Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid. Af listen fremgår det også, hvem deres forældre var og hvem de var gift med. Listen indeholder to regerende dronninger; Margrete I og Margrethe II af Danmark.
Antallet af dronninger vi har kendskab til fra historisk tid lader sig ikke fastslå med absolut sikkerhed, idet svaret også afhænger af, hvem man vil regne med som egentlige dronninger, men ud fra forskellige måder at overveje svaret på, ligger det nok et sted mellem 58 og 66 dronninger i alt fra historisk tid.
Thyra Danebod er kendt fra diverse runesten, blandt andet Jellingstenene og selvom hun ikke er den første dronning, vi kender til, så betragtes hun nok ofte som den første, i det alle regerende monarker (på nær en enkelt) i Danmark, der kom efter Thyra Danebods ægtefælle Gorm den Gamle, nedstammer fra Thyra Danebod. For nogle af dronningerne fra historisk tid er oplysningerne sparsomme. For enkelte af dem hersker der også usikkerhed om identiteten.
Dronningernes position og stilling har varieret gennem århundrederne. Flere af dem udøvede selv magt i større eller mindre grad, særligt i middelalderen.
Andre har levet mere tilbagetrukket som privatpersoner og er senere primært blevet kendt som mødre til diverse tronfølgere. Størstedelen af ægteskaberne blev indgået af dynastiske årsager i forsøg på at danne nye politiske alliancer. Til trods for det kan man enkelte gange få små indblik i den enkelte dronnings ægteskab og personlighed. Som for eksempel med Elisabeth af Habsburg, som kom fra Holland, da hun blot var 15 år gammel for at gifte sig med den 34 år gamle Christian 2. i 1515 . Det er ikke vanskeligt at antage, at hun længtes hjem til livet som hun kendte det fra Holland. Hun savnede at have friske grøntsager på bordet og derfor inviterede kongen hollandske bønder til at slå sig ned i Store Magleby på Amager. Stedet omtales den dag i dag som "Hollænderbyen".
En dronning, som har sat et markant aftryk i den historiske erindring, er Caroline Mathilde, som giftede sig med Christian 7. i 1766. Kongens senere sindsygdom var på dette tidspunkt ikke fuldkomment i udbrud og deres første år sammen var karakteriseret af selskabelighed med dronningen som midtpunkt. Senere kom livlægen Struensee ind i billedet og hendes liv ændrede sig herefter radikalt. Det hele endte et par år efter med at Struensee blev henrettet mens hun selv blev landsforvist til Celle uden muligheder til at se sine to børn igen. Hun døde ikke længe efter, bare 23 år gammel.
Dronningernes afstamning Rediger
Hvor danske var disse danske dronninger så af oprindelse, kan man spørge? Ja hovedparten kom fra andre lande end Danmark, men nogle havde dog rod i Danmark eller nær tilknytning til Danmark.
Ofte er der alene blevet set på, hvem der var far til de forskellige dronninger, eller hvor de var født, men hvis man i stedet vælger at se på, hvorvidt dronningerne havde mindst én forældre, der var dansk eller sønderjysk/slesvigsk, så viser det sig, at op til 15 af dronningerne fra Asfrid til Margrethe 2. var ud af et ægteskab, hvor i hvert fald mindst én af forældrene var af dansk/sønderjysk familie.
Andre måder at betragte dronningernes afstamning på kunne dels være, i hvilken udstrækning de forskellige dronninger er i familie med hinanden eller ligefrem nedstammer fra hinanden, eller alternativt hvor mange af de efterfølgende dronninger, der nedstammer fra dronning Thyra, den første danske dronning hvorom vi har et sikkert kendskab til efterkommere frem til vore dage. En del oplysninger herom kan man (for de ældre dronningers vedkommende) bl.a. finde i (eller uddrage fra) S. Otto Brenners kendte genealogiske værk fra 1965 Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation. Også Europas fyrstehuse. En genealogisk nøgle (af Robert W. Harvest og Helga Tulinius) som Politikens Forlag udgav i 1977 leverer righoldigt med information til forståelse af de indbyrdes slægtsforhold dronningerne (og kongerne) imellem. Standardværket til oversigt over alle medlemmer af de nordiske landes kongeslægter (hvis vi taler om informationer om forhold der ligger før ca. 1850) er dog stadig J. P. F. Kønigsfeldts Genealogisk-historiske Tabeller over de nordiske Rigers Kongeslægter fra 1856.
Regerende dronninger Rediger
Indtil videre er der kun to dronninger i danmarkshistorien, der har regeret landet i eget navn nemlig Margrete 1. og Margrethe 2.. Med ændringen af tronfølgeloven i 2009 er der dog skabt øget mulighed for, at flere regerende dronninger kan komme til i fremtiden.
Adskillige dronninger har dog i kortere eller længere perioder fungeret som landets regenter - eller som en udøvende magt bag tronen, når den siddende konge var af svag natur, men gift med en kløgtig dronning, der var i stand til at vurdere, hvordan rigets sager kunne styres bedst muligt.
