www.wikidata.da-dk.nina.az

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca 800 1350 Talt i Norden England Wales

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca. 800-1350.

Den omtrentlige udbredelse af norrønt og beslægtede sprog i det tidlige 10. århundrede:      Oldvestnordisk      Oldøstnordisk      Oldgutnisk      Oldengelsk      Krimgotisk      Andre Germanske sprog, der i nogen grad fortsat var gensidig forståeligt

En skelnen mellem noget vest- og østnordisk var dunkelt tilstede på de islandske sagaers tid - på oldislandsk forekommer både norrœnt mál sammen med dǫnsk tunga (islandsk: norrænt mál, dönsk tunga). Det gamle sprogfællesskab er et polemisk tema, men kan lignes lidt med forståelsen af dialekter, som for eksempel jysk, med dets separate artikel og flere andre anmærkningsområder, der måske nok kan forstås af folk udenfor dialektgruppen. Der findes efter sigende kilder til at vidne om man kunne forstå hinanden mellem de forskellige dialektområder, eksempelvis i det angelsaksiske England.[kilde mangler]

Norrønt er det sprog, som de islandske sagaer og den Ældre og Yngre Edda er skrevet på, i 1300-tallet. Selv om norrønt i den lingvistiske klassificering er mere fortidigt end middelalderens gammeldansk og fornsvensk, så har sproget visse innovationer, som de østnordiske sprog ikke kender (som omlyd foran *z > r: ker "kar"). Der var heller ikke særligt store forskelle mellem dem og det sprog, som blev brugt i det skandinaviske område i vikingetiden. Derfor tales undertiden om ét nordisk sprog inden for den specifikke tidsramme, selv om der var visse dialektale forskelle. I Norge har det været vigtigt at skelne mellem norsk overfor dansk eller svensk, og norrønt er nu også gængs forstået som det fælles vestnordiske sprog, der ad åre skulle videreudvikle sig til norsk, færøsk, islandsk og de nu uddøde norn og norrønt grønlandsk.

Alfabetet og lydene

Størstedelen af det norrøne tekstmateriale er skrevet med en variant af det latinske alfabet, der lige som det moderne islandske alfabet har bogstaverne þ (thorn) og ð (eth eller edh), svarende til ustemt og stemt engelsk th; ð, der minder om det danske bløde d. Derudover findes der i de gamle skrifter nogle vokaltegn, som ikke bruges i nyislandsk.

Både vokaler og konsonanter findes i en kort og en lang udgave. De lange vokaler er i normaliseret tekst altid markeret med accent (í, é, á, ó, ú, ý), mens både æ og œ betegner lange vokaler. (œ betegner en lang ø-lyd, ikke et æ.) Det lange á er på dansk blevet til å og har måske allerede i vikingetiden klinget å-agtigt.

De lange konsonanter markeres ved dobbeltskrivning, eller i håndskrifterne ved brug af versaler. Konsonanterne ll og nn udtales i nyere islandsk med lukke, det vil sige som dl og dn, dog med en del regelmæssige undtagelser.

Trykte udgaver af teksterne findes i tre varianter:

- kildetro, der så vidt muligt beholder håndskrifternes ortografi, og er oftest baseret på et enkelt manuskript,

- normaliserede udgaver med en standardiseret udgave af den gamle ortografi, enten en normaliseret udgave baseret på et enkelt manuskript eller flere, i det sidste tilfælde er der tale om at komme den oprindelige tekst så nær som muligt,

- nyislandske udgaver, der er ordrette, men med nyislandsk ortografi.

De sidstnævnte kan kendes blandt andet ved, at et stort antal ord ender på -ur, for eksempel det nyislandsk maður for norrønt/oldislandsk maðr (mand/menneske). (Endelsen -ur er den hyppigste i nyislandsk i det hele taget, men den forekom også i det gamle sprog, som i de svage hunkønsord i flertal.)

Grammatik

Norrønt er et bøjningssprog med ret fri ordstilling.

Tillægs- og navneord inddeles i tre køn og bøjes i fire kasus og ental/flertal. 1. og 2. pers. pronominer findes ikke kun i ental/flertal, men bøjes også i dualis: Vit (vi to), þit (I to) (fig. 2), jævnfør litauisk. Omtales mere end to bruges pronomenerne vér (vi) og þér (I), som for eksempel i: "Vér færeyingar erum mjök sterkir" (vi færinger er meget stærke). Dualis findes ligeledes i gotisk, sanskrit og oldgræsk.

