www.wikidata.da-dk.nina.az

Daner ne var den betegnelse indbyggerne i og grundlæggerne af Dania senere Danmark fik af ældre europæiske kilder Navnet

Daner

Danerne var den betegnelse, indbyggerne i og grundlæggerne af Dania, senere Danmark fik af ældre europæiske kilder. Navnet Dani optræder først fra 500-tallet, men derefter optræder det forholdsvis hyppigt.

Mulige nordiske høvdingedømmer eller riger i det sjette århundrede.

I et nyere tysk værk angives det, at danerne var en folkegruppe, der boede i det nuværende Sydsverige (Skånelandene var del af det danske kerneområde til 1645/1658). De indvandrede senest i 500-tallet til østdanske øer. I år 964 lykkedes det Harald Blåtand at erobre Skåne, der for en tid havde regeret sig selv, og derved gensamle det meste af danernes tidligere erobringer. Det er denne samling, der er markeret med Jellingstenen. Disse angivelser stemmer overens med franske optegnelser om danernes (kong Gudfreds) ankomst til Hedeby (i dag Slesvig) år 804.

I anden halvdel af 7. århundrede oplyser en ukendt geograf fra Ravenna, at nordboernes land "fra gammel tid" kaldes Dania. Hans udtalelse om danernes placering ved Østersøens udløb harmonerer således med omtalen i Alfred den Store's Orosius-oversættelse (inkl. Ottars rejse) af syddaner i Sydslesvig og norddaner på den svenske vestkyst, i Skåne og på øerne, som her for første gang får navnet Daenemearc. Endnu tidligere oplyser den frankiske krønikeforfatter Gregor af Tours (omkring 570) om, at en dansk konge ved navn Chochilaichus under frankernes konge Theodorik (511-533) sejlede over havet og hærgede de frisiske kyster, indtil han blev dræbt og hans flåde besejret. Ligeledes oplyser den omtrent samtidige biskop og poet Venantius Fortunatus af Poitiers i sine hyldestdigte til de frankiske konger om kampe mellem frankere og daner og et dansk-saksisk angreb på Vestfrisland i midten af 6. århundrede.

Krønikeskriveren Jordanes oplyser i sit værk Getica (omkring 551 e.Kr.), at danerne skal være af samme afstamning som "suetiderne" (svenskerne) og have fordrevet herulerne fra deres landområde. Denne oplysning sammenstilles ofte med en oplysning i den samtidige byzantinske historieskriver Prokopius' værk om kejser Justianians goterkrige, at herulerne efter longobardernes erobring af deres land ved Donau i begyndelsen af 500-tallet for flertallets vedkommende drog nordpå gennem de slaviske områder og øde områder til varnerne, derfra hastigt forbi danerne over havet til øen Thule (formentlig den skandinaviske halvø), hvor de bosatte sig i nærheden af goterne. Videre oplyses, at de tilbageblevne herulere blev utilfredse med deres konge, dræbte ham og sendte en delegation til Thule for at få en ny konge af den gamle kongeæt. Den første konge døde imidlertid i danernes land, så de vendte tilbage, fik en ny og fik denne bragt i god behold hjem. Her havde kejseren imidlertid indsat en anden konge i mellemtiden, og da herulerne samledes om deres nye konge, blev de undertrykt af kejseren, som genindsatte sin egen kandidat. Delegationens tilbagekomst i 548 blev således kilden til både Prokopius' og Jordanes' omtale de næste 5 år i Konstantinopel af herulernes møder med danerne - altså en samtidig omtale af en skandale for Justinian.

Jordanes' oplysninger har ellers været fortolket således, at herulerne oprindeligt stammede fra dansk område, var blevet fordrevet herfra af danerne, og at de så langt senere skulle være rejst tilbage til "deres gamle hjemland" og bosat sig nær goterne. Eftersom herulerne første gang omtales år 267 som bosatte i Sydrusland, skulle fordrivelsen være sket inden da. I nyere tid har historikerne dog stillet sig tvivlende til denne fortolkning, som stammer fra G. Schønnings usikre tolkning af teksten i 1783.

