af Rügen og tiden indtil DDR Rediger

Valdemar den Store ødelagde under et korstog helligdommene i Arkona og erobrede Rügen i 1168, anført af hærfører og biskop Absalon af Roskilde og Lund, som gjorde venderne kristne. Det danske fyrstedømme Rügen grundlagde det første kloster i Bergen i 1193, og tyske indvandrere blev snart den dominerende befolkningsgruppe, som fortrængte de oprindelige, slaviske grupper. Stralsund blev grundlagt i 1234, og kirkens og byernes magt øgedes hurtigt.

Efter den sidste slaver-vasals død i 1325 kom Rügen under Hertugdømmet Pommern.

Fra 1627 til 1631 blev Rügen besat, plyndret og ødelagt af danskere, svenskere og af Wallensteins tropper.

Øen tilhørte Sverige som en del af Svensk Pommern mellem 1648 og 1815 som resultat af svenskernes sejre under trediveårskrigen. I korte perioder på maksimalt et år mistede svenskerne tre gange magten over Rügen til tyske kurfyrster eller Danmark:

Under den Skånske Krig erobrede en brandenburgsk-dansk hær i 1678 øen, der efter Freden i Saint-Germain (1679) i det følgende år igen kom under svensk herredømme.

I november 1715 kom Rügen igen under Den Store Nordiske Krig igen under allieret kontrol. Kort tid efter faldt Stralsund også og Karl 12. af Sverige trak sig slået tilbage til Sverige ; i den krig fandt udfor øen Søslaget ved Jasmund (1715).

Under den sjette koalitionskrig besatte Napoleon fra 1807 til 1813 øen. Ved Freden i Kiel af 14. januar 1814 gik øen først fra Sverige til Danmark og kom derefter gennem Wienerkongressen 1815 sammen med med Neuvorpommern til Preussen.

1818 kom Rügen under Regierungsbezirk Stralsund og dermed til den preussiske Provinz Pommern.

Med bygrundlæggelsen af Putbus opstod i 1810 det første havbad i Pommern. Senere blev der etableret flere havbade, særlig ved østkysten – blandt andre Binz, Baabe, Göhren, Sassnitz og Sellin.

DDR Rediger

Efter den anden verdenskrig kom Rügen til Mecklenburg og til DDR. Efter 1952 blev øen en del af Bezirk Rostock.

Øen var centrum for DDR-regeringens berygtede "Auktion Rose" den 10. februar 1953, hvis formål var at nationalisere alle hoteller, taxi og servicefirmaer. Grunden skulle være et besøg af Walter Ulbricht på øen Rügen, hvor han havde ærgret sig over de mange endnu eksisterende hoteller og pensioner. Mange hotelejere blev uretfærdigt dømt og fængslet for økonomisk kriminalitet og spionage. De eksproprierede hoteller og pensioner skulle officielt overskrives til DDR-fagforeningerne. Men blev overtaget af "Die Kasernierte Volkspolizei", som var forgængeren for Nationale Volksarmee, som brugte hotellerne og pensionerne til indkvartering af soldaterne. På grund af DDR-statens overtagelse af turistvirksomhederne, gik turismen på Rügen næsten i stå. Først i 1970erne og 1980erne blev overnatningskapaciteten i større omfang udvidet.

I de følgende næsten fire årtier var øen en af de vigtigste ferieområder i DDR. 1963 havde fagforeningernes ferietjeneste 7519 pladser, det tyske rejsebureau 2906 pladser og virksomheder og organisationer 5025 pladser at råde over. Dertil kom 12.245 pladser i ferielejre for børn og 20.800 pladser for ferierende på campingpladserne. Teltpladserne befandt sig overvejene i nærheden af stranden. Først i 1970erne og 1980erne blev overnatningspladserne i et større omfang udvidet.