Dronninger fra 800-tallet Rediger
Der omtales flere dronninger eller ægtefæller til danske konger fra det 9. århundrede i forskellige krøniker og sagaer, men egentlig historisk sikre oplysninger om disse dronninger, kan være svære at udskille. Kun få udenlandske kilder omtaler danske dronninger fra denne periode. F.eks. skriver Notker Balbulus fra Sankt Gallen i 883 om kong Godfreds hustru, uden dog at nævne noget navn. Den mauriske poet og diplomat al-Ghazāl (de) blev i 845 af emiren af Córdoba sendt på en diplomatisk mission til nordboernes land, hvor han bl.a. havde adskillige møder med dronning "Nud". Der er ikke fuld enighed om, hvorvidt dette nordiske land sigter til Danmark (hvor kong Horik regerede i 845), eller om det sigter til en af vikingernes konger i Irland (f.eks. Gofraid of Lochlann (en)). Skulle historien om "Nud" sigte til en dansk dronning (kong Horiks dronning) er Nud givetvis nok snarere et poetisk arabisk navn end det egentlige navn for dronningen. Al-Ghazāl beskrev indgående sit møde med dronning Nud i flere digte. Den dronning, vi kan være mest sikre på af 800-tallets danske dronninger, er Harald Klaks dronning. Ganske vist får vi ikke hendes navn at vide, man vi får detaljerede informationer om hendes dåb i 826.
| Navn | Billede | Årstal | Forældre | Ægtefælle | Død |
|---|---|---|---|---|---|
| N.N. (dansk dronning 826-827) | ikke-samtidigt maleri | Døbt i 826 sammen med sin mand i Skt. Albans Basilika i Mainz. | Ukendt | Harald Klak | Ukendt |
| Navn | Billede | Årstal | Forældre | Ægtefælle | Død |
Dronninger fra 900-tallet og indtil 1374 Rediger
For flertallet af de konger, der regerede i 900-tallet, har vi ikke nogle efterretninger om, hvem de var gift med. Vi kender således ikke som udgangspunkt noget til navne på dronninger for kongerne Olaf, Hardeknud, Gurd, Sigtryg eller Toke. De første sikre dronninger, vi har efterretninger om, er dronningerne til kongerne Gnupa (Asfrid) og Gorm (Thyra). Begge disse dronninger kan bedst tidsfæstes til 930'erne.
En række af de senere konger var ikke gift, og vi har heller ikke efterretninger om, at de skulle have fået børn. Det gælder kongerne Harald 2., Hardeknud og Oluf Håkonsen.
For Magnus den Gode (konge af Norge og Danmark) ved vi, at han ikke var gift, men at han havde barn med en frille. For den skånske (mod)konge Oluf Haraldsen (nogle gange kaldet Oluf 2.), der regerede 1040-1043, har vi ingen efterretninger om hans giftemål, og altså heller ikke noget navn, på hans (eventuelle) dronning. Det antages dog, at Oluf havde en søn, der selv i 1182 forsøgte at blive konge i Skåne. Vi har dog heller ingen oplysninger om mødrene afstamning eller ægteskabelige forhold for denne tronprætendent.
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle(r) | Død |
|---|---|---|---|---|---|
| ? (Asbod eller Asmod) ? | ? | ? | ? | ? | |
| Asfrid Odinkarsdatter | Levede i 930'erne | Odinkar (måske en jysk stormand) | Gnupa | Ukendt | |
| Thyra Danebod (egentlig: Thorvi) (dåbsnavn: Theophani) | ikke-samtidigt maleri | Levede (overvejende sandsynligt) i 930'erne ---------------- Thyra er den ældste blandt vore dronninger, som eftertidens danske konger og nogle af dronningerne tillige med sikkerhed kan spore deres afstamning tilbage til. | Kilderne har forskellige bud på, hvem faderen kunne være (en jysk jarl, Harald, og en engelsk konge (identifikationen er noget usikker) er blandt kandidaterne, der er i spil som Thyras far) | Gorm den Gamle | Før eller i år 958 (Iflg. traditionen er hun begravet i gravhøjen i Jelling) (eller gravhøjen kan for et kortere tidsrum have tjent som gravsted for Thyra, da kilder lader antyde, at hun kan være blevet genbegravet op til flere gange) |
| Tove af Danmark (egentlig: Tófa) | Ukendt | Fyrst Mistivoj | Knud Danaást forår-efterår 962 Harald Blåtand 963 - ? (til den ene ægtefælles død) | Ukendt | |
| Gunhild | Ukendt | Ukendt | Harald Blåtand | Ukendt | |
| Gyrid (legendarisk ?) | Levede i 980'erne | Olav Bjørnsson og Ingeborg Thrandsdatter | Harald Blåtand | Ukendt | |
