www.wikidata.da-dk.nina.az

Rigsfællesskabet SammenskrivningsforslagArtiklen er foreslået føjet ind i Kongeriget Danmark Siden september 2021 Diskut

Rigsfællesskabet

Sammenskrivningsforslag
Artiklen Rigsfællesskabet er foreslået føjet ind i Kongeriget Danmark. (Siden september 2021)  Diskutér forslaget
Kort begrundelse:  For at undgå at dette emne bliver spredt over for mange opslag

Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland. Rigsfællesskabet udgør Kongeriget Danmark, hvor alle tre rigsdele indgår i et konstitutionelt monarki under det danske kongehus, for øjeblikket personificeret ved Margrethe 2.[kilde mangler]

Rigsfællesskabet

Ríkisfelagsskapurin (færøsk)
Naalagaaffeqatigiinneq (grønlandsk)
Rigsfællesskabet på kloden (mørkegrøn)
Med uret fra nederst til højre (størrelser ikke at skalere):
Kort over Danmark (Nordeuropa), Grønland (Nordatlanten og Arktis) og Færøerne (Nordatlanten).
Hovedstad København
Tórshavn
Nuuk
Officielle sprog Dansk
Færøsk
Grønlandsk
Demonym Dansk eller dansker/danskere
Færøsk eller færing/færinge
Grønlandsk eller grønlænder/grønlændere
Regeringsform Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki
• Monark
Dronning Margrethe II
Mette Frederiksen
Bárður á Steig Nielsen
Múte Bourup Egede
Lovgivende forsamling Folketinget
Løgtingið
Inatsisartut
Etableret 
17. juni 1397
1536
• Helstaten
14. januar 1814
• Kongeriget Danmark
30. oktober 1864
1. april 1948
1. maj 1979
21. juni 2009
Areal
• Total
 2.210.583,31 km2  (nr. 12) 
Befolkning
• Anslået 31. december 2019
 5.935.420 (nr. 111)
BNP (KKP) Anslået 2013
• Total
 211,3 mia. USD (nr. 55)
• Pr. indbygger
 37.800 USD (nr. 32)
BNP (nominelt) Anslået 2014
• Total
 1.943 mia. kroner
• Pr. indbygger
 340.000 kroner
HDI (2013) 0,90 (meget høj) (nr. 10)
Valuta Dansk krone
Færøsk krone (DKK)
Tidszone UTC+1 til −4 (CET WET WGT)
UTC+2 til −3
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		 DK FO GL1
Luftfartøjs-
registreringskode		 OY
Helikoptere OY-H
Internetdomæne .dk .fo .gl
Telefonkode +45 +298 +299
1 Dette kendingsmærke bruges ikke i Grønland

Udvikling

Historisk set er rigsfællesskabet en rest fra tvillingrigerne Danmark-Norge. Tvillingrigerne blev i 1814 efter tabet af Norge til helstaten, der indtil 1864 bestod af Kongeriget Danmark, to hertugdømmer, to bilande og fire kolonier. De to hertugdømmer Slesvig og Holsten blev da forvaltet af det Slesvig-Holstenske Kancelli i København, som imidlertid ikke var underlagt det Danske Kancelli og derfor ikke var et hjemmestyre, men ligeværdigt. En væsentlig forskel er at helstaten bestod af formelt selvstændige dele (i hvert fald Holsten var et selvstændigt hertugdømme), som var bragt sammen i en union. Der var ingen slesvigske eller holstenske medlemmer af det daværende danske folketing, i modsætning til dagens ordning, hvor to folketingsmedlemmer vælges på hver Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet består derimod af formelt integrerede dele af kongeriget, som er bevilget selvstyre.[kilde mangler]

Statsretlig stilling

Danmarks rigsfællesskab er et uofficielt begreb der ikke nævnes i nogen lov. Det er ikke et samarbejde mellem flere ligestillede enheder sådan som det britiske Commonwealth eller den gamle union mellem kongerigerne Danmark og Norge. Det er heller ikke en forbundsstat. Færøerne og Grønland er ifølge Grundloven dele af det danske rige og underlagt dansk myndighed, men Folketinget har uddelegeret ansvarsområder til selvstyret i de to områder. Der er altså tale om én stat, hvor de særlige færøske og grønlandske myndigheder har meget store beføjelser, mens regionale myndigheder i det egentlige Danmark har ret begrænset magt. Denne konstruktion er blevet kritiseret af nogle grønlandske og færøske politikere der ønsker fuld selvstændighed eller − som udgangspunkt − en forhandling mellem suveræne nationer om den fremtidige status.

