www.wikidata.da-dk.nina.az

Nordsøen eller Vesterhavet har et areal på cirka 575 000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter Største

Nordsøen

Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter. Største dybde er 690 meter.

Satellitbillede af Vesterhavet.

Nordsøen afgrænses mod syd af den Engelske Kanal, mod øst af det europæiske fastland og Skagerrak og mod nord af Norge samt området mellem Norge og Storbritannien, hvor Atlanterhavet møder Nordsøen, som derfor kaldes for et randhav til Atlanterhavet. Storbritannien danner grænsen mod vest.

Navnet

I Danmark hedder hele havet fra den vestjyske kyst op til og med Hanstholm og vestpå til de britiske øer under et Vesterhavet; nord for Hanstholm hedder farvandet Skagerrak[kilde mangler]. I visse sammenhænge bruges benævnelsen "Vesterhavet" kun om den del af havet, som ligger ind mod den vestjyske kyst, mens fjernere områder går under egne benævnelser.

Navnet Nordsøen er af frisisk oprindelse og Nordsøen danner sprogligt par med Zuidersøen, som i dag er stærkt reduceret og kaldes IJsselmeer. I forbindelse med kort fra Hansaen blev navnet udbredt over hele Europa. Andre betegnelser, som tidligere var i brug, er Mare Frisicum, Oceanum Frisicum eller Mare Germanicum.

Geologi og hydrologi

Dannelse

Vesterhavet eksisterede allerede for 350 millioner år siden. Senere har havet gennemgået mange forandringer. Nedflytningen af Vesterhavets bækken skete i tertiærtiden. Først efter sidste istid for cirka 10.000 år siden fik havet stort set sin nuværende form. Havet forandrer sig stadig dynamisk. Vandspejlet er i gennemsnit hævet 33 cm pr. århundrede i de sidste 7.500 år. I de sidste 100 år er vandspejlet hævet 20 til 25 cm. I de sidste istider var Vesterhavet flere gange dækket af is. I de varme mellemistider var store dele af dagens kystlinje oversvømmet. I Weichselnedisningen var store vandmængder bundne som is, da indlandsisen over Skandinavien var tre km tyk. Vesterhavets vandspejl var derfor 120 meter lavere og kystlinjerne fandtes 600 km længere mod nord end i dag. Landforbindelsen mellem Storbritannien og Centraleuropa kaldes nu Doggerland efter Doggerbanken, og var beboet af mennesker.

For omkring 8.000 år siden åbnedes Den Engelske Kanal igen og i forbindelse med de sydlige kyster dannedes Vadehavet.

Havets bundforhold

Kort over Vesterhavets højdelinjer (isobather 200m) og havets tilstrømningsfloder. Norske Rende langs Norges kyst ses tydeligt

Vesterhavet er i gennemsnit 93 m dybt, mens den sydlige del ikke er dybere end 50 m. Dets areal er ca. 575.000 kvadratkilometer og volumen er omkring 54.000 km3. Den største dybde har det i en rende på op mod 725 m, der løber langs Norges sydkyst. Ved Doggerbanke er dybden kun 13 til 37 meter. Sådanne forskelle i havbunden findes flere steder og kaldes af engelske fiskere banks og pils. Langs kysterne ved Holland, Belgien og Storbritannien findes et stort antal grunde og sandbanker, som løber næsten parallelt med kysterne og består af sand og grus, som floderne har bragt med sig, og som tidevandet former.

Vesterhavet har mange og velkendte fiskebanker:

  • Doggerbanke er en stor banke i den sydlige del, med dybder på ikke over 40 m,
  • Lille og store fiskerbanke vest for Nordjylland, med dybder på 50-60 m,
  • Ling banke sydvest for Stavanger, med dybder på 70-90 m,
  • Fladen grund mellem Skotland og Rogaland, med dybder på 150 m
  • Vikingbanke vest for Bergen.

Vadehavet strækker sig fra Den Helder i Nederlandene langs hele den tyske kyst til Esbjerg i Danmark.

Hydrologi

Mest saltholdigt er vandet ud for den norske kyst (32 til 35 promille) og mindst saltholdigt i Skagerrak og i den sydlige halvdel (15 til 25 promille), hvor flere større floder udløber som Elben, Weser, Ems, Rhinen og Themsen.