I begyndelsen af 800-tallet oplyser de frankiske rigsannaler om forhandlinger med de danske konger, efter at kejser Karl den Store havde underkuet sakserne og flyttet Karolinerrigets grænse frem til Elben: i 804 skal danernes konge Gudfred med sin flåde og hær være kommet til Sliestorp ved Hedeby på grænsen mellem hans rige og Saksen og dér have indledt forhandlinger. 808 oplyses om Gudfreds angreb i de slaviske områder, handelspladsen Rerics ødelæggelse og overflytning af stedets købmænd til Sliestorp samt om, at Godfred skulle have befalet opførelsen af en grænsevold til rigets beskyttelse (Dannevirke), og 811 oplyses om underskrivelsen af en fredsaftale ved Ejderen, hvor der blandt de dansk garanter optræder "Osfrid de Sconaowe" (Asfred af Skåne). Det tolkes som vidnesbyrd om det danske riges datidige udstrækning.

Noter

  1. . Arkiveret fra originalen 25. februar 2014. Hentet 9. marts 2014.
  2. Detlev Wahl: Lexikon der Völker Europas und des Kaukasus, Seite 48 ff. Meridian-Verlag, Rostock 1999
  3. Erich Hoffmann: Historische Zeugnisse zur Däneneinwanderung im 6. Jahrhundert. In: Edith Marold, Christiane Zimmermann: Nordwestgermanisch, S. 77-90. Walter de Gruyter, Berlin und New York 1995
  4. Johannes Hoops, Heinrich Beck: Reallexikon der germanischen Altertumskunde, Band 5, S. 174-177 (Dänen). Walter de Gruyter, Berlin und New York 1984.
  5. Christensen, s. 28
  6. Christensen, s. 29
  7. Lund, s. 284
  8. Christensen, s. 31f
  9. Christensen, s. 32
  10. Christensen, s. 26f

Litteratur

  • Viggo Brøndal: Danernes Navn (Danske Studier 1920, s. 17-41)
  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund, København 1969 (2. udgave, 1977); ISBN 87-500-1732-2
  • Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium 1993; ISBN 87-89531-08-6
  • Gudmund Schütte: Spørgsmaalet om Danernes Navn (Danske Studier 1920, s. 169-174)

