www.wikidata.da-dk.nina.az

Saxo Grammaticus ca 1160 efter 1208 hans døbenavn Sakse latiniseret til Saxo var et almindeligt navn i middelalderens Da

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker. Jyske Krønike oplyser, at Saxo blev født på Sjælland. Hans latinske tilnavn "Grammaticus" (= den lærde) blev først tillagt ham i Jyske Krønike fra omkring år 1342, hvor også et sammendrag af Gesta Danorum, kaldet Compendium Saxonis, er inkluderet. Den ældre del af Chronica Sialandie (= Sjællandske Krønike) kalder ham Saxo cognomine Longus (= Sakse med tilnavnet den lange).

Saxo
Højmiddelalder
Den danske historiker Saxo Grammaticus (af Louis Moe)
Personlig information
Pseudonym Saxo Grammaticus
Født ca. 1160
Sjælland, Danmark
Død efter 1208
Uddannelse og virke
Kendte værker Gesta Danorum
Genre Krøniker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Liv og virke Rediger

Saxo omtales i Absalons testamente som klerk, men Sven Aggesen kalder ham contubernal (= hirdfælle). Saxo virker heller ikke kirkeligt anlagt; blandt hans dyder er ikke ydmyghed, men tapperhed og hirdmandens ære. Om Absalon skrev Saxo, at han som biskop optrådte mere som en pirat end som pontifex. I sine vers efterlignede han Vergil, Horatius og Prudentius. Saxos latin er så brillant, at det i sig selv forhindrede nogen større udbredelse af hans værker i middelalderen - men sandsynligvis er ophav til hans tilnavn "Grammaticus".

Hans elegante og klassiske latin kunne tyde på, at han har fået sin uddannelse uden for Danmark måske i en fransk klosterskole. I sit hovedværk Gesta Danorum (= Danernes bedrifter) nævner han selv, at både hans far og farfar havde tjent som krigere under kong Valdemar 1. den Store, og at han kunne ønske sig at tjene Valdemar 2. Sejr men helst på en mere åndelig måde. Som medlem af ærkebispens stab må han have været bosat i Lund. I sit testamente eftergav Absalon ham en beskeden gæld på to og en halv mærker sølv men bad ham om at tilbagelevere to håndskrifter, han havde lånt fra Sorø kloster. Disse to håndskrifter er kendt i dag. Det ene med skrifter af den romerske historiker Justinus er i dag at finde i Det Kongelige Bibliotek med påskriften: Liber sancte Marie de Sora per manum Absalonis Archiepiscopi (= Tilhører Skt. Marie kloster i Sorø, gave fra ærkebiskop Absalon). Det andet med samme påskrift er gået tabt. Det indeholdt skrifter af den romerske forfatter Valerius Maximus. Begge disse skribenter var Saxos vigtigste stilistiske forbilleder for prosa. Absalon kalder ham clericus, som kan oversættes både med "præst", "gejstlig", "klerk" eller "sekretær". Han efterlod sig seksten håndskrifter, Gesta Danorum; i Jørgen Olriks danske oversættelse Sakses Danesaga.

Gesta Danorum Rediger

Detalje fra titelbladet til Gesta Danorum.
Uddybende artikel: Gesta Danorum

Saxos værk var i seksten håndskrevne bind, trykt i 1514. Ældre forskning gik ud fra, at Saxo byggede sine beskrivelser på sagnstof i de første ni bind. Det gjorde Gesta Danorum til et supplement til Eddadigtningen. Men Saxo videregiver faktiske overleveringer mindst fra det tredje bind. Han er tendentiøs og tilbøjelig til at forklare uforståelige forhold med henvisning til gudernes indgriben.

Inspiration Rediger

William Shakespeare skabte sin tragedie Hamlet ud fra "Amletus" (dansk: Amlet, Amleth eller Amled) i Gesta Danorum. Der er dog tvivl, om Shakespeare havde læst Saxos beretning om Amlet eller en gendigtning af den.

