www.wikidata.da-dk.nina.az

Holstebro Denne artikel handler om selve byen Ordet bruges ofte også som en kort betegnelse for Kommune er en by i det n

Holstebro

Holstebro er en by i det nordlige Vestjylland, beliggende 39 km sydvest for Skive, 35 km nord for Herning og 50 km nord for Skjern og er med sine 37.022 indbyggere (2023) den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, heriblandt Danmarks ældste permanente gågade (anlagt 1963), som er strækningen fra Store Torv til Brotorvet. Byen har en betydelig industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler samt kemisk industri. I byen er Regionshospitalet Holstebro, som hører under Region Midtjylland, og en kaserne med Jydske Dragonregiment. I byen ligger endvidere Retten i Holstebro og hovedkvarteret for Midt- og Vestjyllands Politi. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebro er en kulturby, kendt for bl.a. Odin Teatret, og gadebilledet er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Holstebro

Store Torv i Holstebro
Overblik
Land  Danmark
Borgmester H.C. Østerby, A (fra 2010)
Region Region Midtjylland
Kommune Holstebro Kommune
Grundlagt Før 1274
Postnr. 7500 Holstebro
Demografi
Holstebro by 37.022 (2023)
Kommunen 58.978 (2023)
 - Areal 800,19 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.holstebro.dk
Oversigtskort
Holstebro
Holstebros beliggenhed 56°21′29″N 8°37′3″Ø / 56.35806°N 8.61750°Ø / 56.35806; 8.61750Koordinater: 56°21′29″N 8°37′3″Ø / 56.35806°N 8.61750°Ø / 56.35806; 8.61750

Etymologi Rediger

Byen nævnes første gang d. 6. februar 1274 i et brev udstedt af biskop Tyge i Ribe. Da kaldes byen for Holstatbro. i 1287 benævnes byen som Hvolstathbroo, i 1340: Holzstathbroo, 1350: Holstethbro, 1373: Holstetbro, 1403: Holthzbro, osv.

Historie Rediger

Oprindelse Rediger

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet, og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum.

Middelalderen Rediger

Som trafikalt knudepunkt i Hardsyssel, der strækker sig fra Limfjorden til Skjern å og fra Vesterhavet til den jyske højderyg, har Holstebro længe haft betydning som markeds- og handelsby. Indtil ca. år 1500 var Holstebro hjemsted for Hardsyssel ting.

Byen har kun haft en kirke (syd for åen har der dog på "Kapelmark" ligget et kapel i den katolske tid) og aldrig noget kloster eller nogen mild stiftelse i Middelalderen. At byen i middelalderen har haft et præstegilde, ses af et brev fra 1510, hvori der nævnes Præstegildegaard, som oprindelig hed Fuglsang og lå nord for åen, syd for den senere Vestergade. Mod nord uden for byen havde Ribe Bispestol en gård, hvor bisperne residerede, når de opholdt sig på egnen, med tilliggende jorder og bøndergods; flere breve, der er udstedte herfra, har til underskrift "Ex curia nostra episcopali in Holstebro". Måske har kongerne også boet her, når de gæstede byen. Christian Is privilegier for Nykøbing på Mors fra 1460 er således udstedte fra Holstebro; denne konge vides flere gange at have opholdt sig i Holstebro, ligesom Kong Hans gæstede den blandt andet 1513.

Renæssancen Rediger

Hvornår byen er blevet købstad, vides ikke. Dens ældste kendte privilegier er givne den af Christian III den 21. maj 1552, da de tidligere var brændt samme år ved en stor brand i byen; de er senere blevet bekræftet blandt andet i 1604. Christian III besøgte byen i 1542; et kongeligt brev af 16. september 1560 er også dateret herfra. Bispegaarden, hvorved der var en barfred og som lå på Skolegade, (navnet "Bisgaardsjorderne" minder om den), tilfaldt efter reformationen kronen og var under navn af "Holstebrogaard", "Kongens Gaard" og "Biskopsgaard" bortforlenet og fra 1599 lagt under Lundenæs; i 1618 skødede Kronen gården til Christen Hansen (Baden) til Nørgaard, den 23. november 1630 skænkede kongen den til byen, og 4 år efter fik den tilladelse til at nedrive bygningerne. Senere opførtes en ny gård på dens jorder, "Holstebro-Bisgaard", der lå på Nørregade og brændte 1734.

Fiskeriet i åen, som senere har været ubetydeligt, har vel haft nogen betydning, men byens vigtigste erhverv har været handelen, omend den tidligere skadedes ved den bestemmelse, at øksne skulle udføres over Ribe, lige som handelen på Limfjorden både i det 16. og det 17. århundrede led under overgreb fra Aalborg. Handelens blomstringstid var i det 16. og første halvdel af det 17. århundrede; den blev navnlig drevet over Hjerting med Holland, med udførsel især af huder og indførsel af kolonialvarer og klæde, over Ribe med Hamborg og Lübeck, med udførsel især af uld, for hvilken vare Holstebro var særlig kendt, og over Aalborg, med udførsel især af korn. De to største købmandsfamilier omkring 1600 var Lægaard og Solgaard. Krigene i det 17. århundrede har vel gjort byen en del skade, navnlig var den i krigen 1657-60 en tid lang besat af fjenden, men det er dog særligt de hærgende ildebrande, der satte den tilbage. Foruden den ovennævnte brand i 1552 nævnes brande 1576, der gjorde så stor skade, at borgerne, "der skulle være meget forarmede", ved kongeligt brev af 11. juni 1577, indtil videre blev fri for skat og al anden tynge; 1603, der ligeledes havde til følge, at de brandlidte ved brev af 5. oktober 1604 fritoges for skat i nogle år, 1. juli 1651.

Byen har haft en af Christian III oprettet latinskole, til hvilken han 1542 skænkede kongetienden af Maabjerg Sogn og 30. oktober 1553 landgilden af Kronens jord "Ladegaardsjord" uden for Varde. Bygningen på hjørnet af Skolegade og Skolegyde blev restaureret 1716 og 1739 givet til den danske skole, da latinskolen blev ophævet.