Temperaturen i overfladevandet varierer i januar mellem 3 °C og 7 °C og i juli mellem 11 °C og 17 °C. I den sydlige del af Vesterhavet, hvor havet er forholdsvis lavvandet, er bundvandets temperatur om sommeren lidt koldere end vandet i overfladen, men længere nordpå er der en betydelig varmeforskel: ved Aberdeen omkring 6 °C og ved den norske kyst 9,5 °C. Vesterhavet fryser aldrig helt, men ved kysterne har havet i særligt kolde vintre et mindre isdække.

Den store tidevandsbølge fra Atlanten deler sig i to, når den når De Britiske øer. Den ene går gennem Den Engelske Kanal, den anden nord om Skotland. I gennemsnit er forskellen mellem ebbe og flod 3,3 m, mens den ved nordvestlig storm stiger til op til syv meter over normal vandstand. Det kaldes stormflod og har kostet tusinder af menneskeliv og har i tidens løb bevirket betydelige forandringer på de flade kyster.

Ad de floder, som udmunder direkte i Vesterhavet, tilføres hvert år mellem 296 og 354 km3 ferskvand, og fra floder, som udmunder i Østersøen, kommer yderligere 470 km3. Afstrømningsområdet til Vesterhavet er cirka 841.500 km² og til Østersøen 1.650.000 km², næsten dobbelt så stor. Den største ferskvandsstrøm flyder hovedsagelig 50 til 100 meter under vandoverfladen langs renden ved Norges kyst til Atlanten. Vandet fra de store floder ved de sydlige strande blander sig ikke så let med Vesterhavets salte vand, og ofte kan disse strømme udskilles langt fra kysterne.

Rhinens udmunding i Vesterhavet

Følgende udgør Vesterhavets vigtigste direkte tilstrømningsfloder:

I varme perioder ses en algeopblomstring i dele af Nordsøe.

Politiske og økonomiske forhold

Fordelingen af de økonomiske zoner i Vesterhavet.

Landene, som grænser til Vesterhavet, hævder alle 22 km territorialfarvand, inden for hvilket de har specielle fiskerettigheder. EUs fælles fiskeripolitik er lavet for at koordinere fiskerettigheder og medvirke ved stridigheder dels mellem EU-lande indbyrdes, dels mellem EU og Norge.

Efter opdagelsen af råstofforekomster på bunden af Vesterhavet fastlagdes i Konventionen om kontinentalsokkelen de enkelte landes rettigheder, hvilke for en stor del er afgrænsede på grundlag af princippet om midtlinjen. Midtlinjen definieres som linjen, hvor "hvert punkt i samme afstand fra det nærmeste punkt på de basislinjer hvorfra bredden af territorialfarvandet i hver stat måles". Havbunden mellem Tyskland, Nederlandene og Danmark omfordeltes først efter langtrukne forhandlinger og en dom fra Den Internationale Domstol i Haag.

Lande omkring Vesterhavet

Kort over vesterhavsregionen.

Følgende lande har helt eller delvis kyster, der grænser til Vesterhavet.

Fiskerier

Fiskeriet i Vesterhavet har gennem det 20. århundrede fået et stadig større omfang og er derfor blevet reguleret med hensyn til fordelingen af omfanget af de fiskende landes ret til fiskeri af de enkelte fiskearter (såkaldte fiskekvoter).

Fiskeri i Vesterhavet (Ton)
Land 1950 1960 1970 1980 1990 1996 2002
Danmark 96.494 284.527 528.127 1.806.191 1.328.251 1.284.365 1.249.656
Norge 296.337 323.381 480.819 498.777 617.741 618.669 691.062
Storbritannien 308.895 343.002 410.775 389.417 343.205 355.385 295.367
Tyskland 233.481 305.776 284.685 90.217 108.990 63.647 69.836
Nederlandene 64.438 92.119 121.524 213.365 256.597 140.765 146.835
Sovjetunionen 89.269 352.857 429.182 7.181 1 0 0
Frankrig 79.751 149.769 202.948 100.861 64.860 35.262 55.379
Sverige 43.680 71.899 124.790 86.465 116.695 72.863 131.991
Færøerne 38.630 17.111 63.725 71.540 23.292 27.572 0
Island 0 50.065 21.111 523 0 8 4.668
Belgien 28.036 30.094 26.547 32.065 26.889 18.880 14.657
Totalt 1.286.230 2.120.137 2.807.950 3.306.127 2.893.422 2.643.719 2.687.299

Tallene stammer fra FAO, gengivet efter University of British Columbia. Bemærk, at Skagerrak og Kattegat er inkluderet.