Litteratur Rediger

  • Curt Weibull: Saxo : Kritiska undersökningar i Danmarks historia från Sven Estridsens död till Knut VI, 1915.
  • Weibull, Lauritz (1928). . Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 1 (1): 84-112. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 26. februar 2022. Hentet 2011-12-25.
  • Weibull, Lauritz (1934). . Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 7 (2): 290-298. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 26. februar 2022. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Lauritz (1935). . Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 8 (2): 251-293. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 26. februar 2022. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Lauritz (1953). . Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 22 (1): 72-93. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 12. januar 2022. Hentet 2011-12-29.
  • Weibull, Curt (1976). . Scandia - Tidskrift för historisk forskning. 42 (1): 5-31. ISSN 0036-5483. Arkiveret fra originalen 12. januar 2022. Hentet 2011-12-23.
  • Sigurd Kværndrup, Tolv principper hos Saxo : en tolkning af Danernes Bedrifter, Multivers, 1999. ISBN 87-7917-002-1.
  • Erik Kroman, Saxo og Overleveringen af hans Værk, Gad, 1971. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 278). ISBN 87-12-83823-3.
  • Inge Skovgaard-Petersen: Da Tidernes Herre var nær: studier i Saxos historiesyn (disputats), 1987, ISBN 87-87462-27-3

Eksterne henvisninger Rediger

Noter Rediger

  1. Karsten Friis-Jensen (1989): Was Saxo Grammaticus a Conon of Lund? (PDF), Cahiers de I'institut du moyen-ge grec et latin, 59, s. 331-357
  2. Knud Togeby: "Europæisk litteratur", Verdens litteraturhistorie bind 2 (s. 419-20), Cappelens forlag, ISBN 82-574-0063-7
  3. . Arkiveret fra originalen 3. marts 2020. Hentet 22. april 2020.
  4. https://www.worldcat.org/title/sakses-danesaga-oversat-af/oclc/2155706
  5. Michael Skovmand: "Verdens bedst kendte dansker – Hamlet er så levende som aldrig før", kronik i Århus Stiftstidende 1. februar 1992