Under enevælden Rediger

Den 28. juli 1697 brændte 46 gårde og kun den ringeste del af byen blev stående, nye brande indtraf i 1698, 8. april 1720, 22. juli 1733, da Øster- og Vester- samt noget af Nørregade gik op i luer, i 1734, da ilden atter rasede i Nørregade, i 1784 og 7. juli 1794, da hele Østergade brændte. I anden halvdel af det 18. århundrede stod byen i stampe. I 1769 havde den 679 indbyggere (1672: 500 indbyggere).

I begyndelsen af det 19. århundrede trak Ringkøbing en del af handelen til sig, men dette forandredes, da sejladsen på Limfjorden fik liv ved Aggerkanalens åbning og Løgstørkanalens anlæg, og byen kom i god opkomst, især efter anlægget af en havn i Struer.

Den tidlige industrialisering Rediger

Holstebros befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 1.305 i 1850, 1.526 i 1855, 1.662 i 1860, 2.047 i 1870, 2.559 i 1880, 3.863 i 1890, 4.978 i 1901, 5.968 i 1906 og 6.861 i 1911.

Fra midten af 1800-tallet startede en industrialiseringsbølge i byen. Holstebro havn ved Struer blev anlagt i 1854-1855 og jernbaneforbindelsen til Struer i 1866, hvilket betød gode transportmuligheder til og fra byen.

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: Holstebro Aktiebryggeri (aktieselskab, oprettet 1882, aktiekapital 200.000 kr., beskæftiger ca. 50 mænd og kvinder, årlig produktion: ca. 12.000 td. skattepligtigt og 3.000 td. skattefrit øl); Holstebro Jernstøberi og Maskinfabrik (aktieselskab fra 1897, aktiekapital 80.000 Kr.; ca. 35 arbejdere), 1 jernstøberi, 2 maskinfabrikker, R. Færchs Tobaksfabrik (anlagt 1869, beskæftigede ca. 75 mænd og kvinder); 1 tricotagefabrik (126 arbejdere); 1 kartoffelmelsfabrik (ca. 20 arbejdere, årlig produktion, ca. 1 mio. pd. mel; til fabrikken hørte hovedgården Krogsdal i Nørre-Felding Sogn); 1 svineslagteri (aktieselskab, oprettet 1893, aktiekapital 180.000 kr., ca. 20 arbejdere), 2 farverier og klædefabrikker (hver ca. 12 arbejdere), 1 høvleværk (med dampkraft), 1 savværk (vandkraft); desuden 2 bogtrykkerier.

I Holstebro blev udgivet 4 aviser: "Holstebro Avis", "Holstebro Dagblad", "Holstebro Folkeblad" og "Vestjyllands Socialdemokrat" (kun den første blev trykt her).

I Holstebro blev årligt afholdt 10 markeder: 1 i januar med heste og kreaturer, 1 i februar med heste, 1 i februar, 1 i april, 1 i maj, 1 i juni, 1 i juli, 1 i september, 1 i oktober og 1 i november med heste og kreaturer. Særlig kvægmarkederne havde betydning for byen; det såkaldte "Store-Mandags Marked" i oktober blev fremhævet. Torvedag var hver tirsdag og lørdag og hver anden tirsdag fra anden tirsdag efter oktobermarkedet indtil jul med kreaturer; hver torsdag var torvedag for handel med smågrise.

Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 381 levede af immateriel virksomhed, 1.518 af håndværk og industri, 805 af handel og omsætning, 200 af jordbrug, 52 af gartneri, 720 af forskellig daglejervirksomhed, 115 af deres midler, 67 nød almisse og 5 sad i fængsel. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 5.968, heraf ernærede 406 sig ved immateriel virksomhed, 539 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, ingen ved fiskeri, 2.847 ved håndværk og industri, 1.179 ved handel med mere, 369 ved samfærdsel, 225 var aftægtsfolk, 240 levede af offentlig understøttelse og 163 af anden eller uangiven virksomhed.

Mellemkrigstiden Rediger

Gennem mellemkrigstiden var Holstebros indbyggertal stigende: i 1916 7.343, i 1921 8.423, i 1925 9.210, i 1930 10.015, i 1935 10.658, i 1940 11.675 indbyggere. Samtidig voksede en forstad frem i Måbjerg Kommune.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Holstebro købstad 7.343 8.423 9.210 10.015 10.658 11.675
Måbjerg - - - 218 247 257
Holstebro med forstæder 7.343 8.423 9.210 10.233 10.905 11.932

Ved folketællingen i 1930 havde Holstebro 10.015 indbyggere, heraf ernærede 597 sig ved immateriel virksomhed, 4.184 ved håndværk og industri, 1.784 ved handel mm, 864 ved samfærdsel, 440 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 824 ved husgerning, 1.181 var ude af erhverv og 141 havde ikke oplyst indkomstkilde.

Næringsveje Landbrug
m.v. 		Håndværk,
industri 		Handel og
omsætning 		Transport Immateriel
virksomhed 		Hus-
gerning 		Ude af
erhverv 		Uangivet I alt
Holstebro købstad 440 4.184 1.784 864 597 824 1.181 141 10.015
Måbjerg 32 56 59 48 32 32 14 0 218
Holstebro med forstæder 472 4.240 1.843 912 629 856 1.195 141 10.288

Efterkrigstiden Rediger

Efter 2. verdenskrig fortsatte Holstebro sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 13.212 indbyggere i købstaden, i 1950 14.711 indbyggere, i 1955 16.791 indbyggere, i 1960 18.563 indbyggere og i 1965 21.001 indbyggere. Samtidig udviklede forstaden sig i Måbjerg Kommune og nye forstæder udviklede sig, Hornshøj i Mejrup Kommune og Mejdal i Tvis Kommune.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Holstebro købstad 13.212 14.711 16.791 18.563 21.001
Måbjerg 279 309 301 293 403
Hornshøj - - - - 228
Mejdal - - - - 556
Holstebro med forstæder 13.491 15.020 17.092 18.856 22.188

I 1961 indgik R. Færchs Fabrikker i fusionen, som skabte Skandinavisk Tobakskompagni, der under navnet Orlik Tobacco Company A/S stadig producerer pibetobak i en af Færchs gamle fabrikker i Holstebro.