Noter

  1. Fisheries Centre der University of British Columbia
  2. Phytoplankton Flourish in the North Sea. NASA Earth Observatory 2023
  3. ^ Barry, M.,, Michael; Elema, Ina; van der Molen, Paul (2006), Governing the North Sea in the Netherlands: Administering marine spaces: international issues (PDF), Frederiksberg, Danmark: International Federation of Surveyors (FIG), s. 5–17, Ch. 5, ISBN 8790907558, hentet 2009-01-12{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  4. About the Common Fisheries Policy, European Commission, 2008-01-24, hentet 2008-11-02
  5. , The Multilaterals Project, The Fletcher School, Tufts University, 1958-04-29, arkiveret fra originalen 8. juni 2007, hentet 2007-07-24
  6. North Sea Continental Shelf Cases, International Court of Justice, 1969-02-20, hentet 2007-07-24

Eksterne henvisninger

Koordinater: 56°N 2°Ø / 56°N 2°Ø / 56; 2

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Nordsoen eller Vesterhavet har et areal pa cirka 575 000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde pa 95 meter Storste dybde er 690 meter Satellitbillede af Vesterhavet Nordsoen afgraenses mod syd af den Engelske Kanal mod ost af det europaeiske fastland og Skagerrak og mod nord af Norge samt omradet mellem Norge og Storbritannien hvor Atlanterhavet moder Nordsoen som derfor kaldes for et randhav til Atlanterhavet Storbritannien danner graensen mod vest Indholdsfortegnelse 1 Navnet 2 Geologi og hydrologi 2 1 Dannelse 2 2 Havets bundforhold 2 3 Hydrologi 3 Politiske og okonomiske forhold 3 1 Lande omkring Vesterhavet 3 2 Fiskerier 4 Noter 5 Eksterne henvisningerNavnet RedigerI Danmark hedder hele havet fra den vestjyske kyst op til og med Hanstholm og vestpa til de britiske oer under et Vesterhavet nord for Hanstholm hedder farvandet Skagerrak kilde mangler I visse sammenhaenge bruges benaevnelsen Vesterhavet kun om den del af havet som ligger ind mod den vestjyske kyst mens fjernere omrader gar under egne benaevnelser Navnet Nordsoen er af frisisk oprindelse og Nordsoen danner sprogligt par med Zuidersoen som i dag er staerkt reduceret og kaldes IJsselmeer I forbindelse med kort fra Hansaen blev navnet udbredt over hele Europa Andre betegnelser som tidligere var i brug er Mare Frisicum Oceanum Frisicum eller Mare Germanicum Geologi og hydrologi RedigerDannelse Rediger Vesterhavet eksisterede allerede for 350 millioner ar siden Senere har havet gennemgaet mange forandringer Nedflytningen af Vesterhavets baekken skete i tertiaertiden Forst efter sidste istid for cirka 10 000 ar siden fik havet stort set sin nuvaerende form Havet forandrer sig stadig dynamisk Vandspejlet er i gennemsnit haevet 33 cm pr arhundrede i de sidste 7 500 ar I de sidste 100 ar er vandspejlet haevet 20 til 25 cm I de sidste istider var Vesterhavet flere gange daekket af is I de varme mellemistider var store dele af dagens kystlinje oversvommet I Weichselnedisningen var store vandmaengder bundne som is da indlandsisen over Skandinavien var tre km tyk Vesterhavets vandspejl var derfor 120 meter lavere og kystlinjerne fandtes 600 km laengere mod nord end i dag Landforbindelsen mellem Storbritannien og Centraleuropa kaldes nu Doggerland efter Doggerbanken og var beboet af mennesker For omkring 8 000 ar siden abnedes Den Engelske Kanal igen og i forbindelse med de sydlige kyster dannedes Vadehavet Havets bundforhold Rediger Kort over Vesterhavets hojdelinjer isobather 200m og havets tilstromningsfloder Norske Rende langs Norges kyst ses tydeligtVesterhavet er i gennemsnit 93 m dybt mens den sydlige del ikke er