| Gunhild af Polen (måske: Świętosława) | Ca. 967 | "Burislav af Venden" (evt. Mieszko 1.) | Svend Tveskæg Én af Svend Tveskægs hustruer skulle tillige have været gift med Erik Sejrsæl af Sverige (og dermed mor til Oluf Skotkonung) | Efter 1015 | |
| Svend Tveskægs 2. hustru (måske: Świętosława) | ikke-samtidig gengivelse | Levede ca. 1013 ---------------- Det vides, at Svend Tveskæg var gift to gange, derimod er der mere usikkerhed om identiteten af kongens anden hustru. Nordiske kilder omtaler hende som Sigrid Storråde som skulle være datter af en Skoglar-Toste, hvorimod de mere samtidige vest- eller centraleuropæiske kilder får hende til at fremstå som en datter af Mieszko 1. og hendes navn er blevet foreslået som Świętosława eller Saum-Aesa - eller simpelthen blot en erkendelse af en mulig polsk fyrstedatter om hvis navn vi ikke har nogen sikkerhed. | Omstridt | Svend Tveskæg Én af Svend Tveskægs hustruer skulle tillige have været gift med Erik Sejrsæl af Sverige (og dermed mor til Oluf Skotkonung) | Ukendt |
| Emma af Normandiet | Ca. 988 | Richard 1., hertug af Normandiet og Gunnora | Knud den Store Gift 1. gang i 1002 med Ethelred 2. af England (død 1016) | 6. marts 1052. Begravet i Old Minster i Winchester | |
| Estrid Svendsdatter også kaldet Margrethe | Note: ikke-samtidig gengivelse | Før 1005 ---------------- Estrid udgør en enkeltstående anomali blandt danske dronninger, idet hun i 1047 (da hendes søn Svend Estridsen blev konge) blev tildelt titlen dronning selvom hun hverken var gift med eller enke efter en konge og ej heller var regerende dronning. | Svend Tveskæg (moderens identitet er omtvistet) | Ulf jarl Muligvis kortvarigt gift i 1014-1015 med en russisk prins, en søn af Vladimir den Store af Rusland. | Efter 1057. Skulle være begravet i Roskilde eventuelt i domkirken |
| Gyda Anundsdatter | Ukendt | Anund Jakob og muligvis dronning Gunhild | Svend Estridsen | 1049 | |
| (Gunhild Svendsdatter) | Ukendt | Sven Håkonsson og Holmfrid af Sverige | Svend Estridsen Gift 1. gang med Anund Jakob af Sverige | Ca. 1060, Gudhem, Västergötland | |
| (Ellisif af Kijev) (opr. Jelizaveta Jaroslavna) | Ca. 1025 | Jaroslav 1. af Kijev og Ingegerd Olofsdatter af Sverige | Svend Estridsen Gift 1. gang med Harald Hårderåde af Norge | Ukendt | |
| Margrete Asbjørnsdatter (sv) også kaldet Estrid | Note: ikke-samtidig gengivelse | Ukendt | jarl Asbjørn (eller Hasbjørn) | Harald Hen | 9. maj 108?. Sandsynligvis begravet i Roskilde Domkirke |
| Adele af Flandern | Ukendt | Robert af Flandern og Gertrud af Sachsen | Knud den Hellige Gift 2. gang i 1092 med Roger Borsa | Ca. 1115 | |
| Ingegerd Haraldsdatter | 1046 | Harald Hårderåde og Ellisif af Kijev | Olaf Hunger Gift 2. gang med Filip Halstensson af Sverige | sandsynligvis i 1120'erne | |
| Bodil Thrugotsdatter | Mindeindskrift over dronning Bodil | Ca. 1056 | Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter | Erik Ejegod | 1103 på Oliebjerget ved Jerusalem Begravet i Josafats Dal |
| Margrete Fredkulla | Ukendt | Inge den ældre og Helena | Niels af Danmark Gift 1. gang med Magnus Barfod af Norge (død 1103) | 4. november 1129 eller 1130 | |
| Ulvhild Håkonsdatter | Ca. 1095 | Håkon Finnsson | Niels af Danmark Gift 1. gang med Inge den yngre af Sverige (død 1125); gift 3. gang med Sverker den ældre | 27. juni, nok engang mellem 1143 & 1150 | |
| Rikissa af Polen | 12. april 1106 (eller 1116) | Boleslav 3. af Polen og Salome af Berg | Magnus Nielsen Gift 2. gang (måske) med Volodar Glebovitj af Minsk (skilt); gift 3. gang med Sverker den ældre af Sverige (død 1156) | Efter december 1156 | |
| Ragnild Magnusdatter (no) | Ca. 1090 | Magnus Barfod | Harald Kesja | 1135 eller senere | |
| Malmfrid Mstislavlsdatter | ikke-samtidig gengivelse | Ca. 1105 | Mstislav 1. af Kijev og Kristina Ingesdatter | Erik Emune Gift 1. gang med Sigurd Jorsalfar af Norge | Efter 1137 |
| Lutgard af Salzwedel | Ca. 1100 | Markgreve Rudolf af Salzwedels og Richardis | Erik Lam Gift 1. gang med Frederik af Sommerscheburg (ægteskabet opløst); gift 3. gang med Hermann 2. af Winzenburg (dræbt 29. januar 1152) | Dræbt 29. januar 1152 i Winzenburg. | |