Den 9. februar 1962 blev dele af Holstebro ramt af en High-End F3[hvad?] tornado. Cirka 100 bygninger blev beskadiget, nogle voldsomt beskadiget, heriblandt velbyggede murstensboliger. 500 træer blev knækket eller revet op med rødder i en plantage, og bygningsmaterialer blev flyttet 13 kilometer.

Kommunale forhold Rediger

Der bor i dag 58.418 indbyggere i hele Holstebro Kommune (2018). Ved kommunalreformen i 2007 blev de tre gamle kommuner Holstebro Kommune fra 1970-2006, Ulfborg-Vemb Kommune og Vinderup Kommune lagt sammen til Holstebro Kommune.

Erhverv Rediger

Holstebro blev kåret som Danmarks bedste handelsby i 2006 og 2020. Holstebro har generelt et handelsliv centreret omkring gågaden (Nørregade) i centrum samt et område med store varehuse i udkanten af byen. Historisk set har handel præget byens erhvervsstruktur gennem mange år, hvilket bl.a. kan henføres til det store opland.

I byen ligger flere store, gamle virksomheder som Færch Plast, Scandinavian Tobacco Group og jernstøberiet Vald. Birn.

Sydvest for Holstebro i byen Tvis ligger møbelvirksomheden Actona, som omsætter for 1,1 mia. kr og beskæftiger 1.200 på verdensplan. Firmaet blev oprindeligt grundlagt i Holstebro i 1981 under navnet Marmorhuset.

Siden 2018 har Holstebromotorvejen forbundet Måbjerg i den nordlige del af Holstebro med Herning. I Måbjerg ligger et af landets større biogasanlæg fra 2012 ved siden af byens 28 MW kraftvarmeværk fra 1993 som laver 128 GWh strøm per år, samt fjernvarme til Holstebro og Struer. Værket har også en 35 MW elkedel.

Uddannelse Rediger

I Holstebro findes følgende uddannelsesinstitutioner:

Kultur Rediger

Attraktioner og seværdigheder Rediger

Holstebro Museum

Holstebro Museum er et kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. Holstebro Kunstmuseum har både dansk og udenlandsk nutidskunst. Museum for Kleinkunst ligger i byens ældste og mindste hus og viser kunst i maksimalt 5x8 cm. Byen huser også Hjemmeværnsmuseum Holstebro.

Midt i byen ligger Holstebro Lystanlæg, der gennem generationer har været byens grønne samlingssted med bl.a. friluftsscene og parksø.

Musik, dans og teater Rediger

Musikteatret Holstebro (tidligere Holstebro Kongres- og Kultur Center, 1991 og HolstebroHallen, 1966) danner ramme om bl.a. teaterforestillinger og udstillinger. I forbindelse med musikteatret ligger egnsteatret Black Box Theatre, og Operaen i Midten har også adresse i musikteatret.

Byen har siden 1960'erne været kendt for Odin Teatret, Nordisk Teaterlaboratorium for Skuespillerkunst og Det Kongelige Teaters Balletskole . I 2013 blev byens tredje egnsteater Black Box Dance Company etableret under ledelse af Marie Brolin-Tani.

Holstebro huser symfoniorkestret Orkester MidtVest og flere andre orkestre indenfor de fleste genrer. Orkester Efterskolen, Rytmisk Musik Holstebro og Holstebro Musikskole er leverandører af musik til byens events og arrangementer. Klassiske Dage er Holstebros årlige festival for klassisk musik grundlagt i 2005 af fløjtenisten Janne Thomsen. Fra 1960'erne begyndte det rytmiske musikmiljø at trives i byen, blandt andet faciliteret af musikforeningen JASS (Jysk Aktivt Spillemands Selskab), der i en lang årrække arrangerede JASS Festivalen. I samme periode opstod de to jazzorkestre River Boat og Blåbærrene.

Dansk Talentakademi (DTA) udbyder kunstnerisk talentudvikling for unge med en række akademiforberedende kurser inden for kunst og design, musical og teater, dans og musik.

Kunst i byen Rediger

Kvinde på kærre.

I det offentlige rum kan man finde flere moderne kunstværker, bl.a. Alberto Giacomettis figur "Kvinde på kærre" ("Maren o æ woun", som den betegnes i folkemunde) foran det gamle rådhus, "Tobaksarbejderens Drøm" skabt af kunstnergruppen Krukako ved og på Den Røde Plads, Bjørn Nørgaards udsmykninger af gågaderne samt Frithioff Johansens permanente laserskulptur Kaos tempel på TV Midt Vests sendemast. Ved Nørrelandskirken, der er tegnet af Inger og Johannes Exner, kan man se det særprægede kirketårn med den snoede spiraltrappe og inde i kirken flere lystræer.

Ved indgangen til Holstebro Lystanlæg er der en lille lund med buster af nogle af byens historiske, visionære og mindeværdige personligheder. Det drejer sig om: Valdemar Birn (manden bag jernstøberiet Vald. Birn), tidligere borgmester Kaj K. Nielsen, tidligere kommunaldirektør Jens Johansen, fabrikant Jørgen Færch, plantageejer Dato Seri Børge Bek-Nielsen samt frimenighedspræst Morten Larsen.

Sport Rediger

Byen indeholder flere idrætsanlæg og en lang række sportsklubber og foreninger.

Holstebro Idrætspark har et kombineret atletik- og fodboldstadion med plads til 5.000 tilskuere. Stadion er hjemmebane for byens største fodboldklub, Holstebro Boldklub. Idrætscenter Vest har 16 fodboldbaner, hvoraf den ene har plads til 2.000 tilskuere. Gråkjær Arena er en idrætshal indviet i 2011, som er hjemmebane for håndboldholdet TTH Holstebro.

TDC Hallerne, Mejrup. Kultur- og fritidscenter med to haller, en multihal med scene, friluftsbad m.m.

