www.wikidata.da-dk.nina.az

Ejderen tysk Eider oldnordisk Egða latin Eidora 1 eller Egdor er en flod i det nordlige Tyskland beliggende i Slesvig Ho

Ejderen

Ejderen (tysk: Eider, oldnordisk: Egða, latin: Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten. Floden er ca. 180 km lang og er den længste flod i delstaten. Den udspringer sydvest for Kiel (Obereider eller Øvre Ejder), passerer under et meget bugtet forløb Rendsborg og Frederiksstad (Nedre Ejder), hvor Trene og Sorge munder ud i floden, og den udmunder i Vesterhavet ved Ejderdæmningen. På visse strækninger er Ejderen en del af Ejderkanalen og Kielerkanalen.

Ejderens forløb
Ejderen nær Tønning
Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm
Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder.

Beskrivelse Rediger

Ejderen er grænseflod mellem Slesvig og Holsten. Den opstår ca. 14 km syd for Kiel ved tilløb fra nogle små søer (Neddersø, Griebensø og Bothkampersø), drejer derpå mod nord op til i nærheden af Kiel og vender sig der efter mod vest og atter mod nord gennem Westensee og Flemhudersee. Ved udtrædelsen af denne sø vender den sig mod vest til Rendsborg, på hvilken strækning (Obereider) den benyttes af Ejderkanalen og Kielerkanalen og modtager tilløb i højre bred fra Wittensee. Efter at den er flydt gennem Rendsborg i 4 grene, løber den først mod sydvest, på hvilken strækning den også benyttes af Kielerkanalen, derpå mod vestnordvest med store krumninger gennem marskegnene, der her må beskyttes for dens oversvømmelser ved diger, forbi Frederiksstad. Efter at den på denne sidste strækning har modtaget tilløb i højre bred gennem Sorge og Trene, er den blevet et forholdsvis betydeligt vandløb, idet den ved Frederiksstad har en bredde af ca. 180 m. Noget neden for denne by drejer den pludselig af mod syd og løber ved Tønning, hvor den er ca. 300 m bred og 4-5 m dyb, ud i Vesterhavet gennem en munding, der efterhånden når en bredde af 10-12 km.

Dens samlede afvandingsareal er ca. 3.500 km2.

Tidevandet, som spores helt op til Rendsborg (middelforskellen i vandstanden udgør her ca. 1 m, ved mundingen er den ca. 3 m), gør den som nævnt tilbøjelig til at løbe over sine bredder.

Historie Rediger

Ejderen blev nævnt første gang i 800-tallet som Egidorae fluminis. Ifølge legenden betyder navnet Ægirs dør (oldnordisk Ægidyrr), hvilket næppe kan verificeres.

Ifølge sagnet vandt Uffe den Spage med sit sværd Skræp Danmarks uafhængighed i en tvekamp på en ø i Ejderen. Historien knytter sig muligvis til den ø, hvor borgen Rendsborg senere blev anlagt.

Ejdergrænsen Rediger

Ejderen var det danske riges sydgrænse fra 811 til 1864, men den præcise definition har været omstridt. Ejderen udgjorde i middelalderen grænsen mellem Danmark og det Tysk-Romerske Rige og senere mellem det danske hertugdømme Slesvig og det tyske hertugdømme Holsten, fra 1815 til 1864 var Ejderen nordgrænse for det Tyske Forbund.

Landskabet Sønderjylland blev i løbet af middelalderen til hertugdømmet Slesvig, som ikke var en umiddelbar del af kongeriget, men et hertugdømme og dansk len. Syd for Ejderen lå hertugdømmet Holsten, som ikke var en del af Danmark, men et tysk len under den danske trone. Under helstaten, hvor Danmark, Slesvig og Holsten (og indtil 1814 Norge) var forenet under samme konge, mistede Ejder-grænsen sin betydning. Slesvig og Holsten blev styret på tysk af det Tyske Kancelli (senere Slesvig-Holstenske Kancelli) i København. Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten, men hertugdømmerne var ikke formelt slået sammen. Den danske helstat var delt i to toldområder, og toldgrænsen gik ved Kongeåen. Selve Ejder-grænsen havde ikke megen praktisk betydning.