Det fremgår af en undersøgelse fra 1976 at havde Rügen 384 landsbyer. I 271 landsbyer med mindre end 100 indbyggere boede 13,7 % af øens samlede befolkning. 71 landsbyer havde en befolkning mellem 100 og 250 indbyggere, og 17 landsbyer mellem 250 og 500 indbyggere.

Det forenede Tyskland Rediger

1990 blev Rügen en del af Mecklenburg-Vorpommern og dannede sammen naboøerne Hiddensee og Ummanz den Landkreis Rügen. Siden amtsområdereformerne i 2011 (Kreisgebietsreform Mecklenburg-Vorpommern 2011) er Rügen en del af Landkreis Vorpommern-Rügen.

Svantevit i en moderne tysk fortolkning, stående foran borgen Arkona

Turismen Rediger

Rügen er kendt som et meget besøgt ferie- og badeområde. Der er mange hoteller og private overnatningsmuligheder. De fleste gæster besøger Rügen fra april til oktober, men mange nyder også den mere rolige tid om vinteren. De vigtigste badesteder for bade- og kurturisme er Binz, Sellin, Göhren og Sassnitz. Rügens specielle natur- og kulturlandskab tiltrækker mange turister. Øen har hvert år omkring 5,89 millioner overnatninger.

Øen har omkring 60 km sandstrand. Der er mange klassicistiske badesteder og nationalparker på øen, kridtklipperne ved Stubbenkammer, små idylliske fiskerlejer og slotte og slotsparker. Rügens natur- og kulturlandskab indbyder de besøgende til at udforske øen med bil, cykel eller med sejlskib.

  • Arkona også kaldet Jaromars Borg, var vendernes borg på Rügen. Vest for Kap Arkona ses Königstreppe (Kongetrappen), med 230 trin opad den 42 meter høje klint. Ønsker man at besøge resterne af Arkona-fæstningen og kommer dertil i bil, skal bilen parkeres nogle kilometer væk. Man kan dernæst gå, cykle eller tage med det særlige såkaldte "Arkonatog" ud til Kap Arkona, der er kendetegnet ved tre fyrtårne. I 2008 blev det forbudt at gå ind på selve fæstningsområdet, da der er fare for nedstyrtning på grund af havets erosion.
  • Nationalpark Jasmund er et naturreservat på halvøen Jasmund, nord for havnebyen Sassnitz. Området omfatter det bøgeskovbeklædte højdedrag Stubnitz og de store kalkklinter der rejser sig i op til 161 meters højde over Østersøen. Nationalparken meste markante punkt er den 118 meter høje kridtklint Königsstuhl, som i 2004 sammen med det nye besøgscentrum blev en del af nationalparken. Klintens platform ud for kystlinjen besøges årligt af ca. 300.000 mennesker. En anden kendt kalkprofil, Wissower Klinken, styrtede i havet den 24. februar 2005 under et tøbrud. Derved forsvandt ca. 50.000 kubikmeter kridt ud i Østersøen og kun en lille del af den oprindelige formation blev tilbage.
  • Prora var et gigantisk feriekompleks, der i 1938 blev påbegyndt af nazisterne på østsiden af øen mellem Sassnitz og Binz, men det blev aldrig taget i brug før krigen satte en stopper for færdiggørelsen. Under DDR blev ferieanlægget nationaliseret under Aktion Rose den 10. februar 1953. 2011 begyndte man at renovere bygningerne og er i dag indrettet med fereielejligheder, vandrehjem, hotel og museum. I skoven ved siden af er der en klatrebane med tovbaner hængt op i træerne i op til 10 meters højde.
  • Putbus blev grundlagt af Wilhelm Malte I., der i 1810 gjorde den til sin residensby. Det tidligere slot blev i 1962 ødelagt af DDR, men dets orangeri og stalde overlevede. Byens største plads er Circus, en rondelplads med parkanlæg i hvis midte en 19 meter høj obelisk er anbragt. Pladsen er omgivet af 16 klassicistiske bygninger. I tilknytning til pladsen ligger den store slotspark i engelsk stil med det tidligere slots orangeri, staldbygningen Marstall, opført omkring 1824 og et mausoleum i nygotik opført i 1867. Bymidten er omgivet af hvide palæer, som alle har opstammede roser ved facaderne, hvilket generelt er kendetegnet for byen.
Rasender Roland