Derudover findes Holstebro Badeland og Holstebro Friluftsbad. To golfklubber er at finde i byen; GOLFCLUB Storådalen og Holstebro Golfklub der er anerkendt som en af verdens 1000 bedste golfbaner og tillige som en af Danmarks ti bedste golfbaner.

Andre sportsgrene der dyrkes i byen tæller amerikansk fodbold (AFC Holstebro Dragons), roning, rugby og flyvning, specielt svæveflyvning, i Holstebro Flyveklub.

Nogle af byens idrætsforeninger er samlet i wikipedia-kategorien "Sport i Holstebro".

Venskabsbyer Rediger

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Efter tidligere at have haft flere venskabsbyer, er samarbejdet nu begrænset til følgende to:

Øvrige forhold Rediger

  • Spejdernes Lejr 2012 i Holstebro samlede for første gang alle de internationalt anerkendte danske spejderkorps. Over 32.000 deltog.
  • Fra 1953 har Holstebro været garnisonsby for Jydske Dragonregiment med et stort øvelsesterræn sydvest for byen.
  • TV/MIDT-VEST i Holstebro har siden 1989 sendt regionalt TV til Ringkjøbing samt Viborg amter.
  • DR Midt & Vest i Holstebro er Danmarks Radios regionale afdeling for Midt- og Vestjylland med regionalradioen P4 Midt & Vest og tv-produktion for DR1.
  • Mellem Holstebro og Tvis Mølle lå Tvis Kloster, der var et middelalderkloster, som blev nedrevet i slutningen af 1600-tallet. Klosterkirken bestod dog som sognekirke indtil 1889. Den gamle kirkegård og grundplanen af klosteret er stadig at se i dag.