I 1800-tallets første del kom nationalitet og demokrati på dagsordenen, og nogle kræfter i hertugdømmerne krævede en forening af Slesvig og Holsten under en fælles forfatning og som en del af det tyske forbund. Ved indførelsen af stænderforsamlinger i 1831 fik Slesvig og Holsten derimod hver sin stænderforsamling. I de følgende årtier blev det diskuteret, om grænsen mellem dansk og tysk skulle gå ved Ejderen (Ejderpolitikken) eller Kongeåen dvs. nord eller syd for Slesvig/Sønderjylland, eller om helstaten kunne opretholdes med Slesvig som et overgangsområde.

Treårskrigen (1848-50) begyndte som en borgerkrig, hvor tysksindede slesvig-holstenske oprørere satte sig op mod statsmagten, som de mente var styret af den dansk-nationale folkestemning i København. Krigen fik en vis indblanding fra Preussen, men endte med at opstanden blev bekæmpet og status quo.

Danmark tabte krigen i 1864, og begge hertugdømmer blev erobret af Preussen og Østrig. I 1866 mistede Ejder-grænsen sin administrative betydning, da de to hertugdømmer blev annekteret som den preussiske provins Slesvig-Holsten. Dog gjaldt Jyske Lov i Slesvig til 1900, hvor den tyske Bürgerliches Gesetzbuch blev indført. Nogle få bestemmelser i Jyske Lov[hvilke?] gælder den dag i dag i Slesvig.

Ejderen (og længere østpå Kielerkanalen) markerer i dag grænsen for landsdelen Sydslesvig (på tysk oftest kaldet Landesteil Schleswig) og dermed grænsen for det danske mindretals arbejdsområde.

Grænseforløbet Rediger

Ejdergrænsen fulgte Ejderen fra vest indtil Flemhuder See og åen Levenså mod øst indtil Holtenå ved Kielerfjorden. Mellem Levenså og søen fandtes en ca. 2 km lang landegrænse med en jordvold. Efter at Levenså blev uddybet og indgik i den Slesvig-Holstenske Kanal (Ejderkanalen) fulgte grænsen kanalforløbet.

Folkegrænsen mellem dansk/jyske og saksiske stammer gik i den tidlige middelalder få kilometer nord for Ejderen. Sproggrænsen holdt sig her indtil ca. 1600-tallet, idet den begyndte fra øst ved Egernførde og foden af halvøen Svansø, således at hele halvøen hørte til det danske sprogområde. Herefter gik linjen syd om Slien og byen Slesvig, og derefter mod vest langs Dannevirke / Rejde Å ud til Trenen. Desuden hørte i middelalderen et smalt bælte fra byen Slesvig og ned til Rendsborg langs med Hærvejen til det dansktalende område. Den sidste del af Sydslesvig syd for denne linje (Hytten Bjerge og Jernved) var overvejende befolket af saksere fra syd, dog var enkelte byer danske, f.eks. Gettorp. I Nordfrisland samt Ejdersted taltes nordfrisisk. Den historiske folke- og sproggrænse er tydelig i stednavnene.

Ejderen og Levenså som grænse (punkterede linje) mellem Slesvig og Holsten. Mellem vandløbene er markeret et "landeskel", Landescheide.

Litteratur Rediger

  • Haarløv, Hans-Tyge B.T.T: Ejderen, 2014 (dansk)
  • Quedenbaum, Gerd: Die Eider, 1984 (tysk)
  • Schmidt, Volker: Die Eider vom Quellgebiet zur Nordsee, 2000 (tysk)

Noter Rediger

  1. Ejderstenen 2. august 2019 hos Wayback Machine Græseforeningen
  2. "Salmosen, s. 800". fra originalen 5. marts 2016. Hentet 14. januar 2013.
  3. . Arkiveret fra originalen 17. november 2006. Hentet 5. marts 2009.