Personligheder Rediger

Kilder Rediger

  1. https://www.bornholmslinjen.dk
  2. Rudolf Petzold: Die Bäderküste Rügens. VEB Brockhaus Verlag, Leipzig 1964, S. 5.
  3. Heinz Lehmann, Renate Meyer: Rügen A–Z. Wähmann-Verlag, Schwerin 1976, S. 54.

Eksterne henvisninger Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Rügen

Koordinater: 54°27′N 13°24′Ø / 54.45°N 13.4°Ø / 54.45; 13.4

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Rugen eller Rygen latin Rugia er Tysklands storste o og ligger i Ostersoen ud for Stralsund Den horer under delstaten Mecklenburg Vorpommern Sammen med nogle mindre oer udgor den Landkreis Vorpommern Rugen med Bergen auf Rugen som kredshovedstad Oens laengde er 52 km og bredden 41 km Den har et areal pa 926 km og bestar af storre landomrader sammenbundet med meget smalle sandstriber som skiller lagunerne Nordrugener Bodden og Westrugener Bodden fra Ostersoen RugenRugenGeografiStedOstersoenAreal926 km Hojeste punktPiekberg 161 m AdministrationLandTysklandKredsLandkreis Vorpommern RugenStorste byBergen auf Rugen 13 460 indb DemografiFolketal62 990 2018 Befolknings taethed68 indb km vdrMecklenburg Vorpommern med Rugen markeretSatellitbillede af RugenArkonaOen er forbundet med fastlandet via oen Danholm med Strelasundforbindelsen I august 2004 indledtes bygning af en ny hojbro som skulle sikre bedre forhold for den korende trafik til og fra oen Broen blev officielt indviet den 20 oktober 2007 af forbundskansleren Broen er sammenlagt over 4 kilometer lang og var ved sin indvielse Tysklands laengste Broens pylon er ligeledes det hojeste bygningsvaerk i Stralsund Sundet som adskiller Rugen fra fastlandet kaldes Strelasund og daemningen som baerer vej og jernbane over sundet kaldes Rugendamm Oen var i middelalderen et af hjemstederne for venderne som ofte plyndrede de danske kyster indtil danskerne med Valdemar 1 den Store og biskop Absalon i spidsen i 1169 erobrede borgen Arkona og styrtede deres gud Svantevit Oen har tidligere vaeret bade under dansk og svensk styre Indholdsfortegnelse 1 Natur og geografi 2 Trafik 3 Historie 3 1 Stenalderen og germanerne 3 2 Slaviske raner 3 3 Besaettelserne af Rugen og tiden indtil DDR 3 4 DDR 3 5 Det forenede Tyskland 4 Turismen 5 Personligheder 6 Kilder 7 Eksterne henvisningerNatur og geografi RedigerHavet sonderdeler oen i en maengde bugte og vige Mod nord findes store kridtklinter som i hoj grad minder om Mons Klint Mod vest ligger et lavtvandsomrade som skaber forbindelse til oen Hiddensee Landskabet bestar af isrand afsaetninger og endemoraener som er blevet delvist oversvommet med havhaevningen efter Sidste istid Enkelte af halvoerne bestar af kridtsten sammen med den danske o Mon indgik ogsa Rugen i et stort kalkstensplateau men i eftertiden har erosionen nedslidt de fleste af kridtklipperne som i dag ikke overstiger 118 meter Moraenelandskabet er frugtbart og de store maengder af moraenegrus og sand gor strandomraderne eftertragtede Rugen har tre nationalparker Jasmund nationalpark 3 003 ha som omfatter 0 3 km med kridtklipper og den Vestpommerske Bodden nationalpark 80 500 ha som omfatter 805 km af Bodden lagunerne om de omkringliggende strandzoner Pa Rugen starter ogsa den 2 500 km naturskonne vejstraekning Deutsche Alleenstrasse som gar mod syd i flere forgreninger