www.wikidata.da-dk.nina.az

Nordslesvig tysk Nordschleswig bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland 1 2 det vil sige den del af det

Nordslesvig

Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag. Foruden dette område regnedes tidligere også området omkring Flensborg i Tyskland til Nordslesvig, blandt andet med henvisning til, at Dannevirke siden vikingetiden havde været danskernes forsvarsværk mod syd.

Dybbøl Mølle.
Møgeltønder Kirke.

Navnet Nordslesvig bruges især af det tyske mindretal i området. Mindretallets foreninger er således samlet i paraplyorganisationen Bund Deutscher Nordschleswiger, og dets tysksprogede dagblad med hovedredaktion i Aabenraa hedder Der Nordschleswiger.

Historie Rediger

Den første med sikkerhed kendte jarl i området var Knud Lavard, der havde Slesvig som len fra 1115 til 1131. Knud havde tilbragt en del af sin ungdom hos hertug Lothar af Sachsen (den senere tysk-romerske kejser), og var der blevet bekendt med det tyske lensvæsen, som på den tid var ukendt i Danmark. Han var den første, som brugte den tyske titel hertug, uden at han dermed – så vidt man ved – tilsigtede en frigørelse af Slesvig fra resten af riget.

I 1460 erklærede Christian 1. i Ribebrevet, at hele Slesvig og Holsten, som han erhvervede som hertug, skulle regeres for evigt udelt. Denne erklæring blev gravet frem ved Wienerfreden i 1815, hvor Holsten blev en del af det tyske forbund, men ifølge aftalerne skulle regeres efter samme princip som Slesvig.

I 1830 'erne opstod strid om, hvorvidt Slesvig var tysk eller dansk. Sprogligt set var området blandet mellem tysk, dansk og frisisk. Statsretligt set påpegede man fra dansk side, at hertugdømmet Slesvig var et gammelt dansk len, mens man fra tysk side var imod alle forsøg på at knytte Slesvig tættere til kongeriget. En deling af Slesvig blev allerede på dette tidspunkt foreslået, men afvist af både den danske og tyske bevægelse i Slesvig.

Under borgerkrigen i 1848-1850 søgte Orla Lehmann på regeringens vegne at opnå støtte til en deling af Slesvig syd for Dannevirke, men forslaget blev i nationalliberale kredse set som et forræderi mod Ejderpolitikken, og også helstatens fortalere var imod. Frederik 7. gjorde det med henvisning til sin ret til selv at føre og afslutte krig klart, at Slesvigs deling ikke kunne komme på tale, hvorefter regeringen trådte tilbage. Efter krigens afslutning blev problemet ikke løst ved aftalerne i London i 1852. I de følgende år lagde både det tyske forbund og den slesvig-holstenske nationalbevægelse stort pres på de danske regeringer for at opnå selvstændighed for hertugdømmerne, og spørgsmålet om en deling af Slesvig blev taget op af ledende politikere ved mange lejligheder, men kom i klemme mellem helstatspolitikken og Ejderpolitikken.

Nordslesvig bestod indtil 1864 både af de dele, som tilhørte hertugdømmet, og de dele, som tilhørte kongeriget (de såkaldte kongerigske enklaver med Ribe-området). Under London-konferencen (1864) var spørgsmålet om Slesvigs deling et af hovedemnerne, men de forskellige forslag til en grænsedragning kunne der ikke opnås enighed om. Det danske nederlag i 2. slesvigske krig i 1864 betød, at størstedelen af Nordslesvig blev indlemmet i Tyskland. Kun Ribeenklaven og otte sønderjyske sogne syd for Kolding blev en del af Kongeriget.

Med indgåelsen af Pragfreden af 1866 mellem Preussen og Østrig kunne man have forventet en folkeafstemning om grænsedragningen, men denne kom først i 1920. I officiel dansk sprogbrug kaldtes området i de første årtier efter Genforeningen for "De Sønderjyske Landsdele". Efter kommunalreformen i 1970, hvor Sønderjyllands Amt blev dannet, gled denne betegnelse ud, og man brugte efterhånden også officielt betegnelsen Sønderjylland. Der var dog nogle små forskelle på de sønderjyske landsdele (anno 1920) og Sønderjyllands Amt (anno 1970), nemlig nogle sogne syd for Kolding og syd for Ribe.