| N.N. ? | Vi har ingen efterretninger om noget navn til en ægtefælle til Oluf Haraldsen, så angivelsen her er udelukkende tænkt som en illustration af, at det kan have været en mulighed | Ukendt | Ukendt | Oluf Haraldsen | Ukendt (den eventuelle ægtefælle, Oluf, blev dræbt i 1143) |
| Helena af Sverige (en) | Ukendt | Sverker Karlsson den ældre | Knud 5. | Død ca. 1155 | |
| Adele af Meissen | Ukendt | Konrad den store og Luitgard af Ravenstein | Svend Grathe Gift 2. gang med grev Albert af Aschersleben (de) (død ca. 1171) | 23. oktober 1181. Muligvis begravet i Brandenburgs Domkirke | |
| Dronning Sofie af Minsk eller Novgorod | rekonstrueret udseende | Ca. 1140 i Rusland | Volodar Glebovitj (måske) og Rikissa af Polen (oplysningerne om faderen er behæftet med uklarheder, hvorimod moderens identitet ligger fast) | Valdemar den Store Gift 2. gang med grev Ludvig af Thüringen (forstødt ca. 1190 og vendte tilbage til Danmark) | 5. maj 1198 Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Gertrud af Sachsen og Bayern | ikke-samtidig gengivelse | Ca. 1154 | Henrik Løve og Klementia af Zähringen | Knud 6. Gift 1. gang med Frederik 4. af Schwaben (død 1167) | 1. juli 1197. Begravet i Væ Kirke i Skåne |
| Dagmar | ikke-samtidig gengivelse | Ca. 1186 | Premysl Ottokar 1. af Bøhmen og Edel af Meissen | Valdemar Sejr | 24. maj 1212 i Ribe. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Berengária af Portugal | rekonstrueret udseende | Ca. 1194 i Portugal | Sancho 1. af Portugal og Dulce Berenguer af Barcelona | Valdemar Sejr | 27. marts 1221. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Eleonora af Portugal | ikke-samtidig gengivelse | 1211 i Portugal | Alfons 2. af Portugal og Urraca af Kastilien | Valdemar den Unge | 28. august 1231. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Jutta af Sachsen | Ca. 1223 | Albrecht 1. af Sachsen og Agnes af Østrig | Erik Plovpenning Gift 2. gang med Burchard 7. af Querfurt-Rosenburg (i Magdeburg) | Ca. 1267 | |
| Mechtilde af Holsten | 1220 eller 1225 | Adolf 4. af Holsten og Hedvig af Lippe | Abel af Danmark Gift 2. gang med Birger jarl (død 1266) | Ca. 1288. Begravet i Varnhems Klosterkirke i Sverige | |
| Margrete Sambiria | Ca. 1230 | Sambor 2. af Pommerellen og Mechtild af Mecklenburg | Christoffer 1. | 1282. Begravet i klosterkirken i Bad Doberan | |
| Agnes af Brandenburg | 1257 | Johan 1. af Brandenburg og Jutta af Sachsen. | Erik Klipping Gift 2. gang med Gerhard 2. af Holsten | 29. september 1304. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | |
| Ingeborg Magnusdatter af Sverige | Tidligst 1277 | Magnus Ladelås og Helvig af Holsten | Erik Menved | 5. april eller 15. august 1319. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | |
| Eufemia af Pommern | Ca. 1285 | Bogislaw 4. af Pommern og Margrete af Rügen | Christoffer 2. | 26. juli 1330 Begravet i Sorø Klosterkirke | |
| Elisabeth af Holsten-Rendsborg (de) | Ca. 1300 | Henrik 1. af Holsten og Hedvig af Bronkhorst | Erik Christoffersen Gift 1. gang med Johan 2. af Sachsen-Lauenburg (død 1322) | Før 1340 | |
| Helvig af Slesvig | Ukendt | Erik 2. af Sønderjylland og Adelheid af Holstein | Valdemar Atterdag | Ca. 1374 i Esrum Kloster | |
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle(r) | Død |
Skånske dronninger 1335–1360 Rediger
I 1332 (og de følgende år) solgte grev Johan af Holsten sit pant i Skånelandene til den svenske konge Magnus Eriksson. Denne blev i 1332 hyldet af skåningerne som konge, og Skånelandene blev i de næste 28 år et selvstændigt kongerige i personalunion med Sverige. Magnus Eriksson var selv konge af Skåne i årene 1332-1356/57 og 1359-1360. I den mellemliggende periode var det hans søn Erik Magnusson, der havde myndigheden som konge af Skåne. Da Magnus Eriksson først blev gift i oktober eller november 1335 begynder den selvstændige række af skånske dronninger også først fra dette tidspunkt.