helt til Baden Wurttemberg i Sydtyskland De vigtigste byer er Bergen og Sassnitz Stralsund pa fastlandet er den historiske port til Rugen De mest kendte badesteder er Binz Sellin Gohren Baabe og Thiessow Trafik RedigerDer gar jernbane og hovedvej til Bergen og andre byer mens oen Hiddensee i vest og Kap Arkona omradet i nord er bilfrie I Guttin ved Bergen ligger oens eneste flyveplads Rugen lufthavn direkte ved Bundesstrasse 96 Den asfalterede startbane kan tage luftfartojer pa op til 5 7 tons Om natten kan startbanen belyses Der er en helarlig faergeoverfart fra Sassnitz til Ronne pa Bornholm med Molslinjens M F Hammershus 1 Der er ogsa faerger Trelleborg Klaipeda og Sankt Petersborg Historie RedigerStenalderen og germanerne Rediger Der er dyssegrave fra stenalderen mange steder pa Rugen og ved indgangen til vor tidsalder regner man med at stammen rugiere beboede omraderne pa oen og fastlandet Under folkevandringstiden kan denne stamme have grundlagt et kongedomme laengere mod syd i det nuvaerende Ungarn Slaviske raner Rediger En anden folkegruppe venderne grundlagde et rige i 600 tallet med befaestede borge og en staerk flade og herskede her til 1168 De tilbad guden Svantevit og grundlagde religiose helligdomme med regional vestslavisk betydning Besaettelserne af Rugen og tiden indtil DDR Rediger Valdemar den Store odelagde under et korstog helligdommene i Arkona og erobrede Rugen i 1168 anfort af haerforer og biskop Absalon af Roskilde og Lund som gjorde venderne kristne Det danske fyrstedomme Rugen grundlagde det forste kloster i Bergen i 1193 og tyske indvandrere blev snart den dominerende befolkningsgruppe som fortraengte de oprindelige slaviske grupper Stralsund blev grundlagt i 1234 og kirkens og byernes magt ogedes hurtigt Efter den sidste slaver vasals dod i 1325 kom Rugen under Hertugdommet Pommern Fra 1627 til 1631 blev Rugen besat plyndret og odelagt af danskere svenskere og af Wallensteins tropper Oen tilhorte Sverige som en del af Svensk Pommern mellem 1648 og 1815 som resultat af svenskernes sejre under tredivearskrigen I korte perioder pa maksimalt et ar mistede svenskerne tre gange magten over Rugen til tyske kurfyrster eller Danmark Under den Skanske Krig erobrede en brandenburgsk dansk haer i 1678 oen der efter Freden i Saint Germain 1679 i det folgende ar igen kom under svensk herredomme I november 1715 kom Rugen igen under Den Store Nordiske Krig igen under allieret kontrol Kort tid efter faldt Stralsund ogsa og Karl 12 af Sverige trak sig slaet tilbage til Sverige i den krig fandt udfor oen Soslaget ved Jasmund 1715 Under den sjette koalitionskrig besatte Napoleon fra 1807 til 1813 oen Ved Freden i Kiel af 14 januar 1814 gik oen forst fra Sverige til Danmark og kom derefter gennem Wienerkongressen 1815 sammen med med Neuvorpommern til Preussen 1818 kom Rugen under Regierungsbezirk Stralsund og dermed til den preussiske Provinz Pommern Med bygrundlaeggelsen af Putbus opstod i 1810 det forste havbad i Pommern Senere blev der etableret flere havbade saerlig ved ostkysten blandt andre Binz Baabe Gohren Sassnitz og Sellin DDR Rediger Efter den anden verdenskrig kom Rugen til Mecklenburg og til DDR Efter 1952 blev oen en del af Bezirk Rostock Oen var centrum for DDR regeringens berygtede Auktion Rose den 10 