Kendte bysbørn Rediger

Galleri Rediger


Panorama over midtbyen


Eksterne henvisninger Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. "Østergade var den første officielle gågade". dagbladet-holstebro-struer.dk. 17. april 2013. Hentet 2. august 2016.
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 468
  4. Samlinger til jysk Historie, bd. X s. 168f.
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 469
  6. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 466
  8. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 465
  9. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 39
  10. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 63
  11. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  12. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
  13. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 166
  14. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 117
  15. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 158
  16. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 158 (Vester Villaby) og 158 (Holstebro)
  17. , eswd.eu, arkiveret fra originalen 2. november 2021, hentet 30. maj 2022
  18. Skypumpen, lokalhistorisk-arkiv.dk, hentet 30. maj 2022
  19. "Da landets værste skypumpe ramte Holstebro", Dagbladet Holstebro-Struer, 11. februar 2012, hentet 30. maj 2022
  20. Statistikbanken, Tabel FOLK1
  21. , icp.dk, arkiveret fra originalen 2. marts 2021, hentet 15. februar 2021
  22. "Om BioGas". www.maabjergenergycenter.dk.
  23. "Om kraftvarme". www.maabjergenergycenter.dk.
  24. "Maabjergværket indgår historisk aftale med Nomi4s og Energnist". www.maabjergenergycenter.dkhttps.
  25. "Måbjergværket har fået en elkedel i kæmpeformat". www.holstebro.dk.
  26. "Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S: Afgørelse om at Etablering og drift af 35 MW Elkedel ikke er omfattet af krav om miljøvurdering". mst.dk.
  27. Holstebro Museum
  28. Holstebro Kunstmuseum
  29. kleinkunstmuseet.dk 18. april 2013 hos Wayback Machine, hentet 23/5-2013
  30. Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro
  31. . Arkiveret fra originalen 19. april 2008. Hentet 16. november 2007.
  32. . Arkiveret fra originalen 20. november 2007. Hentet 18. november 2007.
  33. . Arkiveret fra originalen 20. maj 2009. Hentet 29. april 2021.
  34. . Arkiveret fra originalen 25. juli 2017. Hentet 29. april 2021.
  35. "Top 100 Golf Courses - Denmark". top100golfcourses.com (engelsk). januar 2018. Hentet 25. februar 2018.
  • Holstebro – hvornår skete det?, Kristian Bjerregård, Holstebro Museum, 1998, ISBN 87-87522 49 7
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel handler om selve byen Holstebro Ordet Holstebro bruges ofte ogsa som en kort betegnelse for Holstebro Kommune Holstebro er en by i det nordlige Vestjylland beliggende 39 km sydvest for Skive 35 km nord for Herning og 50 km nord for Skjern og er med sine 37 022 indbyggere 2023 1 den storste by i Holstebro Kommune Byen ligger ved Stora og er en betydelig handelsby med et net af gagader heriblandt Danmarks aeldste permanente gagade anlagt 1963 som er straekningen fra Store Torv til Brotorvet 2 Byen har en betydelig industri inden for fremstilling af fodevarer jernvarer og maskiner trae og mobler samt kemisk industri I byen er Regionshospitalet Holstebro som horer under Region Midtjylland og en kaserne med Jydske Dragonregiment I byen ligger endvidere Retten i Holstebro og hovedkvarteret for Midt og Vestjyllands Politi Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro Struer Holstebro er en kulturby kendt for bl a Odin Teatret og gadebilledet er praeget af en raekke moderne skulpturer og kunstvaerker HolstebroStore Torv i HolstebroOverblikLand DanmarkBorgmesterH C Osterby A fra 2010 RegionRegion MidtjyllandKommuneHolstebro KommuneGrundlagtFor 1274Postnr 7500 HolstebroDemografiHolstebro by37 022 1 2023 Kommunen58 978 1 2023 Areal800 19 km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww holstebro dkOversigtskortHolstebroHolstebros beliggenhed 56 21 29 N 8 37 3 O 56 35806 N 8 61750 O 56 35806 8 61750 Koordinater 56 21 29 N 8 37 3 O 56 35806 N 8 61750 O 56 35806 8 61750 Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Oprindelse 2 2 Middelalderen 2 3 Renaessancen 2 4 Under enevaelden 2 5 Den tidlige industrialisering 2 6 Mellemkrigstiden 2 7 Efterkrigstiden 3 Kommunale forhold 4 Erhverv 5 Uddannelse 6 Kultur 6 1 Attraktioner og sevaerdigheder 6 2 Musik dans og teater 6 3 Kunst i byen 6 4 Sport 6 5 Venskabsbyer 7 Ovrige forhold 8 Kendte bysborn 9 Galleri 10 Eksterne henvisninger 11 NoterEtymologi RedigerByen naevnes forste gang d 6 februar 1274 i et brev udstedt af biskop Tyge i Ribe Da kaldes byen for Holstatbro i 1287 benaevnes byen som Hvolstathbroo i 1340 Holzstathbroo 1350 Holstethbro 1373 Holstetbro 1403 Holthzbro osv Historie RedigerOprindelse Rediger Byen er opstaet som et vadested over Storaen Senere er stedet blevet et bro sted heraf navnets sidste del Forste led i navnet hidrorer sandsynligvis fra betegnelsen for hult sted eller hul eller saenkning ved aen De aeldste spor af byen stammer fra skar af middelalderlige krukker og kander der kan dateres til 1100 tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum Middelalderen Rediger Som trafikalt knudepunkt i Hardsyssel der straekker sig fra Limfjorden til Skjern a og fra Vesterhavet til den jyske hojderyg har Holstebro laenge haft betydning som markeds og handelsby Indtil ca ar 1500 var Holstebro hjemsted for Hardsyssel ting Byen har kun haft en kirke syd for aen har der dog pa Kapelmark ligget et kapel i den katolske tid og aldrig noget kloster eller nogen mild stiftelse i Middelalderen At byen i middelalderen har haft et praestegilde ses af et brev fra 1510 hvori der naevnes Praestegildegaard som oprindelig hed Fuglsang og la nord for aen syd for den senere Vestergade Mod nord uden for byen havde Ribe Bispestol en gard hvor bisperne residerede nar de opholdt sig pa egnen med tilliggende jorder og bondergods flere breve der er udstedte herfra har til underskrift Ex curia nostra episcopali in Holstebro Maske har kongerne ogsa boet her nar de gaestede byen Christian Is privilegier for Nykobing pa Mors fra 1460 er saledes udstedte fra Holstebro denne konge vides flere gange at have opholdt sig i Holstebro ligesom Kong Hans gaestede den blandt andet 1513 3 Renaessancen Rediger Hvornar byen er blevet kobstad vides ikke Dens aeldste kendte