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle | Død |
|---|---|---|---|---|---|
| Blanka af Namur (no) Dronning 1. gang 1335-1356/57 | Ca. 1320 | Jean 1. Dampierre af Namur og Marie af Artois (Marie d'Artois) | Magnus Eriksson af Sverige | 1363 | |
| Beatrix af Bayern (en) | Mindetavle fra 1500-tallet | 1344 | Ludvig 4., tysk-romerske kejser og Margarethe II af Hainault | Erik Magnusson af Sverige | 25. december 1359 Begravet i Sortebrødreklostret i Stockholm |
| Blanka af Namur (sv) Dronning 2. gang 1359-1360. I 1360 overgik Skåne til dansk herredømme igen. På dette tidspunkt var Helvig dronning i Danmark. | ikke-samtidig gengivelse | Ca. 1320 | Jean 1. Dampierre af Namur og Marie af Artois | Magnus Eriksson af Sverige | 1363 |
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle | Død |
Kalmarunionen 1375–1448 Rediger
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle | Død |
|---|---|---|---|---|---|
| Margrete 1. – regerende dronning som: "Fuldmægtig Frue og Husbonde og ganske rigens af Danmark formynder" | Marts 1353 på Søborg Slot | Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig | Håkon 6. af Norge | 28. oktober 1412 ved Flensborg Fjord. Begravet i Roskilde Domkirke. | |
| Philippa af England | ikke-samtidig gengivelse | 4. juni 1394 på Peterborough Slot i England | Henrik 4. af England og Mary de Bohun | Erik af Pommern | 5. januar 1430 på Vadstena i Lidköping. Begravet i Vadstena Kloster |
| Dorothea af Brandenburg | 1430 i Brandenburg, Tyskland | Markgreve Johan af Brandenburg og Barbara af Sachsen | Gift første gang med Christoffer af Bayern d. 12. september 1445 enke 6. januar 1448 | 10. november 1495 i Kalundborg | |
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle | Død |
Huset Oldenborg 1448–1863 Rediger
Den Glücksburgske slægt 1863– Rediger
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle | Død |
|---|---|---|---|---|---|
| Louise af Hessen-Kassel | 7. september 1817 i Kassel | Vilhelm af Hessen-Kassel og Charlotte af Danmark | Christian 9. | 29. september 1898 på Bernstorff Slot Begravet i Roskilde Domkirke | |
| Louise af Sverige-Norge | 31. oktober 1851 på Stockholms Slot | Karl 15. af Sverige og Louise af Nederlandene | Frederik 8. | 20. marts 1926 på Amalienborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke | |
| Alexandrine | 24. december 1879, Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern | Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Anastasia Mikhailovna af Rusland | Christian 10. | 28. december 1952 i Hellerup. Begravet i Roskilde Domkirke | |
| Ingrid | 28. marts 1910 på Stockholms Slot | Gustav 6. Adolf af Sverige og Margareta af Connaught | Frederik 9. | 7. november 2000 på Fredensborg Slot. Begravet i Roskilde Domkirke | |
| Margrethe 2. – regerende dronning | 16. april 1940 på Amalienborg | Frederik 9. og Ingrid | Prins Henrik | ||
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle | Død |
Danmarks kronprinsesse – den formodet kommende dronning Rediger
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle | Noter |
|---|---|---|---|---|---|
| Kronprinsesse Mary (opr. Mary Elizabeth Donaldson) | 5. februar 1972, Hobart, Tasmanien | John Dalgleish Donaldson og Henrietta Clark Donaldson | Kronprins Frederik | Bliver dronning såfremt hendes ægtefælle kronprins Frederik bliver Danmarks næste konge ved Margrethe 2.'s bortgang eller abdikation | |
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle | Noter |
Ægtefæller til danske monarker uden status som dronning eller majestæt Rediger
Den første kvindelig regent i Danmark til at regere i eget navn, Margrete I, havde selv været gift med monarken af et andet land, nemlig Haakon VI af Norge (der tillige i to år i 1360'erne var konge eller medkonge af Sverige). En række andre danske monarker har derimod gennem tiden haft giftermål, hvor deres ægtefælle ikke har opnået status som dronning eller majestæt i Danmark. Dette kunne have flere årsager. I en del tilfælde bestod ægteskabet kun i en periode, hvor den pågældende monark (endnu) ikke var monark, hvorfor ægtefællen naturligt nok heller ikke var dronning. I en række andre tilfælde var ægteskabet af en sådan status, at monarkens ægtefælle aldrig blev tildelt rang af dronning eller majestæt.