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Danerne var den betegnelse indbyggerne i og grundlaeggerne af Dania senere Danmark fik af aeldre europaeiske kilder Navnet Dani optraeder forst fra 500 tallet men derefter optraeder det forholdsvis hyppigt Mulige nordiske hovdingedommer eller riger i det sjette arhundrede 1 I et nyere tysk vaerk angives det at danerne var en folkegruppe der boede i det nuvaerende Sydsverige Skanelandene var del af det danske kerneomrade til 1645 1658 2 De indvandrede senest i 500 tallet til ostdanske oer I ar 964 lykkedes det Harald Blatand at erobre Skane der for en tid havde regeret sig selv og derved gensamle det meste af danernes tidligere erobringer Det er denne samling der er markeret med Jellingstenen Disse angivelser stemmer overens med franske optegnelser om danernes kong Gudfreds ankomst til Hedeby i dag Slesvig ar 804 3 4 I anden halvdel af 7 arhundrede oplyser en ukendt geograf fra Ravenna at nordboernes land fra gammel tid kaldes Dania 5 Hans udtalelse om danernes placering ved Ostersoens udlob harmonerer saledes med omtalen i Alfred den Store s Orosius oversaettelse inkl Ottars rejse af syddaner i Sydslesvig og norddaner pa den svenske vestkyst i Skane og pa oerne som her for forste gang far navnet Daenemearc Endnu tidligere oplyser den frankiske kronikeforfatter Gregor af Tours omkring 570 om at en dansk konge ved navn Chochilaichus under frankernes konge Theodorik 511 533 sejlede over havet og haergede de frisiske kyster indtil han blev draebt og hans flade besejret 6 Ligeledes oplyser den omtrent samtidige biskop og poet Venantius Fortunatus af Poitiers i sine hyldestdigte til de frankiske konger om kampe mellem frankere og daner og et dansk saksisk angreb pa Vestfrisland i midten af 6 arhundrede Kronikeskriveren Jordanes oplyser i sit vaerk Getica omkring 551 e Kr at danerne skal vaere af samme afstamning som suetiderne svenskerne og have fordrevet herulerne fra deres landomrade 7 Denne oplysning sammenstilles ofte med en oplysning i den samtidige byzantinske historieskriver Prokopius vaerk om kejser Justianians goterkrige at herulerne efter longobardernes erobring af deres land ved Donau i begyndelsen af 500 tallet for flertallets vedkommende drog nordpa gennem de slaviske omrader og ode omrader til varnerne derfra hastigt forbi danerne over havet til oen Thule formentlig den skandinaviske halvo hvor de bosatte sig i naerheden af goterne Videre oplyses at de tilbageblevne herulere blev utilfredse med deres konge draebte ham og sendte en delegation til Thule for at fa en ny konge af den gamle kongeaet Den forste konge dode imidlertid i danernes land sa de vendte tilbage fik en ny og fik denne bragt i god behold hjem Her havde kejseren imidlertid indsat en anden konge i mellemtiden og da herulerne samledes om deres nye konge blev de undertrykt af kejseren som genindsatte sin egen kandidat 8 Delegationens tilbagekomst i 548 blev saledes kilden til bade Prokopius og Jordanes omtale de naeste 5 ar i Konstantinopel af herulernes moder med danerne altsa en samtidig omtale af en skandale for Justinian Jordanes oplysninger har ellers vaeret fortolket saledes at herulerne oprindeligt stammede fra dansk omrade var blevet fordrevet herfra af danerne og at de sa langt senere skulle vaere rejst tilbage til deres gamle hjemland og bosat sig naer goterne Eftersom herulerne forste gang omtales ar 267 som bosatte i Sydrusland skulle fordrivelsen vaere sket inden da I nyere tid har historikerne dog stillet sig tvivlende til denne fortolkning 9 som stammer fra G Schonnings usikre tolkning af teksten i 1783 I begyndelsen af 800 tallet oplyser de frankiske rigsannaler om forhandlinger med de danske konger efter at kejser Karl den Store havde underkuet sakserne og flyttet Karolinerrigets graense frem til Elben i 804 skal danernes konge Gudfred med sin flade og haer vaere kommet til Sliestorp ved Hedeby pa graensen mellem hans rige og Saksen og der have indledt forhandlinger 808 oplyses om Gudfreds angreb i de slaviske omrader handelspladsen Rerics odelaeggelse og overflytning af stedets kobmaend til Sliestorp samt om at Godfred skulle have befalet opforelsen af en graensevold til rigets beskyttelse Dannevirke og 811 oplyses om underskrivelsen af en fredsaftale ved Ejderen hvor der blandt de dansk garanter optraeder Osfrid de Sconaowe Asfred af Skane Det tolkes som vidnesbyrd om det danske riges datidige udstraekning 10 Noter Rediger Archaeology and Environment Institutionen for ide och samhallsstudier Umea universitet Arkiveret fra originalen 25 februar 2014 Hentet 9 marts 2014 Detlev Wahl Lexikon der Volker Europas und des Kaukasus Seite 48 ff Meridian Verlag Rostock 1999 Erich Hoffmann Historische Zeugnisse zur Daneneinwanderung im 6 Jahrhundert In Edith Marold Christiane Zimmermann Nordwestgermanisch S 77 90 Walter de Gruyter Berlin und New York 1995 Johannes Hoops Heinrich Beck Reallexikon der germanischen Altertumskunde Band 5 S 174 177 Danen Walter de Gruyter Berlin und New York 1984 Christensen s 28 Christensen s 29 Lund s 284 Christensen s 31f Christensen s 32 Christensen s 26fLitteratur RedigerViggo Brondal Danernes Navn Danske Studier 1920 s 17 41 Aksel E Christensen Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund Kobenhavn 1969 2 udgave 1977 ISBN 87 500 1732 2 Allan A Lund De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie Wormanium 1993 ISBN 87 89531 08 6 Gudmund Schutte Sporgsmaalet om Danernes Navn Danske Studier 1920 s 169 174 Eksterne henvisninger RedigerBirger Nerman Harstamma danerna ifran Svealand Fornvannen 1922 s 129 140 svensk J Svennung De nordiska folknamnen hos Jordanes Fornvannen 1964 s 65 102 svensk Elias Wessen Nordiska folkstammar och folknamn En oversikt Fornvannen 1969 s 14 36 svensk Troels Brandt Danerkongerne fra Lejre Arkiveret 21 februar 2020 hos Wayback Machine dansk SpireDenne artikel om Danmarks historie er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Daner amp oldid 11479801