Se også Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Saxo Grammaticus
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Saxo Grammaticus ca 1160 efter 1208 hans dobenavn Sakse latiniseret til Saxo var et almindeligt navn i middelalderens Danmark var en dansk laerd skriver og historiker Jyske Kronike oplyser at Saxo blev fodt pa Sjaelland Hans latinske tilnavn Grammaticus den laerde blev forst tillagt ham i Jyske Kronike fra omkring ar 1342 hvor ogsa et sammendrag af Gesta Danorum kaldet Compendium Saxonis er inkluderet Den aeldre del af Chronica Sialandie Sjaellandske Kronike kalder ham Saxo cognomine Longus Sakse med tilnavnet den lange 1 SaxoHojmiddelalderDen danske historiker Saxo Grammaticus af Louis Moe Personlig informationPseudonymSaxo GrammaticusFodtca 1160Sjaelland DanmarkDodefter 1208Uddannelse og virkeKendte vaerkerGesta DanorumGenreKronikerInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Liv og virke 2 Gesta Danorum 3 Inspiration 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger 6 Noter 7 Se ogsaLiv og virke RedigerSaxo omtales i Absalons testamente som klerk men Sven Aggesen kalder ham contubernal hirdfaelle Saxo virker heller ikke kirkeligt anlagt blandt hans dyder er ikke ydmyghed men tapperhed og hirdmandens aere Om Absalon skrev Saxo at han som biskop optradte mere som en pirat end som pontifex I sine vers efterlignede han Vergil Horatius og Prudentius Saxos latin er sa brillant at det i sig selv forhindrede nogen storre udbredelse af hans vaerker i middelalderen men sandsynligvis er ophav til hans tilnavn Grammaticus 2 Hans elegante og klassiske latin kunne tyde pa at han har faet sin uddannelse uden for Danmark maske i en fransk klosterskole I sit hovedvaerk Gesta Danorum Danernes bedrifter naevner han selv at bade hans far og farfar havde tjent som krigere under kong Valdemar 1 den Store og at han kunne onske sig at tjene Valdemar 2 Sejr men helst pa en mere andelig made Som medlem af aerkebispens stab ma han have vaeret bosat i Lund I sit testamente eftergav Absalon ham en beskeden gaeld pa to og en halv maerker solv men bad ham om at tilbagelevere to handskrifter han havde lant fra Soro kloster Disse to handskrifter er kendt i dag Det ene med skrifter af den romerske historiker Justinus er i dag at finde i Det Kongelige Bibliotek med paskriften Liber sancte Marie de Sora per manum Absalonis Archiepiscopi Tilhorer Skt Marie kloster i Soro gave fra aerkebiskop Absalon Det andet med samme paskrift er gaet tabt Det indeholdt skrifter af den romerske forfatter Valerius Maximus Begge disse skribenter var Saxos vigtigste stilistiske forbilleder for prosa Absalon kalder ham clericus som kan oversaettes bade med praest gejstlig klerk eller sekretaer 3 Han efterlod sig seksten handskrifter Gesta Danorum i Jorgen Olriks danske oversaettelse Sakses Danesaga 4 Gesta Danorum Rediger nbsp Detalje fra titelbladet til Gesta Danorum nbsp Uddybende artikel Gesta Danorum Saxos vaerk var i seksten handskrevne bind trykt i 1514 AEldre forskning gik ud fra at Saxo byggede sine beskrivelser pa sagnstof i de forste ni bind Det gjorde Gesta Danorum til et supplement til Eddadigtningen Men Saxo videregiver faktiske overleveringer mindst fra det tredje bind Han er tendentios og tilbojelig til at forklare uforstaelige forhold med henvisning til gudernes indgriben Inspiration RedigerWilliam Shakespeare skabte sin tragedie Hamlet ud fra Amletus dansk Amlet Amleth eller Amled i Gesta Danorum Der er dog tvivl om Shakespeare havde laest Saxos beretning om Amlet eller en gendigtning af den 5 Litteratur RedigerCurt Weibull Saxo Kritiska undersokningar i Danmarks historia fran Sven Estridsens dod till Knut VI 1915 Weibull Lauritz 1928 Nekrologerna fran Lund Roskildekronikan och Saxo Scandia Tidskrift for historisk forskning 1 1 84 112 ISSN 0036 5483 Arkiveret fra originalen 26 februar 2022 Hentet 2011 12 25 Weibull Lauritz 1934 Saxoupplagan av 1931 Scandia Tidskrift for historisk forskning 