Bøjningen af tillægs- og navneord sker på selve stammen (se tabellen nedenfor), og den ubestemte artikel eksisterede ikke. Hvad den bestemte artikel angår, så viser overleveringen, at det norrøne sprog befandt sig på et overgangsstadium, da den var i færd med at vinde indpas, og i slutningen af perioden var den fast forankret.

Góðr maðr, kona, hús (en god mand, kvinde, hus)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ góðr maðr góð kona gott hús góðir menn góðar konur góð hús
akkusativ góðan mann góða konu góða menn
dativ góðum manni góðri konu góðu húsi góðum mönnum góðum konum góðum húsum
genitiv góðs manns góðrar konu góðs húss góðra manna góðra kvenna góðra húsa

Som et eksempel følger verbet at vera (være). Dets karakteristiske former var som først overleveret:

Vesa – vas – várum – verit.

Senere blev s-et skiftet ud med r overalt. Vekslingen mellem s og r kan forklares af Verners lov.

Infinitiv: vera (<vesa) – (være)
Indikativ præsens Konjunktiv præsens Indikativ præteritum Konjuntiv præteritum
Singularis Pluralis Singularis Pluralis Singularis Pluralis Singularis Pluralis
1. person em erum sé, sjá sém var várum væra værim
2. person ert, (est) eruð sér séð var(s)t váruð værir værið
3. person er, (es) eru sé sé var váru væri væri

Udsagnsord følger grundleddet i person og tal, og har konjunktivformer som udtrykker at et udsagn er en hypotese eller påstand.

Eksempler

Matthæusevangeliet 6,9-13 (Fadervor) på norrønt:

Faþer vár es ert í himenríki, verði nafn þitt hæilagt Til kome ríke þitt, værði vili þin sva a iarðu sem í himnum. Gef oss í dag brauð vort dagligt Ok fyr gefþu oss synþer órar, sem vér fyr gefom þeim er viþ oss hafa misgert Leiðd oss eigi í freistni, heldr leys þv oss frá öllu illu.

Samme tekst oversat direkte til islandsk:

''Faðir vor er ert í himinríki, verði nafn þitt heilagt Til komi ríki þitt, verði vilji þinn svo á jörðu sem á himnum. Gef oss í dag brauð vort daglegt Og fyrirgef þú oss syndir vorar, sem vér fyrirgefum þeim er við oss hafa misgert Leið oss eigi í freistni, heldur leys þú oss frá öllu illu.

Samme tekst på islandsk:

Faðir vor, þú sem ert á himnum. Helgist þitt nafn, til komi þitt ríki, verði þinn vilji, svo á jörðu sem á himni. Gef oss í dag vort daglegt brauð. Fyrirgef oss vorar skuldir, svo sem vér og fyrirgefum vorum skuldunautum. Og eigi leið þú oss í freistni, heldur frelsa oss frá illu.

Samme tekst på færøsk:

"Faðir vár tú sum ert á himnum, heilegt verði navn titt, komi riki titt. verði vilji tin, sum i himni so á jørð; gev okkum i dag okkara dagliga breyð; og fyrigev okkum syndir okkara so sum vit eisini fyrigeva teimum, ið móti okkum synda, og leið okkum ikki i freistingar, men frels okkum frá ti illa."

Norrønt og olddansk/oldsvensk:

Norrønt

Reð Þjóðrekr hinn Þormóði, stillir flotna, strondu Hreiðmarar. Hann sitr nú gorr á gota sinum, skjaldi of fatlaðr, skati Mæringa

Oldsvensk, 900 e Kr

Reð Þjóðrikr hinn Þormóði, stillir flutna, strandu Hræiðmarar, hann sitir nú gorr á guta sinum, skjaldi um fatlaðr, skati Mæringa

Foregående: Det danske sprogs udvikling Efterfølgende:
Yngre Urnordisk
500-700 		Mellemdansk
1350-1550

Noter

  1. Dog vel kun i Danmark, som á-s videre skæbne i Island viser.
  2. Den islandske ortografi er så konservativ, at den er den norrøne, standardiserede retskrivning med en del ændringer. Af denne grund finder udlændinge udtalen af skrevet islandsk ofte ret svær at lære, mens islandske børn, omvendt, har deres problemer med at lære retskrivningen, som afviger stærkt fra udtalen. Men retskrivningen er dog trods alt, ret konsekvent – der er blot mange regler, som skal læres.
  3. „Faþer vár“ ved sikkert hvorfra denne tekst er hentet, men standardiseret norrønt er den ikke.