dybere end 50 m Dets areal er ca 575 000 kvadratkilometer og volumen er omkring 54 000 km3 Den storste dybde har det i en rende pa op mod 725 m der lober langs Norges sydkyst Ved Doggerbanke er dybden kun 13 til 37 meter Sadanne forskelle i havbunden findes flere steder og kaldes af engelske fiskere banks og pils Langs kysterne ved Holland Belgien og Storbritannien findes et stort antal grunde og sandbanker som lober naesten parallelt med kysterne og bestar af sand og grus som floderne har bragt med sig og som tidevandet former Vesterhavet har mange og velkendte fiskebanker Doggerbanke er en stor banke i den sydlige del med dybder pa ikke over 40 m Lille og store fiskerbanke vest for Nordjylland med dybder pa 50 60 m Ling banke sydvest for Stavanger med dybder pa 70 90 m Fladen grund mellem Skotland og Rogaland med dybder pa 150 m Vikingbanke vest for Bergen Vadehavet straekker sig fra Den Helder i Nederlandene langs hele den tyske kyst til Esbjerg i Danmark Hydrologi Rediger Mest saltholdigt er vandet ud for den norske kyst 32 til 35 promille og mindst saltholdigt i Skagerrak og i den sydlige halvdel 15 til 25 promille hvor flere storre floder udlober som Elben Weser Ems Rhinen og Themsen Temperaturen i overfladevandet varierer i januar mellem 3 C og 7 C og i juli mellem 11 C og 17 C I den sydlige del af Vesterhavet hvor havet er forholdsvis lavvandet er bundvandets temperatur om sommeren lidt koldere end vandet i overfladen men laengere nordpa er der en betydelig varmeforskel ved Aberdeen omkring 6 C og ved den norske kyst 9 5 C Vesterhavet fryser aldrig helt men ved kysterne har havet i saerligt kolde vintre et mindre isdaekke Den store tidevandsbolge fra Atlanten deler sig i to nar den nar De Britiske oer Den ene gar gennem Den Engelske Kanal den anden nord om Skotland I gennemsnit er forskellen mellem ebbe og flod 3 3 m mens den ved nordvestlig storm stiger til op til syv meter over normal vandstand Det kaldes stormflod og har kostet tusinder af menneskeliv og har i tidens lob bevirket betydelige forandringer pa de flade kyster Ad de floder som udmunder direkte i Vesterhavet tilfores hvert ar mellem 296 og 354 km3 ferskvand og fra floder som udmunder i Ostersoen kommer yderligere 470 km3 Afstromningsomradet til Vesterhavet er cirka 841 500 km og til Ostersoen 1 650 000 km naesten dobbelt sa stor Den storste ferskvandsstrom flyder hovedsagelig 50 til 100 meter under vandoverfladen langs renden ved Norges kyst til Atlanten Vandet fra de store floder ved de sydlige strande blander sig ikke sa let med Vesterhavets salte vand og ofte kan disse stromme udskilles langt fra kysterne Rhinens udmunding i VesterhavetFolgende udgor Vesterhavets vigtigste direkte tilstromningsfloder 1 Rhinen Maas og Waal Nederlandene 2 524 m s Elben Tyskland 856 m s Glomma Norge 603 m s Ijsselmeer Nederlandene 555 m s Weser Tyskland 358 m s Skjern a Danmark 206 m s Firth of Tay Skotland 203 m s Moray Firth Skotland 168 m s Schelde Belgien Nederlandene 126 m s Humber England 125 m s Firth of Forth Skotland 112 m s Ems Tyskland 88 m s Tweed England 85 m s Themsen England 76 m sI varme perioder ses en algeopblomstring i dele af Nordsoe 2 Politiske og okonomiske forhold Rediger Fordelingen af de okonomiske zoner i Vesterhavet Landene som graenser til Vesterhavet haevder alle 22 km territorialfarvand inden for hvilket de har specielle fiskerettigheder 3 EUs faelles fiskeripolitik er lavet for at koordinere fiskerettigheder og medvirke ved stridigheder dels mellem EU lande indbyrdes dels mellem EU og Norge 4 Efter opdagelsen af rastofforekomster