Geografi Rediger

Nordslesvig - eller Sønderjylland - er den eneste del af Danmark, som er direkte landfast med et andet land (Tyskland). Der bor cirka 254.000 mennesker i landsdelen.

Fra 1. januar 2007 er Sønderjyllands Amt en del af Region Syddanmark sammen med det tidligere Fyns Amt, Ribe Amt og de sydlige og nordvestlige dele af Vejle Amt.

Kommuner i Nordslesvig/Sønderjylland er:

Se også Rediger

Kilder Rediger

  1. Sydslesvig-udvalgets historiske baggrund: Sydslesvig og tilknytningen til Danmark år 800-1920. Kulturministeriets hjemmeside, besøgt 24. november 2018.
  2. Den sønderjyske historiekanon: Genforeningen. HistorieLab, Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling. Dateret 10. august 2017.
  3. . Arkiveret fra originalen 4. januar 2019. Hentet 24. november 2018.
  4. Glenthøj (2014), s. 31f.
  5. "Genforeningshåb" eller international dimension? (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. Glenthøj (2014), s. 210
  7. Glenthøj (2014), s. 516
  8. . Arkiveret fra originalen 29. juli 2018. Hentet 24. november 2018.

Litteratur Rediger

  • Glenthøj, Rasmus (2014), 1864 - Sønner af de Slagne, København: Gads Forlag, ISBN 978-8712-04919-7.
  • Neergaard, N (1916), Under Junigrundloven,II (2 bind), København: Lindhardt og Ringhof.