Ægtefæller uden rang af dronning eller majestæt Rediger
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle og status | Død |
|---|---|---|---|---|---|
| Ælfgifu | Note: | Ca. 990 | Ælfhelm af Deira (en) og (Wulfrun)? | Knud den Store Blev gift på "dansk vis" omkring 1013. Parret blev skilt igen, da Knud i 1017 giftede sig med Emma. Knud blev først konge af Danmark i 1018 eller 1019 | Efter 1036 |
| Richardis af Sachsen-Lauenburg (Schwerin-Wittenburg) | Note: | Ukendt | Günzelin VI af Schwerin-Wittenburg | Valdemar 3. Vielsesåret og Richardis' alder er ikke kendt, men givet Valdemars alder og kendskabet til børnenes fødselsår har vielsen nok først fundet sted efter at unge Valdemar fratrådte som konge i 1329 | 1384 |
| Anna af Brandenburg | ikke-samtidig gengivelse | 27. august 1487 i Berlin | Johan Cicero, kurfyrste af Brandenburg og Margrete af Sachsen | Frederik 1. Gift med Frederik 10. april 1502, mens han var hertug af Slesvig og Holsten. Anna døde 9 år før Frederik blev konge af Danmark | 3. maj 1514 i Kiel. Begravet i Bordesholm Klosterkirke |
| Kirsten Munk | 6. juli 1598 på Nørlund | Ludvig Munk til Nørlund og Ellen Marsvin | Christian 4. Gift med kongen "til venstre hånd" 31. december 1615, blev derfor ikke dronning, men fik titel af grevinde af Holsten i 1627. Parret blev skilt i 1628 | 19. april 1658 på Boller. Begravet i Sankt Knuds Kirke, Odense | |
| Elisabeth Helene von Vieregg | 4. maj 1679 i Tyskland | Adam Otto von Vieregg og Anna Helene von Wulfersdorff | Frederik 4. Gift med kongen "til venstre hånd" og ophøjet til grevinde 6. september 1703 | 27. juni 1704. Begravet i Vor Frelsers Kirke | |
| Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin | 4. december 1784 i Ludwigslust, Mecklenburg | Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og Louise af Sachsen-Gotha | Christian 8. Gift 21. juni 1806 med den danske prins Christian Frederik, inden denne var hverken konge af Norge eller Danmark. Parret blev skilt i 1810 | 13. juli 1840 i Rom. Begravet på Camposanto Teutonico (den tyske kirkegård) i Vatikanet | |
| Vilhelmine af Danmark | 18. januar 1808 i Kiel | Frederik 6. og Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel | Frederik 7. Gift d. 1. november 1828 med prins Frederik, den senere konge. Parret blev skilt d. 4. september 1837 | 30. maj 1891, Glücksborg Slot. Begravet i mausoleum på kirkegården i Lyksborg | |
| Caroline Mariane af Mecklenburg-Strelitz | 10. januar 1821, Neustrelitz | Georg af Mecklenburg-Strelitz og Marie af Hessen-Kassel | Frederik 7. Gift d. 10. juni 1841 med daværende kronprins Frederik og blev derved Danmarks kronprinsesse. Parret blev skilt d. 30. september 1846 | 1. juni 1876, Neustrelitz. Begravet i Johanniterkirken i Mirow (de) | |
| Grevinde Danner | 21. april 1815 i København | Gotthilf Ludewig Køppen og Juliane Caroline Rasmussen | Frederik 7. Louise Rasmussen blev gift med kongen "til venstre hånd" og ophøjet til lensgrevinde af Danner 8. august 1850 | 6. marts 1874 i Genova, Italien. Begravet i slotshaven til Jægerspris Slot | |
| Prins Henrik | 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig | André de Laborde de Monpezat og Renée-Yvonne Doursennot | Margrethe 2. Gift med den danske tronfølger i 1967 og fik titel som prins af Danmark, men fik ikke titel af majestæt ved hustruens trontiltrædelse. Blev i perioden 2005-2016 tituleret som Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen | 13. februar 2018, Fredensborg Slot. Urne nedsat i haven ved Fredensborg Slot, halvdelen af asken blev dog strøet over de danske farvande | |
| Navn | Billede | Født | Forældre | Ægtefælle og status | Død |
Se også Rediger
- Kongerækken
- Danske sagnkonger
- Steder opkaldt efter danske kongelige
- Margrethe 2.s anetavle
- Oversigt over de dronninger, der var dronninger, men ikke regerende dronninger, af Danmark
- Frankrigs dronninger
- Englands dronninger og prinsgemaler
- Britiske dronninger og prinsgemaler
Henvisninger Rediger
Noter Rediger
- Kejserinde Judith af Bayern (sv) stod fadder til den danske dronning i 826 og skænkede efterfølgende behørige dåbsgaver til dronningen, heriblandt en klædedragt i frankisk stil, der var en dronning værdig.
- Benævnelsen dronning (trutnik/trunik) forekommer kun to gange på danske runesten. Den ene gang synes at have forbindelse til Dronning Thyra mens den anden indskrift er på en sten i Himmerland. Filologer har påpeget, at drōttning på den tid, foruden selve betydningen 'dronning' også kan have betydet 'frue'. Det kan dog ikke med absolut sikkerhed siges, om udtrykket dronning på hver af de to indskrifter skal forstås i den ene eller den anden betydningsform, og det er således muligt, at indskriften på stenen fra Ravnkilde sigter til en faktisk dronning af Danmark ved navn Asbod eller Asmod. Indskriften fra Ravnkilde dateres til mellem 900 og 1020.