Befolkning og areal

Rigsdel Indbyggertal Areal (km²) kystlinie Befolkningstæthed (indbyggere pr. km²)
  Danmark 5.827.4636 43.094 7.310 126
  Færøerne 55.357 1.399 1.100 34
  Grønland 57.600 2.175.600 (410.000 er isfrit) 44.000 0,026 (0,14)
Total 5.935.420 2.220.093 51.410

Skabelsen af hjemmestyret

Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland fik ligeledes hjemmestyre i 1979. Der er blevet overdraget flere samfundsopgaver fra den danske stat til de respektive myndigheder i de to lande, siden selvstyrernes oprettelse. Udenrigsforholdet og forsvaret af landene bliver stadigvæk varetaget af staten. Endvidere er der et årligt økonomisk bloktilskud til henholdsvis Færøernes og Grønlands selvstyre. De to lande er sikret deltagelse i rigsfællesskabet ved, at fire folketingsmedlemmer er valgt af befolkningerne fra Færøerne og Grønland. Fordelingen af folketingsmedlemmer er ligeligt fordelt.

Selvstyrernes opgaver

Rigsfællesskabet betyder også at folkeskolerne i landene skal undervise i dansk. Dansk lovgivning skal forelægges myndighederne i landene, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.

Rigsombudsmand

Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland er Rigsombudsmanden, som er bindeleddet mellem henholdsvis Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyre og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret. Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed familieretlige anliggender på Færøerne og i Grønland.

Internationalt

I verdenssamfundet er Grønland og Færøerne i stigende grad uafhængige spillere og de har medindflydelse på udenrigspolitiske emner, der har en speciel interesse for landene. Men stadigvæk administrerer det danske udenrigsministerium landenes forhold til omverden. Ved internationale forhandlinger, der vedrører Færøerne eller Grønland, sidder repræsentanter for selvstyret ofte med ved bordet. Både Færøerne og Grønland er medlemmer af Nordisk Råd. De har hver to pladser, som tildeles ud af Danmarks 20 pladser. De er ikke selvstændige medlemmer af FN, OECD og WTO, men er også omfattet af disse organisationer i kraft af Danmarks medlemskab og Danmark lægger ofte en politisk strategi ud fra Rigsfællesskabets interesser end nationale interesser i udenrigspolitiske områder såsom hvalfangst, fiskeri og geopolitiske emner.

Færøerne

Færøerne er ikke medlem af EU, men har en samhandelsaftale med EU.

Grønland

På grund af Grønlands status som et dansk amt i 1973, blev Grønland automatisk medlem af EF, selvom øen havde stemt nej, modsat Danmark, til folkeafstemningen om Danmark indtrædelse i Det Europiske Fællesskab. Men med hjemmestyrets oprettelse i 1979, arbejdede Grønland på at træde ud af EF, hvilket Grønland gjorde i 1985.

Se også

Litteratur

Kilder/eksterne henvisninger

Oversigt og data

Regering

Kort

Nyheder og Medier

Handel

Rejse

Andet


Noter

  1. ^ . CIA. april 2015. Arkiveret fra originalen 18. september 2015. Hentet 10. april 2015. {{cite web}}: Teksten "CIA's World Factbook om Danmark" ignoreret (hjælp)
  2. "NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed". Danmarks Statistik. februar 2016. Hentet 13. maj 2016.
  3. United Nations Development Programme. Human Development Reports. Data hentet 17. juli 2015.
  4. "Rigsombudsmanden på Færøerne". Rigsombudsmanden på Færøerne. Hentet 14. oktober 2017.