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Norront eller oldvestnordisk er betegnelsen pa det vestnordiske sprog i perioden ca 800 1350 NorrontTalt i Norden England Wales Isle of Man Normandiet Vinland Volgas floddalTalere i alt ukendtSprogstamme Indoeuropaeisk Germansk Nordisk Norront Skriftsystem runer latinsk norront alfabetSprogkoderISO 639 1 ingenISO 639 2 nonISO 639 3 nonDen omtrentlige udbredelse af norront og beslaegtede sprog i det tidlige 10 arhundrede Oldvestnordisk Oldostnordisk Oldgutnisk Oldengelsk Krimgotisk Andre Germanske sprog der i nogen grad fortsat var gensidig forstaeligtEn skelnen mellem noget vest og ostnordisk var dunkelt tilstede pa de islandske sagaers tid pa oldislandsk forekommer bade norrœnt mal sammen med dǫnsk tunga islandsk norraent mal donsk tunga Det gamle sprogfaellesskab er et polemisk tema men kan lignes lidt med forstaelsen af dialekter som for eksempel jysk med dets separate artikel og flere andre anmaerkningsomrader der maske nok kan forstas af folk udenfor dialektgruppen Der findes efter sigende kilder til at vidne om man kunne forsta hinanden mellem de forskellige dialektomrader eksempelvis i det angelsaksiske England kilde mangler Norront er det sprog som de islandske sagaer og den AEldre og Yngre Edda er skrevet pa i 1300 tallet Selv om norront i den lingvistiske klassificering er mere fortidigt end middelalderens gammeldansk og fornsvensk sa har sproget visse innovationer som de ostnordiske sprog ikke kender som omlyd foran z gt r ker kar Der var heller ikke saerligt store forskelle mellem dem og det sprog som blev brugt i det skandinaviske omrade i vikingetiden Derfor tales undertiden om et nordisk sprog inden for den specifikke tidsramme selv om der var visse dialektale forskelle I Norge har det vaeret vigtigt at skelne mellem norsk overfor dansk eller svensk og norront er nu ogsa gaengs forstaet som det faelles vestnordiske sprog der ad are skulle videreudvikle sig til norsk faerosk islandsk og de nu uddode norn og norront gronlandsk Indholdsfortegnelse 1 Alfabetet og lydene 2 Grammatik 3 Eksempler 4 Noter 5 Eksterne henvisningerAlfabetet og lydene RedigerStorstedelen af det norrone tekstmateriale er skrevet med en variant af det latinske alfabet der lige som det moderne islandske alfabet har bogstaverne th thorn og d eth eller edh svarende til ustemt og stemt engelsk th d der minder om det danske blode d Derudover findes der i de gamle skrifter nogle vokaltegn som ikke bruges i nyislandsk Bade vokaler og konsonanter findes i en kort og en lang udgave De lange vokaler er i normaliseret tekst altid markeret med accent i e a o u y mens bade ae og œ betegner lange vokaler œ betegner en lang o lyd ikke et ae Det lange a er pa dansk blevet til a og har maske allerede i vikingetiden klinget a agtigt 1 De lange konsonanter markeres ved dobbeltskrivning eller i handskrifterne ved brug af versaler Konsonanterne ll og nn udtales i nyere islandsk med lukke det vil sige som dl og dn dog med en del regelmaessige undtagelser Trykte udgaver af teksterne findes i tre varianter kildetro der sa vidt muligt beholder handskrifternes ortografi og er oftest baseret pa et enkelt manuskript normaliserede udgaver med en standardiseret udgave af den gamle ortografi enten en normaliseret udgave baseret pa et enkelt manuskript eller flere i det sidste tilfaelde er der tale om at komme den oprindelige tekst sa naer som muligt nyislandske udgaver der er ordrette men med nyislandsk ortografi 2 De sidstnaevnte kan kendes blandt andet ved at et stort antal ord ender pa ur for eksempel det nyislandsk madur for norront oldislandsk madr mand menneske Endelsen ur er den hyppigste i nyislandsk i det hele taget men den forekom ogsa i det gamle sprog som i de svage hunkonsord i flertal Grammatik RedigerNorront er et bojningssprog med ret fri ordstilling Tillaegs og navneord inddeles i tre kon og bojes i fire kasus og ental flertal 1 og 2 pers pronominer findes ikke kun i ental flertal men bojes ogsa i dualis Vit vi to thit I to fig 2 jaevnfor litauisk Omtales mere end to bruges pronomenerne ver vi og ther I som for eksempel i Ver