februar 1953 hvis formal var at nationalisere alle hoteller taxi og servicefirmaer Grunden skulle vaere et besog af Walter Ulbricht pa oen Rugen hvor han havde aergret sig over de mange endnu eksisterende hoteller og pensioner Mange hotelejere blev uretfaerdigt domt og faengslet for okonomisk kriminalitet og spionage De eksproprierede hoteller og pensioner skulle officielt overskrives til DDR fagforeningerne Men blev overtaget af Die Kasernierte Volkspolizei som var forgaengeren for Nationale Volksarmee som brugte hotellerne og pensionerne til indkvartering af soldaterne Pa grund af DDR statens overtagelse af turistvirksomhederne gik turismen pa Rugen naesten i sta Forst i 1970erne og 1980erne blev overnatningskapaciteten i storre omfang udvidet I de folgende naesten fire artier var oen en af de vigtigste ferieomrader i DDR 1963 havde fagforeningernes ferietjeneste 7519 pladser det tyske rejsebureau 2906 pladser og virksomheder og organisationer 5025 pladser at rade over Dertil kom 12 245 pladser i ferielejre for born og 20 800 pladser for ferierende pa campingpladserne Teltpladserne befandt sig overvejene i naerheden af stranden 2 Forst i 1970erne og 1980erne blev overnatningspladserne i et storre omfang udvidet Det fremgar af en undersogelse fra 1976 at havde Rugen 384 landsbyer I 271 landsbyer med mindre end 100 indbyggere boede 13 7 af oens samlede befolkning 71 landsbyer havde en befolkning mellem 100 og 250 indbyggere og 17 landsbyer mellem 250 og 500 indbyggere 3 Det forenede Tyskland Rediger 1990 blev Rugen en del af Mecklenburg Vorpommern og dannede sammen nabooerne Hiddensee og Ummanz den Landkreis Rugen Siden amtsomradereformerne i 2011 Kreisgebietsreform Mecklenburg Vorpommern 2011 er Rugen en del af Landkreis Vorpommern Rugen nbsp Svantevit i en moderne tysk fortolkning staende foran borgen ArkonaTurismen RedigerRugen er kendt som et meget besogt ferie og badeomrade Der er mange hoteller og private overnatningsmuligheder De fleste gaester besoger Rugen fra april til oktober men mange nyder ogsa den mere rolige tid om vinteren De vigtigste badesteder for bade og kurturisme er Binz Sellin Gohren og Sassnitz Rugens specielle natur og kulturlandskab tiltraekker mange turister Oen har hvert ar omkring 5 89 millioner overnatninger Oen har omkring 60 km sandstrand Der er mange klassicistiske badesteder og nationalparker pa oen kridtklipperne ved Stubbenkammer sma idylliske fiskerlejer og slotte og slotsparker Rugens natur og kulturlandskab indbyder de besogende til at udforske oen med bil cykel eller med sejlskib Arkona ogsa kaldet Jaromars Borg var vendernes borg pa Rugen Vest for Kap Arkona ses Konigstreppe Kongetrappen med 230 trin opad den 42 meter hoje klint Onsker man at besoge resterne af Arkona faestningen og kommer dertil i bil skal bilen parkeres nogle kilometer vaek Man kan dernaest ga cykle eller tage med det saerlige sakaldte Arkonatog ud til Kap Arkona der er kendetegnet ved tre fyrtarne I 2008 blev det forbudt at ga ind pa selve faestningsomradet da der er fare for nedstyrtning pa grund af havets erosion Nationalpark Jasmund er et naturreservat pa halvoen Jasmund nord for havnebyen Sassnitz Omradet omfatter det bogeskovbeklaedte hojdedrag Stubnitz og de store kalkklinter der rejser sig i op til 161 meters hojde over