privilegier er givne den af Christian III den 21 maj 1552 da de tidligere var braendt samme ar ved en stor brand i byen 4 de er senere blevet bekraeftet blandt andet i 1604 Christian III besogte byen i 1542 et kongeligt brev af 16 september 1560 er ogsa dateret herfra Bispegaarden hvorved der var en barfred og som la pa Skolegade navnet Bisgaardsjorderne minder om den tilfaldt efter reformationen kronen og var under navn af Holstebrogaard Kongens Gaard og Biskopsgaard bortforlenet og fra 1599 lagt under Lundenaes i 1618 skodede Kronen garden til Christen Hansen Baden til Norgaard den 23 november 1630 skaenkede kongen den til byen og 4 ar efter fik den tilladelse til at nedrive bygningerne Senere opfortes en ny gard pa dens jorder Holstebro Bisgaard der la pa Norregade og braendte 1734 3 Fiskeriet i aen som senere har vaeret ubetydeligt har vel haft nogen betydning men byens vigtigste erhverv har vaeret handelen omend den tidligere skadedes ved den bestemmelse at oksne skulle udfores over Ribe lige som handelen pa Limfjorden bade i det 16 og det 17 arhundrede led under overgreb fra Aalborg Handelens blomstringstid var i det 16 og forste halvdel af det 17 arhundrede den blev navnlig drevet over Hjerting med Holland med udforsel isaer af huder og indforsel af kolonialvarer og klaede over Ribe med Hamborg og Lubeck med udforsel isaer af uld for hvilken vare Holstebro var saerlig kendt og over Aalborg med udforsel isaer af korn De to storste kobmandsfamilier omkring 1600 var Laegaard og Solgaard Krigene i det 17 arhundrede har vel gjort byen en del skade navnlig var den i krigen 1657 60 en tid lang besat af fjenden men det er dog saerligt de haergende ildebrande der satte den tilbage Foruden den ovennaevnte brand i 1552 naevnes brande 1576 der gjorde sa stor skade at borgerne der skulle vaere meget forarmede ved kongeligt brev af 11 juni 1577 indtil videre blev fri for skat og al anden tynge 1603 der ligeledes havde til folge at de brandlidte ved brev af 5 oktober 1604 fritoges for skat i nogle ar 1 juli 1651 3 Byen har haft en af Christian III oprettet latinskole til hvilken han 1542 skaenkede kongetienden af Maabjerg Sogn og 30 oktober 1553 landgilden af Kronens jord Ladegaardsjord uden for Varde Bygningen pa hjornet af Skolegade og Skolegyde blev restaureret 1716 og 1739 givet til den danske skole da latinskolen blev ophaevet 5 Under enevaelden Rediger Den 28 juli 1697 braendte 46 garde og kun den ringeste del af byen blev staende nye brande indtraf i 1698 8 april 1720 22 juli 1733 da Oster og Vester samt noget af Norregade gik op i luer i 1734 da ilden atter rasede i Norregade i 1784 og 7 juli 1794 da hele Ostergade braendte I anden halvdel af det 18 arhundrede stod byen i stampe I 1769 havde den 679 indbyggere 1672 500 indbyggere 3 I begyndelsen af det 19 arhundrede trak Ringkobing en del af handelen til sig 3 men dette forandredes da sejladsen pa Limfjorden fik liv ved Aggerkanalens abning og Logstorkanalens anlaeg og byen kom i god opkomst isaer efter anlaegget af en havn i Struer 5 Den tidlige industrialisering Rediger Holstebros befolkning var stigende i slutningen af 1800 tallet og i begyndelsen af 1900 tallet 1 305 i 1850 1 526 i 1855 1 662 i 1860 2 047 i 1870 2 559 i 1880 3 863 i 1890 4 978 i 1901 5 968 i 1906 og 6 861 i 1911 6 Fra midten af 1800 tallet startede en industrialiseringsbolge i byen Holstebro havn ved Struer blev anlagt i 1854 1855 og jernbaneforbindelsen til Struer i 1866 hvilket betod gode transportmuligheder til og fra byen Af fabrikker og industrielle anlaeg havde byen ved arhundredeskiftet Holstebro Aktiebryggeri aktieselskab oprettet 1882 aktiekapital 200 000 kr beskaeftiger ca 50 maend og kvinder arlig produktion ca 12 000 td skattepligtigt og 3 000 td skattefrit ol Holstebro Jernstoberi og Maskinfabrik aktieselskab fra 1897 aktiekapital 80 000 Kr ca 35 arbejdere 1 jernstoberi 2 maskinfabrikker R Faerchs Tobaksfabrik anlagt 1869 beskaeftigede ca 75 maend og kvinder 1 tricotagefabrik 126 arbejdere 1 kartoffelmelsfabrik ca 20 arbejdere arlig produktion ca 1 mio pd mel til fabrikken horte hovedgarden Krogsdal i Norre Felding Sogn 1 svineslagteri aktieselskab oprettet 1893 aktiekapital 180 000 kr ca 20 arbejdere 2 farverier og klaedefabrikker hver ca 12 arbejdere 1 hovlevaerk med dampkraft 1 savvaerk vandkraft desuden 2 bogtrykkerier 7 I Holstebro blev udgivet 4 aviser Holstebro Avis Holstebro Dagblad Holstebro Folkeblad og Vestjyllands Socialdemokrat kun den forste blev trykt her 7 I Holstebro blev arligt afholdt 10 markeder 1 i januar med heste og kreaturer 1 i februar med heste 1 i februar 1 i april 1 i maj 1 i juni 1 i juli 1 i september 1 i oktober og 1 i november med heste og kreaturer Saerlig kvaegmarkederne havde betydning for byen det sakaldte Store Mandags Marked i oktober blev fremhaevet Torvedag var hver tirsdag og lordag og hver anden tirsdag fra anden tirsdag efter oktobermarkedet indtil jul med kreaturer hver torsdag var torvedag for handel med smagrise 7 Befolkningens sammensaetning efter naeringsvej var i 1890 381 levede af immateriel virksomhed 1 518 af handvaerk og industri 805 af handel og omsaetning 200 af jordbrug 52 af gartneri 720 af forskellig daglejervirksomhed 115 af deres midler 67 nod almisse og 5 sad i faengsel 8 Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 5 968 heraf ernaerede 406 sig ved immateriel virksomhed 539 ved landbrug skovbrug og mejeridrift ingen ved fiskeri 2 847 ved handvaerk og industri 1 179 ved handel med mere 369 ved samfaerdsel 225 var aftaegtsfolk 240 levede af offentlig understottelse og 163 af anden eller uangiven virksomhed 9 Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Holstebros indbyggertal stigende i 1916 7 343 i 1921 8 423 10 i 1925 9 210 11 i 1930 10 015 12 i 1935 10 658 13 i 1940 11 675 indbyggere 14 Samtidig voksede en forstad frem i Mabjerg Kommune Ar 1916 1921 1925 1930 1935 1940Holstebro kobstad 7 343 8 423 9 210 10 015 10 658 11 675Mabjerg 218 247 257Holstebro med forstaeder 7 343 8 423 9 210 10 233 10 905 11 932Ved folketaellingen i 1930 havde Holstebro 10 015 indbyggere heraf ernaerede 597 sig ved immateriel virksomhed 4 184 ved handvaerk og industri 1 784 ved handel mm 864 ved samfaerdsel 440 ved landbrug skovbrug og fiskeri 824 ved husgerning 1 181 var ude af erhverv og 141 havde ikke oplyst indkomstkilde 15 Naeringsveje 16 Landbrugm v Handvaerk industri Handel ogomsaetning Transport Immaterielvirksomhed