- Muligvis egentlig blot et alternativt brugt mere lokalt navn (eller et navn brugt i Hamburg) for ovenstående dronning Tove (Adam af Bremen er den eneste forfatter, der anvender dronningenavnet Gunhild om Harald Blåtands dronning)? Alternativt muligvis en anden navnevariant for nedenstående dronning Gyrid? Arild Huitfeldt og Jacob Langebek angiver begge, med udgangspunkt i ældre kilder, at Harald Blåtand var gift to gange.
- Gyrids eksistens baserer sig på en række senere kilder, hvor pålideligheden af det skrevne kan være vanskellig at vurdere, så en mulighed for, at hun slet ikke har eksisteret, foreligger altså.
- Historikken omkring billedet og graven, det er tilknyttet, samt de seneste teorier omkring identifikationen af liget i graven, gør, at billedet (valgfrit) kan opfattes som en gengivelse af såvel Estrid som af hendes barnebarn Margrete.
- Alle regerende monarker i Danmark efter 1047 nedstammer fra Estrid Svendsdatter.
- Mindst fire af Vladimir den Stores sønner døde omkring år 1015.
- Det er temmelig usikkert, om dette ægteskab i det hele taget er at betragte som andet end en legende. Historikere i moderne tid er overvejende tilbøjelige til at mene, at Svends giftermål med og senere skilsmisse fra Gunhild er en fabrikeret fortælling, hvor der har ligget sædelige eller moralske motiver bag, at denne fortælling skulle fremstille kongen på en bestemt måde.
- Det er yderst usikkert og omdiskuteret, om et ægteskab mellem Svend Estridsen og Ellisif af Kijev i det hele taget har fundet sted. Der er dog visse indicier for, at dette faktisk kunne være tilfældet. Thorgils Svendsen (også kaldet Thrugils) kan have været et fælles barn af en forbindelse mellem Svend Estridsen og Ellisif af Kijev (de). En formodning om endnu et giftemål for Svend Estridsen med Tora Torbergsdatter (en) er kildemæssigt så usikkert, at det ikke er taget med i denne oversigt over danske dronninger.
- Historikken omkring billedet og graven, det er tilknyttet, samt de seneste teorier omkring identifikationen af liget i graven, gør, at billedet (valgfrit) kan opfattes som en gengivelse af såvel Margrete som af hendes farmor Estrid.
- Såfremt et sådan ægteskab til Oluf Haraldsen i det hele taget har eksisteret. Hvis Oluf var gift i tidsrummet fra 1139 og indtil sin død, vil hans hustru i så fald også have været at betragte som dronning. En mulig søn af Oluf ses i Harald Skrænk, men hvorvidt denne skånske tronprætendent så skulle være søn ud af et ægteskab eller han skulle være søn af en udenomsægteskabelig forbindelse vides der intet konkret om.
- En enkelt kilde angiver ganske vist, at Knud i 1183 skulle være blevet gift med en datter af den ungarnske konge (Kanutus rex regnum iniit ducens filiam regis Ungariæ), men alle øvrige kilder er tavse om dette, og ingen nogenlunde samtidige ungarnske konger synes at have haft en datter, der kunne passe ind i denne fortælling. I det hele taget er Knuds ægteskabsforhold omgærdet af en smule mystik og indimellem også af misforståelser. Den omstændighed, at Knud er begravet (i Ringsted Kirke) ved siden af sin søster, Rikissa, der var dronning i Sverige (1210-1216), har tidvis fået nogle til at opfatte Rikissa som Knuds dronning/ægtefælle i stedet for retteligt som hans søster.
- Ugemagasinet Søndags serie "Danmarks dronninger - og kongelige damer" med tekst af Erik Kjersgaard bragt i ugebladet fra 1989 til 1990 havde en illustration af Ælfgifu, lavet af seriens illustrator Des Asmussen, da afsnittet om Knud den Stores dronninger blev bragt.
- Et segl for Richardis findes bevaret, men dette er (endnu) ikke tilgængeligt for visning via Wikimedia Commons. For gengivelse af seglet se evt. Vivian Etting: Margrete 1. En regent og hendes samtid, Gyldendal, 2009. (s. 69).
Referencer Rediger
- Harris Birkeland: "Nordens historie i middelalderen etter arabiske kilder", Oslo, 1954
- Varberg, Jeanette (2019). Viking. Ran, ild og sværd. Gyldendal. ISBN 978-87-02-28377-8.] (ss. 242-245)
- Ballandalus - Cor prudens possidebit scientiam: "A Hispano-Muslim Embassy to the Vikings in 845: An Account of al-Ghazal’s Journey to the North" (11. september 2014)
- Joseph H. Lynch: "Godparents and Kinship in Early Medieval Europe", Princeston, New Jersey, 1986. (s. 176)
- Thomas Charles-Edwards: Alliances, Godfathers, Treaties and Boundaries. I Mark A. S. Blackburn & D. N. Dumville (red.): "Kings, Currency, and Alliances. History and Coinage of Southern England in the Ninth Century", Suffolk, 1998. (s. 53)
- Heiberg 2004, s. 18–20.
- Heiberg 2004, s. 20.