faereyingar erum mjok sterkir vi faeringer er meget staerke Dualis findes ligeledes i gotisk sanskrit og oldgraesk Bojningen af tillaegs og navneord sker pa selve stammen se tabellen nedenfor og den ubestemte artikel eksisterede ikke Hvad den bestemte artikel angar sa viser overleveringen at det norrone sprog befandt sig pa et overgangsstadium da den var i faerd med at vinde indpas og i slutningen af perioden var den fast forankret Godr madr kona hus en god mand kvinde hus Singularis PluralisMaskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrumnominativ godr madr god kona gott hus godir menn godar konur god husakkusativ godan mann goda konu goda menndativ godum manni godri konu godu husi godum monnum godum konum godum husumgenitiv gods manns godrar konu gods huss godra manna godra kvenna godra husaSom et eksempel folger verbet at vera vaere Dets karakteristiske former var som forst overleveret Vesa vas varum verit Senere blev s et skiftet ud med r overalt Vekslingen mellem s og r kan forklares af Verners lov Infinitiv vera lt vesa vaere Indikativ praesens Konjunktiv praesens Indikativ praeteritum Konjuntiv praeteritumSingularis Pluralis Singularis Pluralis Singularis Pluralis Singularis Pluralis1 person em erum se sja sem var varum vaera vaerim2 person ert est erud ser sed var s t varud vaerir vaerid3 person er es eru se se var varu vaeri vaeriUdsagnsord folger grundleddet i person og tal og har konjunktivformer som udtrykker at et udsagn er en hypotese eller pastand Eksempler RedigerMatthaeusevangeliet 6 9 13 Fadervor pa norront 3 Father var es ert i himenriki verdi nafn thitt haeilagt Til kome rike thitt vaerdi vili thin sva a iardu sem i himnum Gef oss i dag braud vort dagligt Ok fyr gefthu oss synther orar sem ver fyr gefom theim er vith oss hafa misgert Leidd oss eigi i freistni heldr leys thv oss fra ollu illu Samme tekst oversat direkte til islandsk Fadir vor er ert i himinriki verdi nafn thitt heilagt Til komi riki thitt verdi vilji thinn svo a jordu sem a himnum Gef oss i dag braud vort daglegt Og fyrirgef thu oss syndir vorar sem ver fyrirgefum theim er vid oss hafa misgert Leid oss eigi i freistni heldur leys thu oss fra ollu illu Samme tekst pa islandsk Fadir vor thu sem ert a himnum Helgist thitt nafn til komi thitt riki verdi thinn vilji svo a jordu sem a himni Gef oss i dag vort daglegt braud Fyrirgef oss vorar skuldir svo sem ver og fyrirgefum vorum skuldunautum Og eigi leid thu oss i freistni heldur frelsa oss fra illu Samme tekst pa faerosk Fadir var tu sum ert a himnum heilegt verdi navn titt komi riki titt verdi vilji tin sum i himni so a jord gev okkum i dag okkara dagliga breyd og fyrigev okkum syndir okkara so sum vit eisini fyrigeva teimum id moti okkum synda og leid okkum ikki i freistingar men frels okkum fra ti illa Norront og olddansk oldsvensk Norront Red THjodrekr hinn THormodi stillir flotna strondu Hreidmarar Hann sitr nu gorr a gota sinum skjaldi of fatladr skati Maeringa Oldsvensk 900 e Kr Red THjodrikr hinn THormodi stillir flutna strandu Hraeidmarar hann sitir nu gorr a guta sinum skjaldi um fatladr skati Maeringa Foregaende Det danske sprogs udvikling Efterfolgende Yngre Urnordisk 500 700 Mellemdansk1350 1550Noter Rediger Dog vel kun i Danmark som a s videre skaebne i Island viser Den islandske ortografi er sa konservativ at den er den norrone standardiserede retskrivning med en del aendringer Af denne grund finder udlaendinge udtalen af skrevet islandsk ofte ret svaer at laere mens islandske born omvendt har deres problemer med at laere retskrivningen som afviger staerkt fra udtalen Men retskrivningen er dog trods alt ret konsekvent der er blot mange regler som skal laeres Father var ved sikkert hvorfra denne tekst er hentet men standardiseret norront er den ikke Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Norrone handskrifter Norrone Tekster og Kvad Ordbog over det norrone prosasprog ONP Arkiveret 10 april 2011 hos Wayback Machine Zoega Norse Dictionary Forngutnisk Ordlista Old Gutnish Wordlist Webarchive backup Ordliste Hentet fra https da wikipedia org w index php title Norront amp oldid 11259302