pa bunden af Vesterhavet fastlagdes i Konventionen om kontinentalsokkelen de enkelte landes rettigheder hvilke for en stor del er afgraensede pa grundlag af princippet om midtlinjen Midtlinjen definieres som linjen hvor hvert punkt i samme afstand fra det naermeste punkt pa de basislinjer hvorfra bredden af territorialfarvandet i hver stat males 5 Havbunden mellem Tyskland Nederlandene og Danmark omfordeltes forst efter langtrukne forhandlinger og en dom fra Den Internationale Domstol i Haag 3 6 Lande omkring Vesterhavet Rediger Kort over vesterhavsregionen Folgende lande har helt eller delvis kyster der graenser til Vesterhavet Belgien Danmark Frankrig Faeroerne tilhorer Danmark Nederlandene Norge Storbritannien England og Skotland Sverige TysklandFiskerier Rediger Fiskeriet i Vesterhavet har gennem det 20 arhundrede faet et stadig storre omfang og er derfor blevet reguleret med hensyn til fordelingen af omfanget af de fiskende landes ret til fiskeri af de enkelte fiskearter sakaldte fiskekvoter Fiskeri i Vesterhavet Ton Land 1950 1960 1970 1980 1990 1996 2002Danmark 96 494 284 527 528 127 1 806 191 1 328 251 1 284 365 1 249 656Norge 296 337 323 381 480 819 498 777 617 741 618 669 691 062Storbritannien 308 895 343 002 410 775 389 417 343 205 355 385 295 367Tyskland 233 481 305 776 284 685 90 217 108 990 63 647 69 836Nederlandene 64 438 92 119 121 524 213 365 256 597 140 765 146 835Sovjetunionen 89 269 352 857 429 182 7 181 1 0 0Frankrig 79 751 149 769 202 948 100 861 64 860 35 262 55 379Sverige 43 680 71 899 124 790 86 465 116 695 72 863 131 991Faeroerne 38 630 17 111 63 725 71 540 23 292 27 572 0Island 0 50 065 21 111 523 0 8 4 668Belgien 28 036 30 094 26 547 32 065 26 889 18 880 14 657Totalt 1 286 230 2 120 137 2 807 950 3 306 127 2 893 422 2 643 719 2 687 299Tallene stammer fra FAO gengivet efter University of British Columbia Bemaerk at Skagerrak og Kattegat er inkluderet Noter Rediger Fisheries Centre der University of British Columbia Phytoplankton Flourish in the North Sea NASA Earth Observatory 2023 a b Barry M Michael Elema Ina van der Molen Paul 2006 Governing the North Sea in the Netherlands Administering marine spaces international issues PDF Frederiksberg Danmark International Federation of Surveyors FIG s 5 17 Ch 5 ISBN 8790907558 hentet 2009 01 12 b citation b CS1 vedligeholdelse Ekstra punktum link CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link About the Common Fisheries Policy European Commission 2008 01 24 hentet 2008 11 02 Convention on the Continental Shelf Geneva The Multilaterals Project The Fletcher School Tufts University 1958 04 29 arkiveret fra originalen 8 juni 2007 hentet 2007 07 24 North Sea Continental Shelf Cases International Court of Justice 1969 02 20 hentet 2007 07 24Eksterne henvisninger RedigerVillads Christensen Vestersoen Historisk Tidsskrift 9 raekke Bind 1 1918 Sune Dalgard Osterso Vesterso Nordso Dominium maris Baltici amp maris Septentrionalis 1638 Historisk Tidsskrift 11 raekke Bind 5 1956 Johannes Knudsen Hollandsk Indflydelse paa Navngivningen i Farvandene omkring Danmark Historisk Tidsskrift 9 raekke Bind 1 1918 Gustav Kristensen Dansk fiskeri i europaeisk belysning Nationalokonomisk Tidsskrift Bind 121 1983 J C Oldenburg Opmaalingen af Horns Rev 1876 77 Geografisk Tidsskrift Bind 2 1878 Vurderer politianmeldelse av Statoil Arkiveret 4 oktober 2013 hos Wayback MachineKoordinater 56 N 2 O 56 N 2 O 56 2 Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nordsoen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Nordsoen amp oldid 11506016