6. Danmarks Statistik, Q4 2019: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal

Spire
Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne artikel om grønlandsk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
SammenskrivningsforslagArtiklen Rigsfaellesskabet er foreslaet fojet ind i Kongeriget Danmark Siden september 2021 Diskuter forslagetKort begrundelse For at undga at dette emne bliver spredt over for mange opslagRigsfaellesskabet eller Det Danske Rigsfaellesskab eller rigsenheden beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige omfattende rigsdelene Danmark Faeroerne og Gronland Rigsfaellesskabet udgor Kongeriget Danmark hvor alle tre rigsdele indgar i et konstitutionelt monarki under det danske kongehus for ojeblikket personificeret ved Margrethe 2 kilde mangler RigsfaellesskabetRikisfelagsskapurin faerosk Naalagaaffeqatigiinneq gronlandsk Det store rigsvabenRigsfaellesskabet pa kloden morkegron Med uret fra nederst til hojre storrelser ikke at skalere Kort over Danmark Nordeuropa Gronland Nordatlanten og Arktis og Faeroerne Nordatlanten HovedstadKobenhavnTorshavnNuukOfficielle sprogDanskFaeroskGronlandskDemonymDansk eller dansker danskereFaerosk eller faering faeringeGronlandsk eller gronlaender gronlaendereRegeringsformUnitaer parlamentarisk konstitutionelt monarki MonarkDronning Margrethe II StatsministerLagmandLandsstyreformandMette FrederiksenBardur a Steig NielsenMute Bourup EgedeLovgivende forsamlingFolketingetLogtingidInatsisartutEtableret 8 arhundrede Kalmarunionen17 juni 1397 Danmark Norge1536 Helstaten14 januar 1814 Kongeriget Danmark30 oktober 1864 Faeroernes Hjemmestyre1 april 1948 Gronlands Hjemmestyre1 maj 1979 Gronlands Selvstyre21 juni 2009Areal Total2 210 583 31 km2 nr 12 Befolkning Anslaet 31 december 20195 935 420 nr 111 BNP KKP Anslaet 2013 Total211 3 mia USD 1 nr 55 Pr indbygger37 800 USD 1 nr 32 BNP nominelt Anslaet 2014 Total1 943 mia kroner 2 Pr indbygger340 000 kronerHDI 2013 0 90 3 meget hoj nr 10 ValutaDansk kroneFaerosk krone a href ISO 4217 html title ISO 4217 DKK a TidszoneUTC 1 til 4 CET WET WGT SommertidUTC 2 til 3Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil DK FO GL1Luftfartojs registreringskodeOYHelikoptere OY HInternetdomaene dk fo glTelefonkode 45 298 2991 Dette kendingsmaerke bruges ikke i Gronland Indholdsfortegnelse 1 Udvikling 2 Statsretlig stilling 3 Befolkning og areal 4 Skabelsen af hjemmestyret 4 1 Selvstyrernes opgaver 5 Rigsombudsmand 6 Internationalt 6 1 Faeroerne 6 2 Gronland 7 Se ogsa 8 Litteratur 9 Kilder eksterne henvisninger 9 1 Oversigt og data 9 2 Regering 9 3 Kort 9 4 Nyheder og Medier 9 5 Handel 9 6 Rejse 9 7 Andet 10 NoterUdvikling RedigerHistorisk set er rigsfaellesskabet en rest fra tvillingrigerne Danmark Norge Tvillingrigerne blev i 1814 efter tabet af Norge til helstaten der indtil 1864 bestod af Kongeriget Danmark to hertugdommer to bilande og fire kolonier De to hertugdommer Slesvig og Holsten blev da forvaltet af det Slesvig Holstenske Kancelli i Kobenhavn som imidlertid ikke var underlagt det Danske Kancelli og derfor ikke var et hjemmestyre men ligevaerdigt En vaesentlig forskel er at helstaten bestod af formelt selvstaendige dele i hvert fald Holsten var et selvstaendigt hertugdomme som var bragt sammen i en union Der var ingen slesvigske eller holstenske medlemmer af det davaerende danske folketing i modsaetning til dagens ordning hvor to folketingsmedlemmer vaelges pa hver Gronland og Faeroerne Rigsfaellesskabet bestar derimod af formelt integrerede dele af kongeriget som er bevilget selvstyre kilde mangler Statsretlig stilling RedigerDanmarks rigsfaellesskab er et uofficielt begreb der ikke naevnes i nogen lov Det er ikke et samarbejde mellem flere