Hus gerning Ude aferhverv Uangivet I altHolstebro kobstad 440 4 184 1 784 864 597 824 1 181 141 10 015Mabjerg 32 56 59 48 32 32 14 0 218Holstebro med forstaeder 472 4 240 1 843 912 629 856 1 195 141 10 288Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Holstebro sin befolkningsvaekst I 1945 boede der 13 212 indbyggere i kobstaden i 1950 14 711 indbyggere i 1955 16 791 indbyggere i 1960 18 563 indbyggere og i 1965 21 001 indbyggere Samtidig udviklede forstaden sig i Mabjerg Kommune og nye forstaeder udviklede sig Hornshoj i Mejrup Kommune og Mejdal i Tvis Kommune Ar 1945 1950 1955 1960 1965Holstebro kobstad 13 212 14 711 16 791 18 563 21 001Mabjerg 279 309 301 293 403Hornshoj 228Mejdal 556Holstebro med forstaeder 13 491 15 020 17 092 18 856 22 188I 1961 indgik R Faerchs Fabrikker i fusionen som skabte Skandinavisk Tobakskompagni der under navnet Orlik Tobacco Company A S stadig producerer pibetobak i en af Faerchs gamle fabrikker i Holstebro Den 9 februar 1962 blev dele af Holstebro ramt af en High End F3 hvad tornado 17 Cirka 100 bygninger blev beskadiget nogle voldsomt beskadiget heriblandt velbyggede murstensboliger 500 traeer blev knaekket eller revet op med rodder i en plantage og bygningsmaterialer blev flyttet 13 kilometer 18 19 Kommunale forhold RedigerDer bor i dag 58 418 indbyggere i hele Holstebro Kommune 2018 20 Ved kommunalreformen i 2007 blev de tre gamle kommuner Holstebro Kommune fra 1970 2006 Ulfborg Vemb Kommune og Vinderup Kommune lagt sammen til Holstebro Kommune Erhverv RedigerHolstebro blev karet som Danmarks bedste handelsby i 2006 og 2020 21 Holstebro har generelt et handelsliv centreret omkring gagaden Norregade i centrum samt et omrade med store varehuse i udkanten af byen Historisk set har handel praeget byens erhvervsstruktur gennem mange ar hvilket bl a kan henfores til det store opland I byen ligger flere store gamle virksomheder som Faerch Plast Scandinavian Tobacco Group og jernstoberiet Vald Birn Sydvest for Holstebro i byen Tvis ligger mobelvirksomheden Actona som omsaetter for 1 1 mia kr og beskaeftiger 1 200 pa verdensplan Firmaet blev oprindeligt grundlagt i Holstebro i 1981 under navnet Marmorhuset Siden 2018 har Holstebromotorvejen forbundet Mabjerg i den nordlige del af Holstebro med Herning I Mabjerg ligger et af landets storre biogasanlaeg fra 2012 22 ved siden af byens 28 MW kraftvarmevaerk fra 1993 23 som laver 128 GWh strom per ar samt fjernvarme til Holstebro og Struer 24 Vaerket har ogsa en 35 MW elkedel 25 26 Uddannelse RedigerI Holstebro findes folgende uddannelsesinstitutioner VIA University College Campus Holstebro Arkiveret 31 januar 2017 hos Wayback Machine udbyder en raekke velfaerdsuddannelser Socialradgiver Paedagog Ergoterapeut Fysioterapeut Sygeplejerske Holstebro Gymnasium og HF Uddannelsescenter Holstebro UCH Produktionsskolen Nordvestjylland VUC Holstebro Lemvig Struer Dansk Talentakademi tidligere Nordvestjysk Talentcenter Holstebro Elitesport Erhvervsakademi MidtVest Holstebro Mercantec Ulfborg Kjaergard Arkiveret 2 februar 2017 hos Wayback Machine Social amp Sundhedsskolen Herning Holstebro afdelingen Arkiveret 18 juli 2016 hos Wayback Machine Det Kgl Teaters Balletskole i Holstebro Holstebro Musikskole udbyder MGK Jydske Dragonregiments UddannelsesbataljonKultur RedigerAttraktioner og sevaerdigheder Rediger nbsp Holstebro MuseumHolstebro Museum er et kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv 27 Holstebro Kunstmuseum har bade dansk og udenlandsk nutidskunst 28 Museum for Kleinkunst ligger i byens aeldste og mindste hus og viser kunst i maksimalt 5x8 cm 29 Byen huser ogsa Hjemmevaernsmuseum Holstebro Midt i byen ligger Holstebro Lystanlaeg der gennem generationer har vaeret byens gronne samlingssted med bl a friluftsscene og parkso Musik dans og teater Rediger Musikteatret Holstebro tidligere Holstebro Kongres og Kultur Center 1991 og HolstebroHallen 1966 danner ramme om bl a teaterforestillinger og udstillinger I forbindelse med musikteatret ligger egnsteatret Black Box Theatre og Operaen i Midten har ogsa adresse i musikteatret Byen har siden 1960 erne vaeret kendt for Odin Teatret Nordisk Teaterlaboratorium for Skuespillerkunst og Det Kongelige Teaters Balletskole 30 I 2013 blev byens tredje egnsteater Black Box Dance Company etableret under ledelse af Marie Brolin Tani Holstebro huser symfoniorkestret Orkester MidtVest og flere andre orkestre indenfor de fleste genrer Orkester Efterskolen Rytmisk Musik Holstebro og Holstebro Musikskole er leverandorer af musik til byens events og arrangementer Klassiske Dage er Holstebros arlige festival for klassisk musik grundlagt i 2005 af flojtenisten Janne Thomsen Fra 1960 erne begyndte det rytmiske musikmiljo at trives i byen blandt andet faciliteret af musikforeningen JASS Jysk Aktivt Spillemands Selskab der i en lang arraekke arrangerede JASS Festivalen I samme periode opstod de to jazzorkestre River Boat og Blabaerrene Dansk Talentakademi DTA udbyder kunstnerisk talentudvikling for unge med en raekke akademiforberedende kurser inden for kunst og design musical og teater dans og musik Kunst i byen Rediger nbsp Kvinde pa kaerre I det offentlige rum kan man finde flere moderne kunstvaerker bl a Alberto Giacomettis figur Kvinde pa kaerre Maren o ae woun som den betegnes i folkemunde foran det gamle radhus Tobaksarbejderens Drom skabt af kunstnergruppen Krukako 31 ved og pa Den Rode Plads Bjorn Norgaards udsmykninger af gagaderne samt Frithioff Johansens permanente laserskulptur Kaos tempel pa TV Midt Vests sendemast Ved Norrelandskirken der er tegnet af Inger og Johannes Exner kan man se det saerpraegede kirketarn med den snoede spiraltrappe og inde i kirken flere lystraeer Ved indgangen til Holstebro Lystanlaeg er der en lille lund med buster af nogle af byens historiske visionaere og mindevaerdige personligheder Det drejer sig om Valdemar Birn manden bag jernstoberiet Vald Birn tidligere borgmester Kaj K Nielsen tidligere kommunaldirektor Jens Johansen fabrikant Jorgen Faerch plantageejer Dato Seri Borge Bek Nielsen samt frimenighedspraest Morten Larsen Sport Rediger Byen indeholder flere idraetsanlaeg og en lang raekke sportsklubber og foreninger Holstebro Idraetspark har et kombineret atletik og fodboldstadion med plads til 5 000 tilskuere Stadion er hjemmebane for byens storste fodboldklub Holstebro Boldklub Idraetscenter Vest har 16 fodboldbaner hvoraf den ene har plads