Ostersoen Nationalparken meste markante punkt er den 118 meter hoje kridtklint Konigsstuhl som i 2004 sammen med det nye besogscentrum blev en del af nationalparken Klintens platform ud for kystlinjen besoges arligt af ca 300 000 mennesker En anden kendt kalkprofil Wissower Klinken styrtede i havet den 24 februar 2005 under et tobrud Derved forsvandt ca 50 000 kubikmeter kridt ud i Ostersoen og kun en lille del af den oprindelige formation blev tilbage Prora var et gigantisk feriekompleks der i 1938 blev pabegyndt af nazisterne pa ostsiden af oen mellem Sassnitz og Binz men det blev aldrig taget i brug for krigen satte en stopper for faerdiggorelsen Under DDR blev ferieanlaegget nationaliseret under Aktion Rose den 10 februar 1953 2011 begyndte man at renovere bygningerne og er i dag indrettet med fereielejligheder vandrehjem hotel og museum I skoven ved siden af er der en klatrebane med tovbaner haengt op i traeerne i op til 10 meters hojde Putbus blev grundlagt af Wilhelm Malte I der i 1810 gjorde den til sin residensby Det tidligere slot blev i 1962 odelagt af DDR men dets orangeri og stalde overlevede Byens storste plads er Circus en rondelplads med parkanlaeg i hvis midte en 19 meter hoj obelisk er anbragt Pladsen er omgivet af 16 klassicistiske bygninger I tilknytning til pladsen ligger den store slotspark i engelsk stil med det tidligere slots orangeri staldbygningen Marstall opfort omkring 1824 og et mausoleum i nygotik opfort i 1867 Bymidten er omgivet af hvide palaeer som alle har opstammede roser ved facaderne hvilket generelt er kendetegnet for byen nbsp Rasender RolandRugensche Kleinbahn der ogsa kaldes for Rasender Roland er en smalsporsbane der stadig drives med historiske damplokomotiver Banen forbinder byerne Putbus med Binz Sellin Baabe og Gohren Der opretholdes regelmaessig drift pa den 24 1 kilometer lange straekning med originale damplokomotiver og togvogne Nationalpark Vorpommersche Boddenlandschaft er er beliggende ved kysten til Ostersoen nordost for Rostock og nord for Stralsund Den bestar af adskillige oer halvoer og vadomrader i omradet omkring Rugen og Nordvorpommern Nationalparken bestar af halvoen Darss vestkysten af oen Rugen oen Hiddensee oen Ummanz den nordlige del af Darss Zingster Boddenkette en raekke lavvandede vadomrader og adskillige smaoer i omradet Nationalparken er karakteriseret af lavvandede vadomrader der huser en unik kystfauna Alle omrader i nationalparken er beromt som rasteplads for titusinder af gaes og traner nbsp Sassnitz nbsp Binz nbsp Nationalpark Jasmund nbsp Rugen nbsp Caspar David Friedrich Kridtklipper ved JasmundPersonligheder RedigerErnst Moritz Arndt 1769 1860 var en tysk forfatter og politiker Theodor Billroth 1829 1894 var en tysk fodt ostrigsk laege og kirurg Kilder Rediger https www bornholmslinjen dk Rudolf Petzold Die Baderkuste Rugens VEB Brockhaus Verlag Leipzig 1964 S 5 Heinz Lehmann Renate Meyer Rugen A Z Wahmann Verlag Schwerin 1976 S 54 Eksterne henvisninger RedigerOfficiel turistside wizlaw de hjemmeside om det slaviske fyrstedomme Rugen i middelalderen frem til 1325 nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til RugenKoordinater 54 27 N 13 24 O 54 45 N 13 4 O 54 45 13 4 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rugen amp oldid 11439405