ligestillede enheder sadan som det britiske Commonwealth eller den gamle union mellem kongerigerne Danmark og Norge Det er heller ikke en forbundsstat Faeroerne og Gronland er ifolge Grundloven dele af det danske rige og underlagt dansk myndighed men Folketinget har uddelegeret ansvarsomrader til selvstyret i de to omrader Der er altsa tale om en stat hvor de saerlige faeroske og gronlandske myndigheder har meget store befojelser mens regionale myndigheder i det egentlige Danmark har ret begraenset magt Denne konstruktion er blevet kritiseret af nogle gronlandske og faeroske politikere der onsker fuld selvstaendighed eller som udgangspunkt en forhandling mellem suveraene nationer om den fremtidige status Befolkning og areal RedigerRigsdel Indbyggertal Areal km kystlinie Befolkningstaethed indbyggere pr km Danmark 5 827 4636 43 094 7 310 126 Faeroerne 55 357 1 399 1 100 34 Gronland 57 600 2 175 600 410 000 er isfrit 44 000 0 026 0 14 Total 5 935 420 2 220 093 51 410Skabelsen af hjemmestyret RedigerFaeroerne opnaede hjemmestyre i 1948 og Gronland fik ligeledes hjemmestyre i 1979 Der er blevet overdraget flere samfundsopgaver fra den danske stat til de respektive myndigheder i de to lande siden selvstyrernes oprettelse Udenrigsforholdet og forsvaret af landene bliver stadigvaek varetaget af staten Endvidere er der et arligt okonomisk bloktilskud til henholdsvis Faeroernes og Gronlands selvstyre De to lande er sikret deltagelse i rigsfaellesskabet ved at fire folketingsmedlemmer er valgt af befolkningerne fra Faeroerne og Gronland Fordelingen af folketingsmedlemmer er ligeligt fordelt Selvstyrernes opgaver Rediger Rigsfaellesskabet betyder ogsa at folkeskolerne i landene skal undervise i dansk Dansk lovgivning skal forelaegges myndighederne i landene inden lovene kan saettes i kraft pa Faeroerne og Gronland Landsstyret driver blandt andet vej telefon og postvaesenet og skolerne Rigsombudsmand RedigerStaten Danmarks overste repraesentanter pa Faeroerne og Gronland er Rigsombudsmanden som er bindeleddet mellem henholdsvis Faeroernes hjemmestyre og Gronlands selvstyre og rigsmyndighederne Rigsombudsmanden har saede i Faeroernes og Gronlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle faellesanliggender dog uden stemmeret Rigsombuddet er en institution som er underlagt det danske statsministerium Rigsombudsmanden administrerer som overovrighed familieretlige anliggender pa Faeroerne og i Gronland Faeroernes rigsombudsmand er i dag Lene Moyell Johansen 4 Gronlands rigsombudsmand er i dag Mikaela EngellInternationalt RedigerI verdenssamfundet er Gronland og Faeroerne i stigende grad uafhaengige spillere og de har medindflydelse pa udenrigspolitiske emner der har en speciel interesse for landene Men stadigvaek administrerer det danske udenrigsministerium landenes forhold til omverden Ved internationale forhandlinger der vedrorer Faeroerne eller Gronland sidder repraesentanter for selvstyret ofte med ved bordet Bade Faeroerne og Gronland er medlemmer af Nordisk Rad De har hver to pladser som tildeles ud af Danmarks 20 pladser De er ikke selvstaendige medlemmer af FN OECD og WTO men er ogsa omfattet af disse organisationer i kraft af Danmarks medlemskab og Danmark laegger ofte en politisk strategi ud fra Rigsfaellesskabets interesser end nationale interesser i udenrigspolitiske omrader sasom hvalfangst fiskeri og geopolitiske emner Faeroerne Rediger Faeroerne er ikke medlem af EU men har en samhandelsaftale med EU Gronland Rediger Pa grund af Gronlands status som et dansk amt i 1973 blev Gronland automatisk medlem af EF selvom oen havde stemt nej modsat Danmark til folkeafstemningen om Danmark indtraedelse i Det Europiske Faellesskab Men med hjemmestyrets oprettelse