til 2 000 tilskuere Grakjaer Arena er en idraetshal indviet i 2011 som er hjemmebane for handboldholdet TTH Holstebro TDC Hallerne Mejrup Kultur og fritidscenter med to haller en multihal med scene friluftsbad m m Derudover findes Holstebro Badeland 32 og Holstebro Friluftsbad To golfklubber er at finde i byen GOLFCLUB Storadalen 33 og Holstebro Golfklub 34 der er anerkendt som en af verdens 1000 bedste golfbaner og tillige som en af Danmarks ti bedste golfbaner 35 Andre sportsgrene der dyrkes i byen taeller amerikansk fodbold AFC Holstebro Dragons roning rugby og flyvning specielt svaeveflyvning i Holstebro Flyveklub Nogle af byens idraetsforeninger er samlet i wikipedia kategorien Sport i Holstebro Venskabsbyer Rediger nbsp Hovedartikel Venskabsbyer i Danmark Efter tidligere at have haft flere venskabsbyer er samarbejdet nu begraenset til folgende to nbsp Karmoy nbsp BrasovOvrige forhold RedigerSpejdernes Lejr 2012 i Holstebro samlede for forste gang alle de internationalt anerkendte danske spejderkorps Over 32 000 deltog Fra 1953 har Holstebro vaeret garnisonsby for Jydske Dragonregiment med et stort ovelsesterraen sydvest for byen TV MIDT VEST i Holstebro har siden 1989 sendt regionalt TV til Ringkjobing samt Viborg amter DR Midt amp Vest i Holstebro er Danmarks Radios regionale afdeling for Midt og Vestjylland med regionalradioen P4 Midt amp Vest og tv produktion for DR1 Mellem Holstebro og Tvis Molle la Tvis Kloster der var et middelalderkloster som blev nedrevet i slutningen af 1600 tallet Klosterkirken bestod dog som sognekirke indtil 1889 Den gamle kirkegard og grundplanen af klosteret er stadig at se i dag Kendte bysborn RedigerMatthias Saxtorph laege 1740 1800 Carl Christian von Stocken godsejer og politiker 1799 1874 Charles Christian Lauritsen atomfysiker 1892 1968 Karl Adolf Koefoed Larsen skakkomponist 1896 1963 Johannes Humlum geografisk forsker 1911 1990 Knud H Thomsen forfatter 1921 1990 Jens Jorgen Thorsen maler og multikunstner 1932 2000 Henning Dyremose fhv finansminister og koncerndirektor 1945 Else Marie Friis botaniker 1947 Johnny Eliasen balletdanser 1949 Henning Staerk sanger 1949 Hans Erik Lerchenfeld guitarist i TV2 1951 Soren Gade tidligere forsvarsminister V 1963 Charlotte Sahl Madsen konservativ tidligere videnskabsminister 1964 Jens Rohde EU parlamentariker tidligere MF V 1970 Peter Heine Nielsen skakspiller 1973 Mikael Simpson sanger 1974 Pernille Vigso Bagge MF SF 1975 Kim Kristensen fodboldspiller 1975 Christian Juncker musiker og sangskriver 1975 Iben Dorner skuespiller 1978 Louise Hart sangerinde radio og tv vaert 1979 2018 Jeppe Huldahl golfspiller 1982 Elias Ehlers stand up komiker 1985 Pernille Mathiesen cykelrytter 1997 Bjergsen League of Legends spiller 1996 Galleri Rediger nbsp Panorama over midtbyen nbsp Store Torv med vandkunst nbsp Holstebros Gamle Radhus nbsp Holstebro Radhus og Bibliotek nbsp Holstebro Kirke fra 1907 nbsp Vandkunst pa gagaden nbsp Park i Holstebro nbsp Buster af honoratiorer ved anlaegget nbsp Balletskolen og Hotel Royal pa Den Rode Plads nbsp Skulptur af kunstnergruppen Krukako Arkiveret 19 april 2008 hos Wayback Machine pa Den Rode Plads nbsp Krukako kunst pa Balletskolen nbsp Stroget i Holstebro nbsp Udsyn over Stora nbsp Holstebro Svommecenter Arkiveret 20 november 2007 hos Wayback Machine nbsp Udsigt over Storaen og Holstebro Musikteater nbsp Holstebro Banegard nbsp Holstebro Museum og Kunstmuseum nbsp Prospekt fra 1769 Pontoppidan nbsp Bomhuset fra 1794Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Holstebro Holstebro Turistbureau Arkiveret 13 august 2020 hos Wayback Machine Holstebro pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie Dit HolstebroNoter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Ostergade var den forste officielle gagade dagbladet holstebro struer dk 17 april 2013 Hentet 2 august 2016 a b c d e J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 468 Samlinger til jysk Historie bd X s 168f a b J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 469 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 2f a b c J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 466 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 5 Bind Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe og Faero Amter samt Supplement og Stedregister Kjobenhavn 1904 s 465 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 39 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 63 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 76 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1927 s 2 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 165 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 166 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 117 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 158 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 158 Vester Villaby og 158 Holstebro Tornados in Denmark eswd eu arkiveret fra originalen 2 november 2021 hentet 30 maj 2022 Skypumpen lokalhistorisk arkiv dk hentet 30 maj 2022 Da landets vaerste skypumpe ramte Holstebro Dagbladet Holstebro Struer 11 februar 2012 hentet 30 maj 2022 Statistikbanken Tabel FOLK1 Danmarks Bedste Handelsby 2020 er karet icp dk arkiveret fra originalen 2 marts 2021 hentet 15 februar 2021 Om BioGas www maabjergenergycenter dk Om kraftvarme www maabjergenergycenter dk Maabjergvaerket indgar historisk aftale med Nomi4s og Energnist www maabjergenergycenter dkhttps Mabjergvaerket har faet en elkedel i kaempeformat www holstebro dk Maabjerg Energy Center BioHeat amp Power A S Afgorelse om at Etablering og drift af 35 MW Elkedel ikke er omfattet af krav om miljovurdering mst dk Holstebro Museum Holstebro Kunstmuseum kleinkunstmuseet dk Arkiveret 18 april 2013 hos Wayback Machine hentet 23 5 2013 Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro Krukako Arkiveret fra originalen 19 april 2008 Hentet 16 november 2007 Holstebro Badeland Arkiveret fra originalen 20 november 2007 Hentet 18 november 2007 GOLFCLUB Storadalen Arkiveret fra originalen 20 maj 2009 Hentet 29 april 2021 Holstebro Golfklub Arkiveret fra originalen 25 juli 2017 Hentet 29 april 2021 Top 100 Golf Courses Denmark top100golfcourses com engelsk januar 2018 Hentet 25 februar 2018 Holstebro hvornar skete det Kristian Bjerregard Holstebro Museum 1998 ISBN 87 87522 49 7 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Holstebro amp oldid 11536086