- Niels Lund: Svend Estridsens blodskam og skilsmisse. I Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): "Svend Estridsen", Viborg, 2016. (ss. 39-55)
- Kay Nielsen: "Danmarks konger og dronninger", København, 1980. (s. 14)
- ^ Heiberg 2004, s. 21.
- Per Ullidtz: "Dronning Edels familie", 2010
- Bodil ( - #1103) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
- Lutgard i Dansk biografisk leksikon
- Heiberg 2004, s. 24.
- Sofia af Minsk på Gravsted.dk
- "Annales 1095-1194" i Erik Kroman (red.): Danmarks middelalderlige annaler, København, 1980. (s. 208)
- Niels Engberg: "Knud 6., Gertrud og den ungarnske prinsesse". I Karin Kryger (red.): Danmarks kongegrave I, Museum Tusculanums Forlag, 2014. (ss. 300-301)
- Dagmar hos Gravsted.dk
- Mechtild i DBL
- Varnhems kloster
- . Arkiveret fra originalen 28. juli 2007. Hentet 14. marts 2019.
- Agnes - Dansk Kvindebiografisk Leksikon
- Eufemia hos Salomonsen
- DBL - Sophie af Pommern
- ^ Roskilde Domkirke, arkiveret fra originalen 21. juli 2011
- , arkiveret fra originalen 5. oktober 2007 Og: Dansk Biografisk Leksikon.
- DBL - Sophie Amalie
- Kvinfo - Charlotte Amalie
- Kvinfo – Louise af England
- Kvinfo – Caroline Amalie
- Kjersgaard, Erik (1989): "Emma og Aegilfu - gift med Knud den Store på samme tid" (ugeafsnit af "Danmarks dronninger - og kongelige damer"), Ugemagasinet Søndag, 18. oktober 1989 (s. 51)
Litteratur Rediger
- Høst, J. K. (1821), Træk til en Skildring af danske Dronninger
- Kønigsfeldt, J. P. F. (1856), Genealogisk-historiske Tabeller over de nordiske Rigers Kongeslægter, (linket giver muligvis ikke et fyldestgørende indtryk af alle sider og tabeller i bogen)
- Flamand, L. J. (1856), Danmarks Dronninger og Kongernes Gemalinder fra Christian den Første til Nutiden
- Jørgensen, Ellen; Skovgaard, Johanne (1910), Danske Dronninger. Fortællinger og Karakteristikker
- Brenner, S. Otto (1965), Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation
- Harvest, Robert W.; Tulinius, Helga (1977), Europas fyrstehuse. En genealogisk nøgle, ISBN 87-567-2763-1
- Nielsen, Kay (1980), Danmarks konger og dronninger, ISBN 8773211826
- Palle, Lauring (1989), Dronninger og andre kvinder i Danmarkshistorien, ISBN 87-14-28994-6, 2. udgave
- Krarup, Rie (1998), Kvindelist og kongelast. Blide duer og stride fruer i danmarkshistorien, ISBN 87-11-13031-8
- Jenvold, Birgit (2000), Danmarks dronninger fra Danebod til Dorothea, ISBN 87-87152-45-2
- Kolding, Helle (2000), Danmarks dronninger fra Danebod til Dorothea, ISBN 87-89191-16-1
- Kolding, Helle (2000), Beske blommer. Danmarks fem "upopulære" dronninger, ISBN 87-89191-16-1
- Matthiesen, Sys; Bladt, Anna Mette (2002), Fra Margrete den Første til Margrethe den Anden. Otte danske dronninger, ISBN 87-21-01918-5
- Heiberg, Steffen (2004), Danske dronninger i tusind år, ISBN 87-02029-46-4
- Scocozza, Benito (2004), Anette Stoffersen (red.), Politikens bog om Danmarks konger og dronninger, ISBN 87-567-6589-4
- Bisgaard, Lars (2004), Danmarks konger og dronninger, ISBN 87-02-02972-3
- Romascanu, Dan; Sylvest, Helle (2004), Danmarks konger, dronninger og deres efterkommere. Reges et reginæ daniæ atque heredes svorvm
- Nielsen, Kay; Askholm, Ib (2007), Danmarks kongelige familier i 1000 år, ISBN 978-87-91679-09-4
- Lundskov, Kurt (2011), Slægtsbog om det danske kongehus, ISBN 978-87-92333-12-4
- Karin Kryger, red. (2014), Danske kongegrave I-III, ISBN 978-87-635-0781-3
- Lyngvild, Jim (2019), Danmarks konger og dronninger. Fra Gorm til Margrethe II, ISBN 978-87-7216-137-2
- de Sédoy, Jacques-Alain (2020), Birte Zeuthen (red.), Nordiske dronninger. Skæbner fra Nordens historie i europæisk kontekst, ISBN 978-87-92750-31-0
- Koch, Louise Langhoff (2021), Kongernes kvinder. Dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag, ISBN 978-87-94155-56-4
- Termansen, Vibe (2022), Dronningerækken, ISBN 978-87-627-4040-2
- Svendrup, Torben (2023), Magtfulde dronninger i middelalderen, ISBN 978-87-7467-554-9