Eksterne henvisninger. Rediger

Koordinater: 54°51′21″N 9°22′03″Ø / 54.855856°N 9.367367°Ø / 54.855856; 9.367367

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Nordslesvig tysk Nordschleswig bruges i dag som synonym for det nuvaerende Sonderjylland 1 2 det vil sige den del af det tidligere Hertugdomme Slesvig der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920 og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag Foruden dette omrade regnedes tidligere ogsa omradet omkring Flensborg i Tyskland til Nordslesvig blandt andet med henvisning til at Dannevirke siden vikingetiden havde vaeret danskernes forsvarsvaerk mod syd Dybbol Molle Mogeltonder Kirke Navnet Nordslesvig bruges isaer af det tyske mindretal i omradet 3 Mindretallets foreninger er saledes samlet i paraplyorganisationen Bund Deutscher Nordschleswiger og dets tysksprogede dagblad med hovedredaktion i Aabenraa hedder Der Nordschleswiger Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Geografi 2 1 Se ogsa 3 Kilder 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger Historie RedigerDen forste med sikkerhed kendte jarl i omradet var Knud Lavard der havde Slesvig som len fra 1115 til 1131 Knud havde tilbragt en del af sin ungdom hos hertug Lothar af Sachsen den senere tysk romerske kejser og var der blevet bekendt med det tyske lensvaesen som pa den tid var ukendt i Danmark Han var den forste som brugte den tyske titel hertug uden at han dermed sa vidt man ved tilsigtede en frigorelse af Slesvig fra resten af riget I 1460 erklaerede Christian 1 i Ribebrevet at hele Slesvig og Holsten som han erhvervede som hertug skulle regeres for evigt udelt Denne erklaering blev gravet frem ved Wienerfreden i 1815 hvor Holsten blev en del af det tyske forbund men ifolge aftalerne skulle regeres efter samme princip som Slesvig 4 I 1830 erne opstod strid om hvorvidt Slesvig var tysk eller dansk Sprogligt set var omradet blandet mellem tysk dansk og frisisk Statsretligt set papegede man fra dansk side at hertugdommet Slesvig var et gammelt dansk len mens man fra tysk side var imod alle forsog pa at knytte Slesvig taettere til kongeriget En deling af Slesvig blev allerede pa dette tidspunkt foreslaet men afvist af bade den danske og tyske bevaegelse i Slesvig 5 Under borgerkrigen i 1848 1850 sogte Orla Lehmann pa regeringens vegne at opna stotte til en deling af Slesvig syd for Dannevirke men forslaget blev i nationalliberale kredse set som et forraederi mod Ejderpolitikken og ogsa helstatens fortalere var imod Frederik 7 gjorde det med henvisning til sin ret til selv at fore og afslutte krig klart at Slesvigs deling ikke kunne komme pa tale hvorefter regeringen tradte tilbage 6 Efter krigens afslutning blev problemet ikke lost ved aftalerne i London i 1852 I de folgende ar lagde bade det tyske forbund og den slesvig holstenske nationalbevaegelse stort pres pa de danske regeringer for at opna selvstaendighed for hertugdommerne og sporgsmalet om en deling af Slesvig blev taget op af ledende politikere ved mange lejligheder men kom i klemme mellem helstatspolitikken og Ejderpolitikken 7 Nordslesvig bestod indtil 1864 bade af de dele som tilhorte hertugdommet og de dele som tilhorte kongeriget de sakaldte kongerigske enklaver med Ribe omradet Under London konferencen 1864 var sporgsmalet om Slesvigs deling et af hovedemnerne men de forskellige forslag til en graensedragning kunne der ikke opnas enighed om Det danske nederlag i 2 slesvigske krig i 1864 betod at storstedelen af Nordslesvig blev indlemmet i Tyskland Kun Ribeenklaven og otte sonderjyske sogne syd for Kolding blev en del af Kongeriget Med indgaelsen af Pragfreden af 1866 mellem Preussen og Ostrig kunne man have forventet en folkeafstemning om graensedragningen men denne kom forst i 1920 I officiel dansk sprogbrug kaldtes omradet i de forste artier efter Genforeningen for De Sonderjyske Landsdele Efter kommunalreformen i 1970 hvor Sonderjyllands Amt blev dannet gled denne betegnelse ud og man brugte efterhanden ogsa officielt betegnelsen Sonderjylland 8 Der var dog nogle sma forskelle pa de sonderjyske landsdele anno 1920 og Sonderjyllands Amt anno 1970 nemlig nogle sogne syd for Kolding og syd for Ribe Geografi RedigerNordslesvig eller Sonderjylland er den eneste del af Danmark som er direkte landfast med et andet land Tyskland Der bor cirka 254 000 mennesker i landsdelen Fra 1 januar 2007 er Sonderjyllands Amt en del af Region Syddanmark sammen med det tidligere Fyns Amt Ribe Amt og de sydlige og nordvestlige dele af Vejle Amt Kommuner i Nordslesvig Sonderjylland er Aabenraa Haderslev Sonderborg TonderSe ogsa Rediger SydslesvigKilder Rediger Sydslesvig udvalgets historiske baggrund Sydslesvig og tilknytningen til Danmark ar 800 1920 Kulturministeriets hjemmeside besogt 24 november 2018 Den sonderjyske historiekanon Genforeningen HistorieLab Nationalt videncenter for historie og kulturarvsformidling Dateret 10 august 2017 Bund Deutscher Nordschleswiger Det tyske mindretal i Nordslesvig Arkiveret fra originalen 4 januar 2019 Hentet 24 november 2018 Glenthoj 2014 s 31f Genforeningshab eller international dimension Webside ikke laengere tilgaengelig Glenthoj 2014 s 210 Glenthoj 2014 s 516 Personregistrering dk Sonderjylland Arkiveret fra originalen 29 juli 2018 Hentet 24 november 2018 Litteratur RedigerGlenthoj Rasmus 2014 1864 Sonner af de Slagne Kobenhavn Gads Forlag ISBN 978 8712 04919 7 Neergaard N 1916 Under Junigrundloven II 2 bind Kobenhavn Lindhardt og Ringhof Eksterne henvisninger RedigerGraenselandsportal Arkiveret 29 juni 2008 hos Wayback Machine Sonderjyllands museer Arkiveret 29 september 2007 hos Wayback Machine AE Synnejysk Forening Sonderjyllands historie Arkiveret 18 september 2008 hos Wayback Machine Nordslesvigs historie med kilder Arkiveret 9 februar 2010 hos Wayback Machine Nordslesvigs stednavne pa tysk og danskKoordinater 54 51 21 N 9 22 03 O 54 855856 N 9 367367 O 54 855856 9 367367 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Nordslesvig amp oldid 11478044