Eksterne henvisninger Rediger

Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 54°08′18″N 10°07′38″Ø / 54.1383°N 10.1272°Ø / 54.1383; 10.1272

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Ejderen tysk Eider oldnordisk Egda latin Eidora 1 eller Egdor er en flod i det nordlige Tyskland beliggende i Slesvig Holsten Floden er ca 180 km lang og er den laengste flod i delstaten Den udspringer sydvest for Kiel Obereider eller Ovre Ejder passerer under et meget bugtet forlob Rendsborg og Frederiksstad Nedre Ejder hvor Trene og Sorge munder ud i floden og den udmunder i Vesterhavet ved Ejderdaemningen Pa visse straekninger er Ejderen en del af Ejderkanalen og Kielerkanalen Ejderens forlobEjderen naer TonningEjderens ovre lob nord for BordesholmEjderen i graenselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse 2 Historie 2 1 Ejdergraensen 2 2 Graenseforlobet 3 Litteratur 4 Noter 5 Eksterne henvisningerBeskrivelse RedigerEjderen er graenseflod mellem Slesvig og Holsten Den opstar ca 14 km syd for Kiel ved tillob fra nogle sma soer Nedderso Griebenso og Bothkamperso drejer derpa mod nord op til i naerheden af Kiel og vender sig der efter mod vest og atter mod nord gennem Westensee og Flemhudersee Ved udtraedelsen af denne so vender den sig mod vest til Rendsborg pa hvilken straekning Obereider den benyttes af Ejderkanalen og Kielerkanalen og modtager tillob i hojre bred fra Wittensee Efter at den er flydt gennem Rendsborg i 4 grene lober den forst mod sydvest pa hvilken straekning den ogsa benyttes af Kielerkanalen derpa mod vestnordvest med store krumninger gennem marskegnene der her ma beskyttes for dens oversvommelser ved diger forbi Frederiksstad Efter at den pa denne sidste straekning har modtaget tillob i hojre bred gennem Sorge og Trene er den blevet et forholdsvis betydeligt vandlob idet den ved Frederiksstad har en bredde af ca 180 m Noget neden for denne by drejer den pludselig af mod syd og lober ved Tonning hvor den er ca 300 m bred og 4 5 m dyb ud i Vesterhavet gennem en munding der efterhanden nar en bredde af 10 12 km Dens samlede afvandingsareal er ca 3 500 km2 Tidevandet som spores helt op til Rendsborg middelforskellen i vandstanden udgor her ca 1 m ved mundingen er den ca 3 m gor den som naevnt tilbojelig til at lobe over sine bredder 2 Historie RedigerEjderen blev naevnt forste gang i 800 tallet som Egidorae fluminis Ifolge legenden betyder navnet AEgirs dor oldnordisk AEgidyrr hvilket naeppe kan verificeres Ifolge sagnet vandt Uffe den Spage med sit svaerd Skraep Danmarks uafhaengighed i en tvekamp pa en o i Ejderen Historien knytter sig muligvis til den o hvor borgen Rendsborg senere blev anlagt Ejdergraensen Rediger Ejderen var det danske riges sydgraense fra 811 til 1864 men den praecise definition har vaeret omstridt Ejderen udgjorde i middelalderen graensen mellem Danmark og det Tysk Romerske Rige og senere mellem det danske hertugdomme Slesvig og det tyske hertugdomme Holsten fra 1815 til 1864 var Ejderen nordgraense for det Tyske Forbund Landskabet Sonderjylland blev i lobet af middelalderen til hertugdommet Slesvig som ikke var en umiddelbar del af kongeriget men et hertugdomme og dansk len Syd for Ejderen la hertugdommet Holsten som ikke var en del af Danmark men et tysk len under den danske trone Under helstaten hvor Danmark Slesvig og Holsten og indtil 1814 Norge var forenet under samme konge mistede Ejder graensen sin betydning Slesvig og Holsten blev styret pa tysk af det Tyske Kancelli senere Slesvig Holstenske Kancelli i Kobenhavn Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten men hertugdommerne var ikke formelt slaet sammen Den danske helstat var delt i to toldomrader og toldgraensen gik ved Kongeaen Selve Ejder graensen havde ikke megen praktisk betydning I 1800 tallets forste del kom nationalitet og demokrati pa dagsordenen og nogle kraefter i hertugdommerne kraevede en forening af Slesvig og Holsten under en faelles forfatning og som en del af det tyske forbund Ved indforelsen af staenderforsamlinger i 1831 fik Slesvig og Holsten derimod hver sin staenderforsamling I de folgende artier blev det diskuteret om graensen mellem dansk og tysk skulle ga ved Ejderen Ejderpolitikken eller Kongeaen dvs nord eller syd for Slesvig Sonderjylland eller om helstaten kunne opretholdes med Slesvig som et overgangsomrade Trearskrigen 1848 50 begyndte som en borgerkrig hvor tysksindede slesvig holstenske oprorere satte sig op mod statsmagten som de mente var styret af den dansk nationale folkestemning i Kobenhavn Krigen fik en vis indblanding fra Preussen men endte med at opstanden blev bekaempet og status quo Danmark tabte krigen i 1864 og begge hertugdommer blev erobret af Preussen og Ostrig I 1866 mistede Ejder graensen sin administrative betydning da de to hertugdommer blev annekteret som den preussiske provins Slesvig Holsten Dog gjaldt Jyske Lov i Slesvig til 1900 hvor den tyske Burgerliches Gesetzbuch blev indfort Nogle fa bestemmelser i Jyske Lov hvilke gaelder den dag i dag i Slesvig Ejderen og laengere ostpa Kielerkanalen markerer i dag graensen for landsdelen Sydslesvig pa tysk oftest kaldet Landesteil Schleswig og dermed graensen for det danske mindretals arbejdsomrade Graenseforlobet Rediger Ejdergraensen fulgte Ejderen fra vest indtil Flemhuder See og aen Levensa mod ost indtil Holtena ved Kielerfjorden Mellem Levensa og soen fandtes en ca 2 km lang landegraense med en jordvold Efter at Levensa blev uddybet og indgik i den Slesvig Holstenske Kanal Ejderkanalen fulgte graensen kanalforlobet Folkegraensen mellem dansk jyske og saksiske stammer gik i den tidlige middelalder fa kilometer nord for Ejderen Sproggraensen holdt sig her indtil ca 1600 tallet idet den begyndte fra ost ved Egernforde og foden af halvoen Svanso saledes at hele halvoen horte til det danske sprogomrade Herefter gik linjen syd om Slien og byen Slesvig og derefter mod vest langs Dannevirke Rejde A ud til Trenen Desuden horte i middelalderen et smalt baelte fra byen Slesvig og ned til Rendsborg langs med Haervejen til det dansktalende omrade Den sidste del af Sydslesvig syd for denne linje Hytten Bjerge og Jernved var overvejende befolket af saksere fra syd dog var enkelte byer danske f eks Gettorp I Nordfrisland samt Ejdersted taltes nordfrisisk Den historiske folke og sproggraense er tydelig i stednavnene 3 nbsp Ejderen og Levensa som graense punkterede linje mellem Slesvig og Holsten Mellem vandlobene er markeret et landeskel Landescheide Litteratur RedigerHaarlov Hans Tyge B T T Ejderen 2014 dansk Quedenbaum Gerd Die Eider 1984 tysk Schmidt Volker Die Eider vom Quellgebiet zur Nordsee 2000 tysk Noter Rediger Ejderstenen Arkiveret 2 august 2019 hos Wayback Machine Graeseforeningen Salmosen s 800 Arkiveret fra originalen 5 marts 2016 Hentet 14 januar 2013 Stednavne Arkiveret fra originalen 17 november 2006 Hentet 5 marts 2009 Eksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind VI 1917 s 800 opslag Ejder Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Kategorien Eider pa Wikimedia CommonsKoordinater 54 08 18 N 10 07 38 O 54 1383 N 10 1272 O 54 1383 10 1272 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ejderen amp oldid 10948874