i 1979 arbejdede Gronland pa at traede ud af EF hvilket Gronland gjorde i 1985 Se ogsa RedigerDanske besiddelserLitteratur RedigerAdriansen Inge 2003 Nationale symboler i Det Danske Rige 1830 2000 Vol I Fra fyrstestat til nationalstater Museum Tusculanums Forlag Kobenhavns Universitet Adriansen Inge 2003 Nationale symboler i Det Danske Rige 1830 2000 Vol II Fra undersatter til nation Museum Tusculanums Forlag Kobenhavns Universitet Kilder eksterne henvisninger RedigerOversigt og data Rediger Rigsfaellesskabet Arkiveret 14 maj 2016 hos Wayback Machine pa Denmark dk Danmark Arkiveret 18 september 2015 hos Wayback Machine Faeroerne Arkiveret 17 maj 2016 hos Wayback Machine Gronland Arkiveret 9 maj 2020 hos Wayback Machine pa The World Factbook Danmark Webside ikke laengere tilgaengelig Faeroerne Gronland pa Encyclopaedia Britannica Danmark Arkiveret 5 juli 2008 hos Wayback Machine Faeroerne Arkiveret 7 september 2015 hos Wayback Machine Gronland pa UCB Libraries GovPubs Danmark pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project Faeroerne pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project Gronland pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project Danmark Faeroerne Webside ikke laengere tilgaengelig Gronland profil fra BBC News Vigtige Prognoser for Udvikling i Kongeriget Danmark fra International Futures Officielle statistiske oplysninger om Danmark Faeroerne Gronland pa dst dk hagstova fo stat gl Regering Rediger Rigsfaellesskabet status pa Faeroerne og Gronland Statsministeriet Statsmisteriet Official hjemmeside Faeroernes Landsstyre Officiel hjemmeside Gronlands Selvstyre Officiel hjemmeside Danmarks repraesentationer i udlandet Arkiveret 21 maj 2016 hos Wayback MachineKort Rediger Wikimedia Atlas Rigsfaellesskabet geografiske og historiske kort Faeroerne og Gronland Satellit billede af Danmark Faeroerne Gronland hos NASA Earth Observatory Nyheder og Medier Rediger Olie og Mineraler Arkiveret 6 februar 2015 hos Wayback Machine pa The Arctic Journal Google nyheder Rigsfaellesskabet Danmarks Historie Primaere Dokumenter Faeroernes Historie Primaere Dokumenter Arkiveret 11 marts 2014 hos Wayback Machine Gronlands Historie Primaere Dokumenter Arkiveret 10 februar 2015 hos Wayback Machine Geologiske kort over Gronland og DanmarkHandel Rediger World Bank Trade Statistics Danmark Faeroerne GronlandRejse Rediger Visit Denmark det officielle Danske Turistrad Visit Faroe Islands det officielle Faeroske Touristrad Visit Greenland det officielle Gronlandske TouristradEn fotograf visning af Gronland Arkiveret 31 marts 2016 hos Wayback Machine Dokumentar produceret af Murray FredericksAndet Rediger Nordboerne i Nordatlanten Newfoundland og Labrador kulturarv Memorial University of Newfoundland Vifanord de bibliotek for videnskabelige oplysninger om de Nordiske og Baltiske lande Noter Rediger a b The World Factbook CIA april 2015 Arkiveret fra originalen 18 september 2015 Hentet 10 april 2015 b cite web b Teksten CIA s World Factbook om Danmark ignoreret hjaelp NAN1 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt BNP beskaeftigelse mv efter transaktion og prisenhed Danmarks Statistik februar 2016 Hentet 13 maj 2016 United Nations Development Programme Human Development Reports Data hentet 17 juli 2015 Rigsombudsmanden pa Faeroerne Rigsombudsmanden pa Faeroerne Hentet 14 oktober 2017 6 Danmarks Statistik Q4 2019 https www dst dk da Statistik emner befolkning og valg befolkning og befolkningsfremskrivning folketal SpireDenne artikel om dansk politik er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den SpireDenne artikel om gronlandsk politik er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rigsfaellesskabet amp oldid 11513742