7 2 290 298 ISSN 0036 5483 Arkiveret fra originalen 26 februar 2022 Hentet 2011 12 29 Weibull Lauritz 1935 Saxo infor nutida textkritik Scandia Tidskrift for historisk forskning 8 2 251 293 ISSN 0036 5483 Arkiveret fra originalen 26 februar 2022 Hentet 2011 12 29 Weibull Lauritz 1953 Saxo och arkebiskopsstiftet i Lund 1177 Scandia Tidskrift for historisk forskning 22 1 72 93 ISSN 0036 5483 Arkiveret fra originalen 12 januar 2022 Hentet 2011 12 29 Weibull Curt 1976 Knytlingasagan och Saxo En kallkritisk undersokning Scandia Tidskrift for historisk forskning 42 1 5 31 ISSN 0036 5483 Arkiveret fra originalen 12 januar 2022 Hentet 2011 12 23 Sigurd Kvaerndrup Tolv principper hos Saxo en tolkning af Danernes Bedrifter Multivers 1999 ISBN 87 7917 002 1 Erik Kroman Saxo og Overleveringen af hans Vaerk Gad 1971 Studier fra sprog og oldtidsforskning 278 ISBN 87 12 83823 3 Inge Skovgaard Petersen Da Tidernes Herre var naer studier i Saxos historiesyn disputats 1987 ISBN 87 87462 27 3Eksterne henvisninger RedigerDanmarks kronike heimskringla no Saxo Grammaticus efter projekt Runeberg Den latinske tekst i alle 16 bind David Bloch Anmeldelse af Saxo Grammaticus Gesta Danorum Danmarkshistorien bd 1 2 Latinsk tekst udgivet af Karsten Friis Jensen Dansk oversaettelse ved Peter Zeeberg Kobenhavn 2005 Det Danske Sprog og Litteraturselskab amp Gads Forlag Arkiveret 19 oktober 2013 hos Wayback Machine ISBN 87 12 04025 8 AIGIS 7 1 2007 Kr Erslev Sven Estridson og Biskop Vilhelm Historisk Tidsskrift Bind 6 raekke 3 1891 Knud Fabricius Saxos Valdemarskronike og hans Danasaga Historisk Tidsskrift Bind 8 raekke 6 1915 Michael H Gelting Uloste opgaver Adam af Bremen Saxo Grammaticus og Knytlinga saga Scandia bind 77 2011 nr 2 Webside ikke laengere tilgaengelig Niels Lukman Saxos Kendskab til Galfred af Monmouth Historisk Tidsskrift Bind 10 raekke 6 1942 Webside ikke laengere tilgaengelig Thyra Nors Slaegtsstrategier hos den danske kongeslaegt i det 12 arhundrede svar til Helge Paludan Historie Jyske Samlinger Bind 2000 2000 Jorgen Olrik Studier over tilblivelsen af Sakses vaerk Historisk Tidsskrift Bind 8 raekke 2 1909 Jorgen Olrik Om forholdet imellem Sakses og Knytlingasagas fremstilling af Danmarks historie 1146 1187 Historisk Tidsskrift Bind 10 raekke 1 1930 Jorgen Olrik Studier over Sakses historiske kilder Historisk Tidsskrift Bind 10 raekke 2 1932 Helge Paludan Pa Saxos vilkar Historie Jyske Samlinger Bind 1999 1999 Birgit Sawyer Saxo Valdemar Absalon Scandia bind 51 1985 nr 1 s 33 60 Webside ikke laengere tilgaengelig Inge Skovgaard Petersen Saxo som samhallshistoriker Det skanske opror Scandia bind 56 1990 nr 1 s 31 45 Webside ikke laengere tilgaengelig Johannes Steenstrup Biskop Vilhelm og Kong Svend Historisk Tidsskrift Bind 8 raekke 1 1907 Curt Weibull Knytlingasagan och Saxo En kallkritisk undersokning Scandia bind 42 1976 nr 1 s 5 31 Arkiveret 12 januar 2022 hos Wayback Machine Curt Weibull Vem var Saxo Ett diskussionsinlagg Historisk Tidsskrift Bind 13 raekke 5 1978 Curt Weibull Saxos berattelser om de danska vendertagen 1158 1185 Historisk Tidsskrift Bind 14 raekke 4 1983 Saxos Danmarkshistorie udgave fra 2000 og Forfatterportraet Arkiveret 3 marts 2020 hos Wayback Machine pa Arkiv for Dansk LitteraturNoter Rediger Karsten Friis Jensen 1989 Was Saxo Grammaticus a Conon of Lund PDF Cahiers de I institut du moyen ge grec et latin 59 s 331 357 Knud Togeby Europaeisk litteratur Verdens litteraturhistorie bind 2 s 419 20 Cappelens forlag ISBN 82 574 0063 7 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 3 marts 2020 Hentet 22 april 2020 https www worldcat org title sakses danesaga oversat af oclc 2155706 Michael Skovmand Verdens bedst kendte dansker Hamlet er sa levende som aldrig for kronik i Arhus Stiftstidende 1 februar 1992Se ogsa RedigerMiddelalder nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Saxo Grammaticus Hentet fra https da wikipedia org w index php title Saxo Grammaticus amp oldid 11363510